Bilag 1: Beslutningsoplæg rammer for og tilrettelæggelse af den nye skoledag.

Transkript

1 Bilag 1: Beslutningsoplæg rammer for og tilrettelæggelse af den nye skoledag. 1 Forord Nærværende dokument (Bilag 1) udgør det politiske beslutningsoplæg og omhandler rammerne om tilrettelæggelsen af elevernes nye skoledag i forbindelse med udmøntningen af folkeskolereformen (FSR) på Glostrup Skole. Desuden beskrives de områder, hvor skolebestyrelsen skal udarbejde principper. Bilag 2 beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Dokumentet synliggør også de overvejelser og den proces, der har ført Glostrup Skole frem til der, hvor den er nu i forhold til udmøntningen af folkeskolereformen. Endvidere beskrives de områder, hvor MED skal udforme retningslinjer. Bilag 2 medsendes til orientering. 1.1 Den politiske beslutningsramme Folkeskolereformen er et politisk forlig, der er vedtaget af Folketinget. Den politiske beslutnings præmis er at træffe kollektivt bindende beslutninger på vegne af alle folkeskoler i Danmark. FSR sætter således rammerne for den folkeskole, der er gældende fra 1. august 2014, og pålægger samtidig kommunerne ansvaret for at implementere FSR. Man kan sige, at den politisk besluttede reform handler om at sætte betingelser for de forandringer, som skolen skal implementere. Folkeskolereformen er en reform, der lægger op til betydelige ændringer for, hvordan folkeskolen skal løse sin opgave. Formålet med reformen af folkeskolen er, at eleverne skal lære mere, end de gør i dag, og både elever og medarbejdere skal trives. En intention bag reformen er også at flytte fokus væk fra processer og tidslogikker mod elevernes læring. Sagt på en forenklet måde: Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. FSRs mål er: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. FSR leverer konkrete løsninger til, hvordan folkeskolen skal nå disse mål. Specielt tre områder fremhæves: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Flere klare mål og regelforenkling. FSR har defineret en ny skole, men organiseringen og den konkrete udmøntning af reformen er en kommunal opgave. Glostrup Skole skal derfor nå de mål, som er sat i reformen med afsæt i de politisk besluttede rammer. 1

2 1.2 Det kommunale niveau Glostrup Kommunes skolepolitik er formuleret i Det gode skoleliv, der sammen med kommunes børnepolitik sætter rammerne for arbejdet på Glostrup Skole. Det gode skoleliv har fokus på: Et fagligt løft for børn og unge, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse En skole, hvor flere børn og unge inkluderes i almenundervisningen En skole, hvor trivsel for børn og unge er en grundlæggende forudsætning for læring og udvikling af færdigheder og kundskaber En skole med sammenhængskraft mellem skole og fritidstilbud En skole, hvor innovation og nytænkning indgår i skoleudviklingen En skole, hvor der er høje faglige forventninger til de ansatte En skole, hvor undervisningsmiljøet er præget af tryghed og en god omgangstone En skole, der bygger på tanken om et sundt og godt liv for alle børn En skole, der sikrer, at børn og unge får udsyn til og erfaring med en globaliseret verden Der arbejdes med følgende temaer: 1. Undervisning, læring og fællesskab er i centrum 2. Et sundt fundament 3. Et spændende læringsmiljø 4. En motiverende udskoling 5. Aktive forældre gør en forskel 6. Den inkluderende skole 7. Gode overgange skaber tryghed i børnenes liv 8. En skole med fokus på digitale medier i undervisningen 9. En skole med et internationalt udsyn 10. Vi skal vide, at vi gør det rigtige 1.3 Skoleniveau Glostrup Skole er ambitiøs, og derfor vil skolen mere end at øge elevernes faglige udbytte af skolen. Glostrup Skole vil gøre eleverne til engagerende medborgere i samfundet, med mod og udsyn til at være en del af den globaliserede verden. Skolebestyrelsen har derfor vedtaget Glostrup skoles vision: Glostrup Skole udfordrer alle elever fagligt. Alle elever og medarbejdere på Glostrup Skole oplever deres skole som meningsfuld. På Glostrup Skole indgår alle elever i betydningsfulde fællesskaber. I Glostrup Skole bruger vi aktivt det omgivende samfund i undervisningen, og forældre, foreninger og virksomheder kommer på skolen. Udmøntningen af FSR på Glostrup Skole er funderet i, at det er skolens opgave, at alle elever trives, og at de får udfordringer, så de bliver kompetente og fagligt dygtige hele mennesker. Glostrup Skole anerkender, at elever har forskellige behov, forskellig bagage med hjemmefra og forskellige måder at tilegne sig læring på. Derfor tilpasses undervisningen i videste muligt omfang til eleverne. Glostrup Skole lægger vægt på, at enhver elev oplever, at han eller hun dur til noget, at det som eleven 2

3 bidrager med, er værdifuldt for andre, og at den enkelte ikke alene oplever et fællesskab, men er en del af et fællesskab. Udmøntningen af FSR skal underbygge, at alle elever kan få den støtte, de har brug for, at de forbliver motiverede gennem hele deres skoleforløb, og at ingen elever forlader skolen uden tilstrækkelige kundskaber til at fortsætte en ungdomsuddannelse. Det er netop ambitionen i Det gode skoleliv, at der skabes et fagligt løft for børn og unge, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er lederne, der skal stå i spidsen for forandringerne. Fra tidligere skolereformer ved vi, at bæredygtige forandringer skabes, når der er en samlet kommunal indsats, hvorfor kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, Center for Dagtilbud og Skole, Glostrups Skoles ledere og medarbejdere har været inddraget i processen med udmøntningen af FSR fra august Såvel Børne- og Skoleudvalget som skolebestyrelsen har fulgt arbejdet med udmøntningen af FSR løbende på deres møder i efteråret 2013 og frem mod beslutningen i starten af Ledelsesspor Arbejdet med FSR har været forankret i den strategiske ledelse og i udviklingsenheden, hvilket fortsat vil være gældende i implementeringsfasen. Derudover er rammerne for udmøntningen af FSR blevet til i et tæt samarbejde mellem den strategiske ledelse, afdelingslederne, SFO-lederne og klublederne. 1.5 Medarbejderspor Medarbejderinddragelsesprocessen begyndte med en Tænketank d oktober 2013, der generede rammen for den efterfølgende proces, der har været forankret i MED. Der har været generel information om FSR, og et forløb hvor den konkrete udmøntning er blevet drøftet og kvalificeret. Denne proces har underudvalgene af MED på skolerne haft ansvar for. Endvidere er der formidlet om nyeste status på reformprocessen i skolens medarbejderblad, Indefra, hver 14. dag. 1.6 Elevspor Der blev afholdt en Elevtænketank for Glostrup Skoles elevrådsrepræsentanter fra klasse d. 5. december På tænketanken bearbejdede eleverne udvalgte temaer af betydning for implementeringen af FSR. Temaerne var: Lektier Venskab Dansk/matematik hele dagen SFO/klub Fokusvoksen Bevægelse Læringsmiljøer Pauser Et sammenskriv af ideer og input fra tænketanken blev udsendt til de lokale underudvalg af MED, med sigte for, at det skulle indgå i det videre arbejde med reformen på de forskellige skoler. Endvidere var input og ideer fra tænketanken tilgængelige for forældre og politikere på borgermødet d. 14. januar. 3

4 1.7 Forældre, borgere og andre interessenter Der har været afholdt et borgermøde d. 14. januar 2014, hvor forældre, borgere og andre interesserede blev præsenteret for indholdet af FSR og kom med input til implementeringen. Her deltog både repræsentanter fra skolebestyrelsen og Børne og Skoleudvalget. Temaerne, som forældrene arbejdede med, var: Indhold på skoledagen SFO og Klub Forældresamarbejde Temaet omkring forældresamarbejdet havde også til sigte at give input til den senere udarbejdelse af principper for forældresamarbejde (jf. forældresamarbejde punkt 2.4). Desuden formidles status på reformprocessen i et månedligt forældrenyhedsbrev en gang om måneden. 2 En ny og anderledes skoledag De fleste af os forbinder faglighed i skolen med den viden, eleven har opbygget gennem sin skolegang og efterfølgende kan huske og reproducere. Men i virkeligheden er dette kun en meget lille del af forståelsen af faglighed, og en meget lille del af det. eleverne har brug for, når de forlader folkeskolen. Faglighed handler også om, at eleverne mestrer at træffe de rigtige valg i forhold til sig selv og deres omgivelser, når de forlader skolen. Det er ikke nok at have en stor viden, hvis ikke man kan udfolde sig og handle fornuftigt og forsvarligt ud fra denne viden. Eleverne skal være i stand til at forene den faglige viden med personlig stillingtagen. Børne- og Skoleudvalget udtrykker i Det gode Skoleliv ønske om et skoleliv, der er nøje afstemt med det samfund, som børn og unge skal være en del af. En god skole er afgørende for, at børn og unge får de bedste forudsætninger for at klare sig godt i livet. Den gode skoledag er tilrettelagt ud fra viden om, at eleverne ikke lærer på samme måde, hvorfor fokus er skiftet fra at være centreret omkring lærerens og pædagogens aktivitet til at være centreret omkring elevernes aktiviteter. Det er derfor, vi taler om at gå fra undervisning til læring. Eleven skal være aktivt handlende i forhold til tilegnelsen af det faglige stof. Kompleksiteten i verden øges, og naturligvis kan man ikke kan lære alt udenad. Glostrup Skole lærer derfor eleverne at navigere i viden og træffe valg, således at de er langt bedre rustet til den verden, de møder. Glostrup Skole baserer sig således på et bredt faglighedsbegreb, og skoledagen tilrettelægges således, at der er mange forskellige læringsaktiviteter, der former og udfolder eleverne til livsduelige mennesker. Den nye skoledag på Glostrup Skole er kendetegnet ved, at alle elever 1 : hver dag får omsorg og udfordringer, så de kan blive så dygtige, som de kan får hjælp og understøttelse af ansvarlige voksne får mulighed for at være fysiske aktive møder varierede undervisnings- og læringsformer understøttet af IT får mulighed for at udvikle social samhørighed i hverdagen får mulighed for at øve og fordybe sig, opleve, handle og forstå 1 Den gode skoledag på Glostrup Skole er udformet på baggrund af Tænketanken i oktober

5 får gode arbejdsvaner, hvor det at modtage og give feedback på læring er en naturlig del af skoledagen er en del af et betydningsfuldt fællesskab udvikler sig til engagerende medborgere i samfundet, med mod og udsyn til at være en del af den globaliserede verden Den nye skoledag på Glostrup Skole tilrettelægges således, at den 2 : tydeliggør, at skoledagen motiverer alle elever gennem teoretisk og praktisk læring, at undervisning og læring foregår i forskellige faglige fællesskaber, hvor digitalisering understøtter den nye skoledag synliggør, hvordan vi samarbejder med dagtilbud, ungdomsuddannelser, virksomheder i Glostrup Kommune samt fritids- og kulturlivet tager højde for, at fagprofessionelle skal forberede, gennemføre og evaluere undervisning og læring sammen gør op med det traditionelle skema, at fag kun tager udgangspunkt i teori, og at lærere udelukkende løser deres opgaver alene rummer, at alle elever bevæger sig 45 min. hver dag har en tydelig og genkendelig struktur for eleverne 2.1 Læringsblokke Skoledagen er tilrettelagt i et antal læringsblokke, som varierer i længde alt efter, hvad indholdet for læringsblokken er. Start- og sluttidspunkt for elevernes skoledag vil være ens for eleverne i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling på alle undervisningssteder. Læringsblokkenes længde vil som udgangspunkt være ens inden for det enkelte undervisningssted. Læringsblokken indeholder som hovedregel det fagfaglige, den understøttende undervisning og bevægelse. Læringsblokken bygger på det udvidede faglighedsbegreb, som er beskrevet i afsnit 2 - En ny og anderledes skoledag. Læringsblokkene skal tilgodese, at eleverne ikke lærer på samme måde, hvorfor indholdet i læringsblokken skal være centreret omkring elevernes aktiviteter. Eleven skal være aktivt handlende i tilegnelsen af det faglige stof. Læringsblokke placeres så vidt muligt, så der lægges op til faglig fordybelse i de enkelte fagområder. Formålet er fordybelse og fler-fagligheds fleksibilitet. Eksempelvis kan sprogblokke placeres samlet, de naturvidenskabelige placeres i forlængelse af hinanden mv. De praktisk musiske fag placeres, så de i perioder kan komplimentere de fag-faglige fag. Eks kristendom/billedkunst i de små klasser med samme formål, fordybelse og fagligheds-fleksibilitet. Pausetiden lægges ind i den enkelte læringsblok, for at skabe fleksibilitet for lærere og pædagoger. Hver voksen vurderer selv, hvornår eleverne har brug for en elevpause. En læringsblok er kendetegnet ved: Den tilrettelægges af det pædagogiske team Struktur og forudsigelighed for eleven 2 Den gode skoledag på Glostrup Skole er udformet på baggrund af Tænketanken i oktober

6 Variation, fordybelse og eksperimenterende undervisning Sammenhængende læringsforløb Der er forskellige typer af læringsblokke - Emnepræget (fx Himmelrum) eller fag-faglige (fx tysk). Nedenfor ses eksempel på, hvordan en uge kan se ud for eleverne. Det skal dog præciseres, at strukturen for læringsblokkene kan se anderledes ud. Fagene er i skemaet nedenfor medtaget for at synliggøre, at der er nødt til at være en grundstruktur, men skal læses sådan, at fagene bliver dækket ind i de pågældende læringsblokke. Eksempel på læringsblokke fra 1. klasse: tid man tirs ons tors Fre 7.50 Klassen bemandes lb/da lb/da lb/mat lb/da lb/mat lb/da lb/da lb/mat lb/da lb/mat lb/mus lb/da uu lb/da lb/mat lb/mus lb/da uu lb/bk lb/nt frokost frokost frokost frokost frokost uu uu uu uu Uu lb/eng lb/kri lb/da lb/id Uu/ff Fag.f. Lek. lb/kri lb/da lb/id Fag.f. Lek Uddybende kommentar til skemaet: lb = læringsblok Læringsblok fra indlagt 5 min. pausetid pr. 45 minutters undervisning Frokosttid elever Dagen tilrettelægges så lærere og pædagoger kan afvikle pause UU bån/bevægelse Læringsblok Indlagt 5 min. pause pr. 45 min. undervisning 6

7 2.2 Fokusperson Hver elev har en fokusperson, der følger op på elevens faglige og sociale mål, elevens trivsel og er kontaktperson til hjemmet. Fokuspersonen har i samarbejde med den enkelte elev og elevens forældre ansvar for det individuelle arbejde med elevens faglige, sociale og personlige udvikling. Det afgørende ved fokuspersonordningen er, at den enkelte elev følges mere tæt gennem målsætninger, som er formuleret i samarbejde med eleven, og løbende faglig feedback på baggrund af målene. Eleven skal opleve at blive mødt, hvor eleven er, fagligt og personligt, og blive taget alvorligt. Fokuspersonerne har som team et fælles ansvar for at understøtte og styrke elevernes udvikling samt relation til hinanden. Ideen om fokusperson bygger på målsætningen fra fokuslærerordningen i den nye udskoling og Det gode skoleliv, hvor feedback og trivsel for børn og unge er en grundlæggende forudsætning for læring og udvikling af færdigheder og kundskaber. Rollen som fokusperson kan i indskolingen og på mellemtrinnet både varetages af lærere og pædagoger. I udskolingen vil fokuspersonen fortsat være en lærer. Der vil til klassen være tilknyttet et varieret antal fokuspersoner afhængigt af klassens sammensætning. Fokuspersonen har et særligt ansvar for et antal elever samt for samarbejdet med deres forældre. Fokuspersonen vil være den gennemgående person i klassen og gerne i flere år. Ved siden af fokuspersonordningen bevares den traditionelle klasselærerfunktion, hvor klasselæreren varetager ansvaret for det samlede sociale fællesskab i klassen samt koordinerende opgaver. 3 Principper formuleret af skolebestyrelsen 3.1 Understøttende undervisning Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for understøttende undervisning inden for de politisk besluttede rammer. I Glostrup Kommune er det politisk besluttet, at understøttende undervisning læses af lærere, pædagoger og medarbejdere med andre fagligheder. Den politiske beslutning er, at lærere og pædagoger hver skal læse 45 %, og medarbejdere med andre fagligheder skal læse de sidste 10 % af den samlede understøttende undervisning. Den understøttende undervisning kommer til at omfatte 4-6 timer om ugen afhængigt af klassetrin. Heraf vil 2-3 timer være øremærket lektiecafé. Understøttende undervisning skal understøtte elevernes læringsmål såvel i fag som i trivselsunderstøttende aktiviteter. I den understøttende undervisning foregår aktiviteter, der understøtter elevernes læringsmål. Understøttende undervisning er som udgangspunkt knyttet til læringsblokkene, men der kan også være blokke alene med understøttende undervisning, f.eks. med de timeløse fag (færdselslære, uddannelsesvejledning etc.). Eksempler på understøttende undervisning: Understøttende undervisning kan indeholde fokussamtaler, bevægelse og lektiehjælp. Andre muligheder er tekstlæsning, som lægger op til den efterfølgende faglige undervisning, morgensang, læsetræning eller matematiktræning 7

8 Understøttende undervisning med andre faggrupper kunne varetages af sundhedsplejerske, ungdomsvejleder, SSP-medarbejder, tale-hørelærer og lignende. Understøttende undervisning kan placeres på hele dage, hvor eleverne kan komme i praktik eller lignende alternative undervisningsformer Lektiehjælp Lektiehjælp/faglig fordybelse er en del af den understøttende undervisning. Det er muligt at tilpasse lektiehjælp, så de elever, der har brug for specifik træning, får hjælp til dette. For de elever, der ønsker ekstra faglig fordybelse, laves særlige tiltag; f.eks. forfattertimen, geometrihjørnet mv. Lektiehjælp kan organiseres horisontalt og vertikalt med henblik på, at alle børn skal udfordres fagligt Lektiecafé Lektiecafé er den konkrete udmøntning af målsætningen om lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiecafé er frivillig frem til næste folketingsvalg og placeres i ydertimerne. Lektiecafeen er på: klasse: To timer/uge klasse: Tre timer/uge klasse: To timer/uge Eksempelvis laves to/tre tilbud i lektietiden. For de elever, der ligger fint fagligt, men ikke er med i de daglige lektier, er der traditionel lektiehjælp. Denne er evt. placeret fysisk på SFO eller i klub. Såfremt eleven ikke deltager i lektiecafe, kan eleven gå i SFO/Klub, hvis eleven er tilmeldt dette, eller gå hjem. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde et kvalitativt SFO/klub tilbud til de elever, der fravælger tilbuddet om lektiecafé. Det er både lærere og pædagoger, der kan varetage ansvaret for lektiecafeen. 3.2 Forældresamarbejde Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejdet mellem skole og hjem, og herunder også fastsætte principper om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. På baggrund af principperne udarbejder skolens ledelse en strategi for skole-hjem samarbejdet, der skal sigte mod at give forældrene en aktiv rolle i forhold til styrkelse af barnets skolegang, og som beskriver, hvordan der opnås en differentieret indsats i forhold til skolens forskellige forældregrupper. I Det gode skoleliv lægges der vægt på, at en aktiv inddragelse af forældrene i børnenes skolegang er af stor betydning for børnenes udvikling og læring. Forældrene spiller derfor en stor rolle i fremtidens skole. Der blev genereret input til udarbejdelse af principperne til borgermødet d. 14. januar 2014, hvor forældresamarbejde blev drøftet. Principperne skal f.eks. omfatte: 8

9 Hvad der forventes af forældrene, for at det faglige arbejde på skolen kan finde sted. Fx beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler og faglige/sociale aktiviteter på skolen. Hvordan det forventes, at forældrene kan medvirke til et godt undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser, og til at eleverne får forståelse for skolens værdiregelsæt m.m. Beskriver skolens forventninger til, at forældrene sørger for, at deres barn møder undervisningsparat op i skolen fx aktivt motiverer deres barn til læring, omtaler skolen positivt, samtaler med barnet om vigtigheden af at få en uddannelse. Hvordan forældrene kan understøtte deres barns læring i hjemme ved at støtte op om barnets lektielæsning, at inddrage barnet i madlavningen m.m. I forhold til skolens og lærernes ansvar kan principperne beskrive, hvad forældrene kan forvente af skolen. Fx tilgangen til en forskelligartet forældregruppe og indtænkning af barnets familierelationer i skole-hjemarbejdet. Skolens og det undervisende personales generelle information til forældrene omkring barnets og klassen faglige/sociale udvikling og niveauer. 3.3 Holddannelse Skolebestyrelsen skal udarbejde principper for holddannelse på Glostrup Skole. Undervisningsdifferentieringen inden for klassens rammer er det bærende princip for arbejdet med elevens målopfyldelse og evaluering. Eleverne på Glostrup Skole vil derfor i væsentligt omfang blive undervist med udgangspunkt i deres klasse. Dog vil der jævnligt foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev. Der er således ikke tale om permanent niveaudeling, men at det løbende vurderes fagligt og pædagogisk, hvorvidt der er behov for holddannelse. 3.4 Åbenhed og udsyn mod omverden Skolebestyrelsen skal formulere principper for åbenhed og udsyn med afsæt i Glostrup Skoles vision og Det gode skoleliv. En del af visionen på Glostrup Skole lyder, at skolen aktivt bruger det omgivende samfund i undervisningen, og forældre, foreninger og virksomheder kommer på skolen. Glostrup Skole har en målsætning om at gøre eleverne til engagerede medborgere i samfundet og med både mod og udsyn til at være en del af den globaliserede verden. Denne målsætning tager afsæt i Det gode skoleliv, der arbejder for en skole, der sikrer, at børn og unge får udsyn til og erfaring med en globaliseret verden. En del af udskolingen på Glostrup Skole bygger på, at vi indgår partnerskaber med virksomheder og ungdomsuddannelser, der medvirker til at gøre eleverne så dygtige, som de kan, at kvalificere de unges uddannelsesvalg og at være med til at bryde den negative sociale arv. 9

10 På Glostrup Skole skal tematiserede læringsforløb spille en central rolle. Undervisningen tilrettelægges i højere grad med afsæt i samarbejder med virksomheder og øget inddragelse af brobygnings-og praktikforløb. Læringen inddrager viden om uddannelse og erhverv i et pædagogisk arbejdsmønster og kredser om tværfaglige problemstillinger, der tager udgangspunkt i elevernes undren. Det skal motivere eleverne til at arbejde fagligt i dybden, netop fordi de oplever, at det er nødvendigt i forhold til virkeligheden. 4 Andre forhold 4.1 SFO/klub efter reformen SFO/klub skal danne den sidste del af en sammenhængende hverdag for børn på Glostrup skole. Aktiviteterne i SFO/klub, tager udgangspunkt i børnenes læring, dannelse og trivsel og sikrer, sammen med skoledelen, at intentionerne i reformen efterleves. Dog tager aktiviteter i SFO/klub udgangspunkt i barnets frie valg og den læring og dannelse, der er i dette. Det er endnu usikkert, hvor stor indflydelse den øgede skoledag får for børns motivation og tilslutning til SFO/klub, men antagelsen på Glostrup skole er, at der stadig i begge institutionsformer vil være en høj tilslutningsgrad, hvilket betyder, at de aktiviteter, der udbydes stadig er attraktive og af høj kvalitet. For klubtilbuddet kompenseres i nogen grad for den mindskede åbningstid ved at udvide klubtilbuddet til to aftener. Pædagogerne på Glostrup skole er centrale for den sammenhængende dag for primært børn, men også forældre. Derfor har det stor betydning, at pædagogerne deltager i undervisningen i hele skoleforløbet, hvor de bidrager med deres særlige kompetencer og for at kunne sikre denne sammenhæng også i forbindelse med de overgange, børnene oplever flere gange i løbet af deres skoleforløb. Den sammenhængende skoledag for børnene betyder også, at primært klubben har en opgave i at udvikle samarbejdet med det omgivende samfund, eksempelvis idræts- og foreningslivet. I SFO/klub er der særlige muligheder for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor børn og unge oplever at være en del af fællesskabet, og hvor de udvikler sig socialt og personligt og trives, hvilket har betydning for den enkeltes faglige udvikling. SFO/klub har også en særlig opgave og forudsætning for at arbejde med en vigtig målsætning i reformen, nemlig at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Både SFO/klub arbejder med differentierede deltagelsesmuligheder for alle børn og unge, for at give alle en mulighed for at kunne udnytte sit potentiale bedst muligt og sikre, at alle udvikler selvværd, livsduelighed og medborgerskab. 4.2 Konkrete ændringer vedr. fag og lektioner Der indføres med den længere skoledag en række ændringer af timefordelingen: Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. 10

11 Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Idræt bliver et prøvefag. Tidligere fremmedsprog: Der indføres engelsk fra 1. klasse med en forøgelse af timetallet svarende til 1 lektion om ugen. Derudover en lektion til 2. fremmedsprog om ugen i 5. klasse og to lektioner om ugen i 6. klasse. Samtidig bliver det muligt for eleverne at vælge tredje fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse. Nye fag: Madkundskab og håndværk og design. Der indføres håndværk og design, som er en erstatter sløjd og håndarbejde. Der indføres endvidere madkundskab, som erstatter hjemkundskab. It i undervisningen: Der iværksættes en række initiativer for at understøtte anvendelsen af IT i folkeskolen. Ændringerne træder i kraft fra august 2014 med undtagelse af håndværk og design, der senest skal indføres 2016/17. 11