dm professionshøjskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm professionshøjskoler"

Transkript

1 dm professionshøjskoler NR NOVEMBER 2013 Organisationsforandringer og mangelfuld ledelse stresser underviserne 49 Fordybelsen er i fare 53 For mange Excelark og sprækker i kollegaskabet 54 Valg til sektorbestyrelsen 55 Det føles i øjeblikket, som om man arbejder som hver sin lille virksomhed tema om undervisernes psykiske arbejdsmiljø

2 48 af Hans Beksgaard, formand for DM s professionshøjskoler Et ustruktureret limbo DM Professionshøjskoler har denne gang valgt at lave et temanummer om arbejdsmiljø. Journalisterne har lavet deres egen spørgeskemaundersøgelse, som danner baggrund for de artikler og interviews, som du kan læse i bladet. Omfanget og karakteren af problemerne med arbejdsmiljø er på mange måder både overraskende og chokerende, og det er alarmerende, at væsentligt over halvdelen af underviserne ifølge DM s undersøgelse føler sig stressede. Det er bemærkelsesværdigt, at organisationsforandringer, dårlig ledelse og uklar eller manglende prioritering af opgaver regnes for at være årsag til de værste stressproblemer. Professionshøjskolerne blev oprettet i 2008 for at løse en række problemer i undervisningssektoren, som hverken seminarierne eller CVU erne havde været i stand til. I de forløbne knap seks år er der gennemført omfattende omstruktureringer for at få grunduddannelserne til at spille bedre sammen og for at få bedre sammenhæng mellem undervisning og professionsrettet forskning. Her har professionshøjskolerne fokuseret på at indfri samfundets forventninger til forandring og nytænkning. Midlerne til at opnå de mål har fra dag ét været styrket ledelse og omstruktureringer. Undersøgelsen peger på, at den afprøvede ledelsesdiskurs har sin pris, og at det er på tide at finde andre ledelsesforståelser. At grundlæggende problemer i uddannelsessektoren ikke løses ved at lave et nyt ledelseslag eller udøve mere ledelse tænkt i en selvrefererende ledelsesdiskurs, men kun ved at gå i dialog med underviserne om at skabe mere fokus og afgrænse arbejdsopgaverne i stedet for at løbe rundt med et budskab om, at alting er spændende og udfordrende, og har du ikke osse lyst til det? Undersøgelsen peger på, at professionshøjskolerne ikke er lykkedes med at skabe et arbejdsmiljø, hvor engagement og fleksibilitet spiller sammen med tillid og dialog. Tværtimod beskriver svarene et scenarie, hvor manglende ledelseskompetencer resulterer i et ustruktureret og invaliderende limbo. Det er godt, at Uddannelsesministeriet investerer i kompetenceudvikling af ledelse. Det springende punkt bliver blot, om kompetenceudvikling fokuserer på dialog ud fra en mere klassisk forståelse som viljen og evnen til at ændre egne forestillinger og handlinger ud fra en intention om at tilgodese modpartens interesser og synspunkter. Om ledelsen får redskaber til at fokusere på at skabe et fleksibelt, udfordrende og trygt arbejdsmiljø, der kan genskabe en tradition for kollegialt samarbejde. Om den nye ledelse er i stand til at gå i dialog med medarbejderne om at afgrænse og fokusere arbejdsopgaverne, så underviserne udvikler sig sammen med kolleger, ledelse og studerende i et trygt og frugtbart miljø. For det er vel ikke muligt at forestille sig kompetenceudvikling i at afprøve grænser for andres comfortzone på den måde, at ledelsen skal have redskaber til at presse rytterne til præstationer ud over deres naturlige evner. At reducere en dansk dannelsestradition til et dansk cykelhold vil være noget af et paradigmeskift. dm professionshøjskoler er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på professionshøjskoler. Redaktionen: Hanne Schneider, Helle Waagner, Kristian Horslund, Hans Beksgaard Redaktionssekretær: Pernille Siegumfeldt Forside-illustration: Simon Væth

3 TEMA skrevet af Pernille Siegumfeldt illustration: Simon Væth 49 Organisationsforandringer og mangelfuld ledelse stresser underviserne Den årelange linde strøm af organisationsforandringer og dårlig ledelse er de primære årsager til, at langt over halvdelen af professionshøjskolernes undervisere oplever at være stressede i hverdagen. Arbejdsmiljøet er så ringe, at det er begyndt at slide på kollegaskabet, viser ny undersøgelse fra DM. Forårets trivselsmålinger og den fremtidige opgavefor- uddannelsesinstitution, UCC, være en af de største stress- på en række professionshøj- deling. har indgået en ny aftale om faktorer, mens dårlig ledel- skoler dokumenterede, at En helt ny rundspørge, som arbejdstid og opgaver, som se og uklar eller manglende der var store problemer med DM Professionshøjskoler har både medarbejdere og ledelse prioritering af opgaver regnes det psykiske arbejdsmiljø. lavet blandt sektorens godt har tiltrådt. blandt de værste stressudlø- Målingerne inden sommer medlemmer, viser, at Næsten 58 procent af pro- sere for henholdsvis 46 pro- blev lavet i forbindelse med usikkerheden kun er vokset fessionshøjskoleunderviserne cent og 39 procent af under- opsigelsen af underviser- siden. angiver i DM s undersøgelse, viserne. nes hidtidige arbejdstidsaftaler. Usikkerheden blandt Undersøgelsen, som 36 procent af de DM ere har be- at de i høj grad eller nogen grad føler sig stressede i hver- Hårdt slid underviserne var derfor stor svaret, er lavet i oktober på et dagen. 53 procent anser orga- Aase Riis er DM s konsulent omkring både arbejdstiden tidspunkt, hvor kun en enkelt nisationsforandringer for at med professionshøjskole- Hvad anser du for at være dine største stressfaktorer? (sæt evt. flere krydser). 53,6 % 38,9 % 39,4 % 45,9 % 35,2 % 43,0 % 19,7 % 24,6 % 22,8 % 23,3 % Arbejdets At skabe Uklar/ Dårlig Mange Egne Egne Organisa- Nedskæringer Andet karakter sammen- manglende ledelse afbrydelser i kvalitets- ambi- tions- hæng mellem prioritering løbet krav tioner forandringer arbejde og af opgaver af en dag privatliv

4 50 TEMA fortsat 32,9% 9,1% 8,5% Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? 49,4% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke undervisernes arbejdsmiljø som sit speciale. Hun er ikke overrasket over, at de organisationsændringer, som på snart 20. år bliver væltet ned over medarbejderne, slider hårdt. Nye opgaver, nye chefer, nye kolleger med jævne mellemrum. Dertil markante uddannelsesrevisioner på både lærer- og pædagoguddannelserne. Og oveni for langt de flestes vedkommende opsigelsen af en aftale, der har præciseret arbejdstid og opgaver. Det er nogle energislugende og til tider komplicerede omstillingsprocesser, medarbejderne trækkes igennem. Meget er strukturelt betinget, men lige så meget skyldes omstændigheder, man godt kan påvirke, i hvert fald på ledelsesniveau. Fx får personaleledelsen slet ikke den nødvendige opmærksomhed. Dertil kommer, at de øverste ledelser SÅDAN SVAREDE DE I UNDER- SØGELSEN OM LEDELSE: Det er ikke muligt at gennemskue, på hvilket grundlag ledelsen tildeler ressourcer. Den ved ikke, hvad der ligger i en opgave, og har ikke sat sig ind i, hvad det kræver at gennemføre opgaven. Tidsregistrering er en stressfaktor, og det elektroniske system er mangelfuldt og tungt at betjene. Jeg stoler på min leder og ser ikke forskellige interesser. I mine øjne SKAL der ikke laves fagforeningskamp. Det er bare så uværdigt, den måde vi bliver behandlet på FY. SÅDAN SVAREDE DE I UNDERSØGELSEN OM KOLLEGASKAB: Der bruges meget energi på at tale om forhold, der ikke er produktive rent arbejdsmæssigt. Der er ikke den samme lyst til samarbejdet begrundet i manglende tid. Det føles i øjeblikket, som om man arbejder som hver sin lille virksomhed. Det bliver alles kamp mod alle, og de med de bedste talegaver vil få bedre vilkår end andre. Kollegerne er det eneste, der gør, at man holder hovedet højt. Kolleger er begyndt at snyde med fælles opgavevaretagelse og bagtale hinanden over for ledelsen. Når krybben er tom. En manglende arbejdstidsaftale betyder konstant usikkerhed og evig forhandling energi, der i stedet kunne være brugt på mit egentlige arbejde. Jeg har aldrig været udsat for rigid kontrol. Min oplevelse er at (top-)ledelsen helt har dekoblet sig de medarbejdere, de leder.

5 51 Meget er strukturelt betinget, men lige så meget skyldes omstændigheder, man godt kan påvirke, i hvert fald på ledelsesniveau. Fx får personaleledelsen slet ikke den nødvendige opmærksomhed. Hvordan påvirker samarbejdet med ledelsen dit arbejdsmiljø? 34 % 31,0 % 16,8 % 10,6 % 7,6 % Aase Riis, Arbejdsmiljøkonsulent i DM på UC erne oftest ikke inddrager deres medarbejdere i vigtige beslutninger. Og endelig oplever mange, at de dårligt får en chance for at falde på plads i én struktur, før en ny er på vej. Det er meget vanskelige vilkår at arbejde under, fastslår Aase Riis. Også en anden tendens bekymrer DM s arbejdsmiljøkonsulent. Samarbejdet, tværfagligheden og det gode kollegaskab er altid blevet fremhævet af professionshøjskoleunderviserne som en af deres største kilder til arbejdsglæde og noget af det mest betydningsfulde for dem i forhold til at kunne levere en god undervisning. Men svarene i undersøgelsen viser, at der er kommet sprækker i solidariteten. Der er ikke længere plads til den faglige udveksling, og de usikre arbejdsvilkår medfører, at folk bliver mere koncentrerede om bare at passe deres egen butik, forklarer Aase Riis. Permanent undtagelsestilstand Lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på RUC, Henrik Lambrecht Lund, mener, at resultaterne i DM s rundspørge bør give anledning til dybe panderynker hos UC s ledelser og i undervisernes faglige organisation. Det generelle billede er skæmmet af mange sygemeldinger eller frygten for at blive det. Men det største problem er, at kontinuerligt kaos i for store doser Meget positivt Positivt Ingen påvirkning Negativt Meget negativt En manglende arbejdstidsaftale påvirker samarbejdet med mine kolleger negativt 39,6 % 34,9 % 15,1 % 10,4 % I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke SÅDAN SVAREDE DE I UNDERSØGELSEN OM STRESS: Har efter 15 års ansættelse lært ikke at lade mig påvirke af kaos. Hvordan påvirker samarbejdet med kollegerne dit arbejdsmiljø? 52,9 % Har haft et stort arbejdspres de sidste tre år og er nu begyndt at få deciderede stresssymptomer. Der er en meget fortravlet kultur på min arbejdsplads, hvor 7,4 % det lavpraktiske fylder meget. Det er svært at finde rum til faglig/pædagogisk refleksion. Jeg har ikke været stresset, men presset. Der går meget tankekraft og opmærksomhed til arbejdet, hvilket kan betyde, at det private liv ikke får den opmærksomhed, jeg kunne 30,9 % 7,8 % 1,0 % tænke mig. Jeg har været alvorligt stressramt og er nu på fleksjob og Meget Positivt Ingen Negativt Meget har lært at navigere i det turbulente arbejdsmiljø. positivt påvirkning negativt

6 52 TEMA fortsat Du kan ikke finde noget, der påvirker folk mere dybt end en svær og usikker arbejdssituation, som de ikke kan se nogen ende på. Det rører ved noget helt grundlæggende i os alle, fordi det betyder så meget for, hvordan vi får tilværelsen til at hænge sammen økonomisk, praktisk og socialt. Henrik Lambrecht Lund, lektor, Center for Arbejdslivsforskning, RUC OM DM PROFESSIONS HØJSKOLERS UNDERSØGELSE Arbejdsmiljøundersøgelsen er sendt ud til de medlemmer af DM Professionshøjskoler. 508 har svaret, hvilket giver en svarprocent på procent af dem er uddannet inden for humaniora. 77 procent arbejder som lektorer. 40 procent af besvarelserne kommer fra ansatte i aldersgruppen år. 80 procent underviser på en grunduddannelse. 28 procent af besvarelserne kommer fra medarbejdere på arbejdspladser, der har indgået en arbejdstidsaftale. 38 procent arbejder uden at have en arbejdstidsaftale. sætter underviserne i en per- både medarbejdere og lokale særlige behov i en periode. Nu ligger ikke naturligt til under- manent undtagelsestilstand, ledere også på de arbejdsplad- skal den enkelte tage sig tid viserne at have et behov for som han kalder det. ser uden mulighed for at for- og forhandle om sine egne vil- ledelse, de har jo været vant Du kan ikke finde noget, andre deres situation markant kår. Det kan føre til splid, fordi til selv at styre begivenheder- der påvirker folk mere dybt til det bedre, pointerer ar- det ikke opleves som retfær- ne i undervisningslokalet og end en svær og usikker ar- bejdsmarkedsforskeren. digt, forklarer han. i samarbejdet med deres kol- bejdssituation, som de ikke Også Henrik Lund har be- DM s arbejdsmiljøekspert, leger. DM erne skal blive me- kan se nogen ende på. Det mærket, at konflikterne mel- Aase Riis, mener, at undervi- get mere opmærksomme på at rører ved noget helt grund- lem kolleger synes at været serne på professionshøjskoler- afstemme forventninger med læggende i os alle, fordi det taget til. ne skal til at finde en ny måde deres leder og afklare opgaver betyder så meget for, hvordan Tidligere blev normerne at udnytte deres ledere på: og deres omfang, før de bli- vi får tilværelsen til at hænge udstukket kollektivt, og man I den gamle seminariekul- ver presset for langt ud, siger sammen økonomisk, praktisk planlagde i fællesskab og for- tur var ledelsen en flink fyr, Aase Riis. og socialt. Og selv om mang- holdt sig elastisk til tiden. og samarbejdet forløb of- len på ressourcer er blevet ty- Man kunne i en medarbejder- test nemt, fordi cheferne selv deliggjort på de UC er, der har gruppe tage individuelle hen- havde været begejstrede lek- en arbejdstidsaftale, så står syn til en kollega, der havde torer, før de blev ledere. Det

7 53 Når der skæres i den administrative tid, i vejledningstiden og på sigt måske også i forberedelsestiden, så oplever jeg det som en manglende forståelse for mit arbejde, ja en form for disrespekt. Lise Andersen Trénel er lektor på VIA UC i Aarhus. Fordybelsen er i fare Citronen er blevet presset lige lidt ekstra flere gange, i de seks år Lise Andersen Trénel har arbejdet som lektor på VIA UC i Aarhus. Hun må ofte tage en rolig søndag derhjemme til hjælp for at nå det, hun skal. Implementeringen af den nye læreruddannelse sker, samtidig med at Lise Andersen Trénel og hendes kolleger i VIA UC står uden en lokal arbejdstidsaftale 1. januar. En ordentlig mundfuld, når man ikke kender rammerne for sit arbejde på den anden side af jul. Citronen bliver presset lidt mere hele tiden. Et godt eksempel er, at tiden til at læse og vurdere en bacheloropgave på 35 sider nu er skåret ned til en time. Det er ganske enkelt for lidt tid, hvis det skal gøres ordentligt. Sidste år blev der skåret i den tid, vi har til administration, mails osv, siger den 38-årige psykologuddannede lektor. Når der skæres i den administrative tid, i vejledningstiden og på sigt måske også i forberedelsestiden, så oplever jeg det som en manglende forståelse for mit arbejde, ja en form for disrespekt. Hun understreger, at hun elsker sit arbejde, og at det ikke må lyde, som om hun klynker. Dagligt føler Lise Andersen Trénel sig beriget af samværet med de studerende og med kolleger, som er kloge og dygtige og ved en masse om andet end det, hun selv er uddannet i. Men det er ofte svært at finde tid til at mødes og lave konkrete aftaler om undervisning, for vi arbejder både i videnscentre, på diplomuddannelsen, med eftervidereuddannelse og her på stedet. Der er svimlende meget logistik, der skal gå op. Jeg har personligt brugt alt mit krudt de dage, hvor jeg har seks sammenhængende undervisningstimer. Foråret med eksamen er også meget presset. Vi har studerende til eksamen og er samtidig censor. Derfor tager jeg weekender i brug i den periode for også at passe mit andet arbejde, forklarer Lise Andersen Trénel. Arbejder i weekenden Også uden for eksamensperioden har hun været nødt til at strukturere sit arbejde, så hun tager søndagen til hjælp. Det er min chance for at kunne fordybe mig i fred og ro. Jeg nyder de søndage, men synes samtidig, det vidner om, at arbejdsbyrden i perioder er alt for stor, når jeg er nødt til at indrette mig, så jeg bruger en fridag. Især fordi det ikke er en undtagelse, men snarere reglen, konstaterer VIA-lektoren. Selvledelse er en udfordring i et kaldsarbejde som hendes. Og når arbejdstidsaftalen udløber, skal hendes ærekære og ansvarsfulde kolleger passe ekstra meget på ikke at blive overbelastede, mener Lise Andersen Trénel: Jeg ville ønske, at vores ledelse ville kæmpe for vores forberedelsestid oppe i hierarkiet, gøre opmærksom på vores arbejdes særlige karakter og udfordring og på, at selvstændig og fælles kollegial fordybelse er hele fundamentet i god uddannelse. Det stærke samarbejde og den tværfaglige udveksling, som traditionelt har holdt os undervisere dygtige, kloge og skarpe, lider åndenød. Og det kan gøre mig så vred nogle gange, at vi ikke står mere sammen om at værne om noget så vigtigt som vores gode uddannelseskvalitet.

8 54 TEMA fortsat Frank Jensen er arbejdsmiljøkonsulent for 55 kolleger på læreruddannelsen under UC Lillebælt. For mange Excelark og sprækker i kollegaskabet Konkurrence mellem kolleger er et nyt parameter, som underviserne må forholde sig til på læreruddannelsen i Odense. Og så er de 55 medarbejdere nu nødt til at trække et nummer for at komme i kø til at tale med deres personaleleder. Vi har stejlet meget over alle de regneark, som arbejdstidsregistreringen medfører. Selv skal jeg fx opgøre min tid i forskellige kategorier. Frank Jensen er arbejdsmiljøkonsulent for 55 kolleger på læreruddannelsen under UC Lillebælt. Han er også selv i perioder ekstremt presset af et stort arbejdsansvar, kolossale omvæltninger og en uklar prioritering af opgaver og tid, som han selv skal prøve at hitte rede i. Årets start har været helt uoverskuelig. Jeg har selv mærket stresssymptomer som søvnbesvær og hukommelsesproblemer. Fordi jeg er arbejdsmiljørepræsentant, ved jeg, at rigtig mange af mine kolleger døjer med lignende problemer. Og jeg oplever, at dårlig trivsel bliver mere og mere udbredt til trods for at vi har de bedste intentioner. Frank Jensen har arbejdet som lektor på UC Lillebælt i 13 år. Dette år har adskilt sig ved, at han og kollegerne har skullet implementere tre nye store forandringsprocesser på en gang. I en overgangsperiode har man kørt to uddannelser parallelt. Den nye uddannelse kræver, at medarbejderne tænker radikalt anderledes. Derudover skal underviserne indarbejde en ny studieaktivitetsmodel, og oveni skal de overgå til en ny arbejdstidsregistrering, for UC Lillebælts vedkom-

9 55 mende på vilkår, der er ensidigt dikteret af ledelsen. Vi har stejlet meget over alle de regneark, som arbejdstidsregistreringen medfører. Selv skal jeg fx opgøre min tid i forskellige kategorier. Når der er sygdom, eller når en tidsplan skrider, rejser det en hel del spørgsmål. Køen er lang foran vores personaleleders kontor, men man må nærmest trække et nummer, selv om man står med et akut behov, forklarer Frank Jensen. Sprækker i solidariteten Men tidsregistreringen er ikke kun negativ, vurderer han. Jeg har fået et meget bedre overblik. Jeg er i den grad blevet klar over, hvor lang en arbejdsuge jeg ofte har. Også for lang. Jeg har haft nogle gode samtaler med min leder om rammerne for mit arbejde, men jeg har stadig svært ved at gennemskue, på hvilket grundlag en ressource til en opgave bliver tildelt, siger Frank Jensen. En ny tendens, som arbejdsmiljørepræsentanten med stor beklagelse har set snige sig ind på en ellers god arbejdsplads, er konkurrencen mellem kolleger. Det er klart, at der opstår et skisma, når folk registrerer opgaver og arbejdstid. Der kan være unge nyansatte kolleger, som ikke vil fremstå som besværlige eller være dem, der slår bremsen i, og derfor undlader at registrere deres egentlige tidsforbrug. I den anden ende kan der være garvede medarbejdere, som også kan være nervøse for at virke trætte eller på tværs. Der går klart lidt sprækker i solidariteten, fordi vi skal tænke i faktisk tid. Vi bliver mindre tilbøjelige til at løfte i flok og mere optagede af at vogte på hinanden og passe på os selv, vurderer Frank Jensen. Der findes håndtag at dreje på, hvis man vil gøre noget godt for arbejdsmiljøet i UC Lillebælt, mener arbejdsmiljørepræsentanten i Odense. Vi må have en pause fra nye strukturer og organisationsforandringer og reformer af uddannelserne. Vi har i de senere år ikke nået at få tingene til at glide, førend vi er blevet dirigeret i en ny retning. Det går mange dygtige kolleger ned på, understreger Frank Jensen. Den lokale DM-klub har også vist sig som et godt redskab til at skabe åbenhed omkring tidsregistrering og forvaltning af de tildelte ressourcer. Vi har haft adskillige møder i klubregi, hvor vi har diskuteret, hvordan vi med størst rimelighed kan agere i det nye system. Åbenhed og transparens er nødvendigt, hvis vi skal bevare det gode sammenhold. VALG TIL BESTYRELSEN En engageret bestyrelse med den stærkest mulige repræsentation fra så mange professionsuddannelser som muligt. Sådan lyder ønsket fra både formand og næstformand i landsklubbestyrelsen for DM Professionshøjskoler, som skal på valg til november. Hans Beksgaard, der har været formand siden 2008, genopstiller til posten. Han er valgt på listen for læreruddannelsen og andre professionsuddannelser og betegner sig som værende drevet af fagpolitisk engagement og visioner for DM s fremtid. Behovet for en stærk fagforeningsprofil og støtte til medlemmer og tillidsrepræsentanter er større end nogensinde. Udfordringerne er mange og store, og derfor er det vigtigt med stor valgdeltagelse, så bestyrelsens mandat bliver så klart som overhovedet muligt, siger Hans Beksgaard. Også Helle Waagner, der har været næstformand i den forgangne periode, opfordrer varmt sine kolleger på professionshøjskolerne til at udøve deres demokratiske indflydelse. Helle Waagner, der til daglig er lektor på Pædagoguddannelsen UC Lillebælt, er især optaget af kvalitet i uddannelserne, som uløseligt hænger sammen med arbejdsvilkårene for underviserne. Valget afholdes, elektronisk eller per brev, i perioden 19. november til den 10. december.

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

DUS. dm professionshøjskoler. Til kamp for dannelse i uddannelsen

DUS. dm professionshøjskoler. Til kamp for dannelse i uddannelsen dm professionshøjskoler NR. 02 16. AUGUST 2013 Rum for kritisk stillingtagen 45 UCC indgår aftale om arbejdstid og opgaver 46 Tilbage til industrisamfundet 48 Ophavsretskonference og TR-seminar 49 Dannelsen

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Trivsel og APV - 2012

Trivsel og APV - 2012 Trivsel og APV - 2012 Svar angivet i % med mindre andet er nævnt INDHOLD BG kort fortalt Trivsel overordnet og fordelt på områder APV Konklusioner SVARPROCENT - APV 2009 2012 Besvarelser - styk 57 (70

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGER. Manual

AT ARBEJDE MED FORANDRINGER. Manual AT ARBEJDE MED FORANDRINGER Manual Denne manual kan hjælpe jer til at arbejde med forandringer. Den giver jer nogle bud på, hvordan forandringer og omstruktureringer skabes i respekt for trivslen på arbejdspladsen.

Læs mere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Det pædagogiske område uddannelse2002 Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Dagpleje Skab forandring som dagplejepædagog/dagplejeleder seks målrettede kursustilbud i 2002 Dagplejeområdet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere