Beskæftigelsesplan 2015 Halsnæs Kommune Job og arbejdsmarked

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 Halsnæs Kommune Job og arbejdsmarked 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Opbygning af Beskæftigelsesplan Vision Ministermål 1: Flere unge skal i uddannelse eller job... 4 Den nuværende indsats overfor unge uden uddannelse... 5 Den fremtidige indsats overfor unge uden uddannelse... 6 Den nuværende og fremtidige indsats overfor unge med uddannelse... 7 Mål Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på langvarig offentlig forsørgelse... 8 Den nuværende indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet Den fremtidige indsats overfor ledige på kanten af arbejdsmarkedet Mål Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes ved, at de ledige kommer i job eller uddannelse Den nuværende indsats overfor langtidsledighed Den fremtidige indsats overfor langtidsledighed Mål Ministermål 4: En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Den fremtidige indsats i samarbejdet med virksomhederne Mål Lokalt mål: Forsørgerbyrden er faldende

3 1. Indledning Halsnæs Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for Jobcenterets fokusområder i det kommende år. Mål og indsatser i beskæftigelsesplanen gælder for et år ad gangen. Målene for beskæftigelsesplan 2015 er udmeldt af beskæftigelsesministeren og suppleres af evt. mål for Halsnæs Kommune. Beskæftigelsesplanen for 2015 er udarbejdet på baggrund af et fælles dialogmøde mellem Udvalget for Vækst og Erhverv og LBR 9. april På dialogmødet fremkom forslag til indsatser og visioner for beskæftigelsesindsatsen i Efterfølgende har medarbejderne i Job og Arbejdsmarked givet deres forslag til indsatser, som kan understøtte målene. Ministermålene for 2015 er følgende 1. Flere unge skal i uddannelse eller job 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på langvarig offentlig forsørgelse 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes ved, at de ledige kommer i job eller uddannelse 4. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Opbygning af Beskæftigelsesplan 2015 Efter beskrivelse af visionen er beskæftigelsesplanen bygget op i fire hovedafsnit, et for hvert beskæftigelsespolitisk mål. I hvert afsnit beskrives målsætningen, udfordringerne i tal i form af en faktaboks, den hidtidige indsats beskrives kort, og til sidst beskrives indsatser og mål for Målene er målbare mål på området. I det afsluttende afsnit beskrives et overordnet mål for indsatsen, som ikke har tilknytning til de udmeldte mål, men som knytter op til Halsnæs Kommunes mål for Vision Visionen er et fremtidsbillede af beskæftigelsesindsatsen. Det er således ikke nødvendigvis sådan det er i dag, men det er en ledestjerne for den fremadrettede indsats. Ledelse og medarbejder arbejder ud fra kerneopgaven. Kerneopgaven er at Understøtte borgerens selvmestring og inklusion på arbejdsmarkedet. Jobcenterets anden kerneopgave er, at skaffe virksomhederne arbejdskraft, så vækst og udvikling styrkes. - Det betyder, at borgerens bevægelse mod uddannelse eller arbejde understøttes. Målet er, at borgeren inkluderes på arbejdsmarkedet, og udnytter og udvikler deres arbejdsevne mest muligt. - Selvmestring betyder, at borgeren tager ansvar for og styrer sit eget liv. Vi tror på, at det øger livskvaliteten for den enkelte. - Arbejdsmarkedets behov står centralt i Jobcenterets arbejde. Arbejdsmarkedets behov på kort og langs sigt er afsættet for kompetenceudvikling og rekruttering, og servicering af det lokale og regionale arbejdsmarked har høj prioritet. - Jobcenteret ønsker at kende virksomhedernes behov, så Jobcenteret kan skaffe den bedste arbejdskraft til virksomhederne, hvilket kan understøtte at deres vækst og udvikling styrkes 3

4 Tilgangen er, at ledige og sygemeldte vokser, når vi møder dem fordomsfrit, respektfuld og anerkendende. Den enkelte skal mødes som et individ, og borgere, som har komplekse problemstillinger, skal mødes med en helhedsorienteret tilgang. Strategien for beskæftigelsesindsatsen er, at alle skal mødes krav og forventninger, og en aktiv jobsøgning skal være afsættet for indsatsen. Borgerne mødes med et tidligt, virksomhedsrettet tilbud. Virksomhedsrettede tilbud giver den ledige mulighed for at fastholde og udvikle kompetencer, understøtte brancheskift og afdække evt. behov for uddannelse for at kunne arbejde i jobfunktioner, som er nye for borgeren. 2. Ministermål 1: Flere unge skal i uddannelse eller job En væsentlig udfordring i Halsnæs Kommune er, at antallet og andelen af unge på overførselsindkomst er høj i sammenligning med resten af landsdelen. Det er en særlig udfordring at integrere de unge bedre på arbejdsmarkedet. En forudsætning for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet er en uddannelse. Uddannelse er et middel til det gode liv, og derfor er det en fokuseret udfordring at understøttet, at flere unge gennemfører en uddannelse. Andelen af unge, der starter på uddannelseshjælp før de fylder 19 år var i 2013 på 14 %, og en stor andel af de unge, som påbegynder uddannelse frafalder indenfor et år. Tabel 1.: Andelen af unge ufaglærte dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Det samlede antal unge på offentlig forsørgelse er stort set stationært fra 2012 til 2013, dog er antallet af unge på kontanthjælp under 25 år faldet med ca. 10 % i den pågældende periode men til gengæld er antallet af unge på uddannelseshjælp mellem 25 og 30 år steget i den samme periode. 4

5 Tabel 2.: Antal fuldtidspersoner under 30 år Kontanthjælp. De unge på overførselsindkomst i Halsnæs Kommune har en lav uddannelsesbaggrund. Ud af 267 unge i april 2014 har kun 9 en studentereksamen. Antallet af unge med erhvervsuddannelse er lav, og de unge som har kompetencegivende uddannelse får tilbud og ydelse svarende til de over 30 årige. Derfor er de unge, som er på uddannelseshjælp ofte udfordret af manglende faglige kompetencer. Halsnæs Kommune er særlig opmærksom på følgende problemstillinger: Antallet af unge på kontanthjælp er højt, og gruppen af unge på kontanthjælp mellem 25 og 30 år er stigende. Disse unge er i særlig risiko for at blive langtidsledige og blive marginaliserede på arbejdsmarkedet Andelen af unge, som begynder deres voksenliv på kontanthjælp er højt De unge er en sammensat gruppe med forskellige udfordringer i forhold til uddannelsessystemet. Udfordringerne kan være personlige, faglige eller sociale, og der er mange aktører, som i fællesskab har et ansvar for, at de unge opnår uddannelse og job Mange unge frafalder uddannelse, og en del af de unge har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet Den nuværende indsats overfor unge uden uddannelse I marts 2014 blev Uddannelsesvejledningen på Krudtværksalleen indviet. Indsatsen for de unge fra 16 til 30 år er dermed flyttet fra jobcentret ud til et miljø, hvor uddannelse er i centrum, og hvor beskæftigelsesrådgivere, ydelsesmedarbejdere, mentorer, virksomhedskonsulenter og UU-vejledere er placeret og sammen sikrer vejledning og indsats for de unge uden uddannelse. Tilgangen til de unge er båret af et ressourcesyn og en forventning om at alle udnytter deres potentialer, men til gengæld kan den unge forvente støtte og opbakning. Mottoet for huset er, at alt er muligt for den, der ikke skal gå gennem forandringer alene. 5

6 De unge møder i Uddannelsesvejledningen og visiteres efter screening i tre kategorier som henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate 1, uddannelsesparate 2 og aktivitetsparate 3. For alle uden uddannelse er omdrejningspunktet at gøre den unge uddannelsesparat. Indsatsen er forskellig for de tre målgrupper. De åbenlyst uddannelsesparate unge mødes med krav om nytteindsats suppleret med en vejledningsindsats, der skal fastholde de unges uddannelsesfokus. De uddannelsesparate får en uddannelsesforberedende indsats, der tager afsæt i den unges situation og behov. Den kan bestå af forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, kurser og vejledningsforløb, forberedende og afklarende praktik i en virksomhed. De fleste uddannelsesparate tilbydes mentorstøtte, og der iværksættes evt. en indsats, hvor der parallelt med den uddannelsesforberedende del arbejdes med den unges problemstillinger i samarbejde med andre Områder i kommunen eller med eksterne samarbejdspartnere. De aktivitetsparate får en koordinerende sagsbehandler, og som minimum består indsatsen af en mentor. Der iværksættes en helhedsorienteret indsats, som tilrettelægges med afsæt i borgerens møde i det tværfaglige team. Indsatsen vil ofte være tværfaglig og bestå af en parallel indsat, hvor der fx indgår samarbejde med socialpsykiatrien, misbrugscenter, læge ol. Den fremtidige indsats overfor unge uden uddannelse Det er respektfuldt at stille krav og samtidig støtte op om de unge. De unge er mennesker, der kan udvikle sig, og skal mødes ud fra deres individuelle ståsted i livet, med anerkendelse, forventninger og krav om aktiv deltagelse Overordnet set videreføres den nuværende indsats, men der vil være en øget indsats på følgende områder: Der er øget fokus på at forløbene er vedvarende og sammenhængende, så de unge ikke får brud i deres forløb. De unge mødes med både krav og støtte, og en del af kravet vil være uddannelsespålæg og stringens omkring sanktionering, når kravene ikke overholdes. Støtten vil især være mentorstøtte, uddannelsesvejledning og korte kurser med fokus på mestring, økonomi og hverdagshandlekompetence. Også netværksgrupper for fx unge forældre og 1 En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. 2 En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. 3 En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. 6

7 unge med særlige problemstillinger afprøves. Flere forløb med diplomer, korte kompetencegivende kurser og mestringsforløb understøtter ligeledes den unges oplevelse af at være kompetent. Jobcenter Halsnæs vil indgå i tværregionale projekter og fx være opmærksom på bedre muligheder for samarbejde med Erhvervsskolerne, fx gennem gensidig udstationering, fælleskommunale arbejdsgange mv., ligesom der vil være opmærksomhed på udvikling af den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse til unge De under 18 årige er ikke målgruppe i jobcenteret, men det er vigtigt at forebygge, at unge kommer på kontanthjælp, vil der i 2015 være fokus på at øge de tværgående samarbejder, som kan nedbringe antallet af nye kontanthjælpsmodtagere på 18 år. De nuværende indsatser med fx Job med Uddannelsesperspektiv videreføres. Analyser af årsager til frafald og virksomme indsatser for gruppen under 18 ønskes tilvejebragt Opgaven med at tilvejebringelse flere lærlingepladser til de unge er heller ikke en opgave i Jobcenteret, men en indsats for at få flere lærepladser i samarbejde med relevante aktører iværksættes Den nuværende og fremtidige indsats overfor unge med uddannelse Der er få unge med uddannelse i jobcenteret. De unge med uddannelse kan være på dagpenge eller kontanthjælp. De unge med uddannelse står først og fremmest overfor en jobudfordring. Den nuværende indsats er rettet mod jobsøgning og en virksomhedsrettet indsats, som kan give den unge mulighed for at få joberfaringer. Indsatsen for de unge med uddannelse vil blive fastholdt. Den virksomhedsrettede indsats kan bestå af virksomhedspraktik, løntilskud eller jobrotation. Mål Ministermål 1 Antallet af unge på uddannelseshjælp falder med 10 % fra januar 2014 til udgangen af 2015 Ungeledigheden blandt unge årige falder fra 14,7 % i janaur 2014 til 12 % ved udgangen af 2015 Tilbagefaldsprocenten bliver mindre 7

8 3. Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på langvarig offentlig forsørgelse Ministermålet vedrørende en bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet vedrører de beskæftigelsespolitiske udfordringer i forhold til risikogrupper og personer på permanent forsørgelsesydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Risikogrupper er kontanthjælpsmodtagere kategoriseret som aktivitetsparate med lang ledighed, sygdagpengemodtagere med mere end 52 uger på ydelse og ressourceforløbsmodtagere, som tidligere ville være indstillet til førtidspension. I Halsnæs Kommune er en forholdsvis høj andel af befolkningen på førtidspension, andelen er 7,3 % i den erhvervsaktive alder, og trods førtidspensionsreformen er der fortsat flere tilkendelser af førtidspension end i resten af Nordsjælland, idet der i 2013 var en nytilgang på 0,31 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Der har været en effekt af førtidspensionsreformen i forhold til tilkendelser af førtidspension, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4. Tilgang til førtidspension 8

9 Tabel 5 Andelen af førtidspensionister i pct. af arbejdsstyrken Kilden til førtidspension er sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og borgere i ressourceforløb. Særligt er det ledige på kanten, som defineres som borgere, der har været på en forsørgelsesydelse i mindst 80 % af tiden i minimum tre på hinanden følgende år. Denne gruppe har været fortsat stigende fra 2011 til 2013,jf. tabel XX dog med et lille fald på 20 personer svarende til 3,3 % i Samlet er der 3. kvartal personer med mere end 3 års ledighed, og især gruppen med 5-6 års ledighed er vokset. Skal der ske en yderligere opbremsning i forhold til antallet på permanent forsørgelse, er den forebyggende indsats helt central. Der skal ske en målrettet og systematisk indsats for borgere, før de bliver langtidsledige eller langtidssyge uanset forsørgelsesydelse. Ikke mindst skal flere ressourceforløb iværksættes. Ledigheden blandt fleksjobvisterede (ledighedsydelsesmodtagere) i Halsnæs Kommune er på 37 % og ligger dermed blandt de højeste i regionen. Tilgangen til fleksjob er steget væsentligt fra 2012 til 2013, så fleksjobambassadørernes indsats bærer frugt, men der er stadig store udfordringer. 9

10 Tabel 6. Antal personer på kanten af arbejdsmarkedet. 4 Halsnæs Kommune er særlig opmærksom på følgende problemstillinger: Tilgangen til de permanente ydelser skal begrænses gennem et øget fokus på en tidlig indsats i forhold til modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp og a-dagpenge. Der skal arbejdes forebygges med screening, visitation og en relevant aktiv indsats, så længerevarende forløb minimeres. Halsnæs Kommune er udfordret i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere, og ikke mindst er antallet af ydelsesmodtagere med ledighed i mere end 3 år vedvarende på et højt niveau. Tilgangen til førtidspension er fortsat høj, og tilgangen til ressourceforløb er relativt lavt. Fleksjobvisiterede har ligeledes en høj ledighed, så samlet set er der for mange passivt forsørgede, som kunne have gavn af et aktivt tilbud. Forebyggelse af førtidspension vil kræve at flere, som hidtil har fået bevilget førtidspension, i stedet tilbydes fleksjob. Antallet af fleksjob har været markant stigende i 2013, og antallet af minifleksjob til de mest udsatte borgere skal fortsat tilvejebringes. 4 Personer på kanten af arbejdsmarkedet omfatter personer, der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct. af tiden i minimum 3 på hinanden følgende år. Overførselsindkomster omfatter a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge samt ledighedsydelse. Varigheden er opgjort som antallet af sammenhængende år, personerne har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct. af tiden. 10

11 Den nuværende indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Den nuværende indsats, som skal understøtte at færre kommer på permanent forsørgelse er rettet mod sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I sygedagpengeindsatsen er der fokus på fastholdelse i job, som ses som forebyggende indsats i forhold til at begrænse længerevarende sygefravær. Jobcentret har sat fokus på screening og visitation, herunder iværksættelse af fastholdelsesindsats, for de borgere der er i ansættelse. En fastholdelseskonsulent vil hurtigst muligt kontakte virksomheden, informere om muligheder for støtte og søge at lave aftale om fastholdelse, evt. startende med fastholdelsespraktik eller delvis genoptagelse af arbejde. For de ledige borgere gives ligeledes hurtigt tilbud om virksomhedspraktik i forhold til at fastholde kontakt med arbejdsmarkedet. For både ansatte og ledige gælder at der gives tilbud om mestringsforløb, et tilbud der er målrettet sygemeldte med stress, depression eller angst, som udgør stor gruppe af de sygemeldte. Kontanthjælpsmodtagere med lang ledighed får så vidt mulig en aktiv indsats, der kan bestå af et coachende forløb, hvor der tages udgangspunkt i borgerens drømme og ønsker for fremtiden, og arbejdes med mestrings strategier, mod slutningen af kursusforløbet indgår borgerne i et virksomhedsrettet tilbud i et virksomhedscenter. Borgerens udvikling følges tæt og understøttes med coaching og evt. mentorindsats. Virksomhedskonsulenterne arbejder mod slutningen af praktikken med at opsøge ordinære job til borgerne. Indsatsen har vist sig nyttig og udbredes til flere i målgruppen. Det er ofte relevant med parallelindsatser til borgerne. Dette sker i samarbejde med Områderne Sundhed og Forebyggelse eller Velfærdsservice. Det kan fx være et kursus i at leve med kroniske smerter eller misbrugsbehandling. Rehabiliteringsteamet har tilført medarbejdere i den tværgående indsats viden og handlekompetence, og parallelindsatser har fået øget kvalitet. Der arbejdes med at udvikle ressourceforløb, som udvikler arbejdsevnen. Der er udviklet et kursusforløb til ressourceforløbsmodtagerne, som har fokus på mestring, og tilbudsviften fra alle områder anvendes. Virksomhedscenter generation 2 udgør den beskæftigelsesrettede indsats for de fleste. Ledighedsydelsesmodtagerne tilbydes et kursusforløb samt et jobsøgningsnetværk, og fleksjobambassadørerne opsøger jobåbninger til borgerene. Det er lykkedes at etablere relativt mange fleksjob i 2013, heraf en del til borgere med et stort skånebehov. Antallet af nye førtidspensionister er faldet gennem de seneste seks år. Der er fokus på at udvikle borgernes ressourcer, og understøtte, at borgerne anvender den arbejdsevne, de er i besiddelse af, helt ned til få timers arbejde. 11

12 Den fremtidige indsats overfor ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Halsnæs Kommunes ledige og sygemeldte skal have de bedste muligheder for at få en plads på arbejdsmarkedet. De skal mødes med professionel optimisme og forventninger, og de skal have relevante tilbud, som øger deres mulighed for at leve et aktivt liv. Den nuværende indsats videreføres, med der vil være en øget indsats på følgende områder: De langvarigt ledige på kontanthjælp, skal have tilbud, som erfaringsmæssigt virker for denne gruppe. Jobcentret har gode erfaringer med den virksomhedsrettede indsats med mentor støtte. Sygedagpengeindsatsen skal have mere fokus på fastholdelse, således at arbejdsgiver i højere grad inddrages fra start i sygeforløb og der holdes kontakt mellem den sygemeldte og arbejdspladsen, herunder at arbejdsgiver kender til støttemulighederne i forbindelse med fastholdelse. Ressourceforløbene skal sammensættes, så der altid er et beskæftigelsesrettet spor, der understøttes af relevante parallelle indsatser fra social og sundhedsområderne. Indsatser skal skabe progression og forløb følges tæt med progressionsmålinger i forhold til ønsket effekt. De langvarigt ledige fleksjobvisiterede skal i job, og der gives tilbud også på få timer, enkelte har så komplekse problemer, at der skal sættes ind med ressourceforløb. Empowerment tilgangen skal udbredes, og der skal være fokus på mestring. Anerkendelse, positiv forventning, indlevelse og professionel optimisme skal karakterisere mødet med borgeren. Det tværfaglige arbejde mellem områderne skal udvikles, så flere målgrupper får tilbud om en koordinerende sagsbehandler og en helhedsorienteret og tværgående indsats. Kombination af indsatser gør en forskel. Der skal fortsat anvendes og udvikles indsatser og tilbud, som øger muligheden for at mestre livet. Uddannelse, kurser og virksomhedstilbud kombineret med relevant støtte skal videreudvikles så de relevante målgrupper profiterer mest muligt af indsatsen. 12

13 Mål Ministermål 2 Antallet af førtidspensioner fastholdes på et niveau på 39 pr. år Antallet af ressourceforløb stiger til 107 Der oprettes 50 nye fleksjob i Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes ved, at de ledige kommer i job eller uddannelse Langtidsledigheden er faldet både i Halsnæs Kommune og i Østdanmark. I Halsnæs Kommune er langtidsledigheden faldet med 25 % fra 2012 til 2013, men det er primært de forsikrede ledige, som har et stort fald i langtidsledighed. Dette skyldes bl.a. at personer på uddannelsesydelse registreres som kontanthjælpsmodtagere selv om de er forsikrede. Tabel 7 Antal langtidsledige personer Halsnæs Antal langtidsledige personer Dec 2012 Dec 2013 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp (jobklar)

14 Tabel 8 Antal langtidsledige pr ledighedsberørt, december % af de langtidsledige i 3. kvartal 2014 overgik til job eller uddannelse ved afgang fra langtidsledighed. I Østdanmark bliver 31 % af de ledighedsberørte langtidsledige, mens tallet i Halsnæs Kommune er på 28 %. Mobilitet øger muligheden for at få et nyt job, og 48 % af de langtidsledige pendler da også 5 km mere i det nye job end i det hidtidige og for 40 % pendles mere end 20 km længere til det nye job. Langtidsledigheden er derfor en mindre udfordring end tidligere, men der er fortsat grund til at have stor opmærksomhed på, at ledige får job eller går i uddannelse så tidligt som muligt i ledighedsperioden, så lang ledighed og flere på permanent forsørgelse forebygges. Derfor skal være særlig opmærksomhed på de grupper, som er i særlig risiko for langtidsledighed. Ufaglærte har langt større risiko for langtidsledighed end uddannede. Langtidsledigheden for ufaglærte årige mænd er på 17 %, men de ufaglærte kvinder under 54 år har lettere ved at skaffe et job, og langtidsledigheden er her på 10 %. Blandt seniorer over 55 år er langtidsledigheden 18 %. Der er derfor grund til at være særlig opmærksom på hvad der skal til, for at ufaglærte mænd og seniorer får fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Halsnæs Kommune er særligt opmærksom på følgende udfordringer: Det forholdsvis lave niveau for langtidsledighed skal fastholdes og indsatsen for de ufaglærte mænd under 55 år er særlig vigtig, hvis langtidsledigheden skal nedbringes yderligere Antallet af langtidsledige seniorer er høj, og kan påvirke antallet af seniorjob i kommunen i 2015 De ledige har forholdsvis lange passive perioder. Undersøgelser viser, at hyppige samtaler og aktiv indsats har betydning. Aktiveringsniveauet skal øges for risikogrupperne 14

15 Fokus på virksomhedernes behov øger de lediges chance for job. 54 % af de langtidsledige i Halsnæs Kommune skifter branche og 42 % skifter jobfunktion. Jobcenterets viden om arbejdsmarkedet, brancher og fremtidsperspektiver på jobmarkedet har betydning for vejledningen og opkvalificeringen af de ledige. Fødekæden til permanent forsørgelse kan være langtidsledighed. Indsats for at forebygge førtidspension begynder hos ledige med kortere ledighed. Den nuværende indsats overfor langtidsledighed Jobcenteret har fokus på en tidlig, virksomhedsrettet indsats. Virksomhedsparktik, løntilskud og jobrotation kan skabe åbninger på arbejdsmarkedet, og giver mulighed for at afprøve et nyt fag eller en jobfunktion, som den ledige ikke tidligere har varetaget. Virksomhedernes behov og udvikling er afsættet for indsatsen, og de lediges jobplaner abc jobplaner - har fokus på realistiske jobmuligheder. Ufaglærte tilbydes screening og læse-skrive kurser og evt. kompetenceafklaring, hvis der kan være mulighed for at borgeren gennem en Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU) kan få merit for tidligere uddannelser eller erfaring på arbejdsmarkedet, og dermed på kortere tid opnå en faglært uddannelse. For både faglærte og ufaglærte er der fokus på målrettede kompetenceløft, og bevilling af uddannelse har altid afsæt i efterspørgsel eller forventet efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Der samarbejdes, især omkring jobrotation, med jobcentre i omegnen, så ledige job kan besættes af den bedst egnede ledige. Det betyder at Halsnæs Kommunes borgere får adgang til job i vækstområder udenfor kommunen. For borgere med særlige vanskeligheder afdækkes behov for en individuel og muligvis tværfaglig indsats så tidligt som muligt, og relevant aktivitet kan iværksættes. Den fremtidige indsats overfor langtidsledighed Halsnæs Kommunes ledige skal have de bedste muligheder for at få en plads på arbejdsmarkedet. Derfor skal arbejdsmarkedets behov, virksomhedstilbud og investering i de lediges uddannelse være samstemt. Overordnet fortættes den nuværende indsats med fokus på en virksomhedsrettet indsats og tidlig indsats, men der skal udvikles på følgende områder: Alle mødes med en tidlig, virksomhedsrettet indsats, som har vist sig at give resultater. Indsatsen har afsæt i virksomhedernes behov og der skal være opmærksomhed på jobåbninger i vækstområder i og omkring hovedstadsområdet 15

16 Kompetenceudvikling skal ske hele livet, og jobcenteret skal holde fokus på langtidsholdbare løsninger for borgerne. Det kan betyde en investeringsstrategi i forhold til uddannelse. Ikke mindst skal der skal være særlig opmærksomhed på en tidlig og målrettet indsats overfor ufaglærte mænd under 55 år. Screening af kompetencer, realkompetencevurdering og mulighed for uddannelse skal stå centralt i indsatsen Aktiv jobsøgning skal stimuleres, CV ernes kvalitet skal optimeres, og der skal altid sanktioneres ved manglende jobsøgning, ligesom rådigheden skal afklares i tvivlstilfælde. Borgernes ejerskab til jobplanerne er central, og kvaliteten i handlingsplanen skal sikres. Fx skal der være klare mål og delmål og opfølgning på plan og indsats skal understøtte borgerens vej mod selvforsørgelse En målrettet indsats for de over 55 årige skal udvikles, så deres muligheder for at få et job igen øges. Borgere med særlige behov skal have en hjælpende hånd og en kontinuert indsats med tæ opfølgning og fokus på progression Langtidsledigheden falder med 5 % fra udgangen af 2014 til udgangen af 2015 Procentdelen af ledighedsberørte, som bliver langtidsledige fastholdes på 28 % Mål Ministermål 3 Langtidsledigheden falder med 5 % fra udgangen af 2014 til udgangen af 2015 Procentdelen af ledighedsberørte, som bliver langtidsledige, fastholdes på maksimalt 28 % 5. Ministermål 4: En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder I Halsnæs Kommune er der en lang tradition for at samarbejde med virksomhederne. Halsnæs Kommunes virksomheder er med til at skabe udvikling for de ledige, som har udfordringer, ved at inkludere dem på virksomhederne. Halsnæs Kommune er tæt på vækstområderne i og omkring hovedstaden, og derfor er hele regionen en mulig arbejdsplads, hvor de ledige søger job. Virksomhederne i Halsnæs Kommune bliver især serviceret af Virksomhedsservice, men også vækstområder i andre kommuner opsøges af Virksomhedsservice. Målet er at ledige borgere fra Halsnæs Kommune rekrutteres, når der er jobåbninger. 16

17 Jobcenteret har i dag et bredt virksomhedssamarbejde, hvilket både kan aflæses i samarbejdsgraden med de lokale virksomheder, som udgør 37 % ved udgangen af 2013 og i andel af aktiveringsberørte, som udgør 37 % af de jobklare og 32 % af de indsatsklare borgere, der deltager i et virksomhedsrettet tilbud. Der er oprettet 41 virksomhedscentre, heraf 14 virksomhedscentre generation 2, som rummer borgere med en begrænset arbejdsevne, men med udviklingspotentialer. Der er et velfungerende netværk mellem virksomhedsmentorerne på virksomhedscentrene. Møderne faciliteters af virksomhedskonsulenterne. Jobrotation er den ordning, der giver mest merværdi for både borger og virksomhed, da virksomheden får opkvalificeret egen arbejdskraft mens en ledig borger indgår som vikar. Vikarerne har en god mulighed for egentlig ansættelse efter forløbet. I 2013 var der 19 helårsplaceringer i jobrotation. Indsatsen er præget af et godt samarbejde med de omkringliggende Jobcentre, så den bedst egnede og ikke den mest ledige borger indgår i jobrotation. Virksomhedsundersøgelsen fra 2013 viser at 67 % af de 76 virksomheder, der svarede, er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet. Efterfølgende i januar er virksomhedsberedskabet etableret. Virksomheden garanteres at første henvendelse besvares inden for 24 timer, inden for 48 timer har jobcentret løst ordren eller er i dialog om alternative løsninger. I 2014 indføres ligeledes en key account manager ordning for de 30 største virksomheder med størst vækstpotentiale. Også for andre virksomheder er der etableret én indgang, hvis virksomheden ønsker det. Trods det gode virksomhedssamarbejde peges der i det følgende på nogle udviklingsområder og forbedringspotentialer i virksomhedssamarbejdet: Jobcenteret er ikke den naturlige samarbejdspartner, når virksomhederne rekrutterer. Jobcenteret har ikke brand som det største, bedste og billigste rekrutteringsbureau Tilfredsheden med samarbejdet med jobcenteret omkring virksomhedsrettede tilbud til de ledige skal være højere, og derfor skal der i højere grad være fokus på virksomhedernes ønske om bedre information om den ledige, formål og mål for indsats, opfølgning og feedback/ involvering i borgerens fremtidsplaner Virksomhedernes behov for kompetencer og kvalifikationer skal i stadig stigende grad være afsættet for jobcentret indsats omkring kompetenceudvikling af de ledige. Jobcenteret skal således understøtte erhvervsklyngerne og vækstvirksomheder i Halsnæs Kommune Virksomhedsservice er bindeledet mellem Jobcenter og virksomhederne. Fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen er vigtig for både sygemeldte borgere og for deres arbejdsgivere. Jobcentret kontakter den sygemeldtes arbejdsplads, tidligt i sygeforløb og indleder dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen, herunder information om jobcentrets mulighed for at yde støtte til arbejdsfastholdelse. 17

18 Den fremtidige indsats i samarbejdet med virksomhederne Den nuværende indsats skal fortsættes og udbygges. En vision i Jobcenteret er, at virksomhedsservice ønsker at være kendt for at give værdi til virksomheder og borger, og derfor ønskes også et større antal besvarelser og en større tilfredshed med samarbejdet ved tilfredshedsmålingen i Jobcenteret er rekrutteringsbureauet! Størst, bedst og billigst Ud over at fastholde den gode relation til de mange virksomheder med de nuværende indsatser, vil der blive lagt vægt på en udvikling på følgende områder: Jobcenteret skal være en naturlig samarbejdspartner, der kan medvirke til at løse virksomhedernes rekrutteringsbehov. Virksomhedsservice vil prioritere en grundig afdækning af behov og muligheder i virksomhederne, så virksomhederne oplever en god service. Virksomheden skal opleve, at de når de rekrutterer også i støttet beskæftigelse får den kandidat, der bedst matcher virksomhedens behov. Dialogen skal udbygges og responsiviteten i Jobcenteret øges, uanset om der er tale om, at virksomheden ønsker flere informationer, bedre service eller hjælp til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Key account manger rollen skal udvikles og understøtte virksomhedens behov. Jobcenteret skal altid reagere hurtigt og fleksibelt på virksomhedernes henvendelse. Jobcenteret skal fortsætte og udvikle samarbejdet med socialt ansvarlige virksomheder, der skaber udviklingsforløb og inkluderer borgere langt fra arbejdsmarkedet. Virksomheder, der indgår som virksomhedscentre, skal opleve, at de er værdsat, og at Jobcenteret understøtter deres indsats, hvor der er behov. Jobcenterets service og produkter skal markedsføres endnu bedre. Branding af Jobcenteret som en relevant rekrutteringspartner, og tydelighed i kommunikationen til virksomhederne omkring de samarbejdsmuligheder Jobcenteret kan tilbyde. Arbejdet sker primært gennem virksomhedskonsulenternes besøg på virksomhederne, men der kan arbejdes videre med fx brug af medier, ekspertpanel ol. Mål I 2015 er samarbejdsgraden med virksomhederne i Halsnæs Kommune 40 %, og samarbejdsgraden med virksomheder udenfor kommunen er steget (relevant målepunkt findes) Virksomhedsundersøgelsen i 2015 viser, at 80 % af de virksomheder, der svarer på undersøgelsen, er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet 18

19 Ministermål 4 I 2015 er samarbejdsgraden med virksomhederne i Halsnæs Kommune 40 %, og samarbejdsgraden med virksomheder udenfor kommunen er steget (relevant målepunkt findes) Virksomhedsundersøgelsen i 2015 viser, at 80 % af de virksomheder, der svarer på undersøgelsen, er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet 6. Lokalt mål: Forsørgerbyrden er faldende Forsørgerbyrden forhold til antallet på offentlig forsørgelse er faldende. Dette mål indgår som mål i målstyringen i Halsnæs Kommune. Målet stimulerer vækstdagsordnen i forhold til at skabe et økonomisk råderum, som kan skabe mulighed for at understøtte vækst. Antallet af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere målt i antal årspersoner falder med 5 % fra januar 2015 til januar 2016 Forsørgerbyrden målt som udgift pr. person i befolkningen falder til niveau med landsgennemsnittet ved udgangen af 2015 Måling: Alle målinger er fra Jobindsats. I forhold til forsørgerbyrden har faldet fra 2008 til 2013 været på 4,9 % i Halsnæs Kommune mod 2,9 % på landsplan. I 2013 er forsørgerbyrden i Halsnæs Kommune på kr. mod kr. i gennemsnit på landsplan. Indsats Kontanthjælp og uddannelseshjælp er det område, hvor Halsnæs Kommune er mest udfordret. Der er lagt op til en bredspektret indsats for at understøtte, at de unge under 30 år vælger uddannelse, og for at understøtte øvrige grupper i at opnå beskæftigelse. Den virksomhedsrettede indsats er krumtap i indsatsen, men også målrettet opkvalificering er centralt for både ungegruppen og øvrige grupper på overførselsindkomst. Matchning mellem arbejdsmarkedets behov og kompetenceudviklingen af borgerne står centralt i indsatsen. 19