YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
|
|
- Stig Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg ( ) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel indkomst på kr. om året i 2014-niveau. (Det svarer til ca kr. i 2013-niveau). Ydelsesloftet indebærer i princippet, at når ydelserne (fratrukket skat) kommer over kr. (2014-niveau), så skæres den overskydende del væk. Ydelsesloftet lægger således loft over de samlede offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere, når man ser på summen af kontanthjælp, særlig støtte, kontanthjælp til enkeltydelser (bortset fra ydelser på sundhedsområdet), boligsikring, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. I 2014 skønnes der at være personer, som får kontanthjælp i en given måned. Ud fra beregninger på Danmarks Statistiks personregistre vurderes det, at 44 pct. af disse vil blive berørt af ydelsesloftet. Det svarer til, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres indkomst fra det offentlige. Personer der får reduceret deres ydelse som følge af ydelsesloftet er typisk personer i parforhold eller også enlige, som får (inden beskæringen) boligsikring pga. relativt høje boligudgifter. Den gennemsnitlige reduktion udgør månedligt ca kr. (2014-niveau), hvilket svarer til ca kr. efter skat. Den direkte langsigtede provenuvirkning skønnes til ca. 1,1 mia.kr. Den reducerede kompensationsgrad vurderes at øge arbejdsudbuddet med ca personer. Provenuvirkning inklusiv adfærd skønnes at udgøre ca. 1,8 mia. kr. Det skønnes, at ydelsesloftet vil øge gini-koefficienten med 0,1 pct. point. til 25,8 pct. I Notatet er der endvidere regnet på et scenarie, hvor budgetforbedringen anvendes på at øge jobfradraget. Det vil øge rådighedsbeløbet med ca. 820 kr. årligt for en LO-arbejder. Notatet gennemgår konsekvenserne af et månedligt ydelsesloft på et niveau svarende til en ækvivaleret 1 disponibel indkomst på kr. om året i 2014-niveau (8.917 kr. om måneden). I 2013 vil det svarer til ca kr. Ydelsesloftet indebærer i princippet, at når ydelserne (fratrukket skat) plus børnebidrag kommer over kr. (i 2014-niveau), så skæres den overskydende del væk. Ydelsesloftet lægger således loft over de samlede offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere, når man ser på summen af kontanthjælp, særlig støtte, kontanthjælp til enkeltudgifter (bortset fra ydelser på sundhedsområdet), boligsikring, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Baggrunden for analysen er, at der i en række tilfælde er forholdsvis svage incitamenter til at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere. Det er veldokumenteret, at lavere kompensationsgrad øger den strukturelle beskæftigelse. Tabel 1 illustrerer konsekvenserne af ydelsesloftet på kr. årligt (8.917 kr. om måneden) for forskellige familietyper (helårsmodtagere) beregnet af CEPOS på basis af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Alle tal i tabellen er regnet efter skat. Tabel 1. Eksempler på ydelsesloftets konsekvenser, 2014-PL Enlige kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere i parforhold Alle ydelser er opgjort per måned og efter skat 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn Kontanthjælp Børnecheck Ordinært børnetilskud Ekstra børnetilskud Børnebidrag/Særlig børnetilskud Boligsikring Særlig støtte Samlet ydelse, ekskl. hjælp til enkeltudgifter Ydelsesloft Reduktion i ydelser, efter skat Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Anm: For sammenlignelighedens skyld er det antaget, at alle børn er mellem 3 og 6 år. 1 De n æ k viva le r e d e in d ko m st e r d e n ge n n e m sn it lige in d k o m st p r. fa m ilie m ed le m k o r r ige r e t fo r st o r d r ift sfo r d e le (se b o k s 1 sid st i n o t a t e t ). CEPOS Landgreven 3, København K
2 Det fremgår, at en enlig kontanthjælpsmodtager (helårsmodtager) med 1 barn får reduceret det månedlige rådighedsbeløb med ca kr. om måneden eller ca kr. om året. En enlig med 2 børn får reduceret rådighedsbeløbet med knap kr. om måneden (ca kr. om året), mens en enlig med 3 børn får reduceret ydelsen med ca kr. om måneden eller ca kr. om året. Når reduktionen er størst for den enlige med 3 børn skyldes det hovedsageligt, at den enlige med 3 børn får betydeligt mere i særlig støtte til store boligudgifter. For personer i parforhold udgør reduktionen ca kr. om måneden, hvis man har 1 barn ( kr. om året). Hvis et par har 2 børn udgør reduktionen ca kr. eller kr. om året pr. kontanthjælpsmodtager. Dvs. at hvis begge er på kontanthjælp reduceres deres ydelser med samlet kr. om måneden ( kr. om året). Udover de faste månedlige ydelser har kontanthjælpsmodtagere mulighed for at få hjælp til enkeltudgifter så som flytteudgifter og udgifter i forbindelse med samvær med udeboende børn. Såfremt der yderligere modtages hjælp til enkeltudgifter, vil de blive tildelt som lån, i det omfang de samlede ydelser overskrider ydelsesloftet. F.eks. vil den enlige med 1 barn i tabel 1 kun kunne få bevilget hjælp til enkeltudgifter som lån, da han allerede har ramt ydelsesloftet (samlede ydelser før reduktion er kr., hvilket er kr. over ydelsesloftet på kr.). En enlig uden børn, som ikke modtager boligsikring eller særlig støtte, får kr. i kontanthjælp efter skat, og vil derfor kunne få op til 840 kr. (8.917 kr kr.) i hjælp til enkeltudgifter uden at skulle betale dem tilbage, da hun endnu ikke har ramt ydelsesloftet Tilbagebetalingen af lånet begynder med det samme og sættes ikke i bero, førend kontanthjælpsmodtageren finder et job, da det vil mindske det økonomiske incitament til at tage et arbejde. For den enkelte kontanthjælpsmodtager kan ydelsesloftet føre til reduktioner, som afviger fra beregningerne i tabel 1. For det første er kontanthjælpssatsen væsentligt lavere for personer under 30 år. De unge kontanthjælpsmodtagere vil derfor i mindre grad opleve reduktioner som følge af ydelsesloftet. For det andet kan den enkeltes boligudgifter afvige fra de boligudgifter, som ligger til grund for beregningerne i tabel 1. Jo større boligudgifter en kontanthjælpsmodtager har, desto større boligsikring og særlig støtte vil han kunne få, hvilket vil føre til større reduktioner i de samlede ydelser. For kontanthjælpsmodtagere med børn har børnenes alder betydning for, hvor stor børnechecken er. Jo ældre barnet er, desto mindre er børnechecken. Således vil kontanthjælpsmodtagere med børn i alderen 0-2 år alt andet lige opleve større reduktioner i de samlede ydelser. Reduktion i nettokompensationsgraden Nettokompensationsgraden er et ofte benyttet mål for incitamentet til at arbejde. Det angiver, hvor stor en del af den tidligere disponible indkomst fra fuldtidsbeskæftigelse (i dette tilfælde et lavtlønsjob) man har til rådighed, hvis man overgår til offentlig forsørgelse. Ydelsesloftets reduktioner i de samlede ydelser forbedrer kontanthjælpsmodtagernes incitamenter til at tage et lavtlønsjob markant. For enlige med børn falder nettokompensationsgraden med pct. point, mens nettokompensationsgraden for et kontanthjælpspar (målt i forhold til at begge tager et job) falder med pct. point. For enlige med 2 eller 3 børn og for kontanthjælpspar med 3 børn er nettokompensations dog stadig over 80 pct. Økonomi- og Indenrigsministeriet har betegnet en nettokompensationsgrad på over 80 pct. som en svag tilskyndelse til at arbejde. Tabel 2. Ydelsesloftets påvirkning af kompensationsgraden, pct. point Enlige kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere i parforhold 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn Nettokompensationsgrad før ydelsesloft Nettokompensationsgrad efter ydelsesloft Ændring i nettokompensationsgrad
3 Antallet af personer der berøres af ydelsesloftet I 2014 skønnes der at være personer, som modtager kontanthjælp i en given måned. Ud fra beregninger på Danmarks Statistiks personregistre vurderes det, at 44 pct. af disse vil blive berørt af ydelsesloftet. Det svarer til, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres indkomst fra det offentlige. Personer, der får reduceret deres ydelse som følge af ydelsesloftet, er typisk personer i parforhold eller enlige, som får (inden beskæringen) boligsikring pga. relativt høje boligudgifter. Den gennemsnitlige reduktion skønnes at udgøre knap kr. om måneden før skat (2014-niveau), svarende til ca kr. efter skat. Dette gennemsnit dækker dog over betydelige variationer, jf. figur 1. Det fremgår, at ca personer få reduceret deres månedlige rådighedsbeløb (efter skat) med mellem og kr., ca personer får reduceret deres månedlige rådighedsbeløb med kr., mens ca personer får reduceret rådighedsbeløbet med kr. månedligt. Der er ca personer, der får reduceret rådighedsbeløbet med over kr. om måneden. Det kan skyldes høj boligsikring, særlig støtte (også huslejestøtte) eller hjælp enkeltudgifter (så som flytning, samvær med udeboende børn). Figur 1. Antal loftsreduktioner fordelt på reduktionens størrelse Antal personer Kr. Kilde: Egne beregninger på diverse personregistre. Den direkte provenuvirkning skønnes til godt 1,3 mia.kr i Da der i 2014 er ekstraordinært mange personer på kontanthjælp (pga. de forholdsvis svage konjunkturer mv.), og da skattereformen fra 2012 afdæmper væksten i overførselsindkomsterne, skønnes den langsigtede umiddelbare budgetforbedring at blive lavere svarende til ca. 1,1 mia. kr. Reduktionen i kompensationsgraden (som følge af lavere kontanthjælp) antages at øge den strukturelle beskæftigelse svarende til ca personer 2. Det øger den samlede strukturelle budgetforbedring til ca. 1,8 mia. kr. 2 I b e r e gn in ge n a f vir k n in ge n p å d e n st r u k t u r e lle b esk æ ft ige lse e r d e r, i o ve r en sst e m m e lse m e d b e r e gn in gsm e t o d e r n e i ce n t r a la d m in ist r a t io n en, t a ge t u d ga n gsp u n k t i en d e lt a ge lse se la st icit e t p å k n a p. 0,0 7 p ct. 3
4 Øget beskæftigelsesfradrag Provenugevinsten på ca. 1,8 mia.kr. kan bruges til at finansiere en stigning i beskæftigelsesfradraget, hvilket vil forbedre incitamentet til at arbejde yderligere. Konkret foreslås loftet øget permanent med kr. samtidig med, at beregningsprocenten øges permanent med 1,00 pct. point. I f.eks betyder det, at loftet øges fra til kr. og, at procenten øges fra 7,65 pct. til 8,65 pct. Effekterne af det højere jobfradrag er vist i tabel 2 for personer med forskellige indkomstniveauer. Tabel 3. Konsekvenser af øget beskæftigelsesfradrag (loft hæves med kr., beregningsprocent med 1,0 pct. point), 2014-niveau på 2022-regler Direkte Provenu virkning. Reduktion af gns. marginalskat 60 pct. LO'er 80 pct. LO'er 100 pct. LO'er Topskatteyder 1,87 mia. kr. 0,1 513 kr. 685 kr. 820 kr. 820 kr. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks indkomstregister og Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. For personer med lønindkomster, som er tilstrækkelig høje til, at de kan udnytte jobfradraget fuldt ud, er gevinsten 820 kr. om året, mens personer i lavtlønsjob opnår en lidt mindre gevinst. Boks 1. Ækvivaleret indkomst Et mål med ydelsesloftet er at give kontanthjælpsmodtagere nogenlunde identiske økonomiske vilkår uafhængigt af familiens sammensætning. Da familiens udgiftsbehov stiger med antallet af familiemedlemmer, er ydelsesloftet større for familier med mange medlemmer. Ydelsesloftets niveau afspejler desuden, at der er betydelig stordriftsfordele mht. udgiftsbehovet. Således stiger udgifter til f.eks. husleje og opvarmning ikke til det dobbelte, når antallet af familiemedlemmer fordobles. Økonomer har estimeret, at sammenhængen mellem udgiftsbehovet og antallet af familiemedlemmer kan approksimeres ved et såkaldt ækvivalensmål givet ved (antal personer i familien) 0,6. Ækvivalensmålet siger, at hvis en enlig uden børn har en disponibel indkomst efter skat på f.eks kr. skal en familie med 2 medlemmer have en disponibel indkomst efter skat på *2 0,6 = kr. for at opnå den samme levestandard. Familiens ækvivalerede disponible indkomst er derfor defineret som familiens samlede disponible indkomst divideret med (antal personer i familien) 0,6. Familiens ækvivalerede indkomst er altså et mål for, hvor meget der er til rådighed for hver enkelt person i familien, når der tages højde for stordriftsfordele. Det anbefalede ydelsesloft er fastlagt således, at ingen kontanthjælpsmodtagere kan modtage offentlige overførsler udover, hvad der sikrer en ækvivaleret indkomst på kr. om måneden ( kr. om året). For en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn betyder det, at han efter skat højst kan modtage offentlige overførsler for kr. om måneden. For enlig kontanthjælpsmodtager med 2 børn er det tilsvarende beløb kr. om 4
5 måneden (8.917 kr.*3 0,6 ). Ydelsesloftet for personer i parforhold afspejler, at en familie med to voksne har to indkomster. Ydelsesloftet er derfor halvt så stort for personer i parforhold som for enlige, når der er tale om to familier med det samme antal personer (f.eks. to voksne og et barn i den ene familie og 1 voksen og 2 børn i den anden familie). 5
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereIndkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereAnalyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015
Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 28. februar 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mere7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 21 23 79 52 7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Det danske
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereAnalyse 29. august 2012
29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereAnalyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereKnap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen
14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Unge under 3 år: Op til ekstra i kontanthjælp ved at blive erklæret ikke- 4-4-217 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Resumé I 216 var der i gennemsnit
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereSpørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen E-mail: Borgmesteren@suf.kk.dk Kære Ninna Thomsen 2-5-216 Sagsnr. 216-212113
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereAnalyse 13. december 2013
13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mere