Kommunal anlægsaktivitet og lånepuljer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal anlægsaktivitet og lånepuljer"

Transkript

1 d Jakob Johansen Udkast Kommunal anlægsaktivitet og lånepuljer Offentlige investeringer anvendes ofte som et redskab til at stimulere økonomien i perioder med lavkonjunktur. I denne sammenhæng spiller kommuner og regioner en central rolle. Omtrent 2/3 af de offentlige investeringer gennemføres i kommuner og regioner, og mere end halvdelen af regeringens kickstart og fremrykning af offentlige investeringer vedtaget med finansloven 2012 skulle gennemføres i kommuner og regioner. Den overordnede makroøkonomiske planlægning, der foretages i staten, er således i høj grad afhængig af muligheden for at kunne styre de lokalpolitiske prioriteringer. De senere år har et vigtigt element i statens forsøg på at styre og tilskynde til øget kommunale investeringer været brugen af ekstraordinær låneadgang (de såkaldte lånepuljer) til finansiering af kommunernes anlægsaktivitet. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne som udgangspunkt er lånebegrænsede, og at anlægsudgifterne som hovedregel skal finansieres via skatter og tilskud. I forbindelse med fremrykningen af offentlige investeringer i 2010 og 2012 blev der således udmøntet ekstraordinært lempelige rammer for den kommunale låneadgang. I notatet vurderes styringsrelationen mellem staten og de kommunale investeringer ved at undersøge sammenhængen mellem de kommunale lånepuljer og den kommunale investeringsaktivitet i perioden Analysen er afgrænset til kommunerne, og der ses således ikke nærmere på regionernes aktiviteter og lånemuligheder. Resultaterne i papiret indgår i afsnit I.9 om Offentlige investeringer som instrument i konjunkturreguleringen i Dansk Økonomi, efterår Regeringens styringsmuligheder Regeringens tilrettelæggelse af den økonomiske politik sker med sigte på såvel statens som kommunernes og regionernes udgifter. Regeringen styrer selv statens budgetlægning, mens den kun indirekte har indflydelse på budgetlægningen i kommuner og regioner. Eftersom omtrent 2/3 af de offentlige investeringer gennemføres i kommuner og n:\rapport\e13\kap1\offentligeinvesteringer\kommunal anlægsaktivitet og lånepuljer.doc

2 regioner, er den centrale makroøkonomiske planlægning således i høj grad afhængig af muligheden for at kunne styre de lokalpolitiske prioriteringer. Det offentlige investeringsniveau for det kommende år fastlægges med finansloven og vedtagelsen af investeringsbudgetter i kommuner og regioner. Forud for vedtagelsen af investeringsbudgetter går dels en aftaleproces mellem regeringen og kommuner og regioner om de overordnende rammer og dels en lokalpolitisk budgetproces, hvor et investeringsbudget skal vedtages i de 98 kommunalbestyrelser og fem regionsråd. Statens styringsmuligheder består først og fremmest i, at der kan indgås en aftale om et investeringsniveau med kommuner og regioner, som stemmer overens med de makroøkonomiske hensyn. Hvorvidt aftalen realiseres, forudsætter, at de enkelte kommuners og regioners lokalpolitiske prioriteringer til investeringsomfanget samlet set er i overensstemmelse med aftaleniveauet, og at kommunerne er i stand til at tilpasse investeringsaktiviteten til aftaleniveauet. Regeringen har derudover styringsmuligheder i form af lovgivning og regler, som fastlægger rammerne for kommunernes og regionernes virke og i form af en mere generel påvirkning af kommunernes og regionernes økonomiske muligheder. Det sker i dag bl.a. via den kommunale/regionale finansiering, hvor kommuner/regioner får medfinansieret deres investeringer via bloktilskuddet samt særlige statslige puljer og lånepuljer. Med budgetloven er der mulighed for at fastsætte et anlægsloft, som medfører økonomiske sanktioner, såfremt loftet brydes i budgetlægningen. Der er imidlertid ikke sanktioner, hvis loftet brydes i regnskaberne. Staten kan dog ikke tilsvarende sanktionere kommunerne for at bruge for få penge og for at investere mindre end aftalt. Her må staten søge at tilskynde en ønsket adfærd i kommunerne gennem aftaler og økonomiske incitamenter f.eks. finansieringsmuligheder i form af tilskud og lån. De senere år har skiftende regeringer bl.a. via målrettede tilskud søgt at stimulere den kommunale og regionale anlægsaktivitet på de såkaldte kvalitetsfondsområder, som bl.a. dækker over skoler, ældrepleje og daginstitutioner. Der eksisterer en ganske omfattende litteratur, som har analyseret, i hvilket omfang et centralt niveau af den offentlige sektor via økonomiske tilskud har mulighed for at påvirke prioriteringen på et mere decentralt niveau af den offentlige sektor. Teorien i litteraturen forudsiger, at tilskud fra centralt til decentralt niveau til en given aktivitet kan være forbundet med fortrængningseffekter, idet kommunale indtægter opkrævet via - 2 -

3 skatter substitueres med tilskud. Derfor vil tilskuddet kun have en begrænset eller ingen virkning på den ønskede aktivitet, jf. f.eks. Bradford og Oates (1971a, b). Den overvejende del af den empiriske litteratur har imidlertid ikke kunne bekræfte sådanne fortrængningseffekter. Derimod har mange studier fundet evidens for, at tilskud giver anledning til mere af den ønskede aktivitet jf. bl.a. Hines og Thaler (1995), Dahlberg m. fl. (2008) og Payne (2009). Fænomenet har på den baggrund fået tilnavnet The Flypaper Effect, idet tilskuddet siges at klæbe sig til den ønskede aktivitet som fluer på et fluepapir. Et mindre antal studier har dog påpeget, at manglende evidens for fortrængning også kan afspejle, at det er lokale enheder med et i forvejen relativt højt investeringsniveau - f.eks. på grund af ønske herom som er mere tilbøjelige til at få del i udmøntede tilskud (Knight (2002) og Payne (2009)). Det grundlæggende problem er, at det er vanskeligt at bestemme retningen på sammenhængen overbevisende, herunder hvilken betydning de institutionelle rammer har, og litteraturen er således fortsat optaget af dette spørgsmål. Udover generelle og særlige tilskud har skiftende regeringer også søgt at tilskynde til lokale investeringer ved at give kommunerne mulighed for at lånefinansiere anlægsaktiviteten via de såkaldte lånepuljer. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne i udgangspunktet er lånebegrænsede. Kommunerne skal derfor have særlig dispensation fra staten til at finansiere investeringer ved låneoptagelse. 2. Kommunernes anlægsudgifter og finansiering Kommunernes samlede bruttoudgifter til anlæg udgjorde i 2012 knap 22 mia. kr. jf. tabel 1. Heraf vedrører 3 mia. kr. anlægsudgifter i forsyningsvirksomhederne og anlægsudgifter til ældreboliger, som ikke indgår som en del af aftalegrundlaget mellem stat og kommuner. Aktiviteten på disse områder finansieres af andre kilder end den resterende kommunale anlægsaktivitet. Tabel 1. Anlægsudgifter i kommunerne (brutto), Mia. kr Bruttoanlægsudgift i alt 20,6 23,0 19,9 19,0 21,6 22,1 Heraf forsyningsvirksomheder 3,1 3,7 2,3 0,4 1,1 0,8 Heraf ældreboliger 2,1 2,0 1,6 1,7 2,2 2,2 Anlæg ekskl. forsyning og ældreboliger 15,5 17,4 16,0 17,0 18,2 19,2 Kilde: Danmarks Statistik - 3 -

4 Når kommunerne vedtager et anlægsniveau for aktivitetsområderne ekskl. forsyning og ældreboliger, skal udgifterne i udgangspunktet finansieres ved skatter og tilskud. Skatteindtægterne dækker bl.a. over indtægter fra kommunal indkomstskat, selskabsskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom. Tilskuddene består overvejende af bloktilskuddet, som fastlægges med økonomiaftalerne mellem regeringen og KL pba. et aftalt udgiftsniveau for service, overførsler og anlæg. Tilskuddet fordeles til de enkelte kommuner ud fra en nøgle, som er bestemt pba. af et beregnet udgiftsbehov og indebærer en vis udligning og omfordeling mellem kommunerne. De senere år er der endvidere givet særlige tilskud i form af kvalitetsfondsmidler, der tildeles kommunerne efter samme nøgle som bloktilskuddet, til finansiering af anlæg på kvalitetsfondsområderne. Lånefinansiering af anlægsaktiviteten er i udgangspunktet ikke en mulig finansieringskilde, idet kommunerne er lånebegrænsede ved lov. Enkelte områder er dog undtaget lånebegrænsningen. Det gælder f.eks. de kommunale forsyningsvirksomheder, opførelse af ældreboliger, køb af jord til jordforsyning samt udvalgte energibesparende foranstaltninger, hvor der eksisterer en automatisk låneadgang. Ønsker en kommune at lånefinansiere anlægsaktiviteten på det tilskuds- og skattefinansierede område, forudsætter det imidlertid en særlig dispensation fra regeringen om optagelse af lån. Det foregår typisk ved, at regeringen og KL i forbindelse med de årlige aftaler om kommunernes økonomi aftaler et antal lånepuljer inden for hvilke, kommunerne kan ansøge om muligheden for lån til et anlægsprojekt. 3. Lånepuljer En lempelse af lånemulighederne har spillet en central rolle i forbindelse med de planlagte løft af de offentlige investeringer i de senere år. Staten har således søgt at stimulere den kommunale anlægsaktivitet ved aktivt at tildele dispensationer om lånoptagelse. De seneste år har staten aftalt lånedispensationer (lånepuljer) for mellem 1 og 7 mia. kr. årligt, jf. figur 1. Årene 2010 og 2012 skiller sig særligt ud med et relativ højt niveau for de statslige tilsagn om låneoptagelse på hhv. knap 7 mia. kr. og knap 3 mia. kr. Det er bl.a. sket i et stabiliseringspolitisk øjemed f.eks. med prioriteringen af kommunale investeringer i 2010 og

5 Figur 1. Mia. kr Anlægsudgifter i kommuner og aftalte lånepuljer Mia. kr Fremrykning Vækstpakke Lånepuljer Aftale Budget Regnskab Anm.: Anlægsudgifterne er opgjort brutto og ekskl. forsyning og ældreboliger. Lånepuljer er ekskl. årlig OPP-pulje på 100 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, økonomiaftaler Kommunale investeringer i 2010 I 2010 blev det aftalte anlægsniveau løftet til 20 mia. kr. i forhold til et niveau i 2009 på 15 mia. kr., og der blev aftalt en historisk høj ramme for lånedispensationer på ca. 7 mia. kr., jf. figur 1. I økonomiaftalen for 2010 fremgår det af aftaleteksten: Der er enighed om, at kommunerne med den aftalte finansiering realiserer et anlægsniveau på minimum 20 mia. kr. i Kommunerne levede imidlertid ikke op til det aftalte anlægsniveau i de budgetter, som efterfølgende blev vedtaget i de enkelte kommunalbestyrelser. Af aftaleteksten til finansloven for 2010 fremgår det: Kommunerne har pr. 15. oktober vedtaget deres budgetter for 2010, som foreløbigt viser et samlet investeringsniveau i størrelsesordenen 17 mia. kr. Det er knap 3 mia. kr. under det aftalte niveau. Med finansloven 2010 aftales der således yderligere lånepuljer: Parterne tillægger det stor vægt, at kommunerne i 2010 realiserer det aftalte løft af investeringerne blandt andet for at understøtte vækst og beskæftigelse og styrke de fysiske rammer i daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet. Der afsættes to lånepuljer på i alt 3 mia. kr. i 2010, som fordeles til kommunerne efter ansøgning. Der afsættes en lånepulje på 2 mia. kr. målrettet investeringer på kvalitetsfondsområderne og en lånepulje på 1 mia. kr. målrettet øvrige områder, herunder investeringer i veje. I det lys er det interessant at observere de kommunale regnskaber ift. budgetterne i Da kommunerne på dette tidspunkt af året (ved indgåelse af finanslovaftalen) - 5 -

6 allerede har vedtaget og lukket budgetterne for , og således ikke har haft mulighed for at indarbejde yderligere anlægsaktivitet finansieret via de ekstra lånepuljer afsat med finansloven, vil budgetterne for 2010 ikke afspejle det nye finansieringsmæssige grundlag. Det må således forventes, at hvis lånepuljerne finder anvendelse til yderligere anlægsaktivitet i 2010, vil der kunne ses et højere anlægsniveau i regnskaberne ift. budgetterne. Det er imidlertid ikke, hvad der ses i data, hvor udgifterne i regnskabet flugter med det budgetterede niveau, jf. figur 1. De overordnede tal indikerer således, at de ekstraordinære lånepuljer umiddelbart ikke har givet anledning til en øget anlægsaktivitet. Vækstpakke i 2012 I økonomiaftalen for 2012 blev der aftalt en særlig lånepulje på 0,6 mia. kr. primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. I august måned 2011 (efter økonomiaftalen for 2012) gav VK-regeringen imidlertid tilsagn om lånemuligheder for 2,2 mia. kr. (altså 1,6 mia. kr. mere end aftalt), som et led i VKregeringens vækstpakke Holdbar vækst. Denne vækstpakke var ikke på dagsordenen under økonomiforhandlingerne og indgåelse af økonomiaftalen for 2012, men skal ses i lyset af, at der over sommeren 2011 opstod fornyet usikkerhed om den internationale økonomi, og statsgældkrisen antog fornyet styrke, hvorved udsigterne for dansk økonomi ligeledes forværredes. Disse ekstraordinære dispensationer på knap 2 mia. kr. har kommunerne således haft mulighed for at indarbejde i budgetterne for Det er imidlertid uklart, om budgetterne for 2012 også afspejler lånedispensationer udmøntet tidligere f.eks. i 2010, og som kommunerne har overført til projekter i budgetterne for Budget 2012 ligger ca. 5 mia. kr. over det aftalte niveau, hvilket kunne indikere en forsinket effekt af lånedispensationerne og det høje niveau i Kriterier for tildeling af lånepuljer Der eksisterer ikke en regelbaseret nøgle for tildelingen af lånepuljer til de enkelte kommuner, ligesom f.eks. bloktilskudsnøglen for tildelingen af det generelle bloktilskud. Den samlede ramme for lånepuljerne aftales typisk mellem regeringen og KL i forbindelse med de årlige aftaler om kommunernes økonomi. I nogle tilfælde aftales et formål med puljen, f.eks. at puljen skal være med til at finansiere anlægsudgifter på et 1 De kommunale budgetter skal være vedtaget i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober. 2 Lånedispensationerne er som udgangspunkt ét-årige, men kommunerne er normalt blevet imødekommet i ansøgninger om overførsel af lånedispensation jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013)

7 specifikt område eller skal målrettes en bestemt type kommuner. Derefter kan kommunerne ansøge om tildeling af dispensation fra puljen. De seneste år har de aftalte lånepuljer bl.a. været målrettet de såkaldte kvalitetsfondsområder, jf. tabel 2. Der ses dog også tildelt relativt store lånedispensationer til den øvrige anlægsaktivitet. For så vidt angår kommunespecifikke forhold, så har en del af puljerne været rettet mod vanskeligt stillede kommuner. Der udmeldes ikke en fast regel for, hvornår en kommune kan betegnes som vanskeligt stillet, men ofte har der været lagt vægt på kommunens likviditetsmæssige situation, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013). Tabel 2. Aftalte lånepuljer fordelt på kvalitetsfondsområder og øvrige områder Mio. kr Lånepuljer i alt Kvalitetsfondsområder Øvrige områder Anm.: Opgørelsen er i løbende priser og ekskl. en årlig OPP-pulje på 100 mio. kr. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013). 5. Tidsmæssig sammenhæng mellem anlægsudgift og lånepulje Det kommunale anlægsbudget er udtryk for et forventet forbrug ud af de samlede anlægsbevillinger, som kan være etårige eller flerårige. En anlægsbevilling knytter sig til det samlede anlægsarbejde, hvad enten det forventes at strække sig over ét eller flere år, mens det forventede forbrug er opført i budgettet, og afspejler den udgift ud af det samlede anlægsarbejde, som påregnes afholdt i budgetåret. Det er en forudsætning for, at et kommunalt anlægsarbejde kan påbegyndes, at der foreligger en anlægsbevilling, og der på budgettet er afsat et forventet forbrug. Selvom anlægsprojekter kan strække sig over flere år, har lånedispensationerne typisk haft et etårigt sigte, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013), og der eksisterer ikke en automatisk adgang til at overføre lånedispensationen fra et regnskabsår til et andet. Kommunerne har dog mulighed for at ansøge om dispensation til at overføre ikkeudnyttede lånepuljer fra et regnskabsår til et senere regnskabsår. Der foreligger ikke en offentlig tilgængelig opgørelse over, i hvilket omfang kommuner har ansøgt og opnået dispensation til at overføre etårige lånepuljer fra et regnskabsår til et andet. Det fremgår imidlertid af Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013), at kommunerne normalt er blevet imødekommet i ansøgninger om overførsel af lånedispensation. Det er således rele

8 vant at være opmærksom på den tidsmæssige sammenhæng mellem udmøntede lånepuljer og regnskabsførte anlægsudgifter, idet der kan være en tidsmæssig forskydning mellem året, hvor lånetilsagn gives, og året hvor anlægsaktivitet og udgift finder sted. 6. Sammenhæng mellem lånepuljer og anlægsaktivitet Med henblik på at undersøge sammenhængen mellem de kommunale lånepuljer og den kommunale anlægsaktivitet er der estimeret en økonometrisk model på følgende form: (1) Y it = α 0 + α 1 Y it-1 + X it β + γ 1 G it + γ 2 G it-1 + d t + a i + ε it Den afhængige variabel Y it er kommune i s anlægsudgift (brutto) til det skatte- og tilskudsfinansierede område til tidspunkt t. G it angiver statslige udmøntede lånepuljer til kommune i, som er den centrale forklarende variabel. Variablen er opgjort som et beløb i kroner, der angiver beløbet på anlægsudgiften, som der gives dispensation til at finansiere ved låneoptagelse. Variablen for lånepuljer inkluderes endvidere med den laggede værdi, G it-1, med henblik på at kontrollere for et eventuelt tidslag mellem den bevilgede lånemulighed og den gennemførte anlægsaktivitet. X it er relevante kontrolvariable, som skal tage højde for andre kommunale karakteristika, der kan bidrage til at forklare forskelle i anlægsudgifter f.eks. indtægter via kommunale skatter og antal kilometer vej. Derudover inkluderes årsdummyer d t med henblik på at kontrollere for udviklingen i anlægsaktiviteten over tid. Endelig kan man forestille sig en kommunal fixed effect a i, som er en uobserverbar variabel, der fanger konstante uobserverbare kommunekarakteristika. Ligning (1) estimeres, både hvor en eventuel kommunale fixed effect ignoreres, og hvor der søges at kontrollere herfor. Af hensyn til sammenlignelighed på tværs af kommuner opgøres alle variabler i forhold til det kommunale indbyggertal. 3 Med denne model er det muligt at teste, hvorvidt tilsagn om lånedispensation er forbundet med højere kommunal anlægsaktivitet dvs. γ 1 >0, efter der er kontrolleret for øvrige observerbare kommunale karakteristika. Det er endvidere muligt undersøge størrelsen på estimatet, som kan fortolkes ved, hvor mange kroner anlægsaktivitet én krone i lånefinansiering er forbundet med. F.eks., hvis γ 1 =1, vil lånepuljerne være forbundet med højere anlægsaktivitet krone-for-krone. I fortolkningen af estimatet er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der kan være selektionsproblemer, for så vidt angår fordelingen af lånetilsagn på kommuner, som ikke sker tilfældigt. Kommunerne skal ansøge om en dispensation, og man kan f.eks. forestille sig, at kommuner med præfe- 3 Denne specifikation følger en ofte anvendt tilgang i flypaper effect litteraturen

9 rence for et relativt højt anlægsniveau også er de kommuner, som ansøger om lånedispensation. Da det ikke er muligt at observere sådanne kommunale præferencer, eller hvilke kommuner som har søgt og fået eller ikke fået imødekommet ansøgning, skal der udvises forsigtighed med at konkludere, at de afgivne lånedispensationer har medført en højere anlægsaktivitet, end hvis de ikke var afgivet. Det forsøges dog, at kontrollere for sådan en uobserverbar effekt ved at udnytte den tidsmæssige dimension i datasættet og estimere modellen pba. en fixed-effect-estimation, hvor der kontrolleres for konstante uobserverbare kommunekarakteristika Datasæt Variablen for lånepuljer er baseret på data for de udmøntede puljer fordelt på kommuner. 4 Det har været muligt at indsamle data, som dækker perioden , og det samlede antal observationer udgør således 392 (4 år gange 98 kommuner). 5 Denne periode er som nævnt interessant, idet der især i 2010 og 2012 udmøntes relativt store beløb til lånefinansiering med henblik på at stimulere anlægsaktiviteten i kommunerne. Tabel 3. Udmøntede puljebeløb Mio. kr Udmøntede puljer Anm.: Opgørelsen er i løbende priser og ekskl. pulje på 500 mio. kr. til folkeskoler i Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt tidligere Indenrigs- og Socialministeriet. Kommunernes anlægsudgift, dvs. den afhængige variabel, er baseret på de regnskabsførte bruttoudgifter til det skatte- og tilskudsfinansierede område opført i de kommunale regnskaber. Alle monetære variable er opgjort i faste priser (2012-priser) på baggrund af den kommunale pris- og lønudvikling. Afgrænsningen af øvrige data og kilder er beskrevet nærmere i bilag. Set over perioden har størstedelen kommunerne på et tidspunkt modtaget tilsagn om lånedispensation til et anlægsprojekt, jf. figur 2 (venstre). Der er dog betyde- 4 Tal for udmøntede lånepuljer afviger i enkelte år fra det aftale puljebeløb, da enkelte aftalte puljer ikke er udmøntet fuldt ud. Herudover er opgørelsen over udmøntede puljebeløb ekskl. aftalt pulje på 500 mio. kr. til folkeskoler i 2009, da det ikke har været muligt at få data for udmøntede beløb for denne pulje. 5 Størstedelen af data er indsamlet via relevante myndigheders hjemmesider, hvor data har været offentliggjort i forbindelse med udmelding af udmøntede puljer, mens den øvrige del af data er stillet til rådighed af Økonomi- og Indenrigsministeriet

10 lig variation i størrelsesordenen af lånetilsagn på tværs af kommuner. Derudover ses en betydelig variation i de enkelte år i den betragtede periode jf. figur 2 (højre). Året 2010, hvor der blev aftalt en ekstraordinært stor ramme for lånepuljer, adskiller sig fra de øvrige år ved, at det kun var knap 10 pct. af kommunerne, som ikke modtog et lånetilsagn, mens der i de øvrige år var pct. af kommunerne, som ikke modtog tilsagn om en lånepulje. Figur 2. Fordeling af udmøntede lånepuljer for perioden i alt (venstre) samt de enkelte år (højre) Kr. pr. indbygger, 2012-priser Kr. pr. indbygger, 2012-priser Anm.: Den horisontale akse viser de 98 kommuner. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Et simpelt grafisk plot af den kommunale anlægsudgift pr. indbygger og lån pr. indbygger i perioden antyder en positiv sammenhæng mellem udgifter og lån, jf. figur 3 (venstre). Ses der derimod på ændringen over tid i den kommunale anlægsudgift og ændringen i lånepuljer, kan der umiddelbart ikke spores en sammenhæng, jf. figur 3 (højre). Figur 3. Sammenhæng mellem anlægsudgift og lånepuljer, opgjort i niveau (venstre) og opgjort som ændringer ift. året før (højre) Anlægsudgift pr. indb. (2012-kr.) Lån pr. indb. (2012-kr.) Ændring i Anlægsudgift pr. indb. (2012-kr.) Ændring i lån pr. indb. (2012-kr.) Anm.: Datamaterialet omfatter anlægsudgifter og lånepuljer for de 98 kommuner i årene dvs. 392 observationer. Den kommunale anlægsudgift er ekskl. udgifter til forsyningsområdet og ældreboliger. Ekstreme observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger

11 En forudsætning for, at kommuner har kunnet få del i den aftalte ramme for lånepuljer, har ofte været, at kommunen har befundet sig i en likviditetsmæssig vanskelig situation. Denne sammenhæng synes umiddelbart at have været gældende i årene 2009 og 2011, hvor der ses en klar negativ sammenhæng mellem lånepuljer og likviditet på tværs af kommuner, jf. figur 4. Dvs. kommuner med en høj likviditet har modtaget et relativt mindre beløb i lånedispensation eller ingen dispensation. Figur 4. Sammenhæng mellem lånepuljer og likviditet pr. indbygger Lån pr. indb. (2012-kr.) Likviditet (lagged) pr. indbygger (2012-kr.) Graphs by aar Anm.: Likviditeten er opgjort efter kassekreditreglen, der måler kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder ved kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler fratrukket kortfristede lån i form af kassekreditter m.m. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, noegletal.dk og egne beregninger 6.2. Estimationsresultater OLS-estimation Først estimeres model (1) ved en simpel OLS-estimation, hvor en eventuel uobserverbar kommunal fixed effect a i ignoreres. Ved denne estimation findes en signifikant sammenhæng mellem den kommunale anlægsaktivitet og lånepuljerne, jf. tabel 4 nedenfor. Sammenhængen er positiv og estimeres til ca. 0,4, hvilket kan oversættes til, at én krone i lån er forbundet med højere anlægsaktivitet for ca. 40 øre, og denne effekt er signifikant forskellig fra nul. Et simpel F-test viser, at sammenhængen er signifikant forskellig fra én (γ 1 =1). De udmøntede lånepuljer tyder således ikke på at have en krone-for-krone sammenhæng med anlægsaktiviteten i året, lånepuljen vedrører. Der ses dog ligeledes en signifikant sammenhæng mellem den laggede værdi af de udmøntede lånepuljer og anlægsaktiviteten, dvs. lån udmøntet til tidspunkt t-1 er forbundet med højere anlægsaktivitet til tidspunkt t. Og et F-test viser, at det ikke kan afvises, at

12 lån til tidspunkt t og t-1 tilsammen er forbundet med en én-til-én sammenhæng med de realiserede anlægsudgifter til tidspunkt t (dvs. γ 1 +γ 2 =1). Det kan være en indikation af, at lånene har en forsinket sammenhæng med anlægsaktiviteten. Lånepuljerne udmøntes som nævnt til finansiering af et samlet anlægsprojekt, som kan vedrøre en bevilling i det kommunale anlægsbudget, der omfatter udgifter, som strækker sig over en årrække. Denne flerårige karakter af anlægsprojekter gør det relevant at være opmærksom på den tidsmæssige sammenhæng mellem lånepuljer og de konkrete anlægsprojekter, idet der kan være en tidsmæssig forskydning mellem året, hvor lånetilsagn gives, og året hvor anlægsaktiviteten finder sted. En umiddelbar hypotese kunne være, at dette er med til at forklare, hvorfor lånene ikke har fuldt gennemslag på den gennemførte aktivitet i det år, lånepuljen vedrører. Herudover bemærkes det: Der er medtaget dynamik i modellen ved at inkludere den laggede afhængige variabel. Den foregående periodes anlægsudgift er i perioden forbundet med højere anlægsaktivitet i dag. Det betyder, at eftersom det ikke kan afvises, at sammenhængen mellem den aktuelle og laggede værdi af lånene og anlægsudgiften er lig én, vil den samlede effekt over en to-årig periode strengt taget være større end én, når effekten fra den laggede afhængige variabel medregnes. Kommunens (laggede) likviditet er inddraget af hensyn til at kontrollere for forskelle i kommunernes likviditetsmæssige situation i året, som går forud for den afholdte anlægsudgift. Det ses, at en højere likviditet er forbundet med en højere anlægsaktivitet. Der er inkluderet en variabel for andelen af 0-17 årige i kommunen med henblik på at kontrollere for variation som følge af den aldersmæssige sammensætning. Transport og infrastruktur herunder vedligeholdelse af veje, udgør en af de største poster på kommunernes anlægsbudget, og antal kilometer kommunevej er inddraget for at kontrollere for forskelle i kommunale ønsker til anlægsaktivitet. Fixed-effect (FE) og GMM-estimation Med henblik på at kontrollere for uobserverbare kommunale karakteristika forsøges der med en Fixed-Effect estimation (FE) af model (1) 6. I denne estimation er den laggede 6 Med fixed-effect menes der en estimation, hvor der kontrolleres for uobserverbare kommunespecfikke forhold, som er konstante over tid, her repræsenteret ved variablen a i. Estimationen kan udføres ved at inkludere kommunespecifikke dummyvariable eller ved at foretage OLS-estimation på withintransformeret data, hvor gennemsnittet over tid beregnes for de afhængige og uafhængige variable og trækkes fra den faktiske værdi f.eks. Y it (1/T) t Y it, hvilket renser for den konstante fixed-effect a i

13 værdi af den afhængige variabel dog udeladt. Det skyldes, at sådan en formulering ville indebære en bias, idet den laggede afhængige variabel pr. konstruktion er korreleret med den uobserverbare fixed effect. 7 Her findes en markant reduceret koefficient til lånepuljerne både for den aktuelle og laggede værdi, og koefficienterne er ikke længere individuelt forskellige fra nul. Det kan dog forsat ikke afvises, at sammenhængen mellem den aktuelle og laggede værdi af lånene og anlægsudgiften er lig én (γ 1 +γ 2 =1), dog på et svagere signifikansniveau. Det kan på den anden side heller ikke afvises, at sammenhængen er nul. Konklusionen er således ikke så entydig som ved OLS-estimationen. Det er dog problematisk ikke at medtage den laggede afhængige variabel, hvis den sande model i virkeligheden er dynamisk. Via GMM-estimation af en first-difference version af model (1) er det i princippet muligt at adressere for bias og medtage den laggede afhængige variabel. Det indebærer en antagelse om, at de laggede værdier af den afhængige variabel er valide instrumenter til at adressere endogeniteten. 8 Her følges Arellano og Bond (1991), og der estimeres en first-difference af model (1), hvor laggede værdier benyttes som instrumenter. Med denne estimationstilgang er koefficienterne ligeledes væsentligt reduceret sammenlignet med OLS-estimationen og individuelt ikke signifikante. Ligesom for FE-estimationen kan det ikke afvises, at sammenhængen over en to-årig periode er én, men det kan på den anden side heller ikke afvises at sammenhængen er nul. Et Sargan-test for, om instrumenterne er valide, afvises imidlertid. Dvs. det tyder på, at de laggede værdier af den afhængige variabel er svage instrumenter, hvilket svækker estimationens validitet. Der kan umiddelbart være to forklaringer på, at der ikke ses en signifikant sammenhæng mellem lånepuljerne og anlægsaktiviteten, når der ses på samvariationen mellem ændringen i lånepuljer og ændringen i anlægsaktivitet. En mulighed er, at uobserverbare kommunale forhold driver sammenhængen mellem anlægsudgiften og lånepuljerne, og at udnyttelsen tidsdimensionen i data gør det muligt at kontrollere for sådanne uobserverbare forhold. Det kan imidlertid også afspejle, at der ikke er tilstrækkelig tidsvariation i den forklarende variabel til at identificere en sammenhæng. Den begrænsede variation vil føre til en stor varians og afvisning af en sammenhæng. 7 Den laggede afhængige variabel Y it-1 vil være korreleret med de within-transformerede uobserverbare fejlled ε it -(1/T) t ε it, som indeholder ε it-t. 8 Ved første-differens af en ligning på formen, Yit = Y it-1 + a i + ε it, renses der for den uobserverbare fixedeffect, a i, og ligningen er nu givet ved, Y it = Y it-1 + ε it. Hvis det antages, at laggede værdier af den afhængige variabel er ukorreleret med aktuelle og fremtidige værdier af fejlleddet, da vil Y it-2 f.eks. være korreleret med Y it-1, men ukorreleret med ε it og derfor et muligt instrument

14 Tabel 4. Sammenhæng mellem kommunale anlægsudgifter og lånepuljer (1) (2) (3) OLS FE GMM Anlægsudgift (t-1) α ** * (0.09) (0.17) Lån γ * (0.18) (0.18) (0.21) Lån (t-1) γ * (0.16) (0.36) (0.36) Indtægter fra skat β (0.02) (0.12) (0.15) Tilskud og udligning β (0.03) (0.14) (0.11) Likviditet (t-1) β ** ** ** (0.04) (0.07) (0.08) Andel 0-17 årige β (56.40) (774.66) ( ) Kilometer kommunevej β (2.24) (168.39) (205.78) Konstant α ( ) ( ) ( ) Observationer Fixed effect Nej Ja Ja Årsdummyer Ja Ja Ja R Wald-test, p-værdi Sargan-test, p-værdi P-værdi: H 0 : γ 1=1, P-værdi: H 0 : γ 1+ γ 2= P-værdi: H 0 : γ 1+ γ 2= Anm.: Alle variable er opgjort i forhold til kommunens indbyggertal. Den afhængige variabel er den regnskabsførte kommunale bruttoanlægsudgift opgjort ekskl. forsyning og ældreboliger. Robuste standardfejl er angivet i parentes. Wald-testet tester hypotesen om, at alle koefficienter undtagen konstanten er nul. * p < 0.05, ** p <

15 7. Konklusion Et vigtigt element i statens forsøg på at styre og tilskynde til øgede kommunale investeringer de senere år har været brugen af låneadgang til finansiering af kommunernes anlægsaktivitet. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne som udgangspunkt er lånebegrænsede og som hovedregel skal finansiere anlæg via skatter og tilskud. Denne tilgang har især fundet anvendelse i forbindelse med igangsættelsen af offentlige investeringer i 2010 og Formålet har bl.a. været, at tilvejebringe en finansiel mulighed for likviditetsbegrænsede kommuner til at realisere et anlægsniveau, som ellers ikke havde kunnet lade sig gøre. En simpel OLS-estimation, hvor der ikke kontrolleres for uobserverbare kommunale forhold (fixed effects), antyder, at lånepuljerne er forbundet med højere kommunal anlægsaktivitet. Sammenhængen er dog relativt beskeden i den forstand, at én krone i lån er forbundet med højere aktivitet for mindre end én krone i året, som lånedispensationen vedrører. Det kan afspejle, at der er en forsinkelse i anlægsprojekter med bevilget lånefinansiering, hvilket der ses en indikation af, idet lånene tilsyneladende også er forbundet med højere anlægsaktivitet i det efterfølgende år. Når der søges kontrolleret for uobserverbare kommunale karakteristika, som potentielt kan drive en falsk sammenhæng mellem lånemuligheden og anlægsudgifterne, reduceres sammenhængen betydeligt i året, lånepuljen vedrører, og er ikke længere statistisk signifikant. Set over en toårig periode kan det dog fortsat ikke afvises, at lånepuljerne er forbundet en højere anlægsaktivitet krone-for-krone, men usikkerheden er så stor, at det på den anden side heller ikke kan afvises at sammenhængen er nul. 8. Litteratur Arellano, M. og S. Bond (1991): Some Tests of Specification for Panel Data: Monte Carlo Evidence and an Application to Employment Equations. Review of Economic Studies, 58 (2), s Bradford, D.F. og W.E. Oates (1971a): The Analysis of Revenue Sharing in a New Approach to Collective Fiscal Decisions. Quarterly Journal of Economics, 85 (3), s Bradford, D.F. og W.E. Oates (1971b): Towards a Predictive Theory of Intergovernmental Grants. American Economic Review, 61 (2), s

16 Dahlberg, M., E. Mörk, J. Rattsø og H. Ågren (2008): Using a discontinuous grant rule to identify the effect of grants on local taxes and spending. Journal of Public Economics, 92 (12), s Finanslovaftaler , aftaletekst. Hines, J.R. og R.H. Thaler (1995): The Flypaper Effect. Journal of Economic Perspectives, 9 (4), s Kommunernes og regionernes økonomi , Finansministeriet. Knight, B. (2002): Endogenous Federal Grants and Crowd-out of State Government Spending: Theory and Evidence from the Federal Highway Aid Program. American Economic Review, 92 (1), s Payne, A. (2009): Does Government Funding Change Behavior? An Empirical Analysis of Crowd Out. NBER Book Series Tax Policy and the Economy 2009, 23, s Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013): Arbejdsgrupperapport om modernisering af kommunernes og regionernes låne- og deponeringsregler

17 9. Bilag Tabel 5. Data beskrivelse og kilder Variabel Beskrivelse Kilde Anlægsudgift (brutto) Kommunernes bruttoanlægsudgift ekskl. udgifter til forsyningsvirksomheder og ældreboliger hhv. hovedkonto 1 og funktion i kommunernes kontoplan. Kommunale regnskaber offentliggjort af Danmarks Statistik Lånepuljer Angiver beløb i kr. på anlægsudgift, der gives dispensation til at finansiere ved låneoptagelse. Lånepuljerne er i alle år ekskl. OPP-pulje. Herudover er aftalt pulje på 500 mio. kr. til folkeskole i 2009 udeladt, da det ikke har været muligt at få data for denne pulje. Størstedelen af data er indhentet fra hjemmesider for Økonomi- og Indenrigsministeriet og det tidligere Indenrigs- og sundhedsministeriet samt tidligere Indenrigs- og Socialministeriet. Øvrig data er stillet til rådighed af Økonomi- og Indenrigsministeriet Indtægter fra skat Variablen indeholder data for kommunale indtægter fra indkomstskat, ejendomsskat og selskabsskat. Indtægterne er opgjort pba. af kommunernes kontoplan, finansieringskontoen dranst 7, hvor indkomstskat er opgjort pba. af funktion , , , ejendomsskatter pba. af funktion , , og selskabsskat Kommunale regnskaber offentliggjort af Danmarks Statistik Tilskud og Kommunernes indtægter fra det statslige generelle tilskud er opgjort pba. Kommunale regnskaber udligning af funktion i kommunernes kontoplan. offentliggjort af Danmarks Statistik Likviditet Kommunernes likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Måler kommu- Noegletal.dk nens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder pba. kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler fratrukket kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m. Indbyggertal Antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar. Noegletal.dk

18 Andel 0-17 årige Antal 0-17-årige i forhold til antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar. Noegletal.dk Kilometer kommunevej Variablen måler antal km kommunevej i den enkelte kommune. Vejdirektoratet

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Indstilling. Tilpasninger af Århus Kommunes likviditet. 1. Resume. Til Byrådet via Magistraten Borgmesterens Afdeling. Den 20.

Indstilling. Tilpasninger af Århus Kommunes likviditet. 1. Resume. Til Byrådet via Magistraten Borgmesterens Afdeling. Den 20. Indstilling Til Byrådet via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 20. januar 2010 1. Resume I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2010-13 lagde forligspartierne vægt på: at kommunens økonomi

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Region Midtjylland Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 19 Regionshuset

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017 Politisk drejebog til Budgetlægningen 2014-2017 Marts 2013 1 Forord Økonomiudvalget godkendte i mødet den 6. februar 2013 en økonomisk politik for budgetperioden 2014-2017. Denne drejebog skal bidrage

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 NOTAT Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Udarbejdet af økonomi den 19. juni 2014 Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2015... 4 Indledning... 4 De overordnede økonomiske

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Budgetnotat August 2015

Budgetnotat August 2015 1. Indledning Budgetnotat August 2015 Budgetnotatet sammenfatter det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for 2016-19 og giver et overblik over de problemer og handlingsmuligheder, der skal afklares

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse Notat: Analyse af budget 2006 i Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i lyset af Lov om regioners godkendelsesordning for væsentlige økonomiske dispositioner 0. Baggrund A. Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr.

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr. Renter Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2015 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 2.496.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere