L Æ R E N D E M Ø D E R F R E M T I D E N S M Ø D E R U M

Transkript

1 L Æ R E N D E M Ø D E R F R E M T I D E N S M Ø D E R U M P R O F E S S I O N A L L Æ R E N D E M Ø D E R O G D E S I G N A F M Ø D E T S R A M M E R

2 Nutidens og fremtidens mødedeltagere stiller nye og andre krav til formidling og rammer i forbindelse med møder, konferencer og udstillinger. I vores moderne samfund sker der en ophobning af store mængder af viden, ofte er budskaberne komplekse og mangefacetterede, og det stiller andre krav til mødedesign og mødeledelse. Man taler i stigende grad om lærende møder. Generelt er nutidens mødedeltagere veluddannede og initiativrige. Det er ikke længere kun indlægsholderne, der kommer til orde, men i højere grad deltagerne. Ofte ligger mødedeltagerne inde med viden og idéer som supplerer oplægsholderens og dermed gør mødet mere dynamisk og udviklende for den enkelte. 9 TEKNIKKER TIL LÆRENDE MØDER 1 > Hilse på 2 > Knæk fordraget midt over 3 > Lad deltagerne summe 4 > Frokost med Gaffatape 5 > At komme igang efter frokosten 6 > Tænke i tavshed med papir 7 > Styrmand til gruppearbejdet 8 > Plukning 9 > Reception med evaluering i grupper 1 > HILSE PÅ Mødedeltagerne giver hinanden hånden og veksler et par ord. At skabe lidt røre, glæde og tryghed i rummet. Kan bruges i enhver forsamling, hvor ikke alle kender hinanden. Før en konference starter, sætter mange mennesker sig tavse ind på en stol og venter på at blive underholdt. At hilse på Vi formidler hermed nogle teknikker til anvendelse ved det lærende møde og foreslår forskellige temaer til mødets fysiske rammer. På Odense Congress Center er vores projektledere bekendte med teknikkerne og parate til at hjælpe med at realisere dem. LÆRER MAN? Teorien bag det lærende møde bygger på pædagogiske undersøgelser, som viser, at indholdet i forelæsninger og præsentationer alt for ofte glemmes af tilhørerne, hvis der ikke efterfølgende er tid til refleksion. For de fleste mennesker forudsætter læring, at der er både tid og lejlighed til at fortolke og fordøje de enkelte indlæg. Nye tanker og informationer skal sættes i relation til tilhørerens egen hverdag, egne projekter og egne interesser. På det gode møde og den effektive konference sørger arrangøren for, at der er større perioder til denne fordøjelse og bearbejdelse - hvor deltagerne alene, i par og i mindre og større grupper vurderer, hvordan de kan bruge det input, de får serveret, i deres eget professionelle virke. Det kræver nøje planlægning fra arrangørernes side. 5 TEMA ER TIL DESIGN AF MØDETS RAMMER 1 > Fleksibilitet 2 > Multifunktionalitet 3 > Dynamik og oplevelsesrigdom 4 > Udnyttelsen af stedets særlige karakter Genius Loci 5 > Rum til at kunne kommunikere fremmede er det første skridt mod nye kontakter, networking og partnerskaber. Også ved mindre møder bør deltagerne have hilst på hinanden. Det følgende er et alternativ til den mere formelle præsentationsrunde, hvor de fleste overdresser for at se godt ud. Efter sin velkomst siger mødelederen: Vil I ikke lige bruge 5 minutter på at præsentere Jer over for de 3-4 personer, der sidder nærmest? Værsgo! Eller hvis gruppen er på max personer: Vil I ikke lige rejse Jer og hilse på de folk i kredsen her, som I ikke kender? Værsgo, I har 10 minutter. Men mindre tiltag kan også gøre en forskel. TRE PRINCIPPER FOR LÆRENDE KONFERENCER 1. Foredragene skal være få og fyndige. 2. Deltagernes viden skal på banen. 3. Deltagerne skal mødes og lære af hinanden.

3 9 T E K N I K K E R T I L L Æ R E N D E M Ø D E R 2 > KNÆK FOREDRAGET MIDT OVER 3 > SUMME 4 > FROKOST MED GAFFATAPE 5 > AT BEGYNDE EFTER FROKOST BEMÆRKNING En times foredrag brydes over i to eller tre dele. At lægge luft og afveksling ind. Når man har en lidt kedelig foredragsholder eller en præsentation med mange powerpoints. Undersøgelser viser, at kun meget få kan lytte koncentreret til et fagligt foredrag i mere end minutter. Man har behov for at standse op og spørge Hvorfor er det interessant? og Hvad har det med mig at gøre?. Bed på forhånd foredragsholderen om at holde en eller to pauser i præsentationen for at give lejlighed til refleksion i salen. Det vil de fleste foredragsholdere være villige til. Tag evt. tiden fra spørgsmålsrunden til sidst. Har folk reflekteret undervejs, er der nemlig ikke samme behov for at stille spørgsmål til sidst. Brug afbrækket til at lade folk summe eller tænke i tavshed med papir. Lad ikke tilhørerne stille uddybende spørgsmål eller begynde at diskutere i plenum før foredragsholderen er helt færdig med foredraget. Man taler 5-10 minutter med sin sidemand om et emne, der lige er blevet behandlet i plenum. At give folk mulighed for at fordøje et oplæg og kommentere det under trygge forhold med sidemanden. Som afbræk under eller efter en præsentation. Også velegnet midt i længere diskussioner i større grupper, hvor ikke alle er kommet til orde. Der kræves blot en sidemand, så det virker både med 4 og 4000 mennesker. Det er afgørende for enhver form for input eller oplæg, at tilhørerne kan sætte det i relation til deres egen professionelle hverdag. Ellers forbliver det let en irrelevant orientering, der ikke fæster sig. Ved at høre en andens tolkning af det sagte dukker desuden nye tanker op. Man lærer således ikke kun af den, som præsenterer, men også af sidemanden. Det reducerer tillige folks behov for at stille spørgsmål i plenum bagefter for folk har fået taget trykket af. 1. Mødeleder siger til deltagerne: Vend Jer nu mod en sidemand og fortæl hinanden, hvad I tænker om de pointer, der er kommet frem i foredraget. 2. Når tiden er gået beder mødeleder om folks opmærksomhed og går videre i dagsordenen eller tager nogle kommentarer fra enkelte deltagere. Bed senere folk summe til den anden side. En stående frokost, hvor folk dirigeres hen i firkanter på gulvet, hvor de skal tale med fremmede. At skabe dynamik og udveksling mellem folk. Til en konferencefrokost. Efter en lang koncentreret formiddag behøver folk ikke sidde ned til en times stor frokost. Siddende har man kun 2-3 samtalepartnere. Der er ofte behov for noget mere dynamisk, hvor folk kan møde mange flere til personlig glæde og professionel nytte. 1. Servér en enkel og let buffet med meget små tallerkener og mad, der kan spises stående, dvs. med gaffel, men uden kniv. 2. Et område i lokalet ikke for langt fra buffeten inddeles med gaffatape på gulvet i kvadrater, der hver har en side på meter. Der kan stå 5-8 personer de skal stå tæt. 3. Stil et højt cafebord i hvert kvadrat, så folk har noget at stille deres glas på. Det må ikke stå i midten af kvadratet det hæmmer cirkulationen. 4. Hvert kvadrat nummereres. 5. Der forberedes papirlapper. Med 80 deltagere kan der f.eks. være 10 kvadrater med 8 personer i hver. Lav derfor 8 sedler med tallet 1 på, 8 med 2 osv. 6. Før folk sendes til frokost, introduceres den af mødeleder: Frokosten i dag er stående og lidt mere interaktiv end sædvanlig. I får et tilfældigt nummer udleveret, når I går ud herfra. Det er den gruppe, I skal spise i. Alt andet end et foredrag. At forhindre folk i at falde i søvn og i stedet sikre, at de får energi. Til eftermiddagens program. - Sørg for kaffe umiddelbart efter frokost, ikke først til kringlen kl Start livligt. Få folk på banen. Tag en runde på en halv time enten med summen (se punkt 3) eller spørgsmål som Hvad synes I om formiddagens oplæg? Hvad er Jeres erfaring med vores emne? - Kender deltagerne ikke hinanden godt i forvejen, kan man give dem en lejlighed til at mødes. Sig: Rejs Jer op og hils på en halv snes personer I ikke kender. I har en halv time. Jeg kommer rundt og rykker I Jer, hvis I står for længe. Mødeleder leger derefter salonmutter og hjælper folk med at komme videre til de næste. - Lad folk arbejde i grupper på 2 eller 3. Det er almindeligvis så engagerende, at folk ikke bliver døsige. Er der flere i gruppen, falder engagementet let og søvnbehovet presser sig på. - Hvis der skal holdes oplæg, skal mødeleder nøje overvåge energien i rummet. Afbryd oplægget efter 20 minutter, hvis der er brug for frisk luft i lokalet. Lad folk summe med sidemanden. Eller bed deltagerne rejse sig op og strække benene, hvis de har brug for det. - Få folk ud på gulvet til en kort omgang fælles bøj og stræk, så blodet kommer i gang i kroppen.

4 9 T E K N I K K E R T I L L Æ R E N D E M Ø D E R 6 > TÆNKE I TAVSHED MED PAPIR 7 > STYRMAND TIL GRUPPEARBEJDET 8 > PLUKNING 9 > EVALUERING I GRUPPER En lille pause i plenum, hvor hver deltager reflekterer og skriver pointer ned på et stykke papir. At lade folk mærke efter, hvad der er vigtigt for dem. Under eller efter foredrag, midt i en kompleks plenumdiskussion eller når som helst der er brug for en pause at tænke i. Der er sjældent plads og stilhed nok til systematisk refleksion under en konference. Folk er derfor som regel glade for at få lejlighed til at reflektere over, hvad der egentlig er væsentligt for dem. Når man får tid til at nedfælde sine tanker på et stykke papir, giver det gerne plads til nye tanker. Det skaber klarhed og overblik i hovedet. Oplægsholderen siger: Nu tager vi lige 3 minutters stilhed, hvor jeg gerne vil bede Jer om at tænke over det, jeg har sagt, i relation til Jeres egen praksis. Hvad inspirerer Jer? Hvad kan I selv bruge? osv. Og skriv evt. et par stikord ned. Til gruppearbejdet udpeges en mødeleder, der får en skriftlig instruks med sig. At holde samtalen i gruppen på sporet. Når deltagerne sendes ud i grupperne. Sender man folk ud i grupper med en bestemt opgave eller for at diskutere et emne, kører diskussionen nemt af sporet. Før folk sendes af sted ud i grupperne, får de derfor at vide, at de skal udpege en styrmand, der skal holde diskussionen fokuseret. Gruppen får et ark papir med, hvorpå der kan stå 4-5 af følgende instrukser: 1. Gruppen skal vælge en styrmand, der holder tid og emne i fokus. 2. Emnet, der skal diskuteres, beskrives i én sætning, evt. et spørgsmål. 3. Tag evt. først 5 minutter, hvor folk i tavshed tænker over emnet og noterer pointer ned på et stykke papir. 4. I store grupper kan man som opvarmning summe i fem minutter med sin sidemand. 5. Tag evt. en runde i gruppen, hvor alle får lejlighed til kort at sige, hvad de tænker. 6. Styrmanden åbner diskussionen ved at spørge, hvilke erfaringer, synspunkter, ideer eller forslag, deltagerne har til emnet. 7. Udvælg dernæst et par af disse emner og sæt dem til diskussion et ad gangen. 8. Styrmanden sørger diskret for, at ingen taler for meget, at diskussionen holdes på sporet og at der bliver opsummeret undervejs. 9. Formulering af det, gruppen er blevet enige om. 10. Inden folk sendes ud i grupperne, skal der angives et sluttidspunkt. Efter gruppearbejde samles man i plenum, og mødeleder hører kun fra dem, der brænder for at fortælle noget. Man plukker det bedste ud. At undgå de slaviske referater fra gruppearbejdet og i stedet gøre tilbagemeldingen vedkommende og engagerende. Når man har mere end 3-4 grupper, og det ikke er meget vigtigt at få dækkende referater fra alle i grupperne. Det er en klassisk fejl ved gruppearbejde, at mødeleder beder om referater fra hver gruppe i plenum bagefter. Uanset emne kommer der ofte mange gentagelser og det kan let blive en langsommelig og kedelig proces, hvis referenten enten trofast serverer samtlige gruppens ni pointer eller blot gengiver dens laveste fællesnævner og ikke enkeltpersoners kreative ideer og spændende holdninger. 1. Mødeleder fortæller, at der ikke skal tages referat af gruppens diskussion. 2. Når grupperne er kommet tilbage i plenum, siger mødeleder: Hvem har fået noget ud af snakken i gruppen, som vi andre kunne inspireres af at høre? 3. Møderleder plukker nu dem ud, der melder sig, hvilket ofte vil resultere i at alle får del i de mest interessante og engagerede idéer, som er kommet frem under gruppearbejdet. Man kan stoppe, når energien daler, typisk efter 5-12 indlæg. Resultatet heraf er, at alle får hørt fra et bredt spektrum af mennesker, der oplevede eller tænkte noget spændende, og det er ofte det, man har brug for at høre efter et gruppearbejde ikke et dækkende referat. En afsluttende reception, hvor folk ledes til at tale sammen om konferencen. At gøre receptionen livlig og interaktiv. Når en konference afsluttes med en reception, f.eks. kl De fleste vælger ofte at gå hjem i stedet for at deltage i afsluttende receptioner, dels fordi de er trætte og dels fordi det er svært at gå til reception, når man ikke lige umiddelbart kender nogen, man kan tale med. Og falder man først i snak med nogen, har man svært ved at slippe vedkommende igen - med mindre man vælger at forlade stedet. Receptioner har dog potentialet til at blive boblende begivenheder, hvor folk cirkulerer, morer sig med dem, de har mødt på konferencen, og hilser på andre spændende nye ansigter. Send folk ud til cafeborde, hvor de skal stå sammen med fire andre mødedeltagere, de ikke kender, og besvare et skema, der ligger på bordet. Deltagerne bliver bedt om kort at diskutere dagens indlæg, hvad de har fået med hjem, væsentlige tanker, de har fået i løbet af dagen, osv. Det væsentlige er ikke at arrangørerne får denne information, selv om det er påskuddet, men at folk gives en anledning til overhovedet at gå til receptionen og dér komme i snak med andre. Efter et kvarters tid kan mødeleder ringe med en klokke og bekendtgøre at folk nu er fri til at cirkulere.

5 I D E E R T I L D E S I G N A F M Ø D E T S R A M M E R I det følgende præsenteres fem temaer, som udbydere og brugere af mødefaciliteter med fordel kan anvende i indretningen af mødesteder. Udgangspunktet er, at de fysiske rammer bør understøtte mødets målsætninger, budskaber, effektivitet og dermed resultater. Et rum, som er specifikt indrettet til det konkrete møde, vil skabe bedre resultater, fordi det understøtter kommunikationen. Bordet, vi sidder ved, har betydning for formidlingen: Skal man kunne se hinanden eller kun oplægsholderen? Skal man kunne tage noter eller koncentreret følge med på tavlen? Ved lange møder er god komfort af stor betydning for koncentrationen. Men er vi mest produktive ved at være passivt siddende? Og hvilken betydning har belysning, akustik og farvesætning for mødedeltagerne? 5 TEMA ER TIL DESIGN AF MØDETS RAMMER TEMA 1 > FLEKSIBILITET 1 > Fleksibilitet 2 > Multifunktionalitet Flere og flere virksomheder bygger i dag deres arbejde op omkring projektorganiserede 3 > Dynamik og oplevelsesrigdom grupper. Filosofien er, at to hoveder tænker for 4 > Udnyttelsen af stedets særlige karakter tre. Undersøgelser viser, at arbejdet i grupper 5 Genius Loci > Rum til at kunne kommunikere skaber større tilfredshed med beslutningerne og at deltagerne er mere opsatte på at få dem gennemført. For arbejdsrummet afspejler teamwork sig i storrumskontoret. For mødefaciliteterne afspejler det sig i krav om større fleksiblitet. Virksomheder og konferencesteder skal kunne huse forskellige mødetyper i samme rum og hus, og skal i fremtiden kunne integrere endnu ukendte aktiviteter. Et møde består af flere trin. Første del er f.eks. orienterende. I anden del forsøges problemet løst. I tredje del træffes en række beslutninger. For hvert trin kræves der noget forskelligt af rummet. Udvikler der sig uventede eller alternative muligheder, eller går mødet galt, skal rummet kunne tilpasse sig dette. Det dynamiske møde kræver faciliteter, der tillader deltagerne at bevæge sig frit omkring, bryde op i mindre grupper eller for en stund arbejde alene. For at tilgodese mere dynamisk mødeadfærd er det vigtigt at inddrage både hele huset og omgivelserne, så mange Illustration: Tine Klarskov Udrag af projekt flesibelt møbel til fremtides møde Kunstakademiets Arkitektskole 2004 TEMA 1 > FLEKSIBILITET forskellige slags rum er til rådighed for mødedeltagerne. Det enkelte rum skal være udstyret, så det fleksibelt kan tilgodese forskellige aktiviteter. Det handler om at kunne skabe flere typer af møderum i ét. Det vil eksempelvis være fordelagtigt, hvis deltagerne ubesværet kan gå fra et større seminar til projektarbejde i mindre grupper og tilbage, uden at forlade rummet. Det fleksible møderum kan etableres med mobile skærme, gardiner eller horisontale foldevægge. Den akustiske regulering kan tilpasses, så de forskellige grupper ikke forstyrrer hinanden. Nogle faser i et længere møde har godt af rigeligt dagslys, andre faser fungerer bedst i totalt mørke. Kunst- og dagslys kan derfor anvendes som bevidste virkemidler i rummet. Lyset kan ændre rummets fokus og stemning, så den aktivitet, der foregår, bliver understøttet. For eksempel kan lamper sænkes ned over borde ved gruppearbejde og atter hejses op under loftet under plenumdiskussioner. Hvis møblerne er lette og flytbare kan møderummet let ændres af deltagerne selv. Møblerne kan i deres udformning signalere at deltagerne selv kan ændre rummets indretning, så den passer til mødets aktuelle arbejdsform. Sekundære møbler som skabe, skærme, AVteknik m.v. kan integreres i vægge og lofter, så det tydeligt fremgår, hvad der er faste installationer og hvad der er mobilt. Bordene kan være hæve/sænke-borde, så de kan anvendes til både siddende og stående arbejde, og de kan være på hjul så de let kan flyttes. Mødebordene bør være af en sådan type, at de kan sættes i U-form ved præsentationer og O-form ved møder, hvor alle skal kunne se hinanden.

6 5 T E M A E R T I L D E S I G N A F M Ø D E T S R A M M E R TEMA 2 > MULTIFUNKTIONALITET TEMA 3 > DYNAMIK OG OPLEVELSESRIGDOM TEMA 4 > UDNYTTELSEN AF STEDETS SÆRLIGE KARAKTER: GENIUS LOCI TEMA 5 > RUM TIL AT KOMMUNIKERE Husene til fremtidens møder skal være multifunktionelle. De skal indeholde nye og alternative arrangementer og funktioner. Fremtidens mødesteder skal huse mere end blot værelser, mødelokaler og restauranter. I en afdeling af det lokale bibliotek vil mødedeltagere kunne søge oplysninger, der ikke nødvendigvis findes på Internettet. Et galleri kan give uventet inspiration og en vinhandel kan få deltagerne til - i en kort periode at tale om noget helt andet. En idrætshal kan lægge gulv til en kort turnering i pausen, hvor deltagerne viser andre, men lige så vigtige, sider af sig selv. Deltagerne kan i det multifunktionelle hus sammensætte deres dag på en mere varieret måde. Rum, som tidligere kun tjente til bevægelse, f.eks. foyer og gangarealer, kan få nye funktioner. I gangarealerne kan der placeres transparente bokse med kopimaskine, fax og internetadgang. Det drejer sig om at skabe nicher og rumlige situationer med konkrete tilbud i ellers tiloversblevne arealer. Disse tilbud kan have med mødets primære aktiviteter at gøre. Eller de kan tænkes, så de understøtter mødets sekundære, men nok så vigtige, netværksmæssige aktiviteter. Eksempelvis med gode opholdssteder. De egentlige møderum skal have værkstedskarakter og lægge op til en mere handlende, aktiv mødeadfærd: Der kan tegnes direkte på væggene, hundrede magneter kan bruges til ophæng m.m. Møblerne er ikke monofunktionelle, men snarere former man kan sidde på eller ved, læne sig op ad osv. Mødefaciliteterne skal være dynamiske og oplevelsesrige. Man bør skabe rum, der besidder en naturlig forbindelse mellem aktivitet og rummets udformning. Det handler ikke om at skabe spektakulær arkitektur - det, der kunne kaldes form for formens skyld - men om udtryk, der afspejler en bred vifte af billeder. De styrker identiteten, sammenholdet og følelsen af at være noget specielt. Dynamik og oplevelsesrigdom drejer sig om forskelle. Valget af stil signalerer firmaernes værdier, kultur og strategi til omverdenen. Ved etableringen af imageskabende rum kan der hentes inspiration på mange fronter. Møderum, som decideret bygger på specifikke karaktertræk, vil stå sig godt i konkurrencen, fordi de vil blive opfattet som originale. Det drejer sig om at have en samlet ide om at skabe en særlig karakter eller stemning, og bruge klare midler, der fremhæver forskellene: mat / blank, lys / mørk, høj / lav, tung / let, naturmaterialer / behandlede overflader mv. Amerikanske psykologer mener at kunne påvise, at farver influerer på sindsstemningen. Gul skulle medvirke til at øge koncentrationen og roen, blå nuancer gør folk mere medgørlige og afslappede, lyserød beroliger, mens grå vækker negativitet. Rød kan medføre aggressioner og skabe konflikter, mens sort udvirker en følelse af magt. Så direkte er virkeligheden med farverne næppe, men sikkert er det, at materialer, farver, overflader, lys og former tilsammen kan skabe meget stemningsmættede miljøer. Mødefaciliteterne bør udnytte potentialet i lokalmiljøets særlige karakter. Er der en oplagt ressource i nærheden, så udnyt den! Er der ingen, så skab den! Ordet sted indeholder her to betydninger: Sted og beliggenhed. Der er det fysiske sted med dets forskellige landskabelige muligheder, vegetation, omgivende bebyggelser, osv. Beliggenhed er derimod forståelsen af områdets karakter. Hvordan kommer man dertil, og hvad ser vi, inden vi kommer dertil? Målsætningen er branding. Metoden kan være storytelling. Sted, bygning og aktiviteter skal spille sammen. Ligger havet fx tæt ved, så gør opmærksom på det ved at benytte det på en måde, gæsterne ikke glemmer. Det kan være i fysisk forstand, afspilninger af havets brusen, oplysninger om vandtemperatur eller direkte billeder fra strandkanten. Er skoven den nærmeste ressource, så anvis en særlig skovsti eller læg udendørs møderum i skov og skovbryn. I tæt by kan man pege på det intense byliv og anvise en særlig vej til bykernen. Egnens særlige kulturressourcer, materialer, firmaer, museer eller historie bør kunne genfindes tydeligt i valget af farver, møbler, teknik og materialer. Er grønne områder tæt på, så find den helt rigtige udsigt fra mødelokalerne. Er det ikke muligt, så placer en reference: Et flot tæppe, et maleri øjnene kan hvile på eller en plante, som bringer omgivelserne ind i rummet. Uanset om det er ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende mødefaciliteter, er det vigtigt, at man forholder sig til potentialet i informations- og kommunikationsteknologien. Informations- og kommunikationsteknologien er den direkte årsag til omlægning af både det fysiske og sociale rum og udfordrer det fysiske møde. I takt med at priserne på udstyr, der kombinerer video og tale, falder markant, er det forventeligt, at der også i fremtiden investeres store summer på områdets udvikling. I overensstemmelse med behovet bør mødedeltagerne kunne tilbydes de hjælpemidler, som bedst assisterer deres arbejde, idéer og løsninger. For computerstøttet arbejde er det redskaber, der hurtigt kan opfange output samt fordele og arkivere det. Produkter som elektroniske og interaktive stortavler, hvor der arbejdes direkte på storskærme, er eksempler på nye, effektive kommunikationsveje. Etablér adgang til , voic og Internet passende steder i huset. Rum og apteringen skal kunne optage de hurtige forandringer på en måde, så rummet ikke domineres af tilfældige kabeltræk. Indbyg derfor hardware i vægge eller lokale portaler. Sørg for mange stikkontakter i gulv, vægge og loft. Og følg udviklingen af intelligente borde, stole og flader ved nyindretning af mødefaciliteterne. Tag i betragtning at det teknologiske felt er det, der ændrer sig hurtigst: Det tekniske udstyr er forældet længe før møblerne er slidt ned. Løsninger skal derfor være fleksible nok til at optage ny, endnu ukendt teknologi.

7 Med støtte fra Økonomi- & Erhvervsministeriet har otte ledende danske mødevirksomheder og en række udvalgte videnmiljøer deltaget i projektet Fremtidens Mødekoncept. Målet med projektet var at nytænke og tegne konturerne af Det Lærende Møde, som formodes at blive fremtrædende i fremtidens mødekoncepter. Projektets konklusion er, at opskriften på et lærende møde har fem hovedingredienser: > DIALOG mellem arrangør og mødested om mødets mål og forventede resultater, hvor mødestedet tager medansvar for mødets indhold. > DELTAGELSE for alle mødedeltagere, så mødets egne ressourcer kommer til fuld udfoldelse. > DESIGN af mødets rammer, så rummets form og funktion understøtter læring og kreativitet. > DIGITALISERING af viden og ressourcer, så mødet har en effektiv søgemaskine til læring og innovation. > DRAMATISERING af mødets indhold og processer, så mødet løfter og motiverer deltagernes engagement. 9 teknikker til lærende møder er udarbejdet af Learning Lab Denmark, v. Ib Ravn og Nina Tange. 5 temaer til design af mødets rammer er udarbejdet af Kunstakademiets Arketektskole, v. professor Anders Brix og ph.d. lektor René Kural. Fakta: 5 minutter fra motorvejen 10 minutter fra Banegården 1800 gratis P-pladser 4-stjernet hotel med 109 dobbeltværelser, heraf 7 suiter 4-stjernet konferencecenter Anerkendt køkken Teambuilding & samarbejdsfaciliteter KONFERENCE MESSER HOTEL RESTAURANT FDK Ørbækvej Odense SØ Tlf.: Fax: konf@occ.dk