Danske vælgere
|
|
- Vilhelm Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske vælgere En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN
2 Indholdsfortegnelse Figur- og tabelliste...3 Forord Partiernes stemmeandel og valgdeltagelse Politisk deltagelse mv Partiernes emneejerskab Vælgernes opfattelse af de vigtigste problemer mv Vælgernes opfattelse af partiernes politik Vælgernes opfattelse af det offentlige forbrug Vælgernes syn på den økonomiske udvikling Holdningsspørgsmål Økonomiske emner Værdipolitiske emner Velfærdsemner Internationale emner... 9 Politisk tillid, tro på egne evner og demokratisk tilfredshed...52 Hovedpublikationer fra det danske valgprojekt
3 Figur- og tabelliste Tabel 1: Oversigt over partiernes stemmeandel, og den samlede valgdeltagelse, ved folketingsvalgene, Figur 1: Udviklingen i politisk interesse, Figur 2: Den andel af vælgerne som har snakket om politik med bekendte i op til tre uger før valget, Figur 3: Beslutningstidspunkt for stemmeafgivelsen, Figur 4: Udviklingen i tilhørsforholdet til samfundsklasserne, Figur 5: Den andel af vælgerne som overvejede at stemme på et andet parti, Figur 6: Vælgernes sympati for de politiske partier, Figur 7: Andelen af vælgerne som er tilhænger af et politisk parti, samt styrken af forholdet, Figur 8: Hvilken regering er bedst til at sikre sociale balance i den økonomiske politik, Figur 9: Hvilken regering er bedst til at varetage Danmarks interesser i EU, Figur : Hvilken regering er bedst til at sikre miljøet, Figur 11: Hvilken regering er bedst til at sikre lov og orden, Figur 12: Hvilken regering er bedst til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed, Figur 13: Hvilken regering er bedst til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik, Figur 14: Hvilken regering er bedst til at tilgodese børnefamiliers behov, Figur 15: Hvilken regering er bedst til at sikre tilfredsstillende forhold for de ældre, Figur 16: Hvilken regering er bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen, Figur 17: Hvilken regering er bedst til at sikre en god undervisning i folkeskolen, Figur 18: Hvilken regering er bedst til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed, Figur 19: Hvilken regering er bedst til at bekæmpe arbejdsløsheden, Figur : Hvilken regering vil give det største rådighedsbeløb, Figur 21-23: Vælgernes opfattelse af hvilket problem der er det vigtigste som politikerne skal tage sig af, Figur 24: Venstre/højre placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger, Figur 25: Placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger i forhold til størrelsen af den offentlige sektor, Figur 26: Placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger i forhold til hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod, Figur 27: Placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger i forhold til graden af miljøhensyn, Figur 28: Placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger i forhold til synet på lov og orden, Figur 29: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på forsvaret, Figur : Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på sundhedsvæsenet, Figur 31: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på uddannelse, Figur 32: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på folkepension, Figur 33: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på miljøproblemer, Figur 34: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på kulturelle formål,
4 Figur 35: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på børnehaver og vuggestuer, Figur 36: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte, Figur 37: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på bistand/kontanthjælp til den enkelte, Figur 38: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på ulandsbistand, Figur 39: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på flygtninge og indvandrere, Figur : Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på hjemmehjælp, Figur 41: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på kollektiv transport, Figur 42: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på motorveje og broer, Figur 43: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på politiet, Figur 44: Vælgernes syn på udviklingen i deres økonomiske situation, i retrospektiv, Figur 45: Vælgernes syn på udviklingen i Danmarks økonomiske situation, i retrospektiv, Figur 46: Andelen som foretrækker enten A: lavere skatter, eller B: forbedring af den offentlige service, Figur 47: Andelen som foretrækker enten A: sænkning af indkomstskatten, eller B: sænkning af moms og afgifter, Figur 48: Andelen som foretrækker enten A: lavere skatter, eller B: afdrag på statsgælden, Figur 49: Andelen som foretrækker enten A: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor, eller B: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling, Figur : Andelen som fortrækker enten A: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store her i landet. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt, eller B: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes, Figur 51: Andelen som fortrækker enten A: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger, eller B: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark, Figur 52: Andelen som fortrækker enten A: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet, eller B: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu, Figur 53: Andelen som er enten enig eller uenig i at i politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse, Figur 54: Andelen som er enten enig eller uenig i at staten har for lidt kontrol med de private investeringer, Figur 55: Andelen som er enten enig eller uenig i, at i den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger, Figur 56: Andelen som er enten enig eller uenig i, at i den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser,
5 Figur 57: Andelen som er enten enig eller uenig i at ejendomsskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned, Figur 58: Andelen som er enten enig eller uenig i at overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet, Figur 59: Andelen som er enten enig eller uenig i at høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag, Figur : Andelen som er enten enig eller uenig i at flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere, Figur 61: Andelen som er enten enig eller uenig i at de muslimske lande på længere sigt udgør en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed, Figur 62: Andelen som er enten enig eller uenig i at integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde, Figur 63: Andelen som er enten enig eller uenig i at indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart, 1987/ Figur 64: Andelen som er enten enig eller uenig i at religioner fører mere konflikt med sig end fred, Figur 65: Andelen som er enten enig eller uenig i at voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag, Figur 66: Andelen som er enten enig eller uenig i at radio og TV burde tie yderliggående synspunkter ihjel, Figur 67: Andelen som er enten enig eller uenig i at det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation, Figur 68: Andelen som er enten enig eller uenig i at de grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret, Figur 69: Andelen som er enten enig eller uenig i at den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser, Figur 7: Andelen som er enten enig eller uenig i at indsatsen for at forbedre miljøet ikke må gå så vidt, at den skader erhvervslivet, Figur 71: Andelen som er enten enig eller uenig i at der på længere sigt ikke er råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag, Figur 72: Andelen som er enten enig eller uenig i at der stadig kan spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne, Figur 73: Andelen som er enten enig eller uenig i at børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter, Figur 74: Andelen som er enten enig eller uenig i at mange af de arbejdsløse reelt ikke ønsker at påtage sig et arbejde, Figur 75: Andelen som er enten enig eller uenig i at der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det, Figur 76: Andelen som er enten enig eller uenig i at mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private, Figur 77: Andelen som er enten enig eller uenig i at vi snarest bør melde os ud af NATO, Figur 78: Andelen som er enten enig eller uenig i at vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande, Figur 79: Danskernes holdning til EU, Figur 8: Andelen som er mest enig med enten A: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv, eller B: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen, Figur 81: Andelen som er enten enig eller uenig i at man i almindelighed kan stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet, Figur 82: Andelen som er enten enig eller uenig i at politik er så indviklet, at de ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår, Figur 83: Andelen som er enten enig eller uenig i, at det ikke er svært at tage stilling til politiske spørgsmål, Figur 84: Andelen som er enten enig eller uenig i, at politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge,
6 Figur 85: Andelen som er enten enig eller uenig i at politikerne gennemgående tager for lidt hensyn til hvad vælgerne mener, Figur 86: Andelen som er enten enig eller uenig i at de folk, der vil nå toppen i politik, bliver nødt til at opgive de fleste af deres principper, / Figur 87: Andelen som er enten enig eller uenig i at de ved så lidt om politik, at de egentlig ikke burde stemme, Figur 88: Andelen som er enten enig eller uenig i at de kun forstår en brøkdel når politikerne diskuterer den økonomiske politik, Figur 89: Andelen som er enten enig eller uenig i at de stoler mere på danskere end på folk fra andre lande, Figur 9: Udviklingen i tillid til andre mennesker, Figur 91: Udviklingen i tillid til danske politikere, Figur 92: Vælgernes tilfredshed med den måde demokratiet fungerer på i Danmark,
7 Forord Det danske valgprojekt har gennemført undersøgelser af vælgernes holdninger og adfærd efter hvert folketingsvalg siden En god del af de anvendte spørgsmål er gået igen hele perioden igennem, mens andre er kommet til undervejs. Fælles for en række af spørgsmål er det dermed, at det er muligt at følge udviklingen hen over årene. Valgundersøgelserne udgør således et unikt materiale til at belyse udviklingen i danske vælgeres politiske holdninger på en bred vifte af områder lige fra deres opfattelser af partierne, over holdninger til udlændinge og miljø, til ønsker om offentlige udgifter. For at øge kendskabet til og anvendelsen af dette materiale har vi i valgforskningsprojektet besluttet at samle data og fremstille de vigtigste tidsserier på en tilgængelig måde. Nærværende notat indeholder derfor 92 figurer med præsentationer af udviklingen i holdninger mv. på en lang række indikatorer, og det er håbet, at en bred kreds af interesserede vil finde notatet nyttigt. Kommentarer er mere end velkomne. Denne tredje og opdaterede udgave erstatter de to foregående. For den teknisk interesserede læser kan det nævnes, at data ikke er vejet i fremstillingen. Data er indsamlet med støtte fra bl.a. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Det frie Forskningsråd Samfund og Erhverv og Carlsbergfondet. Institut for Statskundskab Aarhus Universitet April 16 Rune Stubager stubager@ps.au.dk 7
8 1 Partiernes stemmeandel og valgdeltagelse Tabel 1: Oversigt over partiernes stemmeandel, og den samlede valgdeltagelse, ved folketingsvalgene, Procent A 37,3 25,6 29, ,3 32,9 31,6 29,3 29,8 37,4 34,6 35,9 29,1 25,8 25,5 24,8 26,3 B 14,4 11,2 7,1 3,7 5,4 5,1 5,5 6,2 5,6 3,5 4,6 3,9 5,2 9,2 5,1 9,5 4,6 C 16,7 9,2 5,5 8,5 12,5 14,5 23,4,8 19,3 16, 15, 8,9 9,1,3,4 4,9 3,4 D - 7,8 2,2 6,4 3,2 8,3 4,6 4,8 4,7 5,1 2,8 4,3 1,8 1, E 1,7 2,9 1,8 3,3 2,6 1,4 1,5,5 -, F 9,1 6, 5, 3,9 5,9 11,3 11,5 14,6 13, 8,3 7,3 7,6 6,4 6, 13, 9,2 4,2 G ,3 1,4, H ,2 <, I ,8 5, 7,5 I ,1,1 <, K1 1,4 3,6 4,2 3,7 1,9 1,1,7,9, K2 2, 4, 5,3 3,4 2,6 2,3 2,7 2,4 2, 2,3 1,9 2,5 2,3 1,7,9,8,8 L <,1 <, M , O ,4 12, 13,3 13,9 12,3 21,1 P ,2 1,9 1, P , R , S, U , V 15,6 12,3 23,3 12, 12,5 11,3 12,1,5 11,8 15,8 23,3 24, 31,2 29, 26,2 26,7 19,5 Y 1,6 1,5 2,1 2,7 3,7 2,7 2,7 1,4, Z - 15,9 13,6 14,6 11, 8,9 3,6 4,8 9, 6,4 6,4 2,4, Ø ,7 3,1 2,7 2,4 3,4 2,2 6,7 7,8 Å ,8 VD 87,2 88,7 88,2 88,7 85,6 83,2 88,4 86,7 85,7 82,8 84,3 86, 87,1 84,5 86,6 87,7 85,9 Note: A: Socialdemokratiet, B: Det Radikal e Venstre, C: Konservative, D: Centrumdemokraterne, E: Retsforbundet, F: SF, G: De Grønne, H: Det Humanistiske Parti, I1: Liberal Alliance (omfatter Ny Alliance (7)), I2: Socialistisk Arbejderparti, K1: Danmarks Kommunistiske Parti (Kommunisterne) DKP, K2: Kristendemokraterne, L: Marxistisk- Leninistisk Parti, M: Minoritetspartiet, O: Dansk Folkeparti, P1: Fælles Kurs, P2: P: Pensionist Partiet, R: Arbejderpartiet KAP, S: Slesvigsk Parti, U: Demokratisk Fornyelse, V: Venstre, Y: Venstresocialisterne, Z: Fremskridtspartiet, Ø: Enhedslisten, Å: Alternativet, VD: Valgdeltagelse Kilde: 8
9 2 Politisk deltagelse mv. Figur 1: Udviklingen i politisk interesse, Interesseret i politik Note: Baseret på spørgsmålet Ville De sige, at De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt, eller slet ikke interesseret i politik?. I enkelte år er spørgsmålsformuleringen anderledes end ovenstående. Andelen som er interesseret i politik, består af de respondenter som har tilkendegivet at de er enten meget eller noget interesseret i politik. Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=29472 Figur 2: Den andel af vælgerne som har snakket om politik med bekendte i op til tre uger før valget, Har snakket med familie Har snakket med venner Har snakket med kolleger Har ikke snakket om politik Note: Baseret på spørgsmålet Snakkede du, de sidste tre uger op til valget, om politik med nogen i din nærmeste familie, med nogle af dine venner eller med nogle af dine kollegaer? I enkelte år er spørgsmålsformuleringen anderledes end ovenstående. Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
10 Figur 3: Beslutningstidspunkt for stemmeafgivelsen, Baseret på spørgsmålet Hvornår besluttede du at stemme som du gjorde?. Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Vidste det allerede før valgkampen I de sidste dage før valget Tidligere i valgkampen Figur 4: Udviklingen i tilhørsforholdet til samfundsklasserne, Tilhører en samfundsklasse Tilhører arbejderklassen Tilhører middelklassen Note: Baseret på spørgsmålet Føler De selv, at De tilhører en bestemt samfundsklasse? og Hvilken samfundsklasse er det?. Spørgsmålene er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 15. N=122.
11 Andel i pocent Figur 5: Den andel af vælgerne som overvejede at stemme på et andet parti, Overvejede at stemme på et andet parti Note: Baseret på spørgsmålet Tænkte du på at stemme på et andet parti? Hvilket?. Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=248. Figur 6: Vælgernes sympati for de politiske partier, A B C F O V Ø Note: Baseret på spørgsmålet Nu skal det handle om, hvad du mener om de enkelte politiske partier. Placer venligst de enkelte partier på en skala fra til. O indikerer den laveste grad af sympati for partiet og den højeste grad af sympati. Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. Socialdemokratiet N=21592, Radikale Venstre 795, Konservative N=9, SF N=856, Dansk Folkeparti N=14178, Venstre N=21466, Liberal Alliance N=7453, Enhedslisten N=14399, Alternativet N=1714. Å 11
12 Figur 7: Andelen af vælgerne som er tilhænger af et politisk parti, samt styrken af forholdet, Betragter sig selv som tilhænger af et parti Stærkt overbevist tilhænger Note: Baseret på spørgsmålene Betragter du dig selv som f.eks. socialdemokrat, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler du dig ikke som tilhænger af et bestemt parti? og Betragter du dig selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? Spørgsmålene er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1984, 199, 1994, 1, 5, 7,11, 15. N=
13 3 Partiernes emneejerskab Figur 8: Hvilken regering er bedst til at sikre sociale balance i den økonomiske politik, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? - til at sikre den sociale balance i den økonomiske politik. Spørgsmålet er stillet i 199, 1994, 5, 7. N= 83. Figur 9: Hvilken regering er bedst til at varetage Danmarks interesser i EU, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? - til at varetage Danmarks interesser i EU. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
14 Figur : Hvilken regering er bedst til at sikre miljøet, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? - til at sikre miljøet. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 11: Hvilken regering er bedst til at sikre lov og orden, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? - til at sikre lov og orden. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
15 Figur 12: Hvilken regering er bedst til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? - til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 13: Hvilken regering er bedst til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? - til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik. Spørgsmålet er stillet i 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
16 Figur 14: Hvilken regering er bedst til at tilgodese børnefamiliers behov, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? - til at tilgodese børnefamiliers behov. Spørgsmålet er stillet i 1998, 1, 5, 7. N= 989. Figur 15: Hvilken regering er bedst til at sikre tilfredsstillende forhold for de ældre, Socialdemokratisk ledet regering 34 Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? til at sikre tilfredsstillende forhold for de ældre. Spørgsmålet er stillet i 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
17 Figur 16: Hvilken regering er bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen. Spørgsmålet er stillet i 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 17: Hvilken regering er bedst til at sikre en god undervisning i folkeskolen, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? til at sikre en god undervisning i folkeskolen. Spørgsmålet er stillet i 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
18 Andel i proncent Figur 18: Hvilken regering er bedst til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed. Spørgsmålet er stillet i 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 19: Hvilken regering er bedst til at bekæmpe arbejdsløsheden, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvem du mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? til at bekæmpe arbejdsløsheden. Spørgsmålet er stillet i 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
19 Figur : Hvilken regering vil give det største rådighedsbeløb, Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Note: Baseret på spørgsmålet Hvilken regering tror du, ville give dig selv flest penge til rådighed?. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
20 4 Vælgernes opfattelse af de vigtigste problemer mv. Figur 21: Vælgernes opfattelse af hvilket problem der er det vigtigste som politikerne skal tage sig af, Økonomi Arbejdsmar ked Velfærdssta ten generelt Flygtninge Miljø og Energi Note: Baseret på spørgsmålet Hvilke problemer du mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987, 1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=25. Figur 22: Vælgernes opfattelse af hvilket problem der er det vigtigste som politikerne skal tage sig af, Politik Erhverv Ældre Sundhed Bolig EU Note: Baseret på spørgsmålet Hvilke problemer du mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987, 1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=25.
21 Figur 23: Vælgernes opfattelse af hvilket problem der er det vigtigste som politikerne skal tage sig af, Forsvaret Trafik Kriminalitet Udenrigspoli tik Moral og værdier Andre svar Note: Baseret på spørgsmålet Hvilke problemer du mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987, 1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=25. 21
22 5 Vælgernes opfattelse af partiernes politik Figur 24: Venstre/højre placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger, Note: Baseret på spørgsmålet I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere dig selv og de enkelte partier på denne skala?. indikerer den mest venstreorienterede placering, og den mest højreorienterede. Spørgsmålet er stillet i 1979, 1981, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. Gns. Vælger N= 22742, Socialdemokratiet N=162, Radikale Venstre N=1473, Konservative N=15879, SF N=15819, Liberal Alliance N=754, Dansk Folkeparti N=133, Venstre N=16128, Enhedslisten N=14449, Alternativet N=1447. Figur 25: Placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger i forhold til størrelsen af den offentlige sektor, Note: Baseret på spørgsmålet Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Hvor omtrent vil du placere?. 1 indikerer at udgifterne må sættes kraftigt i vejret, og 5 at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. Gns. Vælger N=14411, Socialdemokratiet N=13989, Radikale Venstre N=167, Konservative N=13378, SF N=132, Liberal Alliance N= 6463, Dansk Folkeparti N=12936, Venstre N=1387, Enshedslisten N=126, Alternativet N= A B C F I O V Ø Å A B C F I O V Ø Å Gns. vælger Gns. vælger 22
23 Figur 26: Placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger i forhold til hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod, Gns vælger Note: Baseret på spørgsmålet Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Hvor omtrent vil du placere?. 1 indikerer at Danmark skal tage imod mange flere flygtninge end nu, og 5 at Danmark skal tage imod langt færre flygtninge end nu. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. Gns.vælger: 15671, Socialdemokratiet N=14989, Radikale Venstre N=13958, Konservative N=14322, SF N=14166, Liberal Alliance N=6569, Dansk Folkeparti N=13513, Venstre N=14926, Enhedslisten N=13223, Alternativet N=1165. Figur 27: Placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger i forhold til graden af miljøhensyn, Note: Baseret på spørgsmålet Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. Hvor omtrent vil du placere?. 1 indikerer den mest grønne politik, og 5 den mindst grønne politik. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. Gns.vælger N=15392, Socialdemokratiet N=14563, Radikale Venstre N=13774, Konservative N=139, SF N=113, Liberal Alliance N=6184, Dansk Folkeparti N= 11773, Venstre N=14289, Enhedslisten N=133, Alternativet N= A B C F I O V Ø Å A B C F I O V Ø Å Gns. vælger 23
24 Figur 28: Placering af de politiske partier og den gennemsnitlige vælger i forhold til synet på lov og orden, Note: Baseret på spørgsmålet Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. 1 står for de partier som går ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere, og 5 står for de partier, der går mest ind for lov og orden. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. Gns.vælger: N=13654, Socialdemokratiet N=127, Radikale Venstre N=12123, Konservative N=12442, SF N=12174, Liberal Alliance N=1296, Dansk Folkeparti N=11842, Venstre N=12699, Enhedslisten N=11497, Alternativet N=64, A B C F I O V Ø Å Gns. vælger 6 Vælgernes opfattelse af det offentlige forbrug 24
25 Figur 29: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på forsvaret, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - forsvaret (militæret). Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= 164. Figur : Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på sundhedsvæsenet, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgav er? - sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
26 Figur 31: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på uddannelse, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - uddannelse. Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15 N= Figur 32: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på folkepension, For mange penge For få penge,3 1, Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - folkepension. Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
27 Figur 33: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på miljøproblemer, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - miljøproblemer. Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 34: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på kulturelle formål, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - kulturelle formål. Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
28 Figur 35: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på børnehaver og vuggestuer, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - børnehaver og vuggestuer. Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 36: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte, Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte. Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= For mange penge For få penge 28
29 Figur 37: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på bistand/kontanthjælp til den enkelte, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - bistand/kontanthjælp til den enkelte. Spørgsmålet er stillet i 1985, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= 153. Figur 38: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på ulandsbistand, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - ulandsbistand. Spørgsmålet er stillet i 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
30 An del i procent Figur 39: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på flygtninge og indvandrere, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - flygtninge og indvandrere. Spørgsmålet er stillet i 199, 1994, 1998, 1, 5, 11, 15. N= Figur : Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på hjemmehjælp, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - hjemmehjælp. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
31 Figur 41: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på kollektiv transport, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - kollektiv transport. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7. N= Figur 42: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på motorveje og broer, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - motorveje og broer. Spørgsmålet er stillet i 1985, 1994, 1998, 1, 7, 11, 15. N=
32 Figur 43: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på politiet, For mange penge For få penge Note: Baseret på spørgsmålet Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede dig sige mig for hver opgave, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? - politiet. Spørgsmålet er stillet i 1985, 1994, 1998, 1, 7, 11, 15. N=
33 7 Vælgernes syn på den økonomiske udvikling Figur 44: Vælgernes syn på udviklingen i deres økonomiske situation, i retrospektiv, Situationen er blevet bedre Situationen er blevet dårligere Note: Baseret på spørgsmålet Hvordan er din egen og din families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? I enkelte år er spørgsmålsformuleringen anderledes end ovenstående. Spørgsmålet er stillet i 1987/1988, 199, 1994, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 45: Vælgernes syn på udviklingen i Danmarks økonomiske situation, i retrospektiv, Situationen er blevet bedre Situationen er blevet dårligere Note: Baseret på spørgsmålet Hvordan synes du den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden?. I enkelte år er spørgsmålsformuleringen anderledes end ovenstående. Spørgsmålet er stillet i 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
34 8 Holdningsspørgsmål 8.1 Økonomiske emner Figur 46: Andelen som foretrækker enten A: lavere skatter, eller B: forbedring af den offentlige service, Foretrækker A Foretrækker B Note: Baseret på spørgsmålet Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: lavere skatter, eller B: forbedring af den offentlige service. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 47: Andelen som foretrækker enten A: sænkning af indkomstskatten, eller B: sænkning af moms og afgifter, Foretrækker A Foretrækker B Note: Baseret på spørgsmålet Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: sænkning af indkomstskatten, eller B: sænkning af moms og afgifter. Spørgsmålet er stillet i 1, 5, 7, 11, 15. N=
35 Figur 48: Andelen som foretrækker enten A: lavere skatter, eller B: afdrag på statsgælden, Foretrækker A Foretrækker B Note: Baseret på spørgsmålet Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: lavere skatter, eller B: afdrag på statsgælden. Spørgsmålet er stillet i 199, 1994, 1998, 1, 5. N= 837. Figur 49: Andelen som foretrækker enten A: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor, eller B: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling, Foretrækker A Foretrækker B Note: Baseret på spørgsmålet A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= 4. 35
36 Figur : Andelen som fortrækker enten A: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store her i landet. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt, eller B: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes, Foretrækker A Foretrækker B Note: Baseret på spørgsmålet A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store her i landet. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. Spørgsmålet er stillet i 1979, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7,11, 15. N=492. Figur 51: Andelen som fortrækker enten A: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger, eller B: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark, Foretrækker A Foretrækker B Note: Baseret på spørgsmålet A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. Spørgsmålet er stillet i 1979, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
37 Figur 52: Andelen som fortrækker enten A: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet, eller B: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu, Note: Baseret på spørgsmålet A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. Spørgsmålet er stillet i 1979, 1984, 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Foretrækker A Foretrækker B Figur 53: Andelen som er enten enig eller uenig i at i politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse, uenig i. I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 199, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
38 Figur 54: Andelen som er enten enig eller uenig i at staten har for lidt kontrol med de private investeringer, uenig i. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1979, 1981, 1984, 199, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 55: Andelen som er enten enig eller uenig i, at i den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger, uenig i. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. Spørgsmålet er stillet i 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
39 Figur 56: Andelen som er enten enig eller uenig i, at i den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser, uenig i. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. Spørgsmålet er stillet i 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N= Figur 57: Andelen som er enten enig eller uenig i at ejendomsskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned, uenig i. Ejendomsskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. Spørgsmålet er stillet i 1, 5, 7. N=
40 Figur 58: Andelen som er enten enig eller uenig i at overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet, uenig i. Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1. N= Figur 59: Andelen som er enten enig eller uenig i at høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag, uenig i. Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. Spørgsmålet er stillet i 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
41 8.2 Værdipolitiske emner Figur : Andelen som er enten enig eller uenig i at flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere, uenig i. Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. Spørgsmålet er stillet i 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=1595. Figur 61: Andelen som er enten enig eller uenig i at de muslimske lande på længere sigt udgør en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed, uenig i. De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed. I enkelte år er spørgsmålsformuleringen anderledes end ovenstående. Spørgsmålet er stillet i 199, 1994, 1998, 1, 5, 7. N=
42 Andel i proncet Figur 62: Andelen som er enten enig eller uenig i at integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde, uenig i. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. Spørgsmålet er stillet i 1, 5, 7. N= Figur 63: Andelen som er enten enig eller uenig i at indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart, 1987/ uenig i. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. I enkelte år er spørgsmålsformuleringen anderledes end ovenstående. Spørgsmålet er stillet i 1987/1988, 199, 1994, 1998, 1, 5, 7, 11, 15. N=
Danske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereDanske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDanske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti
Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereDanskerne stoler ikke på eliten
Danskerne stoler ikke på eliten Næsten 60 % af danskerne tror at korruptionen er størst i blandt politikere, direktører i det private og embedsmænd i det offentlige. ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3
Læs mereVIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG
15. december 2009 RESULTATER VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Udsagn og holdninger 4 3. Partivalg 17 4. Uddannelse 18 2 1. KORT OM CAPACENT RESEARCH Capacent
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereKlimabarometeret. Oktober 2010
Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereOm at være borger i Danmark
+ 0 IP. nr.: Int. nr.: Om at være borger i Danmark Us. 5708 November - December 2004 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere
Læs mereUligheden mellem indvandrere og danskere slår alt
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereValget til folketinget den 18. juni 2015
Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget den 18. juni 2015 A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F. SF -
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mereVrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri
Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren
Læs mereValgundersøgelsen 2001
Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 3 Kodebog med marginalfordelinger Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning
Læs mereTNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public
TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereValget til folketinget den 15. september 2011
Valget til folketinget Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F.
Læs mereNr.5 2. årgang Side 1. Her er de konservative kandidater til Kommunalvalget 2013
C et fra Brøndby Nyt fra det konservative Folkeparti i Brøndby Nr.5 2. årgang Side 1. Her er de konservative kandidater til Kommunalvalget 2013 Fra venstre: Roman Smigielski (3), Carsten B. Nielsen (1),
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mere+----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------+ MAND... 2: 1 KVINDE...
NÅR VI SPØRGER TIL DERES HOLDNING TIL KOMMUNEN, ER DET DERES BOPÆLSKOMMUNE VI MENER, ALTSÅ KOMMUNENS NAVN, OG IKKE KOMMUNERNE I ALMINDELIGHED. KØN MAND... 2: 1 KVINDE... 2 HVAD ER DERES ALDER? +-+-+ 3:
Læs mereFærre vil give en hånd til Afrika
Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den
Læs mereForskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet
Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet goul@ps.au.dk Jakob Rathlev, Epinion jr@epinion.dk Oplæg til Selskab
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereInfotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.
Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Stemmeprocent Orientering fra Velfærdsanalyse Borgerrepræsentantvalg fra til Publikationen samler resultaterne fra Borgerrepræsentationsvalgene i valgårenen 1983 til. Dette er gjort for at give et hurtigt
Læs mereL 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig
Læs mereLars Løkke kan halvere Venstre
Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver
Læs mereTNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874
TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt
Læs mereSocial ulighed US. nr. 5969-0 September 2009
+ 0 IP. nr.: Int. nr.: Social ulighed US. nr. 5969-0 September 2009 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere skemaet retur
Læs mereOnline-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne
Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen
Læs mereNOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008
NOTAT Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 Den 9. marts 2012 Sagsnr.: 2012/0004537 Dok.nr.: 2012/0004537-2 Ledelsesstaben Af dette bilag fremgår, hvilke spørgsmål der er udeladt i den kommende
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereAalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO
Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Tekst Mange tak fordi du ønsker at deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 25-30 minutter at besvare skemaet.
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mere(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereInfotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.
Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet
Læs mere!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##
!"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå
Læs mereC-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!
C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte
Læs mereNye standpunkter og 2020-forlig
En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereLyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober
Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe
Læs mereNi ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat
Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Islamisk Stats fremfærd i Irak er den katastrofe/konflikt danskerne anser for at være mest alvorlig. Herefter følger ebolas udbredelse i Afrika
Læs mereDEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer
DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og
Læs mereKrydstabeller Thorning, side 1/23
Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereKommunalvalg om folkeskole og ældrepleje
Kommunalvalg om folkeskole og ældrepleje Ældrepleje og folkeskole har stor/meget stor betydning for, hvor 60 % af vælgerne vil sætte krydset ved kommunalvalget. Daginstitutioner betyder mindre og i bunden
Læs mereKandidater ved Folketingsvalget 5. juni 2019
29. maj 2019 Kandidater ved Folketingsvalget 5. juni 2019 Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget den 5. juni 2019 A B C D E F I K O P V Ø Å Uden for
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereBlå blok er mest til mænd
Blå blok er mest til mænd rne flygter fra blå blok. Siden sidste valg i 2007 er den kvindelige vælgerandel hos de borgerlige partier svundet fra 42 til 38 procent, viser undersøgelse foretaget af Analyse
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni Public 56429
TNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni 2009 Public 56429 Metode Feltperiode: 12. juni 18. juni 2009 Målgruppe: Unge på 15-25 år Repræsentativ på køn, alder og region. Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereFeltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende
Lyngallup om skat Metode Feltperiode: 19.-20. januar 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.056 personer
Læs mereI morgen stemmer Danmark
I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereDanske chefer ansætter venner og familie
Danske chefer ansætter venner og familie Nepotisme trives på danske arbejdspladser hver ottende har oplevet at en chef ansatte en ven eller familiemedlem og hver femte har set en kollega gøre det samme.
Læs mereAKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010
C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina
Læs mereValgundersøgelsen 2001
Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 4 Spørgeskema og svarkort Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning
Læs mereL 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.
Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren
Læs mereBUDGETFORSLAG 2016-1. BEHANDLING
BORGMESTEREN Den 25.8.2015 BUDGETFORSLAG 2016-1. BEHANDLING Budgetforslaget for 2016 og overslagsår er igen i år med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinjer. Budgetarbejdet
Læs mereFlere penge får ikke folkeskolen op at flyve
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mereP57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION
P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af
Læs mereAarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereBarfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed
Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,
Læs mereMERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014
MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284
Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereAktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.
Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den
Læs mereL 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.
Page 1 of 9 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).
Læs mereDe rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti
1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereSag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune
Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet
Læs mereSyddjurs Kommune. Erfaring og sikkerhed! Sæt x ved Ole Kristiansen. Rosenholm. Tidligere viceborgmester i
Syddjurs Kommune Erfaring og sikkerhed! Sæt x ved Ole Kristiansen Tidligere viceborgmester i Rosenholm Hvem er jeg? Født 1937 Student fra Herlufsholm Kostskole 1956 Bosat i Rosenholmområdet fra 1962 Cand.
Læs mereComparative Study of Electoral Systems, 2001-2006
ICPSR 3808 Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006 Virginia Sapiro Comparative Study of Electoral Systems W. Philips Shively Comparative Study of Electoral Systems Denmark: Data Collection Instrument
Læs mereYougovs Danmarkspanel
Yougovs anmarkspanel en stribe artikler tager danskerne stilling til aktuelle politiske emner anskerne vil skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet ved lavere skat, flere indvandrere i job og lavere sygefravær.
Læs mereVælgerne er langt fra farveblinde
Vælgerne er langt fra farveblinde 8 ud af 10 vælgere mener, det gør en forskel, hvem som har regeringsmagten. Regeringens farve er især afgørende for skatter og den økonomiske politik. ANALYSE-BUREAU I
Læs merePartiernes krise er aflyst!
De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den
Læs mere1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Læs mereVælgermarch fra de radikale
Vælgermarch fra de radikale Kun 42 % af de som stemte radikalt ved valget i 2007, vil ikke, eller er tvivl om hvorvidt de vil, stemme på dem igen. De fleste frafaldne vil i stedet stemme på SF eller S.
Læs mereDanskerne må give op før pensionsalderen
Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs mereHolstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557
Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover
Læs mereTænk hvad man kan få for 700 millioner kr.
Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Budgettale for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2010 Af Økonomi- og budgetordfører Lars Havelund En ny økonomisk virkelighed side 2 Førtidspension
Læs mereEn mand et parti og hans annoncer
En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre
Læs mereNøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune Centerstaben for Sundhed & Pleje 1 Rapporten giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand i
Læs mere