FURESØ KOMMUNE ERHVERVSPOLITISK TASK FORCE

Transkript

1 FURESØ KOMMUNE ERHVERVSPOLITISK TASK FORCE AFRAPPORTERING NOVEMBER 2014

2 Forord På Task Forcens vegne vil jeg gerne takke Furesø Kommunes Byråd, fordi vi som repræsentanter for kommunens erhvervsliv har fået lov til at udarbejde et indspil til en ny erhvervspolitik. Vi har afholdt 7 møder i løbet af september, oktober og november. Møderne har været præget af engagement, iderigdom og samarbejdsvilje. Arbejdsindsatsen mellem møderne har været vigtig for resultatet ligesom ønsket om at udfordre hinanden og de etablerede systemer. Task Forcen afleverer ikke en facitliste, men derimod et inspirationskatalog, som vi håber, byrådet og administrationen kan og vil bruge i det forestående arbejde. Vi vil gerne benytte lejligheden til at rose byrådet for den indsats, der allerede er gjort, og de bemærkelsesværdige resultater det har skabt. Det har stor betydning for erhvervsklimaet, at man politisk løbende arbejder for at gøre det lettere, enklere og billigere at starte og drive virksomhed i kommunen. Samtidig vil vi takke kommunens embedsmænd for konstruktivt med- og modspil, for fleksibilitet, hjælpsomhed og godt humør. Den erhvervspolitiske Task Force er i sig selv et stykke praktisk erhvervsudviklingsarbejde. Vi, der har deltaget, har fået ny viden, personlige kontakter ind i kommunen og udbygget vore netværk. Det er centrale brikker i en erhvervspolitisk indsats. Vi ønsker kommunen held og lykke med det fortsatte arbejde. Vi Ole Kring Tine Hessner Jørgen Godt Olsen Søren Bollerup Hansen Christian Parbøl ser frem til en fortsat udbygning af samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv. På Task Forcens vegne Ole Kring 1

3 Indledning Task forcen er nedsat for at formulere input til en overordnet erhvervspolitik for Furesø Kommune. Det skal blandt andet ske ved at besvare følgende spørgsmål Hvordan kan man tiltrække virksomheder og arbejdspladser? Hvordan udvikles/moderniseres erhvervsområder? Hvordan får man flere vækstorienterede iværksættere? Hvordan får man bedre erhvervsservice? Hvordan kan erhvervs- og beskæftigelsespolitikkerne spille sammen? Hvordan kan erhvervsuddannelsesområdet fremme vækst og beskæftigelse? I sit arbejde med at besvare disse spørgsmål har Task Forcen taget udgangspunkt i følgende model: Modellen beskriver tre niveauer Vision, Indsatsområder og Projekter. Visionen beskriver den ønskede langsigtede situation (+10 år). Indsatsområderne beskriver de udvalgte områder indenfor hvilke, der skal gennemføres initiativer på det mellemlange sigt for at komme i retning af visionen (3-5 år) Projekterne er de konkrete forandringer, der gennemføres skridt for skridt, på det kortere sigt (½-2 år) 2

4 Modellen er en beskrivelse af en samlet strategi en maskine til at sige ja eller nej til initiativer med et initiativ skal trække i retning af visionen, hvis det skal nyde fremme en kommunikationsmodel, der retter sig mod forskellige interessegrupper, fra dem, der interesserer sig for visionsniveauet til dem, der primært har interesse i relevante konkrete nye muligheder Modellen lægger op til en fortløbende proces, hvor man årligt gør samlet status over indsats og resultater samt diskuterer det kommende års indsats i løbet af året laver særlige arrangementer for udvalgte brancher/virksomheder med henblik på at udbygge samarbejdet når der er behov tager Vision og Indsatser op i dialog med relevante dele af erhvervslivet for at skabe en fælles kontekst Task Forcen har ikke set det som sin opgave at gå ind i organisatoriske diskussioner, men anbefaler, at der skabes et dialogforum (midlertidigt eller permanent), som omfatter personer/virksomheder med særligt indblik i de indsatsområder, man vælger at arbejde med. I denne forbindelse ønsker Task Forcen at understrege, at erhverv i det følgende er defineret som meget andet og mere end industri og håndværk. Det er arbejdspladser indenfor viden, service, turisme, oplevelse, handel, sport, offentlige institutioner osv. Det skal fremhæves, fordi disse erhverv beskæftiger stadig flere, og de traditionelle erhverv stadig færre, og fordi samarbejdet på tværs af privat/offentligt er en vigtig erhvervspolitisk motor. 3

5 Vilkår I sit arbejde har Task Forcen søgt at registrere og forstå de særlige vilkår, der gælder for Furesø Kommune. Det har vi gjort på forskellige måder gennem et her og nu billede struktureret i en SWOT, gennem analyser af erhvervsstrukturen og uddannelsesniveauet i kommunen og gennem et mere dynamisk billede, hvor vi ser Furesø Kommune som en brik i Hovedstadens samlede udvikling og dermed i konkurrencen mellem metropolerne. SWOT-analyse Styrker Stærk placering i infrastrukturen nationalt og internationalt Lokale overnatningsmuligheder og gode restauranter Stærk erhvervskonsulent Driver af proces/forandring Kort afstand i tid til andre virksomheder, institutioner og funktioner i Hovedstaden Tilgængelighed til kvalificeret arbejdskraft, boligog befolkningsudvikling samt naturområder Kommunens image i DI undersøgelse Gode tilbud og et højt niveau inden for sport, idræt, oplevelse og tilhørende faciliteter Center- og handelsområderne og potentialet heri Samarbejde med offentlige virksomheder Den allerede gennemførte erhvervsfremmeindsats Muligheder Fundament for at skabe stærke segmenterede/ målrettede erhvervsnetværk Basis for at fokusere med tydelige tilvalg og fravalg som baggrund for indsatsen Målrettet at dyrke underskoven, de små og de mellemstore virksomheder med en høj værditilvækst i deres produkt Furesø skaber mulighed for 2 nye erhvervsområder (Flyveplads/Farum Nord) med en klar profil, der understøtter visionen Udnytte at København og områderne nord for vokser/er det væsentligste værdiskabende område i Danmark Trængselsproblemer i København gør kommuner nord for København attraktive Svagheder Manglende netværk mellem kommune og erhverv i form af målrettede netværk Stationsnærhedsprincippet, da det begrænser udviklingsmulighederne Få grydeklare erhvervsudviklingsarealer Fraværet af store (>250 ansatte) virksomheder Fravær af statslige arbejdspladser Misforhold mellem virksomhedernes arbejdskraftsammensætning og borgernes uddannelse Manglende fokusering på fremtidens erhverv/ brancher Kommunen (særligt dele af erhvervsområderne) virker rodet og grim Farum-imaget (rodede erhvervsområder og Brixtofte-historien) Manglende kendskab til nationale, regionale og kommunale programmer/ydelser/kompetencer, kommunens formidling og jobcentret Trusler Udbygningen af den overordnede infrastruktur, som går forbi Furesø Generel oprustning af erhvervsindsatsen i hovedstadsområdet udvikler nabokommuner mere end Furesø. Manglende stabilt politisk ejerskab til erhvervsindsatsen på lang sigt Manglende plads til flere virksomheder Fortsat lavkonjunktur Andre kommuner etablerer de fysiske / netværksmæssige rammer, der tiltrækker vækstlaget af mikro og små virksomheder 4

6 SWOT-analysen blev suppleres med en analyse af erhvervsstrukturen i kommunen, som viser, at der som udgangspunkt er et grundlag for at tale om clusters i kommunen. Som nedenstående model viser, er der 5 brancher/klynger med ca. 100 virksomheder eller mere, som bør have fælles behov / interesser. Task Forcen foreslår, at disse virksomheder skal ses som kernen i clusters, der skal være en væsentlig del af den fremtidige erhvervspolitik. Clusters eller klynger er betegnelsen for områder, hvor der er tilstrækkelig kritisk masse inden for virksomheder af en bestemt type til, at området har genereret viden, kompetence, kultur og tiltrækningskraft til fortsat udvikling. Det skyldes i høj grad, at området udvikler og tiltrækker særligt kompetente medarbejdere, dels fordi de møder faglige udfordringer, dels fordi det er relativt enkelt at skifte job uden at flytte. SWOT-analysen og analysen af erhvervsstrukturen kan yderligere suppleres med konstateringen af, at Hovedstadens vækst hele tiden øger presset på centrum, og derved medfører øgede grundpriser og reduceret fremkommelighed. Det betyder, at arealkrævende virksomheder,, der ikke kan eller vil betale den stadig højere husleje presses længere og længere væk fra centrum og erstattes af mere viden- og servicebaserede virksomheder, som er direkte afhængige af den centrale beliggenhed samt de virksomheder og institutioner, der ligger der. Denne udvikling påvirker også udviklingen i forstadskommunerne. Furesø Kommune er kendetegnet af en befolkning med relativt højt uddannelses- og indtægtsniveau, mens arbejdspladssammensætningen mere afspejler de traditionelle produktionserhverv. Forenklet sagt er der en tilbøjelighed til, at befolkningen i Furesø Kommune henter deres jobs centralt, mens almindelige produktionsvirksomheder i højere grad henter deres arbejdskraft fra oplandet længere væk fra hovedstaden. 5

7 Task Forcen ser denne dynamik som det væsentligste potentiale for den erhvervspolitiske indsats i Furesø Kommune. Det er derfor en udfordring, at erhvervsområderne har udseende og anvendelsesmuligheder, der ikke eller kun i begrænset omfang virker attraktive for moderne vidensvirksomheder. Forenklet sagt er man i dag potentielt bag efter udviklingen, hvorfor Task Forcen anbefaler, at lægge sig i front. Udviklingen i Furesø er en del af hovedstadens udvikling. Ambitionen er derfor at få en passende stor andel af den udvikling, der finder sted i regionen. 6

8 Vision På denne baggrund har Task Forcen formuleret et oplæg til vision for den kommende erhvervspolitiske indsats. Det er tilstræbt, at give visionen en præcision og kant, som tydeliggør både tilvalg og fravalg. Uden fravalg har visionen ingen værdi eller retning. Task Forcen er bevidst om, at det kan medføre uenighed. Vi er også bevidste om, at vi ikke nævner store virksomheder. Det skyldes ønsket om en målrettet indsatsat, og at de store virksomheder (>250) selv er dygtige til at analysere, hvor de får optimale rammebetingelser, og derfor er vanskelige at påvirke. Men de er yderst velkomne. Visionen: Furesø vil være en stadig mere attraktiv bosætningskommune, hvilket skal understøttes af en aktiv målrettet erhvervspolitik, som sikrer vækst og arbejdspladser i kommunen. Erhvervspolitikken skal udnytte Hovedstadens befolknings- og erhvervsmæssige vækst. Erhvervspolitikken skal skabe attraktive rammer for bestående og nye Micro (<10) / Små (<50) / Mellemstore (<250) virksomheder, der bruger højt uddannet arbejdskraft har et højt vidensindhold i produkt og produktion udnytter den optimale trafikale beliggenhed ift. Nordsjælland og Hovedstaden samt de overordnede nationale og internationale forbindelser føler sig tiltrukket af en beliggenhed tæt på naturen 7

9 Indsatsområder Task forcen foreslår ud fra sine analyser og ud fra ønsket om at muliggøre en direkte og målrettet indsats at vælge 3 indsatsområder Erhvervsområderne, Virksomhederne og Netværk. Erhvervsområderne Ved Erhvervsområderne forstår vi de fysiske områder, som kendetegnes af en koncentration af erhvervsvirksomheder uanset branche. Indsatsområdet Erhvervsområderne tager således afsæt i tilstanden, de gældende planbestemmelser og synspunkter på behov for forandring. Farum Erhvervspark, Kirke Værløsevej, Lejervej, Walgerholm, Værløse Bymidte, Farum Bytorv, Flyvestation Værløse og Farum Nord (såfremt der etableres et erhvervsområde langs motorvejen) skal alle have en tydelig branding og profil. Eksisterende områder skal gentænkes og forskønnes, så arealanvendelsen løbende tilpasses fremtidens efterspørgsel, kvalitets- og miljømæssigt, ligesom det skal overvejes, hvordan en cluster-dannelse langsigtet bedst kan fremmes i nogle af områderne. Virksomhederne Indsatsområdet Virksomhederne omfatter dels den service, der er rettet mod alle virksomheder, og dels den der retter sig mod udvalgte brancher, hvor der er særligt potentiale til at skabe og udvikle virksomheder. Med virksomheder forstås industri, håndværk, videns erhverv, service, turisme, oplevelse, handel og sport. Fortsat fokus (dvs. fastholdelse af nuværende kurs med løbende forbedringer) på at forbedre forholdene for virksomhederne i kommunen, således at rammebetingelserne for den enkelte virksomhed er bedre end i de omkringliggende kommuner. Særligt med fokus på virksomheder indenfor Life Science, IT, Rådgivning, Detailhandel, Oplevelsesproduktion og Uddannelse, idet disse typer af virksomheder i høj grad er eksponenter for den type virksomheder, som visionen søger at skabe attraktive rammer for, med udgangspunkt i den grundstamme af denne type virksomheder, som allerede ligger i kommunen. Der arbejdes generelt for at tiltrække og udvikle Greentec-virksomheder i kommunen. Da dette begreb ikke er entydigt, vil der blive arbejdet med Greentec på tværs af de ovenstående clusters. 8

10 I forhold til den kommunale erhvervsfremmeindsats bør der således være en tydelig prioriteret indsats i forhold til de udvalgte brancher og virksomhedstyper samt et fokus på at tilrettelægge rammer, der skaber optimale vilkår for tiltrækning af og vækst i iværksættere, micro, små og mellemstore virksomheder, der typisk er det vækstlag, hvor der skabes mange arbejdspladser. Furesø kommune skal være kendt som det naturlige valg, hvis man er iværksætter og ønsker at starte sin virksomhed i kraft af de optimale rammebetingelser, som kommunen kan tilbyde en iværksætter. Der tænkes her på lokaler, netværk med andre opstartsvirksomheder, sparring omkring støtteordninger og administrative procedurer, kontakter til større virksomheder i kommunen inden for samme område, etc. Erhvervsudvikling Netværk Erhvervsudvikling Netværk handler om den fælles dedikerede indsats, som personer fra virksomheder, institutioner og kommune vil yde, og som forudsætter personlige netværk og partnerskaber. At dele vision, viden og risiko er basis for, at særlige udviklingsprojekter kan lykkes. Ambitionen er at skabe de nødvendige møder, som ikke opstår af sig selv. Udgangspunktet her er: Målrettet, opsøgende information og netværksskabelse indenfor de udvalgte områder på tværs af offentligt/privat og administrative skel. Det er Task Forcens vision, at der under de mere generelle mødeaktiviteter for alle erhvervsvirksomheder, såsom nytårskuren og andre arrangementer, kan oprettes relevante fora/klubber (netværk) indenfor Life Science, IT, Rådgivning, Detailhandel, Oplevelsesproduktion og Uddannelse, idet vores analyser som nævnt viser, at der er en tilstrækkelig mængde virksomheder i kommunen til at udgøre kærnen i sådanne netværk. Der skal samtidigt ske en udbredelse af den iværksatte, opsøgende og servicerende indsats overfor hele den beskrevne målgruppe. 9

11 Task Forcen mener med de tre indsatsområder at have dækket den sammenhængende helhed i forhold til de generelle og specifikke rammebetingelser samt de strategiske netværk, som vist i nedenstående model. Modellen skal forstås på den måde, at der grundlæggende er en fysiske dimension i form af generelle erhvervsområder og specifikke miljøer til micro / små virksomheder i disseområder. Hertil kommer en ikke fysisk dimension i form generelle netværk og clusterspecifikke netværk. Hvis visionen er succesfuld, vil der blive skabt hotspots som for eksempel Oplevelsesproduktion i det miljø der kaldes Filmstationen beliggende i erhvervsområdet Flyvestationen. Der vil med andre ord blive skabt et cluster af beslægtede virksomheder, der opnår kritisk masse, således at andre beslægtede virksomheder også kan se en fordel i at være på samme fysiske location. 10

12 Projektideer I det følgende beskriver vi de projektideer, som vi i Task Forcen har fundet bedst egnede til at fremme den beskrevne vision indenfor de udpegede indsatsområder. Projektideerne er ikke prioriterede. Det anser vi for en politisk opgave, da det både handler om politik og ressourcer. Vi giver således bolden op til denne opgave. Erhvervsområder projektideer En klar profil og et entydigt navn til hvert enkelt erhvervsområde, herunder centerområderne kombineret med identitetsskabende skiltning Klare retninger for udviklingen (arealanvendelsen) af de enkelte områder for herigennem at reducere potentielle gener (fysiske som visuelle) fra nabovirksomheder og samtidig maksimere investeringssikkerheden for dem, der tegner fremtiden Forskønnelse af de enkelte områder på baggrund af samarbejde, dialog og konkrete planer Markant branding og markedsføring af de resultater, der løbende opnås gennem relevante medier, herunder på den kommunale hjemmeside Udlæg af nye erhvervsarealer nord for Slangerupvej (Farum nord) langs motorvejen til større virksomheder, der er støjende, transport- og pladskrævende (evt. udflytning fra bestående områder for derigennem at frigøre plads til nye anvendelser) Frigørelse af arealer i Farum erhvervspark til de udpegede fremtidsorienterede formål Fortsat udvikling af Flyvestationen med film, følgeerhverv, medie, uddannelser og events. Åbenhed over for regionalt samarbejde om fyrtårnsprojekt i tilknytning til Flyvestationen, eventuelt i samarbejde med Væksthuset Udvikling af centerområderne mere byliv, mere aktivitet, flere oplevelser, der gør shoppingoplevelsen bedre Udbygningen af område ved Furesø Marina, således at der skabes oplevelse, liv og kvalitet på havnefronten Destination Furesø, en samlet turismeindsats for at øge attraktivitet, tilgængelighed, samarbejde og synliggørelse for at øge omsætningen og skabe flere jobs både i turismeerhvervet og dets følgeerhverv. Indsatsen kan eventuelt ske i samarbejde med kommuner rundt om Furesøen som grundlag for at udvikle kvalitet, oplevelser og synlighed, evt. i samarbejde med Vækstforum 11

13 Virksomheder projektideer Opbygning og facilitering af miljøer til iværksættere og mindre virksomheder i form af dedikerede iværksætterhuse (gerne med specifik cluster-profil). Gennemgang af om der er bygninger, som kunne danne grundlag for iværksætterhuse drevet at private ligesom Huset Responssum Understøtte clusterdannelse i overensstemmelse med vision og indsatsområder ved at skabe fysiske rammer for et vækstlag af virksomheder inden for det enkelte cluster. Et eksempel: Landsbyen (det gamle rådhus i Farum) stedet hvor nye, mindre virksomheder starter. Landsbyen er et sted, hvor man deler viden, skaber netværk, har adgang til services og er i en symbiose med Bytorvet og nærliggende kommunale tilbud. Der tænkes her på cafe, restaurant, vask, dagligvareindkøb, børnepasning, skole mv. aktiviteter, der skal være med til at skabe liv og forankring i Landsbyen Supportkontor, hvor man hjælper med at finde vej gennem den offentlige jungle (ret, pligt og muligheder) Inspirationsforum, hvor kommune og netværk deler viden og ideer Indtænkning af de nuværende foreninger som Furesø Industriforening, FuresøErhvervsforening med flere i en ny overordnet netværksstruktur Ad hoc tænketanke med løbende udskiftning i forhold til emner, der bringer kommunen på second to none i relation til den foreslåede målrettede erhvervsfremmeindsats indenfor de valgte clusters Nytårshilsen fra borgmesteren til såvel virksomheder i kommunen som interesserede virksomheder udenfor. Tak fordi du er her/er nysgerrig er der noget vi kan hjælpe med, så svar på denne mail og vi kontakter dig i løbet af den kommende uge for at lave en aftale Velkomsttilbud til potentielle virksomheder kom på besøg, få en præsentation af kommunen og de muligheder vi kan tilbyde eventuelt også en rundtur for dig og udvalgte medarbejdere Netværk og partnerskaber projektideer Etablering af specifikke netværk indenfor de udpegede områder (clusters), skræddersyet kommunikation, arrangementer med konkret og relevant indhold, events som fælles oplevelse og samlingspunkt baseret på klubber Særligt iværksætternetværk på tværs af clusters, med mentorer tilknyttet fra virksomheder i kommunen og med mulighed for at etablere rugekasser i udvalgte virksomheder Øget fokus på internationalisering gennem klub for virksomheder, der arbejder internationalt. Øget fokus på erfaringsudveksling og udvikling af særlige rammebetingelser, herunder uddannelse og vilkår for expats. Der tænkes her 12

14 særligt på at udbyde uddannelser på engelsk i folkeskole og gymnasium ved siden af de dansksprogede linjer/klasser Fokuseret samarbejde om indsats ift. DI og andre målinger, således at den gode historie om Furesø udbredes Proaktiv udfarende kommunal kobling af erhvervsfremmeindsatsen på tværs af virksomheder, jobcenter og uddannelse, således at der skabes en forståelse hos virksomhederne for, hvorledes de kan byde ind på den sociale dimension såsom delelærling, jobafklaringsforløb, EUD og Isbryderordning. Men også en proaktiv formidlings/jobkandidatsøgning som den, der udbydes fra Rudersdal Kommune. Tværgående Projekter Samtænkning af kommunens forskellige indsatser i forhold til kontakten med erhvervslivet for at opnå synergi gennem bedre koordinering Indsatsen på erhvervsområdet kan med fordel i højere grad koordineres med jobcenter og uddannelse Analysere om der er et potentiale i koblingen af udvikling af clusters med udvikling af uddannelse, herunder indtænke mulighederne i folkeskolereformen/gymnasiereformen for et langt tættere samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 13

15 Synliggørelse Da et af hovedmålene med en ny erhvervspolitik er at tiltrække virksomheder, er det en forudsætning, at den leder, der overvejer flytning, kender mulighederne i Furesø Kommune. Task forcen foreslår derfor, at der sikres Storytelling fra nye og eksisterende virksomheder vi er i Furesø, fordi. Udpegning af ambassadører fra Furesøvirksomheder, der bruges som spydspidser i udvalgte initiativer Udpegning af andre ambassadører, kendte f. eks. sportsfolk, som vil være med til at udbrede budskabet om det attraktive Furesø Markedsføring af bestående og nye klynger og det set up, der er omkring disse i form af aktiviteter, netværk, etc. Brug af store sportsbegivenheder i kommunen til at markedsføre visionen overfor erhvervslivet i kommunen til erhvervsledere, der ikke kender denne. 14

16 Værdier I de foregående afsnit har Task Forcen koncentreret sig om hvad der skal gøres for at nå visionen. Det er imidlertid ikke i sig selv dækkende for den samlede indsats næsten lige så vigtigt er det, hvordan det gøres. Task forcen har derfor beskrevet en række værdier, som bør være bærende for arbejdet med den erhvervspolitiske indsats. Indsatsen skal være kendetegnet af Opsøgende og samarbejdende indsats Offensiv, vedholdende, langsigtet indsats, hvor politikken danner grundlag for tydelige tilvalg og fravalg Samarbejde om vækst Opbygning af relevante netværk og partnerskaber Respektfuld dialog Proaktivt arbejde med rammebetingelser Kvalitet i indsats og omgivelser Katalysatorrolle Kunden i centrum/ligeværdighed Synliggørelse og markedsføring af konkrete resultater 15

17 Epilog Efter 7 møder og mange givtige informationer i arbejdet med at besvare de 6 spørgsmål, som Furesø Kommune udfordrede Task Forcen med, melder sig et syvende spørgsmål. Med en let omskrivning af et kendt citat kan vi formulere følgende eftertanke: Spørg ikke, hvad kommunen kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din kommune hvad kan erhvervslivet gøre for kommunen? Som det forhåbentlig fremgår af vores afrapportering, lægger Task Forcen op til et intensiveret samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Det er vores klare opfattelse, at der er meget mere at hente. Det kan imidlertid kun ske gennem et fortsat udbygget og intensiveret kendskab til hinanden. Vi opfordrer derfor til, at der arbejdes strategisk med at udvikle de netværk, der bedst bringer de stærkeste og mest relevante ressourcer i spil som grundlag for at fortsætte den meget positive indsats for erhvervsudviklingen, som kommunen har sat sig i spidsen for. Det er vigtigt, at der politisk og på tværs af den kommunale organisation skabes en fælles forståelse af det vigtige i at arbejde efter et fælles mål. Skal erhvervsudviklingen lykkes med fastholdelse af eksisterende virksomheder, understøttelse af nye iværksættere, samt tiltrækning af nye iværksættere og virksomheder, er det nødvendigt med en klar forståelse af få konkrete mål. Mål der er skabt i samarbejde (og ikke bare kommunikeret ned i organisationen) for derigennem at sikre, at alle medarbejdere trækker i samme retning. Det er gennem de mange små koordinerede skridt, at udvikling skabes. 16