Let at komme rundt 2 Rejser i kollektiv trafik for ansatte på hospitaler. 1. version

Transkript

1 Let at komme rundt 2 Rejser i kollektiv trafik for ansatte på hospitaler 1. version... Indholdet i notatet 1 Baggrund for analysen Analysens fremadrettede anvendelse Analyse: Dekomponering af rejsetider Analyse: Store skiftesteder Analyse: Belastning på kollektive ruter Strækningsbelastninger Benyttelse af bus- og toglinjer Potentielle kollektive brugere Ansattes brug af kollektiv trafik, Kommentarer fra ansatte i forhold til at bruge kollektiv trafik Kollektiv brug i arbejdsrejsen Dato: 22. marts 2013 Notatnr.: 1 Rev: 01 Udarbejdet af: HMJ/AE Kontrolleret / godkendt: HMJ/AE Filnavn: S:\ Let at komme rundt 2\Dokumenter\3. Tilgængelighed\ _ Tilgængelighed til hospitaler.docx Tetraplan A/S Tlf Kronprinsessegade 46 E Fax København K

2 1 Baggrund for analysen I 2012 udarbejdede Tetraplan for Region Hovedstaden projektet Let at komme rundt. Projektet havde til formål at beskrive tilgængeligheden til forskellige regionale rejsemål, som hospitaler og gymnasier, og de rejser, som ansatte, patienter og studerende nødvendigvis måtte foretage for at besøge målene. I projektet blev der bl.a. beregnet rejsetider med bil og kollektiv transport for at komme til rejsemålene i en morgensituation. Beregningerne af rejsetid i den kollektive trafik tog udgangspunkt i at patienterne, elever og ansatte havde fleksibilitet i deres ankomsttidspunkter til rejsemålet. Med andre ord blev der taget udgangspunkt i, hvad der var den hurtigste tur i en morgenperiode. Desuden blev der kun afrapporteret, hvad den samlede rejsetid var. Ikke hvilke komponenter, rejsetiderne består af. I dette nye projekt Let at komme rundt 2, er der for de kollektive rejser foretaget en yderligere analyse af hvilke delelementer, der indgår i den samlede rejsetid til og fra hospitalerne. Der er regnet på de ansattes ture til og fra fire hospitaler i Københavnsområdet med kollektiv transport inkl. gangture til og fra hjem og hospitalet. De fire hospitaler, der indgår i analysen er: Bispebjerg Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital De 4 hospitaler har i alt lige over ansatte, hvor både bopælen og arbejdspladsen kan stedfæstes geografisk. De fire hospitaler er udvalgt til denne fase 2 analyser, da der på alle fire hospitaler er igangsat en proces omkring at udarbejde mobilitetsplaner for ansatte (og for Hvidovre også ambulante patienter) 1. Analyserne her vil give faglig baggrund for at støtte op om initiativer der kan få flere ansatte (og ambulante patienter) til at bruge kollektive trafik. I disse analyser bliver der ikke set på hvilke af de ansatte, der i dag benytter sig af den kollektive trafik. Det vil med andre ord sige, at alle de ansatte medtages i beregningerne uagtet, hvad deres daglige transportmiddel er i dag. Resultaterne i dette arbejde omkring rejsetiderne har altså til formål at finde steder, hvor den kollektive transport kan forbedres for at give bedre rejserelationer til og fra hospitalerne, med det kollektive trafiksystem. Herunder bedømme hvilke buslinjer, skiftesteder og rejserelationer, der kan være strategisk vigtige i arbejdet med at få forbedret den kollektive trafik til og fra hospitalerne, og dermed få flere ansatte til at benytte kollektiv transport. I beregningen af turen gennem det kollektive rejsesystem er der set på, hvorledes de ansatte bevæger sig igennem det kollektive system. De Transportøkonomiske enhedspriser er brugt i beregningen til at afspejle præferencer, når der vælges ruter. Således vil 1 Bispebjerg, Glostrup og Herlev Hospitaler iværksætter arbejdet med mobilitetsplanerne under projektet Formel M, der er støttet af Region Hovedstaden. Mobilitetsplanen for Hvidover Hospital er den del af Let at komme Rundt, 2. Side 2

3 rejsetid i de kollektive transportmidler være mere attraktiv end ventetid på f.eks. en station, og rejsetid i transportmidlerne er mindre attraktiv end ventetid på destinationen (skjult ventetid). Kollektive rejsende Kr. per persontime Rejsetid 77 Forsinkelsestid 154 Ventetid 154 Skjult ventetid 62 Skiftetid 116 Skiftestraf (kr pr skift) 8 Tabel 1 Transportøkonomiske Enhedspriser 2010 for pendlerrejser Det er altså ikke den hurtigste rute, der bliver beregnet i dette arbejde, men den mest optimale for den rejsende med de ovenstående vægte. Der er regnet med et ankomsttidspunkt, kl. 8:00 og afgang hhv. kl. 16:00 og 18:00. Da det ikke vides præcist hvilke af de ansatte, der har afgang på hvilke af de to tidspunkter er der i afrapporteringen regnet med tilfælde, hvor alle de ansatte skal hjem på begge tidspunkter. Typisk vil alle ansatte ikke få fri på nøjagtigt samme tidspunkt, som det er beskrevet ovenfor, men de to afgangstidspunkter er udvalgt som et eksempel på, hvad rejsetider og ventetider bliver, når man hvis man skal hjem fra hospitalet på det tidspunkt. Der er regnet med ganghastigheder på turen fra hjemmet til det aktuelle stoppested og tilsvarende ganghastighed på turen fra stoppested til hospital. Ansatte med adresser vest for Storebælt og i Sverige er ikke medtaget i ruteberegningerne. Side 3

4 2 Analysens fremadrettede anvendelse Analysen her udpeger, hvilke forhindringer, der er for at benytte den kollektive trafik for de ansatte på hospitalerne, samt hvilke busruter og skiftesteder der er vigtige for at skabe gode forbindelser til de ansatte på de fire af regionens hospitaler. Notatet her indeholder et udvalg af de mange resultater af delanalyserne for de fire hospitaler. Det fulde kortmateriale findes i et bilag til notatet. Der er foretaget 3 forskellige typer detailanalyser for de fire hospitaler: Kapitel 3 indeholder analyser af dekomponering af rejsetider med kollektiv trafik. Fokus er på at identificere tidsrøverne i den kollektive rejse: rejsetiden, til/frabringertid, skifte/ventetid og skjult ventetid (ventetid før arbejdsstart). Fordelingen af rejsetider ved ankomst kl 8:00 på de fire hospitaler afhængig af rejselængden. For f.eks. Bispebjerg Hospital kan analysen sætte fokus på behovet for at nedbringe gangtiden fra Bispebjerg Station, der er vigtig for adgangen til Ringbanen. Der bør derfor i forbindelse med masterplanen for Bispebjerg Hospital også være fokus på gode gangforbindelser til stationen eller måske endda pendlercykler. Omvendt er det svært at ændre på gangtiden fra hjemmet til det første busstoppested medmindre man løfter hele den kollektive trafik og breder nettet endnu mere ud. Fokus for Hvidovre og Herlev Hospital bør i højere grad være på at nedbringe rejsetiden, hvis flere ansatte skal motiveres til at bruge den kollektive trafik. Ingen af hospitalerne ligger i gangafstand fra en S-togs station og de kollektive rejser indeholder derfor en bustur som det sidste led i rejsen til hospitalet. Kapitel 4 viser store skiftesteder. Analysen udpeger de stoppesteder og stationer, hvor de ansatte venter længst for at komme til og fra hospitalerne. De tunge stop er ikke nødvendigvis et udtryk for at skiftet fungerer dårligt, men kan også være et udtryk for at mange venter kort tid. Side 4

5 På disse stop og stationer kan man med fordel gøre en indsats for, at gøre forholdene mere attraktive ved f.eks. Opgradere venteforholdene som f.eks.: bedre sidde/vente forhold, fokus på skifteforholdene (realtidsinformation, adgang, ledelinjer), tiltag der gør vente/skiftetiden mere meningsfuld og oplevelsesrig (f.eks. Wifi adgang, motionsredskaber, relevant information, adgang til gratisaviser, infoskærme med nyheder), m.m. Servicecheck på korrespondancer (næste bus) så ventetiden kan forkortes Tilbyde hospitalspendlercykler ved tunge S-togs stationer, så ansatte kan cykel det sidste stykke vej til hospitalet Se på muligheder for direkte shuttlebusser til hospitalerne i de tunge ankomst og afgangstider. For Herlev Hospital vil skifteforholdene på Herlev station være vigtige. Her kan fokus både være mere attraktive skifteforhold, men også f.eks. pendlercykler eller shuttlebusser. Ligeledes for Hvidovre Hospital er busforbindelserne til de omkringliggende stationer vigtige også, og her kan shuttlebusser være en mulighed for at supplere den allerede eksisterende busdrift. Kapitel 5 belyser hvordan belastningen på kollektive ruter vil være hvis alle ansatte bruget kollektiv trafik. Analysen kan bruges til at identificere de bus- og togforbindelser der er strategisk vigtige for de rejsende. Analysen giver viden om: Hvilke S-togslinjer og busruter der er primære for de ansatte. Og hvilke korridorer det største potentiale for nye kunder til den kollektive trafik. Hvilke veje væk fra hospitalerne, der med dagens busbetjening kan være interessante at opgradere i et kollektivt perspektiv for at løfte den kollektive betjening af hospitalet. F.eks. med busbaner eller prioritering i kryds. Hvilke buslinjer der skal have hyppigere betjening, hvis den kollektive trafik til og fra hospitalet skal have flere rejsende og dermed have opgraderet kapaciteten. Kapitel 6 gengiver ansattes årsager til, at de ikke bruger kollektiv trafik oftere. Svarene er indsamlet blandt ansatte på Herlev, Glostrup og Bispebjerg/Frederiksberg hospitaler i forbindelse i Formel M projektet. Der er stor overensstemmelse mellem de ansatte oplevelse af det kollektive trafikudbud og denne analyses resultater, og de kvalitative udsagn giver en god indikation af fokus i en fremadrettet informations indsats for at få flere til at bruge kollektiv trafik (evt. som en del af rejsen). Fremadrettet i forhold til kommende infrastruktur Det er klart at det igangsatte arbejde med at etablere en letbane i Ring 3 afhjælper en del af disse problemstillinger. Bl.a. vil kvaliteten af betjeningen til de to hospitaler på Ring 3 netop have gavn af en ny højklasset banebetjening. Men det vil ikke afhjælpe problematikkerne omkring antallet af skift, eftersom letbanen netop skal køre samme rute som de eksisterende busser. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med letbanen etableres gode muligheder for hurtige og komfortable skift til S-togsfingrene og regionaltoget i Glostrup. Stationer ved både Hvidovre og Bispebjerg hospitaler har været nævnt som værende en del af et fremtidigt metronetværk i København. En sådan fremtidig metrobetjening vil selvfølgelig medføre et markant løft af den kollektive tilgængelighed til hospitalerne. Side 5

6 3 Analyse: Dekomponering af rejsetider I de rejser, som de ansatte på hospitalerne potentielt kan foretage til og fra arbejde med kollektiv transport, forekommer der en række delkomponenter, der tilsammen giver den totale rejsetid fra hjemmet til man ankommer på hospitalet eller omvendt på turen hjem. Rejsetid. Den tid, hvor den rejsende sidder i transportmidlet. Rejsetiden kan også indeholde eventuelle holdetider, hvor transportmidlet holder stille for at udveksle passagerer, skifte chauffør eller afvente et andet korresponderende transportmiddel. Skifte- og ventetid. De to tidstyper betragtes i dette arbejde under ét. Til- og frabringertid. Tid forbrugt på gangturene til og fra stoppestederne i både bolig- og hospitalsenden. Skjult ventetid. Tid forbrugt i arbejdsenden, hvis ankomst- eller afgangstidspunktet for transportmidlerne ved arbejdspladsen ikke passer fuldstændigt med mødetiderne. Skjult ventetid vægtes typisk som mindre kritisk end rejsetid og almindelig ventetid, fordi den kan udføres på arbejdspladsen. Der er dog forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads hvordan skjult ventetid kan udnyttes. På arbejdspladser med fuld flekstid kan skjult ventetid udnyttes til arbejdstid. På hospitalerne, hvor der i høj grad arbejdes i skiftehold og dermed formodes at være mere rigide mødetider, er skjult ventetid sværere at udnytte. I de ansattes valg af transport til og fra arbejde kan der selvfølgelig også ligge andre årsager end lige de forskellige komponenter af transporttiden, f.eks. at en bil skal bruges til at hente børn eller indkøb. Med dekomponeringen af rejsetiderne i de forskellige rejserelationer er der et væld af muligheder for at lave illustrationer og opgørelser, der kan vise noget om forhindringerne ved at bruge den kollektive trafik i rejsen mellem hjem og arbejde. Hvad der kan gøres ved de forhold, der vises i illustrationerne og tabellerne i dette arbejde kommer i høj grad an på, hvad der er tale om for problemer. Side 6

7 Figur 1 Rejsetider for ansatte på Glostrup Hospital ved ankomst 8:00 Side 7

8 Figur 1 viser hvor alle de ansatte på Glostrup Hospital er bosat, og deres rejsetid til Hospitalet ved senest ankomst kl. 8:00. Hver ansat er illustreret ved en sølje, hvis højde reflekterer rejsetiden. Det ses, at rejsetiden for de ansatte, der bor i umiddelbar nærhed af hospitalet i høj grad kun består af gangtid, hvilket intuitivt virker rigtigt. Den røde farve, der indikerer skifte og ventetider er især tydelig for de ansatte bosat i indre by og langs med Køge Bugt Banen, hvor der skal foretages et skift på hhv. Glostrup og Ishøj stationer for at komme til hospitalet. Ansatte bosat langs med Frederikssundsbanen har faktisk gode forbindelser med korte skiftetider, der skyldes betjeningen med 500S og gode muligheder for at skifte på Herlev Station til bus langs Ring 3. I enkelte områder, f.eks. omkring Holte og Hellerup stationer, hvor den lilla farve træder mere frem ses det at de ansatte kan komme frem uden lange skifte- og ventetider, men ankommer tidligere til Glostrup Hospital. Side 8

9 Figur 2 Rejsetider for ansatte på Herlev Hospital ved hjemrejse 16:00 Side 9

10 Tilsvarende ses det i Figur 2, der viser rejsetiderne ved hjemrejser fra Herlev ved afgang kl 16:00, at der enkelte steder forekommer områder, hvor skiftetiderne udgør en betydelig andel af den samlede rejsetid. Det drejser sig især om omkring Vanløse St., Østerbro og langs Farumbanen. At det lige præcist er de områder, der træder frem og ikke det centrale København, må skyldes at 350S, der kører ind igennem byen faktisk tilbyder en nogenlunde direkte forbindelse til hospitalet. Side 10

11 Figur 3 Rejsetider for ansatte på Bispebjerg Hospital hjemrejse 18:00 Side 11

12 Figur 3 viser tilsvarende rejsetiderne for hjemrejser fra Bispebjerg Hospital. Her begynder den lysegrønne farve at dominere mere. Det skyldes at der nu også forekommer lange gangtider i arbejdsenden af rejsen. Årsagen er at Bispebjerg station er højfrekvent betjent, men at der alligevel er et stykke vej at gå til hospitalet. Det kommer især til udtryk i den lysegrønne farve for de ansatte langs banerne, for hvem det godt kan betale sig at benytte sig af Ringbanen fra Bispebjerg station til trods for den relativt lange gangtur fra hospital til stationen. Side 12

13 Figur 4 Rejsetider for ansatte på Hvidovre Hospital ved ankomst kl 8:00 Side 13

14 Tilsvarende ses for Hvidovre Hospital, hvorledes den stationsfjerne placering af hospitalet gør, at næsten alle ansatte, der bor lidt længere væk fra hospitalet bruger tid på at skifte transportmiddel. Det kan især ses på de ansatte langs med Høje Taastrup, Køge Bugt og Frederikssundsfingrene. Derudover ses en skjult ventetid for ansatte fra Frederiksberg og Vanløse. Figur 5 Gennemsnitlige rejsetider ved ankomst kl 8:00 fordelt på hospitaler og luftafstand til hospitalet Grupperes de ansatte i stedet på luftafstanden til de respektive hospitaler, ses som ventet at som afstanden øges, stiger rejsetiden tilsvarende, hvilket er som forventet. Men det ses også, at det er rejsetiden, der hovedsageligt øges, mens gangafstandene forbliver nogenlunde konstante som følge af øget rejseafstand, dog med et hop på ansatte med over 20 km, der må skyldes, at de er bosat lidt mere stationsfjernt. Skiftetiderne ses endvidere at blive lidt større med afstanden. Dette må tilskrives, at der med afstanden også forekommer skift til regionaltog, hvor frekvenserne er noget lavere end på S-banenettet. På Bispebjerg Hospital er gangafstanden i hospitalsenden markant større end for de øvrige hospitaler, hvilket må tilskrives gangturen fra Bispebjerg Station til hospitalet. Side 14

15 Figur 6 Gennemsnitlige rejsetider ved hjemrejse kl 16:00 fordelt på hospitaler og luftafstand til hospitalet Figur 7 Gennemsnitlige rejsetider ved hjemrejse kl 18:00 fordelt på hospitaler og luftafstand til hospitalet Side 15

16 Figur 6 og Figur 7 viser de samme tal, men for hjemrejser hhv. kl 16 og 18. For den senere hjemrejse ses en anelse længere rejsetider, mens der ikke er noget markant mønster at spore, hvad angår forskelle mellem de to tidspunkter for skifte-, vente- og skjult ventetid. På Figur 8 og Figur 9 ses de samme tal, men sat op, så de relative rejsetidsandele kan ses opdelt på afstandsbånd. Her ses også effekterne med længere gangafstand ved hospitalet på Bispebjerg, at skifte og ventetiden betyder lidt mere, jo mere luftafstanden øges og at rejsetiden fylder meget lidt ved kollektive rejser på under 2 km. Figur 8 Fordeling af rejsetider ved ankomst kl 8:00 fordelt på hospitaler og luftafstand til hospitalet Side 16

17 Figur 9 Fordeling af rejsetider ved hjemrejse kl 16:00 fordelt på hospitaler og luftafstand til hospitalet Side 17

18 4 Analyse: Store skiftesteder Som beskrevet i forrige kapitel er der store dele af rejsetiderne mellem stoppestederne, der bliver brugt ved at vente ved stoppestederne i forbindelse med skift. For at kunne udpege de steder, hvor de ansatte venter længst for at komme til og fra hospitalerne er der beregnet ved hvilke stoppesteder, de ansatte tilbringer ventetid ved skift. Figurerne udtrykker hvor lang ventetid, der i alt tilbringes ved stationerne og stoppestederne. De er altså ikke alene et udtryk for at skiftet fungerer dårligt, men kan også være et udtryk for at mange venter kort tid. Betragtninger omkring den geografiske fordeling af ventetiderne vil kunne give et billede af, hvorledes rejsemønstrene i den kollektive trafik kan være. Det kan også give et billede af, hvor mulige shuttlebusser til og fra hospitalerne kan supplere eksisterende buslinjer og dermed kan gøre tilgængeligheden til det omkringliggende banenet bedre. Side 18

19 Figur 10 Skiftesteder for ansatte på Bispebjerg Hospital ankomst kl 8:00 Side 19

20 Som det ses af figuren udgør skift ved Flintholm, Hellerup og Nørreport stationer en stor andel af skiftene i rejserne til Bispebjerg Hospital. Skiftene ved Flintholm og Hellerup stationer er i forbindelse med skift til ringbanen, mens skiftene ved Nørreport er til busserne, der også betjener området omkring hospitalet, eksempelvis 6A. Side 20

21 Figur 11 Skiftesteder for ansatte på Hvidovre Hospital ankomst kl 8:00 Side 21

22 Tilsvarende viser Figur 11 det samme for rejser til Hvidovre Hospital. Her ses det tydeligt at Friheden, Husum og Vigerslev stationer alle er vigtige for skift. For de to førstnævnte er det skift til 200S, mens det på Vigerslev er linje 1A, der skiftes til. I øvrigt kan hele 1A s rute ses ind igennem byen med skift både ved Kgs. Nytorv og Hovedbanegården. Tilsvarende for 200S, hvor der er skift både ved Gladsaxe Trafikplads, Rødovre Centrum og Lyngby Station. Side 22

23 Figur 12 Skiftesteder for ansatte på Glostrup Hospital ved hjemrejse kl 16:00 Side 23

24 Tilsvarende ses for Glostrup skift langs hele Ring 3 helt fra Lyngby i nord til Ishøj i syd, og derefter en række skift langs med fingrene, blandt andet i Høje Taastrup, hvor skiftene må formodes at gå til regionaltog. Side 24

25 Figur 13 Skiftesteder for ansatte på Herlev Hospital ved hjemrejse kl 16:00 Side 25

26 For Herlev Hospital ses ligesom for Glostrup også skift langs med Ring 3, hvor skiftene på Buddinge og Herlev stationer er helt markante. Ses der i stedet på, hvor mange ansatte der står på forskellige stoppesteder, og ikke hvor lang tid der ventes, fås nedenstående Tabel 2. Bispebjerg Glostrup Herlev Hvidovre Flintholm st (300 ans) Glostrup st (bus) (534 ans) Herlev Bymidte (1181 ans) Vigerslev Alle st. (507 ans) Hellerup st (275 ans) Ishøj st (bus) (181 ans) Lyngby st (bus) (507 ans) Toftegårds Plads/Apo (319 ans) Ny Ellebjerg st (225 ans) Høje Taastrup st (136 ans) Buddinge st (bus) (452 ans) Friheden st (bus) (257 ans) Nørreport st (bus) (169 ans) Nordre Ringvej (114 ans) Glostrup Hospital (b (311 ans) Enghave st/enghaveve (178 ans) Hulgårds Plads (153 ans) Valby st (112 ans) Herlev st (bus) (309 ans) Valby st./på Broen (168 ans) Tabel 2 Antal påstigere ved mødetid kl 8 fordelt på stoppesteder Side 26

27 5 Analyse: Belastning på kollektive ruter I beregningen af de ansattes rutevalg til og fra arbejde er der ligeledes samlet op hvilke bus- og togruter, de ville tage i fald de skulle med kollektiv transport. Denne information anvendes i dette kapitel til at sige noget om de hvilke bus- og togforbindelser der i dagens trafiksituation er strategisk vigtige for de rejsende. Dette gøres dels med illustrationer, der viser såkaldte strækningsbelastninger på kort, men også med opgørelser i tabelform, som kan tjene til at give et overblik over benyttelsen af de forskellige linjer. 5.1 Strækningsbelastninger Illustrationerne giver en beskrivelse, af hvorledes de ansatte ville rejse til og fra arbejde med kollektiv transport, givet at de skulle møde på arbejde kl. 8 og rejse hjem igen kl 16 eller 18. Der er talt op hvor mange, der ville rejse i de forskellige retninger og korridorer. Tykkelsen på stregerne svarer til antallet af ansatte, der vil benytte den pågældende korridor. Korridorerne er optegnet ved at trække rette linjer fra stoppested til stoppested. Enkelte steder, hvor f.eks. lokalbusser blander sig med S-busser eller på S-banen hvor hurtigtog blander sig med stoptog, kan der i illustrationerne være parallelle linjer oveni hinanden. Disse overlappende linjer kan dog også være med til at give et billede om det bedst kan betale sig for ansatte at køre med de langsommere lokalbusser eller med busser, der springer stoppesteder over. Side 27

28 Figur 14 Ruter for ansatte på Hvidovre Hospital hjemrejse 18:00 Figur 14 viser ruterne hjem fra Hvidovre Hospital. Det ses hvorledes hospitalets stationsfjerne placering gør, at busserne er vigtige. Især linje 1A ind imod det centrale København er voldsomt vigtig for forbindelse. Det ses ligeledes, hvordan Køge Bugt-, Høje Taastrup- og Ringbanen, benyttes i høj grad, men at forbindelsen med bus i første omgang er vigtig, også for ansatte, der skal med tog. Side 28

29 Figur 15 Ruter for ansatte på Bispebjerg Hospital ankomst kl 8 På Figur 15 ses det tydeligt at rejsemønstret til Bispebjerg Hospital i høj grad udgøres af Ringbanen samt busruterne på tværs ind imod byen. Side 29

30 Figur 16 Ruter for ansatte på Glostrup Hospital ankomst kl 8 For Glostrup Hospital ses det at busserne på Ring 3 er vigtig som forbindelse nordpå, mens s-toget på Høje Taastrup fingeren også er vigtig. Side 30

31 Figur 17 Ruter for ansatte på Herlev Hospital ankomst kl 8 For Herlev Hospital, der er beliggende mellem Frederikssunds- og Farumbanen, ses det også at busserne på Ring 3 udgør en vigtig forbindelse, især som forbindelse til hhv. Herlev og Buddinge stationer. Derudover ses det, at busruterne på Frederikssundsvej ind imod byen også benyttes. Side 31

32 5.2 Benyttelse af bus- og toglinjer Yderligere er der foretaget opgørelse af hvilke buslinjer, der er strategiske i forhold til betjeningen af hospitalerne. Dette er sket ved at tælle op hvor mange timer, de ansatte ville tilbringe i de forskellige transportmidler, hvis de alle skulle med kollektiv transport til arbejde. Tidsforbruget giver ikke bare et indtryk af hvor mange potentielle ansatte, der kunne rejse med de forskellige linjer, men også omfanget af rejsen. Bispebjerg Glostrup Herlev Hvidovre Kl 8:00 Kl 8:00 Kl 8:00 Kl 8:00 F (151 timer) 500S (134 timer) 300S (321 timer) 1A (482 timer) 6A (136 timer) B (121 timer) 330E (283 timer) 200S (255 timer) E (71 timer) 300S (116 timer) 350S (275 timer) E (120 timer) A (62 timer) 149 (77 timer) H (102 timer) Re-tog (107 timer) 66 (56 timer) 330E (73 timer) E (77 timer) 22 (70 timer) Tabel 3 De fem mest benyttede bus- og togruter ved ankomst kl 8:00. Opgjort i timer Det ses af Tabel 3 at det eneste hospital, hvor den mest benyttede linje er tog, er for Bispebjerg, hvor linje F på Ringbanen igen er strategisk vigtig for betjeningen. For de to hospitaler beliggende langs med Ring 3, er busserne 300S og 330E på ringvejen selvfølgelig vigtige, mens 500S i nogen grad også giver forbindelse fra f.eks. Ballerup til Glostrup. Hvidovre Hospital er ligeledes meget afhængig af de to busruter 200S og 1A. Bispebjerg Glostrup Herlev Hvidovre Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 F (172 timer) F (126 timer) 300S (214 timer) 300S (223 timer) 330E (378 timer) 300S (653 timer) 1A (435 timer) 1A (400 timer) 6A (155 timer) 42 (122 timer) 500S (121 timer) B (133 timer) 300S (246 timer) C (185 timer) 200S (206 timer) 200S (225 timer) 66 (65 timer) 21 (98 timer) B (98 timer) 500S (123 timer) H (150 timer) 250S (95 timer) Re-tog (83 timer) 22 (124 timer) 350S (61 timer) 6A (76 timer) 123 (74 timer) Re-tog (71 timer) 350S (131 timer) E (90 timer) 22 (80 timer) E (109 timer) E (58 timer) 66 (74 timer) Re-tog (68 timer) 123 (48 timer) 250S (121 timer) 42 (80 timer) 4A (77 timer) Re-tog (80 timer) Tabel 4 De fem mest benyttede bus- og togruter ved hjemrejse hhv. kl 16 og 18. Opgjort i timer Ses der i stedet på antallet af ansatte, der ville stige på en enkelt bus- eller toglinje bliver billedet en anelse anderledes. Her gives der ikke billede af rejseomfanget med linjerne, men kan derimod give et indtryk hvilke linjer, der er vigtige i forhold til at binde hospitalet op til eksempelvis stationerne. Bispebjerg Glostrup Herlev Hvidovre Kl 8:00 Kl 8:00 Kl 8:00 Kl 8:00 F (1269 ans.) 149 (723 ans.) 300S (1881 ans.) 1A (1834 ans.) 6A (638 ans.) B (538 ans.) 330E (1554 ans.) 200S (722 ans.) A (352 ans.) 500S (402 ans.) 350S (894 ans.) F (487 ans.) 66 (271 ans.) 300S (375 ans.) H (414 ans.) 4A (398 ans.) 21 (257 ans.) 330E (288 ans.) A (355 ans.) E (362 ans.) Tabel 5 De fem mest benyttede bus- og togruter ved ankomst kl 8:00. Opgjort i antal påstigere Side 32

33 Bispebjerg Glostrup Herlev Hvidovre Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 F (1352 ans) F (993 ans) 300S (1064 ans) 300S (951 ans) 330E (2267 ans) 300S (3103 ans) 1A (1739 ans) 1A (1549 ans) 6A (780 ans) 42 (685 ans) B (509 ans) B (673 ans) 300S (1627 ans) C (868 ans) 200S (664 ans) 200S (1017 ans) B (340 ans) 21 (558 ans) 330E (315 ans) 500S (340 ans) H (700 ans) A (383 ans) 132 (476 ans) 22 (507 ans) 21 (316 ans) 66 (327 ans) 123 (282 ans) 123 (186 ans) 350S (484 ans) E (320 ans) 22 (365 ans) E (289 ans) 66 (313 ans) 6A (313 ans) 500S (250 ans) Re-tog (155 ans) C (440 ans) 42 (296 ans) F (345 ans) B (268 ans) Tabel 6 De fem mest benyttede bus- og togruter ved hjemrejse hhv. kl 16 og 18. Opgjort i antal påstigere 5.3 Potentielle kollektive brugere Det kan ses ud af illustrationerne fra især kapitel 2 at mange af de ansatte på hospitalerne er lokale. Det gør sig særligt gældende ved Bispebjerg, hvor en stor del af de ansatte kommer fra Nørrebro, Frederiksberg og Nordvestkvarteret. Det er tvivlsomt hvor mange af de ansatte, der vil benytte sig af kollektiv trafik med så kort afstand til arbejdspladsen. Her er cyklen i stedet et mere velegnet transportmiddel. Ses der i betragtningerne derfor kun på ansatte, der har mere end 6 km til arbejde i luftafstand, ser billedet en anelse anderledes ud. Side 33

34 Figur 18 Ruter for ansatte på Herlev Hospital ankomst kl 8 med over 6 km på arbejde På Figur 18, hvor kun de ansatte, der bor mere end 6 km i luftafstand er taget med i ruteopgørelsen, ses det at manøvren medfører en voldsom udtydning i busserne og på ringbanen syd for Bispebjerg Hospital. Ringbanen er dog stadig den primære transportkorridor for de ansatte. Side 34

35 Bispebjerg Glostrup Herlev Hvidovre Kl 8:00 Kl 8:00 Kl 8:00 Kl 8:00 F (763 ans) B (491 ans) 300S (1356 ans) 1A (1172 ans) E (247 ans) 149 (354 ans) 330E (1239 ans) 200S (426 ans) A (232 ans) 500S (295 ans) 350S (542 ans) F (425 ans) 6A (207 ans) 300S (294 ans) H (414 ans) E (362 ans) B (154 ans) 330E (251 ans) E (348 ans) 4A (239 ans) Tabel 7 De fem mest benyttede bus- og togruter ved ankomst kl 8 for ansatte med mere end 6 km til hospitalet Bispebjerg Glostrup Herlev Hvidovre Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 Kl 16:00 Kl 18:00 F (852 ans) F (656 ans) 300S (784 ans) 300S (673 ans) 330E (1645 ans) 300S (2294 ans) 1A (1098 ans) 1A (982 ans) 6A (231 ans) 42 (266 ans) B (432 ans) B (581 ans) 300S (1184 ans) C (715 ans) 200S (406 ans) 200S (658 ans) B (222 ans) A (259 ans) 330E (230 ans) 500S (287 ans) H (654 ans) A (348 ans) 132 (371 ans) E (289 ans) A (219 ans) B (206 ans) 500S (201 ans) Re-tog (155 ans) C (389 ans) E (320 ans) F (331 ans) B (262 ans) E (147 ans) 21 (200 ans) Re-tog (149 ans) E (135 ans) 250S (275 ans) 250S (236 ans) A (281 ans) F (229 ans) Tabel 8 De fem mest benyttede bus- og togruter ved afgang kl 16 og 18 for ansatte med mere end 6 km til hospitalet. Opgjort i antal påstigere. Tabel 7 og Tabel 8 viser, at der er forskelle på om de nærmeste ansatte skæres fra i opgørelserne. F.eks. kan det ses, at hvor linje F på Ringbanen før havde 1269 påstigere om morgenen har den nu med nye betragtning 763, og linje 6A er tilsvarende blevet reduceret med over 400 ansatte. Det ses dog stadig, at busruterne generelt udgør nogle vigtige forbindelser for de ansatte med undtagelse af Bispebjerg Hospital. Side 35

36 6 Ansattes brug af kollektiv trafik, I forbindelse med Formel M projektet, som Region Hovedstaden medfinansierer, er der foretaget en række spørgeskemainterviews via internettet omkring de ansatte transportvalg på hospitalerne i Bispebjerg, Herlev og Glostrup. Spørgeskemaerne er blevet indsamlet i efteråret I den forbindelse er de ansatte blevet spurgt om de tager kollektiv trafik til og fra arbejde og hvad der i givet fald skulle til for at de ville blive hyppigere brugere af kollektiv trafik. Dette kapitel præsenterer nogle af svarene og bruger materialet til at stedfæste de kollektive brugere, der er ansat på hospitalet. 6.1 Kommentarer fra ansatte i forhold til at bruge kollektiv trafik De ansatte på hospitalerne er i spørgeskemaet blevet spurgt om, hvad der ville kunne få de ansatte til at benytte mere kollektiv transport til og fra arbejdet. Besvarelserne, der er kommet ind, er formuleret af de ansatte selv, men er efterfølgende bearbejdet og placeret i kategorierne i Tabel 9 opdelt på hospitalerne. Netop pga. muligheden for den frie formulering i spørgeskemaet har den samme respondent haft mulighed for at angive mange forskellige emner i spørgeskemaet, kan samme respondent godt tælle med i flere emner. Det kollektive trafik udbud Bispebjerg Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital For lang rejsetid Dårlige forbindelser For mange skift For få afgange Manglende forbindelse ved skæve mødetider Korrespondancer Rettidighed, pris og venteforhold Ikke rettidig drift Pris Indretning af busstop/bus/station 5 2 Motivatorer for at bruge kollektiv trafik Bedre cykelforhold Shuttlebus eller direkte bus til hospital Manglende information 2 Fleksible arbejdstider 1 1 Adgang til pendlercykel 1 Hente børn i institution Andet 10 3 Tabel 9 Temaer for årsag til ikke at bruge kollektiv trafik oftere Side 36

37 Det ses, at det mest gennemgående tema for kommentarerne er, at der er for lang rejsetid med kollektiv trafik, mens dårlige forbindelser også vægtes højt. For både Herlev og Glostrup hospitaler, altså de to hospitalerne beliggende langs Ring 3, noget væk fra stationerne, er også temaet om for mange skift angivet som årsag. De bedre cykelforhold, der er angivet som ønsket, er hovedsageligt i boligenden, hvor cyklen ofte er vigtig som tilbringertransportmiddel. Der udover ønskede nogle også forbedrede muligheder for at medbringe cyklen i toget. 6.2 Kollektiv brug i arbejdsrejsen Desuden er de ansatte blevet spurgt hvorledes deres transportmiddelvalg i den foregående uge har været. For hver enkelt arbejdsdag er der angivet, hvor mange km de har rejst med blandt andre cykel, bil, bus og tog. Ud fra disse data kan det ses, hvilke arbejdsdage de forskellige transportmidler er benyttet. Det er ud fra disse data udpeget hvilke af arbejdsdagene for den enkelte medarbejder, at kollektiv transport har været i spil som transportmiddel. Postnumre, hvor der er registreret færre end ti arbejdsdage er fravalgt i illustrationerne. Side 37

38 Figur 19 Andel af arbejdsdage med kollektiv trafik i arbejdsrejsen fordelt på postnumre for ansatte på Bispebjerg Hospital Figur 19 viser andelen af arbejdsdage, hvor den kollektive transport har været anvendt på turen enten til eller fra arbejde for de ansatte på Bispebjerg Hospital. Det ses, at den kollektive andel er meget lav for de ansatte i nærheden af hospitalet i København og Frederiksberg. Dette må skyldes, at cykelturene her dækker behovet. Derimod er andelen af kollektive ture noget højere på Amager og i omegnskommunerne samt langs med Hillerødfingeren. Side 38

39 Figur 20 Andel af arbejdsdage med kollektiv trafik i arbejdsrejsen fordelt på postnumre for ansatte på Herlev Hospital Figur 20 viser de tilsvarende tal for Herlev Hospital. Her ses det, at den kollektive andel for ansatte bosiddende i København er noget højere end det var tilfældet for Bispebjerg. Det skyldes ligeledes, at disse ansatte nu er udenfor cykelafstand. Andelen af kollektiv brug falder naturligt nok, jo tættere på hospitalerne postnumrene ligger. Det ses ligeledes, at den kollektive andel er tydeligt størst i området omkring Frederikssundsfingeren, hvilket må tilskrives S-togsbetjeningen i denne korridor. Side 39

40 Figur 21 Andel af arbejdsdage med kollektiv trafik i arbejdsrejsen fordelt på postnumre for ansatte på Glostrup Hospital På Figur 21 med andelene for Glostrup Hospital ses ligeledes fænomenet, at de helt nære postnumre har en lav kollektiv andel. For Glostrup ses det ligeledes, at det typisk er områderne omkring Lyngby og København, er en høj kollektiv andel. Side 40