Kapital- og vækstforhold af betydning for iværksætteraktiviteter. inden for de vidensintensive

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapital- og vækstforhold af betydning for iværksætteraktiviteter. inden for de vidensintensive"

Transkript

1 Kapital- og vækstforhold af betydning for iværksætteraktiviteter inden for vidensintensive sektorer Af Henning Madsen, Helle Neergaard og John P. Ulhøi Resumé Økonomisk vækst er afhængig af tilstedeværelsen af et innovativt og dynamisk erhvervsliv herunder af evnen til at opdage og udnytte nye forretningsmuligheder. En bedre forståelse af iværksætterne og det grundlag, som de starter virksomhed på, har en central betydning i denne sammenhæng, da de normalt er nøgleaktørerne i forbindelse med erkendelsen og udnyttelse af nye muligheder. Denne artikel belyser indflydelsen af forskellige kapitalgrundlag på iværksætteraktiviteterne inden for vidensintensive sektorer og aspekter omkring vækst. Indledning Der synes generelt at være enighed om, at iværksætteraktiviteter inden for eksisterende virksomheder såvel som grundlæggelse af nye virksomheder er centrale drivkræfter for et lands økonomiske udvikling og vækst. Iværksættere er således ofte centrale nøgleaktører i erkendelsen, udforskningen og udnyttelsen af teknologiske og markedsmæssige innovationer, hvorfor det er vigtigt at bidrage til forståelsen af de forhold, der vedrører etablering og udvikling af nye virksomheder. Som bl.a. påpeget i et nyligt temanummer af ugebrevet Mandag Morgen (nr. 20, 24. maj 2004) er viden et centralt element i den fremtidige udvikling, og det er også her, at det største aktuelle udviklingspotentiale findes. Det er derfor naturligt at fokusere på virksomhedsetablering og iværksætteraktiviteter inden for de vidensintensive sektorer. Disse sektorer omfatter først og fremmest den informations- og kommunikationsteknologiske sektor (IKT) samt den bio- og medicoteknologiske sektor (BIOMED). Artiklen er baseret på et flerårigt forskningsprojekt med fokus på etablering af virksomhed og den første vækst i vidensintensive sektorer. Den er struktureret på følgende måde: I det følgende afsnit præsenteres det kapitalgrundlag, som indgår i forbindelse med etablering af nye virksomheder efterfulgt af en diskussion omkring måling af vækst. Dernæst gives der en kort introduktion til den benyttede metode. Herefter følger en præsentation af udvalgte resultater, og der afsluttes med en diskussion af potentielle implikationer samt en konklusion. Kapitalgrundlaget Kapital defineres her meget bredt som ressourcer af økonomisk, human og/eller social karakter, der har en værdi, som kan forøges eller mindskes gennem iværksætterens handlinger. Med baggrund i denne definition er det muligt at belyse forhold omkring iværksættere, som går ud over de personlige karaktertræk, der har været fremherskende i mange tidligere under- Kapital- og vækstforhold af betydning for iværksætteraktiviteter inden for vidensintensive sektorer 245

2 søgelser (McCarthy & Leavy 1998/9). Herved får man mulighed for at vurdere den indflydelse på iværksætteraktiviteter, som kommer fra faktorer som finansieringsforhold, erfaring, uddannelse og personlige kontakter. Tilstedeværelse af den nødvendige finansielle, menneskelige og sociale kapital er kritisk i en ny virksomheds opstartsfase, og er kraftigt medvirkende til at øge vækstpotentialet og chancerne for at overleve (Gattiker & Ulhøi, 2000). Det er derfor hensigtsmæssigt at inddrage indflydelse fra alle tre typer af kapital i en holistisk fremstilling af forhold vedrørende etablering af og vækst i nye virksomheder. Det er dog værd at påpege, at finansiel, menneskelig og social kapital også kan være under påvirkning fra demografiske faktorer som køn og alder. Finansiel kapital Finansiel kapital defineres som de økonomiske aktiver, der består af personlige og generelle midler (Bøllingtoft et al., 2003). De personlige midler omfatter en iværksætters egen indsats, opsparing, monetær støtte fra venner og familier samt banklån mod personlig pant. De generelle midler består på den anden side af støtte til etablering og drift fra udviklingsinstitutioner, offentlige lån samt business angel- og venturekapital. Der er typisk et stort behov for de personlige midler i opstartsfasen. Roberts (1990) konkluderer, at personlig opsparing er den vigtigste interne finansieringskilde i forbindelse med etablering af teknologiske virksomheder, men finansiering gennem banklån har også stor betydning (Deakins, 1996). Virksomheder, som har et stor finansieringsbehov som følge af høje etableringsomkostninger, vil normalt have behov for tilførsel af kapital fra andre eksterne kilder. Behovet for de generelle midler bliver normalt mere nødvendige, når først driftsfasen er nået. Menneskelig kapital I forbindelse med den menneskelige kapital ses iværksættere ofte fremstillet som exceptionelle individualister (McCarthy & Leavy, 1998/9), hvorfor det tidligere har været udbredt at tillægge personlige attributter særlig vægt i studier af iværksættere. Selvom de personlige karaktertræk udgør en væsentlig del af den menneskelige ballast, er de sjældent tilstrækkelige til at forklare succes som iværksætter. Ved udelukkende at fokusere på personlige karaktertræk, ser man nemlig helt bort fra det forhold, at den menneskelige kapital kan påvirkes og udvikles gennem læring. Som bl.a. diskuteret i Madsen et al. (2003), har der derfor gennem tiden været gjort en del forsøg på at give en nærmere definition af den menneskelige kapital. Der har f.eks. været peget på de naturlige evner, som et individ er i besiddelse af samt på demografiske karakteristika. Men egenskaber som charme, sundhed, intelligens, alder, køn og etnisk oprindelse er på mange måder givne og kan normalt ikke ændres eller forbedres. Det kan dog påvises, at alder faktisk har en indirekte indflydelse på iværksætteraktiviteter, i og med at erfaringen øges med alderen. Uddannelse og erfaring spiller en betydelig rolle for at gå i gang med en iværksætteraktivitet og for et positivt udfald af initiativet (Honig, 1998). Disse to nøglefaktorer i den menneskelige kapital kan yderlige anskues fra to synsvinkler: en generel og en specifik (Becker, 1975). Den generelle erfaring vil normalt være opnået gennem tidligere beskæftigelser, som typisk ikke har omfattet en ledende funktion. Den vil dermed føre til egenskaber, som er brugbare over en bred kam af beskæftigelsesmæssige alternativer. Mere specifik erfaring opnås f.eks. gennem udøvelse af en lederfunktion eller tidligere opstartsaktiviteter. De generelle uddannelsesmæssige kompetencer opnås gennem det generelle uddannelsessystem, hvorimod de specifikke kompetencer opnås gennem specifikke uddannelsesforløb på højt niveau eller iværksætterkurser/uddannelser. 246 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2004

3 Social kapital Den sociale kapital er nok den mest vanskelige og uhåndgribelige af de tre kapitaltyper. Den er imidlertid hastigt på vej til at blive et centralt begreb i forbindelse med forskningen inden for iværksætteraktiviteter. Der findes forskellige definitioner på social kapital, som kan sammenfattes i følgende fire hovedgrupper (Neergaard & Madsen, 2004): (i) social kapital er den kontaktflade, som en iværksætter er i besiddelse af; (ii) social kapital er værdien af disse kontakter; (iii) social kapital er identisk med de ressourcer, der opnås gennem aktørerne i kontaktfladen; eller (iv) social kapital er sammensat af en række faktorer, som bl.a. omfatter kontakterne. Baron & Markman (2000) peger i den sidste forbindelse på formelle og uformelle kontaktflader, sociale evner (evnen til at kommunikere og skabe kontakt) samt social identitet (status og omdømme), som faktorer, der hjælper iværksætteren til at få adgang til de nødvendige informationer og den nødvendige know-how. I denne artikel bruges formen og indholdet af kontaktfladen som et udtryk for iværksætterens sociale kapital (Burt, 1997). Dette valg falder i god forlængelse af, at det i stigende grad erkendes, at kontakter spiller en væsentlig rolle i forbindelse med forretningsudvikling (se f.eks. Dubini & Aldrich, 1991). Desuden har forskningen inden for iværksætterområdet dokumenteret, at både personlige og faglige kontaktflader er afgørende, både når nye virksomheder etableres herunder ikke mindst ved fremskaffelse af finansiel kapital - og når de efterfølgende skal udvikles. Iværksættere, der kan forlade sig på en bred og varieret kontaktflade, har derfor gennemgående større succes (ibid.). De tre generiske kapitaltyper udgør samlet set et kritisk strategisk aktiv i forbindelse med etablering af nye virksomheder og deres vækst. En iværksætter kan f.eks. øge værdien af den finansielle kapital gennem hensigtsmæssige investeringer i aktiviteterne. Den menneskelige kapital kan derimod øges gennem uddannelse og erfaring, og værdien af den sociale kapital kan, gennem deltagelse i diverse netværk. Vækst Teorien om nye virksomheders vækst er karakteriseret ved at være omfattende, men præget af manglende konsensus (Neergaard et al., 2003). Vækst er således bl.a. påvirket af eksterne variabler som finansiel kapital, adgangsbarrierer og branchetilhørsforhold. Men der har også været fokus på, hvordan virksomhedens vækst påvirkes af interne variabler relateret til iværksætternes menneskelige kapital, såsom uddannelse og erfaring. Endvidere er der et tredje perspektiv, der arbejder ud fra antagelsen om, at besiddelsen af social kapital har en positiv indflydelse på virksomhedsvækst. Forskning inden for de respektive perspektiver har dog ikke været i stand til fyldestgørende at redegøre for vækstfænomenet, hvorfor der i den seneste tids forskning også er en tendens til at benytte et bredere tilgang ved at inkorporere de ovennævnte perspektiver under et og dermed forudsætte, at virksomhedsvækst bliver påvirket af såvel eksterne som interne faktorer. De mest almindelige kvantitative vækstmål, som benyttes i litteraturen, er ændring i salg, ændring i antal medarbejdere og ændring i afkastningsgraden (Neergaard et al., 2003). Det er imidlertid ikke muligt at benytte disse gængse vækstmål, når det drejer sig om nyetablerede virksomheder, idet de ikke har pligt til at offentliggøre deres nettoomsætning. En alternativ tilgang, som benyttes her, er ændringen i antal medarbejdere. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at der foreligger medarbejderdata fra langt størstedelen af de undersøgte virksomheder, fordi danske virksomheder er forpligtiget til i deres årsrapporter at offentliggøre det gennemsnitlige antal beskæftigede. Ydermere udgør medarbejdervækst et bedre sammenligningsgrundlag på tværs af de to sektorer end vækst målt via omsætning/salg, idet BIOMED-virksomheder oftest vil fremvise et Kapital- og vækstforhold af betydning for iværksætteraktiviteter inden for vidensintensive sektorer 247

4 negativt resultat på bundlinien i adskillige år efter etableringen på grund af lange udviklingstider. Metode Der findes i Danmark ingen direkte kilde til at identificere nyetablerede virksomheder af den søgte type. I konsekvens heraf blev der taget kontakt til forskerparker og innovationsmiljøer, venturekapitalselskaber, First Tuesday og lignende organisationer samt søgt i erhvervsblade og magasiner og på Internettet. De undersøgte virksomheder giver derfor ikke nødvendigvis et fuldstændigt retvisende billede af situationen i Danmark. Men da antallet af undersøgte virksomheder er meget lig det antal, som bl.a. Erhvervsfremmestyrelsen opererer med (EFS, 2000), er der stor sandsynlighed for, at undersøgelsens resultater har en vis repræsentativitet. Nyetablerede virksomheder er i undersøgelsen afgrænset til virksomheder, der er etableret i tidsrummet I undersøgelsen blev der indsamlet informationer på to forskellige måder. For det første benyttedes et spørgeskema med omkring 200 spørgsmål. Spørgeskemaet skulle besvares elektronisk via Internettet. Der blev i alt sendt spørgeskemaer ud til 155 grundlæggere i 130 virksomheder, hvoraf der kom svar fra 102 repræsenterende 92 virksomheder. For det andet blev grundlæggerne i 24 virksomheder interviewet to gange: i alt 85 individuelle og gruppeinterviews. De gennemførte interviews fokuserede på forhold vedrørende social kapital, som kun vanskeligt lod sig medtage i et spørgeskema. Resultater De undersøgte iværksættere var mellem 21 og 66 år, i gennemsnit 37,6 år. Iværksættere inden for IKT-sektoren var generelt yngre end deres kollegaer i BIOMED-sektoren 34,4 år ift. 42,7 år. Iværksætterne var typisk mænd; kun 4% var kvinder. Af de gennemførte interviews fremgik det, at de kvindelige iværksættere typisk havde ventet med at starte en iværksætterkarriere til deres børn havde nået en vis alder. Finansiel kapital Det fremgår af analyserne, at en ud af tre virksomheder havde brug for over 1 mill. kr. i startkapital og en tilsvarende del for mellem 1 /2 og 1 mill. kr. Produkternes kompleksitet og den tid, som bruges, inden produkterne kan markedsføres, ser ud til at influere på størrelsen af startkapital. Halvdelen af BIOMED-virksomhederne havde således behov for en startkapital på 1 mill. kr. eller derover, hvilket kun var tilfældet for en ud af fire virksomheder i IKT-sektoren. Tre ud af fire virksomheder i IKT-sektoren blev etableret med en startkapital på under kr. Dette var kun tilfældet for en ud af fire virksomheder i BIOMED-sektoren. Offentlige lån, personlig opsparing og venturekapital fremstod som de tre vigtigste finansieringskilder % rapporterede, at disse tre muligheder udgjorde størsteparten af startkapitalen. Lån fra familie og venner eller business angels spillede derimod en meget begrænset rolle. Der er dog en vis forskel i de finansieringskilder, som benyttedes i de to undersøgte sektorer. Etablering af virksomheder inden for BIO- MED-sektoren var mere afhængige af offentlige lån og venturekapital end virksomheder i IKT-sektoren. Etablering af virksomheder i IKT-sektoren forlod sig derimod i større udstrækning på personlig opsparing og banklån mod personlig sikkerhed. Enkelte virksomheder i IKT-sektoren benyttede lån fra familie og venner, hvilket ingen i BIOMED-sektoren gjorde. En ud af fire iværksættere rapporterede, at de ikke havde brugt ekstern finansiering i forbindelse med etablering af deres virksomhed. Omkring halvdelen havde dog mere end 80% ekstern finansiering. Denne lidt besynderlige situation lader sig forklare med forskelle mellem de to sektorer: I IKTsektoren var det ganske almindeligt ikke at benytte ekstern finansiering, hvorimod denne finansieringsform var dominerende i BIOMED-sektoren. 248 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2004

5 Interviewene afslørede, at de fleste iværksættere fandt det vanskeligt at skaffe venturekapital. Dog kunne de kvindelige iværksættere inden for BIOMED-sektoren oplyse, at de havde kapitaltilbud, som lå langt ud over deres behov. Det var efter deres egen vurdering begrundet i deres gode forskningsrenommé og almindelige omdømme. Menneskelig kapital Uddannelsesmæssigt havde omkring halvdelen af iværksætterne en højere uddannelse og mere end en fjerdedel havde en ph.d.-grad. De fleste universitetsgrader var inden for naturvidenskab (37%), ingeniørvidenskab (20%), informations- og kommunikationsteknologi (15%) og erhvervsøkonomi (13%). I BIOMED-sektoren havde næsten alle iværksættere en kandidatgrad og mere end 65% en ph.d.-grad. Til sammenligning havde kun 10% af iværksætterne i IKT-sektoren en ph.d.-grad, men mere end halvdelen havde dog en kandidatgrad og omkring en fjerdedel en bachelorgrad. Interviewene gav en indikation af, at jo højere den teknologiske komponent i produktet var, desto højere var også iværksætterens uddannelse. Foruden den formelle uddannelse havde 2 /3 af iværksætterne betydelig erfaring inden for teknologi og udviklingsopgaver, og næsten 60% havde tidligere erfaring med iværksætteraktiviteter og opstart af egen virksomhed. Mellem en tredjedel og halvdelen havde desuden erfaring inden for områder som personaleledelse, regnskab og økonomistyring samt salg og markedsføring. Iværksætterne forekommer dog at savne erfaring inden for områder som generel virksomhedsledelse, logistik og produktionsledelse såvel som finans- og kapitalstyring. Omkring 40% af iværksætterne gav udtryk for, at deres tidligere erfaring som iværksætter var afgørende for deres fortsatte indsats. 70% gav udtryk for, at deres tidligere erfaringer faktisk havde været afgørende i forbindelse med udviklingen af den aktuelle forretningsidé. Denne observation blev bekræftet i interviewene. Social kapital Omkring hver fjerde iværksætter startede virksomhed alene. Lige så mange havde enten én eller to medgrundlæggere. Der var dobbelt så mange, som startede virksomhed alene inden for BIOMED-sektoren i forhold til IKT-sektoren. Knap 8% startede virksomhed med 5 eller flere medgrundlæggere. Medgrundlæggere var typisk tidligere arbejdsbekendtskaber, venner eller tidligere medstuderende. Kun i meget begrænset omfang var bekendte eller familien involveret, og da næsten aldrig den nærmeste familie. Det blev eksplicit fremhævet af respondenterne, at det er meget vigtigt at have et godt personligt kendskab til alle de personer, som en virksomhed grundlægges med. Dette blev yderligere understreget af, at en iværksætter i gennemsnit havde kendt sine medgrundlæggere i godt fire år inden etablering af virksomheden. Formålet med iværksætternes eksterne kontakter var primært markedsrelaterede så som identifikation af kunder og nye partnere eller relateret til tekniske aspekter så som løsning af aktuelle problemer og forbedring af tekniske kompetencer. I de fleste tilfælde foregik disse aktiviteter via den administrerende direktørs eller bestyrelsesmedlemmernes kontakter. På den måde fik iværksætterne information om, hvor assistance kunne findes. De reducerede hermed usikkerheden ved at henvende sig til en person, som de ikke havde et personligt kendskab til. Kun egentlig detaljeret teknisk assistance blev fundet gennem den tekniske direktør, eller der blev ansat en person med de efterspurgte kvalifikationer. Iværksættere i BIOMED-sektoren anvendte gennemgående mere tid på at pleje deres sociale kontakter end deres kollegaer i IKTsektoren. Det blev gennem interviewene klart, at holdningen til og opfattelsen af sociale kontakter udøvede en ganske væsentlig Kapital- og vækstforhold af betydning for iværksætteraktiviteter inden for vidensintensive sektorer 249

6 indflydelse på den tilknyttede adfærd. Et mindretal af iværksættere fandt dog ikke, at sociale kontakter var særlig betydningsfulde og forkastede det relevante i sådanne kontakter. Der var typisk tale om de iværksættere, som var internt fokuserede inden for det tekniske eller udviklingsmæssige område. Hele 60% af iværksætterne fandt, at det var vigtigt med sociale kontakter med henblik på at opnå den nødvendige kapital. Hvis de ikke umiddelbart havde sådanne kontakter selv brugte de bestyrelsesmedlemmernes eller den administrerende direktørs kontakter. Den primære rekrutteringsmåde var også at benytte sig af grundlæggernes kontakter. De første ansatte var typisk tidlige arbejdskollegaer, venner eller tidligere medstuderende. Denne fremgangsmåde sikrede et vist forhåndskendskab til de pågældendes personlige og faglige kvalifikationer og herigennem forbedredes muligheden for at vurdere, om de ville passe ind i den iværksætterånd, som generelt præger nyetablerede virksomheder. Når grundlæggernes egne kontakter ikke længere rakte til yderligere ansættelser, var næste trin at benytte de nyansattes kontaktnet. Vækst Medarbejdervæksten fra etableringen til undersøgelsestidspunktet kunne inddeles i tre grupper: (i) ingen/lille vækst (gennemsnit 2,9), (ii) middel vækst (gennemsnit 13,7) og (iii) høj vækst (gennemsnit 32,6). På denne baggrund kunne det konstateres, at godt 71% af virksomhederne har haft ingen eller ringe vækst. Godt 21% har haft middel vækst og kun ca 7% høj vækst. Sidstnævnte gruppe repræsenterede samtidig over 32% af den samlede medarbejdertilgang. Det kan endvidere konstateres, at sektortilhørsforhold ikke syntes at øve indflydelse på hvilken vækstgruppe, virksomheden tilhørte. Diskussion Den relative overrepræsentation af mandlige iværksættere er i god overensstemmelse med, hvad der tidligere er rapporteret (Roberts, 1991). Der kan være mange forklaringer på denne situation, men det er bl.a. en kendsgerning, at forholdsvis få kvinder hidtil har gennemført en videregående uddannelse inden for områder som datalogi og ingeniørvidenskab (Hisrick & Peters, 1995). Både den gennemsnitlige alder for iværksætterne i undersøgelsen, og at de typisk er mellem 25 og 44 år stemmer også godt overens med tidligere resultater (Cardullo, 1999; Reynolds et al., 1999). De markante aldersforskelle mellem de undersøgte sektorer er dog ikke tidligere rapporteret: Iværksættere i BIOMED-sektoren tenderede imod at være ældre end deres kollegaer i IKT-sektoren. Behovet for startkapital spænder vidt. Men det kunne konstateres, at virksomheder, som havde en lang vej fra idé til markedsføring og dermed ofte høje etableringsomkostninger typisk i BIOMED-sektoren havde behov for en større startkapital, og baserede sig og i højere grad på eksterne finansieringskilder. Det er det gennemgående indtryk hos iværksætterne i begge sektorer, at det generelle uddannelsesniveau i Danmark er tilstrækkeligt højt til at sikre den nødvendige basis for iværksætteraktiviteter inden for de vidensintensive sektorer. De forskelle i uddannelser, som blev identificeret mellem de to sektorer, kan hænge sammen med, at udvikling inden for BIOMED-sektoren generelt set er mere kompleks end i IKT-sektoren (se Christensen et al., 2001). Men resultaterne peger dog også på, at der generelt set er en mangel på menneskelig kapital i form af ledelseserfaring, hvilket er nødvendig for at kunne varetage den daglige drift af en virksomhed. Dette kan vise sig at være kritisk, hvis ledelsen skal håndtere organisatoriske udfordringer i forbindelse med hurtig vækst, samt når de grundlæggende ideer udmøntes i konkrete produkter, som skal markedsføres. De fleste virksomheder blev grundlagt af en gruppe af iværksættere typisk to. 250 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2004

7 Denne gruppedannelse foregik normalt inden for et eksisterende netværk bestående af slægtninge, venner eller tidligere arbejdskollegaer personer, som iværksætterne havde en tæt og fortrolig kontakt med (Ruef et al., 2003). Selvom tætte og fortrolige sociale relationer kan virke fremmende for det generelle samarbejdsklima, må de negative sider ved et sådant arrangement dog ikke overses. Et aspekt er, at grundlæggere, der har tætte relationer til hinanden, ofte har en del fælles kontakter, hvilket reducerer det totale antal af kontakter i grundlæggerteamet. Det kan få betydning i forbindelse med identifikation af kilder, der kan hjælpe med kapitalfremskaffelse, ved søgning efter nye samarbejdspartnere eller rekruttering af nye medarbejdere. Konklusion Finansiel kapital er en nøglefaktor i forbindelse med etablering, overlevelse og vækst i enhver ny virksomhed. I de seneste år har en række nye finansieringskilder set dagens lys i Danmark i form af offentlige lån, venturekapital og business angles. Men medens de to først bliver flittigt benyttet ser business angels kun ud til at spille en meget begrænset rolle. På trods af det voksende antal finansieringskilder finder iværksætterne det generelt meget tidskrævende at søge efter finansiel kapital og især ekstern kapital; kapitalanskaffelsen opleves i det hele taget som et forhindringsløb. Iværksættere i IKT-sektoren bruger dog generelt mindre tid end deres kollegaer i BIOMED-sektoren. Man skal dog hele tiden huske på, at selvom finansiel kapital er en vigtig ingrediens i iværksætterprocessen, er den på samme tid også kun et delmål for opnåelse af andre ressources så som menneskelig og social kapital. Etablering af ny virksomhed i IKT-sektoren forudsætter mindre investering i udstyr og forskningsfaciliteter sammenlignet med etablering i BIOMED-sektoren. Det er yderligere karakteristisk for nye virksomheder i BIOMED sektoren, at der går lang tid mellem den indledende forskning og den følgende produktudvikling samt salg af det endelige produkt eller service. Derfor kræver nye virksomheder i BIOMED-sektoren indledningsvis mere kapitaltilførsel, hvilket normalt tilvejebringes ved hjælp af eksterne kilder. Iværksættere i IKT-sektoren forlader sig derimod i højere grad på interne finansieringskilder især personlig opsparing og banklån. Et andet forhold, som øver indflydelse på kapitalbehovet, er produktets kompleksitet. Desto mere kompleks den benyttede teknologi er, desto mere usikkerhed er der knyttet til den risikovurdering, som enhver investor foretager, og chancerne for ekstern kapitaltilførsel tilsvarende begrænsede. I sådanne situationer må iværksætterne med andre ord selv lægge flere kræfter i foretagendet. Som resultaterne har dokumenteret, er det uddannelsesmæssige niveau blandt iværksætterne i de vidensintensive sektorer generel højt især med hensyn til tekniske kvalifikationer. Der kunne dog på den anden side konstateres en generel mangel på erfaring og uddannelse inden for områder som salg og markedsføring, hvilket kan få alvorlige følger i det videre forløb medmindre iværksætterne sørger for at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer. Social kapital synes at spille en stor rolle i iværksætterprocessen. Det viste sig først og fremmest i forbindelse med etablering af virksomhederne, idet langt de fleste blev grundlagt af en gruppe af iværksættere. I søgningen efter start- og vækstkapital samt nye medarbejdere bruges de personlige kontakter fuldt ud. Nye vidensintensive virksomheder er karakteriserede ved generelt at fremvise ingen eller ringe vækst i årene efter at de er etablerede. Interessant nok er der på dette område ikke forskel på, om der er tale om virksomheder fra IKT- eller BIOMED-sektoren. Vækstvirksomheder skiller sig ud fra starten af ved at udvise vækst fra det første år. Kapital- og vækstforhold af betydning for iværksætteraktiviteter inden for vidensintensive sektorer 251

8 Et aspekt, som ikke må overses, er de konstaterede forskelle mellem IKT- og BIOMED-sektorerne. Disse forskelle kunne pege på en vigtig politisk implikation, idet iværksætteraktiviteter inden for højteknologiske og vidensintensive virksomheder ikke ser ud til at forløbe ens. De initiativer, som lanceres med henblik på at styrke iværksætteraktiviteter, er generelt bredt anlagte og har ofte til hensigt at virke på tværs af mange om ikke alle typer af aktiviteter og behov, hvorfor de lidt har karakter af at skyde med spredehagl. Men spørgsmålet er, om fremtidige initiativer rettet mod de vidensintensive sektorer ikke vil få større effekt, hvis de blev skræddersyede mod den enkelte iværksættertype, ligesom den fortsatte politik bør afklare, hvad formålet med indsatsen skal være. For hvis det f.eks. er ønsket om nye arbejdspladser her og nu, så vil de politiske beslutningstagere med fordel kunne rette blikket mod andre og mere lavteknologiske brancher, hvor der kan findes et større gazellepotentiale. Artiklen er baseret på et forskningsprojekt, der gennem de seneste 4 år er gennemført under LOK- programmet. Yderligere informationer om de to undersøgelser, der er gennemført, kan findes i Christensen et al. (2001) og Neergaard et al. (2003) eller på projektets hjemmeside: Summary Economic growth depends on the presence of an innovative and dynamic business community, including the ability to discover and seize new business opportunities. In this connection, improved understanding of entrepreneurs and the foundation on which they base their business is of paramount importance, as they are normally the key actors to recognise and seize new opportunities. This article elucidates the impact of different capital bases on entrepreneurial activities within knowledgeintensive sectors, and the aspects of growth. 252 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2004

9 Litteratur Baron, R.A.; Markman, G.D. : Beyond Social Capital: How Social Skills can enhance Entrepreneurs Success, Academy of Management Executive, 14(1), , Becker, G.S.: Human Capital, New York: National Bureau of Economic Research, Burt, R.S. : A Note on Social Capital and Network Content, Social Networks, 19(4), , Bøllingtoft, A.; Ulhøi, J.P.; Madsen, H.; Neergaard, H. : The Effect of Financial Factors on the Performance of New Venture Companies in High Tech and Knowledge-Intensive Industries: An Empirical Study in Denmark, International Journal of Management, 20(4), , Cardullo, M.W. : Technological Entrepreneurism Enterprise Formation, Financing and Growth, Baldock, UK: Research Studies Press, Christensen, P.V.; Neergaard, H; Bøllingtoft, A.; Fisker, S.; Ulhøi, J.P.; Madsen, H. : Etablering og udvikling af nye innovative virksomheder erfaringer og udfordringer, København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Deakins, D.: Entrepreneurship and small firms, London: McGraw Hill Dubini, P.; Aldrich, H. : Personal and Extended Networks Are Central to the Entrepreneurial Process, Journal of Business Venturing, 6(5), , EFS : Medico/Sundhed en erhvervsanalyse, København: Erhvervsfremmestyrelsen Gattiker, U.E.; Ulhøi, J.P. : The entrepreneurial phenomena in a cross-national context, in: Golembiewski, R. (ed.), Handbook of Organizational Behaviour (2nd ed.), New York: Marcel Dekker, Inc Hisrick, R.D.; Peters, M.P. : Entrepreneurship; Starting, Developing and Managing a New Enterprise, Homewood, IL: Irwin, Honig, B.: What determines success? Examining the Human, Financial and Social Capital of Jamaican Microentrepreneurs, Journal of Business Venturing, 13(3), , Madsen, H.; Neergaard, H.; Ulhøi, J.P. : Knowledge-intensive Entrepreneurship and Human Capital, Journal of Small Business and Enterprise Development, 10(4), , McCarthy, B.; Leavy, B. : The Entrepreneur, Risk- Perception and Change over Time: A Typology Approach, Irish Business and Administrative Research, 19/20(1), , 1998/9. Neergaard, H.; Madsen, H. : Knowledge Intensive Entrepreneurship in a Social Capital Persepctive, Journal of Entrepreneurial Culture, 12(2), , Neergaard, H.; Fisker, S.; Jensen, B.; Madsen, H.; Ulhøi, J.P. : Udvikling og vækst i nye innovative virksomheder, København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Reynolds, P.D.; Hay, M.; Camp, S.M. : Global Entrepreneurship Monitor, 1999 Executive Report, Kansas City, MO: Kauffman Center for Entrepreneurial Leadership at the Ewing Marion Kauffman Foundation Roberts, E.B. : Initial Capital for the New Technological Enterprise, IEEE Transactions on Emerging Management, 37(2), 81-94, Roberts, E.B. : Entrepreneurs in High Technology. Lessons from MIT and Beyond, Oxford: Oxford Universiy Press Ruef, M.; Aldrich, H.E.; Carter, N.M. : The Structure of founding Teams: Homophily, Strong Ties and Isolation among U.S. Entrepreneurs, American Sociological Review, 68, , Kapital- og vækstforhold af betydning for iværksætteraktiviteter inden for vidensintensive sektorer 253

10 254 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2004

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Fremtidens bestyrelsesarbejde Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016:

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016: Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse Optag 201: Management Research Method (+ SOL + IB) FAG 2013 Entrepreneurship: Shaping

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014

LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 Program for dagen 1. Velkomst 2. De virkelige Helte, Ejerlederens DNA v) Carsten Steno (kl. 13.10-14.10) 3. Pause (kl. 14.10-14.25) 4. Hvem skal

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer også en udfordring for din organisation! Et par af tidens store temaer er arbejdsgiverens evne til fastholde medarbejdere

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Hvor mange ansatte er der typisk i de virksomheder, som du servicerer?

Hvor mange ansatte er der typisk i de virksomheder, som du servicerer? Resultater og konklusion af Siteloom Contracts brugerundersøgelse oktober 2015 vedr. kontraktstyring set gennem intern / ekstern bogholder / økonomiansvarliges øjne. Indledende spørgsmål: Hvor mange ansatte

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Spørgsmål til refleksion. Læs mere. Bestyrelse

Spørgsmål til refleksion. Læs mere. Bestyrelse Spørgsmål til refleksion 1. Savner du en sparringpartner at diskutere din virksomheds strategiske og ledelsesmæssige udfordringer med? 2. Mangler du tid til at udvikle og implementere mere langsigtede

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

EU Kommisionens RFID henstilling.

EU Kommisionens RFID henstilling. Vi har behov for en proaktiv europæisk tilgang, så vi kan drage nytte af RFID teknologiens fordele, samtidigt med at vi giver borgere, forbrugere og virksomheder valgmulighed, gennemsigtighed og kontrol.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere