Furesø Kommunes bidrag til miljømålslovens idéfase

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Furesø Kommunes bidrag til miljømålslovens idéfase"

Transkript

1 Furesø Kommunes bidrag til miljømålslovens idéfase Baggrund I henhold til Miljømålsloven skal de første statslige Vand- og Natura planer foreligge senest i december Miljøministeriet har derfor indkaldt idéer og forslag fra offentligheden til disse planer og bidragene skal sendes til Ministeriet inden 22. december Furesø Kommune har udarbejdet idéer og forslag, der dels omhandler forhold inden for kommunegrænsen og dels forhold, der vedrører Roskilde Fjord og opland. Sidstnævnte bidrag har Furesø Kommune udarbejdet sammen med de øvrige kommuner i oplandet til Roskilde Fjord. 1. Bidrag vedrørende Furesø Kommune Furesø Kommunes bidrag er udarbejdet på baggrund af Regionplanens retningslinier, Basisanalysens vurderinger og oplysninger fra Miljøportalen, samt kommunens egne baggrundsmaterialer. Da de endelige miljømål endnu ikke kendes, har kommunen valgt at inddrage Virkemiddelrapportens foreløbige målsætninger i vurderingerne. 4. december 2007 Natur og Miljø Farum Gydevej Farum Tlf.: Fax: Sagsbehandler: Kirsten Sloth Nielsen Dir. tlf.: Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag dog kl Dette baggrundsmateriale er imidlertid ikke nok til, at kommunen har kunnet gå tilstrækkeligt i dybden med idéer og forslag til at forbedre tilstanden i kommunens vand- og naturområder. Furesø Kommune ser derfor frem til at fortsat at anvende og udbygge den lokale viden og indgå i et tæt samarbejde med Miljøcenter Roskilde om de Vand- og Natura 2000-planer, der berører kommunen. Furesø Kommune I Furesø Kommune udgør de bebyggede områder kun knap en tredjedel af det samlede areal. Det øvrige areal udgøres af skove, søer, mose- og engområder, det tidligere flyvestationsareal samt landbrugsarealer, hvoraf kun en mindre del dyrkes som konventionelt landbrug. Landområderne indeholder store naturværdier. Således er omkring en fjerdedel af kommunens landarealer omfattet af fredninger og rejste fredningsforslag. Derudover er to grønne kiler, Hjortespringkilens forlængelse og Stavnsholtkilen beliggende i kommunen.

2 1.1 Finansiering Det er fortsat ikke afklaret hvordan implementeringen af Miljømålsloven skal finansieres. Furesø Kommunen forventer imidlertid, at der bevilges statslige midler til at iværksætte de kommunale handleplaner for både vand- og Natura 2000-områderne. 1.2 Regional vandindvinding (Københavns Energi s indvinding) Furesø Kommunes vand- og naturområder er kraftigt påvirket af Københavns Energi s store vandindvindinger i den sydlige del af kommunen. I alt indvindes der over 8 mill m 3 /år, hvilket bevirker, at grundvandsforekomsten og nogle af vand- og Natura 2000-områderne sandsynligvis ikke vil kunne opnå god tilstand eller gunstig bevaringsstatus inden Basisanalysen konkluderer, at grundvandskvantiteten ikke vil kunne leve op til god tilstand, idet der indvindes markant mere vand end de mængder, der er bæredygtige for ressourcen. Den omfattende vandindvinding i området, specielt fra Københavns Energi s kildepladser, har stor betydning for vandområderne. For eksempel bliver Natura 2000-området Sækken, syd for Farum Sø langsomt mere tør, og i de tørre sommerperioder udtørrer dele af Tibberup Å, og vandføringen i Jonstrup Å reduceres. Problemet med nedsat vandføring i vandløbene gælder for mange kommuner i Københavns opland, hvor indvindingen i de regionale grundvandsforekomster har sænket vandstanden i de terrænnære forekomster. Problemet er regionalt, og skal derfor løses i samarbejde med alle berørte parter. Kommunen opfordrer derfor Miljøcenter Roskilde til at tage initiativ til, at der udarbejdes en fælles strategi for den regionale vandindvinding. Københavns Energi har indsendt en ansøgning om fornyelse af deres indvindingstilladelse til Roskilde Miljøcenter, der skal udarbejde VVM-redegørelsen. Ansøgningen omfatter bl.a. kildepladserne Søndersø Øst, Søndersø Vest og Tibberup Kildeplads i Furesø Kommune. Det er op til Miljøcenter Roskilde at vurdere i den kommende VVM-redegørelse, om Københavns Energi kan indvinde drikkevand i de næste 30 år i samme størrelsesorden som nu. Hvis vandindvindingen fortsætter som i dag, forventer kommunen, at Miljøcenter Roskilde tager højde for vandindvindingens påvirkninger i Vand- og Natura planerne og indsatsprogrammerne. Således skal målsætningerne for de berørte vandløb og Sækken i Furesø Kommune afspejle konsekvenserne af den fremtidige indvindingsstruktur, som Miljøcenter Roskilde måtte acceptere. Side 2 af 16

3 1.3 Grundvandets kvantitet og kvalitet Furesø Kommune forsynes med drikkevand fra to lokale vandværker, der indvinder ca. 20 % af den totalt oppumpede vandmængde. De resterende 80 % indvindes af Københavns Energi til drikkevand udenfor kommunen. Kvantitet Som nævnt ovenfor mener Furesø Kommune, at den kvantitative tilstand primært skal reguleres via en fælles strategi for hele den regionale indvinding. Kommunen vil fortsat udføre tiltag for at reducere vandforbruget og dermed nedbringe vandindvindingsmængderne. Det vil ske i form af kampagner for vandbesparende installationer, øget nedsivning og genbrug af regnvand. Disse tiltag har dog kun en minimal betydning i den sydlige del af kommunen i forhold til Københavns Energi s vandindvindinger i området. Kvalitet Grundvandskvaliteten i kommunen vurderes på nuværende tidspunkt at være god, når der tages udganspunkt i de nuværende drikkevandskrav. Forureningerne på Flyvestation Værløse kan imidlertid udgøre en forureningsrisiko, og der er derfor iværksat afværgeforanstaltninger ved de største forureningskilder på området. Kommunen og andre berørte parter er således opmærksomme på forureningerne, som løbende overvåges. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen vil der også blive fokuseret på de øvrige forureningskilder. Kommunen har netop modtaget Miljøcenter Roskilde s kortlægning af indsatsområde Søndersø og forventer at modtage kortlægningen for indsatsområde Farum i slutningen af Arbejdet med at sikre grundvandskvaliteten vil således blive styrket i de kommende år. Kommunen lægger vægt på, at Miljøcenter Roskilde s fremtidige indsatsprogrammer for grundvandskvaliteten koordineres med kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunen skal hermed opfordre Miljøcenter Roskilde til at deltage i Grundvandsrådet i Furesø Kommune (Koordinationsforum). Samlet set vurderer kommunen, at iværksættelsen af bl.a. de tiltag, som anbefales i Miljøcenter Roskilde s kortlægning, vil medføre, at miljøfremmede stoffer ikke fremover vil udgøre en risiko for grundvandskvaliteten. Den kraftige vandindvinding kan imidlertid påvirke grundvandskvaliteten, da sænkninger af vandspejlet vil frigøre naturligt forekommende, men uønskede Side 3 af 16

4 stoffer til grundvandet. Indsatsplanerne vil ikke omfatte tiltag til at afværge sådanne ændringer i grundvandskvaliteten, men problemstillingen vil indgå i den omtalte VVM-redegørelse, som Miljøcenter Roskilde er i færd med at udarbejde. Basisanalysen vurderer, at der er risiko for, at grundvandsforekomsterne ikke vil kunne leve op til miljømålene i Furesø Kommune lægger derfor meget vægt på, at grundvandsressourcen overvåges, hvilket er forudsætningen for at kunne vurdere, om de fremtidige indsatser medfører de ønskede forbedringer. Her tænkes primært på moniteringer i GRUMO-områderne (grundvandsmoniteringsområderne), hvor forudsætningen for at kunne vurdere udviklingen af grundvandskvaliteten og kvantiteten i disse områder er, at der foreligger kontinuerlige målerækker af data. 1.4 Overfladevand I Furesø Kommune findes 3 store søer, et meget stort antal mindre søer og vandhuller, samt relativt få og korte vandløbsstrækninger. Kommunen har som nævnt inddraget miljømålene, der fra dansk side er meldt ind til EU-interkalibreringen, i vurderingerne af miljøtilstanden i kommunens søer og vandløb. Eventuelle supplerende mål for miljøtilstanden baseret på andre biologiske indikatorer kendes pt. ikke, og det øger usikkerheden i vurderingerne Søer Miljøcenter Roskilde har ved forskellige lejligheder meldt ud, at de kommende 1. generations Vandplaner ikke vil omhandle søer under 5 ha. Kommunen har derfor alene taget udgangspunkt i de i Regionplanen målsatte søer Furesø, Farum Sø og Søndersø og dertil de 2 mindre søer Christianshøj Grusgrav og Skallemosen. Furesøen Vi vil gerne pege på Furesøens status som rekreativt område for rigtig mange mennesker de mange undersøgelser og overvågninger af vandkvalitet, flora og fauna, der har fundet sted gennem mange år den netop afsluttede restaurering ved opfiskning den forsatte restaurering ved iltning, som Furesø Kommune har påtaget sig at gennemføre til og med 2012 Stavnsholt Renseanlægs overholdelse af de hidtil skrappeste udlederkrav i landet. Side 4 af 16

5 Furesø Kommune er stærkt medvirkende til at værne om Furesøens status som et unikt vandområde, og det vil vi fortsat gerne være med til. Vi lægger derfor meget stor vægt på, at den fortsatte forbedring af vandkvaliteten i Furesøen videreføres i et tæt samarbejde mellem Miljøcenter Roskilde og Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø Kommuner samt Københavns Statsskovsdistrikt. Vi forventer, at Miljøcenter Roskilde inddrager de 3 kommuner og Statsskovsdistriktet i forarbejdet med at fastlægge miljømål og virkemidler for søen. Til vurdering af de samlede effekter i Furesøen af den fortsatte iltning, iværksættelsen af den kommende indsatsplan for søen og den forventede tilførsel af renset spildevand fra Renseanlæg Lundtofte via Søllerød Sø og Vejle Sø til Storekalv er det nødvendigt, at der gennemføres en intensiv overvågning af effekterne af disse tiltag. Vi forventer derfor, at Miljøcenter Roskilde også fremover gennemfører en intensiv overvågning af søen, således at restaureringstiltag, iltning og øget vandtilførsel løbende kan reguleres i overensstemmelse med den aktuelle miljøtilstand og overvågningens resultater. I forbindelse med iltningen af søen har der været et glimrende samarbejde mellem Miljøcenter Roskilde og Furesø Kommune. Vi ser frem til at dette samarbejde videreføres i samme omfang. Farum Sø Farum Sø er generel målsat i Regionplan 2005 og er i basisanalysen angivet som internt belastet, men er alligevel kategoriseret som en sø, der muligvis vil svinge ind og overholde regionplanmålsætningen i Men hverken Regionplanen eller Risikoanalysen angiver retningslinier for, hvordan målet skal kunne nås. Med det forventede miljømålskrav til chlorophylindhold for dybe søer er det formentlig mere tvivlsomt, om søen vil svinge ind og overholde god økologisk tilstand i Det er af stor betydning, at målsætningen for Farum Sø og tiltag til forbedring af vandkvaliteten fastlægges i et samarbejde mellem Miljøcenter Roskilde, Furesø Kommune og Københavns Statsskovdistrikt. Søndersø Ifølge Basisanalysen forventes Søndersø ikke at kunne overholde målsætningen i Regionplanen i Selv om fosforniveauet er lavt i søen, er chlorophyl- Side 5 af 16

6 indholdet relativt højt. Dermed må det forventes, at der skal iværksættes en særlig indsats, hvis det forventede miljømål for søen skal overholdes i Furesø Kommune forventer, at målsætningen for Søndersø og tiltag til forbedring af vandkvaliteten fastlægges i et samarbejde mellem Miljøcenter Roskilde, Furesø Kommune og Københavns Energi, som ejer søen. Christianshøj Grusgrav Christianshøj Grusgrav er i Regionplan 2005 skærpet målsat som naturvidenskabeligt interesseområde og søen overholder ifølge Regionplanen målsætningen. Men Basisanalysen angiver imidlertid, at selv om kravet til fosfor er opfyldt, gælder det ikke for kravet til sigtdybde. Dermed er målsætningen ifølge Basisanalysen ikke overholdt. Miljøcenter Roskilde bedes præcisere baggrunden for denne divergens imellem Regionplanens og Basisanalysens vurderinger af søens målopfyldelse Vandløb Der er i Furesø Kommune ca. 25 km offentlige vandløb og dertil få km private vandløbsstrækninger. Vassingerødløbet Vassingerødløbet nedstøms Slangerupvej er af Mølleåprojektet udvalgt som projektområde, hvor der skal foretages genslyngninger af strækninger vest for Langesø i Terkel Skov. Restaurering vil medføre væsentlige forbedringer i vandløbskvaliteten nedstrøms Slangerupvej. Restaureringen forventes gennemført efter anbefalingerne i rapporten Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet, udarbejdet af Rambøll i Tibberup Å Tibberup Å kan ikke overholde god økologisk tilstand i 2015 med mindre der tilføres tilstrækkelig vand til åen i tørre sommerperioder, regnvandsudledningerne reguleres, og overløbene fra fællessystemer begrænses. Furesø Kommune vil arbejde for at etablere et samarbejde med de øvrige oplandskommuner og Københavns Energi om at undersøge mulighederne for, at vandløbet altid kan være vandførende mulige initiativer til forbedringer af vandløbskvaliteten ud over de i Spildevandsplanerne planlagte tiltag. Kommunen vil endvidere undersøge mulighederne for at fritlægge rørlagte strækninger af Tibberup Å på den tidligere Flyvestation Værløse. Side 6 af 16

7 Øvrige vandløb Furesø Kommune vil tage initiativ til et samarbejde med de øvrige oplandskommuner og Københavns Energi om at undersøge mulighederne for restaureringstiltag, som kan føre til forbedringer af vandløbskvaliteten og samtidig minimere risikoen for oversvømmelser. I forbindelse med de kommende ændringer af vandløbsregulativerne vil kommunen fokusere på at indføre nænsom vandløbsvedligeholdelse og samtidig undersøge mulighederne for at indføre gødningsfrie bræmmer. Lempede målsætninger Hvis kravet for god økologisk tilstand fastsættes til et Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) på 5 finder vi det nødvendigt, at målsætningen for følgende vandløbsstrækninger lempes: Krogvadsrenden, som er rørlagt i hele sin længde Hesselbækken på de rørlagte strækninger fra Enghaven og frem til udløbet i kanalen ved Furesøen Fiskebæk mellem Farum Sø og Furesø, da kanalen er stærkt søpåvirket og ikke kan betragtes som et vandløb Snarevadsgrøften på strækningen langs Oremosen (St ), hvor faldforholdene er meget ringe, og strækningen er stærkt præget af søvand fra mosen Tilløbet til Bunds Å, da vandløbet i sin helhed har meget ringe faldforhold Tibberup Å opstrøms Vesterled Sø (st i Furesø Kommune), da strækningen har ringe faldforhold, og mulighederne for at forbedre den biologiske kvalitet er særdeles begrænsede. Øvrige forhold Miljøcenter Roskilde bedes være opmærksom på, at ophør med vandløbsvedligeholdelse, som et anbefalet virkemiddet i Virkemiddelrapporten, ikke vil kunne gennemføres på vandløbsstrækninger med dårlige faldforhold p.g.a. risikoen for tilgroning Renseanlæg Basisanalysens angivelser af udledningerne fra renseanlæg har taget udgangspunkt i Her var Stavnsholt Renseanlæg under indkøring efter udbygningen af anlægget i De angivne udledninger i Basisanalysen af Tot-N, Tot-P, BOD og COD er derfor meget højere end de faktiske udledninger i dag. Udledningen af Tot-P var eksempelvis mindre end 120 kg i Side 7 af 16

8 1.5 Vådområder Kommunen har igangsat forundersøgelser af muligheden for at genoprette vådområder i Bringe Mose og Bunds Mose, der afvander til Roskilde Fjord. Området er i Regionplan 2005 udpeget som et lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. Området dækker mose-, eng-, sø- og lavbundsarealer, der vil kunne omdannes til en lavvandet sø. Vådområdet vil kunne sikre en efterpolering af vandet i Jonstrup Å og tilbageholde kvælstof til gavn for bl.a. Roskilde Fjord. 1.6 Natura 2000 Natura 2000-områderne i Furesø Kommune omfatter dele af Habitatområde 123 (Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov) og dele af Fuglebeskyttelsesområde 109 (Furesø med Vaserne og Farum Sø). Det inkluderer områder langs Hestetangs Å, Vassingerødløbet, Farum Sø, Farum Sortemose vest for Farum Sø, Sækken syd for Farum Sø og de vestlige dele af Furesø Udpegede områder Farum Sortemose: Farum Sortemose er af Mølleåprojektet udvalgt som projektområde, hvor der skal gennemføres tiltag til at genskabe gunstig bevaringsstatus i mosen. Rydning og pleje af arealer i Farum Sortemose indgår som en del af kommunens bidrag til Mølleå-projektet, der modtager støtte fra miljømilliarden. Projektet vil følge anbefalingerne i rapporten Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet, udarbejdet af COWI i Farum Sortemose er i basisanalysen registreret som ynglested for Rørhøg, men det er yderst tvivlsomt, om arten fortsat yngler i området. Miljøcenter Roskilde bedes være opmærksom på, at Farum Sortemose ikke rummer de vidtstrakte, ensartede, uforstyrrede rørsumpe, som er den optimale biotop for arten. Sækken Som tidligere nævnt indvindes der så store mængder grundvand i den sydlige del af kommunen, at det påvirker Sækken syd for Farum Sø. Det kan på længere sigt reducere mulighederne for at genoprette områdets naturtilstand og sikre gunstig bevaringsstatus. Inden Miljøcenter Roskilde fastsætter miljømålet for Sækken, skal mulighederne for at genoprette vandstandsforholdene i området undersøges. Kommunen Side 8 af 16

9 forventer, at disse undersøgelser gennemføres i forbindelse med den tidligere omtalte VVM-redegørelse af Københavns Energi s ansøgning om vandindvinding Arealer i sammenhæng med udpegede områder Præstemose nord for Farum Sø Den ovenfor nævnte rydning og pleje af arealer i Farum Sortemose under Mølleå-projektet omfatter også Præstemose nord for Farum Sø. Kommunen vil forespørge Miljøcenter Roskilde om mulighederne for, om Habitatområde 123 kan udvides til også at omfatte Præstemose med følgende naturtyper som udpegningsgrundlag: 7140 Hængesæk dannet flydende i vand og 91D0 Elle- og Askeskov ved vandløb, søer og væld. Øvrige arealer Furesø Kommune vil arbejde for at skabe ny natur og genoprette naturarealer, der kan fungere som spredningsveje for dyr og planter med henblik på at skabe bedre forbindelse både indenfor og mellem Natura 2000-områderne. 1.7 Overvågning Forudsætningen for at vurdere om indsatserne er tilstrækkelige til at miljømålene for vandforekomsterne kan opfyldes, er, at overfladevand, grundvand og beskyttede områder overvåges i nødvendigt omfang. Udover de allerede nævnte GRUMO-områder og Furesøen lægger kommunen derfor stor vægt på, at Miljøcenter Roskilde også gennemfører den nødvendige overvågning af de øvrige søer og grundvandsforekomster. Overvågning af vandforekomsterne er fastsat ved 22 i Lov om Miljømål. Der er ikke på samme måde fastsat regler for overvågning i de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen vil gerne opfordre til, at der fastsættes regler for overvågningsindsatsen også i disse områder, da et ordentligt vidensgrundlag er forudsætningen for at sikre eller opnå gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter. 1.8 Klimaforandringer Det er meldt ud fra Miljøcenter Roskilde, at der i de første Vand- og Naturplaner ikke er taget højde for klimaændringer. Med sommerens store oversvømmelser in mente skal vi opfordre Staten til, at konsekvenserne af den øgede regnintensitet indarbejdes i planerne. Side 9 af 16

10 1.9 Lovændringer og -præciseringer Vand- og Naturplaner er nye EU-genererede planlægningsredskaber og implementeringen af disse planer kræver, at den nødvendige hjemmel er til stede i dansk lovgivning. Vi skal derfor opfordre til, at der iværksættes et udredningsarbejde, der afdækker, hvorvidt gældende lovgivning er anvendelig til, at kommunerne tilstrækkelig effektivt kan udmønte planerne, så de fastsatte mål kan nås indenfor tidsfristerne. Furesø Kommune anbefaler lovændringer og -præciseringer på følgende områder: Private og statsejede vand- og Natura 2000-områder Det er uafklaret om kommunen eller ejerne har ansvaret for at iværksætte virkemidler for overholdelse af miljømålene i private og statsejede vand- og Natura 2000-områder. Det gælder de statsejede områder Farum Sø og Furesø med opgrødearealer, Sækken, dele af Farum Sortemose og Dybendalsrenden og desuden Søndersø, der ejes af Københavns Energi. Staten bør afklare ansvarsfordelingen og give kommunerne de nødvendige håndhævelsesværktøjer mv. til at kunne sikre god økologisk tilstand hhv. gunstig bevaringsstatus. Bebyggelser tæt på vandløb og søer Furesø Kommune har vandløb og småsøer i tætbebyggede områder, eksempelvis Hareskovby og Trevang. Tilbygninger til eksisterende bebyggelser eller udstykninger af parceller tæt ved disse vandområder risikerer at blive sat under vand ved vandstandsforøgelser som følge af dels klimaændringer og dels reduceret vandløbsvedligeholdelse, hvilket er et af de anbefalede virkemidler til at forbedre vandløbskvaliteten. Da der imidlertid ikke er lovhjemmel til at forhindre sådanne tilbygninger eller udstykninger opfordrer vi til, at den fornødne lovhjemmel skabes. Miljøfarlige stoffer fra bebyggelser Ifølge Miljømålsloven skal kommunen sikre gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne og sikre, at vandkvaliteten i vandområderne lever op til de fremtidige miljømål. Det betyder, at der fremover vil være større fokus på vandkvaliteten ved udledning af overfladevand fra bebyggelser til disse områder. Det stiller krav til, at tag-, facade- og andre byggematerialer ikke afgiver miljøfarlige stoffer til regnvand. Side 10 af 16

11 Der savnes lovhjemmel til at kunne stille krav om brug af miljøvenlige bygningsmaterialer, hvor grundejerne ønsker at aflede overfladevand til sårbare vand- og naturområder. Det vil eksempelvis være ønskligt, at de miljømæssige konsekvenser af Habitatdirektivet afspejles i Byggeloven, og vi opfordrer Miljøministeriet til at overveje, om der bør være forbud mod anvendelsen af miljøproblematiske bygningsmaterialer. Private vand- og kloakledninger Kommunen har brugt mange ressourcer på at undersøge ledningsbrud i de offentlige vand- og kloakledninger. Der er nu behov for, at også de private vandog kloakledninger undersøges, da de også kan medføre store vandtab eller lokal forurening med spildevand. Furesø Kommune vil derfor opfordre til at der skabes lovhjemmel til at pålægge grundejerne at få lækageundersøgt deres vand- og kloakledninger at dokumentere indretning og tilstand af ejendommenes afløbssystemer med henblik på at fjerne fejlkoblinger, udbedre defekte kloakledninger, klarlægge tilslutnings- og udledningssteder mv. Kommunen vil også opfordre til, at der stilles krav om tilstandsvurderinger af vand- og kloakledningerne ved køb og salg af ejendomme. Nedsivning Furesø Kommune vil gerne imødegå de tiltagende kapacitetsproblemer i kloaksystemerne ved voldsomme nedbørshændelser som følge af klimaforandringerne og begrænse regnvandsbetingede udledninger. Kommunen vil derfor motivere grundejerne til at nedsive regnvand på egen grund og at genbruge regnvand. Vi vil desuden opfordre Staten til, at nedsivning i eksisterende bebyggelser fremmes gennem indførelse af økonomiske incitamenter i relation til tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift. Spildevand i det åbne land Furesø Kommune har ca. 180 enkeltejendomme i det åbne land med private spildevandsanlæg. Forbedret spildevandsrensning i det åbne land er en forudsætning for at forbedre kvaliteten i kommunens vandområder. Mange af de eksisterende nedsivningsanlæg, især de ældre, er ikke i stand til at rense spildevandet tilstrækkeligt effektivt og/eller afleder til drænledninger med udledning til søer eller vandløb. Der er behov for enklere regler, som giver kommunerne bedre mulighed for at stille krav om forbedret rensning. Side 11 af 16

12 Vi finder det eksempelvis vigtigt, at der skabes lovhjemmel til at kunne forlange mere end 10 år gamle nedsivningsanlæg udskiftet med nye anlæg, hvilket er praksis i Norge kunne påbyde udskiftning af nedsivningsanlæg, som er hydraulisk underdimensioneret kloakmesteren har bevisbyrden og må udbedre anlægget, hvis et nedsivningsanlæg ikke fungerer, hvilket er praksis i dag i Norge, frem for at grundejeren har bevisbyrden overfor kloakmesteren. Inden for de nærmeste år vil mange kommuner intensivere indsatsen for at forbedre rensningen i det åbne land. Miljøstyrelsens nedsivningsvejledning er forældet og lever ikke op til de standarder for nedsivning, som burde være gældende i dag med henblik på opfyldelsen af de fremtidige miljømål for vandforekomsterne. Der er derfor vigtigt, at vejledningen hurtigst mulig opdateres og bringes i overensstemmelse med nyeste viden på området. Pesticider Furesø Kommune mener, at der er behov for at kunne regulere/forbyde private haveejeres anvendelse af pesticider. Kommunen bruger ikke længere pesticider, men anvender i stedet manuelle tiltag eller motorkraft overfor uønsket plantevækst for at beskytte vådområder og grundvand. For at minimere forureningsbelastningen med pesticider i vandmiljøet, bør næste skridt være restriktioner overfor private grundejeres forbrug af pesticider. Behovet er yderligere aktualiseret som følge af den observerede tendens til at udvide størrelsen af de befæstede arealer på privat grund. Sørestaurering Reglerne i forbindelse med sedimentfjernelse (opgravning/deponering) fra søer og vandløb bør forenkles og kravene til deponering af opgravet materiale og håndtering af rejectvand lempes. Side 12 af 16

13 2. Bidrag vedrørende Roskilde Fjord og opland Furesø Kommune har i samarbejde med de øvrige kommuner i oplandet omkring Roskilde Fjord og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) udarbejdet en rapport om belastninger til Roskilde Fjord med nærings- og miljøfarlige stoffer, og om hvilke mulige virkemidler, der skal tages i brug, for at fjorden kan opnå en god økologisk tilstand i 2015, /1/. Følgende kommuner har deltaget i samarbejdet: Herlev, Gladsaxe, Ballerup, Høje Tåstrup, Allerød, Frederiksværk-Hundested (kommende Halsnæs), Frederikssund, Egedal, Roskilde, Lejre, Furesø og Gribskov. Hillerød Kommune har alene været med som observatør i projektet. Med udgangspunkt i rapportens konklusioner og et fortsat samarbejde mellem kommunerne er oplandskommunerne enige om følgende bidrag til idéfasen vedrørende Roskilde Fjord og opland: 2.1 Finansiering Finansieringen og valg af virkemidler til opfyldelse af de kommende miljømål for vand- og naturområderne er endnu ikke på plads. Oplandskommunerne er af den opfattelse, at der til gennemførelse af den store indsats som miljømålsloven lægger op til, må bevilges statslige midler til gennemførelsen af de nødvendige tiltag. 2.2 Lovgivning Miljøministeriet anfører, at der er stor risiko for, at Roskilde Fjord ikke kan opfylde kravet om god økologisk tilstand i 2015, jf. basisanalyserne. Hovedårsagen angives at være, at fjorden er påvirket af for stor næringsstofbelastning, især kvælstof samt miljøfarlige stoffer. Næringsstofferne stammer primært fra landbrugsarealer, spildevand og andre punktkilder samt fra den atmosfæriske deposition. Derudover findes en stor intern pulje af næringsstoffer i fjordens sediment. De miljøfarlige stoffer stammer fra landbrugsarealer, punktkilder og skibstrafik. Miljøministeriet bemærker, at de væsentligste indgreb skal omfatte ganske betydelige reduktioner i udledning af næringsstoffer til vandområderne, for at de kommende miljømål kan opnås i Tiltag i oplandet de seneste 20 år har medført betydelige reduktioner i udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg, mens udledningen fra det åbne land ikke er reduceret tilsvarende. Side 13 af 16

14 Oplandskommunerne opfordrer Miljøministeriet til at udrede og sikre en lovgivning, der giver tilstrækkelige muligheder for kommunerne eller andre myndigheder til at regulere de reduktioner i næringsstofudledningerne, der skal til for at opnå de planlagte miljømål. 2.3 Roskilde Fjords målopfyldelse i 2015 I DHI s rapport anføres det, at Roskilde Fjord er for belastet af næringsstoffer, specielt kvælstof, til at kunne opfylde de kommende krav og mål i henhold til miljømålsloven. Desuden er der i fjorden tale om en stor intern belastning i form af udveksling af stoffer mellem vandfasen og sedimentet, som udgør en betydende del af det samlede regnskab over næringsstoffer. Puljen af næringsstoffer i sedimentet er resultatet af mange års for stor tilførsel af næringsstoffer. Reduktionstiltag i oplandet giver langsomt bonus i form af forbedret vandmiljø i selve fjorden. Men grundet vandets lange opholdstid i fjorden og den store pulje af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sedimentet, er der en stor træghed i systemet, som betyder, at fjorden kun langsomt reagerer på reduktioner i næringsstoftilførslen. Det høje organiske indhold i sedimentet, og sedimentets struktur i dele af fjorden, kan desuden være en hindring for ålegræssets etablering og udbredelse til større dybde. Den interne belastning og sedimentets karakter gør, at Roskilde Fjord ikke kan opnå en god økologisk tilstand inden 2015, selv om der sker en væsentlig reduktion af kvælstoftilførslen til fjorden. Oplandskommunerne mener, at det bør indgå i Miljøministeriets Vandplan for Roskilde Fjord, at fjorden ikke vil kunne opfylde den gode økologiske tilstand i 2015, selv om den eksterne tilførsel af næringsstoffer reduceres. 2.4 Målretning af virkemidler DHI har opstillet et scenario for et indsatsprogram i oplandet til Roskilde Fjord. Her er peget på de mest oplagte virkemidler med hensyn til pris, effekt og berettigelse i oplandet. Det vurderes, at generelle virkemidler, der nedsætter landbrugsudbyttet, ikke er optimale, bl.a. fordi tilbageholdelsen og omsætningen af nitratkvælstof i grundvandssystemet i oplandet er stor. Virkemidler bør som følge deraf målrettes mod områder med lav tilbageholdelse, da dette giver den største effekt. Det konkluderes derimod, at der er både god effekt, økonomi og natur i følgende virkemidler: Vådområder, ekstensivering af landbrugsdrift langs vandløb og søer og optimering af efterafgrøder. Ud over disse virkemidler er der i scenariet udvalgt: Tidlig såning af vintersæd, dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsarealer og udtagning af arealer til skovrejsning. Side 14 af 16

15 Oplandskommunerne mener, at Miljøministeriet ved valg af virkemidler i oplandet til Roskilde Fjord skal lægge vægt på virkemidlernes omkostningseffektivitet under hensyntagen til konkrete lokale forhold. Samtidig opfordres der til, at give kommunerne eller andre myndigheder mulighed for at målrette virkemidler og deres anvendelse mod områder med lav tilbageholdelse af kvælstof, eksempelvis gennem udpegning af egnede områder. Kommunerne foreslår også, at der i sådanne områder gives mulighed for at stille skærpede krav til næringsstoftilførslen fra husdyrgødning, kunstgødning m.v. 2.5 Virkemidler med afledte positive effekter Det er oplandskommunernes holdning, at der ved valg af virkemidler bør lægges vægt på brug af virkemidler, der samtidig med at gavne vandmiljøet i Roskilde Fjord, også er til gavn for kommunernes ønske om forbedrede levevilkår for dyr og planter samt et øget rekreativ potentiale, f.eks. gennem bræmmer langs med vandløb og søer samt udvidelse og genskabelse af vådområder. Oplandskommunerne opfordrer til, at Miljøministeriet ved valg af virkemidler lægger vægt på virkemidler, som samtidigt har en positiv effekt på rekreative værdier, miljø og naturen som helhed. 2.6 Tilskudsmuligheder for landbruget Miljøministeriet foreslår tiltag i det åbne land, såsom etablering af vådområder, braklægning, større bræmmer langs vandløb og søer, miljøregulering af husdyrbrug, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skovrejsning o.l. for at reducere udledningen af næringsstoffer. I oplandet til Roskilde Fjord anbefaler DHI virkemidlerne: Vådområder, ekstensivering af landbrugsdrift langs vandløb og søer, optimering af efterafgrøder, tidlig såning af vintersæd, dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsarealer og udtagning af arealer til skovrejsning. Oplandskommunerne opfordrer Staten til at sikre attraktive tilskudsmuligheder for landbruget til at udlægge brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer, samt til forskellige former for miljøvenlig landbrugsdrift, målrettet mod udpegede områder. Her kan f.eks. nævnes en forbedring af mulighederne for at anvende landbrugsordningerne MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), som tidligere kunne anvendes i særligt følsomme områder, men de senere år kun inden for Natura 2000-områder. Side 15 af 16

16 2.7 Effekter af muslingefiskeri Muslingefiskeriet medfører en negativ påvirkning af fjorden, idet store områder af havbunden lægges øde, når fiskeredskaber skraber fjordens bund. Samtidigt kan fiskeriet have en vis positiv effekt, idet opfiskningen af muslinger medfører, at der fjernes en mængde af de næringsstoffer, som er indlejret i muslingerne. Den store bestand af muslinger er med til at holde vandet klart ved at fjerne planktonalger, men øger også tilbageholdelsen af næringsstoffer ved at øge aflejringen i sedimentet. Fjernelse af store mængder muslinger vil således kunne medføre, at vandet på kort sigt bliver mere uklart, men også medvirke til en lavere tilbageholdelse af næringsstof i sedimentet. Samtidig giver muslingernes fæces et højt indhold af organiske materiale i sedimentet, som med sin flygtige natur kan være en hindring for ålegræssets udbredelse til større dybde. Oplandskommunerne opfordrer til, at Miljøministeriet sikrer, at effekter og påvirkninger af muslingefiskeriet og muslingernes indflydelse på fjordens sediment undersøges nærmere. Kommunerne foreslår desuden, at Miljøministeriet undersøger, om muslingeopdræt i tovkulturer kunne være en effektiv og velegnet metode til nedbringelse af kvælstofbelastningen i fjordsystemet. Resultater fra Blåmuslingeprojektet Skaldyropdræt i Limfjorden tyder på dette, /2/. 2.8 Virkermidler indenfor det samlede opland Det er oplandskommunernes hensigt, at fortsætte det gode samarbejde omkring Roskilde Fjord med henblik på, om muligt, at koordinere og målrette indsatsen inden for det samlede opland. På baggrund heraf vil oplandskommunerne opfordre Miljøministeriet til i Vandplanen og indsatsplanlægningen, at målrette virkemidlerne til opfyldelse af det fremtidige mål for Roskilde Fjord inden for det samlede opland sådan, at de enkelte virkemidler anvendes miljømæssigt og økonomisk mest effektivt. /1/ Dansk Hydraulisk Institut: Implementeringen af Vandrammedirektivet for Roskilde Fjord, Idéfasen, Roskilde Fjord oplandskommuner, oktober /2/ Jens Anton Christensen: "Skaldyropdræt i Limfjorden, Blåmuslingeprojekt. Side 16 af 16

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding.

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding. Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet omfatter ansøgning om forlængelse af en samlet indvindingsmængde på

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Indvindingstilladelse

Indvindingstilladelse Per Nielsen Søndervej 63 5672 Broby Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk Indvindingstilladelse Indvinding

Læs mere

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger. Referat Dato: 19-07-2012 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2012-201182 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages. SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand

Tilladelse til indvinding af grundvand Miljø og Natur Jens Laurids Sørensen Ullerupvej 91 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929202 Mail: lbk1@toender.dk Sags id.: 13.02.01-P19-103-15 Ks: NOB 09-11-2015 Tilladelse til indvinding af grundvand Husholdning,

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi

Læs mere

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand

Tilladelse til indvinding af grundvand Holger Toft Nielsens Planteskole Tevringvej 22 6780 Skærbæk Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929203 Mail: nib@toender.dk Sags id.: 13.02.01-P19-48-14 Ks: LBK 08-07-2015 Tilladelse til indvinding af grundvand

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Smørum Golfklub Skebjergvej 46 2765 Smørum

Smørum Golfklub Skebjergvej 46 2765 Smørum Smørum Golfklub Skebjergvej 46 2765 Smørum Endelig tilladelse til indvindingsanlæg og indvinding af grundvand samt tilladelse til indvinding af overfladevand til vanding Den 24-03-2014 Sagsnr.: 12/13727

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter 2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Plannavn Formål Rugballegård Ridecenter Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER

SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER CV Firma: Navn: Nationalitet: Fødselsår: Profession: Stillingsbetegnelse: Ansat i firmaet: NIRAS A/S Holger Petersen Dansk 1957 Biolog Biolog Siden 2003 SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER Vandområdeplanlægning Integreret

Læs mere

Håndhævelse og lånemuligheder i forbindelse med separatkloakering og spildevandskloakering af mindre byer i det åbne land

Håndhævelse og lånemuligheder i forbindelse med separatkloakering og spildevandskloakering af mindre byer i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 15. august 2014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 14/9850 Notat Håndhævelse og lånemuligheder i forbindelse med separatkloakering og

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste. Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere