Kommunal anlægsaktivitet og lånepuljer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal anlægsaktivitet og lånepuljer"

Transkript

1 d Jakob Johansen Udkast Kommunal anlægsaktivitet og lånepuljer Offentlige investeringer anvendes ofte som et redskab til at stimulere økonomien i perioder med lavkonjunktur. I denne sammenhæng spiller kommuner og regioner en central rolle. Omtrent 2/3 af de offentlige investeringer gennemføres i kommuner og regioner, og mere end halvdelen af regeringens kickstart og fremrykning af offentlige investeringer vedtaget med finansloven 2012 skulle gennemføres i kommuner og regioner. Den overordnede makroøkonomiske planlægning, der foretages i staten, er således i høj grad afhængig af muligheden for at kunne styre de lokalpolitiske prioriteringer. De senere år har et vigtigt element i statens forsøg på at styre og tilskynde til øget kommunale investeringer været brugen af ekstraordinær låneadgang (de såkaldte lånepuljer) til finansiering af kommunernes anlægsaktivitet. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne som udgangspunkt er lånebegrænsede, og at anlægsudgifterne som hovedregel skal finansieres via skatter og tilskud. I forbindelse med fremrykningen af offentlige investeringer i 2010 og 2012 blev der således udmøntet ekstraordinært lempelige rammer for den kommunale låneadgang. I notatet vurderes styringsrelationen mellem staten og de kommunale investeringer ved at undersøge sammenhængen mellem de kommunale lånepuljer og den kommunale investeringsaktivitet i perioden Analysen er afgrænset til kommunerne, og der ses således ikke nærmere på regionernes aktiviteter og lånemuligheder. Resultaterne i papiret indgår i afsnit I.9 om Offentlige investeringer som instrument i konjunkturreguleringen i Dansk Økonomi, efterår Regeringens styringsmuligheder Regeringens tilrettelæggelse af den økonomiske politik sker med sigte på såvel statens som kommunernes og regionernes udgifter. Regeringen styrer selv statens budgetlægning, mens den kun indirekte har indflydelse på budgetlægningen i kommuner og regioner. Eftersom omtrent 2/3 af de offentlige investeringer gennemføres i kommuner og n:\rapport\e13\kap1\offentligeinvesteringer\kommunal anlægsaktivitet og lånepuljer.doc

2 regioner, er den centrale makroøkonomiske planlægning således i høj grad afhængig af muligheden for at kunne styre de lokalpolitiske prioriteringer. Det offentlige investeringsniveau for det kommende år fastlægges med finansloven og vedtagelsen af investeringsbudgetter i kommuner og regioner. Forud for vedtagelsen af investeringsbudgetter går dels en aftaleproces mellem regeringen og kommuner og regioner om de overordnende rammer og dels en lokalpolitisk budgetproces, hvor et investeringsbudget skal vedtages i de 98 kommunalbestyrelser og fem regionsråd. Statens styringsmuligheder består først og fremmest i, at der kan indgås en aftale om et investeringsniveau med kommuner og regioner, som stemmer overens med de makroøkonomiske hensyn. Hvorvidt aftalen realiseres, forudsætter, at de enkelte kommuners og regioners lokalpolitiske prioriteringer til investeringsomfanget samlet set er i overensstemmelse med aftaleniveauet, og at kommunerne er i stand til at tilpasse investeringsaktiviteten til aftaleniveauet. Regeringen har derudover styringsmuligheder i form af lovgivning og regler, som fastlægger rammerne for kommunernes og regionernes virke og i form af en mere generel påvirkning af kommunernes og regionernes økonomiske muligheder. Det sker i dag bl.a. via den kommunale/regionale finansiering, hvor kommuner/regioner får medfinansieret deres investeringer via bloktilskuddet samt særlige statslige puljer og lånepuljer. Med budgetloven er der mulighed for at fastsætte et anlægsloft, som medfører økonomiske sanktioner, såfremt loftet brydes i budgetlægningen. Der er imidlertid ikke sanktioner, hvis loftet brydes i regnskaberne. Staten kan dog ikke tilsvarende sanktionere kommunerne for at bruge for få penge og for at investere mindre end aftalt. Her må staten søge at tilskynde en ønsket adfærd i kommunerne gennem aftaler og økonomiske incitamenter f.eks. finansieringsmuligheder i form af tilskud og lån. De senere år har skiftende regeringer bl.a. via målrettede tilskud søgt at stimulere den kommunale og regionale anlægsaktivitet på de såkaldte kvalitetsfondsområder, som bl.a. dækker over skoler, ældrepleje og daginstitutioner. Der eksisterer en ganske omfattende litteratur, som har analyseret, i hvilket omfang et centralt niveau af den offentlige sektor via økonomiske tilskud har mulighed for at påvirke prioriteringen på et mere decentralt niveau af den offentlige sektor. Teorien i litteraturen forudsiger, at tilskud fra centralt til decentralt niveau til en given aktivitet kan være forbundet med fortrængningseffekter, idet kommunale indtægter opkrævet via - 2 -

3 skatter substitueres med tilskud. Derfor vil tilskuddet kun have en begrænset eller ingen virkning på den ønskede aktivitet, jf. f.eks. Bradford og Oates (1971a, b). Den overvejende del af den empiriske litteratur har imidlertid ikke kunne bekræfte sådanne fortrængningseffekter. Derimod har mange studier fundet evidens for, at tilskud giver anledning til mere af den ønskede aktivitet jf. bl.a. Hines og Thaler (1995), Dahlberg m. fl. (2008) og Payne (2009). Fænomenet har på den baggrund fået tilnavnet The Flypaper Effect, idet tilskuddet siges at klæbe sig til den ønskede aktivitet som fluer på et fluepapir. Et mindre antal studier har dog påpeget, at manglende evidens for fortrængning også kan afspejle, at det er lokale enheder med et i forvejen relativt højt investeringsniveau - f.eks. på grund af ønske herom som er mere tilbøjelige til at få del i udmøntede tilskud (Knight (2002) og Payne (2009)). Det grundlæggende problem er, at det er vanskeligt at bestemme retningen på sammenhængen overbevisende, herunder hvilken betydning de institutionelle rammer har, og litteraturen er således fortsat optaget af dette spørgsmål. Udover generelle og særlige tilskud har skiftende regeringer også søgt at tilskynde til lokale investeringer ved at give kommunerne mulighed for at lånefinansiere anlægsaktiviteten via de såkaldte lånepuljer. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne i udgangspunktet er lånebegrænsede. Kommunerne skal derfor have særlig dispensation fra staten til at finansiere investeringer ved låneoptagelse. 2. Kommunernes anlægsudgifter og finansiering Kommunernes samlede bruttoudgifter til anlæg udgjorde i 2012 knap 22 mia. kr. jf. tabel 1. Heraf vedrører 3 mia. kr. anlægsudgifter i forsyningsvirksomhederne og anlægsudgifter til ældreboliger, som ikke indgår som en del af aftalegrundlaget mellem stat og kommuner. Aktiviteten på disse områder finansieres af andre kilder end den resterende kommunale anlægsaktivitet. Tabel 1. Anlægsudgifter i kommunerne (brutto), Mia. kr Bruttoanlægsudgift i alt 20,6 23,0 19,9 19,0 21,6 22,1 Heraf forsyningsvirksomheder 3,1 3,7 2,3 0,4 1,1 0,8 Heraf ældreboliger 2,1 2,0 1,6 1,7 2,2 2,2 Anlæg ekskl. forsyning og ældreboliger 15,5 17,4 16,0 17,0 18,2 19,2 Kilde: Danmarks Statistik - 3 -

4 Når kommunerne vedtager et anlægsniveau for aktivitetsområderne ekskl. forsyning og ældreboliger, skal udgifterne i udgangspunktet finansieres ved skatter og tilskud. Skatteindtægterne dækker bl.a. over indtægter fra kommunal indkomstskat, selskabsskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom. Tilskuddene består overvejende af bloktilskuddet, som fastlægges med økonomiaftalerne mellem regeringen og KL pba. et aftalt udgiftsniveau for service, overførsler og anlæg. Tilskuddet fordeles til de enkelte kommuner ud fra en nøgle, som er bestemt pba. af et beregnet udgiftsbehov og indebærer en vis udligning og omfordeling mellem kommunerne. De senere år er der endvidere givet særlige tilskud i form af kvalitetsfondsmidler, der tildeles kommunerne efter samme nøgle som bloktilskuddet, til finansiering af anlæg på kvalitetsfondsområderne. Lånefinansiering af anlægsaktiviteten er i udgangspunktet ikke en mulig finansieringskilde, idet kommunerne er lånebegrænsede ved lov. Enkelte områder er dog undtaget lånebegrænsningen. Det gælder f.eks. de kommunale forsyningsvirksomheder, opførelse af ældreboliger, køb af jord til jordforsyning samt udvalgte energibesparende foranstaltninger, hvor der eksisterer en automatisk låneadgang. Ønsker en kommune at lånefinansiere anlægsaktiviteten på det tilskuds- og skattefinansierede område, forudsætter det imidlertid en særlig dispensation fra regeringen om optagelse af lån. Det foregår typisk ved, at regeringen og KL i forbindelse med de årlige aftaler om kommunernes økonomi aftaler et antal lånepuljer inden for hvilke, kommunerne kan ansøge om muligheden for lån til et anlægsprojekt. 3. Lånepuljer En lempelse af lånemulighederne har spillet en central rolle i forbindelse med de planlagte løft af de offentlige investeringer i de senere år. Staten har således søgt at stimulere den kommunale anlægsaktivitet ved aktivt at tildele dispensationer om lånoptagelse. De seneste år har staten aftalt lånedispensationer (lånepuljer) for mellem 1 og 7 mia. kr. årligt, jf. figur 1. Årene 2010 og 2012 skiller sig særligt ud med et relativ højt niveau for de statslige tilsagn om låneoptagelse på hhv. knap 7 mia. kr. og knap 3 mia. kr. Det er bl.a. sket i et stabiliseringspolitisk øjemed f.eks. med prioriteringen af kommunale investeringer i 2010 og

5 Figur 1. Mia. kr Anlægsudgifter i kommuner og aftalte lånepuljer Mia. kr Fremrykning Vækstpakke Lånepuljer Aftale Budget Regnskab Anm.: Anlægsudgifterne er opgjort brutto og ekskl. forsyning og ældreboliger. Lånepuljer er ekskl. årlig OPP-pulje på 100 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, økonomiaftaler Kommunale investeringer i 2010 I 2010 blev det aftalte anlægsniveau løftet til 20 mia. kr. i forhold til et niveau i 2009 på 15 mia. kr., og der blev aftalt en historisk høj ramme for lånedispensationer på ca. 7 mia. kr., jf. figur 1. I økonomiaftalen for 2010 fremgår det af aftaleteksten: Der er enighed om, at kommunerne med den aftalte finansiering realiserer et anlægsniveau på minimum 20 mia. kr. i Kommunerne levede imidlertid ikke op til det aftalte anlægsniveau i de budgetter, som efterfølgende blev vedtaget i de enkelte kommunalbestyrelser. Af aftaleteksten til finansloven for 2010 fremgår det: Kommunerne har pr. 15. oktober vedtaget deres budgetter for 2010, som foreløbigt viser et samlet investeringsniveau i størrelsesordenen 17 mia. kr. Det er knap 3 mia. kr. under det aftalte niveau. Med finansloven 2010 aftales der således yderligere lånepuljer: Parterne tillægger det stor vægt, at kommunerne i 2010 realiserer det aftalte løft af investeringerne blandt andet for at understøtte vækst og beskæftigelse og styrke de fysiske rammer i daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet. Der afsættes to lånepuljer på i alt 3 mia. kr. i 2010, som fordeles til kommunerne efter ansøgning. Der afsættes en lånepulje på 2 mia. kr. målrettet investeringer på kvalitetsfondsområderne og en lånepulje på 1 mia. kr. målrettet øvrige områder, herunder investeringer i veje. I det lys er det interessant at observere de kommunale regnskaber ift. budgetterne i Da kommunerne på dette tidspunkt af året (ved indgåelse af finanslovaftalen) - 5 -

6 allerede har vedtaget og lukket budgetterne for , og således ikke har haft mulighed for at indarbejde yderligere anlægsaktivitet finansieret via de ekstra lånepuljer afsat med finansloven, vil budgetterne for 2010 ikke afspejle det nye finansieringsmæssige grundlag. Det må således forventes, at hvis lånepuljerne finder anvendelse til yderligere anlægsaktivitet i 2010, vil der kunne ses et højere anlægsniveau i regnskaberne ift. budgetterne. Det er imidlertid ikke, hvad der ses i data, hvor udgifterne i regnskabet flugter med det budgetterede niveau, jf. figur 1. De overordnede tal indikerer således, at de ekstraordinære lånepuljer umiddelbart ikke har givet anledning til en øget anlægsaktivitet. Vækstpakke i 2012 I økonomiaftalen for 2012 blev der aftalt en særlig lånepulje på 0,6 mia. kr. primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. I august måned 2011 (efter økonomiaftalen for 2012) gav VK-regeringen imidlertid tilsagn om lånemuligheder for 2,2 mia. kr. (altså 1,6 mia. kr. mere end aftalt), som et led i VKregeringens vækstpakke Holdbar vækst. Denne vækstpakke var ikke på dagsordenen under økonomiforhandlingerne og indgåelse af økonomiaftalen for 2012, men skal ses i lyset af, at der over sommeren 2011 opstod fornyet usikkerhed om den internationale økonomi, og statsgældkrisen antog fornyet styrke, hvorved udsigterne for dansk økonomi ligeledes forværredes. Disse ekstraordinære dispensationer på knap 2 mia. kr. har kommunerne således haft mulighed for at indarbejde i budgetterne for Det er imidlertid uklart, om budgetterne for 2012 også afspejler lånedispensationer udmøntet tidligere f.eks. i 2010, og som kommunerne har overført til projekter i budgetterne for Budget 2012 ligger ca. 5 mia. kr. over det aftalte niveau, hvilket kunne indikere en forsinket effekt af lånedispensationerne og det høje niveau i Kriterier for tildeling af lånepuljer Der eksisterer ikke en regelbaseret nøgle for tildelingen af lånepuljer til de enkelte kommuner, ligesom f.eks. bloktilskudsnøglen for tildelingen af det generelle bloktilskud. Den samlede ramme for lånepuljerne aftales typisk mellem regeringen og KL i forbindelse med de årlige aftaler om kommunernes økonomi. I nogle tilfælde aftales et formål med puljen, f.eks. at puljen skal være med til at finansiere anlægsudgifter på et 1 De kommunale budgetter skal være vedtaget i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober. 2 Lånedispensationerne er som udgangspunkt ét-årige, men kommunerne er normalt blevet imødekommet i ansøgninger om overførsel af lånedispensation jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013)

7 specifikt område eller skal målrettes en bestemt type kommuner. Derefter kan kommunerne ansøge om tildeling af dispensation fra puljen. De seneste år har de aftalte lånepuljer bl.a. været målrettet de såkaldte kvalitetsfondsområder, jf. tabel 2. Der ses dog også tildelt relativt store lånedispensationer til den øvrige anlægsaktivitet. For så vidt angår kommunespecifikke forhold, så har en del af puljerne været rettet mod vanskeligt stillede kommuner. Der udmeldes ikke en fast regel for, hvornår en kommune kan betegnes som vanskeligt stillet, men ofte har der været lagt vægt på kommunens likviditetsmæssige situation, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013). Tabel 2. Aftalte lånepuljer fordelt på kvalitetsfondsområder og øvrige områder Mio. kr Lånepuljer i alt Kvalitetsfondsområder Øvrige områder Anm.: Opgørelsen er i løbende priser og ekskl. en årlig OPP-pulje på 100 mio. kr. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013). 5. Tidsmæssig sammenhæng mellem anlægsudgift og lånepulje Det kommunale anlægsbudget er udtryk for et forventet forbrug ud af de samlede anlægsbevillinger, som kan være etårige eller flerårige. En anlægsbevilling knytter sig til det samlede anlægsarbejde, hvad enten det forventes at strække sig over ét eller flere år, mens det forventede forbrug er opført i budgettet, og afspejler den udgift ud af det samlede anlægsarbejde, som påregnes afholdt i budgetåret. Det er en forudsætning for, at et kommunalt anlægsarbejde kan påbegyndes, at der foreligger en anlægsbevilling, og der på budgettet er afsat et forventet forbrug. Selvom anlægsprojekter kan strække sig over flere år, har lånedispensationerne typisk haft et etårigt sigte, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013), og der eksisterer ikke en automatisk adgang til at overføre lånedispensationen fra et regnskabsår til et andet. Kommunerne har dog mulighed for at ansøge om dispensation til at overføre ikkeudnyttede lånepuljer fra et regnskabsår til et senere regnskabsår. Der foreligger ikke en offentlig tilgængelig opgørelse over, i hvilket omfang kommuner har ansøgt og opnået dispensation til at overføre etårige lånepuljer fra et regnskabsår til et andet. Det fremgår imidlertid af Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013), at kommunerne normalt er blevet imødekommet i ansøgninger om overførsel af lånedispensation. Det er således rele

8 vant at være opmærksom på den tidsmæssige sammenhæng mellem udmøntede lånepuljer og regnskabsførte anlægsudgifter, idet der kan være en tidsmæssig forskydning mellem året, hvor lånetilsagn gives, og året hvor anlægsaktivitet og udgift finder sted. 6. Sammenhæng mellem lånepuljer og anlægsaktivitet Med henblik på at undersøge sammenhængen mellem de kommunale lånepuljer og den kommunale anlægsaktivitet er der estimeret en økonometrisk model på følgende form: (1) Y it = α 0 + α 1 Y it-1 + X it β + γ 1 G it + γ 2 G it-1 + d t + a i + ε it Den afhængige variabel Y it er kommune i s anlægsudgift (brutto) til det skatte- og tilskudsfinansierede område til tidspunkt t. G it angiver statslige udmøntede lånepuljer til kommune i, som er den centrale forklarende variabel. Variablen er opgjort som et beløb i kroner, der angiver beløbet på anlægsudgiften, som der gives dispensation til at finansiere ved låneoptagelse. Variablen for lånepuljer inkluderes endvidere med den laggede værdi, G it-1, med henblik på at kontrollere for et eventuelt tidslag mellem den bevilgede lånemulighed og den gennemførte anlægsaktivitet. X it er relevante kontrolvariable, som skal tage højde for andre kommunale karakteristika, der kan bidrage til at forklare forskelle i anlægsudgifter f.eks. indtægter via kommunale skatter og antal kilometer vej. Derudover inkluderes årsdummyer d t med henblik på at kontrollere for udviklingen i anlægsaktiviteten over tid. Endelig kan man forestille sig en kommunal fixed effect a i, som er en uobserverbar variabel, der fanger konstante uobserverbare kommunekarakteristika. Ligning (1) estimeres, både hvor en eventuel kommunale fixed effect ignoreres, og hvor der søges at kontrollere herfor. Af hensyn til sammenlignelighed på tværs af kommuner opgøres alle variabler i forhold til det kommunale indbyggertal. 3 Med denne model er det muligt at teste, hvorvidt tilsagn om lånedispensation er forbundet med højere kommunal anlægsaktivitet dvs. γ 1 >0, efter der er kontrolleret for øvrige observerbare kommunale karakteristika. Det er endvidere muligt undersøge størrelsen på estimatet, som kan fortolkes ved, hvor mange kroner anlægsaktivitet én krone i lånefinansiering er forbundet med. F.eks., hvis γ 1 =1, vil lånepuljerne være forbundet med højere anlægsaktivitet krone-for-krone. I fortolkningen af estimatet er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der kan være selektionsproblemer, for så vidt angår fordelingen af lånetilsagn på kommuner, som ikke sker tilfældigt. Kommunerne skal ansøge om en dispensation, og man kan f.eks. forestille sig, at kommuner med præfe- 3 Denne specifikation følger en ofte anvendt tilgang i flypaper effect litteraturen

9 rence for et relativt højt anlægsniveau også er de kommuner, som ansøger om lånedispensation. Da det ikke er muligt at observere sådanne kommunale præferencer, eller hvilke kommuner som har søgt og fået eller ikke fået imødekommet ansøgning, skal der udvises forsigtighed med at konkludere, at de afgivne lånedispensationer har medført en højere anlægsaktivitet, end hvis de ikke var afgivet. Det forsøges dog, at kontrollere for sådan en uobserverbar effekt ved at udnytte den tidsmæssige dimension i datasættet og estimere modellen pba. en fixed-effect-estimation, hvor der kontrolleres for konstante uobserverbare kommunekarakteristika Datasæt Variablen for lånepuljer er baseret på data for de udmøntede puljer fordelt på kommuner. 4 Det har været muligt at indsamle data, som dækker perioden , og det samlede antal observationer udgør således 392 (4 år gange 98 kommuner). 5 Denne periode er som nævnt interessant, idet der især i 2010 og 2012 udmøntes relativt store beløb til lånefinansiering med henblik på at stimulere anlægsaktiviteten i kommunerne. Tabel 3. Udmøntede puljebeløb Mio. kr Udmøntede puljer Anm.: Opgørelsen er i løbende priser og ekskl. pulje på 500 mio. kr. til folkeskoler i Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt tidligere Indenrigs- og Socialministeriet. Kommunernes anlægsudgift, dvs. den afhængige variabel, er baseret på de regnskabsførte bruttoudgifter til det skatte- og tilskudsfinansierede område opført i de kommunale regnskaber. Alle monetære variable er opgjort i faste priser (2012-priser) på baggrund af den kommunale pris- og lønudvikling. Afgrænsningen af øvrige data og kilder er beskrevet nærmere i bilag. Set over perioden har størstedelen kommunerne på et tidspunkt modtaget tilsagn om lånedispensation til et anlægsprojekt, jf. figur 2 (venstre). Der er dog betyde- 4 Tal for udmøntede lånepuljer afviger i enkelte år fra det aftale puljebeløb, da enkelte aftalte puljer ikke er udmøntet fuldt ud. Herudover er opgørelsen over udmøntede puljebeløb ekskl. aftalt pulje på 500 mio. kr. til folkeskoler i 2009, da det ikke har været muligt at få data for udmøntede beløb for denne pulje. 5 Størstedelen af data er indsamlet via relevante myndigheders hjemmesider, hvor data har været offentliggjort i forbindelse med udmelding af udmøntede puljer, mens den øvrige del af data er stillet til rådighed af Økonomi- og Indenrigsministeriet

10 lig variation i størrelsesordenen af lånetilsagn på tværs af kommuner. Derudover ses en betydelig variation i de enkelte år i den betragtede periode jf. figur 2 (højre). Året 2010, hvor der blev aftalt en ekstraordinært stor ramme for lånepuljer, adskiller sig fra de øvrige år ved, at det kun var knap 10 pct. af kommunerne, som ikke modtog et lånetilsagn, mens der i de øvrige år var pct. af kommunerne, som ikke modtog tilsagn om en lånepulje. Figur 2. Fordeling af udmøntede lånepuljer for perioden i alt (venstre) samt de enkelte år (højre) Kr. pr. indbygger, 2012-priser Kr. pr. indbygger, 2012-priser Anm.: Den horisontale akse viser de 98 kommuner. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Et simpelt grafisk plot af den kommunale anlægsudgift pr. indbygger og lån pr. indbygger i perioden antyder en positiv sammenhæng mellem udgifter og lån, jf. figur 3 (venstre). Ses der derimod på ændringen over tid i den kommunale anlægsudgift og ændringen i lånepuljer, kan der umiddelbart ikke spores en sammenhæng, jf. figur 3 (højre). Figur 3. Sammenhæng mellem anlægsudgift og lånepuljer, opgjort i niveau (venstre) og opgjort som ændringer ift. året før (højre) Anlægsudgift pr. indb. (2012-kr.) Lån pr. indb. (2012-kr.) Ændring i Anlægsudgift pr. indb. (2012-kr.) Ændring i lån pr. indb. (2012-kr.) Anm.: Datamaterialet omfatter anlægsudgifter og lånepuljer for de 98 kommuner i årene dvs. 392 observationer. Den kommunale anlægsudgift er ekskl. udgifter til forsyningsområdet og ældreboliger. Ekstreme observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger

11 En forudsætning for, at kommuner har kunnet få del i den aftalte ramme for lånepuljer, har ofte været, at kommunen har befundet sig i en likviditetsmæssig vanskelig situation. Denne sammenhæng synes umiddelbart at have været gældende i årene 2009 og 2011, hvor der ses en klar negativ sammenhæng mellem lånepuljer og likviditet på tværs af kommuner, jf. figur 4. Dvs. kommuner med en høj likviditet har modtaget et relativt mindre beløb i lånedispensation eller ingen dispensation. Figur 4. Sammenhæng mellem lånepuljer og likviditet pr. indbygger Lån pr. indb. (2012-kr.) Likviditet (lagged) pr. indbygger (2012-kr.) Graphs by aar Anm.: Likviditeten er opgjort efter kassekreditreglen, der måler kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder ved kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler fratrukket kortfristede lån i form af kassekreditter m.m. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, noegletal.dk og egne beregninger 6.2. Estimationsresultater OLS-estimation Først estimeres model (1) ved en simpel OLS-estimation, hvor en eventuel uobserverbar kommunal fixed effect a i ignoreres. Ved denne estimation findes en signifikant sammenhæng mellem den kommunale anlægsaktivitet og lånepuljerne, jf. tabel 4 nedenfor. Sammenhængen er positiv og estimeres til ca. 0,4, hvilket kan oversættes til, at én krone i lån er forbundet med højere anlægsaktivitet for ca. 40 øre, og denne effekt er signifikant forskellig fra nul. Et simpel F-test viser, at sammenhængen er signifikant forskellig fra én (γ 1 =1). De udmøntede lånepuljer tyder således ikke på at have en krone-for-krone sammenhæng med anlægsaktiviteten i året, lånepuljen vedrører. Der ses dog ligeledes en signifikant sammenhæng mellem den laggede værdi af de udmøntede lånepuljer og anlægsaktiviteten, dvs. lån udmøntet til tidspunkt t-1 er forbundet med højere anlægsaktivitet til tidspunkt t. Og et F-test viser, at det ikke kan afvises, at

12 lån til tidspunkt t og t-1 tilsammen er forbundet med en én-til-én sammenhæng med de realiserede anlægsudgifter til tidspunkt t (dvs. γ 1 +γ 2 =1). Det kan være en indikation af, at lånene har en forsinket sammenhæng med anlægsaktiviteten. Lånepuljerne udmøntes som nævnt til finansiering af et samlet anlægsprojekt, som kan vedrøre en bevilling i det kommunale anlægsbudget, der omfatter udgifter, som strækker sig over en årrække. Denne flerårige karakter af anlægsprojekter gør det relevant at være opmærksom på den tidsmæssige sammenhæng mellem lånepuljer og de konkrete anlægsprojekter, idet der kan være en tidsmæssig forskydning mellem året, hvor lånetilsagn gives, og året hvor anlægsaktiviteten finder sted. En umiddelbar hypotese kunne være, at dette er med til at forklare, hvorfor lånene ikke har fuldt gennemslag på den gennemførte aktivitet i det år, lånepuljen vedrører. Herudover bemærkes det: Der er medtaget dynamik i modellen ved at inkludere den laggede afhængige variabel. Den foregående periodes anlægsudgift er i perioden forbundet med højere anlægsaktivitet i dag. Det betyder, at eftersom det ikke kan afvises, at sammenhængen mellem den aktuelle og laggede værdi af lånene og anlægsudgiften er lig én, vil den samlede effekt over en to-årig periode strengt taget være større end én, når effekten fra den laggede afhængige variabel medregnes. Kommunens (laggede) likviditet er inddraget af hensyn til at kontrollere for forskelle i kommunernes likviditetsmæssige situation i året, som går forud for den afholdte anlægsudgift. Det ses, at en højere likviditet er forbundet med en højere anlægsaktivitet. Der er inkluderet en variabel for andelen af 0-17 årige i kommunen med henblik på at kontrollere for variation som følge af den aldersmæssige sammensætning. Transport og infrastruktur herunder vedligeholdelse af veje, udgør en af de største poster på kommunernes anlægsbudget, og antal kilometer kommunevej er inddraget for at kontrollere for forskelle i kommunale ønsker til anlægsaktivitet. Fixed-effect (FE) og GMM-estimation Med henblik på at kontrollere for uobserverbare kommunale karakteristika forsøges der med en Fixed-Effect estimation (FE) af model (1) 6. I denne estimation er den laggede 6 Med fixed-effect menes der en estimation, hvor der kontrolleres for uobserverbare kommunespecfikke forhold, som er konstante over tid, her repræsenteret ved variablen a i. Estimationen kan udføres ved at inkludere kommunespecifikke dummyvariable eller ved at foretage OLS-estimation på withintransformeret data, hvor gennemsnittet over tid beregnes for de afhængige og uafhængige variable og trækkes fra den faktiske værdi f.eks. Y it (1/T) t Y it, hvilket renser for den konstante fixed-effect a i

13 værdi af den afhængige variabel dog udeladt. Det skyldes, at sådan en formulering ville indebære en bias, idet den laggede afhængige variabel pr. konstruktion er korreleret med den uobserverbare fixed effect. 7 Her findes en markant reduceret koefficient til lånepuljerne både for den aktuelle og laggede værdi, og koefficienterne er ikke længere individuelt forskellige fra nul. Det kan dog forsat ikke afvises, at sammenhængen mellem den aktuelle og laggede værdi af lånene og anlægsudgiften er lig én (γ 1 +γ 2 =1), dog på et svagere signifikansniveau. Det kan på den anden side heller ikke afvises, at sammenhængen er nul. Konklusionen er således ikke så entydig som ved OLS-estimationen. Det er dog problematisk ikke at medtage den laggede afhængige variabel, hvis den sande model i virkeligheden er dynamisk. Via GMM-estimation af en first-difference version af model (1) er det i princippet muligt at adressere for bias og medtage den laggede afhængige variabel. Det indebærer en antagelse om, at de laggede værdier af den afhængige variabel er valide instrumenter til at adressere endogeniteten. 8 Her følges Arellano og Bond (1991), og der estimeres en first-difference af model (1), hvor laggede værdier benyttes som instrumenter. Med denne estimationstilgang er koefficienterne ligeledes væsentligt reduceret sammenlignet med OLS-estimationen og individuelt ikke signifikante. Ligesom for FE-estimationen kan det ikke afvises, at sammenhængen over en to-årig periode er én, men det kan på den anden side heller ikke afvises at sammenhængen er nul. Et Sargan-test for, om instrumenterne er valide, afvises imidlertid. Dvs. det tyder på, at de laggede værdier af den afhængige variabel er svage instrumenter, hvilket svækker estimationens validitet. Der kan umiddelbart være to forklaringer på, at der ikke ses en signifikant sammenhæng mellem lånepuljerne og anlægsaktiviteten, når der ses på samvariationen mellem ændringen i lånepuljer og ændringen i anlægsaktivitet. En mulighed er, at uobserverbare kommunale forhold driver sammenhængen mellem anlægsudgiften og lånepuljerne, og at udnyttelsen tidsdimensionen i data gør det muligt at kontrollere for sådanne uobserverbare forhold. Det kan imidlertid også afspejle, at der ikke er tilstrækkelig tidsvariation i den forklarende variabel til at identificere en sammenhæng. Den begrænsede variation vil føre til en stor varians og afvisning af en sammenhæng. 7 Den laggede afhængige variabel Y it-1 vil være korreleret med de within-transformerede uobserverbare fejlled ε it -(1/T) t ε it, som indeholder ε it-t. 8 Ved første-differens af en ligning på formen, Yit = Y it-1 + a i + ε it, renses der for den uobserverbare fixedeffect, a i, og ligningen er nu givet ved, Y it = Y it-1 + ε it. Hvis det antages, at laggede værdier af den afhængige variabel er ukorreleret med aktuelle og fremtidige værdier af fejlleddet, da vil Y it-2 f.eks. være korreleret med Y it-1, men ukorreleret med ε it og derfor et muligt instrument

14 Tabel 4. Sammenhæng mellem kommunale anlægsudgifter og lånepuljer (1) (2) (3) OLS FE GMM Anlægsudgift (t-1) α ** * (0.09) (0.17) Lån γ * (0.18) (0.18) (0.21) Lån (t-1) γ * (0.16) (0.36) (0.36) Indtægter fra skat β (0.02) (0.12) (0.15) Tilskud og udligning β (0.03) (0.14) (0.11) Likviditet (t-1) β ** ** ** (0.04) (0.07) (0.08) Andel 0-17 årige β (56.40) (774.66) ( ) Kilometer kommunevej β (2.24) (168.39) (205.78) Konstant α ( ) ( ) ( ) Observationer Fixed effect Nej Ja Ja Årsdummyer Ja Ja Ja R Wald-test, p-værdi Sargan-test, p-værdi P-værdi: H 0 : γ 1=1, P-værdi: H 0 : γ 1+ γ 2= P-værdi: H 0 : γ 1+ γ 2= Anm.: Alle variable er opgjort i forhold til kommunens indbyggertal. Den afhængige variabel er den regnskabsførte kommunale bruttoanlægsudgift opgjort ekskl. forsyning og ældreboliger. Robuste standardfejl er angivet i parentes. Wald-testet tester hypotesen om, at alle koefficienter undtagen konstanten er nul. * p < 0.05, ** p <

15 7. Konklusion Et vigtigt element i statens forsøg på at styre og tilskynde til øgede kommunale investeringer de senere år har været brugen af låneadgang til finansiering af kommunernes anlægsaktivitet. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne som udgangspunkt er lånebegrænsede og som hovedregel skal finansiere anlæg via skatter og tilskud. Denne tilgang har især fundet anvendelse i forbindelse med igangsættelsen af offentlige investeringer i 2010 og Formålet har bl.a. været, at tilvejebringe en finansiel mulighed for likviditetsbegrænsede kommuner til at realisere et anlægsniveau, som ellers ikke havde kunnet lade sig gøre. En simpel OLS-estimation, hvor der ikke kontrolleres for uobserverbare kommunale forhold (fixed effects), antyder, at lånepuljerne er forbundet med højere kommunal anlægsaktivitet. Sammenhængen er dog relativt beskeden i den forstand, at én krone i lån er forbundet med højere aktivitet for mindre end én krone i året, som lånedispensationen vedrører. Det kan afspejle, at der er en forsinkelse i anlægsprojekter med bevilget lånefinansiering, hvilket der ses en indikation af, idet lånene tilsyneladende også er forbundet med højere anlægsaktivitet i det efterfølgende år. Når der søges kontrolleret for uobserverbare kommunale karakteristika, som potentielt kan drive en falsk sammenhæng mellem lånemuligheden og anlægsudgifterne, reduceres sammenhængen betydeligt i året, lånepuljen vedrører, og er ikke længere statistisk signifikant. Set over en toårig periode kan det dog fortsat ikke afvises, at lånepuljerne er forbundet en højere anlægsaktivitet krone-for-krone, men usikkerheden er så stor, at det på den anden side heller ikke kan afvises at sammenhængen er nul. 8. Litteratur Arellano, M. og S. Bond (1991): Some Tests of Specification for Panel Data: Monte Carlo Evidence and an Application to Employment Equations. Review of Economic Studies, 58 (2), s Bradford, D.F. og W.E. Oates (1971a): The Analysis of Revenue Sharing in a New Approach to Collective Fiscal Decisions. Quarterly Journal of Economics, 85 (3), s Bradford, D.F. og W.E. Oates (1971b): Towards a Predictive Theory of Intergovernmental Grants. American Economic Review, 61 (2), s

16 Dahlberg, M., E. Mörk, J. Rattsø og H. Ågren (2008): Using a discontinuous grant rule to identify the effect of grants on local taxes and spending. Journal of Public Economics, 92 (12), s Finanslovaftaler , aftaletekst. Hines, J.R. og R.H. Thaler (1995): The Flypaper Effect. Journal of Economic Perspectives, 9 (4), s Kommunernes og regionernes økonomi , Finansministeriet. Knight, B. (2002): Endogenous Federal Grants and Crowd-out of State Government Spending: Theory and Evidence from the Federal Highway Aid Program. American Economic Review, 92 (1), s Payne, A. (2009): Does Government Funding Change Behavior? An Empirical Analysis of Crowd Out. NBER Book Series Tax Policy and the Economy 2009, 23, s Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013): Arbejdsgrupperapport om modernisering af kommunernes og regionernes låne- og deponeringsregler

17 9. Bilag Tabel 5. Data beskrivelse og kilder Variabel Beskrivelse Kilde Anlægsudgift (brutto) Kommunernes bruttoanlægsudgift ekskl. udgifter til forsyningsvirksomheder og ældreboliger hhv. hovedkonto 1 og funktion i kommunernes kontoplan. Kommunale regnskaber offentliggjort af Danmarks Statistik Lånepuljer Angiver beløb i kr. på anlægsudgift, der gives dispensation til at finansiere ved låneoptagelse. Lånepuljerne er i alle år ekskl. OPP-pulje. Herudover er aftalt pulje på 500 mio. kr. til folkeskole i 2009 udeladt, da det ikke har været muligt at få data for denne pulje. Størstedelen af data er indhentet fra hjemmesider for Økonomi- og Indenrigsministeriet og det tidligere Indenrigs- og sundhedsministeriet samt tidligere Indenrigs- og Socialministeriet. Øvrig data er stillet til rådighed af Økonomi- og Indenrigsministeriet Indtægter fra skat Variablen indeholder data for kommunale indtægter fra indkomstskat, ejendomsskat og selskabsskat. Indtægterne er opgjort pba. af kommunernes kontoplan, finansieringskontoen dranst 7, hvor indkomstskat er opgjort pba. af funktion , , , ejendomsskatter pba. af funktion , , og selskabsskat Kommunale regnskaber offentliggjort af Danmarks Statistik Tilskud og Kommunernes indtægter fra det statslige generelle tilskud er opgjort pba. Kommunale regnskaber udligning af funktion i kommunernes kontoplan. offentliggjort af Danmarks Statistik Likviditet Kommunernes likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Måler kommu- Noegletal.dk nens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder pba. kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler fratrukket kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m. Indbyggertal Antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar. Noegletal.dk

18 Andel 0-17 årige Antal 0-17-årige i forhold til antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar. Noegletal.dk Kilometer kommunevej Variablen måler antal km kommunevej i den enkelte kommune. Vejdirektoratet

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre. Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden

Læs mere

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Notatet beskriver kort reglerne og overvejelser omkring kommunal lånoptagelse, hvad kommunerne har mulighed for at låne til, samt hvilke hensyn

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S). Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 86 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. november 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober

Læs mere

Budgetvurdering - Budget

Budgetvurdering - Budget Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Forslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009

Forslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009 2007/2 LSF 174 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-54 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for 2018-2021 for Hjørring Kommune 1) Statsgaranti I det foreliggende budgetmateriale er der foreløbigt valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag

Læs mere

Samtlige regioner. Budgetlægningen for 2012

Samtlige regioner. Budgetlægningen for 2012 Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K Samtlige regioner T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Dato: 30. juni 2011 Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: BS Sags nr.: 1103617 Dok. nr.: 568367

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt juni 2011

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt juni 2011 Aftale om regionernes økonomi i 2012 Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 2. juni 2011 aftale om regionernes økonomi for 2012. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017 Udkast Byrådets Økonomiske politik April 2017 2 Formål Byrådets økonomiske politik sætter mål for budgetlægning og en økonomisk styring, der sikrer, at kommunens økonomi er i balance og robust, således

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne

Læs mere

Notat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet

Notat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1009238 Dato 15. august 2012 Notat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet Problem I henhold

Læs mere

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Bilag A: Økonomisk politik

Bilag A: Økonomisk politik Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 2013-44960 Dato: 27-08-2013 Dokumentnr.: 2013-260484 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2014-17 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl i Byrådssalen

Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl i Byrådssalen Byrådet Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl. 17.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 18.15 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder. BUDGET 2018-2021 Roskilde Kommunes budget for 2018-2021 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling den 11. oktober 2017, hvor der blev indgået budgetforlig mellem De Radikale, SF, Det Konservative

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Notat vedr. forventninger til ekstra deponering og likviditet

Notat vedr. forventninger til ekstra deponering og likviditet Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Notat vedr. forventninger til ekstra deponering og likviditet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk 0. Formål I forbindelse

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

DIREKTIONENS STAB. Notat. Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni Forord

DIREKTIONENS STAB. Notat. Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni Forord DIREKTIONENS STAB Notat Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni 2017 Forord Kommunerne har siden 2011 udarbejdet et halvårsregnskab. Baggrunden herfor er aftalen for 2011 mellem KL og regeringen

Læs mere

Økonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune

Økonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2018-2021 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 30. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2018-2021 i Administrationscentret i Birkerød. På mødet kan borgerne give deres mening

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2020-2023 Budget - fra forslag til vedtagelse Folketingsvalget i juni har medført store forsinkelser for kommunernes budgetlægning. Den årlige aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening

Læs mere

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18 Aktuel økonomi - regnskab 2017 - budgetlægning 2019-22 - udligningsreform - OK 18 Byrådets plankonference den 3.-4. maj 2018 Regnskab 2017 2 Regnskab 2017 Økonomioversigt Opr. budget Korr. budget Forv.

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2012 Udsendt juni 2012

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2012 Udsendt juni 2012 Aftale om regionernes økonomi i 2013 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 9. juni 2012 aftale om regionernes økonomi for 2013. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Præsentation af budgetoplægget. 18. august 2016

Præsentation af budgetoplægget. 18. august 2016 Præsentation af budgetoplægget Program Program Velkomst ved Borgmester Pernille Beckmann Status på den aktuelle økonomiske situation Forhandlingsoplæg De næste skridt Opsamling og afrunding ved Borgmester

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Efter flere mindre tekniske korrektioner ender servicerammen på 234,7 mia. kr. i 2015.

Efter flere mindre tekniske korrektioner ender servicerammen på 234,7 mia. kr. i 2015. Budgetoverblik Formålet med budgetoverblikket er at beskrive den økonomiske situation, som Greve Kommune står overfor ved denne budgetvedtagelse. Budgetoverblikket beskriver de forudsætninger, som ligger

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden

1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden Notat Vedrørende: Salgsindtægter, baseline Indledning I forbindelse med aftale om budget 2019-2022 blev Investeringsplan2028 også vedtaget. Med Investeringsplan2028 afsættes samlet 1.160 mio. kr. over

Læs mere

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske

Læs mere

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet. NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger. NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således

Læs mere

Økonomisk politik

Økonomisk politik Økonomisk politik 2019-2022 Ajourført: 15. marts 2018 Dokument nr. 480-2018-95063 Sags nr. 480-2018-5036 Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 22. marts 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Mål for den

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Lars Weiss fra Socialdemokraterne har d. 30. oktober 2017 stillet en række spørgsmål til Københavns Kommunes økonomi.

Lars Weiss fra Socialdemokraterne har d. 30. oktober 2017 stillet en række spørgsmål til Københavns Kommunes økonomi. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 14. november 217 Svar på politikerspørgsmål fra Lars Weiss vedrørende Københavns Kommunes økonomi Lars Weiss fra Socialdemokraterne har

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2015-18 tet for 2015-18 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Afsnit 11 Udvalgte nøgletal

Afsnit 11 Udvalgte nøgletal Afsnit 11 Udvalgte nøgletal Afsnit 11 - side 1 Afsnit 11 - side 2 er på trafiklysnøgletal 2018 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2018 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2016 til teknisk

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Center for Økonomi, It og Personale Budget og indkøb oep@brk.dk www.brk.dk CVR: 26 69 63 48 9. august 2018 Foreløbig budgetbalance 2019 Der

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 Indhold 1. Resume og indledning...1 2. Risikofaktorer...2 3. Den gennemsnitlige likviditet...4 4. Den faktiske kassebeholdning...6 5. Ændringer i forhold til budgetforliget

Læs mere

NOTAT. Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune

NOTAT. Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune Den 10. juni 2016 blev der indgået aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017. Aftalen

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

Behandling af budgetforslag 2020 ( ) 359 1. Behandling af budgetforslag 2020 (2020-2023) Stine Basballe Baggrund for sagens forelæggelse Hermed fremsendes budgetforslaget for 2020-2023 til 1. behandling. Sagens gang Økonomiudvalget - Byrådet.

Læs mere

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring

Læs mere

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende

Læs mere