Islam og Kristendom Forskelle og Ligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Islam og Kristendom Forskelle og Ligheder"

Transkript

1 Islam og Kristendom Forskelle og Ligheder Diskussioner om islam og kristendom er meget oppe i tiden, og det er svært at komme igennem sin avis uden referencer til begge religioner. Men hvor store er forskellene, og hvor meget har de to religioner til fælles? Denne guide kigger nærmere på udvalgte dele af religionernes centrale tekster og peger på de mest markante ligheder og forskelle. Tekst: Niels Valdemar Vinding, PhD Fellow, Centre for European Islamic Thought Redigeret af Philip Dam, Berlingske Research - Oktober 2012

2 03 De abrahamitiske religioner 04 Om biblen og koranen 07 Undgå misforståelse om Jesus og Muhammed 09 Sammenligning af religionerne på centrale punkter 2

3 Introduktion På et kort over verdens brandpunkter er der mange af konflikterne, hvor religion er en afgørende del. Krig og uro til trods er der ikke bare mange ligheder mellem islam og kristendom, der er faktisk en slags kulturelt, religiøst og litterært slægtskab. Grundfortællingerne er de samme og fordi, de er blevet fortalt igen og igen, er der små, men afgørende, forskelle, som får stor betydning i løbet af tre tusinde års historie. Ifølge Koranen er Allah den samme som Gud i både det nye og det gamle testamente. Figurer som Abraham, Isak, Ismael, Josef, Jesus, Moses og englen Gabriel går også igen i begge religioner. I denne guide fortælles kort om de abrahamitiske religioner, om de hellige tekster i kristendom og islam og om teksternes indbyrdes forhold. For at undgå misforståelser fortælles også kort om Jesus og Muhammed. For selvom de begge kendetegner hver deres religion, er de ikke lige til at sammenligne. Sidst i guiden er der en tabel, hvor nogle af de vigtigste temaer er sammenlignet. De abrahamitiske religioner Sammen med jødedommen bliver kristendom og islam kaldt de abrahamitiske religioner, fordi alle tre ifølge deres egne traditioner kan spores tilbage til patriarken Abraham, og fordi de deler de fortællinger, der går forud for Abraham. Historien om Abraham kendes fra den hebraiske bibel, som næsten er identisk med det, som de kristne kalder det gamle testamente. Midt i den første tekst heri, 1. Mosebog 12-25, fortælles historien om Abraham. Selvom Abraham i høj alder ingen børn har, bliver det alligevel lovet ham, at han skal være stamfader til alle Guds folkeslag: Da Abram var nioghalvfems år, viste Herren sig for ham og sagde til ham:»jeg er Gud den Almægtige! Du skal vandre for mit ansigt og være udadlelig (=Uden fejl og mangler, red.). Jeg vil stifte en pagt mellem dig og mig, og jeg vil gøre dig uhyre talrig.«abram kastede sig ned, og Gud talte til ham:»jeg indgår en pagt med dig, og du skal blive fader til en mængde folkeslag (Det gamle Testamente, 1 Mos 17,1-4) 3

4 DE HELLIGE TEKSTER Ordet bibel er græsk og betyder bog, men i virkeligheden er hverken den hebraiske bibel, som jøderne bruger, eller den kristne bibel sammenhængende bøger. De består hver især af mange forskellige tekster af forskellige forfattere, der er samlet langt senere end de er skrevet i en såkaldt kanon. Noget lignende gælder for Koranen, men her er efter alt at dømme kun et ophav. Det gamle Testamente I den kristne bibel udgør det gamle testamente den første og største del. Det gamle testamente er næsten den samme som den hebraiske bibel, som er jødernes hellige bog. I den protestantiske redaktion er der 39 skrifter, som tilsammen fortæller historien om Guds udvalgte folk, Israel, som han har indgået en aftale eller pagt med. En vigtig del af aftalen er, at den udvalgte konge, Messias, skal frelse jøderne for altid. Jøderne kalder deres bibel for Ta-Na-K, som er en reference til lovskriften (Torah), til profetskrifterne (Neviim), og til de hellige skrifter (Kethuvim). Teksterne i det gamle testamente er fra ca f.kr. og er samlet så sent som år 100 f.kr. Det nye Testamente Den mindre anden halvdel af biblen er det nye testamente, og indeholder 27 forskellige evangelier, skrifter, fortællinger og breve. Det ny testamente fortæller historien om manden fra Nazaret, Jesus, og om hvordan det blev kendt for verden, at han var Kristus den salvede, som skulle dø for menneskehedens synder. Kristus er det græske ord for Messias. Teksterne i det nye testamente er fra ca e.kr. og er samlet ca e.kr. Koranen Almindeligvis bruger man ikke ordet bibel om Koranen, men ordet er fra arabisk og betyder at læse. Koranen indeholder 114 sura er, altså kapitler, af forskellig længde og er blevet åbenbaret via englen Gabriel til Profeten Muhammed, som han gav videre til muslimerne i Mekka og Medina. Teksterne i Koranen blev åbenbaret fra e.kr., hvor Muhammed døde, og er samlet i årene derefter og så sent som 656 e.kr. 4

5 Fordi kristendommen genbruger mange af det gamle testamentes historier i det nye testamente, så er Abraham også en del af de kristne fortællinger. Det forholder sig således, at det glædelige budskab om Kristus i evangelierne og brevene fra det nye testamente er en kritisk genfortolkning, der trækker på ideerne fra det gamle testamente. Meningen med det er at forklare, hvorfor manden fra Nazaret er den, han udgiver sig for at være, nemlig Guds søn og den lovede frelser, Messias/Kristus. Derudover er meningen, at budskabet dermed kan komme til alle på jorden og ikke bare jøder. For eksempel skriver Apostlen Paulus i Galaterbrevet: Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Jesus Kristus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. (Det nye Testamente, Gal 3, 27-29) Historien om Abraham, som både jødedom og kristendom fortæller den, er, at Abraham først fik sønnen Ismael med sin trælkone Hagar, fordi hans hustru Sara ikke var frugtbar (1 Mos 16). Alligevel fødte Sara senere sønnen Isak, og hun bad Abraham om at fordrive Hagar og Ismael ud i ørkenen (1 Mos 21), fordi det var Guds vilje: med hensyn til Ismael bønhører jeg dig. Jeg vil velsigne ham og gøre ham uhyre frugtbar og talrig. Tolv høvdinge skal han blive far til, og jeg vil gøre ham til et stort folk. Men min pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid. I biblen fortælles, at de bosætter sig ved en brønd, som Gud åbenbarer og at Gud var med drengen. Senere bliver Abraham af Gud bedt om at ofre sin søn Isak, men en engel griber ind i ofringen i sidste øjeblik, fordi Gud har fået bevis for Abrahams stærke tro. Historien om Abraham går igen i Koranen, men der er en afgørende forskel i fortællingen. Her er Ismael at finde på sin rette plads som Abrahams førstefødte og retmæssige arving. Derfor er det i den islamiske tradition bl.a. også Ismael, som Gud beder Abraham om at ofre, og ham som englen redder i sidste øjeblik. Endvidere fortælles det, at Abraham rejser med Ismael til den arabiske halvø, hvor Abraham hjælper Ismael med at bygge et hus til tilbedelse af Gud, og hvortil, der skal komme en senere profet. Dette hus er ifølge Koranen Kaba en i Mekka, det helligste sted i det islamiske univers, og profeten er Muhammed. Og da Abraham opførte Husets grundmure sammen med Ismael. "Herre! Tag imod dette fra os! Du er Den Hørende og Den Vidende. Herre! 5

6 Få os begge til at overgive os til Dig, og skab af vore efterkommere et fællesskab, der overgiver sig til Dig! Vis os vore ritualer, og tilgiv os! Du er Den Tilgivende og Den Barmhjertige. Herre! Send en udsending til dem, en af deres egne, som kan læse Dine tegn op for dem, lære dem Skriften og Visdommen at kende og rense dem! Du er Den Mægtige og Den Vise. (Koranen, Sura 2, vers ) Det forklares videre i Koranen, at Abraham var den første rettroende Muslim og der gives en forjættelse om den islamiske tro og fællesskab (Sura 3, vers 67). Ordet 'overgive' i citatet kommer af samme rod som ordet islam. I den islamiske tradition er det derfor tydeligt, at Ismael var stamfader til araberne og derfor til det folk, som Muhammed skulle sendes til. Ifølge islamisk genealogi er Muhammed efterkommer af Ismael. Højtiden Eidul-Adha fejrer Abrahams villighed til at føje sig Gud og ofre Ismael. I 2012 fejres det fra 26. oktober og to dage frem. Det er med udgangspunkt i det abrahamitiske slægtskab, at de tre religioner forstår hinanden. Eksempelvis blev islam oprindeligt ikke set af de kristne som en hedningetro, men et kætteri, dvs. en misforståelse af Guds budskab. Islam har derimod holdt på, at alle bogens folk, som de tre religioner kaldes, har adgang til Guds ord gennem Koranen. De tre teksters indbyrdes forhold Et af de centrale motiver fra det gamle testamente er frelsen og det evige liv, som Gud i sin pagt har lovet til menneskene. Det er den frelse og pagt, som det nye testamente lærer de kristne er opfyldt i dåben og i troen på den korsfæstede Kristus. Som sådan er der ingenting i det gamle testamente, der peger på at, der skal komme et nyt testamente efter det. Fra et litterært synspunkt er teksterne i det nye testamente bare sene tilføjelser med litterære referencer, fælles billedunivers og henvisninger. Alligevel er udvalget af tekster i det gamle testamente nøje parret til det nye testamente, således at der ikke er en tekst i biblen, der ikke har en parallel i det andet af de to testamenter. I islam er Koranen helt klart bekendt med både det gamle og det nye testamente og ser sig selv som den endegyldige bekræftelse af begge dele. Eksempelvis kendes Jesus som profet og søn af Maria, og selve teksten fra det nye testamente kendes som evangeliet. Vi lod Jesus, Marias søn, følge i deres spor for at bekræfte Toraen, som forelå før ham. Vi gav ham Evangeliet med retledning og lys til bekræftelse af Toraen, som forelå før det, som en retledning og formaning til de 6

7 gudfrygtige. (Koranen, Sura 5, vers 46) Ligeledes er historien om Josef gengivet lange passager, jf. Sura 12 Josef. Mange af de andre profeter kendes også i Koranen og historien om Israels børn, der ikke ville gøre, som Moses fortalte (2 Mos 32), står som en slags skræmmebillede eller prototype for Muhammeds forhold til muslimerne i Mekka. Det er interessant at bemærke, at en yngre tekst dvs. det nye testamente i forhold til det gamle og Koranen i forhold til biblen forstår sig selv som en naturlig forlængelse af den ældre. I biblen er der en henvisning til en såkaldt anden talsmand (Gr., parakletos ), som efter sigende skal følge efter Jesus og komme til disciplene som en helligånd eller som en slags advokat, hjælper eller vejleder for menneskene over for Guds dom (Joh 14,16). Han er omtalt primært i Johannesevangeliet, der er sandsynligvis er det yngste og som står som det sidste af de fire evangelier. Der er mange muslimske fortolkere, der mener, at denne anden talsmand er Muhammed, som er kommet til at fuldende det, som alle de andre profeter forgæves forsøgte at fortælle, nemlig den sande åbenbaring, der bringer menneskene i det rigtige forhold til Gud. Dette rigtige forhold til Gud er hengivelse eller overgivelse. Ordet islam kan netop oversættes med disse ord. Denne ide kan spores tilbage til Ibn Ishaq, der døde i år 767. Undgå misforståelser og forviklinger af Jesus og Muhammed At islam forstår Jesus som endnu en profet sendt til menneskeheden er ikke sådan, som kristendommen forstår tingene. Jesus er nemlig Kristus, der er Guds egen søn, som skal komme for at sikre verdens frelse og menneskene evigt liv: "For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Det nye Testamente, Joh 3,16) Her er det vigtige, at Gud elsker menneskene, som han elskede sin søn, og at Jesus Kristus er kommet for at tage menneskenes synder på sig og frelse dem fra den himmelske dom. Kristus er at forstå som Guds ord, løfte og åbenbaring til menneskene. Det er afgørende forskelligt fra den rolle, som Muhammed har som Guds endegyldige profet i islam. Ifølge Koranen kommer englen Gabriel med den guddommelige åbenbaring til Muhammed, der blot er en budbringer for Allah og hans vilje. Fra ca. år 610 begynder Muhammed så at videregive disse åbenbaringer til indbyggerne i Mekka, og dem, der tror 7

8 på det han siger, hengiver sig til Allah og bliver muslimer. De næste 22 år åbenbaredes og samledes resten af Koranen indtil Muhammeds død i år 632. I boksen til højre er et par af de sammenlignelige forskelle, som man kan være opmærksom på, når man sammenstiller fortællingerne om Jesus og Muhammed. KRISTENDOM VS ISLAM - I kristendommen er det Kristus der er Guds ord. I islam er det Koranen, der er Guds ord. - I kristendommen kommer Gabriel til Maria med det glædelige budskab fra Gud. I islam kommer Gabriel til Muhammed med budskabet om Guds enhed og herredømme over verden. - I kristendommen fortælles, at Maria er jomfru. I islam fortælles, at Muhammed var analfabet og ikke selv kunne skrive (Sura 7, vers 158). Begge dele understreger det mirakuløse. - I biblen fortælles, at Jesus var det eneste menneske, der ikke syndede. I islam fortælles om Koranen, at den er ufejlbarlig. 8

9 Tabel over vigtige temaer Gud Kristendom Biblen siger meget om Gud, der kaldes Elohim, hvilket er hebræisk for ordet gud, og for Yahweh, som er hvad man kan kalde Guds egentlige navn. Seks ting er dog helt klare fra biblens tekst om Guds kvaliteter: Gud er Gud. (2 Mos 3,14) Gud er lys. (1 Johs 1,5) Gud er liv. (Johs 14,6) Gud er sandhed. (Johs 14,6) Gud er kærlighed. (1 Johs 4,16) Gud er Ordet. (Johs 1,1) hvilket referer til Kristus. Gud er ifølge de bekendelser, der bliver til i den tidlige kirke, treenig. Gud er altså ét væsen i tre skikkelser, nemlig Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd.Det som kirken kender som trosbekendelsen er inddelt efter den treenige Gud. Troen på den treenige Gud er sandsynligvis den største forskel fra kristendom til islam, der fastholder Guds enhed. (Se mere i Nørgaard-Højen, 2004) Islam På arabisk er Allah ordet for Gud og bruges af både kristne og muslimer, der dyrker Gud på arabisk. I islam kendetegnes Gud ved kun at være én, alvidende og barmhjertig. Gud kendetegnes desuden ved sine 99 navne, hvis væsen dog kun kendes af Gud selv. De første to kendes fra den islamiske velsignelse i Guds navn, Bismallah - I Guds, den Nådiges, den Barmhjertiges navn. Tronverset fra Koranen siges at være det mest brugte vers, fordi det viser Allahs magt over hele universet. Gud, der er ingen anden gud end Ham, Den Levende og Den Bestandige [ ] Alt i himlene og på jorden tilhører Ham. [ ] Han ved, hvad der ligger foran dem og bagved dem; men de omfatter kun, hvad Han vil, af Hans viden. Hans trone spænder over himlene og jorden. At opretholde dem er ingen byrde for Ham. Han er Den Ophøjede og Den Mægtige. (Sura 2, vers 255) 9

10 Skabelsen Tro Skabelsesberetningen i biblen findes i første kapitel af 1 Mosebog, og starter med I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden På seks dage skabte gud himlen, jorden, solen, månen, stjernerne, alt levende, og ikke mindst menneskene, Adam og Eva. Beretningen skal sandsynligvis ikke forstås bogstaveligt, men er en fortælling om Guds magt og om Jesus som den nye Adam, der kan frelse menneskene. Skabelsen er berømt gengivet billedligt af Michelangelo i det Sixtinske Kapel i Vatikanet. I den protestantiske variant af kristendommen findes der tre trosgenstande, nemlig Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, fordi de tre spiller en rolle i frelsen af mennesket. Det er grundstenene fra de oldkirkelige bekendelser. I den katolske variant holder helgener, derudover en særlig status, og mest central af dem er tilbedelsen af Jomfru Maria. Det betyder dog ikke at Maria er guddommelig. For at hjælpe til den rette tro, findes der en troslære, som er kirkens måde at guide til ret tro og ret praksis i mange af livets store spørgsmål. Koranen referer til den skabelsesberetning som er i 1. Mosebog (Sura 41, vers 9-12), men har et frit poetisk forhold til fortællingen. Koranen har et andet formål med at gengive den, som ses af disse vers. Gud er nemlig som skaber alvidende og kender derfor menneskernes liv og skæbner. Han er den, der skabte himlene og jorden på seks dage og derpå satte sig på tronen. Han ved, hvad der kommer ned i jorden, og hvad der kommer op af den; hvad der falder ned fra himlen, og hvad der stiger op til den. Han er med jer, hvor I end er. Gud ser, hvad I gør. Han ejer herredømmet over himlene og jorden. Til Gud bliver alting bragt tilbage. Han lader natten trænge ind i dagen og dagen trænge ind i natten. Han ved, hvad hjertet rummer. Kernen i den islamiske tro er at, der ingen gud er foruden Allah, og jeg bekender, at Muhammed er Allahs profet. Det er ordlyden i den islamiske trosbekendelse, som kaldes shahada eller vidnesbyrd. Det er den første af de fem søjler, efterfulgt af bøn, velgørenhed, faste og pilgrimsfærd. I islam er der opstillet en række genstande, som man kan tro på som en del af Guds skabelse. Således tror man på englene, åbenbaringen, profeterne, opstandelsen, dommedag og Guds forsyn. 10

11 Mennesket Opstandelse Biblen fortæller to varianter af skabelsen af mennesket. I første kapitel af 1. Mosebog bliver mennesket skabt i Guds eget billede, men i næste kapitel bliver det fortalt, at da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen (1 Mos 2, 7). Mennesket er særligt i Guds forhold til sit skaberværk, og er skabt til at fuldende værket i fortsat nyskabelse. Fordi menneske ikke altid magter dette, må Gud frelse mennesket gennem Kristus. Opstandelse betyder overgang til det evige liv. Kristus opstandelse fra de døde i påsken efter korsfæstelsen er en slags generalprøve på den opstandelse som er lovet alle mennesker efter døden. Han går foran for at tage vores skyld på sig. I Kristi himmelfart opfarer han til Guds rige. I tæt parallel til biblen skriver Koranen sådan om skabelsen af mennesket. Og da din Herre sagde til englene: "Jeg vil skabe et menneske af ler, af fugtigt mudder. Når Jeg har formet det og blæst noget af Min ånde ind i det, skal I falde ned for det i tilbedelse!" (Sura 15, vers 28-29) Gud skabte mennesket med det formål, at tilbede Gud (Sura 51, vers 56), og for at vise Guds magt over universet. Derudover har Gud sat mennesket som sin stedfortræder (kalif) på jorden. I Koranen er opstandelsen den sidste dag, hvor historien slutter og skabelsen bliver ugjort. "Hvornår er opstandelsens dag?" Når blikket blændes, og månen formørkes, og sol og måne forenes. På den dag vil mennesket sige: "Hvor kan man flygte hen?" Nej! Der findes intet tilflugts-sted. På den dag vil opholdsstedet være hos din Herre. På den dag bliver mennesket underrettet om, hvad det gjorde tidligt og silde. Nej, mennesket er et bevis mod sig selv, selvom det fremfører undskyldninger for sig selv. (Sura 75, vers 6-15) 11

12 Dommedag Paradis, helvede og evigt liv I kristendom er der forskel på den protestantiske og den katolske fortælling. De protestantiske følger Luther, der siger at kun dåb og tro er det, der skal til ved dommens dag. De katolske kristne holder fast på, at også gode gerninger hjælper. Det er vigtigt, at understrege, at kristendommen holder fast i, at dommen ikke bliver tilsidesat af Gud s nåde, men at Kristus netop døde på korset fordi alle er syndere. Dommen står ved magt, men Guds nåde er med de troende. Her ligner islam og kristendommen hinanden, for retfærdighed tilsidesættes ikke af nåden. Paradis, der i begyndelsen af det gamle testamente kaldes Edens have, er ikke nødvendigvis det samme sted som Guds rige, som er det menneskene loves i det nye testamente. Guds rige er at sammenligne med paradis, men er faktisk Guds indgriben i tiden, hvor han på jorden skaber en ny verdensorden med et nyt perfekt samfund. Efter at dette rige har hersket i 1000 år, kommer dommedag og tiden hvor menneskene skal ind i himlen eller i helvede. Alle, som er døbte i kristendommen, er allerede at regne for døde og genopstandne og skal være med Kristus i Guds rige til evighed. I salmen Den signede dag har Grundtvig dette billede af det evige liv: Så rejse vi til vort fædreland, dér ligger ej dag i dvale, dér stander en borg så prud og grand med gammen i gyldne sale; så frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale. (Salme 402) Efter opstandelsen kommer dommedag og alle mennesket gerninger samlet i en stor bog, hvor alt stor og småt står skrevet. Koranen fortæller at Den, der har gjort et støvgrans vægt af godt, vil se det, og den, der har gjort et støvgrans vægt af ondt, vil se det. (Sura 99, vers 7-8). I islam er dommedag ikke bare for muslimer, men De, der tror, og de, der er jøder, kristne og sabier; de, der tror på Gud og den yderste dag og handler ret, de vil få deres løn hos deres Herre. De skal ikke være bange og bliver ikke bedrøvede (Sura 2, vers 62) Efter dommedag kommer evigheden som den sidste tidsalder. Hvis manvar retfærdigog gjordegode gerningeri tilværelsen går mantiljannah Paradishaven. Hvis man havde nået for lidt ilivetog varuretfærdigi sine handlinger, eller varopsat på atbenægtesandheden ilivet, når detblev præsenteret foren, ville komme i Jahannam helvede. Paradis er Edens haver. Dér vil de træde ind tillige med dem af deres fædre, hustruer og afkom, der var retfærdige. Engle vil træde ind til dem gennem hver en dør og sige: "Fred være med jer, fordi I holdt ud!" Salig er den sidste bolig! (Sura 13, vers 23-24). Helvede, som kaldes ilden i det poetiske sprog er stedet for vantro, hyklere, polyteister,m.m., jf. Sura 2, vers 39: de, der er vantro og kalder Vore tegn for løgn, hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid. Til den forsamling hører også syndere, tyranner, de uretfærdige, dem som skjuler Guds åbenbaring, mordere m.m. 12

13 Kilder: Biblen.Bibelen i standardudgave. Autoriseret dansk oversættelse. Bibelselskabets forlag, Elektronisk tilgængelig på:www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibel enonline.aspx Koranen. Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversættelse. Udgivet november Udgave. Forlaget Vandkunsten. Elektronisk tilgængelig på Om Det Gamle Testamente: Niels Peter Lemche: Det Gamle Testamente mellem teologi og historie: Den historisk-kritiske bibelforsknings storhed og fald. Forlaget Anis, 2008 Om Det Nye Testamente: Gads Bibel Leksikon, 2. Udgave, red. Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen med Bertil Wiberg. Gads Forlag Om Koranen: Finn O. Hvidberg-Hansen: Koranen i udvalg. Verdensreligionernes hovedværker. Forlaget Spektrum, Om bekendelsesskrifterne: Peder Nørgaard- Højen: Den Danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter. Tekst og Oversættelse, bd. 1. Kommentar, bd Korrigerede udgave. Forlaget ANIS, København

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Englene i Kristendom og Islam

Englene i Kristendom og Islam Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

Hele bedehæftet i PDF- format

Hele bedehæftet i PDF- format Hele bedehæftet i PDF- format Beskærmelses-bønner hvis du oplever uforklarlige fænomener i dit hjem? 1. Indledning 2. Ritual for renselse og velsignelse af en bolig eller et hjemsøgt sted 3. Morgen- og

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 25. december 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 25. december 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 25. december 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Juledag, Joh. 1,1-14, 2. tekstrække. Salmer. VIP-kor: Hvad er det, der gør jul DDS 99 Velkommen igen, Guds engle

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du? Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre

Læs mere

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Jesus sagde: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år)

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-40 minutter Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Emne: Min plads i fællesskabet Primær tekst: Rom 12,3-8 Indledning: Tak fordi

Læs mere

Maria Bebudelse en appetizer:

Maria Bebudelse en appetizer: Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. juni 2014 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 291 * 289 * 281,3 * 723 LL: 290 * 287 * 291 * 289 * 281,3 * 723 Det ånder himmelsk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr?

Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr? Juleaften 2015 Lemvig Bykirke kl. 15.00 Tekster: Es 9,1-6; Luk 2,1-14; Matt 1,18-25 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste

Læs mere

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Af Jimmie Winther Nielsen Aalborg Seminarium Hold 25.8 Engle er mærkværdige væsner, de optræder i

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

studie 6 Skabelsen 38

studie 6 Skabelsen 38 studie 6 Skabelsen 38 Åbningshistorie Jeg kiggede overvældet på børnehavens stolte udstilling af kartonportrætter og prøvede at finde resultatet af min søns kreative udfoldelser. Billederne på væggen var

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere