Socialudvalget SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck"

Transkript

1 Socialudvalget SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck

2 Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige. Ældrechecken blev indført i 2003 som en midlertidig ydelse på kr. til folkepensionister med lav indkomst og formue. Fra 2004 blev ældrechecken permanent, og siden er den flere gange hævet, så den fulde ældrecheck i 2009 er på kr. Ældrechecken har betydet at folkepensionister, der kun har en beskeden indtægt og formue ved siden af folkepensionen har fået reguleret deres indkomst relativ mere end de øvrige pensionister. Fra 2002 til 2009 er indkomsten for en enlig folkepensionist, der ikke har anden indkomst eller formue steget med ca. 30% (før skat), mens indkomsten for en enlig pensionist, der ikke modtager ældrecheck, men som har fuldt pensionstillæg, kun er steget med 20%. Til sammenligning skønnes det i Økonomisk Redegørelse fra december 2008, at årslønnen for en arbejder vil være er steget med 30% fra 2002 til Ældrechecken har således betydet, at gruppen af pensionister med lav indkomst og formue relativt set har fulgt udviklingen for lønmodtagere, men ældrecheckmodtagernes økonomi er ikke blevet forbedret i forhold til de erhvervsaktives. Det er kun sammenlignet med andre pensionister, at ældrecheckmodtagerne har haft en fremgang, og det afspejler at indkomstudviklingen for flertallet af pensionisterne ligger betydeligt under fremgangen for erhvervsaktive. Analysen viser, at ca. ¼ af folkepensionisterne i 2007 modtog ældrecheck, heraf modtog de fleste knap 21% - fuld ældrecheck, der i 2007 var på kr. og fra 2009 er på kr. mens resten modtog en reduceret check. Ældrechecken adskiller sig fra de øvrige dele af folkepensionen grundbeløbet og pensionstillægget ved at ældrechecken ikke alene afhænger af indkomstens størrelse men også af den likvide formue. Det betyder, at det primært er den likvide formue og ikke indtægten, der afgør, om der kan udbetales ældrecheck. Hovedparten af folkepensionisterne har en likvid formue, der ligger over grænsen for ældrecheck, og de kan dermed uanset indkomst ikke få ældrecheck. Grænsen for den likvide formue var i kr. ( kr. i 2009), og grænsen er den samme for enlige og par. Kun 30% af folkepensionisterne havde så lille en likvid formue, at de ville kunne få ældrecheck. Hvis man derimod ser på indkomsten, havde 60% af folkepensionisterne i 2007 en indkomst, der var så lav, at den ville berettige til fuld eller reduceret ældrecheck. Kombinationen af indkomst- og reducerer samlet andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck, til 26%. Ældrecheckmodtagerne har ikke alene lavere indkomst end andre folkepensionister, de har også langt mindre formue. Den gennemsnitlige nettoformue (likvide og ikke-likvide aktiver minus gæld) for pensionister, der modtager fuld ældrecheck, er ca kr. mens den er kr. for de, der modtager reduceret ældrecheck og kr. for de folkepensionister, der ikke modtager ældrecheck enten fordi deres indkomst er for høj, eller fordi de har for stor likvid formue. 2

3 Grænsen for likvid formue reducerer antallet af modtagere af ældrecheck til mindre end det halve af, hvad det ville have været, hvis der alene havde været en indtægtsgrænse. Det er især de pensionister, der uden - ville kunne modtager en reduceret ældrecheck, der mister ældrechecken pga. n. Formuegrænsen reducerer antallet af par og antallet af boligejere, der modtager ældrecheck, relativ mere end for enlige og lejere. Enlige lejere udgør lidt over 50% af modtagerne af ældrecheck, mens denne gruppe kun udgør ca. 30% af alle folkepensionister. Analysen afsluttes med forskellige beregninger af, hvordan antallet af modtagere af ældrecheck ville blive påvirket af en ændring af n. Beregningerne er alene en illustration af hvad forskellige ændringer kunne betyde. Beregningerne viser, at en ændring af formue grænsen til et (formue)tillæg til indkomsten svarende til de regler for formuetillæg, der gælder ved beregning af boligydelse, vil føre til en fordobling af antallet af ældrecheckmodtagere, mens en forhøjelse af den nuværende grænse for den likvide formue vil føre til en mindre stigning, afhængig af forhøjelsens størrelse. Ved en fordobling af den nuværende grænse vil antallet af modtageres stige med lidt over 20%, mens stigningen kun vil blive 13% ved en 50% forøgelse af grænsen for den likvid formue. Grundlaget for analysen Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen som nævnt ovenfor foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige. Ældrechecken er ikke formelt en del af folkepensionen, idet folkepensionen defineres som bestående af et grundbeløb og et pensionstillæg ( 12). Det er muligvis grunden til, at der stort set ikke foreligger officielle statistikker om ældrechecken og dens fordeling. Velfærdsministrene svarede i maj 2008 Socialudvalget, at man skønnede, at der var svarende til 27% af folkepensionisterne, der modtog ældrecheck i 2007, og at oplysningerne om ældrecheck for 2007 var planlagt til offentliggørelse af Danmarks Statistik i juni Danmarks Statistik har imidlertid ikke offentliggjort tal for antallet af modtagere af ældrecheck for Analysen bygger på oplysninger fra en stikprøve på 10% fra Danmarks Statistik, der tilnærmelsesvis gør det muligt at beregne antallet af ældrechecksmodtagere. (Se bilag 1). 3

4 1. Modtagere af ældrecheck 1.1 Udvikling i pensionen Ældrechecken blev indført ved finanslovsaftalen for 2003, som en midlertidig ydelse. Den første ældrecheck var på kr., og den blev aftrappet krone for krone ved indkomst udover folkepensionen. Endvidere bortfaldt den, hvis den likvide formue var over grænsen for tildeling af helbredstillæg. Ældechecken er siden blevet gjort permanent om end den ikke formelt er en del af folkepensionen 1 og den er i flere omgange blevet forhøjet, så den i 2009 udgør kr. Indførelsen af ældrechecken har betydet, at stigningen i pensionen for en enlig pensionist, der ikke har anden indkomst end folkepensionen, og som ikke har likvid formue over n, tilnærmelsesvis kan sammenlignes med indkomstudviklingen for lønmodtagere. For begge grupper er indkomsten før skat steget med ca. 30% fra 2002 til Pensionister, der ikke modtager ældrecheck har derimod haft en væsentlig svagere indkomstudvikling, jf. tabel 1. Tabel 1. Udviklingen i folkepensionen for en enlig pensionist fra Før skat årlig indkomst - før skat stigning Grundbeløb Pensionstillæg Folkepension uden supplerende indkomst og uden ældrecheck pga. for stor likvid formue % Grundbeløb Pensionstillæg Ældrecheck Folkepension og ældrecheck uden % supplerende indkomst Grundbeløb Pensionstillæg Ældrecheck ATP Folkepension og ældrecheck med ATP % Grundbeløb Pensionstillæg Ældrecheck ATP Pensionsordning Folkepension og ældrecheck med ATP og pensionsordning % Beregning før skat og uden hensyn til boligydelse. Det er forudsat at personen var pensionist i ATP er reguleret med bonus på 2% i 2008 og Pensionsordning forudsættes reguleret med 1% bonus i Ifølge 12 i lov om social pension, består folkepensionen af et grundbeløb og et pensionstillæg. 2 Årsløn for arbejdere ifølge Økonomisk oversigt december 2008 tabel 4.10 (og tidligere udgaver). 4

5 Reglerne for beregning af ældrechecken har siden 2005 været de samme som de, der anvendes ved tildeling af helbredstillæg, dog sker beregningen af ældrechecken ved årets begyndelse, mens helbredstillæg kan søges og ændres hele året. I 2007 skete der yderligere en ændring af reglerne for beregning af boligydelse, så ældrechecken ikke længer indgår i indkomsten ved beregning af boligydelse. Den fulde ældrecheck var i 2007 på kr. Ældrechecken udbetales som hovedregel i januar. Den fulde ældrecheck udbetales til pensionister, der er berettiget til folkepension fra årets begyndelse, og som har en personlig tillægsprocent på 100, dvs. indkomsten er under kr. for en enlig og en likvid formue, der ikke overstiger kr. (i 2007). For par var indkomstgrænsen for fuld ældrecheck kr. Formuegrænsen er den samme for enlige og par. Den personlige tillægsprocent aftrappes gradvist, hvis pensionistens indkomst overstiger ovennævnte indtægtsgrænser, og bortfalder ved en indkomst på kr. for en enlig og for par. Ældrechecken udbetales ikke, hvis beløbet bliver under 200 kr. I 2009 er den fulde ældrecheck på kr. og indtægtsgrænsen er kr. for enlige hhv kr. for par, for fuld ældrecheck. Ældrechecken bortfalder ved en indkomst på kr. for enlige hhv kr. for par, og grænsen for den likvide formue er kr. (for både enlige og par). Den indkomst, der lægges til grund ved beregningen af ældrecheck er den personlige indkomst bortset fra folkepension tillagt positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. (For aktieudbytte hvori der er indeholdt udbytteskat er der en bagatelgrænse på kr. for enlig hhv kr. for par). For personer der ikke har opholdt sig mindst 40 år i Danmark mellem det 15. og det 65. år, nedsættes ældrechecken (ligesom folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget) forholdsmæssigt såkaldt brøkpension. Beregningen på 10%-stikprøven fra Danmarks Statistik viser, at 26% af folkepensionisterne i 2007 modtag ældrecheck. Heraf modtog de 21% fuld ældrecheck, mens de resterende 5% modtog en reduceret ældrecheck. (Stikprøven vedrører alene personer, der bor i Danmark). 1.2 Betydningen af indkomst og likvid formue Indkomstgrænsen alene betød i 2007, at ca. 60% af folkepensionisterne ville kunne komme i betragtning til fuld eller reduceret ældrecheck. Heraf ville ca. 40% være berettiget til fuld ældrecheck og 20% til reduceret ældrecheck, jf. figur 1. Når den likvide formue indgår som supplerende tildelingskriterium, falder antallet af modtagere af ældrecheck markant. Hvor et indtægtskriterium alene ville betyde, at ca. 60% af folkepensionisterne kunne få ældrecheck, reduceres andelen til godt 25% (25,7%), når der tages hensyn til at den likvide formue skal være under kr. (2007). 21% af pensionisterne var berettigede til fuld ældrecheck i 2007, dvs. at halvdelen af de pensionister, der har så lav indkomst, at de ud fra indtægten alene ville kunne få fuld ældrecheck, får ikke ældrecheck, fordi de har en likvid formue over kr. 5

6 Virkningen af at anvende den likvide formue som supplerende tildelingskriterium er endnu større for de pensionister, der uden formuekriteriet vil være berettiget til en reduceret ældrecheck. Her sorteres næsten ¾ af de potentielle modtagere fra, pga. for høj likvid formue. Betydningen af den likvide formue som supplerende tildelingskriterium fremgår tydelig af figur 1-3. Figur 1. Andel af folkepensionister, der kunne modtage ældrecheck i % 60.00% 40.00% 20.00% 0.00% uden med uden med uden med Ingen ældrecheck Reduceret ældrecheck Fuld ældrecheck Anm.: Figuren viser hvor stor en andel af pensionisterne, der ville have kunnet modtage ældrecheck, hvis der ikke var nogen, og hvor mange der kunne modtage ældrecheck med den gældende (2007) grænse for likvid formue. For enlige pensionister var andelen, der ville kunne få ældrecheck, hvis der alene gjaldt et indtægtskriterium, knap 70%, mens kun godt halvdelen af parrene 3 ville kunne få ældrecheck, jf. figur 2 og 3. Formuegrænsen har relativt større betydning for par end for enlige. For de enlige er det kun 2 ud af 5 potentielle modtagere af fuld ældrecheck, der mister den pga. for stor likvid formue, mens det for par er 3 ud af 5 potentielle modtagere, der har for stor likvid formue. En forklaring kan være, at mens grænsen for et pars samlede supplerende indkomst er dobbelt så høj for par som for enlige, er n den samme for enlige og par. (Se afsnit 5 om virkningen af at ændre n). 3 Beregningen vedrører antallet af pensionister, der indgår i et par. Ægtefæller behøver ikke at vær lige gamle, ligesom der kan være par, hvor kun den en part er folkepensionist. Bortset fra par, hvor kun den ene er folkepensionist, vil ældrechecken dog være den samme for begge personer, undtagen hvis pensionen nedsættes fordi pensionisten ikke har opholdt sig i Danmark i 40 år. (Brøkpensionister). 6

7 Figur 2. Andel af enlige folkepensionister, der kunne modtage ældrecheck i % 60.00% 40.00% 20.00% 0.00% uden med uden med uden med Ingen ældrecheck Reduceret ældrecheck Fuld ældrecheck Figur 3. Andel af par, der kunne modtage ældrecheck i % 60.00% 40.00% 20.00% 0.00% uden med uden med uden med Ingen ældrecheck Reduceret ældrecheck Fuld ældrecheck 1.3 Alder Der er en klar sammenhæng mellem pensionisternes alder og indkomst. Blandt de årige er det lidt under halvdelen, der har en indkomst under kr. ( kr. for par), mens mere end 70% af de 85+-årige ligger under indkomstgrænsen 4. Andelen af ældre pensionister, der kan få ældrecheck, er også højere end for de yngre, når der tages højde for likvid formue, jf. figur 4. Sammenhængen mellem ældrecheck og alder er dog ikke så entydig, som den ville være, hvis det alene var indkomsten, der afgjorde fordelingen af ældrecheck- 4 Der er betydelig flere enlige over 85 år end par. Det er en af forklaringerne på, at der er flere enlige end par, der ligger under indkomstgrænsen, men tendensen til at andelen med lav indkomst stiger med alderen gælder for både enlig og par. 7

8 en. Andelen af enlige pensionister, der kan få ældrecheck falder med alderen fra knap 40% for de enlige mellem 65 og 69 år til ca. 33% for de 85-årige. Når der alligevel er relativt flere i de ældre årgange, der modtager ældrecheck, skyldes det, at der er flere enlige end par, der modtager ældrecheck, og andelen af enlige pensionister stiger med alderen, hvilket mere end opvejer, at relativt færre af de ældre hhv. enlige og gifte pensionister modtager ældrecheck. Det hører yderligere med til billedet, at det er andelen af enlige, der får reduceret ældrecheck, der falder med alderen fra ca. 12% for de enlige årige til kun 3% af de enlige 85+-årige, mens andelen af enlige i de enkelte aldersgrupper, der modtager den fulde ældrecheck, er nogenlunde konstant. Figur 4. Andel af folkepensionister, der modtager ældrecheck fordelt efter alder 40.00% 30.00% 20.00% Reduceret ældrecheck Fuld ældrecheck 10.00% 0.00% Fordeling på mænd og kvinder En noget større andel af de kvindelige end af de mandlige folkepensionister modtager ældrecheck, jf. figur 5, og der er relativt flere kvinder, der modtager den fulde ældrecheck. Figur 5. Andel af mænd og kvinder, der modtager ældrecheck 35.00% 30.00% 25.00% 20.00% 15.00% Mænd Kvinder 10.00% 5.00% 0.00%

9 Størstedelen af forskellen kan forklares ved, at der er langt flere enlige kvinder end enlige mænd. Opdeles modtagerne af ældrecheck i enlige og par, er andelen af mænd og kvinder, der modtager ældrecheck stort set den samme. For enlige modtager ca. 35% fuld eller reduceret ældrecheck. Dog er det kun godt 25% af de enlige mænd, der modtager fuld ældrecheck, mens ca. 30% af de enlige kvinder modtager fuld ældrecheck. For parrene er andelen med ældrecheck stort set den samme for mænd og kvinder. (Det skyldes selvfølgelig at det er den fælles indkomst og formue, der bestemmer ældrechecken, der er ens for ægtefæller, der begge er pensionister. Kun hvis den ene ægtefælle ikke er pensionist eller den ene ægtefælle er brøk-pensionist, vil der være forskel i ældrechecken for par). Da der er langt flere enlige kvindelige folkepensionister end enlige mandlige folkepensionister, og da de enlige kvinder i gennemsnit er betydelig ældre end de enlige mænd, er den samlede effekt, at der er relativ flere kvindelige folkepensionister, der modtager ældrecheck. Enlige kvinder udgør halvdelen af modtagerne af fuld ældrecheck, mens de kun udgør 1/3 af alle folkepensionister. 1.5 Brøkpensionister Ældrechecken reduceres ligesom folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget, hvis folkepensionisten ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 40 år mellem sit 15. og sit 65. år 5. Den såkaldte brøkpension beregnes som antal opholdsår mellem 15 og 65 divideret med 40. Figur 6. Fordeling af ældrecheck, når der tages hensyn til antal opholdsår Antal folkepensionister med brøk uden brøk med brøk uden brøk med brøk uden brøk Ingen ældrecheck Reduceret ældrecheck Fuld ældrecheck Anm.: Med brøk angiver den faktiske fordeling, når ældrechecken er reduceret for pensionister, der ikke har ophold sig i Danmark mindst 40 år, mens uden brøk viser fordelingen, hvis der ikke foretages nogen reduktion af ældrechecken, hvis antallet af opholdsår er mindre end I modsætning hertil reduceres varmetillæg, helbredstillæg og andre personlige tillæg ikke, selvom pensionisten ikke har opholdt sig i Danmark i 40 år. Boligydelse reduceres heller ikke, hvis antallet af opholdsår er mindre end 40. 9

10 Det betyder, at et mindre antal folkepensionister, der ifølge beregningen ud fra deres indkomst og formue skulle modtage fuld ældrecheck, modtager en reduceret ældrecheck. Det samlede antal pensionister, der modtager ældrecheck ændres ikke, når der tages hensyn til brøkpension, men der sker en forøgelse af antallet af pensionister, der modtager reduceret ældrecheck, og en tilsvarende reduktion af antallet, der modtager fuld ældrecheck. Med forbehold for, at der er tale omberegninger på grundlag af en stikprøve, kan antallet af pensionister, der går fra fuld ældrecheck til reduceret ældrecheck skønnes til I forhold til det samlede antal modtagere af ældrecheck er der dog kun tale om en lille forskydning, jf. figur 6. Forskel i antallet af opholdsår kan betyde, at ægtefæller ikke modtager samme ældrecheck. I analyse af ældrecheckens fordeling afhængig i de følgende afsnit er der set bort fra brøkpension, dvs. der tages udgangspunkt i det antal pensionister, der kunne modtage ældrecheck alene ud fra deres indkomst- og formueforhold, uden hensyn til om ældrechecken evt. skal nedsættes pga. antal opholdsår. 10

11 2. Fordeling af modtagere af ældrecheck på kommuner I de fleste kommuner ligger andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck omkring gennemsnittet på 26% (markeret med grøn i kort 1). Kort 1. Andel af pensionister, der modtager ældrecheck Anm.: Kommuner, hvor andelen med ældrecheck er lige under hhv. lige over gennemsnittet på 26% er markeret med lys hhv. mørk grøn. Kommuner markeret med grå (NA) er kommuner, hvor der er fejl i indberetning eller for få observationer. Københavns kommune er den kommune, hvor der er relativt flest folkepensionister, der modtager ældrecheck. Knap 41% af folkepensionisterne i København modtager ældrecheck, hvoraf 34% modtager fuld ældrecheck, mens yderligere 7% modtager en reduceret ældrecheck. Herefter følger Ishøj og Albertslund, hvor andelen med ældrecheck er hhv. 33% og 32%, mens Randers er den kommune i provinsen, hvor der er relativt flest modtagere af ældrecheck (32%). Ser man alene på 11

12 andelen, der modtager fuld ældrecheck, rykker Lolland dog op på 2. pladsen med 27% af folkepensionisterne, som modtager fuld ældrecheck, jf. tabel 2. Tabel 2. Kommuner med størst og mindst andel, der modtager ældrecheck Kommuner med flest Andel med ældrecheck: modtagere af ældrecheck Fuld eller reduceret heraf fuld ældrecheck Andel af 65+, der er lejere (2008) København 41% 34% 84% Ishøj 33% 27% 52% Albertslund 32% 25% 59% Randers 32% 26% 48% Brøndby 32% 24% 68% Lolland 32% 27% 38% Hvidovre 31% 24% 60% Rødovre 30% 23% 66% Herlev 30% 21% 64% Kolding 30% 25% 45% Kommuner med færrest modtagere af ældrecheck Andel med ældrecheck: Fuld eller reduceret heraf fuld ældrecheck Andel af 65+, der er lejere (2008) Hillerød 16% 11% 43% Dragør 16% 12% 31% Furesø 15% 10% 39% Egedal 13% 10% 26% Gentofte 13% 10% 48% Allerød 13% 10% 32% Fanø 13% 8% 30% Vallensbæk 11% 7% 26% Rudersdal 11% 8% 36% Hørsholm 10% 7% 43% De kommuner, hvor der er den laveste andel af pensionister med ældrecheck er Rudersdal og Hørsholm, hvor henholdsvis godt 10% og knap 11% modtager ældrecheck. Fanø klemmer sig ind som den kommune, der har den 4. mindste andel af ældrecheckmodtagere, men ellers er det typisk kommunerne nord for København, der har færrest ældrecheckmodtagere. 2.2 Betydningen af likvid formue Ser man alene på indkomsten, dvs. der ses bort fra kravet om, at den likvide formue skal være under kr., tegner der sig et andet billede af den geografiske fordeling. Den likvide formue har ikke samme funktion som sorteringsmekanisme i alle dele af landet. Ingen af de 10 kommuner, der har flest pensionister med lav indkomst, er på listen over de kommuner, hvor der er flest, der modtager ældrecheck, jf. kort 2. (Lav indkomst er her defineret ud fra den personlige tillægsprocent, der skal være over 2, for at der kan udbetales ældrecheck, fordi der er en bagatelgrænse for udbetaling af ældrecheck på 200 kr.). I København falder antallet af potentielle modtagere af ældrecheck således kun fra 61%, der har en personlig tillægsprocent over 2, til 41%, der modtager ældrecheck. I de 10 kommuner, hvor der er flest pensionister med lav indkomst, er der i gennemsnit 72%, der har en personlig tillægsprocent 12

13 over 2, mens det kun er 26%, der modtager ældrecheck. I København betyder grænsen for likvid formue, således et fald i antallet, der kan modtage ældrecheck på 20 pct. point, mens det tilsvarende fald i de 10 kommuner, hvor indkomsterne er lavest er på 46 pct. point! Kort 2. Andel af folkepensionister, der har en personlig tillægsprocent over 2 Anm.: Kommuner, hvor andelen med en personlig tillægsprocent på mindst 2 lige under hhv. lige over gennemsnittet på godt knap 60% er markeret med lys hhv. mørk grøn. Kommuner markeret med grå (NA) er kommuner, hvor der er fejl i indberetning eller for få observationer. (Ældrechecken udbetales kun, hvis beløbet er mindst 200 kr., dvs. den personlige tillægsprocent mindst skal være 2). For de kommuner, hvor der er færrest, der modtager ældrecheck, sker der ikke en tilsvarende udskiftning. 9 af de 10 kommuner, hvor der er færrest der modtager ældrecheck, er også på listen over kommuner, hvor der er færrest, der har så lav en indkomst, at den personlige tillægsprocent er over 2. Ser man på det gennemsnitlige fald er der i de 10 kommuner 33%, der har en personlig tillægsprocent over 2, mens der kun er 14%, der modtager ældrecheck, dvs. et fald på 19 pct. point, hvilket er relativt mere end for København, men svarer til gennemsnittet for alle kommuner. 13

14 3. Boligform og ældrecheck Det er overvejende lejere, der modtager ældrecheck. Lejerne udgør knap 50% af folkepensionisterne, mens 70% af modtagerne af ældrecheck bor til leje 6, jf. figur 7. Sammenfaldet mellem lejere og modtagere af ældrecheck skal også ses i sammenhæng med, at der er flere enlige blandt lejerne end blandt ejerne, ligesom lejerne i gennemsnit er ældre end de pensionister, der bor i ejerbolig. Figur 7. Lejere og ældrecheck % 80.00% 60.00% 40.00% 20.00% Andel af pensionister, der er lejer Andel af modtagere af ældrecheck, der er lejere 0.00% Alle Enlige Par Geografisk er der også en vis sammenhæng mellem andel af lejere og andelen af ældrecheckmodtagere, jf. kort 3, der viser andelen af 65+årige, der er lejere (i 2008). Andelen af pensionister, der er lejer er i gennemsnit 46 pct. I de fleste af de kommuner, hvor der er mange ældrecheckmodtagere, er andelen af lejer betydelig højere, jf. tabel 2. 6 I DS opgørelse indgår andelshavere som lejere. I 2006, som boligformen vedrører, blev boligydelse til andelshavere udbetalt med 40% tilskud og 60% lån, hvor lånet kunne fravælges. Fra 2008 er reglerne ændret, således at andelshavere, der får boligydelse efter 1. juni 2008 kun kan få boligydelse som lån. Ejerstatus opdeler i lejer, ejer og uoplyst for pensionistens bopæl, dvs. lejere kan eje et sommerhus. Opgørelsen medtager kun pensionister med en personlig tillægsprocent, dvs. opgørelsen kan afvige fra opgørelser, der tager udgangspunkt i aldersfordeling. 14

15 Kort 3. Andel af 65+årige, der bor i lejebolig (2008) Anm.: Kommuner, hvor andelen af 65+årige, der bor til leje, er omkring gennemsnittet på 46%, er markeret med grøn. 3.2 Boligydelse Størstedelen af de ældrecheckmodtagere, der bor til leje, modtager også boligydelse. Samlet set udgør folkepensionister, der modtager boligydelse ca. 60% af alle modtagere af ældrecheck. Medvirkning fra 2007 indgår ældrechecken ikke længere i det indkomstgrundlag, der anvendes ved beregning af boligydelse. Da boligydelsen typisk reduceres med 10-20% af en indkomstfremgang, vil ændringen betyde en forbedring på op til kr. for ældrechecksmodtagere, der også modtager boligydelse. (I 2009, hvor den fulde ældrecheck er på kr.). 3.3 Ejere Pensionister i ejerbolig udgør knap 30% af modtagerne af ældrecheck, mens de udgør lidt over halvdelen af alle folkepensionisterne. 15

16 Pensionister i ejerbolig er typisk yngre end lejere, og samtidig lever ejerne i langt højere grad end lejerne som par. Begge forhold trækker i sig selv i retning af færre modtagere af ældrecheck. Selv hvis man sammenligner samme aldersgrupper og civilstand, er der dog en markant forskel på andelen af ejere og lejere, der modtager ældrecheck, jf. figur 8. Figur 8. Forskel i anden af ældrechecksmodtagere i forhold til andel af alle pensionister Lejere enlig 80+ par under 80 par 80+ enlig under 80 par under 80 enlig under 80 enlig 80+ par 80+ Ejere % % % % -5.00% 0.00% 5.00% 10.00% 15.00% 20.00% Anm: Opgjort som den %-andel gruppen udgør af alle ældrechecksmodtagere minus den %-andel gruppen udgør af alle folkepensionister. For par er det alderen for personen, der indgår i parforholdet, der er anvendt, dvs. den en ægtefælle kan indgå i gruppen under 80 og den anden i gruppen over Betydning af ejerform og Formuegrænsen for likvid formue betyder relativt mere for pensionister, der bor i ejerbolig end for pensionister, der er lejere. Hvis tildelingen af ældrechecken alene afhang af indkomsten, ville ca. 60% af alle folkepensionister som nævnt være berettiget til fuld eller reduceret ældrecheck. Andelen ville være ca. 70% for lejere og 50% for ejere. Formuegrænsen betyder imidlertid at andelen der modtager ældrecheck falder med 30 pct. point for lejere, idet ca. 40% af lejerne modtager ældrecheck, mens faldet for ejerne er på 36 pct. point. Kun 13% af de pensionister, der bor i ejerbolig modtager ældrecheck. Selv om den del af formue, der udgøres af ejerboligen, ikke indgår i formue ved beregning af ældrecheck, har betingelsen om likvid formue altså alligevel ganske stor betydning for fordelingen af ældrecheck mellem ejere og lejere. 16

17 4. Formue Sammenlignet med de andre ydelser, der udbetales uden hensyn til specifikke udgifter, er ældrechecken den ydelse til folkepensionister, der er mest målrettet pensionister med svag økonomi. Ældrechecken bortfalder ved den indkomst, hvor aftrapningen af pensionstillægget begynder, og den udbetales ikke, hvis den likvide formue er over kr. i Figur 9. Folkepension og formue % 70.00% 60.00% 50.00% 40.00% 30.00% 20.00% 10.00% 0.00% Fuld ældrecheck Reduceret ældrecheck Fuldt pensionstillæg Reduceret pensionstillæg Intet pensionstillæg Fuldt grundbeløb Andel med formue over 1 mill. kr. Andel med formue over ½ mill. kr. Anm.: Modtagere af pension i januar 2007 og formue opgjort ult For par er formuen fordelt ligeligt mellem ægtefællerne. Selv om pensionistens samlede formue ikke indgår ved beregningen af ældrecheck, er det alligevel tydeligt, at der er meget få modtagere af ældrecheck, der har en større formue. Under 5% af modtagerne af fuld ældrecheck havde i 2007 en formue over 1 mill. kr., mens den tilsvarende andel blandt modtagere af fuldt pensionstillæg var godt 15%, jf. figur 9 7. Ses der på alle modtagere af folkepension under et, har lidt over ¼ en formue over 1 mill. kr. Sammenlignes formueforholdene for modtagere af ældrecheck med formueforholdene for folkepensionister, der får varmetillæg, er det ligeledes tydeligt, at modtagerne af ældrecheck i mindre grad har formue. Godt 15% af modtagerne af varmetillæg har formue over 1 mill. kr. og 40% har en formue over ½ mill. kr., hvilket er betydelig højere andele end for modtagerne af ældrecheck, jf. figur 10. Forklaringen ligger i at varmetillægget udover indkomsten afhænger af varmeudgiften, og her vil det ofte være pensionister i ejerbolig, der har høje varmeudgifter i forhold til indkomsten. 7 Formuen er opgjort som aktiver indberettet til SKAT minus passiver indberettet til SKAT. For par er parrets samlede formue delt med 2, således at et par, der har en samlet formue på 2 mill. kr., indgår som to personer med en formue på 1 mill. kr. hver. 17

18 Figur 10. Ældrecheck og varmetillæg 60.00% 50.00% 40.00% 30.00% 20.00% 10.00% 0.00% Fuld ældrecheck Reduceret ældrecheck Varmetillæg Andel med formue over 1 mill. kr. Andel med formue over ½ mill. kr. Anm.: Varmetillæg er for pensionister, der har fået udbetalt varmetillæg i Også sammenhold med andre overførselsindkomster, er der relativt få ældrecheckmodtagerne med større formuer, fx har ca. 25 pct. af efterlønsmodtagerne en formue over 1 mill. kr. Kun blandt boligydelsesmodtagerne er andelen med formue over ½ hhv. 1 mill. kr. lidt lavere end for modtagere af fuld ældrecheck. I gennemsnit har godt 11% af de pensionister, der modtager ældrecheck en formue over ½ mill. kr. De kommuner, hvor der er relativt mange af ældrecheckmodtagerne, der har en formue over ½ mill. kr. er fordelt over hele landet, jf. kort 4. Umiddelbart kunne man forvente, at der ville være relativt mange ældrecheckmodtagere med formue over ½ mill. kr. i de kommuner, hvor der er få ældrecheckmodtagere og omvendt i de kommuner, hvor der mange, der modtager ældrecheck. Sammenhængen er imidlertid ikke entydig. Af de 10 kommuner, hvor der er relativt færrest med ældrecheck, ligger andelen af ældrecheckmodtagere med formue over ½ mill. over gennemsnittet i de 8, og ud af de 10 kommuner, hvor der er relativt flest ældrecheckmodtagere ligger andelen med formue under ½ mill. kr. under gennemsnittet i de 8. Ser man på listen over kommuner, hvor der er relativ flest ældrecheckmodtagere med formue over ½ mill. kr., er der imidlertid kun 3 af de 10 kommuner med færrest ældrecheckmodtagere, der går igen. Tilsvarende gælder det for de kommuner, hvor der er færrest med en formue over ½ mill. kr. Kun 3 af de 10 kommune på listen over flest med ældrecheck findes også på listen med færrest ældrecheckmodtagere med formue over ½ mill. kr. Faktisk er Hørsholm kommune, der er den kommune, der har færrest ældrecheckmodtagere også en af de kommuner, hvor der er relativt færrest ældrecheckmodtagere med formue over ½ mill. kr. De kommuner, hvor der er relativt mange ældrecheckmodtagere med formue over ½ mill. kr., er kommuner, hvor der er relativ mange pensionister, der bor i ejerbolig. I de 10 kommuner, hvor der 18

19 er flest ældrecheckmodtagere med formue over ½ mill. kr., er andelen af pensionister, der bor i ejerbolig 65%-75%, mens det i gennemsnit kun er godt 50% af pensionisterne, der bor i ejerbolig. Kort 4. Andel af ældrecheckmodtagere, der har formue over ½ mill. kr. Anm.: Kommuner, hvor andelen med formue over ½ mill. kr. svarer til gennemsnittet er markeret med grøn (i gennemsnit har 11 pct. af ældrecheckmodtagerne en formue over ½ mill. kr.). For par er formuen fordelt ligeligt mellem ægtefællerne. Kommuner markeret med grå (NA) er kommuner, hvor der er fejl i indberetning eller for få observationer. 19

20 5. Alternative kriterier for beregning af ældrecheck I det følgende er det forsøgt at beregne, hvordan andre grænser for den formue, der indgår ved beregningen af ældrechecken, ville påvirke fordelingen for De nuværende regler for beregning af ældrecheck svarer til den indkomst- og, der anvendes ved beregning af helbredstillæg. Fordelen ved at genbruge reglerne for beregning af helbredstillæg ved tildeling af ældrechecken er først og fremmest, at der ikke indføres et nyt sæt regler. Ved indførelsen af de gældende regler blev netop denne administrative fordel fremhævet som en væsentlig begrundelse for netop dette regelsæt. De alternative beregninger anvender tilsvarende kendte formueopgørelser hhv. rne for boligydelse og den nuværende grænse for likvid formue. Beregning 1 Formue indgår ikke ved beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Imidlertid indgår formue ved beregning af boligydelse, hvor der beregnes et formuetillæg til indkomsten på 10% af den del af formue, der er over kr., og 20% af den del af formue, der er over kr. (2007-sats) Denne beregning adskiller sig fra beregningen af likvid formue ved, at det er hele formuen, der indgår, og ikke kun den likvide del. Endvidere indgår formue gradvis. Hvis formue ligger 100 kr. over grænsen tillægges der 10 kr. til indkomsten ved beregning af boligydelse, hvilket typisk kun vil føre til en mindre reduktion. Ved beregning af ældrecheck medfører et indestående på bankkontoen, der er 100 kr. over grænsen for likvid formue, at ældrechecken bortfalder. I beregning 1, er grænsen for likvid formue på kr. erstattet med en beregnet formueindkomst svarende til formuetillægget ved beregning af boligydelse. Dvs. at værdien af fast ejendom påvirker beregningen af ældrecheck. Ved denne alternative beregning, ville der ske en kraftig stigning i antallet af modtagere af ældrecheck. Antallet af modtagere af fuld ældrecheck ville stige med ca. 70%, og modtagere af reduceret ældrecheck ville stige med ca. 270%, svarende til en samlet fordobling af antallet af ældrecheckmodtagere. De store stigninger skal ses i sammenhæng med det store antal folkepensionister, der ikke får ældrecheck, fordi deres likvide formue er for stor. En meget stor del af disse pensionister har ikke en samlet formue, der er så høj, at den vil medføre formuetillæg til indkomsten (eller formuetillægget er ikke så højt, at det medfører bortfald af ældrechecken), jf. tabel 3. Stigningen i antallet af modtagere af ældrecheck gælder både for lejere og for ejere. Stigningen er lidt højere for lejere end for ejere målt i antal nye modtagere af ældrecheck, men relativt er stigningen større for ejerne, end for lejerne, fordi det nuværende antal ejere, der modtager ældrecheck kun er 1/3 af antallet af lejere. Antallet af ejere, der kunne modtager ældrecheck ville stige med 150%, mens antallet af lejer kun ville stige med 80%. Den alternative formueberegning medfører dog også, at der er pensionister, der i dag kan få ældrecheck, som ikke vil kunne få ældrecheck, eller som vi få reduceret ældrecheck. Det gælder stort set 20

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den {FREMSAT} af beskæftigelsesminister Inger Støjberg Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som@star.dk sth@star.dk 25. november 2015 Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Hermed følger Ældre Sagens bemærkninger til L 67 om ændring af

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig Enlige og gifte pensionisters Økonomiske forhold ved flytning til anvist plejebolig November 2013 DLCHE 1 NOTAT Resumé og oversigt over de 5 beregningseksempler: Eksempel 1: Økonomiske forhold for en enlig

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere