Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen"

Transkript

1 Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset 2000 Frederiksberg København d.21. februar 2011 Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Statistik, geometri og anatomisk tegning er nogle af de undervisningsforløb, projektet Visuel NAT/TEK/MAT i skoleåret 2010/2011 inddrager i undervisningen på Søndermarkskolen. Projektet Visuel NAT/TEK/MAT vil indeholde de faglig kerneområder inden for fagene matematik og natur/teknik. Projektet vil tage sit udgangspunkt i en aktiverende undervisning, hvor eleverne kommer til at arbejde med at udtænke og omforme matematik og natur/teknik opgaver og relatere dem til visuelle præsentationer. De visuelle præsentationer vil være produkter, der udstilles på skolen eller i lokalmiljøet. Projektet nytænker derfor matematik og natur/teknik fagenes indhold og fagområde. Vores første forløb Kuk, kuk nogen hjemme? (bilag 1) Arbejder med visualisering af ideer herunder statistik. Her skal eleverne arbejde med begrebet 1

2 dataindsamling på et konkret niveau og derfra føres eleverne til en forståelse af diagrammer og kortoversigter en viden som ikke ligger indenfor deres hverdagsliv, men som gennem små doseringer lader dem stifte bekendtskab med naturvidenskabelige begreber og arbejdsmetoder. Målet for projekterne er at styrke elevernes kreative og innovative kompetence. Ved at arbejde med fx statistik opnår eleverne en indsigt i, hvordan viden er blevet til. De kommer til at arbejde med at udtænke og omforme tekst til symboler og relatere det til visuelle præsentationer. Ved at præsentere eleverne for statistisk tankegang kan de opøve deres evne til at sætte tingene i perspektiv eller i relation til noget andet. Statistik for og om børn er interessant at inddrage, da det giver mulighed for at belyse børns forhold og levevilkår. Den beskriver børnenes forhold ud fra deres eget perspektiv. Statistik sætter børn i centrum, og gør dem mere synlige. Visuelle præsentationer Hvert matematik og natur/teknik forløb vil udmunde i en visuel præsentation/produkt. Disse produkter vil blive udstillet på skolen eller i nærmiljøet. Målet med udstillingerne er; at udstillingen synliggør og er med til at udvikle elevernes æstetiske kompetencer, at udstillingen bliver et forum for meningsudvekslinger, at eleverne oplever glæde og stolthed ved at udstille deres egne og andres værker i en fælles udveksling af idéer, at udstillingen formidler faglig inspiration til skolens lærere og andre interesserede, at Søndermarkskolen fremstår som progressiv og nytænkende indenfor det æstetiske fagområde. Videndeling Eleverne får mulighed for at dele viden og erfaringer fra projektet gennem udstillingen af deres visuelle præsentation/produkt. 2

3 Derudover vil jeg viderebringe mine erfaringer til mine kolleger og andre lærere på Frederiksberg. Jeg vil ligeledes invitere interesserede lærere og elever fra andre skoler til vores udstillinger af vores visuelle præsentationer. Jeg vil samtidig skabe kontakt med diverse medier, herunder Frederiksberg Bladet og tidsskrift for således at synliggøre projektet Visuel NAT/TEK/MAT via vores udstillinger og vores erfaringer med vores projekter, via skrift og via billeder. Evaluering Jeg evaluerer elevens udbytte i forhold til Fællesmål 2009 for faget matematik og natur/teknik. Evalueringen handler derfor kort sagt om en evaluering af elevernes viden om kerneområderne i fagene matematik og natur/teknik samt de visuelle præsentationer/produkter, der skabes i forbindelse med forløbene og deres evne til at reflektere over denne praksis. Hvert undervisningsforløb indledes med opstillede mål for evalueringen, og disse sættes i forhold til trinmål og slutmål for fagene matematik og natur/teknik. Evalueringen bruges som redskab til at vise, hvordan eleven udvikler sig i forhold til målene, og samtidig bruges den til at udvikle undervisningen, så den fremmer elevernes læring. I hvert undervisningsforløb arbejdes der eksperimenterende og med opsamlende evalueringer. Forløbene opfylder formålsparagrafferne for faget og medvirker derfor til elevernes alsidige og personlige udvikling. En udvikling, der også vil medvirke til at gøre eleverne til kompetente navigatører i en kompleks verden. Forløbene i projektet bidrager til at udvikle kompetencer hos eleverne, som gør dem til aktive deltagere i den visuelle kultur. Forslag til etablering af projektet Hvem kan tilmelde sig Projektet Visuel NAT/TEK/MAT? Projektet er for elever på mellemtrinnet. Undervisningen foregår en dag om ugen fra kl til kl Eleverne vil få mulighed for at fordybe sig i forskellige matematik og natur/teknik forløb og udmønte dem i visuelle præsentationer/produkter, der har et omfang, som 3

4 kan være svært at nå inden for den normale matematik og natur/teknik undervisning i folkeskolen. De visuelle præsentationer/produkter kan være individuelle eller i grupper afhængig af elevernes ønsker og forløbenes karakter. Projektets økonomiske rammer Jeg foreslår, at projektet Visuel NAT/TEK/MAT dækkes af en lærer undertegnede som vil varetage undervisningen af max. 16 elever pr undervisningsgang. Jeg anslår, at jeg skal bruge 5 timer til afvikling af: Layout, invitationer, plakat, trykning, kopiering, uddeling PR herunder lokalaviser og formidlere Information til lærere på andre skoler Opsætning og nedtagelse af elevudstillingerne Indkøb af div. ting til undervisning og udstillinger Derudover bør der afsættes 5 timer pr. til evalueringsdelen. Til sidst foreslår jeg et grundbeløb på kr til indkøb af materialer i forbindelse med selve undervisningen. Jeg håber, at forslaget vækker interesse. Jeg håber på et positivt svar for at realisere et år med projektet Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen i skoleåret 2011/2012. Med venlig hilsen Billedkunstlærer cand.pæd Marlene Muhlig Søndermarkskolen Hoffmeyersvej Frederiksberg 4

5 Kuk, kuk - nogen hjemme? Om statistik og identitet I dette forløb vil eleverne arbejde med statistisk. De skal arbejde med statistisk tankegang, hvor de må tænke bagom et problem og sætte tingene i perspektiv samt se enkeltdele som dele af en større helhed. Mål for evalueringen Indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer Gennemføre enkle statistiske undersøgelser Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer (Trinmål for faget matematik efter 6. Klassetrin) Oplæg til eksperiment Statistik er en videnskab. Den handler om at indsamle data omkring en gruppe af mennesker eller objekter, og derefter sammenfatte informationen i få præcise figurer eller tabeller. Metoden i statistik består af spørgsmål, data og statistisk analyse. Der formuleres først et spørgsmål, som man synes, det kunne være interessant at få svar på. Herefter indsamles data og til sidst udarbejdes en statistiskanalyse, der gerne skulle kunne give svar på det spørgsmål, man stillede. Statistik afbildes oftest ved hjælp af tabeller, kurver, grafer og cirkeldiagrammer. Statistik kan bruges i billedkunstundervisningen. I dette undervisningsforløb skal klassen arbejde med statistik som et fortællende billedforløb. Eleverne skal udtrykke deres resultater af den statistiske analyse i en 5

6 visuel præsentation/produkt. Der indledes med nogle små øvelser for, at eleverne kan stifte bekendtskab med denne måde at registrere og arbejde på. Dernæst kommer selve eksperimentet. Forstillende grafer Uvenner: Læreren lægger tre stykker papir på gulvet. På det ene papir er skrevet 1. På det andet 2 og på det tredje 3 eller mere. Læreren spørger nu; Hvor mange der har været uvener en gang i ugens løb? De stiller sig hen ved papiret med tallet 1 på. Hvor mange har været uvenner to gange i denne uge? De stiller sig hen ved papiret med tallet 2 på Hvor mange har været uvenner 3 eller flere gange i denne uge? De stiller sig hen ved papiret med tallet 3 eller mere Ved kategoriseringen af uvenner, menes der ikke kun indenfor klassen, men også med forældre, søskende eller andre venner. Herefter snakkes om inddeling efter kategorisering. Man har en gruppe og pludselig kan man læse nogle ting om denne gruppe ud fra en kategorisering. Læreren kan vise på tavlen, hvordan man ville vise dette i et søjlediagram, så eleverne får en fornemmelse af en matematisk måde at afbillede resultater. Statistik med æbler Æbler: Det samme kan man gøre med æbler. Læreren kan lave tre grupper. Læreren spørger til, hvor mange der har spist 3 æbler i løbet af ugen? Hvor mange der har spist 4 æbler i løbet af ugen? Og hvor mange der har spist 10 eller derover? Læreren kan lægge rigtige æbler på tre borde. Kategoriseringen kan finde sted og eleverne kan spise æblerne bagefter. 6

7 Eleverne skal nu ud på egen hånd og indsamle data fra skolens øvrige elever. Undersøgelsen er meget enkel og går på; hvem bor i hus og hvem bor i lejlighed? Eksperiment Et A4 papir udleveres. Eleverne skal folde det på den lange led og tegne et hus øverst oppe på den ene side. En lejlighed tegnes på den modsatte side. Dette er deres dataindsamlingsark Eleverne skal indsamle data og går derfor gruppevis ud i de andre klasser. Her undersøger de, hvor mange der bor i lejlighed og hvor mange der bor i hus. Eleverne kan sætte krydser eller skrive tallet på deres dataindsamlingsark. I klassen sammenlignes de indsamlede data. Læreren skriver tallene op tavlen for elever, der bor i lejlighed samt tallene for elever, der bor i hus. Der snakkes i klassen om, hvordan man kan vise det ved hjælp af et søjlediagram eller en anden metode. Samtidig snakkes der om, hvordan man kan vise det vha. en tegning? Der kan evt. tegnes et diagram, der illustrerer forskellen. Læreren har lavet et (stort) kort over lokalområdet. Man kan fx forstørre og kopiere det ud på A3, der så klistres sammen. Man kan også downloade et kort fra lokalområdet på Internettet og printe dele ud, som så sættes sammen til et stort kort. Ofte findes kort over området i lokaltelefonbøgerne. Eleverne skal nu synliggøre forskellen på, hvor mange der bor i lejlighed og hvor mange der bor i hus. Man kan arbejde geometrisk og klippe rektangulære stykker ud i farvet karton svarende til lejligheder og kvadrater med trekanter ovenpå svarende til huse. Der skal klippes ligeså mange lejligheder og huse ud, som der er adspurgte elever. Man kan også vælge at tegne alle husene og lejlighederne. Man kan også vælge at lave lidt større huse, hvor et hus svarer til fx ti huse. Huse og højhuse limes på det store kort af lokalområdet. Eleverne skal herefter lave en billedserie på tre billeder. Papiret skal være ca. 15 x 15 cm. Billederne skal vise en historie fra deres liv i lejlighed eller i hus. 7

8 Det kan fx være billede 1: Eleven kommer hjem fra skole. Billede 2: Eleven laver lektier. Billede 3: Eleven går ud af døren med en hund i snor. Billederne kan tegnes med tusch. Eleverne skal nu vælge et centralt punkt på deres tegning. Der skal klippes en cirkel med en diameter på 9 cm ud af tegningerne. Billedfortællingerne med cirklerne limes i rækkefølge på kortet så tæt på elevens bopæl som muligt. Forsøg så vidt muligt at integrere billedfortællingerne i hinanden. Kan nogle fortællinger overlappe/supplere hinanden? Forsøg da at sætte dem sammen og lad på den måde eleverne blande sig i hinandens liv. Hvis f.eks. eleven der går ud af døren med en hund, møder en klassekammerat, kan man måske se de to elever på en legeplads på en anden elevs tegninger. Visuel kommunikation Undersøgelserne og kortet hænges op til skue for alle elever på skolen, så de kan blive inddraget i resultatet af den datasamling, de selv var en del af. Hvis det kan lade sig gøre, kan læreren, som afslutning på forløbet, nedkopiere kortet. Kortet kan bruges som orienteringskort, fx til idræt eller til gåture for andre klasser Evaluering af eksperiment Evaluering af eksperimentet kan foregå ved at give eleverne en opgave for hjemme. Eleverne skal indsamle data om, hvor meget fjernsyn de ser i løbet af en uge. Klassen laver i fællesskab et ugeskema, hvor timeantallet af fjernsynskiggeri pr. dag nedskrives. Den efterfølgende undervisningstime skal eleverne medbringe deres skemaer. På baggrund af skemaerne skal klassen og læreren forsøge at kategorisere elevernes fjernsynsvaner. Kategorierne kan være: 1-4 timer om ugen timer om ugen. Mere end 10 timer om ugen. Eleverne skal herefter tegne et fjernsyn og skrive deres kategori ind på fjernsynsskærmene. Fx 5-10 timer om ugen. Dernæst skal eleverne stille sig op som på et klassefoto. Denne gang skal de dog ikke stå efter højde, men efter kategori. 1-4 timer om ugen skal stå på de forreste rækker timer om ugen på de mellemste rækker og mere end 10 timer om ugen på de bagerste. 8

9 Eleverne holder fjernsynsskærmene op for ansigtet og læreren tager et foto, der evt. kan uddeles til forældrene fulgt af en forklaring om, hvad der arbejdes med i projektet for tiden. Vil man gøre mere lidt ekstra ud af den visuelle præsentation/produkt, når eleverne skal lave fjernsyn, kan man i forvejen have indsamlet papkasser, som males og skrives på. Eller man kan klippe fjernsynsskærme ud i gråt pap og klistre på fx sorte fjernsyn, så man får et mere ensartet udtryk. Kompetence Dette forløb styrker elevernes kreative og innovative kompetence. Ved at arbejde med statistik opnår eleverne en indsigt i, hvordan viden er blevet til. De kommer til at arbejde med at udtænke og omforme tekst til symboler og relatere det til visuelle præsentationer. I arbejdet med kunst og statistik får eleverne indsigt i, at man kan bryde faggrænser og at faget rummer mange facetter. Ved at præsentere eleverne for statistisk tankegang kan de opøve deres evne til at sætte tingene i perspektiv eller i relation til noget andet. Statistik for og om børn kan være interessant at inddrage, da det giver mulighed for at belyse børns forhold og levevilkår. Den beskriver børnenes forhold ud fra deres eget perspektiv. Statistik sætter børn i centrum, og gør dem mere synlige. 9

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde.

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde. LEGO MINDSTORMS Education Green City Robotter og it Kreativitet Samarbejde Problemløsning Fremtiden tilhører de kreative Mikro Værkstedet Læring for fremtiden LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen

Læs mere

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it 16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it Tanker bag opgaverne Det er min erfaring, at elever umiddelbart vælger at bruge det implicitte funktionsbegreb,

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

MatematiKan og Fælles Mål

MatematiKan og Fælles Mål MatematiKan og Fælles Mål MatematiKan er et digitalt værktøj til matematik. Det hører til gruppen af interaktive CAS værktøjer. Denne type digitale værktøjer er kendetegnet ved, at de har en delvis blank

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST) Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2016/2017. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2016/2017. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2016/2017. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret marts 2016 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til

Læs mere

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm KOM-rapporten Prøvevejledning Fælles Mål http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf http://qa.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/afsluttendeproever/om-afsluttende-proever/proevevejledninger

Læs mere

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Aktiviteter 0.-2. klasse

Aktiviteter 0.-2. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir, forbrænding

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin

LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin LÆRERVEJLEDNING Matematik -6. klase Hasle bakker 4.-6.klassetrin Lærervejledningen Forord: Hasle bakker forløbet er et nyskabende undervisningsmateriale hvor teknologien, i form af mobiltelefonen og dens

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning Fysisk aktivitet i den boglige undervisning 1 Battle Øve begreber, teorier og beregninger i de naturvidenskabelige fag Besvare redegørende eller analyserende spørgsmål af tekster i fx historie, samfundsfag

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

september 2012 Arbejde / Aktivitet: Differentiering/ Variationer: Supplerende akt.: Afslutning:

september 2012 Arbejde / Aktivitet: Differentiering/ Variationer: Supplerende akt.: Afslutning: G-2.57; Byg ens figurer. Faglige mål: Lektionsmål: Arbejdsform: Materialer: Ord, udtryk og symboler: Figurkendskab. Beliggenhed. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik.

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Ringsted, 17.-18. september, 2015

Ringsted, 17.-18. september, 2015 Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

Velkommen I dagpleje hos Idræts dagplejer Heidi Lehné

Velkommen I dagpleje hos Idræts dagplejer Heidi Lehné Velkommen I dagpleje hos Idræts dagplejer Heidi Lehné Adresse: Kolåsvej 19, Vindekilde 4534 Hørve Tlf. : 59 65 44 98/23376610 Jeg hedder Heidi Lehné og er født i 1977. Jeg bor sammen med min mand Søren

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle

Læs mere

SÆSON 2016-2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

SÆSON 2016-2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V SÆSON 2016-2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V - Har du lyst til at skabe dig!!!! Formål med undervisningen at udvikle elevernes billedsprog gennem dialog baseret undervisning at stimulere elevernes

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen 1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11 Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 1.kl. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 1A & 1b, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering. Fag: Matematik Hold: 27 Lærer: Jesper Svejstrup Pedersen Undervisnings-mål 9 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-37 i arbejdet med geometri at benytte

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det

Læs mere

Barbie s Bungee Jump Eleverne kan på baggrund af en matematisk/naturfaglig undersøgelse, med efterfølgende behandling af data forudsige udfaldet af et praktisk eksperiment. Eleverne vil erfare nødvendigheden

Læs mere

Mål for forløb På tur i vildmarken

Mål for forløb På tur i vildmarken Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

PANGEA MATEMATIK DYSTEN

PANGEA MATEMATIK DYSTEN PANGEA MATEMATIK DYSTEN - matematik forbinder INDHOLDSFORTEGNELSE 4 FORORD 13 2. RUNDE 7 FILOSOFI 15 FINALE 9 VISION 16 EKSEMPLER PÅ OPGAVER 10 TILMELDING 19 DEADLINES 12 1. RUNDE FORORD Geometriske figurer,

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige

Læs mere