1. Om studieguiden...2 Formålet med denne studieguide...2 Opbygningen af denne studieguide...2

Transkript

1 Titel Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn: B05, Biologi, fysiologi og adfærd, inkl. forskningsmetode (b) Redaktør Tonny Elmose Andersen Nr Dato Indhold: 1. Om studieguiden...2 Formålet med denne studieguide...2 Opbygningen af denne studieguide Om modulet...2 Forudsætning...2 Formål...2 Skema...3 Underviserne...4 Studiesekretær...4 Modulbestyrer...4 Undervisningslokaler...4 Modulets varighed...4 Anbefalet Pensum Modulets indhold (genstandsområder) Studieordningens mål for modulet...7 Fagspecifikke målbeskrivelser:...8 Generelle målbeskrivelser: Evaluering af modulet Ugeplaner...9 Modul uge 1 (uge 35)...9 Modul uge 2 (uge 36)...10 Modul uge 3 (uge 37)...11 Modul uge 4 (uge 38)...12 Modul uge 5 (uge 39)...13 Modul uge 6 (uge 40)...14 Modul uge 7 (uge 41) Eksamen...16 Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb...18

2 1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studieguiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studieguiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra materiale på e-learn 3. Litteratur til undervisning 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter 2. Om modulet Forudsætning At den studerende har tilegnet sig grundlæggende statistisk viden svarende til det på modul 3 tilrettelagte statistiske kursus. At den studerende er i stand til selvstændigt at anvende relevante videnskabelige litteratur søgesystemer og databaser. Formål Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse for grundlæggende ideer, teorier og forskning inden for biologisk- og fysiologisk psykologi, så at den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede modulspecifikke og generelle målbeskrivelser. Faget handler overordnet om adfærdens biologiske og fysiologiske basis (herunder neurobiologiske processer), samt grundlæggende teorier og forskning om psykologisk funktion ud fra et biologisk og fysiologisk perspektiv og individuelle forskelle heri. Modulet giver studerende en forståelse af, hvordan undersøgelsen af biologiske og fysiologiske processer kan bidrage til at udvikle teorier om adfærd og andre psykologiske begreber såsom personlighed, perception, indlæring, hukommelse, motivation, emotion mv. I modul PSY B04 og PSY B05 skal de studerende endvidere erhverve en grundlæggende forståelse for psykologiske forskningsmetoder. 2

3 Skema Generelt: Du finder dit skema her i Studieguiden og på SDU s hjemmeside samt e-learn. Evt. ændringer vil blive meddelt på e-learn. Du må ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Er undervisningslokalet overfyldt, kan underviser bede om, at ikke-holdsatte forlader lokalet. 3

4 Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Tonny Elmose Andersen (TEA). Modulbestyrer. Autoriseret psykolog, Ph.d. Post.doc. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Jill Byrnit (JB). Cand.psych. Ph.d. Adjunkt. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Christian Gerlach (CG). Cand.psych. Ph.d. Lektor. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Karen-Inge Karstoft (KIK) Cand.psych. Ph.d. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Kristine Kahr Nilsson (KKN) Cand.psych. Ph.d. Videnskabelig assistent, Psydoc. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Gæsteforelæsere: Aida Bikic (AB). Cand. psych. Aut. Ph.d. stud. Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Cathrine Søndergaard Baastrup (CSB). Cand.pharm. Ph.d. Dansk Smerteforsknings Center, Aarhus. Lars Bjerggaard Pedersen (LBP). Autoriseret psykolog. Specialist i psykopatologi. Klinisk psykolog, afdeling for retspsykiatri, Risskov. Ekstern lektor. Torben Leo Nielsen (TLN). Afdelingslæge, Ph.d. Endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Torben A. Kruse (TK). Professor, Human Genetik. Klinisk Institut, Odense Universitetshospital Studiesekretær Anne-Christina Nielsen, Institut for Psykologi Campusvej 55. Telefon: ; acnielsen@health.sdu.dk Åbningstid: Modulbestyrer Tonny Elmose Andersen, Institut for Psykologi Campusvej 55. Telefon: ; tandersen@health.sdu.dk Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du Undervisningen gives som 20 forelæsninger, herunder 3 x 1,5 time i tre grupper (randomiserede grupper til forskningsmetode delen). Der afholdes desuden 2 x 2 timers metodisk vejledning/spørgetime som hjælp til dataanalyse mm. i forbindelse med me- 4

5 todeartiklen (eksamensopgave). I det nedenstående modulprogram (uge 36-44) er undervisningsgange der indeholder metodeundervisning angivet med et (M) anført i parentes ud for overskriften. Modul 5 omfatter i alt 16 kontakt timer i metode (b). Modulets varighed Modul B5 begynder mandag i uge 36 og slutter i uge 42. Eksamen er i uge 44. Eksamensdatoer; Se under Eksamen. Anbefalet Pensum: Anbefalede grundbøger: Buss, D.M. (2012). Evolutionary Psychology - the new science of the mind (4.ed). Pearson. ISBN: 10: Side (200 sider). Pinel, J.P.J. (2010). Biopsychology (8.ed). Pearson. ISBN: Kapitel 1-5, 9, 13, 15, (254 sider). Rosenberg, R., Jørgensen, P., & Videbech, P. (2009). Klinisk neuropsykiatri. Fadl's forlag. ISBN: Kapitel 1-5,10,11, 16, 17,18, 20. (181 sider). Zachariae, B. (1998). Det vellykkede eksperiment introduktion til klinisk eksperimentel forskningsmetode. Munksgaard. ISBN: (bemærk udgået fra forlaget, et eksemplar kan findes på boghylden i mappe) Side & (90 sider). Anbefalede artikler og bogkapitler: Bjerggaard, L. (in press). Dyssocialitet og psykopati. (kan findes på blackboard). Eisenberger, N. I. (2012). The neural bases of social pain: Evidence for shared representations with physical pain. Psychosomatic Medicine, 74, (findes på blackboard). Frazier, Demaree & Youngstrom (2004). Meta-Analysis of Intellectual and Neuropsychological Test Performance in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Neuropsychology, 2004, Vol. 18, No. 3, bib.sdu.dk:2048/ovidweb.cgi?t=js&csc=y&news=n&page=fulltext&an= &LSLINK=80&D=ovft Gade. A. Motivation, belønning og afhængighed. I: Bøgeskov, J., & Ellemann, K. (Red.). Den afhængige hjerne. Hjerneforum, 2007, (findes på Blackboard). Gallup, G. (1970). Chimpanzees: Self-recognition. Science, 167, (2 sider). Gallup, G. (1979). Self-Awareness in primates. American Scientist, 67, (5 sider). Gerlach, J. & Vestergaard, P. (2010). Psykofarmaka (2.udg.). Psykiatriens Forlag. ISBN:

6 Kapitel 13 (33 sider). (kopi findes på boghylde bibliotek) Gopin & Healey (2011). The neural and neurocognitive determinants of ADHD. Journal of Infant, Child & Adolescent Psychotherapy. Vol.10(1), Jan 2011, pp Jensen, T.S., Dahl, J., & Arendt-Nielsen, L. (2003). Smerter - en lærebog. Fadl s forlag. ISBN: Kap. 2. (14 sider). (kopi findes på boghylde bibliotek) Melzack, R. (1999). From the gate to the neuromatrix. Pain (supplement, 6), S121- S126. (findes på blackboard). Meredith, P., Ownsworth, T., & Strong, J. (2008). A review of the evidence linking adult attachment theory and chronic pain: Presenting a conceptual model. Clinical Psychology Review, 28, (findes på blackboard). Raine & Yang (2006). 'The Neuroanatomical Bases of Psychopathy: A Review of Brain Imaging Findings'. In: Patrick (ed.). Handbook of Psychopathy. The Guilford Press. (kan findes på blackboard). Sachs-Ericsson, N., Cromer, K., Hernandez, A., & Kendall-Tackett. K. (2009). A review of childhood abuse, health, and pain-related problems: The role of psychiatric disorders and current life stress. Journal of Trauma & Dissociation, 10, Segal, Z.V., Williams, J.M.G., & Teasdale, J.D. (2002). Mindfulness-base cognitive therapy for depression. The Guilford Press, Lodon. ISBN: Kapitel 2-4, (58 sider). (kopi findes på boghylde bibliotek) Stam, R., (2007). PTSD and stress sensitisation: A tale of brain and body part 1: Human studies. Neuroscience and Behavioral Reviews, 31, (28 sider). (findes på blackboard). Time-artikel (15. august 1994, vol. 144, no. 7) s (coverhistorie: Why love doesn t last). (findes på blackboard). Supplerende litteratur Pallant, J. (2010). SPSS survival manual. Maidenhead, UK: Open University Press. ISBN-13: (Bogen er tidligere anvendt på modul 3, tæller derfor ikke med i pensum) Antal sider i alt: 1008 Antal sider i alt vægtet (artikler 2 x sidetal): Modulets indhold (genstandsområder) Psykens evolutionære udvikling og adfærdsgenetik, biopsykosociale perspektiver, centralnervesystemets opbygning og plasticitet, hjernens signalsystemer, belønningssystemer, bevidsthedens neurobiologiske grundlag, neuropsykiatri, biologiske teorier om depression og angsttilstande, sårbarheds-stress modeller og homøostase, psykofarmaka og virkningsmekanismerne, fysiske behandlingsmetoder (stimulationsbehandling og psykokirurgi) som alternativ til farmakologiske og psykologiske metoder, psykopati- det genetiske og neurobiologiske grundlag. 6

7 Klinisk eksperimentel forskningsmetode, det randomiserede, kontrollerede studie, design og hypotesedannelse, videnskabelig afrapportering. Forskningsmetoder indenfor den biologiske psykologi. Den biologiske- og fysiologiske psykologis historie og udvikling. Grundlæggende teorier, begreber og empiri om biologisk- og fysiologisk psykologi. Nutidige tilgange og problemstillinger inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. Læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. Anvendelse af videnskabsteoretiske metoder til løsning af problemstillinger inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. Etiske problemstillinger knyttet til biologisk- og fysiologisk psykologi. 7

8 4. Studieordningens mål for modulet Denne studieguide beskriver, hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Ved modulets afslutning kan den studerende: Fagspecifikke målbeskrivelser: Ved modulets afslutning kan den studerende: MS1 tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på problem stillinger inden for biologisk- og fysiologisk psykologi og anerkende, at biologisk- og fysiologisk psykologi indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens, metoder og anvendelsesmuligheder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet). MS2 identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring). MS3 forstå og formidle ideer og undersøgelser af forskellige perspektiver inden for biologisk- og fysiologisk psykologi og anerkende specifikke tilgange til relevante problemstillinger. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning, formidling). MS4 forstå og vurdere mønstre i adfærd og psykologisk funktion ud fra et biologiskog fysiologisk perspektiv og evidens herom. (Færdigheder vurdering og beslutning). MS5 generere hypoteser, stille forskningsspørgsmål og designe en mindre undersøgelse, alene og i samarbejde med andre, inden for biologisk- og fysiologisk psykologi, som under vejledning vil kunne afprøves. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning. Kompetencer samarbejde og ansvar). MS8 vurdere og formidle undersøgelsesresultater samt forholde sig reflekterende til den nye viden inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling). MS9 reflektere over teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller i biologisk- og fysiologisk psykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling). Generelle målbeskrivelser: En bachelor i psykologi er i stand til at: kommunikere hensigtsmæssigt og professionelt. Dette involverer at formidle problemstillinger og løsningsmodeller (der støttes af evidens), på en måde, der er sensitiv overfor modtagerens behov og forventninger. Dette opnås igennem opgaveskrivning, udarbejdelse af videnskabelige rapporter, oplæg og posterpræsentation til grupper. forstå og anvende forskellige data. 8

9 anvende relevante digitale værktøjer til at understøtte læringsprocessen. finde og organisere information. Dette omfatter indsamling og organisering af lagret information fra bøger, og tidsskrifter, databaser og andre elektroniske kilder. tilegne sig viden om og forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis taget fra primærkilder inden for flere fagområder. udføre bedømmelser og vurderinger. Dette involverer behovet for at anlægge forskellige perspektiver på problemstillinger (baseret på teori og praksis), og at vurdere dem for at komme frem til og formidle en konklusion. anvende videnskabsteori til at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger. kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, i studie- eller arbejdssammenhænge på en saglig, ansvarlig og etisk holdbar måde. modtage og anvende vejledning og supervision effektivt i studie- eller arbejdssammenhæng. identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger i forskellige læringsmiljøer. 5. Evaluering af modulet Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. 6. Ugeplaner Modul uge 1 (uge 36) MANDAG, DEN 3. SEPTEMBER 2012 KL (U55) Introduktion til biologisk psykologi og modulet (TEA) Med forelæsningen gives en introduktion til Modul 5: Biologisk psykologi og forskningsmetode (b). Relevante genstandsområder indenfor biologisk psykologi introduceres. Der gives en beskrivelse af modulets struktur, og temaerne for forelæsningsrækken samt det kliniske eksperiment, der vil ligge til grund for forskningsmetode (b). Endvidere introduceres og kommenteres modulets grundbøger og det øvrige anbefalede pensum. Endelig beskrives og begrundes eksamensformen. Pinel Biopsychology, Kap. 1 & 5. Rosenberg et al. Neuropsykiatri, kap

10 ONSDAG, DEN 5. SEPTEMBER 2012 KL (U42) (M) Forskningsmetode (b): Klinisk eksperimentel forskningsmetode (TEA) Med forelæsningen gives en præsentation af eksperimentelle og kvasieksperimentelle undersøgelsesmetoder. Med udgangspunkt i det randomiserede, kontrollerede kliniske eksperiment præsenteres rationalet for modulets eksperiment. De studerende randomiseres i tre grupper, der over de næste 5 uger aktivt indgår i en kontrolleret undersøgelse af effekten af henholdsvis: 1) Mindfulness meditation og 2) Afspænding samt 3) Kontrolgruppe i forhold til en række afhænge variable. Zachariae, B. Det vellykkede eksperiment (s ). TORSDAG, DEN 6. SEPTEMBER 2012, ALLE HOLD I (U27A) HOLD 1 KL , HOLD 2 KL , HOLD 3 KL (M) Forskningsmetode (b): Effektstudie, første intervention (TEA) Første session af de tre interventionsformer, mindfulness og afspænding og kontrolgr. udføres i de tre grupper hver for sig. Der gives en introduktion til teknikkerne og forsøgspersonerne (de studerende) guides gennem henholdsvis en mindfulness øvelse og en afspændingsteknik, samt en kontrol intervention. Materialer til daglig hjemmetræning over de næste 5 uger udleveres sammen med træningsdagbog og baseline spørgeskemaer til effektmåling. Segal, Z.V., Williams, J.M.G., & Teasdale, J.D. (2002). Mindfulness-base cognitive therapy for depression. The Guilford Press, Lodon. ISBN: Kapitel 2-4. Modul uge 2 (uge 37) MANDAG, DEN 10. SEPTEMBER 2012 KL (U55) En præsentation af det endokrine system og dets samspil med kroppens andre systemer, herunder immunsystemet. (TLN) Pinel Biopsychology, Kap. 13 & 17. ONSDAG, DEN 12. SEPTEMBER 2012 KL (U42) Hjernens signalsystemer (CSB) Hjernen består af et komplekst netværk af nervetråde (neuroner) over , der kommunikerer med hinanden via synaptiske spalter og bestemte signalstoffer (neurotransmittere). Med forelæsningen gives en grundlæggende introduktion til hjernens signalsystemer og de vigtigste neurotransmitter systemer og deres virkningsområder i hjernen. Det gennemgås hvordan neuroner kommunikerer via elektriske signaler, der omsættes til neurotransmitter stoffer. Processer omkring dannelsen af signalstoffer samt præ- og postsynaptiske mekanismer beskrives. Med forelæsningen gives grundlaget for at forstå virkningsmekanismerne bag forskellige psykofarmaka og psykoaktive stoffer. Pinel Biopsychology, Kap. 4 & 9. 10

11 TORSDAG, DEN 13. SEPTEMBER 2012 KL (U42) Et sårbarheds-stress perspektiv på fysisk helbred (TEA) Vi udsættes konstant for ændringer og påvirkninger af det ydre såvel som indre miljø. For at overleve som art er vi derfor udstyret med en komplekst og yderst tilpasningsdygtigt system, der skal sikre organismens sundhed og overlevelse. Med forelæsningen gives en indføring i hvordan belastninger fysiske såvel som psykiske kan medføre ændringer i kroppens ligevægtssystem resulterende i forskellige stress relaterede sygdomme. Med udgangspunkt i psykologiske sårbarheds-stress modeller beskrives hvordan centrale og perifere stresshormoner påvirker kroppens ligevægtssystem (homøostase/allostase) med HPA aksen som central regulatorisk mekanisme. Der gives eksempler på hvordan vedvarende stress og PTSD kan føre til ændringer i kroppens ligevægtssystem. Pinel Biopsychology, Kap. 17 (s ). Rosenberg et al. Neuropsykiatri, kap. 4 Stam, R., (2007). PTSD and stress sensitisation: A tale of brain and body part 1: Human studies. Neuroscience and Behavioral Reviews, 31, (28 sider) Modul uge 3 (uge 38) MANDAG, DEN 17. SEPTEMBER 2012 KL (U1) Posttraumatisk Stress Disorder (PTSD). Spilbaseret behandling af veteraner med PTSD. (KIK) Hvordan kan computerspil bruges i behandlingen af veteraner med PTSD? I forelæsningen gives et overblik over neurobiologien i PTSD, ligesom den nyeste forskning inden for spilbaseret behandling af PTSD bliver præsenteret. Desuden vil forelæseren gennemgå det metodiske design i et aktuelt projekt, hvor arousal-effekten af et computerspil udviklet til behandling af veteraner med PTSD testes. Hermed gives der eksempler på, hvordan brug af biofeedback baseret på pulsmålinger og Galvanic Skin Response (GSR) kan bruges til såvel psykologisk interventionsforskning samt som relevant klinisk redskab. Pinel Biopsychology, Kap Rosenberg et al. Neuropsykiatri, kap. 18 ONSDAG, DEN 19. SEPTEMBER 2012 KL (U1) Tidlig traumatisering og tilknytningsforstyrrelser er der er sammenhæng med smerter, somatisering og dårligt helbred senere i livet? (TEA) Med forelæsningen gives først en gennemgang af smertesystemets basale fysiologi. Herefter gås der mere i dybden med hvordan omsorgssvigt og traumer kan indvirke på smerteoplevelsen og vores fysiske helbred. Forelæsningen vil tage udgangspunkt i egen empiri samt trække på nyeste forskning inden for neuropsykologien. Det evolutionære grundlag for smertesystemets funktion vil desuden blive diskuteret i forhold til forebyggelse af kroniske smerter. 11

12 Eisenberger, N. I. (2012). The neural bases of social pain: Evidence for shared representations with physical pain. Psychosomatic Medicine, 74, Jensen, T.S., Dahl, J., & Arendt-Nielsen, L. (2003). Smerter - en lærebog. Fadl s forlag. ISBN: Kap. 2. (14 sider). (kopi findes på boghylde bibliotek) Melzack, R. (1999). From the gate to the neuromatrix. Pain (supplement, 6), S121- S126. Meredith, P., Ownsworth, T., & Strong, J. (2008). A review of the evidence linking adult attachment theory and chronic pain: Presenting a conceptual model. Clinical Psychology Review, 28, Sachs-Ericsson, N., Cromer, K., Hernandez, A., & Kendall-Tackett. K. (2009). A review of childhood abuse, health, and pain-related problems: The role of psychiatric disorders and current life stress. Journal of Trauma & Dissociation, 10, TORSDAG, DEN 20. SEPTEMBER 2012 KL (U55) Neuropsykiatri, psykiske lidelser og farmakodynamik (CSB) Med forelæsningen gives en gennemgang af psykofarmakas virkningsmekanismer. Det beskrives hvordan forskellige former for psykofarmaka, herunder antidepressiva, stemningsstabiliserende stoffer og antipsykotika påvirker hjernens signalsystemer og derved psykiske lidelser. Endelig berøres virkningen af de hyppigst misbrugte psykoaktive stoffer på hjernens belønningssystem. Gerlach, J., & Vestergaard, P. Psykofarmaka, kap. 13. Pinel Biopsychology, Kap. 15. Modul uge 4 (uge 39) MANDAG, DEN 24. SEPTEMBER 2012 KL (U1) Genetik og forskelle mellem mennesker (TK) Pinel, kap 2. Rosenberg et al. Neuropsykiatri, kap 5. ONSDAG, DEN 26. SEPTEMBER 2012 KL (U42) (M) Metode opgave, hypoteser og udformning af artikel del 1. (TEA) Der gives en generel introduktion til udformning af hypoteser. Forskellige eksempler på hypoteser diskuteres med udgangspunkt i egne eksempler. Der udvælges specifikke forskningsspørgsmål som kan testes i form af specifikke hypoteser i det indsamlede datamateriale. Artiklens indledning gennemgås og litteratursøgning igangsættes. Zachariae (s.43-49) 12

13 TORSDAG, DEN 27. SEPTEMBER 2012 KL , KL (U20), KL (U42) Neurobiologien i svære sindslidelser (KKN) Denne forelæsning vil omhandle neurobiologiske faktorer ved svære sindslidelser som depression, bipolar affektiv lidelse og skizofreni. Med udgangspunkt i empiriske undersøgelser vil undervisningen fokusere på hvordan forskellige faktorer såsom neuroanatomiske, neurofunktionelle og neurokemiske afvigelser kan bidrage til forståelsen af disse sygdommes symptomer og ætiologi. Ydermere vil de empiriske funds betydning for diagnosticering og behandling kort blive belyst. Rosenberg et al. Neuropsykiatri, kap & Pinel Biopsychology, kap.18 Modul uge 5 (uge 40) MANDAG, DEN 1. OKTOBER 2012 KL , KL (U46), KL (U55) (M) Metode opgave, hypoteser og udformning af artikel del 2. (TEA) Forskellige eksempler på hypoteser diskuteres med udgangspunkt i de studerendes eksempler. Der udvælges specifikke hypoteser som kan testes i det indsamlede datamateriale, feedback på hypoteser i plenum. Artiklens indledning fortsat. Fundet litteratur diskuteres kort og skriveprocessen sættes igang. ONSDAG, DEN 3. OKTOBER 2012 KL (U42) Introduktion til evolutionspsykologi (JB) Med denne forelæsning gives en bred introduktion til moderne evolutionspsykologi og de redskaber, der bruges til at teste evolutionspsykologiske hypoteser. Basale evolutionsteoretiske begreber som naturlig og seksuel selektion, inklusiv fitness m.m. vil blive præsenteret og nogle af de hyppigste misforståelser omkring evolutionsteori og psykologi vil blive diskuteret. Endeligt vil forelæsningsrækken i evolutionspsykologi for dette efterår blive præsenteret. Buss: Side 2-69 TORSDAG, DEN 4. OKTOBER 2012 KL (U42) Genetisk forskning og psykologi/psykiatri (TK) Tekst følger Pinel, kap 2. Rosenberg et al. Neuropsykiatri, kap 5. 13

14 Modul uge 6 (uge 41) MANDAG, DEN 8. OKTOBER 2012 KL , KL (U20), KL (U55) Menneskets overlevelsesopgaver (JB) Fortsættelse af introduktionsforelæsningen samt en gennemgang af de basale overlevelsesopgaver for arten mennesket. I lighed med alle andre dyr har det historisk gjort sig gældende for mennesket som art, at flere individer er blevet født, end der har været ressourcer til. Således har forskelle individerne imellem favoriseret visse individer frem for andre i kampen om ressourcerne. I denne forelæsning diskuteres overlevelsesopgaverne og hvad dette betyder for menneskeartens udvikling. Buss: artikler: Gallup, G. (1970). Chimpanzees: Self-recognition. Science, 167, 1, Gallup, G. (1979). Self-Awareness in Primates. American Scientist, 67, 4, MANDAG, DEN 8. OKTOBER 2012 KL (U55) (SPØRGETIME, M) Spørgetime vedrørende dataanalyse mm. ONSDAG DEN 10. OKTOBER 2012 KL (U42) Nyere vinkler på forståelsen af ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) (AB) Befolkningsundersøgelser anslår, at ADHD rammer godt 4-10% af børn i skolealderen, og antallet af ADHD diagnoser er steget dramatisk gennem de senere år. Dette har medført, at ADHD er den oftest diagnosticerede psykiatriske tilstand i barndommen. Inden for de sidste årtier har prospektive opfølgningsstudier af ADHD-ramte børn imidlertid vist, at mange ikke vokser fra det. ADHD findes med andre ord også hos voksne. Diagnosen er dog kontroversiel og lidelsens ætiologi er i store træk ukendt. I dette foredrag vil der blive set nærmere på grundlaget for diagnosen, de kognitive forstyrrelser, der associeres med ADHD, samt deres neurale grundlag. Gopin & Healey (2011). The neural and neurocognitive determinants of ADHD. Journal of Infant, Child & Adolescent Psychotherapy. Vol.10(1), Jan 2011, pp Frazier, Demaree & Youngstrom (2004). Meta-Analysis of Intellectual and Neuropsychological Test Performance in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Neuropsychology, 2004, Vol. 18, No. 3, TORSDAG, DEN 11. OKTOBER 2012 KL (U20) De frontostriatale kredsløb (CG). Forbindelserne mellem frontallapperne og striatum (de såkaldte frontostriatale kredsløb) spiller en central rolle for motivation, belønning og afhængighed. Vi ser nærmere de frontostriatale kredsløbs funktionelle neuroanatomi og deres betydning i psykiatriske lidelser som fx OCD, ADHD og skizofreni. Litteratur: Pinel Biopsychology, Kap. 3, 15, & 18 14

15 Anders Gade: Den afhængige hjerne. (findes på Blackboard). Rosenberg et al. Neuropsykiatri, kap. 3. Modul uge 7 (uge 42) MANDAG, DEN 15. OKTOBER 2012 KL (U20) Seksuelle strategier og pardannelse (JB) I denne forelæsning vil vi beskæftige os med menneskets seksuelle strategier og pardannelse. Vi vil se på, hvordan hhv. kvinder og mænd vælger kortvarige seksualpartnere og mere langvarige partnere og diskutere, hvilke udfordringer i vores evolutionære historie, der har ført til de forskellige typer strategier mænd og kvinder benytter, når de vælger partnere. Vi vil endvidere diskutere, hvad dette betyder for forholdet kønnene imellem i moderne tid. Buss: Time-artikel (15. august 1994, vol. 144, no. 7) s (coverhistorie: Why love doesn t last). TORSDAG, DEN 18. OKTOBER 2012 KL (U20) Neurobiologiske perspektiver på dyssocialitet og psykopati (LBP) Forelæsningen vil omhandle den historiske udvikling af begrebsliggørelsen af fænomenerne dyssocialitet og psykopati, med fokus på diagnostikken som den bruges i psykiatrien og retspsykiatrien. Adskillige diagnostiske perspektiver vil blive gennemgået og diskuteret, og knyttet an til dels forståelsen af virkemekanismerne bag de maladaptive personlighedstræk og adfærdsformer, dels forståelsen af de etiologiske faktorer der er i spil, når et menneske udvikler sig i denne retning. Givet semesterets biologiske fokus, retter forelæsningen sig denne omgang primært den mod neurobiologiske forståelsestilgang, med et kritisk fokus på dens grundantagelser om hjerneprocessernes funktionsmåde og deres effekt på det mentale oplevelsesfelt. Pensum: Bjerggaard, L. (in press). Dyssocialitet og psykopati. (findes på blackboard). Raine & Yang (2006). 'The Neuroanatomical Bases of Psychopathy: A Review of Brain Imaging Findings'. In: Patrick (ed.). Handbook of Psychopathy. The Guilford Press. Rosenberg et al. Neuropsykiatri, kap.20. TORSDAG, DEN 18. OKTOBER 2012 KL (U20) (M) Den videnskabelige fremstilling (TEA) Forelæsningen gennemgår kravet til den videnskabelige artikel (eksamensopgaven). Den klassiske IMRAD model (Introduktion, Metode, Resultater, Analyse, Diskussion) gennemgås og der gives eksempler på opbygningen af artiklens indledning og en fælles diskussion påbegyndes af studiets (interventionsstudiet) metodiske begrænsninger. Dette skal danne udgangspunkt for skrivning af eksamensartiklen. 15

16 Zachariae, B. Det vellykkede eksperiment (s ). Modul uge 8 (uge 43) Læseferie Modul uge 9 (uge 44) MANDAG, DEN 29. OKTOBER 2012 KL Opgave afleveres på blackboard, senest kl.15. TIRSDAG, DEN 30. OKTOBER 2012 KL.?? MCQ EKSAMEN 7. Eksamen På nedenstående link findes information om eksamensdatoer mm. achelor/eksamen.aspx Prøveform: Der afholdes 2 eksamener: Delprøve 1. Udformning af empirisk artikel på baggrund af forskningsmetodisk eksperiment inden for området biologi, fysiologi og adfærd. Omfang ca. 7 normalsider (+\- 1 side) x 2400 anslag pr. side (inklusiv mellemrum, eksklusiv figurer, tabeller, forside samt referenceliste), svarende til 50 % af den samlede karakter. Bedømmelse: 7-trinskala med ekstern censur. Delprøve 2. Skriftlig multiple-choice prøve uden hjælpemidler (svarende til 50 % af den samlede karakter). Varighed 2 timer (100 spørgsmål). Bedømmelse: 7-trinskala med ekstern censur. De to eksamener skal hver for sig bestås med mindst karakteren 02. Karakter for eksamen beregnes som et vægtet gennemsnit af de 2 karakterer, givet i de 2 Tidspunkt for eksamen: Metodeartikel afleveres senest mandag den 29. oktober, inden kl på blackboard i pdf format. Multiple-choice prøven afholdes i uge 44 FØR EKSAMEN Du skal medbringe studiekort til eksamen. 16

17 Mobiltelefoner, USB-nøgler og andet elektronisk udstyr skal afleveres inden eksamen. Du skal møde op udenfor eksamenslokalet minimum 15 min. før eksamensstart med mindre andet er angivet. 17

18 BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes eksamen efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: 1. Studerende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog stk. 3 og 4: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Bedømmelsen»Bestået/Ikke bestået«kan anvendes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen om uddannelsen. Stk. 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen»bestået/ikke bestået«finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen»godkendt/ikke godkendt«. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. 18

19 Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i stundender boghandelen. De anførte bogkapitler vil kunne findes i en kopi på semesterhylden. Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: Fax: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl