Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil udarbejde et forslag til en taxameterændring, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Taxametersystemet skal bl.a. tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. Det vil bl.a. forbedre uddannelsesdækningen i yderområderne. Det nuværende taxametersystem tilgodeser ikke skoler med mange socialt udfordrede elever. Unge, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, har sværere ved at klare sig igennem en ungdomsuddannelse. Derfor foreslår regeringen med forslag til finanslov 2015 at indføre et socialt taxameter til skoler med mange frafaldstruede elever. Endvidere omfordeles der midler til at øge udkantstilskuddet til almene gymnasier og erhvervsskoler i udkantsområder. Modellen for socialt taxameter - kort fortalt Et socialt taxameter vil give institutioner med mange elever med en svag social baggrund og et højt frafald flere ressourcer til at iværksætte en målrettet indsats for at reducere frafaldet. Det kan fx være via en styrket undervisningsdifferentiering, mentorordninger eller lignende, der systematisk retter sig mod at reducere frafaldet. Omfattede uddannelser Modellen for socialt taxameter foreslås indført på de almengymnasiale uddannelser (stx og hf), de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og hhx) samt på erhvervsuddannelsernes tekniske, merkantile og SOSU-grundforløb. Omfang og udmøntning Med det sociale taxameter omfordeles 200 mio. kr. til skoler med forholdsvis mange frafaldstruede elever. På de berørte uddannelser er undervisningstaxameteret omlagt med ca. 2 pct. årligt. Det sociale taxameter foreslås udmøntet gennem tre tillægstaxametre på imellem ca og kr. pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på den enkelte institution. På forslag til finanslov 2015 er taksterne foreløbig fastsat til kr., kr. og kr. Taksterne er opført på Erhvervsuddannelser, EUX, Erhvervsgymnasiale uddannelser og Almengymnasiale uddannelser. Det sociale taxameter vil blive givet til skoler, hvor over en vis andel af eleverne vurderes at være frafaldstruede. Eksempelvis kan man forestille sig, at skoler, der har ml pct. frafaldstruede elever, vil modtage ca kr. pr. årselev i socialt taxameter, at skoler med ml pct. frafaldstruede elever vil modtage ca kr. pr. årselev, og at skoler, hvor over 70 pct. af eleverne er frafaldstruede vil

2 Ca kr. Ca kr. Ca kr. Socialt taxameter Side 2 af 10 modtage ca ekstra pr. årselev. De endelige takster og de endelige procentgrænser fastsættes i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for Det er ikke den enkelte elev, som udløser et socialt taxameter, men institutionens samlede elevgrundlag og sammensætningen af dette, jf. figur 1. Figur 1. Socialt taxameter pr. årselev og andel af frafaldstruede elever. Eksempel 0 kr pct pct pct pct. Andel frafaldstruede Anm: De endelige takster og de endelige procentgrænser fastsættes i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for Omfordelingsmæssige konsekvenser Det sociale taxameter har et omfang på ca. 200 mio. kr. Dette niveau sikrer, at de institutioner, der får andel heri, har en reel mulighed for at iværksætte en ekstra indsats mod frafald samtidig med, at de omfordelingsmæssige konsekvenser for de institutioner, der netto kommer til at modtage et mindre samlet tilskud end i dag, ikke er uoverkommelige, idet ingen institutioner vil opleve tab i tilskud på mere end 2 pct. Med den valgte model står både erhvervsskoler og almene gymnasier til at modtage penge fra det sociale taxameter, men modellen indebærer en mindre omfordeling fra de almene gymnasier til erhvervsskolerne. Dette skyldes, at flere erhvervsskoler end almene gymnasier har mange frafaldstruede elever. Det er forventningen, at den sjettedel af de almene gymnasier, der i dag har de største udfordringer, vil få et større tilskud som følge af indførelsen af det sociale taxameter. Blandt erhvervsskolerne forventes det, at ca. 4 ud af 10 vil blive tildelt et større tilskud som følge af det sociale taxameter. Samtidig betyder omfordelingen, at der er skoler, der netto kommer til at modtage et mindre samlet tilskud end i dag.

3 Side 3 af 10 Karakterer som udmøntningsgrundlag I forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken variabel det sociale taxameter baseres på, er der lagt vægt på, at der er evidens for variablens evne til at forudsige frafald. Herudover er det et selvstændigt hensyn, at modellen er gennemskuelig for skolerne og administrativ enkel. En række undersøgelser dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem sociale karakteristika og elevers frafald på ungdomsuddannelser. Det gælder fx forældres uddannelse og indkomst samt tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. bilag 1. Modellen for socialt taxameter baseres på elevernes grundskolekarakterer. Valget af karakterer som udmøntningsgrundlag er truffet, idet analyser viser, at der er en stor sammenhæng mellem en elevs afgangskarakterer 1 fra grundskolen og samme elevs sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse, jf. bilag 1. Dertil kommer, at analyser foretaget af Styrelsen for It og Læring (STIL) viser, at afgangskarakterer i vid udstrækning opfanger betydningen af bagvedliggende sociale karakteristika som fx forældres uddannelsesbaggrund, etnicitet mv. Man bliver med andre ord ikke meget bedre til at forudsige, om en elev har en høj risiko for at falde fra ved at tilføje viden om sociale karakteristika, når man allerede kender afgangskaraktererne. Grundskolekarakterer fremstår dermed som den bedste enkeltstående indikator til at forudsige frafald på ungdomsuddannelserne. Dertil kommer, at grundskolekarakterer udgør et administrativt enklere og mere gennemskueligt udmøntningsgrundlag. Det skyldes dels, at Undervisningsministeriet selv råder over data og derfor ikke vil være afhængig af særlige dataleverancer fra Danmarks Statistik eller ekstra indberetninger fra institutionerne, dels at den enkelte institution i højere grad vil kunne genkende sig selv i den endelige model, idet institutionerne i almindelighed har et vist kendskab til deres elevers afgangskarakter. Ansøgere via optagelse.dk har således pligt til i forbindelse med ansøgningen at vedhæfte deres standpunktskarakterer fra grundskolen. Det foregår automatisk, da det er grundskolen, der sikrer, at karakterne overføres. De institutioner, som ansøgerne søger om optagelse på, kan hente standpunktskaraktererne ned fra optagelse.dk, men har ikke pligt til at gøre det eller til at etablere en database med oplysningerne. Definitionen af en frafaldtruet elev I den statistiske model, der ligger til grund for beregning af det sociale taxameter, defineres en elev som frafaldstruet, hvis elevens fuldførelsessandsynlighed ligger under landsgennemsnittet på den pågældende uddannelse. 1 Grundskolekarakterer er et gennemsnit af standpunktskarakterer og afgangskarakterer (Folkeskolens Afgangsprøver). De to karaktertyper er næsten identiske for den enkelte elev.

4 Side 4 af 10 Beregningen er for hver uddannelse foretaget på individniveau med udgangspunkt i det seneste tilgængelige elevregister fra Danmarks Statistik. 2 På den baggrund er der for hver uddannelse beregnet en samlet fuldførelsesprocent og et karakterniveau under hvilket, en elev defineres som frafaldstruet. 3 På stx er der eksempelvis en samlet fuldførelsesprocent på 85,3 pct. På baggrund af den enkelte elevs grundskolekarakterer kan det estimeres, om elevens sandsynlighed for fuldførelse er større eller mindre end 85,3 pct. En stx-elev, hvis fuldførelsessandsynlighed fx er på 80 pct., vurderes således at være frafaldstruet, jf. tabel 1. Tabel 1 Sammenhæng mellem grundskolekarakterer og fuldførelsesprocent på stx Stx Grundskolekarakterer Fuldførelsesprocent Uoplyst/ukendt 42,9 4 og lavere 48,9 4,01-5,00 58,5 5,01-6, ,01-6,25 76,6 6,26-6,50 79,7 6,51-6,75 82,0 6,76-7,00 85,3 7,01-7,25 87,9 7,26-7,50 90,7 7,51-7,75 90,1 7,76-8,00 91,6 8,01-9,00 93,7 9,01-10,00 95,8 10,01 og over 96,7 Landsgennemsnit 85,3 Kilde: Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistik Anm.: Den fede linje markerer, hvilke karakterer der udløser forventede fuldførelsesprocenter hhv. over og under landsgennemsnittet på stx. 2 Seneste elevregister er afsluttet september Der er taget udgangspunkt i elever, der starter uddannelsen normeret tid + 1 år før september For Stx er det således de elever, der starter i tællingsåret 1/ / For merkantilt grundforløb er der taget udgangspunkt i de elever, der starter i tællingsåret 1/ / Bemærk, at der for EUD kan være forskel på længden af uddannelserne, der er indeholdt. Merkantilt grundforløb er i hovedreglen på 76 uger, men der er undtagelser på langt færre uger. Eleverne vil således have forskellig mulighed for at nå at fuldføre. 3 Unge over 25 indgår ikke i beregningerne. I de tilfælde, hvor elevernes grundskolekarakter er ukendt, indgår eleverne i beregningerne, som frafaldstruede.

5 Side 5 af 10 Fuldførelsessandsynligheden opgøres separat for de enkelte uddannelsesområder (fx stx og merkantilt grundforløb). Det sikrer, at alle uddannelsesområder får del i det sociale taxameter. På merkantilt grundforløb er der eksempelvis en samlet fuldførelsesprocent på 70,7 pct. og et dertilhørende karakterniveau på 4,0, jf. tabel 2. Tabel 2 Karakterniveau og fuldførelsesprocenter for uddannelser omfattet af socialt taxameter Uddannelser Karakterniveau Fuldførelsesprocent Stx 6,75 85,3 % Htx 6,75 77,5 % Hhx 6,0 81,5 % Hf 4,75 74,9 % Merk. grundforløb 4,0 70,7 % Tekn. grundforløb 3,5 63,6 % SOSU-grundforløb 2,5 72,3 % Kilde: Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistik Anm.: Eux indplaceres pba. tilknytning til enten merkantilt eller teknisk grundforløb Eksempelvis vil et alment gymnasium med en tilstrækkelig høj andel af elever med en fuldførelsessandsynlighed på under 85,3 pct. modtage socialt taxameter, selvom de pågældende elevers fuldførelsessandsynlighed måtte være højere end på erhvervsskolerne. Model for øget geografisk tilskud Det øgede geografiske tilskud støtter institutioner i udkantsområderne med begrænsede elevgrundlag, idet tilskuddet er medvirkende til at opretholde et bredt og varieret uddannelsesudbud i udkantsområderne og give flere unge mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i deres nærområde. Der findes i dag forskellige modeller, der har til formål at tilgodese skoler i udkantsområder med begrænsede elevgrundlag. Udkantstilskud til de almene gymnasier Udkantstilskuddet til de almene gymnasier blev indført ved deres overgang til statslig taxameterstyring ifm. strukturreformen i Ved vurderingen af, om et alment gymnasium er et udkantsgymnasium, tages der udgangspunkt i transportafstanden til de nærmeste almene gymnasier med offentlige transportmidler. Der ydes udkantstilskud til institutioner med færre end 400 årselever. Udkantstilskuddet kan maksimalt udgøre kr. pr. årselev og 2,5 mio. kr. pr. institution.

6 Side 6 af 10 Udkantstilskuddet beregnes som 400 stx-årselever fratrukket antallet af årselever i året før finansåret ganget med en takst pr. årselev. Taksten er i 2013 på kr. Det samlede udkantstilskud for 2012 forventes at udgøre ca. 22 mio. kr. Den foreslåede ændring indebærer, at ordningen udvides til at omfatte almene gymnasier (placeret i udkantsområder) med op til 430 årselever mod 400 årselever i dag. Dette bevirker et rammeløft på ca. 6,5 mio. kr. fra ca. 22 mio. kr. til 28,5 mio. kr. Med løftet fra 400 til 430 årselever udvides antallet af almene gymnasier, der kan komme i betragtning til udkantstilskuddet. Samtidig får de almene gymnasier, der allerede i dag er kvalificeret til tilskuddet, et større tilskud. Rammeløftet finansieres ved en omlægning af undervisningstaxameteret. Udkantstilskud til erhvervsskolerne I Aftale om Finansloven 2009 blev den daværende regering (V og K) enige med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at oprette et udkantstilskud til erhvervsskolerne med det formål at opretholde et bredt og varieret uddannelsesudbud i udkantsområder og sikre lighed på tværs af uddannelsesinstitutioner, dvs. primært mellem almene gymnasier og erhvervsskoler. Således blev der på finansloven for 2010 oprettet et udkantstillæg til grundtilskuddet til institutioner for erhvervsrettede uddannelser. Udkantstilægget ydes på baggrund af udbud af hhx, htx og EUD-grundforløb på hovedinstitutioner og afdelinger beliggende i kommuner med færre end 200 indbyggere pr. km 2 og en gennemsnitlig befolkningstilvækst blandt årige på mindre end 1 pct. i perioden Udkantstillægget udgør kr. pr. udbud og udgør i 2012 samlet ca. 29,5 mio. kr. Den foreslåede ændring indebærer, at udkantstillægget hæves med 35 pct., hvorefter der fremadrettet udbetales kr. pr. udbud. Den samlede ramme for udkantstilskuddet til erhvervsskolerne hæves dermed fra ca. 30 mio. kr. til 40 mio. kr. For almene gymnasier og erhvervsskoler set under ét stiger det samlede geografiske tilskud fra ca. 52 mio. kr. til ca. 68 mio. kr., dvs. fra 0,3 pct. til 0,4 pct. af de samlede tilskud. Stigningen finansieres ved en reduktion af undervisningstaxameteret.

7 Side 7 af 10 Bilag 1 Grundskolekarakterer som udmøntningsgrundlag I forbindelse med fastlæggelsen af hvilke variable, et socialt tilskud skal baseres på, er der lagt vægt på, at der er evidens for variablenes evne til at forudsige frafald. Herudover er det et selvstændigt hensyn, at modellen er gennemskuelig for skolerne og administrativ enkel. På denne baggrund vurderes det, at grundskolekarakterer udgør det bedste udmøntningsgrundlag for indførelse af socialt taxameter på ungdomsuddannelserne. Flere undersøgelser dokumenterer således, at afgangskarakterer fra grundskolen opfanger effekten af øvrige sociale karakteristika som fx forældres uddannelsesbaggrund mv. Modellen bag det sociale taxameter anvender grundskolekarakterer. Som nævnt indgår afgangskarakterer i grundskolekaraktererne. Da det samtidig er administrativt enkelt at basere en model for socialt tilskud på grundskolekarakterer, vurderes det at være den bedste enkeltstående indikator til at forudsige frafald. Forklaringsevne for faglige baggrundsvariable (karakterer) I en analyse fra 2013 finder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) en klar sammenhæng mellem karakterer fra grundskolen og sandsynligheden for at have fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig. I gennemsnit har 77 pct. af de 25 årige fået en ungdomsuddannelse. Men i den gruppe af unge, der fik de dårligste karakterer, eller som ikke gik op til afgangsprøven, var det kun hver anden eller mindre, der som 25-årig havde fuldført en ungdomsuddannelse. Blandt de unge, der klarede sig bedst til afgangsprøverne, var det derimod over 90 pct., som havde fået en ungdomsuddannelse. I samme analyse undersøger AE mere end 40 baggrundsvariable med henblik på at afdække, hvilke faktorer der styrker unges chance for at få en ungdomsuddannelse. Baggrundsvariablene er opdelt i tre kategorier; i) faglighed, der primært dækker over elevernes afgangskarakterer fra grundskolen, ii) social baggrund og iii) andre. Analysen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig dreng og pige, der i udgangspunkt har en given sandsynlighed på hhv. 79 og 83 pct. for at få en ungdomsuddannelse. Herefter ses der på betydningen af de enkelte faktorer på denne sandsynlighed, hvis alle andre faktorer holdes konstante. På baggrund af undersøgelsen konkluderer AE, at ingen anden enkeltstående faktor bidrager så meget til at øge fuldførelsessandsynligheden som gode karakterer fra grundskolen. Gode karakterer øger fuldførelsessandsynligheden med helt op til 16 og 13 pct. for hhv. den gennemsnitlige dreng og pige. Ligeledes viser en analyse udarbejdet af Cevea i 2013, at der er en klar sammenhæng mellem elevernes afgangskarakter fra folkeskolen i matematik, dansk samt engelsk og frafaldsprocenten. Cevea foreslår i deres analyse, at taxametersystemet

8 Side 8 af 10 ændres, så det tager højde for sociale faktorer. Her foreslår Cevea bl.a., at der tages udgangspunkt i afgangskarakterer fra grundskolen. I 2014 offentliggjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag en rapport om styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne. Rapporten viser, at elevernes grundskolekarakterer er et af de vigtigste forhold med betydning for elevernes frafald i både det almene gymnasium og på erhvervsskolerne. Videre peger rapporten på, at skoler med en elevsammensætning med en svagere socioøkonomisk baggrund i gennemsnit får en højere bevilling. Kompensationen for elevsammensætningen med en svagere socioøkonomisk baggrund er dog blevet mindre efter reformen i STIL finder i de Socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013, at elevernes karakterer fra grundskolen er i stand til at forklare op til 49 pct. af elevernes karakterer på stx. De tilsvarende andele på hhv. hf, hhx og htx er på 36 pct., 42 pct., 38 pct. Rapporten konkluderer, at elevernes grundskolekaraktergennemsnit fra 9. klasse er den af de anvendte baggrundsvariable med den største sammenhæng til de gymnasiale eksamenskarakterer. Derefter følger forældrenes uddannelsesniveau samt forældrenes bruttoindkomst. Tilsvarende resultat fremkommer i en række analyser, som UVM og STIL har foretaget i foråret 2013 med henblik på at kortlægge, hvilke variable der bedst kan forudsige frafald på ungdomsuddannelser. Fokus har særligt været på to forskellige modeller, der inddrager afgangskarakterer fra grundskolen og en række socioøkonomiske forhold 4 som forklarende variable. Endelig er der en tredje model, der kombinerer afgangskarakterer, forældrenes uddannelsesbaggrund og etnicitet. Modellernes indbyrdes forklaringsevne udviser små variationer på de forskellige uddannelsesområder, men for alle uddannelser under ét har modellen med de socioøkonomiske variable og karaktermodellen omtrent samme forklaringsevne. I den kombinerede er det kun muligt at forklare marginalt mere af den samlede variation. Med andre ord øges forklaringsgraden ikke væsentligt ved at inddrage sociale karakteristika som forældres uddannelsesbaggrund, etnicitet mv. i forhold til en model, der baserer sig på karakterer. Det skyldes, at grundskolekaraktererne i vid udstrækning opsamler effekten af andre sociale karakteristika. Øvrige sociale karakteristika og uddannelsesadfærd Der findes en række undersøgelser, der fokuserer på forskellige andre sociale karakteristikas betydning for elevers frafald. 4 De socioøkonomiske baggrundsvariable udgøres af forældres højst fuldførte uddannelse, forældres indkomst og forældres arbejdsmarkedstilknytning.

9 Side 9 af 10 Epinion har i marts 2011 gennemført en analyse for LO, der viser en stærk sammenhæng mellem andel elever i risikogruppen og frafald på almene gymnasier og erhvervsuddannelsernes hovedforløb. På de øvrige områder er sammenhængen ligeledes tydelig, men mindre stærk. En elev anses som en del af risikogruppen, hvis to eller flere af følgende variable er opfyldt: Barn af enlige forældre, herkomst anden end dansk, uddannelsesniveau for familien er grundskole eller uoplyst, arbejdsmarkedstilknytning for familien er ledig eller uden for arbejdsstyrken, samt indkomstniveau for familien ligger lavere end p10 for bopælskommunen. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2012 viser en stærk sammenhæng mellem forældres uddannelsesbaggrund og unges uddannelsessituation som 25-årige. Analysen viser, at næsten 40 pct. af de unge, som kommer fra familier, hvor forældrene er ufaglærte, er uden uddannelse og ikke i gang med en uddannelse som 25-årige. Blandt unge fra familier, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse, er det 6,5 pct., der er uden uddannelse, eller ikke er i gang med en uddannelse. Endvidere viser analysen, at der op igennem 1990 erne er en faldende andel af unge fra ufaglærte hjem, som er uden uddannelse som 25-årige, men at andelen i 2012 er på samme niveau som tidligere. Ligeledes viser en analyse udarbejdet af Cevea i 2013, at der er en klar sammenhæng mellem frafaldsprocenten på en uddannelsesinstitution og den gennemsnitlige længde af forældrenes højest fuldførte uddannelse. Nye tal fra Danmarks Statistik fra 2013 viser, at 82 pct. af de børn, hvis forældre var i beskæftigelse, har fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årige. 62 pct. af dem, hvor kun den ene af forældrene er i beskæftigelse, har fuldført en ungdomsuddannelse, og 44 pct. af de unge, hvor ingen af forældrene er i beskæftigelse, har fuldført en uddannelse. Den føromtalte rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag peger på, at socioøkonomiske variable (bl.a. forældrenes uddannelse og indkomst) har en stærk forklaringskraft ift. elevers frafald på almene gymnasier og erhvervsuddannelser. Som nævnt ovenfor indfanger elevernes grundskolekarakterer fra folkeskolen imidlertid i meget vidt omfang effekten af andre sociale karakteristika. Da en model for socialt tilskud baseret på grundskolekarakterer samtidig er administrativ enkel, idet karaktererne foreligger umiddelbart og derfor ikke kræver yderligere dataindsamling og/eller -validering, vurderer UVM samlet set, at karakterer er den mest hensigtsmæssige parameter at basere en model for socialt tilskud på.

10 Side 10 af 10 Litteraturliste Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en udd. (2013) Uddannelse går i arv fra forældre til børn (2012) Cevea: Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne Problemer og mulige løsninger (2013) Danmarks Statistik: Unge med forældre i arbejde får uddannelse (2013) Epinion: Øje på uddannelse (2011) Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag: Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne. (2014) STIL: Socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2012 (2013) Socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 (2014)

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Teknisk gennemgang FFL18

Teknisk gennemgang FFL18 Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides: Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 78 Folketinget Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. december 2014.

Betænkning. Til lovforslag nr. L 78 Folketinget Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. december 2014. Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Ver.2 Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2016 den 24. august 2015. På grund af valget kort før sommerferien var forslaget et teknisk finanslovsforslag,

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Baggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet. I. Indledning. Højskolerne

Baggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet. I. Indledning. Højskolerne Baggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet I. Indledning Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om revision af tilskud skal iflg. kommissoriet udarbejde

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX

Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 120 Offentligt Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar 2012 Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX Jesper Dahlmann

Læs mere

Institutionernes resultater

Institutionernes resultater Britt Østergaard Larsen, Beatrice Schindler Rangvid og Torben Pilegaard Jensen Institutionernes resultater En registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og betydningen af institutionstype,

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse

Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse Taxameteranalyse Den 14. januar 2009 5HVXPH Analysen konkluderer, at HHX som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser har fået en reel forbedring af deres økonomi fra 2003 til 2009. Erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium Kurt Møller Pedersen Rektor Ikast-Brande Gymnasium 1.Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HF-kurser) af aktuelle politiske initiativer? 2.I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere