Social kapital og integration i Idrætsforeninger. Speciale af: Mette Lindhoff Haurum (195189)

Transkript

1 Social kapital og integration i Idrætsforeninger Speciale af: Mette Lindhoff Haurum (195189) Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet Odense. Forår 2014 Vejleder: Bjarne Ibsen Specialets omfang: anslag

2 Indhold Abstract: Sports associations and integration of ethnic minorities... 5 Resumé: Idrætsforeninger og integration af etniske minoriteter... 6 Indledning... 7 Kapitel 1: Baggrund Hvad er integration? Er det integration? Integration i idrætsforeninger Kapitel 2: Teori Hvad er social kapital? Hvorfor er social kapital værdifuldt for et samfund? Tillid og kollektive handlingsproblemer Normer om gensidighed Netværk Social kapitals rolle for politik og demokrati Er social kapital udelukkende godt? Bonding vs. bridging Kapitel 3: Design og metode Forskningsdesign Metode

3 Udvælgelsesstrategi Sportsgren Foreninger Interviewpersoner Interviewpersonernes baggrund Interviewpersoner fra BiH Interviewpersoner fra Den Irakiske/Danske Kulturforening Interviewpersoner fra Bøgeparkens IF Interviewguide Analysemetode Kapitel 4: Analyse Tillid Normer om gensidighed Øvrig gensidighed Kriminalitetsforebyggelse Etnisk dansk ligegyldighed Netværk Demokrati Interne effekter Ekstern demokratieffekt

4 Brobygning Brobygning i andre kontekster Samlet social kapital Indtryk Kapitel 5: Diskussion af fejlkilder Problemer om spørgsmål og svar Personspecifikke fejlkilder Generaliseringsproblematikken Konklusion og perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Interview med Azmir (BiH) Bilag 2: Interview med Adnan (BiH) Bilag 3: Interview med Mohamad (Irakiske) Bilag 4: Interview med Hussain (Irakiske) Bilag 5: Interview med Yusif (Irakiske) Bilag 6: Interview med Chadi (Bøgeparkens IF) Bilag 7: Interview med Karran (Bøgeparkens IF) Bilag 8: Interview med Mahir (Bøgeparkens IF) Bilag 9: Interviewguide

5 Abstract: Sports associations and integration of ethnic minorities The integration of ethnic minorities or the lack thereof is a major public policy issue in Denmark. The public debate is marred by a wide array of different concepts, theories and perceptions of the subject matter. The result of this is a lack of common ground from which to debate the issue of integration. Among this plurality of concepts and theories, one finds the idea that voluntary association in civil society, including sports associations, have a huge potential with regards to integrating ethnic minorities. The integration potential of voluntary sports associations is the topic of this thesis. The capacity of sports associations in integrating ethnic minorities is highlighted in several publications and statements made from politicians, political parties, academics and public institutions. In these publications and statements, it is evident that the assumed ability of sports club to integrate ethnic minorities is based on the theory of social capital associated with Robert Putnam. In this logic, membership of voluntary sports associations builds social capital among members of ethnic minorities and this social capital is seen as constituting or being equivalent to integration itself. This logic supposedly also applies to associations with only ethnic minority members, though it is largely untested and merely asserted. The purpose of this thesis is to test that assumption. My intention is to investigate to what extent the assumed integration potential of ethnic minority sports clubs is indeed warranted or not. This is done in two steps: first by exploring whether social capital is created in these associations; and secondly whether this social capital is truly conducive to integration into the ethnic Danish majority society. My project applies the theory of social capital by Robert Putnam. In his theory, social trust, norms of reciprocity, networks, democracy and bonding and bridging are of primary importance. As these are the concepts also employed in the public debate concerning sports clubs integration potential, my thesis will focus on these subjects. Rejecting simplistic and rigid categorizations and methods associated with quantitative research designs, I apply qualitative semi-structured interviews with selected players of ethnic minorities from two sports clubs with solely or mostly ethnic players. The results show that though social capital is indeed widespread among player in these clubs, the social capital does not have a bridging character and as such does not constitute integration. In short, participation in sports associations with mostly ethnic minorities among members does not contribute to integration, as commonly assumed. 5

6 Resumé: Idrætsforeninger og integration af etniske minoriteter Integration af etniske minoriteter eller manglen på samme er et af de mest omdiskuterede emner i den offentlige politiske debat i dagens Danmark. Debatten er karakteriseret ved et utal af forskellige opfattelser, definitioner og begreber om integration. Det gør debatten mudret og forhindrer et fælles udgangspunkt at diskutere emnet ud fra. Blandt de mange definitioner og opfattelser finder man den idé, at frivillige foreninger, herunder idrætsforeninger, har et stort integrationspotentiale. Idrætsforeningers integrationspotentiale er emnet for dette speciale. Idrætsforeningernes potentiale for at integrere etniske minoriteter er fremhævet i flere udtalelser og udgivelser af politikere, politiske partier, forskere samt offentlige institutioner. I mange af disse er ideen om idrætsforeningers integrerende potentiale er hentet fra teorien om social kapital som formuleret af Robert Putnam. Ifølge denne logik medfører medlemskab af frivillige foreninger, at etniske minoriteter får opbygget social kapital, som er et udtryk for - eller helt at sidestille med - integration. Denne logik gælder hævdes også at gælde for idrætsforeninger med udelukkende eller næsten udelukkende medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk. Formålet med dette speciale er at teste dette: Jeg vil undersøge i hvilken grad, at etniske minoriteter bliver integreret af at være i frivillige idrætsforeninger, hvor alle, eller næsten alle medlemmer, er af anden etnisk herkomst end dansk. Det gør jeg igennem to skridt: Først vil jeg undersøge, om der skabes social kapital i disse foreninger og eventuel i hvilken form; derudover vil jeg undersøge, om den sociale kapital kan siges at udgøre integration. Specialet tager udgangspunkt i Robert Putnams teori om social kapital. I den teori spiller begreber som tillid, normer om gensidighed, netværk, demokrati samt bonding og bridring en central rolle. I debatten om idrætsforeningers integrationspotentiale tages netop disse begreber i anvendelse, og de begreber fra teorien vil være i centrum af speciale. I mit fravalg af simplistiske, kvantitative tilgange til studiet af integration har jeg valgt kvalitative interviews med udvalgte spillere af anden etnisk herkomst end dansk fra forskellige hold med primært etniske minoriteter blandt medlemmerne. Mine resultater viser, at der stor social kapital blandt medlemmerne i disse foreninger, men at den ikke har en brobyggende karakter til flertalssamfundet, og at den sociale kapital derfor ikke kan siges at være udtryk for integration. Kort sagt: idrætsforeninger skaber ikke integration, hvis medlemmerne udelukkende tilhører etniske mindretal. 6

7 Indledning Integrationsspørgsmålet er blevet mere og mere centralt og omdiskuteret i Danmark i takt med, at indvandrere og deres efterkommere udgør en stigende del af den danske befolkning. Med jævne mellemrum bringer medierne historier om problemer fra boligområder med en høj koncentration af indvandrere bl.a. Vollsmose, Nørrebro og Gjellerupparken. Indvandring og integration er også blevet et helt centralt diskuteret spørgsmål på politisk niveau, hvor især Dansk Folkeparti har påvirket debatten 1 og italesat integrationsindsatsen som mere eller mindre fejlslagen og årsagen til flere af Danmarks problemer. Dagbladet Politiken har i en leder kaldt den fejlslagne integrationsindsats i ghettoerne det mest ømfindtlige emne i dagens Danmark. 2 Andre debattører italesætter derimod integrationen som succesfuld og nøglen til at løse landets problemer. 3 Samtidig er forskerverdenens fokus på integration og indvandring også steget med et stigende antal bøger og artikler om emnet til følge. Integration af indvandrere og deres efterkommere er med andre ord et højst aktuelt emne. Blandt politikere, akademikere og andre er der bred konsensus om, at integration er et gode, som er værd at bruge ressourcer på at tilvejebringe. Men politikere, forskere og meningsdannere har vidt forskellige holdninger til, hvordan man konkret skaber integration. De mange forskellige værktøjer spænder bredt over danskundervisning, uddannelse, politisk deltagelse, adoptering af danske normer og værdier, beskæftigelse samt deltagelse i foreningslivet. 4 Især foreningslivet, og herunder frivillige idrætsforeninger, siges at have et enormt integrationspotentiale. Ræsonnementet bag påstanden om at deltagelse i frivillige foreninger øger integration, lyder noget i retning af: deltagelse i frivillige foreninger gør, at indvandrere omgås med danskere og derved lærer dansk, stifter bekendtskab med danske normer og værdier samt tilegner sig demokratiske dyder alt sammen egenskaber som kendetegner det at blive integreret. Ræsonnementet er typisk det samme uanset hvilken type af forening, der er tale om. Integrationsmekanismen er teoretisk den samme uanset om, der er tale om strikkeklubber, politiske foreninger, klubber for vinterbadere eller frivillige idrætsforeninger. 1 Krarup Politiken Lassen 2010; Lassen Social- og Integrationsministeriet (a)

8 Imidlertid forholder det sig sådan, at en betragtelig andel af indvandrere, der er aktive i frivillige idrætsforeninger, er aktive på hold med en klar overrepræsentation af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Med andre ord: mange indvandrere begår sig primært i foreninger med mange andre indvandrere. Det kan i denne sammenhæng være værd at undersøge i hvilken grad, at disse indvandrere bliver integreret. Forskningsspørgsmålet bag denne opgave er: Bliver personer med anden etnisk baggrund end dansk integrerede af at være i idrætsforeninger med udelukkende eller næsten udelukkende etniske minoriteter i deres medlemsskare? Til at besvare dette spørgsmål vil jeg inddrage Robert Putnams teori om social kapital. 5 Det skyldes to forskellige årsager. Den første er, at argumenterne i debatten om idrætsforeningers integrationspotentiale til forveksling ligner mekanismerne i Putnams teori om social kapital. Det vil sige, at integrations-mekanismen i netop denne sammenhæng med idrætsforeninger bruges til at betegne de samme forhold, som Putnam betegner i sin teori om social kapital. For det andet kan teorien også bruges til at forklare et eventuelt fravær af succesfuld integration i disse foreninger ved hjælp af Putnams distinktion mellem bonding og bridging. Formålet med denne opgave bliver at undersøge, om der i idrætsforeninger med en klar overrepræsentation af indvandrere bliver skabt social kapital, der kan betegnes som succesfuld integration. Det vil jeg undersøge med udgangspunkt i kvalitativ metode, da jeg mener, at den tilgang bedre kan indfange kompleksiteten i sammensatte sociale fænomener som fx integration, opbygning af social kapital samt social tillid. Det sker med udgangspunkt i kvalitative interviews med indvandrere, der er aktive i idrætsforeninger med en klar overvægt af indvandrere blandt deres medlemmer. Forhåbningen er, at det vil være muligt at give et foreløbigt svar på hvilken grad af integration, der finder sted blandt indvandrere i idrætsforeninger med mange indvandrermedlemmer. 5 Putnam, Leonardi & Nanetti 1993; Putnam

9 På vejen dertil er det nødvendigt først at få klargjort hvilken integrationsmekanisme, der konkret antages at finde sted i idrætsforeningerne generelt. Det vil jeg gøre i kapitel 1 ved at se på de baggrunden for integrationsdebatten og de argumenter, som politikere, forskere samt foreningsaktive benytter sig af. Den gennemgang vil fungere som oplæg til kapitel 2. Her vil jeg fremlægge Putnams teori om social kapital for at vise, hvordan den har meget til fælles med argumenterne fra kapitel 1, og hvorfor teorien derfor er relevant for denne opgave. Derudover vil jeg gennemgå de øvrige aspekter af teorien for senere at inddrage dem i min undersøgelse, og fordi de kan vise sig anvendelige i en eventuel forklaring af en potentiel lav mængde eller fravær af social kapital og integration i indvandrerforeningerne. I kapitel 3 vil jeg præsentere mit forskningsdesign og valg af metode mere detaljeret herunder caseudvælgelse samt interviewguide. I kapitel 4 kommer analyse af de tilvejebragte data. Kapitel 5 diskuterer de mulige fejlkilder i undersøgelsen, inden opgaven rundes af med en konklusion og perspektivering. Det er imidlertid nødvendigt med et væsentligt forbehold først. Man kan ikke udtale sig om integration uden at forholde sig til dem, der skal integreres. Desværre er brugen af ordet indvandrer omgivet af samme politiseren, uklarhed, uoverensstemmelse og flerhed af definitioner som begrebet integration. Grundet opgavens begrænsede omfang er der ikke plads til at indgå i en lignende omfattende og kritisk diskussion af anvendelsen af begrebet indvandrer og dets iboende konnotationer og betydninger. Der vil kun blive fokuseret på integration som begreb og proces, og ordet indvandrer vil indimellem blive brugt bredt om de mennesker i Danmark med anden etnisk herkomst end dansk, der søges integreret. 9

10 Kapitel 1: Baggrund Hvad er integration? Der er mange grunde til, at det er mere kompliceret at besvare dette spørgsmål end, det umiddelbart ser ud til. For det første er der stor uenighed, både politisk og akademisk, om, hvad integration overhovedet betyder, og hvad det vil sige at være/blive integreret. Denne udfordring i integrationsdebatten bliver fremhævet i overskriften i en artikel af Jørgen Nielsen fra 30. januar 2013 i Den Korte Avis: Alle taler om integration men vi er slet ikke enige om, hvad det vil sige at integrere sig. 6 Fraværet af en fælles definition er udover Jørgen Nielsens artikel også kommet til udtryk i en udsendelse på DR P1 fra 9. marts 2013 med titlen: Hvad hulen mener vi med integration? 7 Både i den politiske verden og forskerverdenen er der enormt mange forskellige definitioner af, hvad integration egentligt vil sige. Som de to ovenstående citater viser, er medierne dog blevet bevidste om problematikkerne omkring fraværet af en fælles definition. Det samme gælder inden for forskningen i integration, hvor flere akademikere har fremhævet problemet. Agergaard & Bonde nævner, at: integrationsbegrebet anvendes i flæng og dækker over et væld af forskellige antagelser i den politiske debat. 8, og ifølge Morten Ejrnæs er det enestående uklart hvad, der menes med integration som teori, som politisk mål eller som utopi. 9 Denne enestående uklarhed får Ruth Emerek til at konkludere, at integrationsbegrebet er uklart og anvendelsen af det så problematisk, at begrebet muligvis er uegnet som grundlag for videnskabelige undersøgelser. 10 Problemerne med anvendelsen af begrebet forårsages af, at mange politikere og forskere har forskellige definitioner af det. Det kan skyldes vidt forskellige definitioner ud fra forskellige teoretiske traditioner. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. Men det kan også skyldes, at nogle bidragsydere aldrig eksplicit definerer deres integrationsbegreb. Et eksempel på en ikkedefinition finder man i undersøgelsen Integration og det frivillige foreningsliv. I undersøgelsens begrebsafklarings-afsnit er der ingen afklaring af integration, selvom det er det operative ord i 6 Nielsen DR P Agergaard & Bonde 2013 s. 8 9 Ejrnæs 2002 s Emerek 2003 s. 7 10

11 undersøgelsens titel. 11 Et andet eksempel findes i undersøgelsen Unges idrætsdeltagelse og integration i idrætsforeninger i Århus Vest. 12 Selvom ordet integration indgår i overskriften, defineres det aldrig, og Agergaard fokuserer kun på idrætsdeltagelsen. Selv når hun kritisk diskuterer litteraturens antagelse om foreningsdeltagelsens positive indvirkning på integrationen, definerer hun ikke selve begrebet integration. En klar, entydig og snæver akademisk definition på integration findes hos Nannestad, som definerer integration som en proces, hvis resultat er, at etniske minoriteter økonomisk og socialt er ligestillet med flertalsbefolkningen. 13 En sådan snæver definition gør det lettere at bestemme, hvad man konkret skal kigge på i den praktiske indsats med at skabe integration. Imidlertid kan man spørge, om Nannestads definition ikke er mangelfuld. Den lader til at ignorere ting som danskkundskaber, demokratiske holdninger, politisk deltagelse, syn på kønsroller samt uddannelsesniveau, hvoraf flere i både den akademiske litteratur og politiske debat normalt anses for også at være indikatorer for integration. Det skyldes Nannestads manglende uddybning af, hvad det vil sige at være socialt ligestillet. Hvis man antager, at han med socialt ligestillet mener ligestilling med hensyn til misbrugsproblemer, kriminalitet samt uddannelsesniveau, ville en indvandrer med akademisk uddannelse fra sit hjemland med illiberale og udemokratiske holdninger, et udansk syn på kønnenes ligestilling samt fravær af danskkundskaber stadig være yderst integreret. Nannestads type af økonomisk-inspirerede tilgange til integration fokuserer på kvantificerbare parametre. Derfor måler de egenskaber som uddannelsesniveau, beskæftigelsesfrekvens, indkomstniveau, deltagelsesfrekvens i foreningsliv osv. 14 Studier af den slags er dog sårbare for kritik. For det første skelner kvantitative variable per definition ikke mellem kvalitative egenskaber ved variablene. Der fokuseres med andre ord ikke på typen af uddannelse eller hvilken slags forening. For at låne et eksempel fra Marie Krarup betyder en sådan opfattelse, at en indvandrer vil blive betragtet som mere integreret ved at melde sig ind i Hizb ut-tahrir eller Kaldet til Islam 15 end ved ikke at være medlem. Et andet eksempel på hvordan det kan gå ved ren anvendelse af 11 Boeskov & Ilkjær Agergaard Nannestad 2001 s Dahl & Jakobsen 2005; Necef 2001; Nannestad 2001; Boeskov og Ilkjær Krarup

12 kvantitative parametre, er sagen om gymnasieeleven Songül Yüksel, som stod til udvisning af Danmark, fordi myndighederne ikke mente, at hun kunne opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. 16 Det var på trods af, at hun fra gymnasiet har 12-taller i både dansk og samfundsfag, gerne vil være læge og har et stort netværk og opbakning fra skolen af. Uden at gå dybere ind i sagen, er det tydeligt, at myndighederne har valgt at tage udgangspunkt i allerede eksisterende parametre som er baseret på kvantitative metoder og tvinger personer ind i rigide kasser, hvilket kan føre til folkelige upopulære beslutninger. I tilfældene med Songül Yüksel og den lille pige Im Nielsen 17 ville det sige udvisning. For det andet har undersøgelser med udgangspunkt i kvantitative variabler en tendens til at glemme og overse integrationsbegrebet, idet det sjældent forklares, hvorfor netop beskæftigelse, foreningsaktivitet osv. overhovedet er gode mål for, om en person er integreret. Det hænger sammen med, at det for disse undersøgelser sjældent lykkes at definere integration overhovedet. Et godt eksempel er Dahl & Jakobsen. Den første sætning i bogen er: Uddannelse, arbejde og foreningsliv spiller en stor rolle for indvandreres integration i det danske samfund. 18 Men de gør intet for at definere integration eller forklare, hvorfor dette ikke-definerede begreb realiseres af uddannelse, arbejde samt foreningsliv. Mekanismen, hvorigennem disse faktorer skaber det ikke definerede integration, antages aksiomatisk at være til stede. Samme problem gælder for Agergaard. Hun skriver i anden sætning af sin undersøgelse: For det første ser politikere idræt og særligt idrætsforeninger som steder for kulturel integration 19. Hun stiller ikke spørgsmålstegn ved, om den sammenhæng faktisk eksisterer i virkeligheden. Hun definerer aldrig integration men tager sit udgangspunkt i den utestede hypotese, at foreningsliv bidrager positivt og lineært til integration (hvad end det måtte være). Senere sætter hun spørgsmålstegn ved, om foreninger uundgåeligt vil bidrage positivt til integration (hvilket åbner for et opgør med kvantitative forskeres simple billede), men i diskussionen forsøger hun stadig ikke at definere begrebet. 16 Christiansen & Elgiouance Hergel Dahl & Jakobsen 2005 s Agergaard 2008 s. 1 12

13 Til trods for denne kritik af studier af integration og brugen af begrebet i debatten er det væsentligste kritikpunkt endnu til gode. Det går på, om omdrejningspunktet for hele debatten overhovedet kan siges at være integration? Først skal det dog lige afklares hvad, der abstrakt menes med integration; derefter kan jeg bedre vise, hvordan den abstraktion ikke stemmer overens med nogle af de mere konkrete bud på integration som begreb. Er det integration? Selvom forskellige forskere begrebsafklarer integration forskelligt, er der alligevel bred konsensus om, at integration abstrakt forstået betegner det fænomen, at minoritetsgrupperne og majoritetsgruppen enten gensidigt tilpasser sig hinanden eller hvor, der opstår et flerkulturelt samfund på baggrund af mangfoldigheden. 20 Agergaard & Bonde har en lignende opfattelse af integration som det, at minoriteten under fastholden af aspekter af sin oprindelige kultur i stadig højere grad bliver en del af et majoritetssamfund. 21 Begge bidrag placerer integration som en mellemting mellem to ekstremer: assimilation og segregation. 22 Det væsentlige er, at stort set ingen af de tidligere nævnte udgivelser om integration hverken fra den politiske eller den akademiske verden reelt taler om integration i den forstand. Alle studierne bruger flertalsbefolkningen som udgangspunkt for målingerne, og jo mere indvandrere scorer det samme som majoriteten desto bedre integration. Et eksempel er Nannestads definition af integration, der som tidligere nævnt er: en proces, hvis resultat er, at etniske minoriteter økonomisk og socialt er ligestillet med flertalsbefolkningen. 23 Et andet eksempel er Agergard, som nævner problemer med, at indvandrere ikke deltager i idrætsforeninger i samme grad som etniske danskere. Det første problem i eksemplerne er, at etniske danskeres score på en variabel (deltagelse i idrætsforeninger, deltagelse i foreninger generelt, økonomisk indkomst o.lign.) bruges som den absolutte standard at måle integration ud fra. Jo mere man bliver lig den etniske dansker på det parameter, desto bedre integreret er man åbenbart. Det efterlader ikke meget plads til at bevare 20 Emerek 2003 s Agergaard & Bonde 2013 s Emerek 2003; Agergaard & Bonde Nannestad

14 aspekter af sin oprindelige kultur. Det andet problem er, at der på ingen måde kræves indrømmelser eller tilpasninger fra etniske danskeres side i integrationsprocessen. For det tredje kan et fald i etniske danskeres score på en af de nævnte variable kun lede til, at indvandrere måles som bedre integrerede. Hvis etniske danskeres valgdeltagelse eller middelindkomst pludselig skulle falde, ville indvandrernes integration automatisk stige tilsvarende, fordi de har nærmet sig de etniske danskeres score. Det er åbenlyst, at de tre problemstillinger gør, at der på ingen måde er tale om integration men snarere assimilation, hvor mindretallene skal blive mest muligt lig majoriteten, der tilsyneladende ikke selv skal gøre nogen indsats for at tilpasse sig. Samme problem findes i den politiske behandling af emnet hos forskellige regeringer uanset partisammensætning og farve. I den tidligere SRSF-regerings publikation Fakta om Integration fra 2011 siges det i forordet: at en stor gruppe indvandrere og efterkommere i Danmark klarer sig godt. De uddanner sig og arbejder på lige fod med alle andre borgere i det danske samfund. Men der er også indvandrere og efterkommere, som har det svært. 24 Det er med andre ord udtryk for god integration, når indvandrere på samme niveau som etniske danskere er aktive i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Samme tendens finder man i den daværende VK-regerings regeringsgrundlag fra 2007, hvor en af målsætningerne for integrationen er, at Danskere med indvandrerbaggrund skal i job og uddannelse i samme omfang som andre danskere. 25 Også partipolitisk bruges ordet integration indimellem til at betegne noget, der mest af alt ligner assimilation. Et sådan eksempel findes i Dansk Folkepartis udgivelse Integration på Dansk. Nu skal det nytte., hvor det klart udmeldes: God integration indebærer krav om, at udlændinge skal yde deres bidrag til velfærden, og at de støtter de værdier, som er forudsætningen for vores samfund. Det 24 Social- og Integrationsministeriet (b) 2012 s VK Regeringen III

15 er ikke det danske samfund, der skal tilpasse sig indvandrerne men indvandrerne, som skal tilpasse sig danske normer Og Partiet Venstre vil sikre en fast, fair og fornuftig udlændinge- og integrationspolitik, hvor vi sikrer, at indvandrere kommer i job og uddannelse i samme omfang som øvrige danskere. 27 Det er tydeligt, at de store problemer i integrationsdebatten er, at både akademikere og politikere bruger ordet integration til at betegne målsætninger og processer, som til forveksling ligner assimilation. Helt paradoksalt bliver det, når man indser, at indvandrere faktisk kan leve op til disse parametre og have samme beskæftigelsesfrekvens, samme middelindkomst samt samme uddannelsesniveau som danskere helt uden at være integrerede eller assimilerede, men derimod komplet segregerede. Det kan ske, hvis indvandrere lever segregeret og har egne skoler, eget erhvervsliv og arbejdsmarked. 28 Så kan de principielt leve i et parallelsamfund isoleret fra flertalssamfundet i en tilstand af total segregation, og de ville stadig kunne betragtes som integrerede ud fra de nævnte parametre, hvis blot middelindkomsten, beskæftigelsesfrekvensen samt uddannelsesniveauet var på niveau med det flertalssamfund, som de er helt isoleret fra. Til trods for forvirringen omkring begrebet hersker der alligevel nogenlunde konsensus om, hvordan integration kan sikres: uddannelse, beskæftigelse, danskkundskaber osv. Selvom der ikke altid er en eksplicit forklaring af, hvorfor eller hvordan disse faktorer skaber integration, antages de at gøre det alligevel. Imidlertid er der dog inden for især foreningsområdet, herunder idrætsforeninger, en tendens mod en stigende afklaring og eksplicitering af integrationsmekanismen i foreningslivet, som er den, der vil tages i anvendelse i dette speciale. Alt det skal vi se mere på i næste afsnit. Integration i idrætsforeninger Frivillige idrætsforeninger er som nævnt et af de mange værktøjer til at skabe integration i praksis. Selvom politikere og akademikere sjældent er klare omkring, hvilke måder idrætsforeninger 26 Dansk Folkeparti Venstre Emerek

16 skaber integration på, er der bred enighed om, at foreninger spiller en stor rolle. Men ifølge filosoffen Morten Diges vurdering i forbindelse med en DR P1-udsendelse, så er integration ikke en nem opgave, men jeg tror, at det er det bedste bud at overlade integrationen til sådan nogle civilsamfundsmæssige sammenhænge. 29 Den tidligere SRSF-regerings pjece fra 2012 med titlen En styrket Integrationspolitik siger: Der er brug for en indsats, der sætter fokus på integration i alle aspekter af samfundslivet; fra daginstitutioner over skolerne til ungdomsuddannelserne, arbejdsmarkedet og i fritids- og foreningslivet. 30 og Regeringen vil arbejde for, at alle borgere i landet bliver aktive medborgere. Dette skal bl.a. ske ved at styrke nydanskernes deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet 31 Dertil har organisationer som både Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Idrætsforbund fremhævet frivillige idrætsforeningers potentiale med hensyn til at fremme integration. 32 Det er også blevet fremhævet vidt og bredt i akademiske publikationer. 33 Ideen om at bruge idrætsforeninger til at sikre integration er en relativ ny ide, som først kom rigtig frem i starten af 00 erne, hvor bl.a. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration oprettede en række puljer med penge specifikt øremærket til at støtte integration gennem idræt. 34 Her finder man også nogle af de sjældne forsøg på at forklare hvilke konkrete mekanismer, der gør, at foreningsdeltagelse bidrager til integration: Deltagelse i det frivillige foreningsliv og det lokale idræts- og foreningsliv giver mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk god mulighed for at lære om det danske samfund generelt, herunder demokratiske spilleregler, danske værdier og normer. Puljens formål er at støtte op om den velfungerende integrationsindsats, der allerede pågår i idræts- og foreningslivet, de frivillige organisationer, de etniske 29 DR P Social- og Integrationsministeriet (a) 2012 s Social- og Integrationsministeriet (a) 2012 s Mikkelsen 2003; Carlsen, Kruse & Astrup Agergaard 2008; Agergaard 2011; Agergaard 2013; Boeskov & Ilkjær 2005; Walseth Agergaard

17 minoritetsforeninger og lokale frivilliggrupper. Det frivillige integrationsarbejde støtter integrationen i lokalsamfundet og skaber kontakt, dialog og forståelse mellem etniske minoriteter og den øvrige befolkning. 35 Nu er der begyndt at komme lidt mere substans på argumentationen om, at deltagelse i foreninger bidrager til integration. Men der er stadig problemer. For det første er de påståede integrationsgevinster i form af tillæring af demokratiske spilleregler, tilegnelse af danske normer osv. stadig parametre, der spiller en sekundær rolle i integrationsdebatten, hvilke som vist fokuserer på kvantificerbare egenskaber som indkomst, uddannelse samt beskæftigelsesfrekvens. For det andet begår denne uddybning af foreningernes integrationspotentiale samme fejl som dem, der bruger indvandreres tilegnelse af danske værdier som et mål for integration, selvom det vel bedre kan karakteriseres som assimilation. For det tredje bevares noget af blindheden fra de kvantitative studier i kraft af, at argumentationen stadig forudsætter en nogenlunde ensartet og lineær sammenhæng mellem foreningsdeltagelse og integration, der som nævnt i tidligere eksempel fra Marie Krarup kan rettes kritik imod. Man har sådan set blot uddybet en lidt simplistisk hypotese. Det er værd at notere, at der ikke skelnes mellem idrætsforeninger og andre foreninger. Mekanismen antages at være den samme, selvom idrætsforeninger har et særligt konkurrerencepræget virke, som ikke i samme grad findes i strikkeklubber, bogklubber eller politiske foreninger. Jeg har ikke kunnet finde noget bidrag til debatten af hverken akademisk eller politisk art, der nævner muligheden for, at integrationsmekanismen kunne tænkes at fungere anderledes i idrætsforeninger end i andre foreninger. Til trods for kritikken kan man ikke afvise, at frivillige foreninger herunder idrætsforeninger besidder et integrationspotentiale qua de nævnte faktorer. Kort sagt så lyder ræsonnementet bag påstanden om, at deltagelse i frivillige foreninger øger integration noget i retning af: deltagelse i frivillige foreninger gør, at indvandrere omgås med danskere og derved lærer dansk, stifter bekendtskab med danske normer og værdier samt tilegner 35 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Citeret i Agergaard 2013 s

18 sig demokratiske dyder alt sammen egenskaber, som kendetegner det at blive integreret. Eller som Kulturministeriet præciserer: Deltagelse i idrætsfællesskaber kan have flere positive aspekter i forhold til integration. Idrætten kan styrke det aktive medborgerskab, og udvikle den enkeltes sociale kontaktflade, give sociale og faglige kompetencer, give kendskab til samfundsmæssige normer og koder, udvikle sprogkundskaber samt inddrage etniske minoriteter i det danske kulturfællesskab. Derfor er det oplagt at styrke idræts- og foreningsdeltagelse for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. 36 Hovedparten af idrætsinitiativer med et integrationsmæssigt fokus tager udgangspunkt i foreningsidrætten. Dels fordi idrætsforeninger er den mest udbredte organisatoriske ramme for idrætsdeltagelse i Danmark, dels fordi foreningskulturen opfattes som en demokratisk og kulturel indgang til det generelle samfundsliv og formelle politiske beslutningsstrukturer. 37 Eller som det skrives i en udgivelse af Socialministeriet og Danmarks Idrætsforbund: Det frivillige foreningsliv er en af hjørnestenene i dansk fritidskultur og dermed også en vigtig brik i integrationsprocessen. Udover at danne rammen om en masse aktiviteter giver foreningskulturen også indsigt i demokratiets vilkår, i sociale kompetencer og fællesskaber på tværs af sociale og kulturelle forskelle. 38 Jeg har hermed vist, hvad idrætsforeninger, ifølge integrationsaktørerne, skaber og bidrager med i forhold til integration: aktive medborgere, større kontaktflade mellem mennesker, kendskab til normer og koder samt demokrati er blot nogle af de mange goder. De argumenter ligner Putnams teori om social kapital. Derfor vil jeg i næste afsnit redegøre for Robert Putnams teori om social kapital, og jeg vil påvise, at der er stor overensstemmelse mellem Putnams teori og de argumenter, der ligger til grund for integrationsindsatsen i idrætsforeningerne. 36 Kulturministeriet 2009 s Kulturministeriet 2009 s Carlsen, Kruse & Astrup

19 Kapitel 2: Teori Hvad er social kapital? Som tidligere diskuteret er begrebet integration et uklart begreb. Ligeledes er det med social kapital. Heller ikke det begreb er særlig præcist defineret, og det viser sig, at begrebet er opfundet mindst seks gange i løbet af det tyvende århundrede af forskellige teoretikere uafhængigt af hinanden. 39 Begrebet strækker sig på tværs af videnskabelige felter og forsøger at bygge bro mellem sociologien og økonomien. 40 Det henviser ofte, på den ene eller anden måde, til måden, hvorpå vores liv gøres mere produktive ved sociale bånd. 41 Putnam er blot en af dem, der inden for det samfundsvidenskabelige område har anvendt begrebet social kapital. Men til trods for de mange bøger og artikler, som han har skrevet om emnet, finder man heller ikke hos ham en entydig og klar definition af, hvad social kapital er. I 1993 udgav Putnam både en artikel og en bog omhandlende social kapital. Til trods for stor overensstemmelse mellem de to værker, er hans definitioner af social kapital ikke formuleret helt ens. I artiklen The Prosperous Community. Social Capital and Public Life refererer social kapital to features of social organization such as networks, norms, and trust that facilitate coordination and cooperation for mutual benefit. 42 I bogen Making Democracy Work refererer social kapital til features of social organization such as trust, norms, and networks that can improve the efficiency of society by facilitating coordinated actions. 43 Senere i 1995 i artiklen Bowling Alone: America s Declining Social Capital anvender Putnam næsten samme definition som i artiklen fra Social kapital 39 Putnam Ibsen & Ottesen Putnam Putnam 1993 s Putnam, Leonardi & Nanetti 1993 s

20 refers to features of social organization such as networks, norms, and social trust that facilitate coordination and cooperation for mutual benefit. 44 Eneste ændring er, at tillid er ændret til social tillid. Det må antages at være det samme. Det største problem med disse definitioner ligger i brugen af ordene such as. Mener Putnam, at der er andre elementer af social kapital end tillid, normer og netværk, som han ikke har nævnt? Strengt taget er de tre definitioner ikke udtømmende, idet social kapital også siges at bestå af andet end de tre nævnte elementer. Problemet med det er, at der åbnes mulighed for, at en masse andre ting kan have positiv effekt på social kapital. Men Putnam siger intet om, hvad de er. Det gør det problematisk i praksis at finde ud af hvilke fænomener, at man skal undersøge. Det er ikke de eneste gange, hvor Putnam er uklar. Ligeledes skriver han: One special feature of social capital, like trust, norms and networks 45. Like er endnu et eksempel på, at Putnam ikke udtømmende definerer, hvad social kapital helt præcist indeholder og består af. Som kritisk læser kan man ikke forhindres i at tænke: Hvad hentyder han ellers til end de tre elementer? En anden kilde til uklarhed omkring, hvad social kapital egentlig er, udspringer af, at Putnam nogle gange udelader social tillid og udtømmende definerer social kapital anderledes. Det sker eksempelvis i Bowling Alone : Similarly, social capital that is, social networks and the associated norms of reciprocity 46 Udover at det virker underligt at præsentere definitionen af social kapital, som er hele omdrejningspunktet for bogen i en indskudt sætning mellem to bindestreger, så udelader han tillid som en faktor, og der er intet such as til at indikere, at der er andre unævnte elementer. Helt galt går det, da han andetsteds i bogen skriver: Voluntary associations and the social networks of civil society that we have been calling social capital 47 Her er både normer og tillid faldet bort, og social kapital er reduceret til at være lig foreninger og netværk. Der hersker altså stor variation blandt Putnams egne definitioner af social kapital. I 44 Putnam 1995 s Putnam, Leonardi & Nanetti 1993 s Putnam 2000 s Putnam 2000 s

21 denne opgave vil jeg benytte mig af den definition, Putnam fremlægger i artiklen fra 1996: The Strange Disappearance of Civic America. Her definerer Putnam social kapital således: By social capital I mean features of social life networks, norms, and trust that enable participants to act together more effectively to pursue shared objectives. 48 Valget af denne definition skyldes for det første, at den i kraft af fraværet af vendinger som such as og like er mere udtømmende end de andre. For det andet indeholder den alle de tre elementer tillid, normer og netværk som normalt betragtes som delelementer af social tillid. Allerede i 1993 skrev Putnam selv, at Trust is an essential component of social capital. 49, Networks of civic engagement are an essential form of social capital. 50 og The norm of generalized reciprocity is a highly productive component of social capital. 51 For det tredje anses tillid, normer samt netværk alle elementer i integrationssammenhænge ofte for at være integrationsfremmende, og i foreningsidrætten anses de for at være gavnlige for at skabe demokratiske dyder, større netværk, lære danske normer osv. Derfor er denne udtømmende definition med delementerne tillid, normer og netværk mest relevant for denne opgaves problemstilling. Nu vil jeg mere detaljeret gennemgå disse tre delelementer: tillid, normer om gensidighed og netværk, og jeg vil forklare logikkerne bag deres samfundsmæssige værdi herunder mulig integration. Hvorfor er social kapital værdifuldt for et samfund? Tillid og kollektive handlingsproblemer Det første delelement af social kapital er tillid. Tillid er godt, fordi det antages at gøre det muligt at løse kollektive handlingsproblemer. Teori om kollektive handlingsproblemer tager udgangspunkt i 48 Putnam 1995 s Putnam, Leonardi & Nanetti 1993 s Putnam, Leonardi & Nanetti 1993 s Putnam, Leonardi & Nanetti 1993 s

22 individer, der rationelt maksimerer deres egennytte i relation til en situation, hvor der kræves kollektiv handling (samarbejde) for at tilvejebringe et bestemt gode. Individer vil søge at få mest mulig nytte ud af mindst mulig indsats, og de vil derfor foretrække at kunne nyde godet uden at behøve at pådrage sig omkostningerne ved at realisere det gode. Det giver incitament til ikke at bidrage (såkaldt free-riding), og idet alle individer (antages det) tænker på denne måde, vil det derfor være svært at sikre samarbejde om at løse kollektive handlingsproblemer, og godet vil forblive urealiseret. Putnam nævner David Humes eksempel med to landmænd, der skal høste hver deres kornmark. Landmand A s korn er klar til at blive høstet i dag, og landmand B s korn er klart i morgen. Hver af dem har dog brug for den andens hjælp for, at kunne høste alt sit korn på én dag inden, at det bliver dårligt. På overfladen kunne det ligne en smal sag: de hjælpes om at høste den ene mark i dag og den anden i morgen. På den måde vil de, hvis de samarbejder, begge få høstet alt deres korn til tiden og dermed være bedre stillet, end hvis de skulle gøre det alene hver især. Imidlertid vil landmændene, ifølge teorien om kollektive handlingsproblemer, ikke samarbejde, fordi landmand B, hvis korn først er modent i morgen, ikke kan være sikker på, at landmand A vil hjælpe ham med at høste. Landmand A, hvis korn bliver høstet først, får ikke noget ud af at hjælpe landmand B A s egen høst er allerede sikret. Da landmand B derfor ikke kan være sikker på at få hjælp af landmand A i morgen, vil landmand B derfor ikke finde det rationelt at påtage sig omkostningerne ved at hjælpe landmand A i dag. Derfor ender det med, at de ikke samarbejder, og de må høste deres korn hver især, hvorfor der er et spild, og de begge ender med at være dårligere stillet, end hvis de havde samarbejdet. 52 I dette eksempel er gevinsten ved at samarbejde et privat gode: ingen af de to landmænd skal dele merudbyttet af sin høst med andre end sig selv. Men kollektive handlingsproblemer finder også sted i forbindelse med kollektive goder. Kollektive goder er defineret ved at være tilgængelige for alle, uanset om de har bidraget til godet eller ej. Ingen kan ekskluderes fra at nyde godet. Hvis den enkelte ikke kan udelukkes fra at nyde godet, uanset om han bidrager eller ej, og især hvis den enkeltes bidrag har marginal betydning for realiseringen af godet, bliver free-riding en oplagt strategi. 52 Putnam, Leonardi & Nanetti 1993; Putnam

23 Et eksempel er et rent miljø. Det enkelte individs sortering af affald, aflevering af dåser til pant og brug af genbrug betyder kun lidt for det samlede miljø især hvis mange andre sviner og er ligeglade. Idet individet ville påtage sig nogle omkostninger med at sortere skrald osv. uden udsigter til at kunne nyde det relaterede gode (et rent miljø), bliver det rationelt fra et egennytteperspektiv ikke at påtage sig de omkostninger. Det gælder stadig, selvom alle andre rent faktisk skulle gøre sig umage med at sortere skrald og dermed sikre et rent klima så vil den enkelte jo stadig ikke kunne udelukkes fra at nyde det gode, selvom den enkelte stadig svinede. Den foretrukne strategi bliver dermed at free-ride, og det kollektive gode vil derfor sandsynligvis ikke blive realiseret, selvom alle ville være blevet bedre stillet med et rent klima. Omdrejningspunktet i kollektive handlingsproblemer er med andre ord, at selvom kollektiv handling vil gøre alle bedre stillet, er det altid rationelt for det enkelte individ ikke at bidrage. Da det gælder for alle individer, vil ingen bidrage, og godet realiseres derfor ikke, hvad enten det er privat som med landmændene eller kollektivt som et rent miljø. En åbenlys og uhensigtsmæssig konsekvens af disse kollektive handlingsproblemer er, at samfundet samlet set er dårligere stillet end, hvis problemerne var blevet løst. I ovennævnte eksempler er der mindre korn til rådighed, og miljøet er ringere. Kollektive handlingsproblemer har kort sagt en negativ indvirkning på både et samfunds økonomiske- og miljømæssige forhold. Kollektive handlingsproblemer eksisterer med andre ord i alle samfundets sfærer. En måde at overkomme disse problemer på er ved at skabe en mekanisme, der kan få de enkelte individer til at agere på en måde, der løser de kollektive handlingsproblemer. 53 En konkret måde er ved at oprette en institutionel tredjepart, der kan sikre, at det enkelte individ ikke snyder. I eksemplet med landmændene ville det betyde en form for ordensmagt, der kunne tvinge landmand A til at hjælpe landmand B dagen efter, selvom landmand A allerede har fået høstet sit eget korn. På den måde kan en tredjepart facilitere samarbejde og dermed omgås de kollektive handlingsproblemer ved gennem mulige sanktioner at sikre, at individet bidrager til at løse det kollektive handlingsproblem. Hvor der mellem de to landmænd før var et fravær af tillid, der umuliggjorde samarbejde, er der nu en tredjepart, som, under trussel om sanktion, skaber indirekte tillid mellem de to landmænd, hvorved samarbejdet kan etableres. Denne brug af en 53 Putnam

24 tredjepart til at håndhæve aftaler om samarbejde er yderst udbredt i vores samfund. Hvis en person vil optage et lån i en bank, hvis DSB skal købe nye Inter City-toge, eller hvis en person netop har fået et nyt job, benyttes der ofte kontrakter. En kontrakt er dybest set en nedskrevet aftale om samarbejde, som kan tages med til en tredjepart (politi eller domstole), hvis en af de to parter ikke lever op til aftalens indhold. På den måde benyttes tredjepartens sanktionsmuligheder som en måde at forhindre, at den ene part løber fra aftalen. En bank ville for eksempel aldrig låne penge ud til nogen, hvis låntagere sanktionsfrit kunne undlade at betale lånet tilbage. Men givet muligheden for sanktioner, tør banken godt udlåne penge. Det betyder, at der foregår flere samarbejdende transaktioner i samfundet, hvorved alle bliver bedre stillet, og hvorved samfundet som helhed oplever fremgang. Imidlertid er det ikke uproblematisk at oprette en uvildig tredjepart til at håndhæve aftaler, forhindre snyd og dermed omgå kollektive handlingsproblemer. Der knytter sig helt konkret tre problemer til det. For det første er oprettelsen af en institutionel tredjepart i sig selv stillet over for kollektive handlingsproblemer. Oprettelsen af en uafhængig tredjepart er nemlig selv et kollektivt gode, hvis virke de enkelte individer ville kunne nyde godt af, selvom de ikke har bidraget til det. Derfor har den enkelte incitament til at free-ride og håbe, at andre påtager sig omkostningerne forbundet med at tilvejebringe det kollektive gode, som tredjeparten i sig selv er. I forbindelse med at løse det oprindelige kollektive handlingsproblem opstår der med andre ord et nyt kollektivt handlingsproblem oprettelsen af tredjeparten selv. Derfor bliver der behov for en uvildig fjerdepart til at sikre tilvejebringelsen af det kollektive gode, som er tredjeparten. Men oprettelsen af en fjerdepart er i sig selv et kollektivt handlingsproblem. Sådan ender det i en infinit regress, 54 og derfor er oprettelsen af uvildige tredjeparter ikke en så let og ligetil løsning på kollektive handlingsproblemer, som det umiddelbart kunne synes. Det andet problem i forbindelse med oprettelsen af en tredjepart er tillid til, at tredjeparten rent faktisk vil udføre sin opgave. 55 Fraværet af tillid mellem samfundets individer og de tilknyttede kollektive handlingsproblemer kan i princippet løses ved at oprette en tredjepart, men det sker kun, hvis individerne har tillid til, at tredjeparten vil udføre sit job og være upartisk håndhæver. 54 Putnam, Leonardi & Nanetti Putnam, Leonardi & Nanetti

25 Hvis det ikke er tilfældet, vil individet ikke indvilge i at oprette denne tredjepart. Derfor løber oprettelsen af en tredjepart ind et nyt problem med tillid og kollektiv handlen. For hvis tredjeparten efter oprettelse skulle bryde sin aftale med samfundets borgere om at være en uvildig håndhæver af kontrakter og tilvejebringer af samarbejde, så er der ingen til at sanktionere tredjeparten. Som middel mod det kunne man oprette en fjerdepart til at sanktionere tredjeparten, hvis denne ikke udfører sin opgave. Men det kræver tillid til fjerdeparten, idet der ikke er nogen til at sikre, at fjerdeparten udfører sit job og overholder aftalen om at sanktionere tredjeparten. Derfor er der behov for en femte part osv. Det ender i endnu en infinit regress. Det tredje problem ved oprettelsen af uvildige tredjeparter til at overholde aftaler er, at det er en relativt omkostningsfuld ordning. 56 Administrationsomkostningerne til en eller flere tredjeparter med ansvar for at håndhæve kontrakter og aftaler kan være høje. Ikke kun de generelle stående udgifter til at have politi, domstole og skattevæsen, men også de transaktionsspecifikke omkostninger i form af salærer til jurister, økonomer og sagsbehandlere kan være høje. Når stater tegner kontrakter med private leverandører, eller store virksomheder handler med hinanden, bliver der brugt mange ressourcer på at indhente tilbud, formulere, læse og revidere kontrakter samt gennemgå paragraffer og lovsæt; ligesom individuelle personer nogle gange må rejse over store afstande for at skrive under på disse kontrakter. Alt sammen er det omkostninger, der knytter sig til det at foretage transaktionen/samarbejdet om udvekslingen af tjenester, og som ikke i sig selv har nogen værdi. En anden måde at løse kollektive handlingsproblemer på end ved at oprette tredjeparter er gennem social tillid. Hvis David Humes to landmænd havde haft tillid til, at den anden nok skulle hjælpe, ville samarbejde have været lettere, og de ville sandsynligvis have overkommet det kollektive handlingsproblem. Ligesom oprettelsen af tredjepart er social tillid et middel til at overkomme kollektive handlingsproblemer. Men til forskel fra tredjeparts-institutionen er social tillid i princippet et næsten omkostningsfrit middel til at sikre samarbejde. Da transaktionsomkostningerne er markant lavere end ved tredjeparts-institutionen, er social tillid et effektivt middel til at løse kollektive handlingsproblemer på en let måde, som samtidig er enormt 56 Putnam