dm professionshøjskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm professionshøjskoler"

Transkript

1 dm professionshøjskoler NR NOVEMBER 2013 Organisationsforandringer og mangelfuld ledelse stresser underviserne 49 Fordybelsen er i fare 53 For mange Excelark og sprækker i kollegaskabet 54 Valg til sektorbestyrelsen 55 Det føles i øjeblikket, som om man arbejder som hver sin lille virksomhed tema om undervisernes psykiske arbejdsmiljø

2 48 af Hans Beksgaard, formand for DM s professionshøjskoler Et ustruktureret limbo DM Professionshøjskoler har denne gang valgt at lave et temanummer om arbejdsmiljø. Journalisterne har lavet deres egen spørgeskemaundersøgelse, som danner baggrund for de artikler og interviews, som du kan læse i bladet. Omfanget og karakteren af problemerne med arbejdsmiljø er på mange måder både overraskende og chokerende, og det er alarmerende, at væsentligt over halvdelen af underviserne ifølge DM s undersøgelse føler sig stressede. Det er bemærkelsesværdigt, at organisationsforandringer, dårlig ledelse og uklar eller manglende prioritering af opgaver regnes for at være årsag til de værste stressproblemer. Professionshøjskolerne blev oprettet i 2008 for at løse en række problemer i undervisningssektoren, som hverken seminarierne eller CVU erne havde været i stand til. I de forløbne knap seks år er der gennemført omfattende omstruktureringer for at få grunduddannelserne til at spille bedre sammen og for at få bedre sammenhæng mellem undervisning og professionsrettet forskning. Her har professionshøjskolerne fokuseret på at indfri samfundets forventninger til forandring og nytænkning. Midlerne til at opnå de mål har fra dag ét været styrket ledelse og omstruktureringer. Undersøgelsen peger på, at den afprøvede ledelsesdiskurs har sin pris, og at det er på tide at finde andre ledelsesforståelser. At grundlæggende problemer i uddannelsessektoren ikke løses ved at lave et nyt ledelseslag eller udøve mere ledelse tænkt i en selvrefererende ledelsesdiskurs, men kun ved at gå i dialog med underviserne om at skabe mere fokus og afgrænse arbejdsopgaverne i stedet for at løbe rundt med et budskab om, at alting er spændende og udfordrende, og har du ikke osse lyst til det? Undersøgelsen peger på, at professionshøjskolerne ikke er lykkedes med at skabe et arbejdsmiljø, hvor engagement og fleksibilitet spiller sammen med tillid og dialog. Tværtimod beskriver svarene et scenarie, hvor manglende ledelseskompetencer resulterer i et ustruktureret og invaliderende limbo. Det er godt, at Uddannelsesministeriet investerer i kompetenceudvikling af ledelse. Det springende punkt bliver blot, om kompetenceudvikling fokuserer på dialog ud fra en mere klassisk forståelse som viljen og evnen til at ændre egne forestillinger og handlinger ud fra en intention om at tilgodese modpartens interesser og synspunkter. Om ledelsen får redskaber til at fokusere på at skabe et fleksibelt, udfordrende og trygt arbejdsmiljø, der kan genskabe en tradition for kollegialt samarbejde. Om den nye ledelse er i stand til at gå i dialog med medarbejderne om at afgrænse og fokusere arbejdsopgaverne, så underviserne udvikler sig sammen med kolleger, ledelse og studerende i et trygt og frugtbart miljø. For det er vel ikke muligt at forestille sig kompetenceudvikling i at afprøve grænser for andres comfortzone på den måde, at ledelsen skal have redskaber til at presse rytterne til præstationer ud over deres naturlige evner. At reducere en dansk dannelsestradition til et dansk cykelhold vil være noget af et paradigmeskift. dm professionshøjskoler er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på professionshøjskoler. Redaktionen: Hanne Schneider, Helle Waagner, Kristian Horslund, Hans Beksgaard Redaktionssekretær: Pernille Siegumfeldt Forside-illustration: Simon Væth

3 TEMA skrevet af Pernille Siegumfeldt illustration: Simon Væth 49 Organisationsforandringer og mangelfuld ledelse stresser underviserne Den årelange linde strøm af organisationsforandringer og dårlig ledelse er de primære årsager til, at langt over halvdelen af professionshøjskolernes undervisere oplever at være stressede i hverdagen. Arbejdsmiljøet er så ringe, at det er begyndt at slide på kollegaskabet, viser ny undersøgelse fra DM. Forårets trivselsmålinger og den fremtidige opgavefor- uddannelsesinstitution, UCC, være en af de største stress- på en række professionshøj- deling. har indgået en ny aftale om faktorer, mens dårlig ledel- skoler dokumenterede, at En helt ny rundspørge, som arbejdstid og opgaver, som se og uklar eller manglende der var store problemer med DM Professionshøjskoler har både medarbejdere og ledelse prioritering af opgaver regnes det psykiske arbejdsmiljø. lavet blandt sektorens godt har tiltrådt. blandt de værste stressudlø- Målingerne inden sommer medlemmer, viser, at Næsten 58 procent af pro- sere for henholdsvis 46 pro- blev lavet i forbindelse med usikkerheden kun er vokset fessionshøjskoleunderviserne cent og 39 procent af under- opsigelsen af underviser- siden. angiver i DM s undersøgelse, viserne. nes hidtidige arbejdstidsaftaler. Usikkerheden blandt Undersøgelsen, som 36 procent af de DM ere har be- at de i høj grad eller nogen grad føler sig stressede i hver- Hårdt slid underviserne var derfor stor svaret, er lavet i oktober på et dagen. 53 procent anser orga- Aase Riis er DM s konsulent omkring både arbejdstiden tidspunkt, hvor kun en enkelt nisationsforandringer for at med professionshøjskole- Hvad anser du for at være dine største stressfaktorer? (sæt evt. flere krydser). 53,6 % 38,9 % 39,4 % 45,9 % 35,2 % 43,0 % 19,7 % 24,6 % 22,8 % 23,3 % Arbejdets At skabe Uklar/ Dårlig Mange Egne Egne Organisa- Nedskæringer Andet karakter sammen- manglende ledelse afbrydelser i kvalitets- ambi- tions- hæng mellem prioritering løbet krav tioner forandringer arbejde og af opgaver af en dag privatliv

4 50 TEMA fortsat 32,9% 9,1% 8,5% Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? 49,4% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke undervisernes arbejdsmiljø som sit speciale. Hun er ikke overrasket over, at de organisationsændringer, som på snart 20. år bliver væltet ned over medarbejderne, slider hårdt. Nye opgaver, nye chefer, nye kolleger med jævne mellemrum. Dertil markante uddannelsesrevisioner på både lærer- og pædagoguddannelserne. Og oveni for langt de flestes vedkommende opsigelsen af en aftale, der har præciseret arbejdstid og opgaver. Det er nogle energislugende og til tider komplicerede omstillingsprocesser, medarbejderne trækkes igennem. Meget er strukturelt betinget, men lige så meget skyldes omstændigheder, man godt kan påvirke, i hvert fald på ledelsesniveau. Fx får personaleledelsen slet ikke den nødvendige opmærksomhed. Dertil kommer, at de øverste ledelser SÅDAN SVAREDE DE I UNDER- SØGELSEN OM LEDELSE: Det er ikke muligt at gennemskue, på hvilket grundlag ledelsen tildeler ressourcer. Den ved ikke, hvad der ligger i en opgave, og har ikke sat sig ind i, hvad det kræver at gennemføre opgaven. Tidsregistrering er en stressfaktor, og det elektroniske system er mangelfuldt og tungt at betjene. Jeg stoler på min leder og ser ikke forskellige interesser. I mine øjne SKAL der ikke laves fagforeningskamp. Det er bare så uværdigt, den måde vi bliver behandlet på FY. SÅDAN SVAREDE DE I UNDERSØGELSEN OM KOLLEGASKAB: Der bruges meget energi på at tale om forhold, der ikke er produktive rent arbejdsmæssigt. Der er ikke den samme lyst til samarbejdet begrundet i manglende tid. Det føles i øjeblikket, som om man arbejder som hver sin lille virksomhed. Det bliver alles kamp mod alle, og de med de bedste talegaver vil få bedre vilkår end andre. Kollegerne er det eneste, der gør, at man holder hovedet højt. Kolleger er begyndt at snyde med fælles opgavevaretagelse og bagtale hinanden over for ledelsen. Når krybben er tom. En manglende arbejdstidsaftale betyder konstant usikkerhed og evig forhandling energi, der i stedet kunne være brugt på mit egentlige arbejde. Jeg har aldrig været udsat for rigid kontrol. Min oplevelse er at (top-)ledelsen helt har dekoblet sig de medarbejdere, de leder.

5 51 Meget er strukturelt betinget, men lige så meget skyldes omstændigheder, man godt kan påvirke, i hvert fald på ledelsesniveau. Fx får personaleledelsen slet ikke den nødvendige opmærksomhed. Hvordan påvirker samarbejdet med ledelsen dit arbejdsmiljø? 34 % 31,0 % 16,8 % 10,6 % 7,6 % Aase Riis, Arbejdsmiljøkonsulent i DM på UC erne oftest ikke inddrager deres medarbejdere i vigtige beslutninger. Og endelig oplever mange, at de dårligt får en chance for at falde på plads i én struktur, før en ny er på vej. Det er meget vanskelige vilkår at arbejde under, fastslår Aase Riis. Også en anden tendens bekymrer DM s arbejdsmiljøkonsulent. Samarbejdet, tværfagligheden og det gode kollegaskab er altid blevet fremhævet af professionshøjskoleunderviserne som en af deres største kilder til arbejdsglæde og noget af det mest betydningsfulde for dem i forhold til at kunne levere en god undervisning. Men svarene i undersøgelsen viser, at der er kommet sprækker i solidariteten. Der er ikke længere plads til den faglige udveksling, og de usikre arbejdsvilkår medfører, at folk bliver mere koncentrerede om bare at passe deres egen butik, forklarer Aase Riis. Permanent undtagelsestilstand Lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på RUC, Henrik Lambrecht Lund, mener, at resultaterne i DM s rundspørge bør give anledning til dybe panderynker hos UC s ledelser og i undervisernes faglige organisation. Det generelle billede er skæmmet af mange sygemeldinger eller frygten for at blive det. Men det største problem er, at kontinuerligt kaos i for store doser Meget positivt Positivt Ingen påvirkning Negativt Meget negativt En manglende arbejdstidsaftale påvirker samarbejdet med mine kolleger negativt 39,6 % 34,9 % 15,1 % 10,4 % I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke SÅDAN SVAREDE DE I UNDERSØGELSEN OM STRESS: Har efter 15 års ansættelse lært ikke at lade mig påvirke af kaos. Hvordan påvirker samarbejdet med kollegerne dit arbejdsmiljø? 52,9 % Har haft et stort arbejdspres de sidste tre år og er nu begyndt at få deciderede stresssymptomer. Der er en meget fortravlet kultur på min arbejdsplads, hvor 7,4 % det lavpraktiske fylder meget. Det er svært at finde rum til faglig/pædagogisk refleksion. Jeg har ikke været stresset, men presset. Der går meget tankekraft og opmærksomhed til arbejdet, hvilket kan betyde, at det private liv ikke får den opmærksomhed, jeg kunne 30,9 % 7,8 % 1,0 % tænke mig. Jeg har været alvorligt stressramt og er nu på fleksjob og Meget Positivt Ingen Negativt Meget har lært at navigere i det turbulente arbejdsmiljø. positivt påvirkning negativt

6 52 TEMA fortsat Du kan ikke finde noget, der påvirker folk mere dybt end en svær og usikker arbejdssituation, som de ikke kan se nogen ende på. Det rører ved noget helt grundlæggende i os alle, fordi det betyder så meget for, hvordan vi får tilværelsen til at hænge sammen økonomisk, praktisk og socialt. Henrik Lambrecht Lund, lektor, Center for Arbejdslivsforskning, RUC OM DM PROFESSIONS HØJSKOLERS UNDERSØGELSE Arbejdsmiljøundersøgelsen er sendt ud til de medlemmer af DM Professionshøjskoler. 508 har svaret, hvilket giver en svarprocent på procent af dem er uddannet inden for humaniora. 77 procent arbejder som lektorer. 40 procent af besvarelserne kommer fra ansatte i aldersgruppen år. 80 procent underviser på en grunduddannelse. 28 procent af besvarelserne kommer fra medarbejdere på arbejdspladser, der har indgået en arbejdstidsaftale. 38 procent arbejder uden at have en arbejdstidsaftale. sætter underviserne i en per- både medarbejdere og lokale særlige behov i en periode. Nu ligger ikke naturligt til under- manent undtagelsestilstand, ledere også på de arbejdsplad- skal den enkelte tage sig tid viserne at have et behov for som han kalder det. ser uden mulighed for at for- og forhandle om sine egne vil- ledelse, de har jo været vant Du kan ikke finde noget, andre deres situation markant kår. Det kan føre til splid, fordi til selv at styre begivenheder- der påvirker folk mere dybt til det bedre, pointerer ar- det ikke opleves som retfær- ne i undervisningslokalet og end en svær og usikker ar- bejdsmarkedsforskeren. digt, forklarer han. i samarbejdet med deres kol- bejdssituation, som de ikke Også Henrik Lund har be- DM s arbejdsmiljøekspert, leger. DM erne skal blive me- kan se nogen ende på. Det mærket, at konflikterne mel- Aase Riis, mener, at undervi- get mere opmærksomme på at rører ved noget helt grund- lem kolleger synes at været serne på professionshøjskoler- afstemme forventninger med læggende i os alle, fordi det taget til. ne skal til at finde en ny måde deres leder og afklare opgaver betyder så meget for, hvordan Tidligere blev normerne at udnytte deres ledere på: og deres omfang, før de bli- vi får tilværelsen til at hænge udstukket kollektivt, og man I den gamle seminariekul- ver presset for langt ud, siger sammen økonomisk, praktisk planlagde i fællesskab og for- tur var ledelsen en flink fyr, Aase Riis. og socialt. Og selv om mang- holdt sig elastisk til tiden. og samarbejdet forløb of- len på ressourcer er blevet ty- Man kunne i en medarbejder- test nemt, fordi cheferne selv deliggjort på de UC er, der har gruppe tage individuelle hen- havde været begejstrede lek- en arbejdstidsaftale, så står syn til en kollega, der havde torer, før de blev ledere. Det

7 53 Når der skæres i den administrative tid, i vejledningstiden og på sigt måske også i forberedelsestiden, så oplever jeg det som en manglende forståelse for mit arbejde, ja en form for disrespekt. Lise Andersen Trénel er lektor på VIA UC i Aarhus. Fordybelsen er i fare Citronen er blevet presset lige lidt ekstra flere gange, i de seks år Lise Andersen Trénel har arbejdet som lektor på VIA UC i Aarhus. Hun må ofte tage en rolig søndag derhjemme til hjælp for at nå det, hun skal. Implementeringen af den nye læreruddannelse sker, samtidig med at Lise Andersen Trénel og hendes kolleger i VIA UC står uden en lokal arbejdstidsaftale 1. januar. En ordentlig mundfuld, når man ikke kender rammerne for sit arbejde på den anden side af jul. Citronen bliver presset lidt mere hele tiden. Et godt eksempel er, at tiden til at læse og vurdere en bacheloropgave på 35 sider nu er skåret ned til en time. Det er ganske enkelt for lidt tid, hvis det skal gøres ordentligt. Sidste år blev der skåret i den tid, vi har til administration, mails osv, siger den 38-årige psykologuddannede lektor. Når der skæres i den administrative tid, i vejledningstiden og på sigt måske også i forberedelsestiden, så oplever jeg det som en manglende forståelse for mit arbejde, ja en form for disrespekt. Hun understreger, at hun elsker sit arbejde, og at det ikke må lyde, som om hun klynker. Dagligt føler Lise Andersen Trénel sig beriget af samværet med de studerende og med kolleger, som er kloge og dygtige og ved en masse om andet end det, hun selv er uddannet i. Men det er ofte svært at finde tid til at mødes og lave konkrete aftaler om undervisning, for vi arbejder både i videnscentre, på diplomuddannelsen, med eftervidereuddannelse og her på stedet. Der er svimlende meget logistik, der skal gå op. Jeg har personligt brugt alt mit krudt de dage, hvor jeg har seks sammenhængende undervisningstimer. Foråret med eksamen er også meget presset. Vi har studerende til eksamen og er samtidig censor. Derfor tager jeg weekender i brug i den periode for også at passe mit andet arbejde, forklarer Lise Andersen Trénel. Arbejder i weekenden Også uden for eksamensperioden har hun været nødt til at strukturere sit arbejde, så hun tager søndagen til hjælp. Det er min chance for at kunne fordybe mig i fred og ro. Jeg nyder de søndage, men synes samtidig, det vidner om, at arbejdsbyrden i perioder er alt for stor, når jeg er nødt til at indrette mig, så jeg bruger en fridag. Især fordi det ikke er en undtagelse, men snarere reglen, konstaterer VIA-lektoren. Selvledelse er en udfordring i et kaldsarbejde som hendes. Og når arbejdstidsaftalen udløber, skal hendes ærekære og ansvarsfulde kolleger passe ekstra meget på ikke at blive overbelastede, mener Lise Andersen Trénel: Jeg ville ønske, at vores ledelse ville kæmpe for vores forberedelsestid oppe i hierarkiet, gøre opmærksom på vores arbejdes særlige karakter og udfordring og på, at selvstændig og fælles kollegial fordybelse er hele fundamentet i god uddannelse. Det stærke samarbejde og den tværfaglige udveksling, som traditionelt har holdt os undervisere dygtige, kloge og skarpe, lider åndenød. Og det kan gøre mig så vred nogle gange, at vi ikke står mere sammen om at værne om noget så vigtigt som vores gode uddannelseskvalitet.

8 54 TEMA fortsat Frank Jensen er arbejdsmiljøkonsulent for 55 kolleger på læreruddannelsen under UC Lillebælt. For mange Excelark og sprækker i kollegaskabet Konkurrence mellem kolleger er et nyt parameter, som underviserne må forholde sig til på læreruddannelsen i Odense. Og så er de 55 medarbejdere nu nødt til at trække et nummer for at komme i kø til at tale med deres personaleleder. Vi har stejlet meget over alle de regneark, som arbejdstidsregistreringen medfører. Selv skal jeg fx opgøre min tid i forskellige kategorier. Frank Jensen er arbejdsmiljøkonsulent for 55 kolleger på læreruddannelsen under UC Lillebælt. Han er også selv i perioder ekstremt presset af et stort arbejdsansvar, kolossale omvæltninger og en uklar prioritering af opgaver og tid, som han selv skal prøve at hitte rede i. Årets start har været helt uoverskuelig. Jeg har selv mærket stresssymptomer som søvnbesvær og hukommelsesproblemer. Fordi jeg er arbejdsmiljørepræsentant, ved jeg, at rigtig mange af mine kolleger døjer med lignende problemer. Og jeg oplever, at dårlig trivsel bliver mere og mere udbredt til trods for at vi har de bedste intentioner. Frank Jensen har arbejdet som lektor på UC Lillebælt i 13 år. Dette år har adskilt sig ved, at han og kollegerne har skullet implementere tre nye store forandringsprocesser på en gang. I en overgangsperiode har man kørt to uddannelser parallelt. Den nye uddannelse kræver, at medarbejderne tænker radikalt anderledes. Derudover skal underviserne indarbejde en ny studieaktivitetsmodel, og oveni skal de overgå til en ny arbejdstidsregistrering, for UC Lillebælts vedkom-

9 55 mende på vilkår, der er ensidigt dikteret af ledelsen. Vi har stejlet meget over alle de regneark, som arbejdstidsregistreringen medfører. Selv skal jeg fx opgøre min tid i forskellige kategorier. Når der er sygdom, eller når en tidsplan skrider, rejser det en hel del spørgsmål. Køen er lang foran vores personaleleders kontor, men man må nærmest trække et nummer, selv om man står med et akut behov, forklarer Frank Jensen. Sprækker i solidariteten Men tidsregistreringen er ikke kun negativ, vurderer han. Jeg har fået et meget bedre overblik. Jeg er i den grad blevet klar over, hvor lang en arbejdsuge jeg ofte har. Også for lang. Jeg har haft nogle gode samtaler med min leder om rammerne for mit arbejde, men jeg har stadig svært ved at gennemskue, på hvilket grundlag en ressource til en opgave bliver tildelt, siger Frank Jensen. En ny tendens, som arbejdsmiljørepræsentanten med stor beklagelse har set snige sig ind på en ellers god arbejdsplads, er konkurrencen mellem kolleger. Det er klart, at der opstår et skisma, når folk registrerer opgaver og arbejdstid. Der kan være unge nyansatte kolleger, som ikke vil fremstå som besværlige eller være dem, der slår bremsen i, og derfor undlader at registrere deres egentlige tidsforbrug. I den anden ende kan der være garvede medarbejdere, som også kan være nervøse for at virke trætte eller på tværs. Der går klart lidt sprækker i solidariteten, fordi vi skal tænke i faktisk tid. Vi bliver mindre tilbøjelige til at løfte i flok og mere optagede af at vogte på hinanden og passe på os selv, vurderer Frank Jensen. Der findes håndtag at dreje på, hvis man vil gøre noget godt for arbejdsmiljøet i UC Lillebælt, mener arbejdsmiljørepræsentanten i Odense. Vi må have en pause fra nye strukturer og organisationsforandringer og reformer af uddannelserne. Vi har i de senere år ikke nået at få tingene til at glide, førend vi er blevet dirigeret i en ny retning. Det går mange dygtige kolleger ned på, understreger Frank Jensen. Den lokale DM-klub har også vist sig som et godt redskab til at skabe åbenhed omkring tidsregistrering og forvaltning af de tildelte ressourcer. Vi har haft adskillige møder i klubregi, hvor vi har diskuteret, hvordan vi med størst rimelighed kan agere i det nye system. Åbenhed og transparens er nødvendigt, hvis vi skal bevare det gode sammenhold. VALG TIL BESTYRELSEN En engageret bestyrelse med den stærkest mulige repræsentation fra så mange professionsuddannelser som muligt. Sådan lyder ønsket fra både formand og næstformand i landsklubbestyrelsen for DM Professionshøjskoler, som skal på valg til november. Hans Beksgaard, der har været formand siden 2008, genopstiller til posten. Han er valgt på listen for læreruddannelsen og andre professionsuddannelser og betegner sig som værende drevet af fagpolitisk engagement og visioner for DM s fremtid. Behovet for en stærk fagforeningsprofil og støtte til medlemmer og tillidsrepræsentanter er større end nogensinde. Udfordringerne er mange og store, og derfor er det vigtigt med stor valgdeltagelse, så bestyrelsens mandat bliver så klart som overhovedet muligt, siger Hans Beksgaard. Også Helle Waagner, der har været næstformand i den forgangne periode, opfordrer varmt sine kolleger på professionshøjskolerne til at udøve deres demokratiske indflydelse. Helle Waagner, der til daglig er lektor på Pædagoguddannelsen UC Lillebælt, er især optaget af kvalitet i uddannelserne, som uløseligt hænger sammen med arbejdsvilkårene for underviserne. Valget afholdes, elektronisk eller per brev, i perioden 19. november til den 10. december.

Undersøgelse af professionshøjskoleansattes arbejdsmiljø. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse af professionshøjskoleansattes arbejdsmiljø. Sammenfatningsrapport Undersøgelse af professionshøjskoleansattes arbejdsmiljø Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 86% (N=442)Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 283 Mand 159 Svar i alt 442 3 Er du: 25 2 15 283 1 159 5 Kvinde

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

APV 2014. APV-rapport 2014. Ergoterapeutuddannelsen. Udarbejdet af HR og Kommunikation

APV 2014. APV-rapport 2014. Ergoterapeutuddannelsen. Udarbejdet af HR og Kommunikation APV 2014 APV-rapport 2014 Ergoterapeutuddannelsen Udarbejdet af HR og Kommunikation Resultat af undersøgelsen af det fysiske arbejdsmiljø 1.1. Forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der fungerer godt Fast

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Samlet APV-rapport. Udarbejdet af HR og Kommunikation Januar 2015

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Samlet APV-rapport. Udarbejdet af HR og Kommunikation Januar 2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Samlet APV-rapport 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Januar 2015 1. Indledning Denne rapport indeholder det generelle resultat af arbejdspladsvurderingen (APV en) 2014.

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013.

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013. FOA Kampagne og Analyse 16. august 2013 Det siger FOAs medlemmer om konflikter på arbejdspladsen FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstid 2015

Undersøgelse af arbejdstid 2015 Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten?

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Oplæg af Kirstine Rechendorff, Ennova Ennova A/S Hvorfor engagement? - fordi det er win-win For virksomheden: For medarbejderen: Fastholde medarbejderne

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm

Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm En fortælling om udviklingen af Socialpædagogernes arbejdsmiljøstrategi. Og hvordan kommer vi fra ord til handling? men først et lille citat vi er hinandens arbejdsmiljø.

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Stress. - Hvad er særligt for det psykiske arbejdsmiljø på skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner

Stress. - Hvad er særligt for det psykiske arbejdsmiljø på skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner Torsdag den 28. april 2016 Gitte Daugaard, Chefkonsulent Stress - Hvad er særligt for det psykiske arbejdsmiljø på skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner Hvad er Stress? Den enkeltes oplevelse

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d. 8. november 2012 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? Det er nu to år siden, arbejdsmiljøreformen trådte i kraft. 3F satte sig for at undersøge, om reformen har påvirket arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

AMR/FTR temadag. AMR/FTR Temadag d. 3. februar

AMR/FTR temadag. AMR/FTR Temadag d. 3. februar AMR/FTR temadag AMR/FTR Temadag d. 3. februar 2015 1 Dagens program 9.30-10.30 Velkomst & oplæg om SL s arbejdsmiljøstrateg og den lokale indsats 10.30-10.45 Pause 10.45-12.15 Forebyg mobning ved Stig

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere