Marlene Wind om det spaltede EU:
|
|
- Arthur Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28. august, 2012 Marlene Wind om det spaltede EU: Sådan kan Eurozonen få sin egen union RÆSON OVERBLIK.?Man kan ikke inddrage alle 27 lande i den demokratiske udvikling i EU, hvis det kun er de 17, der får mere overnational styring, fælles finansminister og skatte- og arbejdsmarkedspolitik. Det allerværste scenarie er naturligvis, at Europa er ved at brække over i to klubber.? I et omfattende interview med RÆSONs Johan Moe Fejerskov fremsætter professor Marlene Wind en række vurderinger af de dramatiske udviklinger, som er undervejs i EU. Denne artikel er midlertidigt gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver abonnement: 250 kr./året(200 for studerende og pensionister). Udvalgte pointer:? Krisen er politisk, ikke økonomisk: Politikerne nøler med at gøre som økonomerne anbefaler? Merkel: nok enig med SPD, men låst bl.a. af sin egen hårde retorik? Merkel må starte en ny fortælling: Tyskland kan ikke tåle Eurokollaps
2 ? Tysklands forfatningsdomstol vil tillade finanspagten? Storbritannien: Muligt at en løsere tilknytning bliver permanent? Køreplanen for en Eurozone-union? Mario Draghi får lov at hjælpe de kriseramte lande? Grækenland får lov at blive (for EU får stadig regningen, selvom de ryger ud? Om Danmark:?Vi vil efter min bedste vurdering ende som Norge, det vil sige helt ude i periferien, hvor vi vil sidde og kopiere det, de andre beslutter? Interview af Johan Moe Fejerskov RÆSON: Hvordan forholder SPD sig til Merkels EU-kurs med fokus på finanspolitisk integration og reguleringer? WIND: Indtil for nylig har der været ret stor konsensus i Tyskland om hvad der skulle gøres for at håndtere krisen i Europa, og det har helt klart været den meget hårde sparekurs, der har været enighed om. Men der er sket noget på det seneste: nu ser det ud som om SPD har fået en selvstændig mening på det her område? den går ikke stik imod, hvad Merkel vil, men er et markant anderledes bud på, hvordan man får eurozonen ud af krisen. RÆSON: Hvordan er den anderledes? WIND: At det er nødvendigt for tyskerne at ofre noget mere? og vejen frem ikke er en sparekurs alene. Det betyder ikke, man vil opgive presset for reformer i Sydeuropa, det fastholder man helt klart. Men der skal andre ting til, hvis man skal undgå recession og undgå, at Sydeuropa aldrig kommer ud af krisen. Så er man nødt til at sige,?vi må i et eller andet omfang gå ind og hæfte fælles for den gæld, der er?. Fx ved at indføre eurobonds, men der er også andre instrumenter, der bl.a. involverer ECB og den permanente redningsfond ESM. I virkeligheden er det en paradoksal situation, vi står i netop nu; der er sådan set ret mange økonomer, der mener, at krisen kan løses? problemet er i stedet den politiske vilje, eller mangel på samme. Der e i høj grad mere en politisk krise, end en økonomisk. Og hvad mener jeg med det? Det, jeg mener, er? og det er sådan set også det SPD er opmærksom på? at der faktisk findes en række ret effektive instrumenter, som kan bruges, hvis man vil. Man kan dels lempe på de regler, der er for Den Europæiske Centralbank og give den mulighed for at intervenere mere i markederne og eventuelt gribe ind, når renterne kommer for højt op. Man taler i øjeblikket om en?cap?/ øvre grænse for hvor højt renterne må komme op: Overskrider et land den grænse, skal ECB gribe ind med opkøb.
3 Det er i hvert fald ECB-chef Mario Draghis forslag. Det ville være et meget markant signal om, at man står sammen og virkelig vil det her projekt. Men det har man så af politiske årsager nogle problemer med især i Merkels parti (CDU), men også i Den Tyske Centralbank, fordi man naturligvis frygter, at en sådan eksplicit strategi vil lette trykket på reformer for de lande, der er i problemer. En anden mulighed er at udstede eurobonds og dermed sige, at man hæfter fælles for gælden. Nu har SPD erkendt, at der ikke rigtig er nogen vej uden om at benytte begge instrumenter, hvis man vil redde euroen. Det her med at gå to skridt frem og et tilbage, som i høj grad har været det indtryk, man har fået fra Merkels kurs, det er ikke holdbart i længden. RÆSON: Som du selv er inde på, så er der mange eksperter, der påpeger, at Tyskland er nødt til at tage et større ansvar for eurolandenes gæld, Merkel har også sagt, at hun er villig til det; men er der opbakning til det i den tyske befolkning? WIND: NEJ. Jeg tror egentlig også, når det kommer til stykket og sagt under fire øjne, at Merkel er meget enig i, hvad der skal til. Men fordi hun er bundet på hænder og fødder, så kan hun ikke kaste sig ud i eurobonds, fælles hæftelse eller mere offensiv strategi til centralbanken. Nu virker det godt nok som om, hun har sagt, at Draghis strategi er acceptabel, men hendes problem er lige præcis, at der i hendes eget parti, CDU, er en stor modstand. Den modstand kommer bl.a. af, at Merkel selv i de seneste år har brugt en speciel retorik omkring den her krise jf. 'det er tyskerne, der betaler, og vi kan ikke betale det hele'. Samtidig er der naturligvis det mere populistiske argument??de sydeuropæiske lande må lære at holde hus med deres penge lige som os. Gør de ikke det, må de sejle deres egen sø?. Hele den retorik, har hun et eller andet sted selv været med til at fostre, og det gør, at det er vanskeligt for hende pludseligt at ændre kurs og forklare, at det også er i Tysklands snævre interesse, at eurozonen kommen helskindet igennem krisen. Det vil sige: overbevise sine egne om, at der pludselig skal helt andre boller på suppen, og at det er en helt anden vej, man skal gå. Så skal vi igen tilbage til det med ofre; ser man helt nøgternt økonomisk på det, så er det faktisk rationelt økonomisk at gøre dét, som SPD ønsker: for Tyskland selv vil ryge ud i en kæmpe nedtur, hvis euroen skulle gå i opløsning, og forskellige lande skulle begynde at forlade samarbejdet. Den ustabilitet, det ville give i markederne men altså også i realøkonomien, vil også berøre tysk økonomi. Ergo betyder det, at den anden fortælling, som Merkel må i gang med at kommunikere nu, er, at det også for almindelige tyskere vil være en fordel, hvis Tyskland ofrer mere for euroen. Det, man har
4 været utålmodig ved og utilfreds med ved Merkels kurs, er, at hun ikke har meldt klart ud hvilken vej man skal gå, og derfor er der ikke på nuværende tidspunkt nogen fælles strategi for en løsning af krisen. I de inderste kredse: Forslag om en ny klub for Eurozonen RÆSON: Hvilken betydning vil det få, hvis Forfatningsdomstolen i Tyskland kommer med en negativ afgørelse i forhold til Finanspagten her til september? WIND: Det er helt uoverskueligt, hvad det vil få af betydning. Jeg kan næsten ikke finde ord for det, og det tror jeg ikke, der er ret mange, der kan. Det vil få uoverskuelige konsekvenser, for det vil faktisk betyde, at man skyder en pil igennem alle de tiltag, der har været, og sætter fundamentalt spørgsmålstegn ved de løsninger, som man rent faktisk har fået på plads. De løsninger, man har fundet, er slet, slet ikke nok? man skal videre og der skal nu tages nogle mere radikale skridt. Men det, som domstolen kan finde på at sige, er f.eks., at man er nødt til at tage en folkeafstemning. De kan sagtens komme med en konklusion, der hedder: 'vi har ikke nogen mening om, hvorvidt finanspagten er en god eller en dårlig løsning, men den ligger ikke inden for den ramme, som er givet af den tyske forfatning, og derfor er I nødt til? hvis I ønsker at fortsætte den kurs med at overdrage mere magt til EU? at tage en folkeafstemning om at ændre den tyske forfatning'. Det vil kaste Europa ud i endnu en stor usikkerhed, også fordi markederne vil begynde at spekulere over, om man overhovedet kan få et?ja? i Tyskland til det her. SÅ det er ganske spændende, hvad der sker d. 12. september. RÆSON: Er det sandsynligt, at der bliver en folkeafstemning? WIND: Jeg må sige, alt peger på, at domstolen i Karlsruhe trods alt, vil sige?okay?? men der kan godt være nogle fodnoter. Jeg tror ikke på en folkeafstemning, det må jeg ærligt indrømme. Folkeafstemninger er på alle leder og kanter et fuldstændigt 'no go' i Tyskland, det har det været siden Anden Verdenskrig. Man er simpelthen bange for den populisme, som følger med en folkeafstemning. Og det gælder over en bred kam? det er alle, der mener det? folkeafstemninger er simpelthen et tabu i tysk politik. Men det kan selvfølgelig i sidste instans være nødvendigt at overveje, hvis man f.eks. forestiller sig, at man kan blive enige om en finansunion, en politisk union, en bankunion eller måske en ændring af traktaterne. Det er det, der er tale om i øjeblikket: der har været forslag fremme i de inderste kredse om, at hvis eurozonen klarer sig ud af krisen, og man
5 lancerer de her forskellige typer samarbejde på europæisk niveau, så skal der traktatændringer til, der på meget mere radikal vis betyder øget suverænitetsafgivelse. I så fald kan en ændring af den tyske forfatning komme på tale. Der er imidlertid også andre interessante forslag fremme i debatten? bl.a. taler nogle om at det vil være nødvendigt for et sådant nyt samarbejde at eurozonen får sit eget parlament og egen kommission. Altså institutioner, der kun skal gælde for de 17 lande. Det ligger faktisk som noget, der rumler i de allerinderste kredse i EU-samarbejdet i øjeblikket. Og hvis samarbejdet forandrer sig så radikalt, som det ville være et udtryk for, så kan det godt være, at man under alle omstændigheder må spørge sig selv i Tyskland, om forfatningen skal ændres. Storbritannien: Muligt at den løsere tilknytning bliver permanent RÆSON: Storbritannien er ikke en del af finanspagten. Hvad vil de nu? WIND: Det er et godt spørgsmål. Storbritannien er efter manges mening på vej ud af EU? i hvert fald på det åndelige plan. Det kan godt være, de ikke sender en udmeldelsesansøgning lige her med det første, men på en hver måde har de kørt sig selv fuldstændig udenfor indflydelse. Godt nok prøver Cameron at komme med gode råd til, hvad Eurozonen skal gøre for at redde sig selv, fordi han godt ved, det går ud over Storbritannien, hvis det hele bryder sammen. Men Storbritannien er ikke en spiller længere, som nogen tager alvorligt. Og det gør man faktisk heller ikke ude omkring i verden, det er ikke kun internt i EU. I det øjeblik, UK meldte fra til finanspagten, mistede landet reelt også interessen fra USA? for hvorfor dyrke kontakten til et land, der ikke sidder med hverken indflydelse eller information om, hvad der foregår i Europa? RÆSON: Flere Tory-parlamentsmedlemmer har lagt et pres på David Cameron for at få en folkeafstemning om EUspørgsmålet. Hvilken betydning spiller de stemmer? WIND: Der har gennem mange år været et pres for at få en folkeafstemning, eventuelt om udmeldelse. Det tror jeg ikke, man skal tillægge den store betydning. Cameron vil helt sikkert blive i EU; han har udmærket forestået, hvad konsekvenserne vil være, hvis man melder sig ud. Men en løsere tilknytning kunne jeg sagtens forestille mig, at Storbritannien vil få over årene. Jeg tror ikke,
6 man går ud og laver en folkeafstemning, det vil simpelthen være selvmord for Storbritannien. RÆSON: Hvordan forholder man sig til EU-medlemskabet hos The Liberal Democrats? WIND: Jeg synes virkelig ikke, de har imponeret under det her styre. Man troede, de ville sørge for, at Storbritannien blev holdt i Europa, og at man ville føre en mere moderat kurs, end den Toryerne ønsker, men de har ikke formået at sætte sig igennem. Det er faktisk en ret sørgelig performance, de har udvist på Europa-politikken. Og jeg tror heller ikke, vi kommer til at høre mere til dem. Labour er lidt det samme som Toryerne. Labour har også en del kritiske stemmer internt i partiet, måske er de en kende mere EU-positive, men det er ikke noget, man hører meget til. Hollande har ikke meget manøvrerum RÆSON: Er der bred politisk opbakning i Frankrig til et tættere finanspolitisk samarbejde? WIND: Medierne har meget travlt med at sige, at det er helt uhørt for Frankrig at gå med i en finansunion og derved overføre mere magt til Bruxelles, og at det vil føre til oprør fra Hollande. Det tror jeg slet ikke på. Frankrig har faktisk ikke ret mange optioner for at gøre deres indflydelse gældende? med den økonomi, de har i øjeblikket. Det kan godt være at de spiller højt spil, men reelt er Hollandes manøvrerum utrolig begrænset. Efter min bedste vurdering er Frankrig mest interesseret i at få tyskerne mere på banen, og hvis det lykkes med det nye udspil fr aspd, og man også kan få drejet Merkel i den samme retning? dvs. overbevist tyskerne om, at de skal ofre mere? så er det godt. Forleden kom de nye økonomiske nøgletal fra Tyskland, som var vildt imponerende, de har virkelig haft økonomisk fremgang det forløbne år. Også derfor bliver det vanskeligt for tyskerne at blive ved med at sige, at de ikke skal yde mere. Hollande har ét primært mål, og det er, at få tyskerne til at afgive mere suverænitet og få dem til at tage en større del af ansvaret for europæisk økonomi, og det betyder selvfølgelig: fælles hæftelse for gælden. Og så er det klart, at Hollande ikke er så vild med det, Merkel? og SPD? vil stille som betingelse: at der skal fastholdes et reformpres på de sydeuropæiske lande. Der ville han helst, også for hans egen skyld, have haft lidt mere manøvrerum. Men hverken de tyske socialdemokrater eller CDU vil slække på presset på sydeuropæiske lande. Frankrig er ikke den store spiller, de var engang, og derfor må franskmændene også acceptere det, hvis tyskerne? som en betingelse for fælles gældshæftelse? kræver mere finanspolitisk integration og
7 politisk integration generelt. RÆSON: Men hvor meget vil Hollande acceptere? WIND: De har ikke så mange valgmuligheder, for hvad ville alternativet være? Så vil der ikke komme en fælles hæftelse for gælden, så vil der ikke komme et pusterum i form af lavere renter og en mere central indflydelse til ECB. Alle de ting skal besluttes politisk, og det vil ganske enkelt ikke ske, hvis ikke franskmændene giver sig. De er trængt op i en krog. Hollande kan have nok så mange stemmer i parlamentet, og nok så meget succes på bagsmækken, efter han er blevet præsident med et stort flertal, men det ændrer ikke ved det forhold, at franskmændene rent forhandlingsmæssigt står i en meget svag position. Derfor må de også acceptere, at ønsker de at euroen også er gangbar mønt i årene, der kommer? hvilket de gør? så vil det kræve, at de giver sig på nogle punkter, og et af de punkter kan altså være, at de mister den suveræne ret til at afgøre finanspolitikken hjemme hos dem selv. RÆSON: Under valgkampen sagde Hollande, at 'manglen på et sprudlende demokrati' er en af de centrale årsager til krisen. Vil Frankrig kræve nogle nye demokratiserende tiltag i forbindelse med, at vi får et tættere finanspolitisk samarbejde? WIND: Det morsomme er jo, at det faktisk altid er tyskerne, der taler om mere demokrati i EU, mens franskmændene plejer at være ret ligeglade? de vil hellere have mere magt til regeringslederne. Hvis vi ser det overordnet, så har tyskerne altid presset på for mere demokratisering og mere magt til Europaparlamentet, hvor franskmændene har sagt, at de hellere vil have mere magt til de folkevalgte i Ministerrådet. Så jeg synes, det er pudsigt, hvis han lancerer den idé nu, for det er ikke det, man ellers har ønsket fra de politiske partier i Frankrig. Det er svært at se hvad det reelt er, Hollande mener, for franskmændene er også bange for, at parlamentet bliver ved med at få mere magt. Jeg synes umiddelbart, det lyder som en lidt luftig kritik. Men det er klart, som jeg sagde lige før, der er nogle tanker i Bruxelles i øjeblikket, lanceret af blandt andre den tidligere juridiske toprådgiver for Det Europæiske Råd, Jean-Claude Piris, der lige har udgivet bogen 'The Future of Europe'. Disse tanker har genklang mange steder i eurozonen og går på, at man er nødt til at tænke på, hvordan de 17 eurozonelande, der har et helt særligt skæbnefællesskab, kan forbedre demokratiet for deres egne medlemslande og borgere, således at de føler, at de beslutninger, der træffes i eurozonen, på en eller anden måde er reflekteret i befolkningerne. Det er altså her ideen om et særligt eurozoneparlament og en særlig eurozone-kommission dukker op. Hvad enten dette bliver til noget eller ej, må man konstatere at vi har et Europa i flere hastigheder, og det vil blive yderligere styrket, hvis
8 man øger den finanspolitiske integration. I den forbindelse kan der være stemmer, der kommer ud og forlanger, at man skal have en større stemme til befolkningerne i de 17 lande, og det kan f.eks. resultere i et miniparlament, der har kontrol med, hvad der foregår i eurozonen. En ny union til Eurozonen RÆSON: Kan man forestille sig, at de 17 eurozonelande melder sig fuldstændig ud og skaber en ny union? WIND: Det er faktisk lidt det, der er i kortene, hvis de får egen kommission og parlament. Polakkerne, ligesom danskerne, er meget bekymrede, for hvad er der så tilbage i de resterende institutioner? Hvis du pludselig tømmer det nuværende Europaparlament og den nuværende kommission for magt, fordi de andre skaber nye institutioner? hvad er der så tilbage? Så har vi de facto et mini-eu, som har skilt sig ud fra et større og bredere EU. Det er klart meget bekymrende, hvis det er det, som ligger i kortene. Når man konfronterer Piris og andre, der har nævnt det her, så siger de jo bare: 'der er ikke nogen, der udelukker, at alle kan og må komme med i indercirklen, hvis I altså vil. Vi vil jo gerne have alle 27 lande med. Men i og med at det ikke er alle 27 lande, der vil/kan være med, så kan I ikke forhindre os i at ønske en demokratisering for de 17 lande og større transparens for borgerne og bedre embedsmæssig support'. Vi er bare nødt til at erkende, at vi i dag? bl.a. som følge af finanskrisen? har fået et Europa, der kører i to hastigheder, og de, der befinder sig i kernen, skal også serviceres og føle, at det, der foregår der, er reflekteret bredt. Man kan ikke inddrage alle 27 lande i den demokratiske udvikling i EU, hvis det kun er de 17, der får mere overnational styring, fælles finansminister og skatte- og arbejdsmarkedspolitik. Det allerværste scenarie er naturligvis, at Europa er ved at brække over i to klubber. RÆSON: Vil der komme mere klarhed omkring det i løbet af efteråret, eller hvordan er udsigterne? WIND: Vi vil i hvert fald se nogle meget tydelige konturer af en bankunion, muligvis fuldt op af en arbejdsgruppe, der skal arbejde med en politisk union og en finansunion. Og der vil vi nok se en del diskussion blandt regeringslederne, om hvad konsekvenserne vil være. Det er klart, at de 17 lande vil forsøge at dysse problemet ned ved at sige: 'Vi er nødt til at gøre dette for at redde euroen'? og det er de også nødt til. Men de langsigtede konsekvenser er også på tegnebrættet, og dem er der ret mange, der er begyndt at få øjnene op for. Og det er netop, hvad sker der med det Indre Marked, når
9 17 lande går sammen om en fælles politik på finansområdet med fælles finansminister, bankunion og alle de her ting, som sandsynligvis kun kommer til at gælde for de 17. SÅ vil de måske også begynde at lave fælles politiker på andre områder? det vil være naturligt at indføre en fælles selskabsbeskatning, måske også momsniveau osv. Og så er det, alle os, der er med i det bredere samarbejde, vil spørge os selv: hvad er der så egentlig tilbage af det Indre Marked? I så fald vil det jo pludselig ikke længere være de samme regler, og det var jo ligesom kernen i hele det europæiske fællesskab, at der var de samme regler for hele EU. RÆSON: Jeg bliver nødt til lige at vende tilbage til Hollande. Hvad vil og kan han gøre i forhold til det pres for at føre en mere ekspansiv finanspolitik, der måtte komme fra hans socialistiske bagland? WIND: Nu sidder han så solidt i sadlen, så jeg tror ikke, han vil have de store problemer på bagsmækken. Det var noget andet, hvis han stod foran et valg eller var presset indenrigspolitisk, og det er han sådan set ikke. Så han kan gå med til ret meget, men man skal selvfølgelig også erkende, at han allerede har fået en hel del igennem ved at danne alliancer med Mario Monti i Italien og Rajoy i Spanien. På det seneste topmøde var de fælles om et krav om direkte likviditet til bankerne og etableringen af en bankunion? imod Merkels ønsker. Han har allerede haft indflydelse, og der er en tendens til, at han vil alliere sig mere med de andre sydeuropæiske ledere end med Merkel. RÆSON: Hvor uenige er Merkel og Hollande egentlig om kursen for EU? WIND: Rimelig uenige. Hollande er nok mere enig med de tyske socialdemokrater, end han er enig i den rene sparekurs, som Merkel har stået for. Men nu kan det være, Merkel er begyndt at rykke sig en smule? det er der noget, der tyder på, og så kan det være, at de ender med at stå tættere, end de har gjort hidtil. Derfor får grækerne en chance til RÆSON: Arbejdsløsheden i Spanien er omkring 25 procent, hvor stor en bombe er dette forhold under EU? WIND: Det giver i hvert fald anledning til politisk og social ustabilitet, og det er ekstremt farligt.
10 Man har også gjort noget? lanceret en såkaldt vækstpakke. Og man vil måske forsøge at tvinge renterne ned, hvis vi forestiller os at Mario Draghi og ECB får lov til at gå ind og lægge låg over renterne og opkøbe obligationer, når de overstiger en de kritiske 7 procent. Det vil alt sammen kunne give tiltro til eurozonen, og tillid er altafgørende, hvis man skal have gang i hjulene igen og investeringer tilbage til Spanien. Det er altså den eneste vej frem? det er ikke nok at lave et ekstra efteruddannelseskursus for de årige, eller hvad det nu kan være. Der skal nogle helt andre strukturelle ændringer til og en ny tro på, at det her vil lykkes, før investeringerne kommer tilbage, og der virkelig kommer gang i jobs og uddannelse i Spanien. RÆSON: Du nævner EU's vækstpakke, hvad vil EU ellers stille op med det kriseramte Spanien? WIND: Vækstpakken har selvfølgelig en symbolsk betydning, når man kan se, at der bliver gjort noget, og nogle penge bliver sprøjtet ud i systemet. Men det er i virkeligheden ikke så mange penge. Den afgørende hjælp, Spanien har brug for, er faktisk mere det, som ECB sandsynligvis vil gøre her i september, når de lancerer den nye politik, hvor man går ud og køber op i statsobligationer, kombineret med bankunionen, hvor man også går ind og hjælper de spanske banker direkte. Det vil i markederne blive opfattet som det, der skal til, og som et endeligt signal om, at man nu vil fastholde Spanien i eurozonen, og at man har en strategi for, hvordan man kommer ud af krisen. Det vil hjælpe Spanien allermest, det hjælper meget mere end en lille vækstpakke. Som nævnt tidligere vil man lægge låg på renterne, når de overstiger en vis procentdel. Det er den strategi, Mario Draghi står for og gerne vil føre ud i livet, men det er altså også den strategi, som Jens Weidmann fra den tyske bundesbank er meget imod, og som man i det hele taget byder det konservative Tyskland imod. Alligevel er det mit kvalificerede gæt at den her nye 'Bazooka', som man kalder det, vil blive lanceret i september. Sker det, ender Mario Draghi måske med at være redningsmanden for euroen. RÆSON: Er det samme strategi, man har i forhold til Italien? WIND: Fuldstændig. Det er også det, man har presset på for fra Montis side, at tyskerne skal acceptere, at ECB får en ny rolle. Det er ikke nogen option længere, det ER den vej, vi skal gå? og så vil det selvfølgelig også være det med at hjælpe bankerne direkte og samarbejde mere overnationalt på hele bankområdet og det finansielle område. RÆSON: Mario Monti har afsløret, at han ikke har i sinde at fortsætte som premierminister, og samtidig har Berlusconi åbnet for et muligt comeback. Skal vi frygte, at Italien falder
11 WIND: Jeg tror det ikke, for det virker som om, befolkningen efterhånden er vaccineret mod Berlusconi, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Monti har trods alt givet italienerne en ny stolthed og tro på, at de godt kan blive taget seriøst i europæisk politik. Det er selvfølgelig klart, der står ikke lige én i kulissen, som kan overtage efter Monti og føre samme kurs, men det kan jo godt være, at der dukker en op inden valget, og jeg tvivler meget på et comeback til Berlusconi. RÆSON: Hvad gør EU med Grækenland? WIND: Jeg tror, man vil prøve, om man på alle mulige måder kan holde dem inde i eurosamarbejdet. Simpelthen fordi man godt er klar over, hvis de skulle gå bankerot og ikke få den ekstra lånepakke, som de er blevet stillet i udsigt, hvis de kan leve op til reformkravene, så er der ikke tale om, at EU slipper for at hjælpe dem: Grækenland vil stadig være medlemmer af EU, selvom de går bankerot, og de vil stadig være en del af EU, selvom de melder sig ud af eurozonen. Og den meget store politiske uro, der vil komme, vil skabe usikkerhed i hele eurozonen, også selvom de er trådt ud. Den vil skabe ustabilitet på Balkan, og i det hele taget vil det være fuldstændig uoverskueligt, hvad der vil ske i det land. Man vil forvente store lånepakker og hjælp, hvis de skulle glide ud. Selvom man rent teknisk, kirurgisk kan skille grækerne ud? de udgør trods alt kun 1,8 procent af den europæiske økonomi? så tror jeg, usikkerheden forbundet med, at man opgiver dem, betyder, at man sandsynligvis vil give dem to år mere til at gennemføre reformerne. De siger selv, at det ikke er flere penge, de ønsker, og de sidste rapporter, vi har fået dernede fra, viser, at der faktisk ER sket en fremgang på reformfronten. Så mit gæt er, at man vil give dem to år mere, men det kommer ikke før, Trojkaen har leveret sin meget grundige analyse i slutningen af september måned, så på topmødet i oktober går jeg ud fra, man når til den konklusion. RÆSON: Så når Jean Claude Juncker siger, at det her er sidste chance for Grækenland, så mener han det ikke så skarpt, og Grækenland vil få forlænget deres reguleringsperiode? WIND: Sidste chance er netop nu, så nu skal de vise, at de faktisk har kunnet føre de nødvendige reformer igennem, og at der er bund i dem, så de ikke bare er overfladiske reformer. Man vil lægge massivt pres på grækerne også fremadrettet? også selvom man giver dem to år mere. Tør man gå hele vejen? RÆSON: Hvor er EU-kommissionen i de her måneder?
12 WIND: Det er et godt spørgsmål, man ser og hører ikke meget til dem. Nu har de haft ferie i august, men det er i øjeblikket ikke så meget kommissionen, der er på banen, som det er centralbanken og lederne fra de store medlemslande. RÆSON: Er krisen i EU et udtryk for, at man er nødsaget til at vælge mellem Unionens suverænitet og medlemslandenes? at man bliver nødt til at vælge enten eller? WIND: Lige præcis, det er meget godt set. Det er også derfor, der er den her tøven hos Merkel med hensyn til, om man vil gå hele vejen, eller man ikke vil. Der er en enorm usikkerhed, om hvorvidt man vil gå hele vejen. Hvis man vil redde euroen, så er man nødt til at gå hele vejen. OG det vil selvfølgelig betyde yderligere suverænitetsafgivelse fra i hvert fald eurozonemedlemslandene. Hvis man prøver at tage helikopterblikket og se på Europa udefra, så er det jo ganske uforståeligt, at man ikke for længst i Europa har erkendt, at der simpelthen ikke længere er plads til alle mulige nationale forfængeligheder. Vi står i en global konkurrence, som er fuldstændig uoverskuelig, hvis vi ikke kan finde ud af at arbejde sammen. En af de største tragedier ved den her krise er, at ikke en eneste politiker, har været i stand til at kommunikere den globale konkurrencesituation og den globale forandring, der er sket de senere år, til de europæiske borgere. Der er som om, det ikke er gået op for os endnu, at vi i Europa i virkeligheden er ved at gøre os selv helt overflødige i verden. RÆSON: Så løsningen på EU-krisen er mere suverænitetsafgivelse og et tættere samarbejde i Europa? WIND: Helt klart. Det er den eneste vej frem, det er den eneste løsning, der er. RÆSON: Hvordan vil Danmark forholde sig til det? WIND: Vi vil efter min bedste vurdering ende som Norge, det vil sige helt ude i periferien, hvor vi vil sidde og kopiere det, de andre beslutter. Vi har det bedre med at leve i den her forestillingsverden om, at suverænitet er et nulsumsspil? det er bedre at være suveræn på papiret og så kopiere det, de andre beslutter. Og det kommer vi til, det er det, der sker i Norge. De lever i en verden, hvor de 'copy-paster' 70 procent af Det Indre Markeds lovgivning uden at have nogen som helst indflydelse på den. Det vil også være situationen for Storbritannien, Danmark og måske Sverige inden for ganske kort tid. Det har vi det åbenbart bedre med, og det skal man ikke kimse af, hvis man kan leve med illusionen om, at man er mere suveræn, når man ingenting har at skulle have sagt! Men jeg tror ikke på, Danmark på noget tidspunkt bliver en del af kernen i EU.?
13 ILLUSTRATION: Merkel og Barroso (foto: Bundesregierung/Bergmann)
En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereGrækenlands euro-fremtid på spil
Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereDen europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup
Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereEn mand et parti og hans annoncer
En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre
Læs mereÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning
ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mere2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.
1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereEuroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk
20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereSaxoInvestor: Brexit wake me up before you go
SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go 14. juni 2016 Næsten dødt løb mellem REMAIN og LEAVE gør den engelske EUafstemning til en uforudsigelig affære. Markederne frygter LEAVE, men det reelle problem
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereDanskerne stoler ikke på eliten
Danskerne stoler ikke på eliten Næsten 60 % af danskerne tror at korruptionen er størst i blandt politikere, direktører i det private og embedsmænd i det offentlige. ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereEuropæisk statsgældskrise: Forløb og årsager
Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereDagens makronyt USA overtager spotlight fra ECB-taler
Dagens makronyt USA overtager spotlight fra ECB-taler Der er udsigt til bedre humør hos de amerikanske forbrugere. Men vi venter, at BNP fra 3. kvt. bliver nedrevideret. Strømmen af ECB-taler fortsatte
Læs mereHvis Jesu ord derom er sande, så Ja!
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereEUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs merePå spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?
Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereDET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag
DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro
Læs mereTalepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?
Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereCitat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).
MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Læs mereTIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23
tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereDanmark i Mali. 1. februar 2013
1. februar 2013 Nu er der ikke mange måneder til, den for alvor bryder ud i lys lue: kommunal- og regionalvalgkampen 2013. For Radikale Venstre står meget på spil. Den massive vælgerfremgang fra folketingsvalget
Læs mereTale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (Omtryk - Manglende bilag) AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Bilag 1 N O T A T Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup den 3.
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mere