Tillid til Guds godhed

Transkript

1 8 TIL SABBATTEN 25. MAJ 2013 Tillid til Guds godhed HABAKKUK Ugens vers Ugens nøgletanke Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund. (Hab 2,14) Vi forstår ikke altid, hvorfor ulykker sker; men hvad der end sker, kan vi have tillid til Gud. Introduktion Efter at en præst have talt om, at Gud er med os i alle livets vanskeligheder, blev han opsøgt af en kvinde, som grædende spurgte: Pastor, hvor var Gud den dag, min eneste søn døde? Præsten kunne i hendes ansigt se den dybe sorg og tav et øjeblik, inden han svarede: Gud var det samme sted, som han var den dag, hans egen eneste søn døde for at frelse os fra den evige død. Habakkuk var vidne til uretfærdighed, vold og ondskab, ligesom vi også er. Og Gud var tilsyneladende tavs; men han havde bedt Habakkuk om at stole på ham og hans løfter. Profeten levede ikke længe nok til at se opfyldelsen af disse løfter; men han lærte at sætte sin lid til dem alligevel. Hans bog begynder med en klage til Gud, men ender med en af de smukkeste sange i hele Bibelen. Ligesom Habakkuk er vi nødt til i tro at vente på den tid, hvor jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund. Ugens tekster Hab 1,1-17; 2,2-4 Gal 3,11 Hebr 11,1-13 Hab 3 Fil 4,11 78

2 SØNDAG 19. MAJ 2013 En rådvild profet Hab 1 Hvilke spørgsmål stiller profeten til Gud? Vores situation er selvfølgelig anderledes; men hvor ofte stiller vi den samme type spørgsmål? Habakkuk er enestående blandt profeterne ved, at han ikke talte for Gud til folket, men i stedet talte han til Gud om folket. Han begynder sin kamp for at forstå Guds hensigter med et forvirret råb: Hvor længe, Herre? I Bibelen er dette spørgsmål typisk for en klagesang (Sl 13,1; Jer 12,4). Det indikerer en krisesituation, som spørgeren ønsker at blive befriet fra. Den krise, som er anledningen til Habakkuks råb om hjælp, er et samfund gennemsyret af vold. Det oprindelige hebraiske ord for vold er hamas, og det bruges seks gange i Habakkuks bog. Ordet indebærer voldshandlinger, der både fysisk og moralsk skader andre (1 Mos 6,11). Som profet vidste Habakkuk udmærket, hvor meget Gud elsker retfærdighed og hader undertrykkelse, så han ønsker at vide, hvorfor Gud lader uretfærdighed få lov til at fortsætte. Over alt ser han vold og lovovertrædelser, og det ser ud, som om de onde vinder over de gode. Retten blev fordrejet af de magtfulde på samme måde som på Amos tid (Am 2,6-8), og som det så ofte sker også i dag. Guds svar åbenbarer hans planer for fremtiden. Herren vil benytte Babylons hær til at straffe folket. Dette svar overraskede profeten. Han forventede ikke, at Gud ville bruge en så brutal hær til at straffe Juda. I vers 8 sammenlignes det babyloniske kavaleri med pantere, ulve og ørne, tre rovdyr, hvis hurtighed og styrke medfører en voldsom død for byttet. I sin brutale arrogance accepterer Babylon ikke at holdes ansvarlig over for nogen. Det søger ikke tilgivelse og tilbyder ingen hjælp. Det overtræder de mest grundlæggende regler for det skabte liv. Habakkuk får at vide, at Babylons hær vil blive brugt som Guds vredes kæp (jf. Es 10,5). Straffen vil finde sted i Habakkuks levetid (Hab 1,5). Hele denne situation skaber endnu flere vanskelige spørgsmål om guddommelig retfærdighed. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at stole på Guds godhed og retfærdighed, når verden synes fuld af ondskab og uretfærdighed? Hvad er vores eneste tilflugt? 79

3 MANDAG 20. MAJ 2013 Leve i tro I Habakkuk 1,12-17 rejser Guds svar på Habakkuks spørgsmål et endnu mere omstridt spørgsmål: Kan en retfærdig Gud bruge de onde til at straffe dem, som er mere retfærdige, end de er? Habakkuk var forvirret, ikke kun på grund af sit eget folks degeneration, men også over, at hans land skulle straffes af en anden nation, som var værre end dem. Profeten var godt klar over Judas synder; men i sammenligning med de hedenske babyloniere var hans folk, i alle tilfælde de retfærdige iblandt dem, langt bedre. Hab 2,2-4 Hvilket håb gives her? Hab 2,2-4 er et af de vigtigste afsnit i Bibelen. Især vers 4 udtrykker evangeliets hovedessens, grundlaget for det vers (citeret i Rom 1,17), der uden tvivl startede den protestantiske reformation. Ved tro på Jesus Kristus modtager vi Guds retfærdighed, vi tilregnes Guds egen retfærdighed. Hans retfærdighed bliver vores. Det er dette, der betegnes som retfærdiggørelse af tro. Rom, 1,17 Gal 3,11 Hebr 10,38 Vers 4 er en opsummering af frelsen og den bibelske lære om retfærdiggørelse af tro. Hvordan benyttede Det Nye Testamentes forfattere dette vers? Midt i al forvirringen med spørgsmål om ondskab, retfærdighed og frelse giver Hab 2,4 os en skarp kontrast mellem de trofaste og de overmodige. Hver gruppes skæbne afgøres på baggrund af deres handlinger: de overmodige vil gå til grunde; men de retfærdige skal leve i tro. Det oprindelige hebraiske ord for tro (emuna) oversættes bedst med trofasthed, standhaftighed og pålidelighed. Den, der lever i tro, bliver ikke frelst på grund af sine gerninger; men de vil åbenbare, at han lever i tro. Troen åbenbares i gerninger, og han får løftet om evigt liv. 80

4 TIRSDAG 21. MAJ 2013 Jorden skal fyldes Habakkuk 2 Guds svar på Habakkuks spørgsmål i kapitel 1 gengives i kapitel 2 i form af en sang, som håner den hovmodige undertrykker. Ikke mindre end fem veer (Hab 2, ) bekræfter budskabet om, at Babylons endeligt er afgjort. Fjendens straf vil blive i overensstemmelse med princippet om lige for lige. Hvad de onde gør mod deres ofre, vil til sidst blive gjort mod dem. De vil høste, hvad de sår; for Gud lader sig ikke spotte af hovmodige mennesker (Gal 6,7). I modsætning til tyrannen, som til sidst bliver dømt af Gud, ejer de retfærdige Guds løfte om evigt liv i Kristus, uanset hvad der sker dem her i livet. I sin beskrivelse af den trofaste rest i endetiden benytter Åbenbaringsbogen udtrykket de helliges udholdenhed (Åb 14,12). De retfærdige er i sandhed udholdende i deres venten på guddommelig indgriben, selv om den først indtræffer ved Jesu genkomst. Hebr 11,1-13 Til at tænke over Hvordan kan disse vers hjælpe os, når vi i vores liv kæmper med de samme spørgsmål, som Habakkuk gjorde? Guds endelige svar på Habakkuks spørgsmål var en forsikring om hans stadige tilstedeværelse. Tillid til, at Gud altid er nær, og tro på, at hans dom er retfærdig på trods af, at det ser anderledes ud, er budskabet i Habakkuks bog så vel som i resten af Bibelen. Profetisk tro er tillid til Gud og hans uforanderlige karakter. Guds folk i dag holdes oppe af den samme tro, som styrkede Habakkuk og alle de hellige og retfærdige mennesker, som på den tid gennemgik store prøvelser. Selv i de mørkeste timer og under de mest fortvivlede forhold kan den troende kristne nære ubetinget tillid til ham, som er kilden til alt lys og al magt. Hans håb og mod kan fornyes dag for dag, hvis han tror på Gud. (Ellen White, Prophets and Kings, s ). 81

5 ONSDAG 22. MAJ 2013 Husk Guds ry Habakkuk 3 Hvad gør Habakkuk i dette kapitel, og hvorfor er det så vigtigt, især når man tager de vanskelige forhold og svære spørgsmål, han stod over for, i betragtning? Habakkuk udtrykker sin tillid til Gud i en bøn sat til musik (Hab 3,19). Fuldt ud klar over Guds magt beder han Gud om at huske sin nåde, når dommen begynder. Profeten genkalder ydmygt beskrivelser af Guds store gerninger i fortiden og beder ham om at frelse nu. Han står nærmest mellem to tider. Med det ene øje ser han tilbage til udfrielsen af Egypten og med det andet ser han fremad til Herrens dag. Han længes efter, at Gud vil vise sin magt i den nuværende situation. Sangen i kapitel 3 beskriver i poesi, hvordan Gud befriede Israel fra Egyptens slaveri. Hvad der skete dengang var forud en antydning af dommens store dag. De troende behøver ikke at frygte Herrens dag; men de må vente, holde ud og glæde sig over det håb, de ejer. Sangen er også en fejring af Guds magt, herlighed og sejr. Herren beskrives som hersker over hele jorden. Åbenbaringen af hans herlighed kan sammenlignes med solopgangens pragt (Hab 3,4). Gud dømmer de undertrykkende nationer, og samtidigt bringer han befrielse for sit folk i sine sejrende stridsvogne (Hab 3,8). På overfladen er Guds magt ikke altid synlig; men den troende ved, at Gud er nær, uanset hvordan det måtte synes. Habakkuk kalder os til med forventning at se frem til Guds frelse, når han vil etablere sin retfærdighed på jorden og fylde den med sin herlighed. Ved at synge lovprisninger til Gud (Ef 5,19-20; Kol 3,16) opmuntrer Guds folk hinanden til at meditere over Guds gerninger i fortiden og til at håbe på en herlig fremtid. Habakkuks eget eksempel viser, hvordan dette at leve med en vision hjælper os til at holde ud i krisesituationer. Til at tænke over Tænk over, hvordan Gud indtil nu har ledet dit liv. Hvordan kan det hjælpe dig til at stole på ham og hans godhed, uanset hvad den umiddelbare fremtid måtte bringe? Hvorfor er det altid så vigtigt at se frem til den endelige og evige fremtid, som venter os? 82

6 TORSDAG 23. MAJ 2013 Herren er min styrke For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl, marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen. Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Gud Herren er min styrke, han gør min fod let som hindens og lader mig løbe over højderne. (Hab 3,17-19). Hvad er det gode ved profetens holdning i disse vers? Hvordan kan vi selv opøve en tilsvarende holdning? Se også Fil 4,11. De afsluttende ord i Habakkuks bog (Hab 3,16-19) udtrykker profetens svar på Guds åbenbaring af sin magt og godhed. En ny påmindelse om Guds frelsende gerninger løfter Habakkuks mod, idet han venter på fjendens angreb. Frygt fylder ham, mens han venter på, at den guddommelige straf skal ramme hans folk. Invasionen kan komme til at ødelægge figen- og oliventræerne, så højt værdsat i Palæstina sammen med de lige så nødvendige vintræer, korn og kvæg. Men profetens stærke tro forbliver urokkelig; for han har set den levende Gud. Baseret på sine tidligere erfaringer kendte Habakkuk til Guds absolutte trofasthed. Derfor overgiver han sig helt til Guds hensigter for samtiden (Hab 3,16-19). På trods af alle de uheldige omstændigheder er profeten fast besluttet på at stole på Herren og hans godhed, uanset hvor håbløs situationen måtte synes. Habakkuk venter med trofast tillid, selv om der ikke er noget umiddelbart tegn på frelse. Han er en profet, som gennem dialog, hån og en lovsang har opfordret de trofaste gennem alle tider til at opbygge en dybere levende tro på Genløseren. Gennem sit eget eksempel opfordrer han de troende til at samtale med Gud, afprøve deres trofasthed mod ham i vanskelige tider, opbygge deres håb til Gud samt lovprise ham. Habakkuk afslutter sin bog med en smukt udtrykt tillid: uanset hvor vanskelig tilværelsen måtte blive, kan vi finde glæde og styrke hos Gud. Det overordnede budskab i hans bog viser hen til nødvendigheden af at vente tålmodigt på Guds frelse i tider med en undertrykkelse, som ikke har nogen synlig ende. Temaet med at vente på Herren er dominerende i Habakkuks bog. Dette tema har særlig relevans for os som syvendedagsadventister, hvis navn udtrykker vores tro på Jesu genkomst. 83

7 FREDAG 24. MAJ 2013 Til videre studium Læs nedenstående kommentarer og drøft, hvordan de kan hjælpe os til bedre at forstå Habakkuks budskaber. Der findes et svar på Habakkuks spørgsmål. Det viser sig ikke i tanker, men i begivenheder. Guds svar vil ske; men det kan ikke udtrykkes med ord. Svaret vil med sikkerhed komme, hvis det trækker ud, så vent. Det er sandt, at mellemtiden kan være svær at bære; den retfærdige forfærdes over det, han ser. Men til ham gives det store svar: Den retfærdige skal leve i tro. Igen er dette et svar, som ikke udtrykkes ved at tænke, men ved at leve. Profetisk tro er tillid til ham, i hvis nærhed stilhed er en form for forståelse. (Abraham J. Heschel, The Prophets, s. 143). Vi bør opelske den tro, som både profeter og apostle har vidnet om den tro, som tilegner sig Guds løfter og venter på befrielse i Guds time og på Guds måde. Det sikre profetiske ord vil få sin endelige opfyldelse, når vor Herre og frelser Jesus Kristus kommer tilbage i herlighed som kongers Konge og herrers Herre. Ventetiden falder måske lang, sjælen er måske nedbøjet på grund af vanskeligheder, og mange af dem, som man har stolet på, giver måske op på vejen; men lad os tillidsfuldt sige som profeten, der forsøgte at sætte mod i Juda under et frafald, som ikke har noget sidestykke: Herren er i sit hellige tempel. Vær stille for ham, hele jorden! (Ellen White, Prophets and Kings, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Giv et resume af Habakkuks samtale med Gud. Hvori bestod hans grundlæggende første klage? Hvordan reagerede han på Guds svar? 2. Kunne det tænkes, at ærlige spørgsmål og til og med tvivl i Guds øjne er mere acceptable religiøse holdninger end en overfladisk tro? Begrund dit svar. 3. Tidligere generationer af syvendedagsadventister troede, at Jesus nu ville være kommet igen, og at de ville have set den endelige opfyldelse af alle disse vidunderlige løfter. Hvordan kan vi lære at blive ved med at tro, medens vi, endnu en generation, venter på hans genkomst? 84

8 DIALOG TIL SABBATTEN 25. MAJ 2013 Aktiviteter og Dialog Uddybende spørgsmål 1. Er der forskel på tro og trofasthed? a. Er det muligt at leve i tro på Guds fremtidige indgriben uden at være tro mod ham i nuet? 2. Habakkuk forudsætter et syn på historien, vi finder i mange andre bibelske tekster, som for eksempel i Dommerbogen. Gud bruger fjendtlige folkeslag til at lutre sit folk, men vender siden disse fjenders skæbner, når domshandlingen fuldendes. Det er i denne sammenhæng, at udtryk som Guds harme eller vrede bruges. a. Tror du, at Gud på tilsvarende måde anvender folk og nationer i dag? b. Hvordan kan troen på, at mennesker er ansvarlige for deres egne handlinger, forenes med dette syn på historien? Guds Ord Spørgsmålet hvor længe? er typisk for Det Gamle Testamentes klagesange. Kun i sjældne tilfælde lyder den klagendes spørgsmål: Hvorfor? Hvad tror du er forskellen på disse to spørgsmål? Hvorfor? er vores kulturs spørgsmål. Hvad afspejler denne måde at spørge på om forskellen mellem Bibelens verden og vores verden? Om vores opfattelse af Gud og hans mulige indgriben? Eller hvordan vi ser på vores livslængde og den fremtid, vi kan se frem til? Personligt kristenliv Habakkuks sang i kapitel 3 udtrykker tillid og tak til Gud, selv om Guds indgriben endnu ikke har fundet sted. Tænk over krisesituationer i dit liv. Har du erfaret, at tak til Gud for hans indgriben har styrket din tillid og din følelse af indre fred? Find bibelske eksempler, hvor mennesker takker Gud, før Gud konkret har hjulpet dem. Kan du finde et eksempel eller to på en sang, som for dig udtrykker den samme tillid til Guds løfter, som du finder i Habakkuk 3, Mødet med dagligdagen Tænk sammen med din klasse over eksempler fra vores tid, både i personligt liv og i samfund, kultur og nylig historie, som kan få os til at rejse lignende spørgsmål som Habakkuk. 85

9 DIALOG TIL SABBATTEN 25. MAJ 2013 Forstå det bedre Teofani. Den poetiske beskrivelse af Guds ankomst i Habakkuk kaldes ofte en teofani og anvender som poesi både overdrivelse (hyperbler) og billeder eller metaforer. Krigsbilledet er typisk. En sådan teofani blev brugt til at fortælle, at Gud en dag ville gribe endeligt og afgørende ind, befri sit folk fra dets fjender, frelse den salvede konge på Zion, forbilledet på Messias, og redde enhver, som trofast holder fast ved ham. Udtryk som Guds harme og vrede genfindes mangfoldige steder i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I denne beskrivelse kommer Gud til sit tempel for at gennemføre sin dom, og det er tid til at juble, jvf. tekster som Sl. 68,16-18; 96,10-13; 4-9 og sammenlign med tanken om Guds komme til sit himmelske tempel for at holde dom i Dan 7, Habakkuk og Daniel. Teksterne i Hab 2,2-3 og Dan 8,17-19 er indholdsmæssigt forbundet på en enestående måde, fordi de som de eneste i Det Gamle Testamente indeholder en række hebraiske udtryk, oversat til dansk som syn, vrede, ende, endetidspunktet/ fastsatte tid. Yderligere elementer, som forbinder Habakkuk og Daniel, er tanken om, at tiden trækker ud (jvf. Dan 8,19) og naturligvis spørgsmålet hvor længe? (jvf Dan 8,13). Både Daniel og Habakkuk ser frem til Guds endelige indgriben, hvor han kommer til sin helligdom for at dømme og for at befri. NOTER 86

10 MISSIONSBERETNING DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION 25. MAJ 2013 HVORDAN JEG FANDT MIN GUD Jeg blev født i et såkaldt kristent hjem, men gik over til Islam, da jeg giftede mig med en muslim. Efter min mands død fortsatte jeg i hans religion på grund af den følelse af kontakt, det gav med min mand. Men så fik jeg den samme drøm nat efter nat. Jeg drømte at nogen gav mig en bibel og citerede bibeltekster. Jeg genkendte nogle af versene fra min barndom. Så drømte jeg, at jeg skulle rejse til Kinshasa, vores hovedstad, hvor min søster boede. Hendes mand var præst i en protestantisk kirke. Drømmene plagede mig, og til sidst fortalte jeg dem til en muslimsk veninde. Hun mente, at Gud kaldte på mig, og at jeg ikke måtte modsætte mig Guds stemme. I min forberedelse på at tage af sted gav jeg mine muslimske veninder mit bedetæppe, min kopi af Koranen og mine muslimske kjoler og tørklæder. De spurgte, om jeg var ved at forlade min tro. Jeg fortalte dem om mine drømme, og en af dem fortalte det til imamen, som forsøgte at overtale mig til at blive. Men jeg svarede, at jeg mente, at Gud kaldte på mig, og jeg var nødt til at adlyde. Jeg tog min teenage søn med mig og rejste til min onkel i Kinshasa. Jeg var ked af det på min søns vegne. Han blev revet væk fra alle sine venner, men klagede ikke. Han fortalte, at han længe havde ønsket at blive en kristen. En dag fik jeg at vide, at min søster var syg. Hendes mand bad mig komme. Hun var blevet en syvendedagsadventist og bad mig gå med hende i kirke. Jeg gik også til en række evangeliske møder og blev overbevist om, at det, jeg hørte der, var sandt. Men jeg følte, at jeg var nødt til at være loyal over for min onkel, som havde introduceret mig til Kristus. Men så fik jeg en ny drøm. Jeg så mange adventister klatre op ad et bjerg til en kirke. Jeg indså, at Gud bad mig følge denne sandhed og blive døbt. Jeg tog et nyt navn Esther. Og min søn, som også blev døbt, valgte at hedde Josef. Vi har fundet Guds sande kirke, og vi vil aldrig forlade den. Sammen vil vi tjene Jesus, indtil han kommer. For nyligt hørte jeg, at en gruppe muslimske kvinder ønsker, at jeg skal undervise dem om, hvordan de kan blive kristne. Jeg beder om Guds ledelse til at gøre det rigtige. FAKTA OM DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO (DRC) Congo er det næststørste land i Afrika. Det ligger i Afrikas hjerte og grænser mod nord og vest til Congofloden, som løber ud i Atlanterhavet. Congos historie er kompliceret, først under kolonimagten og senere under diktatorer. Landet har store naturlige rigdomme; men få af dets indbyggere nyder godt af det. Der er ofte kampe langs landets østgrænse. Det officielle sprog er fransk. Hovedstaden Kinshasa ligger på Atlanterhavskysten ved udløbet af Congofloden. 87