FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE KDAS

Transkript

1 FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE KDAS STUDIEORDNING 2007/2008 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL Generelt Fokus på de sproglige færdigheder 2. KURSUSPLAN 3. MØDEPLIGT 4. ARBEJDSFORMER Generelt Løbende samarbejde om evaluering. 5. DE ENKELTE FAG Dansk Kulturmøde Historie og samfundsfag Matematik Musik Naturfag Pædagogik 6. PRAKTIK PRAKTIK I FOLKESKOLEN PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN 7. PRØVER OG BEVIS 2

3 Københavns Dag- og Aftenseminarium har siden undervisningsåret 94/95 gennemført det etårige forberedelseskursus. Det kursus, der gennemføres i 07/08, er ændret i overensstemmelse med de erfaringer, der er gjort. 1. FORMÅL Generelt Det etårige kursus henvender sig til indvandrere og flygtninge med en skolebaggrund, der svarer til en dansk gymnasial uddannelse, med henblik på at udvikle kursisternes studieegnethed og give dem en sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund, der er tilstrækkelig til at kunne søge optagelse på læreruddannelsen eller evt. en anden videregående uddannelse. Kurset er iværksat med baggrund i Undervisningsministeriets aktstykke nr. 301 af 17. maj 1994 og ministeriets "Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge" af 10. maj Optagelsen sker ud fra en individuel prøve i skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed. Ved prøven skal ansøgeren vise en beherskelse af dansk på et niveau, der gør det muligt at følge kurset. Fokus på de sproglige færdigheder De kursister der optages på FIF-kurset har mindst to ting til fælles. De ønsker at studere på et dansk lærerseminarium, de har en længerevarende uddannelse bag sig, og de har alle dansk som andetsprog. At studere på et andetsprog er krævende; på FIF udvikles kursisternes sproglige kompetencer, så de på lige fod med andre studerende kan gennemføre en dansk læreruddannelse. Dansk som andetsprog er derfor en dimension i alle fagene. 2. KURSUSPLAN Kursusåret starter mandag d. 3. september 2007 og slutter med eksamen i begyndelsen af juni Det omfatter 23 skemauger 3 praktikuger 1 studieuge 1 uge ekskursion 2 uger med afsluttende prøver. Kurset gennemføres i seminariets aftenskema med ca. 20 ugentlige lektioner i tidsrummet

4 Kursusfagene er Dansk Historie & samfundsfag Kulturmøde Matematik Musik Naturfag Pædagogik I tilknytning hertil indgår studievejledning, kursus i brug af edb, bibliotekskursus, udadvendte arrangementer som Danmarksekskursion, museumsbesøg, teater m.m. Der indgår desuden løbende evalueringer af sproglige færdigheder. Kurset tilrettelægges og gennemføres med 3 interne evalueringer samt afsluttende prøver.: Efterår uge 36 Introduktion til forløbet og fagene uge Skemauger uge 39 Første evaluering og skemauge uge Skemauger uge 42 Efterårsferie uge 43 Studieuge (kulturmøde) Uge 44 Skemauge uge Praktik (to uger i folkeskolen) Praktik i læreruddannelsen uge 48 Anden evaluering og skemauge uge Skemauger uge 51 Disponibel uge Juleferie Forår uge 01 Disponibel uge Skemauger uge 06 Tredje evaluering og skemauge uge Skemauger uge 11 Danmarksekskursion uge 12 Påske uge 13 Disponibel uge Skemauger uge Disponibel uge Afsluttende prøver 4

5 5

6 Timetal: Dansk 146, studievejledning 39, retorik 34, eksamen 20 = 229 lektioner Musik 33 lektioner Pædagogik 45 lektioner Historie/samfundsfag 45 lektioner Naturfag 45 lektioner Matematik 23 lektioner Danmarkstur 44 lektioner Kulturmøde (studieuge) 20 lektioner I alt 484 lektioner. 3. MØDEPLIGT Der er mødepligt til undervisningen. Det betyder også deltagelse i studievejledning, udadvendte arrangementer, praktik og ekskursioner. I foråret gennemføres en Danmarksekskursion af flere dages varighed. Der er ligeledes mødepligt til den. 4. ARBEJDSFORMER Arbejdsformer og studievejledning Studie- og undervisningsformerne på kurset tilrettelægges så den enkelte kursist forberedes til at kunne studere på en dansk læreruddannelse. Det betyder at forskellige studie- og arbejdsformer præsenteres og anvendes inden for kursets forskellige fag: holdundervisning, individuelle arbejdsformer samt par-, gruppe- og projektarbejde. Kursisterne opfordres til at deltage aktivt i planlægningen, gennemførelsen samt evalueringen af undervisningen og deres egen sproglige udvikling i de enkelte fag; der vil indgå forløb i kurset der kvalificerer til dette arbejde. 6

7 Undervisningen giver kursisterne redskaber til at vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt og til at blive bevidst om hvad man kan gøre for at udvikle sproget i fagene. Kursisterne må påregne et ret omfattende forberedelsesarbejde og skal være villige til at arbejde med deres egen sproglige udvikling. Det betyder at kursisterne skal deltage aktivt og besvare alle de opgaver der bliver stillet i løbet af kurset. Undervisningen kan omlægges til lørdage i begrænset omfang, eksempelvis til brug for ekskursioner. Løbende samarbejde om evaluering Der tilbydes studievejledning under hele kursusforløbet. Den enkeltes sproglige og faglige udvikling evalueres 3 gange i løbet af studieåret. Hver gang opsamles erfaringerne fra hvert fag i et samarbejde mellem lærerne til en profil for den enkelte. Denne profil anvendes som udgangspunkt for en studiesamtale med hver kursist. Det er formålet med samtalen at den enkelte vejledes til at opstille egne særlige mål og fokusområder for den efterfølgende periode. I hvert fag samarbejder læreren med kursisten om at undervisningsdifferentiere på en sådan måde at den enkelte får udfordringer, der er velegnede i forhold til at nå egne mål. 7

8 DE ENKELTE FAG Dansk et er, at kursisterne udvikler deres dansksproglige kompetence, formelt-sprogligt, kommunikativt og vidensmæssigt og derved erhverver sig sproglige forudsætninger for at studere og deltage i læreruddannelsen. Undervisningen sigter mod: - at kursisternes udvikler deres udtrykslyst og udtryksfærdigheder til at formidle viden og kundskaber såvel mundtligt som skriftligt - at kursisterne udvikler deres forståelse af dansk sprog, kultur og historie gennem analytisk og fortolkende arbejde med danske tekster. - at kursisternes udvikler deres evne til at udnytte deres egen sproglige og kulturelle identitet i uddannelsesforløbet Indhold at arbejde med kursisternes grammatiske, tekstlingvistiske og pragmatiske kompetence inden for: - mundtlig dansk (herunder retorik og udtale). Der arbejdes med kursisternes mundtlige udtryksfærdighed fx gennem, argumentation, diskussion, fremlæggelser, resume, fortælling og oplæsning. - lytteforståelse - Der arbejdes med at skærpe kursisternes lytteforståelse gennem deltager- og læreroplæg, radio, film og TV - læseforståelse. Der arbejdes med forskellige teksttyper og læsestrategier - skriftlighed. Der arbejdes med forskellige genrer, processkrivning og skrivestrategier Der indgår teaterbesøg og andre kulturelle aktiviteter som forberedes og efterbehandles i undervisningen. I løbet af kurset fremlægger hver kursist mundtligt to selvlæste værker (1 børnebog eller ungdomsbog og en voksenbog). Kursisterne vælger selv hvilke bøger hun/han vil arbejde med, dog med lærerens godkendelse. Fremlæggelsen af de to bøger skal være godkendt af læreren inden eksamen. Kulturmøde Det er målet, at kursisterne - introduceres til forskellige kulturteorier og opfattelser af kulturel identitet - bliver i stand til at identificere og forholde sig til kulturelle værdier og normer - engageres i formidling af kulturelle erfaringer i en gensidig kulturudveksling Der arbejdes med 8

9 - formidling af viden om de kulturer, som deltagerne repræsenterer - forskellige opfattelser af, hvad der er dansk kultur - kristendommen og dens betydning for dansk kultur historisk og aktuelt - virkelighedsopfattelser og forklaringstyper, som medfører problemer i kulturmødet. Undervisningen integreres i alle fag og organiseres derudover som en studieuge hvor teoretiske analyser veksler med konkrete, handlingsprægede forløb, således at deltagerne lærer af hinanden, mens læreren har rollen som igangsætter og organisator.den studerende varetager i studieugen mindst én mundtlig formidling for resten af holdet. Historie og samfundsfag et er, at kursisterne opnår - en bred indsigt i dansk samfund og kultur, historisk og aktuelt - indsigt i, hvordan historie bruges i forskellige sammenhænge - øvelse i at anvende historiske og samfundsfaglige begreber og metoder, herunder fagtermer og sproglige udtryksformer - øvelse i at formulere og undersøge et fagligt problem Undervisningen sigter mod at stimulere kursisternes evne til i mundtlig og skriftlig form at drøfte historiske og samfundsfaglige problemstillinger Indhold Der arbejdes med - temaer, emner og problemstillinger fra dansk historie og samfundsliv, således at forskellige sider af kultur og samfund behandles - spørgsmål om dannelse af dansk identitet og dansk kultur; samspillet mellem disse og andre kulturer, historisk og aktuelt, står heri centralt - en række hertil knyttede emner og begreber, historisk og samfundsfagligt: velfærdsstaten, det politiske system, væsentlige samfunds- og kulturinstitutioner, magt- og interesseforhold, demokrati, menneskerettigheder, etnicitet, køn og generation - tekster i bred forstand, herunder med analyse af kulturudtryk og symboler som billeder, mindesmærker og monumenter I samarbejde med kursets øvrige fag(dog især naturfag) planlægges og gennemføres i kursets anden del en Danmarksekskursion. Arbejdet i fagene udgør det faglige grundlag for turens indholdspunkter. et med turen er at skabe forståelse for sammenhængen mellem mange af kursets teoretiske indholdsområder og de konkrete virkeligheder, der netop gøres til genstand for studier undervejs. Efter Danmarksekskursionen afleverer de studerende en skriftlig rapport på maksimum 10 sider, der tager udgangspunkt i indtryk og iagttagelser på turen. Rapportens emne, problemformulering og konkrete disposition godkendes af de deltagende lærere senest i ugen efter Danmarksekskursion, hvor historie, samfundsfag og naturfag gennemfører en projektuge. Projektugens indhold er: Dannelse af arbejdsgrupper, arbejde med formulering af rapportens emne, problemformulering og konkrete disposition samt arbejde med rapportens udfærdigelse 9

10 Rapporten danner udgangspunkt for en mundtlig opgave: en fælles prøve i historie/samfundsfag og naturfag. Prøven skal godkendes for at kursisterne kan indstilles til eksamen. Matematik et er, at kursisterne - tilegner sig et godt kendskab til matematikkens særlige fagsprog og bliver i stand til at formulere sig i matematikfaglige termer på dansk - opnår kendskab til matematikundervisningens historiske udvikling i Danmark - får indsigt i hvordan matematikundervisning nu foregår i danske skoler - får genopfrisket elementær matematisk viden og kunnen - får indblik i matematikkens didaktik. Indhold Der arbejdes med elementær matematik inden for talbehandling, algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning. Inden for de enkelte områder lægges der vægt på matematiske problemstillinger, der er relevante for et hverdagsliv i Danmark. I undervisningen indgår mindre artikler. I løbet af kurset underviser hver kursist de øvrige deltagere på holdet i et helt kort forløb hentet fra skolens ældste klassetrin. Desuden skal der afleveres en skriftlig besvarelse af et opgavesæt i matematik, som skal godkendes. Musik et er, at kursisterne - erhverver sig fornemmelse for og viden om sprogets musikalske parametre: rytme, tone, metrik og periode, - får en viden om og kropslig erfaring med sammenhængen mellem musik, sprog og krop, - opnår forståelse af musik som et praktisk musisk fag, der giver grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling, - får et levende indtryk at fagets rolle og betydning i dansk skoletradition. Indhold Der arbejdes med - sang, spil og bevægelse, - rim og remser, - sanglege og danske børnesange, - den danske folkelige sangtradition, - musiklytning, - et større tværfagligt projekt mellem musik, sprog og billedkunst. 10

11 Naturfag et er, at kursisterne - gennem eksemplarisk og tematisk undervisning erhverver sig en bred orientering om Danmark naturgivne og kulturelle sammenhænge, historisk og aktuelt - opnår kendskab til landets naturgivne forudsætninger og samfundets afhængighed og udnyttelse af dem - stifter bekendtskab med naturvidenskabelige tænke- og arbejdsmåder samt fagområdets anvendelse af fagtermer og sproglige udtryksformer - opnår viden om processer i den levende og den døde natur Indhold Der arbejdes med - naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tænkemåder fagtermer og udtryksformer - Danmarks placering i jordens og livets dannelse og udvikling - Danmarks dannelseshistorie og landskabernes udvikling - natur- og kulturelementer i de danske landskaber - landets natur- og kulturgrundlag, som basis for landbrugets og industriens udvikling - udvalgte eksempler på naturforvaltningsopgaver og løsningsmodeller I samarbejde med kursets øvrige fag planlægges og gennemføres i kursets anden del en flere dages Danmarksekskursion. Arbejdet i fagene udgør det faglige grundlag for turens indholdspunkter. et med turen er at skabe forståelse for sammenhængen mellem mange af kursets teoretiske indholdsområder og de konkrete virkeligheder, der netop gøres til genstand for studier undervejs. Efter Danmarksekskursionen afleverer de studerende en skriftlig rapport på maksimum 10 sider, der tager udgangspunkt i indtryk og iagttagelser på turen. Rapportens emne, problemformulering og konkrete disposition godkendes af de deltagende lærere senest i ugen efter Danmarksekskursionen, hvor historie, samfundsfag og naturfag gennemfører en projektuge. Projektugens indhold er: Dannelse af arbejdsgrupper, arbejde med formulering af rapportens emne, problemformulering og konkrete disposition samt arbejde med rapportens udfærdigelse. Rapporten danner udgangspunkt for en mundtlig opgave: en fælles prøve i historie/samfundsfag og naturfag. Prøven skal godkendes for at kursisterne kan indstilles til eksamen. Pædagogik et er, at kursisterne erhverver sig indsigt i pædagogiske teorier og arbejdsformer, der er væsentlige i en dansk sammenhæng, historisk og aktuelt, og at de opnår øvelse i at formulere og behandle pædagogiske spørgsmål på dansk i almindelighed og i forhold til egen uddannelsessituation. Indhold I undervisningen arbejdes der med 11

12 - uddannelsestraditioner set med en komparativ vinkel - det danske uddannelsessystem sammenlignet med andre uddannelsessystemer (med særlig fokus på grundskolen) - flerkulturel pædagogik, kulturopfattelser, kulturkonflikter og egne erfaringer som tosproget - undervisnings- og arbejdsformer og læringsteorien bagved I pædagogik forberedes og efterbehandles både praktikforløbet i Folkeskolen og praktikforløbet i læreruddannelsen. Problemstillinger som tager udgangspunkt i ovenstående temaer formuleres før praktikken og diskuteres bagefter på grundlag af deltagererfaringer og observationer fra praktikken. 6. PRAKTIK PRAKTIK I FOLKESKOLEN et med praktikken er, at kursisterne erhverver sig - kendskab til daglig praksis og organisationskultur i Folkeskolen eller andre arbejdsområder inden for undervisning, uddannelse eller formidling - kendskab til hvordan lærerarbejdet tilrettelægges og gennemføres i skolen som institution og organisation Der tages udgangspunkt i det arbejdsområde, hvor praktikken finder sted, fortrinsvis en folkeskole. Kursisten vælger praktiksted i samarbejde med praktiklederen. Der kan dannes praktikgrupper med normalt 3 deltagere i hver gruppe. I praktikken følges en/flere lærere/vejledere i 12 timer om ugen i 2 uger. Hertil kommer 2 vejledningstimer pr. studerende i alt. Kursisterne påtager sig mindre arbejdsopgaver efter eget ønske og efter aftale med praktikstedet også mindre undervisningsopgaver. Kursisterne skriver logbog i praktikperioden, og efter praktikkens afslutning beskrives egne erfaringer og læringsudbytte. Denne skriftlige rapport (maksimum 5 sider) afleveres og skal godkendes af læreren i pædagogik. Forberedelse og evaluering af praktikken sker i samarbejde mellem kursisterne, seminariets og praktikstedets lærere og vejledere, og praktiklederen. PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN et med praktikken er, at kursisterne erhverver sig - kendskab til arbejds- og undervisningsformer i den danske læreruddannelse. - kendskab til fagenes indhold og seminariets organisationskultur. Kursisterne vælger praktik i linjefag efter interesse, de knyttes til en førsteårsstuderende og deltager i en uges undervisning.. Kursisterne beskriver deres iagttagelser i en logbog. Erfaringerne tematiseres i pædagogikundervisningen. 7. PRØVER OG BEVIS Eksamen med udgangspunkt i portefølje 12

13 Alle skriftlige og mundtlige opgaver i fagene kræves godkendt for at kursisten kan indstilles til eksamen med portefølje i dansk. Eksamen der er individuel er en samtale (30 minutter) med udgangspunkt i kursistens eksamensportefølje. Fagets opgaver og refleksioner over disse samles i løbet af året af den enkelte kursist i en studieportefølje. Inden eksamen vælger kursisten 3 tekster som samles i en eksamensportefølje. Teksterne skal være repræsentative for forløbet og udvælgelsen sker i samarbejde med dansklæreren. Kursisten vedlægger refleksioner over egen læring til de udvalgte forløb. Eksamensbestemmelser: Der gives en eksamenskarakter, der bygger på en samlet vurdering af de udvalgte skriftlige produkter og den mundtlige prøve. I bedømmelsen lægges der særlig vægt på at kursisten formår at præsentere, diskutere, argumentere og reflektere med udgangspunkt i sin eksamensportefølje. Det betyder, at kursisten kan kommunikere mundtligt og skriftligt i et umiddelbart forståeligt, sammenhængende og nuanceret sprog. 13