Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg 2015 ( )

Transkript

1 August 2014 Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg 2015 ( ) Baggrund Frederiksberg var den kommune i landet med den anden laveste andel af unge på offentlig forsørgelse i Det positive resultat afspejler, at unge gennem flere år har fået et særligt politisk fokus i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen på Frederiksberg. Samtidig har en undersøgelse fra KORA, der refereres nedenfor, vist, at Frederiksberg ligger lavt, når man ser på, hvor mange af byens folkeskoleelever, der senere får en ungdomsuddannelse. Således har Frederiksberg en stor udfordring i årene fremover med at sørge for, at byens unge i stigende grad får en uddannelse, hvis de nationale mål og kommunens egne ambitioner skal opfyldes. Det politiske fokus på ungeområdet har det seneste år bidraget til, at der tænkes nyt og innovativt, hvilket også bliver nødvendigt fremover, hvis uddannelsesudfordringen skal lykkes. Samlingen af indsatser i et ungecenter er et eksempel på, at Frederiksberg vælger at gå nye veje og afprøve metoder og indsatser, der gavner de unge samtidig med, at det giver en effektivt udnyttelse af ressourcerne. Og som det fremgik af Kommunalbestyrelsens temadrøftelse den 12. maj 2014 (pkt. 119) om reformerne på arbejdsmarkedsområdet og indsatserne på Frederiksberg, er der bred enighed om fortsat at prioritere ungeområdet højt. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget behandlede den 28. april 2014 en sag (pkt. 34) om rammen og potentialerne for de fremadrettede ungeindsatser. Udvalget drøftede her behovet for en mere strategisk og målrettet indsats på ungeområdet og vedtog, at der skal udarbejdes forslag til en samlet mål- og indsatsplan til nærmere prioritering med udgangspunkt i oplægget og de faldne bemærkninger. Bemærkningerne relaterede sig til følgende emner: forebyggelse med prioritering af UU-området bredt fokus på uddannelsesvalg fokus på brobygningsforløb fokus på overgangen mellem folkeskole og uddannelse fokus på unge, der ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse fokus på boligbevarelse, efter uddannelseshjælpen er trådt i kraft I det følgende skitseres en flerårig mål- og indsatsplan med udgangspunkt i udfordringerne på Frederiksberg og udvalgets prioriteringer på området. Planen er bygget op af følgende afsnit: 1) Mål, metoder og målgrupper der danner rammen for planen 1

2 2) Effektopfølgning hvordan følger vi effekterne på ungeområdet på Frederiksberg 3) Særlige udfordringer for ungegruppen på Frederiksberg 4)Videreudvikling af indsatser der skal imødegå udfordringerne, således at målene på ungeområdet nås 1. Mål, metoder og målgrupper For ungegruppen på Frederiksberg er der i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng to overordnede målsætninger: 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 (parallelt med regeringens mål). Et lavt antal af unge modtager offentlig forsørgelse. Sat på spidsen er en ung på offentligt forsørgelse, én for meget. Derudover er der foreslået følgende målsætninger for ungeindsatsen i den etårige Beskæftigelsesplan 2015, der alle bidrager til de overordnede målsætninger: Antallet af unge, der frafalder en ungdomsuddannelse, skal reduceres Andelen af unge A-dagpengemodtagere under 30 år uden uddannelse, der påbegynder en uddannelse, skal være større i 2015 end i 2014 målt på antallet af unge, der får et uddannelsespålæg Antallet af unge 25-29årige dagpengemodtagere skal reduceres med mindst 10%, og andelen af langtidsledige i gruppen skal reduceres fra 14% i december 2013 til 10% i december 2015 Antallet af unge 16-19årige, der begynder på kontanthjælp, skal reduceres fra 2014 til 2015 Metoderne, der blev præsenteret på udvalgsmødet den 28. april 2014, og som skal bidrage til en effektiv målopfyldelse, er bl.a. samlingen af viden og indsatser i ungecentret. Dette bygger på en forventning om, at en tværfaglig og fokuseret indsats både er bedre og åbner mulighed for idéudvikling, samtidig med, at den er mere effektiv end spredte indsatser. Der arbejdes i ungecentret med to hovedtyper af indsatser, idet de primært er af forebyggende karakter eller af fastholdende karakter. Indenfor disse hovedtyper har ungecentret udviklet nye indsatsmodeller, der i høj grad sætter den unge i centrum og arbejder med den unges egne ressourcer, motivation, ansvar og aktive medvirken. Målgruppen af unge blev overordnet defineret i udvalgets introduktionsmateriale i januar 2014, idet den omfatter følgende grupper af unge: a) unge i udskolingen b) unge ledige med uddannelse c) udsatte unge - ledige uden uddannelse eller erhvervserfaring, eventuelt med behov for særlige indsatser Der gives nedenfor en oversigt over målgruppens karakteristika, antal, de typiske indsatser samt de primære samarbejdspartnere, som Arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder med i relation til ungeindsatsen. 2

3 Tabel 1: Oversigt over målgruppen af unge Målgruppe Kendetegn Typiske indsatser Antal / Årligt (estimeret) Samarbejdsrelationer a) Unge i udskolingen (fra 7. klasse til 25 år) Ingen eller meget begrænset erhvervserfaring Forebyggende indsatser / varetages af ungecentret Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Parathedsvurdringer Uddannelsesplaner /10. klasse: Cirka elever årige: 100 Alle unge op til 25 år uden ungdomsuddannelse: svingende (i alt årige på Frederiksberg) Forældre Skoleområdet Børne- og ungeområdet Det boligsociale område b) Unge ledige med uddannelse ( år) Berettiget til dagpenge (primært) eller kontanthjælp, hovedproblem ledighed Forebyggende indsatser / varetages af Akademikercentret og jobcentret Jobsøgningskurser Opkvalificering Virksomhedspraktik Løntilskudsjob Dagpengeberettigede: år: 350 Fuldtidspersoner: år: 1650 Fuldtidspersoner: 420 Kontanthjælpsmodtagere: år: 100 Fuldtidspers.: år: 230 Fuldtidspers.: 130 Virksomheder Uddannelsesinstitutioner Kursusudbydere c) Udsatte unge - alle ( år) Ledige typisk uden uddannelse eller erhvervserfaring, ofte andre problemer end ledighed, får uddannelseshjælp Fastholdende indsatser /varetages af Ungecentret Dagpengeberettigede, uden uddannelse: år: 100 Fuldtidspersoner: 32 Alle uddannelsesparate og aktivitetsparate: 1600 Fuldtidspersoner: 1100 Forældre Virksomheder Uddannelsesinstitutioner Sundhedssektoren (hospitaler, læger og kommunal sundhedsområde) Specifikke undergrupper: Uddannelsesparate unge Vurderes at kunne begynde på uddannelse inden for et år Uddannelsesvejledning Undervisning Uddannelsespålæg Nytteindsats eller praktik indtil uddannelsesstart Åbenlys uddannelsesparate:280 Fuldtidspersoner: 130 Uddannelsesparate: 600 Fuldtidspersoner: 350 Socialafdelingen Forældre Virksomheder Uddannelsesinstitutioner 3

4 Aktivitetsparate unge Vurderes ikke at kunne starte uddannelse inden for et år pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer Uddannelsesforberedende aktiviteter, herunder tilbud også af mere social karakter Brobygningsforløb Koordinerende sagsbehandler Mentorforløb Aktivitetsparate: 700 Fuldtidspersoner: 600 Forældre Virksomheder Uddannelsesinstitutioner Sundhedssektoren (hospitaler, læger, DCP og kommunal sundhedsområde) Revalidering Børne- og ungeområdet Ressourceforløb Socialområdet EGU (erhvervsfaglig uddannelse) STU (særligt tilrettelagt uddannelse) Fleksjob Ofte kombineret med sociale støtte- eller behandlingstilbud Unge med behov for en særlig indsats Unge med begrænsninger i arbejdsevnen pga. fx fysiske eller psykiske handicap Samme som for aktivitetsparate unge, dog ofte med tillæg af mere varige kompenserende ordninger. Indgår i andelen af aktivitetsparate Forældre Virksomheder Uddannelsesinstitutioner Jf. sag 44 fra mødet den 2. juni 2014, hvor de almindelige og særlige beskæftigelsesindsatser overfor borgere med psykiske lidelser er beskrevet. Sundhedssektoren (hospitaler, læger, DCP og kommunal sundhedsområde) Børne- og ungeområdet Socialområdet 2. Effektopfølgning Der er med kontanthjælpsreformen i 2014 etableret en ny ungeopfølgning på Frederiksberg. Samtlige unge er blevet inddelt efter kontanthjælpsreformens visitationskategorier på grundlag af en individuel kontaktsamtale og sagsbehandlervurdering. Det betyder, at ungeopfølgningen nu er udvidet i størrelse og rækkevidde, og den kan opsummeres i følgende overskrifter: Alle unge med mere end 6 måneder på kontanthjælp eller uddannelseshjælp bliver omfattet Den gennemsnitlige varighed for de aktive sager indgår 4

5 De unges afgang fra målgruppen afdækkes De unges eventuelle tilbagefald til kontanthjælp afdækkes Ungeopfølgningen vil blandt andet kunne afdække, om de unges afgang fra målgruppen skyldes start på uddannelse, selvforsørgelse eller anden offentlig forsørgelse. Afdækningen af de unge, der har forladt kontanthjælpen, men efterfølgende falder tilbage på ydelsen, vil give mulighed for løbende at vurdere den længerevarende effekt af de indsatser, som ungecentret igangsætter. Afdækningen kan også identificere om bevægelser i målgruppen er konjunkturafhængig (målgruppen stiger uden tilbagefald) eller indsatseller personafhængig (målgruppen stiger med mange tilbagefald). I bilag 2 ses, at der nu medio 2014 kan identificeres bevægelser over tid i forhold til afgang, mens opfølgningen, der forelægges udvalget i januar 2015, også vil kunne identificere tilbagefald fra selvforsørgelse og uddannelse. Data er allerede nu en integreret del af ungeopfølgningen, og der arbejdes løbende på udvikle den databaserede viden. Desuden arbejdes der med at udnytte tilgængelige data og koble dem på nye måder for at kunne identificere nye mønstre og udviklingstræk. Forvaltningen har i den forbindelse, sammen med en konsulentvirksomhed, der er eksperter i datadrevet udvikling og innovation, udviklet et forløb for ledere og nøglemedarbejdere, der beskæftiger sig med ungeområdet. Formålet er kompetenceudvikling, projektudvikling og øget fokus på data i det daglige arbejde. Der arbejdes bl.a. med at koble data om skole, uddannelsessituation, boligsituation, ledighedsoplysninger mv. for bedre at kunne prognosticere og som følge heraf kunne målrette indsatsen for de unge, hvor behovet er størst. 3. Særlige udfordringer for ungegruppen på Frederiksberg Som det blev beskrevet i oplægget til temadrøftelsen den 12. maj 2014 viser en stor undersøgelse, Mange unge i yderområder tager en ungdomsuddannelse, foretaget af KORA (marts 2014), at Frederiksberg har en relativ høj andel af unge på mellem 85 og 91 %, der har en ungdomsuddannelse. Sammenlignes dette imidlertid med, hvor de unge boede, da de var 15 år, er det kun mellem 68 og 77 % af de unge, som boede på Frederiksberg, der har en ungdomsuddannelse. Frederiksberg ligger således relativt lavt, når man ser på, hvor mange af de indfødte folkeskoleelever, der får en ungdomsuddannelse. Dette fremgår ikke af den bopælsbaserede opgørelse, da de store universitetskommuner tiltrækker mange unge fra andre kommuner, der allerede har en ungdomsuddannelse. Mange unge flytter således fra deres fødeegn efter folkeskolen og søger mod de store uddannelsesbyer for at tage en videregående uddannelse eller finde arbejde. Videre viser en undersøgelse af folkeskolens 9. klasses elever på Frederiksberg i perioden 2008 til 2010, gennemført på foranledning af Undervisningsudvalget, at der er væsentlige udfordringer i forhold til restgruppen af udsatte unge. Undersøgelsens væsentligste resultater i denne sammenhæng skal kort fremhæves: Cirka 20 procent af de undersøgte årgange, med en overvægt af drenge, er ikke i gang med eller har afbrudt en ungdomsuddannelse Der er en overrepræsentation af elever med ikke-vestlig indvandrerbaggrund, der ikke er i gang eller falder fra uddannelsesinstitutionerne Undervisningsudvalgets undersøgelse er foretaget af Danmarks Statistik og blev forelagt Arbejdsmarkedsudvalget til orientering på mødet den 25. november 2013 (pkt. 78). 5

6 Ovenstående undersøgelser viser at Frederiksberg, trods den lave andel af unge på offentlig forsørgelse, har en særlig udfordring med at sørge for, at alle folkeskoleelever får en ungdomsuddannelse. 4. Udvikling af indsatser I det følgende fremhæves nogle udviklingstiltag, der er under udvikling eller potentielt kan udvikles overfor grupperne af unge, afhængig af nærmere prioritering. Indsatserne skal håndtere de anførte udfordringer for ungegrupperne på Frederiksberg, således at målsætningerne for den samlede målgruppe nås. a) Unge i udskolingen Vejledningsindsatsen er den bredeste indsats, der varetages i forhold til unge, og jf. målgruppeoversigten omfatter den på årsbasis mere end unge. Indsatsen har en forebyggende karakter, der sigter på at vejlede unge i gang med uddannelser, som matcher deres kompetencer. Indsatsen varetages af Uddannelsens Vejledning (UU), der på Frederiksberg er integreret i ungecentret. I ungecentrets uddannelsesvejledning integreres også den viden, der er og konstant udvikles, om arbejdsmarkedets fremtidige behov for arbejdskraft. På kort sigt skal effekterne af uddannelsesvejledningen ses ved, at Frederiksberg når målsætningen om, at 95 % får en ungdomsuddannelse, mens det på længere sigt skal kunne ses ved at færre unge får en offentlig forsørgelsesydelse. Erhvervsskolereformen, som der blev indgået politisk aftale om i Folketinget i februar 2014, bliver bl.a. finansieret med reduceret statslig medfinansiering af kommunens udgift til uddannelsesvejledningen. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede på mødet den 24. marts 2014 (pkt. 25) den fremadrettede finansiering af UU. Udvalget var enige om, at det nuværende aktivitets- og budgetniveau i den samlede ungeindsats bør fastholdes, og udsatte sagen til budget 2015-processen. Det fremgik ligeledes af Kommunalbestyrelsens temadrøftelse den 12. maj 2014, at der er bred politisk enighed om at fastholde det nuværende niveau for uddannelsesvejledning. Med udgangspunkt i de særlige udfordringer for ungegruppen på Frederiksberg skal fokus ikke mindst skærpes på de unge, som er i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse. Der er et behov for at identificere denne gruppe tidligere end i 9. klasse, sådan at forebyggende indsatser kan igangsættes tidligt. Derfor ønsker ungecentret i samarbejde med skoleområdet at udvikle en indsats, hvor der bliver holdt møde mellem klasselærer og vejleder allerede i 7. klasse, og hvor hver enkelt ung drøftes. De unge, der har særlige udfordringer, vil få tilbud om tidlige forebyggende indsatser frem mod 9. klasse. Desuden ønsker ungecentret i højere grad end på nuværende tidspunkt at tilrettelægge vejledning, der er målrettet de unges forældre. Forældrene har stor indflydelse på de unges valg af uddannelse, og det er vigtigt, at forældrene inddrages og orienteres om uddannelsesvalg, sådan at uddannelsesvalgene ikke begrænses til f.eks. gymnasierne. Udviklingsmål for indsatsen overfor unge i udskoling (vejledningsindsatsen): Periode Udvikling af lærer-vejleder samarbejde omkring den enkelte elev allerede fra 7. klasse i samarbejde med skoleområdet Udvikling af tilbud til fokuselever fra 7. klasse i samarbejde med skoleområdet Udvikling af vejledningstilbud til forældre 6

7 Eventuelt nyt tiltag: Satellit af ungecentret på en uddannelsesinstitution Med baggrund i erfaringerne fra ungecentret, og med et forebyggende sigte, ønsker ungecentret at etablere en satellit af ungecentret ude på en uddannelsesinstitution. Her vil de unge fortsat møde alle relevante faggrupper et sted, men fysisk vil det ske på en uddannelsesinstitution. Dermed vil de unge uden uddannelse befinde sig blandt andre unge, der er i gang med en uddannelse, og dagligt færdes i et miljø, hvor ordinær uddannelse er i centrum. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udbyder i 2014 puljemidler til etablering af unge/uddannelsescentre (alene etableringsomkostninger), der netop har sigte på at samle relevante faggrupper i et ungecenter på en uddannelsesinstitution. Det foreslås, at muligheden for at ansøge om puljemidler hertil indgår i de videre overvejelser om udviklingen af indsatserne. Mulig tidsplan for etablering af en satellit af ungecentret på en uddannelsesinstitution 2014: Ansøgning af puljemidler hos STAR 2015: Indgåelse af samarbejdsaftale med en uddannelsesinstitution, etablering af ungesatellit og opstilling af mål 2016: Ungecentrets satellit fungerer og måles på effekt og resultater b) Unge ledige med uddannelse For denne målgruppe er beskæftigelse og selvforsørgelse målet med indsatserne på arbejdsmarkedsområdet. Gruppen har behov for, at der er jobmuligheder, og at der iværksættes indsatser, der hjælper dem ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal den 18. august 2014 behandle et forslag til plan for den virksomhedsrettede indsats, der har til formål at skabe vækst og job. Planen om at skabe job vurderes samtidig at være den indsats, der bedst understøtter målet for denne gruppe, hvorfor der ikke opstilles yderligere indsatsforslag i nærværende ungeplan. c) Udsatte unge Med fleksjob- og førtidspensionsreformen samt kontanthjælpsreformen er der sat fokus på, at udsatte unge skal støttes med håndholdte og koordinerede indsatser med henblik på, at de på sigt kan komme i uddannelse og job på almindelige eller særlige vilkår. Dette stiller store krav til Frederiksberg Kommune om at have de rette faglige kompetencer til rådighed og være i stand til fleksibelt at iværksætte og omstille indsatser, således at de matcher den enkelte unges behov. Desuden stiller det krav til kommunen om at være i nær kontakt med de unge, forældre og en lang række samarbejdspartnere. Etableringen af ungecentret i 2013 havde bl.a. til hensigt at håndtere nogle af disse udfordringer samtidig med, at de eksisterende ressourcer blev udnyttet optimalt. Ungecentret arbejder konstant med at udvikle indsatser, der matcher de unges behov, sådan at der sikres målopfyldelse på ungeområdet. Eksempelvis er der udviklet undervisningspakker, hvor undervisningselementer sammensættes, så det matcher den enkelte unges behov for vejledning. Her vejledes bredere end kun om uddannelse, eksempelvis hjælpes den unge til at kunne planlægge sin økonomi med SU eller uddannelseshjælp. Udvalget er både ved besøg på ungecentret og i tidligere sager præsenteret for arbejdet og de mange indsatser, der er og udvikles i ungecentret. Dette arbejde, sammen med de ovenfor foreslåede forebyggende indsatser, forventes at have en positiv effekt for de udsatte unge. Derudover beskrives nedenfor nogle af de særlige indsatsområder, der kan udvikles i de kommende år med henblik på at imødekomme de specifikke udfordringer og prioriteringer på Frederiksberg, som er beskrevet ovenfor. 7

8 Brobygningsforløb og fastholdelseskonsulent I lyset af, at hovedparten af unge uden uddannelse har afbrudte uddannelsesforløb bag sig, og på baggrund af den særlige uddannelsesudfordring på Frederiksberg, er der behov for målrettede tilbud og indsatser, der sigter på at fastholde unge i et uddannelsesforløb. Især borgere, der kommer fra offentlig forsørgelse til forberedende uddannelse, og her primært unge der går i gang med en ungdomsuddannelse, er i særlig risiko for at falde fra hurtigt igen, som det ses af nedenstående tabel: Tabel 2. Optag og frafald af ufaglærte ledige i Frederiksberg Kommune på uddannelser Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere og Optag oktober 2010 september 2011 Heraf afbrudt indenfor 1 år uden at Frafaldsprocent det første år dagpengemodtagere (alle aldersgrupper) fuldføre Påbegyndt forberedende uddannelse % Påbegyndt kompetencegivende uddannelse % Påbegyndt uddannelse i alt % Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland På baggrund af andelen af afbrudte uddannelsesforløb indgik Arbejdsmarkedsafdelingen medio 2013, med puljemidler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, et samarbejdsprojekt med TEC Frederiksberg om et brobygningsforløb, Way to go. Her får de unge via et individuelt tilrettelagte forløb mulighed for at blive introduceret og afklaret i forhold til de mange uddannelsesretninger på TEC. Målgruppen er unge der har faglige eller sociale udfordringer, der gør, at de uden et brobygningsforløb er i risiko for hurtigt at falde fra et uddannelsesforløb. Brobygningsforløbet indgår i et større landsdækkende udviklingsprojekt, og det forventes at unge på landsplan vil komme igennem et brobygningsforløb under udviklingsprojektet. Da udviklingsprojektet løber frem til 2015 er der endnu ingen effekt- eller resultatvurderinger. På Frederiksberg har 35 unge indtil nu (ultimo juni) været henvist til Way to go. Selvom resultaterne endnu ikke er opgjort vurderer ungecentret, at brobygning er et vigtigt redskab i indsatsen for at få flere udsatte unge til at gennemføre en uddannelse. Fremadrettet er det dog vigtigt med et skarpt fokus på visiteringsprocessen, sådan at det sikres, at det er de unge der bedst profiterer af brobygningsindsatsen, der visiteres til den. Da Way to go udløber ultimo 2014 påtænkes det at indgå en aftale med en erhvervsuddannelsesinstitution om et nyt brobygningsforløb fra 2015, så det fortsat indgår som en del af redskabsviften overfor udsatte unge. Brobygning kan dog ikke stå alene som fastholdelsesredskab, idet unge med et større behov for håndholdt støtte i højere grad har behov for f.eks. mentorordning eller fastholdelseskonsulent. Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på mødet den 10. juni 2013 (pkt. 48) mulighederne for at understøtte ungeindsatsen med en fastholdelseskonsulent, som der efterfølgende i budget 2014 blev afsat midler til. Fastholdelseskonsulentens formål er at fastholde udsatte unge i uddannelse, herunder at hjælpe de unge med at reducere barrierer for at blive på en uddannelse i den første tid omkring uddannelsesstart. Der er tale om en individuel og håndholdt indsats, der rækker udover et brobygningsforløb. Fastholdelseskonsulenten følger de unge, der er på vej i uddannelse eller er påbegyndt uddannelse, og hvor der er særlig risiko for frafald. Da indsatsen først er etableret i 2014, er der endnu ikke opgjort resultater af 8

9 indsatsen. I lighed med brobygningsforløbet er det ungecentrets vurdering, at fastholdelseskonsulentens arbejde gør en afgørende forskel for mange udsatte unge i overgangen til uddannelse. Og ingen af de unge, som fastholdelseskonsulenten følger er endnu faldet fra uddannelsen. Samtidig er behovet stort, og ungecentret må i stigende omfang prioritere blandt unge, der kan få indsatsen, trods det, at flere vurderes at have et behov. Udviklingsmål for brobygningsforløb og fastholdelseskonsulent Erfaringen fra brobygningsforløbet Way to go videreføres i aftaler om mindst et nyt brobygningsforløb, og der opstilles kvantitative mål for indsatsen Erfaringen fra fastholdelseskonsulentens arbejde danner baggrund for en kvalificering af arbejdet, og der opstilles kvantitative mål for indsatsen Unge uden kontakt til det etablerede system En estimeret målgruppe på omkring 100 unge i aldersgruppen 15 til 17 år udgør et mørketal af unge, som er uden kontakt til skole, uddannelsesinstitution eller det kommunale system i øvrigt. Der er tale om unge, som for så vidt klarer sig selv, idet de fx bor hjemme, men som ikke magter at begynde på uddannelse eller tage imod tilbud fra ungecentret/uddannelsesvejledningen. Det har ikke været muligt at skabe kontakt til målgruppen gennem hverken dialog eller sanktioner. Gruppen risikerer i mange år fremover at bevæge sig på kanten af arbejdsmarkedet og sociale sammenhænge, såfremt de ikke motiveres til aktivitet. Det er formentlig nødvendigt at afsætte projektressourcer til at etablere et intensivt samarbejde med Familieafdelingen og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), hvis der skal gennemføres en indsats over for målgruppen. En sådan indsats indebærer først og fremmest, at der skabes et overblik over og kontakt til målgruppen. Desuden vil det kræve et langvarigt motivations- og fastholdelsesarbejde, hvis de unge efterfølgende skal komme i gang med uddannelse eller arbejde. Lykkes det at skabe kontakt, vil eksisterende indsatser som værkstedsaktivitet på F86, mentorindsats og brobygningsforløb kunne inddrages i motiveringen til uddannelse. Udviklingsmål for indsatsen overfor unge uden kontakt til de etablerede systemer Perioden Allokering af projektressourcer mhp. afdækning af målgruppen, herunder kvalificering af antal og kendetegn, hvilket vil blive forsøgt prioriteret inden for den samlede budgetramme Udvikling af samarbejdsrelationer og indsatser overfor målgruppen Kontakt til og motivation af 25 unge til at påbegynde aktivitet Unge med ikke-vestlig baggrund Som dokumenteret af Danmarks Statistik har Frederiksberg en særlig uddannelsesmæssig udfordring med indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Da en del af de unge med ikke-vestlig baggrund findes i de sociale boligområder og erfaringsmæssigt er svære at motivere til at møde til vejledning i ungecentret eller på skolerne, planlægger ungecentret i samarbejde med kommunens boligsociale medarbejdere og SSP en indsats, hvor der ydes uddannelsesvejledning i de unges lokalmiljø. Hermed forventes det også, at det bliver lettere at opnå kontakt til de unges forældre, og få dem med som aktive medspillere i den unges plan. Udviklingsmål for indsatsen overfor unge med ikke-vestlig baggrund Perioden Udvikling af interne samarbejdsrelationer og indsatser overfor målgruppen Kontakt til 100 unge i lokalmiljøet 9

10 Psykisk sårbare og/eller særligt socialt udsatte unge Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede den 2. juni 2014 (pkt. 44) de almindelige og særlige beskæftigelsesindsatser overfor borgere med psykiske lidelser, herunder også tiltagene overfor unge. Af bilaget til sagen uddybes den omfattende tilbudsvifte til ungemålgruppen. Udvalget protokollerede bl.a. følgende fra drøftelsen: Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget udsatte en nærmere prioritering af indsatser til budget processen, idet forvaltningen blev anmodet om at fremlægge forslag til en styrket, helhedsorienteret og målrettet indsats for unge med psykiske lidelser. Udover de lovgivningsmæssige forpligtelser overfor denne gruppe i form af eksempelvis mentorforløb, ressourceforløb, koordinerende sagsbehandler og udskrivningskoordinator, deltager Arbejdsmarkedsafdelingen i to projekter, der er målrettet særligt udsatte, herunder unge. Projekterne har potentiale til at blive mere permanent integreret i ungecentrets tilbud, som en styrket indsats overfor unge med psykiske lidelser. Det ene projekt, Fremskudt indsats, henvender sig til unge hjemløse. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede den 2. juni 2014 (sag 48) midtvejsevalueringen af indsatsen, og udsatte sagen vedrørende projektets forlængelse til budgetprocessen. Det andet initiativ drejer sig om anvendelsen af metoden IPS - Individuel placering og støtte (individual placement and support), hvor Frederiksberg Kommune deltager i følgende: Projekt Inklusion, der er et forskningsprojekt under Hovedstadens Psykiatri med brug af IPSmetoden, hvor Frederiksberg Kommune har ansat en IPS-konsulent under hovedprojektet. Projektet løber ind i I et netop afsluttet etårigt projekt, hvor der har været et samarbejde med Opus-team på Frederiksberg omkring IPS-metoden. Formålet med projektet var at tilbyde målrettede beskæftigelsesorienterede indsatser over for en yngre gruppe af mennesker med sindslidelser, der behandlingsmæssigt var tilknyttet Opus-team i Distriktspsykiatrisk Center på grund af debuterende sindslidelse indenfor skizofreni-spektret. Projektet blev støttet af LBR-midler. Formålet med IPS er at fremme rehabilitering gennem inklusion på arbejdsmarkedet og for unge også i uddannelse. Målet er, at borgeren opnår en hurtig og effektiv tilknytning til arbejdsmarkedet (eller en uddannelsesinstitution). Udgangspunktet for metoden er, at ingen med motivation for deltagelse på arbejdsmarkedet skal udelukkes fra dette, og at det også for mennesker med svære psykiske vanskeligheder er muligt at få en plads på det ordinære arbejdsmarked, også uden forudgående træning. IPS placerer sig således metodisk under Supportet employment (SE), der omfatter tiltag, hvor borgeren med det samme placeres i almindeligt arbejde (uddannelse), og her modtager den nødvendige støtte. Anvendelsen af IPS er tidskrævende, idet det forudsætter et tæt samarbejde mellem borgeren, jobcentret, socialafdelingen og eventuelt den regionale psykiatri. Derudover er det nødvendigt, at der afsættes ressourcer til et systematisk samarbejde med et bredspektret virksomhedsnetværk. Forberedelse af praktikerne på virksomheden og kendskab til den enkelte borger er ofte vigtige forudsætninger for begge parters oplevelse af succes. Hertil kommer, at indsatsen ikke tidsafgrænset og skal afstemmes efter den enkelte borgers funktionelle vanskeligheder. 10

11 En investering i anvendelsen af metoden, herunder ansættelse af en IPS-konsulent i ungecentret, vurderes på sigt at ville kunne få en betydelig effekt, idet denne særlige målgruppe er i risiko for at være offentligt forsørget i lange perioder. Udviklingsmål for en styrket, helhedsorienteret og målrettet indsats for unge med psykiske lidelser Perioden IPS-metoden integreres som en del af ungecentrets arbejde ved ansættelse af en IPS-konsulent, jf. særskilt budgetnotat herom 25 særligt udsatte unge er fast tilknyttet IPS-konsulenten Delelementer af IPS-metoden bliver en metodisk fremgangsmåde for alle medarbejdere i ungecentret 11