NR. 3 OKTOBER Byer i børnehøjde. Leg i byens mange rum. En seværdig legeplads. Ny bog om idrætslegepladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 3 OKTOBER 2004. Byer i børnehøjde. Leg i byens mange rum. En seværdig legeplads. Ny bog om idrætslegepladser"

Transkript

1 NR. 3 OKTOBER 2004 Byer i børnehøjde Leg i byens mange rum En seværdig legeplads Ny bog om idrætslegepladser

2 LEGEPLADSEN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 3 oktober 2004 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Leder Byplanlægning i børnehøjde Oplag: 600 REDAKTION Benny Schytte (ansv.h.) Lissen Jacobsen Thor-Leif Andersen Klaus Nedergaard Ida Vestergaard REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf LAYOUT OG TRYK Kruses Offset a/s ABONNEMENT Pris 190 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redaktionen i hænde senest 15. november 2004 FORSIDEFOTO Helle Nebelong ANNONCEEKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Tlf Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skribenten. Synspunkter, der fremføres i artiklerne, er skribentens og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller DLS. ISSN Dansk Legeplads Selskabs styrke er den store viden, som selskabets medlemmer tilsammen rummer. Her i bladet er der mulighed for at dele erfaringer på tværs af fag og sektor inden for det område, vi er fælles om at brænde for: Optimale legemuligheder for vores børn. Alle, der opsnapper ny viden eller gør erfaringer, som det er relevant at dele med andre inden for samme interesseområde, opfordres derfor til at skrive til DLS. Først i det øjeblik vi deler viden og lærer af hinanden, bliver styrken reel og synlig. DLS har mange potentielle medlemmer og samarbejdspartnere. Som ny formand for et 45 årigt selskab, der har formået at overleve i en tid med stor kommerciel konkurrence inden for området børns leg, er det mit inderlige håb, at medlemsskaren vil vokse, og at selskabet bliver endnu mere synligt. Jeg håber samtidig, at DLS får større indflydelse som saglig og uafhængig høringsinstans, hver gang talen er om børns leg, og debatten om legepladser blusser op. Det tragiske dødsfald den 31. august, hvor en 8-årig dreng mistede livet under leg på Sølystskolen i Egå ved Århus, medfører et større fokus på sikkerhed på legepladsen. Især vil naturlegepladserne, som i mange år har været et populært alternativ til de præfabrikerede legepladser, få mere opmærksomhed og risikere at blive nedlagt til fordel for sikkerhedsgodkendt standardudstyr. Der er mange aspekter i dette. Hvis vi fortsat ønsker at give børn mulighed for at lege på forskellige typer af legepladser, skal vi sikre en fast procedure for sikkerhedsgennemgange, så der ikke sker ulykker på grund af manglende eftersyn. Det koster penge at gennemføre sikkerhedstjek af legepladserne. Kommunalbestyrelserne opfordres derfor til at tage det politiske ansvar på sig og øremærke midler til de nødvendige, regelmæssige og omhyggelige sikkerhedsgennemgange af alle offentlige legepladser. Et interessant perspektiv, som jeg tror, der kommer fokus på i fremtiden er, at byplanlægning generelt i højere grad vil indtænke og inddrage børnene, når nye byrum skal planlægges, og gamle byrum renoveres. Hvorfor skal børns byrum begrænses til særlige (indhegnede) legeområder? En by, der også er indrettet og planlagt i børnehøjde, bygger på mangfoldighed og værdsætter forskellighed. Artiklen på side 3 5 tager hul på emnet med udgangspunkt i beskrivelsen af en ny byrumshandlingsplan, som Københavns Kommune er ved at udarbejde. God fornøjelse med læsning af bladet! Helle Nebelong, Formand for Dansk Legeplads Selskab 2 Legepladsen 3/2004

3 Byens rum Fotos: Helle Nebelong og Barbara le Maire Wandall Byrummenes mange muligheder for leg I de moderne bysamfund skal der skabes plads til leg og bevægelse til både de små og de større børn, men også til de unge og de voksne der gerne hænger ud i byrummene den største legeplads af dem alle. Tænker man mere utraditionelt, er der masser af muligheder. Af Barbara le Maire Wandall Når byerne ændrer sig, opstår nye livsformer og livsstile. I Københavns kommune er f.eks. sammensætningen af indbyggere ændret markant over de sidste 20 år, hvilket mere konkret har betydet, at der i dag lever 40% flere unge og 40% færre ældre i byen. Det betyder naturligvis også, at livet i byen har ændret sig. Man flytter ikke længere på landet eller ud af byen, når man stifter familie, og de mange forskelligartede kulturelle og sociale tilbud tiltrækker familier, par og enlige. Når bylivet har ændret sig, ændrer livet i storbyen også status. Fra at være forbundet med noget negativt er storbyen i dag forbundet med innovation, trends og muligheder. Unge familier vælger at blive i byerne, hvor de tidligere rykkede ud i forstæderne, når de fik børn. De bruger byen og dens tilbud på en ny måde. Og bysaneringer med etablering af indbydende gårdanlæg har betydet markante ændringer i mulighederne for at bo i byen med børn. Saneringer af de tidligere nedslidte karéer og skabelsen af nye grønne gårde med bolignære lege- og opholdsmuligheder har især givet nye tilbud til de mindste børn. De har fået mulighed for at lege trygt på småbørnslegepladserne i de ofte frodige gårdrum, ligesom de voksne også har glæde af dem. Derimod er der mange steder mangel på muligheder for teenagerne, som helst vil mødes og hænge ud gerne med et spil basketball eller med skateboard eller rulleskøjter og under alle omstændigheder gerne ude i byen. Legepladsen 3/2004 3

4 Byens rum Multifunktionalitet Ordet eller begrebet legeplads forbindes af mange stadig med gynger og sandkasser. Men legen er i det moderne samfund ikke kun for børn, bl.a. fordi aldersbegrebet i de senere årtier har ændret sig markant. Grænserne mellem de forskellige aldersgrupper er flydende. Og selv når man har nået en vis alder, er ungdom noget, som kan bevares, fordi det i stigende omfang anses som noget, der kommer indefra. Det er mere og mere almindeligt, at også unge og voksne leger og helst i byens rum. Leg og bevægelse er flydt sammen til to sider af samme sag og udgør en meget stor del af det, der foregår som uorganiserede aktiviteter på den største legeplads af alle nemlig i byens mange rum. Udendørs skøjtebaner og havnebade er gode eksempler på nye populære legepladser, som er midlertidige foranstaltninger, knyttet til bestemte årstider. X-hall, skatebanen under Bispeengbuen i København, er et andet eksempel på en velfungerende og mere permanent legeplads i byens rum for de lidt større børn. Selv om der findes mange gode eksempler på, hvordan legen og legepladsen for de store børn kan tænkes ind i byens rum (nogle nok mere tilsigtet end andre), er det langtfra tilstrækkeligt, og mange flere muligheder venter på at blive udnyttet. Et eksempel på et velfungerende multifunktionelt byrum er Jarmers Plads foran Kreditforeningen Danmark. Det er en meget fin og enkelt designet plads, anlagt med smukke og slidstærke materialer. Pladsen har en fin og jævn belægning, enkelte granitplinte der også fungerer som siddepladser og belysning med en flot og stram træplantning. Til hverdag fungerer pladsen som en fornem entré til en kreditinstitution. Om eftermiddagen og i weekenderne er der derimod ingen jakkesæt og nederdele, som gør krav på dette byrum, hvilket unge med skateboards og BMX er har opdaget og udnyttet. Den fine belægning og granitplintene udgør et ideelt underlag for deres tricks og ekvilibrisme. Det giver liv til et rum, som ellers ville ligge øde hen i al sin pænhed. Midlertidighed og variation Men mindre kan også gøre det, som f.eks. i New York, hvor man finder streetbasketbaner på ubenyttede arealer i byen, ved gadehjørner og på steder, hvor unge hænger ud, etc. Enkelte steder består banen blot af en enkelt basketkurv og få kvadratmeter asfalt. Mange muligheder udnyttes allerede, uden at man behøver at gøre noget som helst, fordi masser af kreative unge øjner disse muligheder selv de mest håbløse steder. 4 Legepladsen 3/2004

5 Men der er også steder med helt oplagte muligheder, som blot behøver at blive hjulpet lidt på vej. Det handler her bl.a. om at tænke mere utraditionelt med hensyn til funktioner og materialer, når man udformer byrummene afhængigt af omgivelserne, naturligvis. Der må gøres op med dogmet om, at alene granit er lig med kvalitet, for der er mange flere faktorer, som har indflydelse på kvaliteten af et byrum. For eksempel de muligheder, der er for, at byens liv kan udfolde sig herunder også leg i forskellige afskygninger. Man kan arbejde med dette på mange måder. Det synes f.eks. helt oplagt at arbejde mere og videre med den slags midlertidige sæsonbetonede foranstaltninger, som allerede findes. Men midlertidighed kan også være varieret benyttelse over ugen, f.eks. kan dét sted, der fungerer som p-plads mandag-fredag, med få midler indrettes til at fungere som rullehockey- eller streetbasketbane i weekenderne. I Lyon er der erfaringer med at arbejde med midlertidighed og variation i byens rum. Bl.a. arrangeres en række forskellige kulturelle begivenheder, udstillinger og aktiviteter. Sommeren igennem er der hver fredag aften rulleskøjteløb gennem byen, hvor hundreder af mennesker gamle som unge deltager. Sådanne arrangementer er med til at åbne øjnene og skabe nye traditioner for at bruge byens rum. Legepladsen har traditionelt set været et præcist afgrænset areal, indrettet på grundlag af voksnes fornemmelser af børnenes behov for fysisk udfoldelse og udfordringer. Der har i mange år været gjort meget for at dække de behov. Men i og med at livet i byen har ændret sig så betydeligt, er det derfor nødvendigt at tænke legepladsen og legemuligheder bredere i denne nye kontekst. Det gælder, både hvad angår aldersgrupper og funktioner som en integreret del af byens rum og liv. Det kræver imidlertid, at vi bliver meget bedre til at identificere og integrere mulighederne for en multifunktionalitet i byrummet, som vil give liv til byen i flertallet af døgnets timer. Barbara le Maire Wandall er landskabsarkitekt Mdl, og ansat hos Rambøll Nyvig. For tiden varetager hun den daglige projektledelse i forbindelse med udarbejdelsen af en byrumshandlingsplan for Københavns Kommune, hvori de nævnte temaer indgår. Legepladsen 3/2004 5

6 En seværdig legeplads Banerne på Bülowsvej Idrætslegepladsen ligger midt i et storbykvarter på Frederiksberg. Af Benny Schytte Iforbindelse med nedrivning af to fabriksbygninger på Bülowsvej på Frederiksberg blev der skabt mulighed for at anlægge en idrætslegeplads i et tæt bebygget boligkvarter til brug for beboerne, den nærliggende skole og de lokale idrætsforeninger. Idrætslegepladsen stod færdig i 1994 og indeholder to store multibaner med henholdsvis asfalt og kunstgræs, et legeområde med et højt klatrenet og legedyr, to mindre beplantede bakker samt et større fliseområde med bord/bænkesæt og store kampesten. De beplantede bakker, som er et yndet lege- og opholdssted, og områderne med græs, der er sået i armeringsmåtter for at klare det store slid, giver området et grønt islæt. Boldbanerne er meget benyttet af områdets unge, og specielt asfaltbanen anvendes meget til fodbold, rulleskøjtehockey, skateboard mv. Boldbanernes belægning med hhv. asfalt og kunstgræs gør det muligt at benytte banerne hele året rundt. Idrætslegepladsen er meget attraktiv og benyttes af lokale børnehaver, børnefamilier samt af lokalområdets Fotos: Benny Schytte børn og unge efter skoletid, om aftenen og i weekenderne. Idrætslegepladsen benyttes også flittigt af skolens elever i frikvartererne og i forbindelse med skolens idrætsundervisning. Både de store og mindre elever er meget interesserede i at bruge 6 Legepladsen 3/2004

7 boldbanerne i frikvartererne. For at sikre at alle kan få mulighed for at benytte dem uden større konflikter, har skolens elevråd udarbejdet en model for brug af boldbanerne, hvor eleverne på skift har adgang til dem. Det har efterfølgende vist sig, at materialevalg, belægninger osv. har været af en så god kvalitet, at området i dag 10 år efter opførelsen i store træk fremstår intakt. Bortset fra lidt graffiti har området ikke oplevet hærværk af nogen art. I 1994, da det nye udeareal blev etableret, var jorden forurenet af olie fra en tidligere fabrik på stedet. Man fastholdt dog projektet og kørte så meget jord væk som muligt. Der er nedlagt en membran under hele området som en ekstra sikkerhed mod den forurenede jord. Denne løsning har fungeret godt. Skolen afsætter årligt kr. til vedligeholdelse, som udføres af skolens personale. Derudover finansierer kommunen vedligeholdelse af træer og beplantninger, der klares af kommunens gartnere. En fornyelse og renovering af idrætslegepladsen er under etablering med en bevilling fra Frederiksberg kommune. Formålet er at give det nuværende anlæg et løft og gøre området endnu mere brugbart og funktionelt. NAVN: Banerne på Bülowsvej BELIGGENHED: Midt i et storbykvarter ved skole og idrætshal. Etableret i 1994 af Frederiksberg kommune. ANLÆGSUDGIFTER: 5 millioner kr. FINANSIERING: Lokale- og Anlægsfonden og Frederiksberg kommune. Legepladsen 3/2004 7

8 Bygger-jubilæum Byggeren i Rødovre er fyldt august holdt 40 Rødovre Byggelegeplads en stor jubilæumsfest Det var en herlig dag med besøg fra nær og fjern, gamle medlemmer, gamle medlemmers forældre, Ester Rasmussen vores første leder, som var med til at starte Byggeren, repræsentanter fra andre byggelegepladser og institutioner, forvaltningen og borgmesteren, fagforeningen, tidligere kollegaer og en masse aktive byggerbørn. Alle kom med ønsker om, at den gode ide må leve og udvikle sig. Der var taler, og der blev sunget, snakket og hygget hele dagen. Og så fik vi mange herlige gaver. Tak skal I have alle sammen. Denne begejstrede minirapport har Legepladsen modtaget fra fødselaren, som fortsatte festlighederne dagen efter med en speciel 40 års jubilæums grillfest. Leder John Hansen skriver i folderen lavet i anledning af den runde dag: Et 40 års jubilæum i børneinstitutions-sammenhæng er stort, når man tænker på alle de forandringer, der er vilkårene i dagens Danmark. Byggerens jubilæum synes jeg selvfølgelig er noget helt særligt og unikt, bl.a. med dens fysiske placering som en oase i et bymiljø (...) her er en iværksætterånd, hvor der stadig fokuserers mere på muligheder end på begrænsninger. Grundlaget for Byggeren blev lagt for 40 år siden. Glæden, udfordringen, kreativiteten, samværet lever fortsat. Byggeren var og er fortsat åndehullet i dagligdagen for børn, familie og personale. Rødovre Byggelegeplads har været på sin nuværende adresse på Nyholms Allé siden 1967, hvor man lagde ud med kvadratmeter jord, men nu råder over godt Med årene kom et stort hus til foruden (fod)boldbane, stor carport, trampolin, hestefold, ridesti, cykelbane og senest Multihallen. På vegne af RBV Rødovre Byggelegeplads Venner skriver Jens Andersen i folderen: I takt med at samfundet har ændret sig, er der gennem de sidste år sket et skred mod en mere strømlinet struktur. Plads til det skæve og anderledes ting, som ikke kan sættes i bås har fået sværere tider. På trods af eller måske netop på grund af samfundets ændring så er grundfilosofien for såvel Byggeren som RBV den samme nu som dengang nemlig at skabe et åndehul i vores fortravlede hverdag på tværs af alder og social baggrund, samtidig med at alle skal opleve sig selv som individuel og betydningsfuld. RBV har en forpligtigelse til at bevare, sikre og udvikle det, som Byggeren har stået for i 40 år og det er en forpligtigelse, som foreningen med glæde lever for. Tillykke med det og det samme til Frank Simonsen, der er suppleant i Dansk Legeplads Selskabs bestyrelse, og som i september kunne holde sit 25 års jubilæum som pædagog på Rødovre Byggelegeplads. Om glæden ved sit arbejde fortæller han: At man kan arbejde udendørs altid med de fire elementer jord, ild, luft og vand. At arbejde med børn på en måde, som er båret af ens egen motivation at man selv har det sjovt og hele tiden kan finde på noget nyt. At være i naturen sammen med børnene og dyrene, grave, bygge og udfolde sig det er guld værd. 8 Legepladsen 3/2004

9 Boganmeldelse En idrætslegeplads skal ligge i vejen Ny bog anmeldes af cand. scient. Søren Nabe, projektleder i Kræftens Bekæmpelse. Titel: En idrætslegeplads skal ligge i vejen! Forfatter: Benny Schytte Udgivet af: Lokale- og Anlægsfonden 80 sider. Pris: 60 kr. Den moderne byplanlægning har skabt mange fejltagelser. F.eks. bilismens indtrængen overalt og byens opsplitning i adskilte områder for bolig, arbejde, handel og fritid. Byrummet som mødested for sociale udvekslinger og lokale sysler har haft trange kår. Noget må der gøres, hvis der skal skabes liv og bevægelse i lokalområderne. En af frontkæmperne for denne sag er kultursociologen Benny Schytte, der gennem publikationer, debatindlæg og projekter længe har sat fokus på behovet for bynære rekreative bevægelsesområder som modtræk til decentrale idrætsanlæg og bevægelsesfjendske byområder. Han har netop for Lokale- og Anlægsfonden skrevet bogen En idrætsplads skal ligge i vejen. Heri påpeger han, at trods eksisterende alternativer til de traditionelle idrætsanlæg i form af såkaldte idrætslegepladser, så mangler der en opsamling og indsats på området, sådan at idrætslegepladser i fremtiden udvikles og etableres på baggrund af nationale og internationale erfaringer og viden. Med sin bog tager Benny Schytte hul på denne opsamling, idet han gennemgår idrætslegepladsernes historie både som idé og i forhold til etableringen af dem. Han beskriver også forskellige nutidige idrætslegepladser og giver gode råd og idéer til etablering af nye. Står man som institution, boligforening eller kommune over for at skulle renovere eller etablere nye nærområder, er et kig i En idrætslegeplads skal ligge i vejen en rigtig god idé. Nødvendigt alternativ Som sagt har der fra kulturpolitisk og pædagogisk side i de sidste 20 år været sat fokus på vigtigheden i at skabe nye bevægelses- og idrætsmuligheder i de eksisterende byrum. Benny Schytte illustrerer dette gennem titlem på sin bog. En idrætslegeplads skal ligge i vejen er et citat, som arkitekten Steffen Mossin i 1986 brugte i forbindelse med en kritik af 1960 ernes og 1970 ernes idrætsbyggeri og for at tydeliggøre beliggenheden af dette alternativ til byggeri. Om udviklingen siger Benny Schytte: Kort fortalt kritiserede man de sidste årtiers traditionelle idrætsplanlægning og mente, at anlæggene var skabt på konkurrence- og turneringsidrættens præmisser. Dermed kunne de kun i mindre grad opfylde de behov for faciliteter, omgivelser og væresteder som mange af de nye strømninger af kropskulturel karakter havde. En anden kritik gik på, at idrætten var flyttet ud af byen og foregik afsondret og isoleret i næsten fæstningslignende omgivelser. Et billede der i høj grad stadig er gældende. Men udover at etableringen af idrætslegepladser skal ses som en del af de kulturpolitiske mål om ytringsfrihed, demokrati, kvalitet og decentralisering, påpeger han også et andet forhold, som gør idrætslegepladser vigtige nemlig den stigende overvægt og fysiske inaktivitet blandt børn. Bevægelse og kropslig udfoldelse er i dag vigtigere for børn end nogensinde... og for at blive brugt skal idrætslegepladserne placeres, hvor folk færdes i forvejen, påpeger han som én måde at sætte ind i forhold til den negative sundhedsudvikling. Og netop i forhold til at fremme fysisk aktivitet i sig selv og forebygge overvægt har sundhedsmyndigheder og forskere øget opmærksomheden på betydningen af centralt placerede, tilgængelige og trygge, rekreative bevægelsesmuligheder. Undersøgelser fra Ballerup Kommune viser eksempelvis, at spændende legepladser placeret i skolegården er den vigtigste faktor i forhold til at få børn til at være fysisk aktive. WHO er også opmærksom på sammenhængene mellem miljøet og fysisk aktivitet og har etableret programmet AGITA-Europe, og Sundhedsstyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet støtter ligeledes initiativer til fremme af fysisk aktivitet qua de fysiske rammer. Hvordan skal en idrætslegeplads forstås Som det fremgår af forordet til bogen, så er en idrætslegeplads et åbent sted, der fremtræder synligt og indbydende og typisk i områder med stor boligtæthed og nær institutioner og skole. Det er vigtigt, at den repræsenterer en variationsmulighed af aktiviteter og inviterer til forskellige, samtidige udfoldelsesmuligheder, så den ikke beslaglægges af en enkelt gruppe. Historisk set har idrætslegepladsen og legepladsen ikke altid haft dette skær af åbent møde- og udfoldelsessted. Benny Schytte viser således, at bevægelsen fra gymnastikpladser over park- og legepladser til idrætslegepladser skal ses som en del af tidens menneske/børnesyn og de reformkræfter, der på forskellig vis har på- Legepladsen 3/2004 9

10 Boganmeldelse virket idræts-, park- og byplanlægningen. Som nævnt så opstår der op igennem 1980 erne en kritik af placeringen af mange af den organiserede idræts forskellige anlæg. Endvidere sker der en række ændringer. Nye aktiviteter vinder frem, nye befolkningsgrupper begynder at dyrke idræt, og bevægelsen væk fra den organiserede idræt henimod øget selvorganiseret idræt begynder så småt. Denne udvikling er fortsat i det nye årtusind. Idrætsvaneændringerne m.m. førte til kritik af den førte idrætspolitik og resulterede i udarbejdelsen af en række betænkninger og udviklingstiltag, som bl.a. satte fokus på idrættens rum. For den historisk interesserede beskriver Benny Schytte de forskellige offentlige initiativer og udviklingsarbejder, der på forskellig vis forsøgte at udvikle området. I Norge, som gennemløb den samme udvikling, har man siden 1993 på mere gennemgribende vis udviklet idrætslegepladsområdet gennem støtte fra Kulturdepartementet til nærmiljøanlæg. Således udgjorde nærmiljøanlæggene i år 2000 ca. 30% af samtlige anlæg i Norge. Undersøgelser på de norske nærmiljøanlæg har vist nødvendigheden af, at både pigers og drenges behov tilgodeses, og at børn og unge i større grad skal inddrages i etableringsfasen. Således fylder drengenes boldbane meget på de norske anlæg. Derved kommer drengene til at fylde meget, og det afholder mange piger og mindre børn fra at bruge idrætslegepladsen. I Danmark tyder en undersøgelse af tre skoler og børnenes brug af indendørs- og udendørs områderne på, at for de små klasser er det vigtigt, at afstanden mellem deres lege- og udfoldelsesområde og deres klasseværelse er lille. Der er derfor al mulig god grund til være opmærksom på, hvordan en idrætslegeplads udformes og etableres. Gode idéer og nye initiativer I bogen gennemgår Benny Schytte otte forskellige idrætslegepladser. Eksemplerne viser bredden og mangfoldigheden og repræsenterer en forskellighed i forhold til geografisk beliggenhed, placering i lokalområdet, faciliteter, materialevalg, aktivitetsmuligheder og anlægsudgifter. Her er gode anvisninger til, hvordan en udviklingsproces omkring etablering og udformning af en idrætslegeplads kan være. Anvisningerne viser bl.a., at spørgsmål vedrørende adgang til idrætslegepladsen, tryghed og samtidige udfoldelsesmuligheder for så mange piger, drenge, store, små, familier som muligt indretning og udformning brugerinddragelse m.m. er vigtige i forhold til at etablere en idrætslegeplads. Benny Schytte slutter med at påpege behovet for en række initiativer, der kan sikre en grundig idéudvikling af fremtidens idrætslegeplads og nævner bl.a., at der er et behov for at undersøge, hvor de skal ligge, hvordan de skal se ud osv. Derved kan læseren få det indtryk, at tiden ikke er moden nok til at etablere en idrætslegeplads. Det er uheldigt og står i kontrast til alle de gode eksempler og anvisninger, som bogen En idrætslegeplads skal ligge i vejen er fuld af. Søren Nabe-Nielsen arbejder for øjeblikket med et projekt, som undersøger betydningen og effekten af fysiske rammer som motivationsfaktor for fysisk aktivitet. 10 Legepladsen 3/2004

11 BestyrelsesNYT BestyrelsesNYT DANSK LEGEPLADS SELSKAB Klerkegade 10B, 1308 København K. Tlf Giro nr TELEFONTID Onsdage kl Beskeder og bestillinger kan indtales på telefonsvareren i løbet af ugen. På bestyrelsesmødet var de tilstedeværende: Barbara Wandall, Thor-Leif Andersen, Helle Nebelong, Marianne Mortensen, Ida Vestergaard og Klaus Nedergaard. Foto: Benny Schytte BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Af Helle Nebelong På bestyrelsesmødet den 10. august talte vi om visioner, herunder synliggørelse og markedsføring af Dansk Legeplads Selskab Visioner for fremtiden var hovedemnet på bestyrelsesmødet. Der blev snakket løst og fast og diskuteret ideer og nye tiltag samt strategier for, hvordan vi kan udbrede kendskabet til Dansk Legeplads Selskab. Vi vil gerne være en synlig forening og anerkendt høringspart, når debatten handler om legepladser og børns ret til fri leg. DLS har i over 20 år arrangeret et årligt Lejrekursus og har stået bag andre succesfulde kurser, som har været holdt bl.a. på Vejle Idrætshøjskole. Kurser, workshops og events er noget af det, vi gerne vil arbejde på at gennemføre og meget gerne i samarbejde med andre. Men lige nu er den vigtigste opgave at få udbredt kendskabet til DLS og få øget medlemstallet. En opgørelse pr. 10. august viser, at vi er 281 medlemmer fordelt på 80 personlige medlemskaber, 135 institutioner/skoler m.v., 20 uddannelsessteder, 16 landsorganisationer/foreninger, 13 kommuner og 17 virksomheder. Da der for et par år siden var flest medlemmer, havde selskabet til sammenligning godt 400 medlemmer. Faldet i medlemstallet er dog ikke så stort som frygtet tidligere på året, da rigtig mange i år har betalt for sent og derfor i første omgang var blevet slettet af listen. Sekretariatet bruger for meget af dets sparsomme tid på at udsende rykkere, registrere indbetalinger, ajourføre medlemslister og adresselister, genoprette medlemmer og udsende blade til de, der i første omgang var blevet slettet. DLS har mange potentielle medlemmer og vil proaktivt arbejde på at få kontakt til disse og få en frugtbar dialog i gang. Selskabets computer har desværre haft en alvorlig virus, hvilket ikke just er fremmende for kommunikationen! Det har betydet, at vi i en periode ikke har kunnet modtaget og besvar s. Det beklager vi og håber, at hjemmesiden der åbner inden årets udgang, forhåbentlig giver bedre betingelser for direkte kommunikation og vidensdeling, som kan komme alle til gode og være med til at synliggøre DLS. Debatten om visioner og tiltag fortsætter på de kommende møder. Bestyrelsesmøderne i Dansk Legeplads Selskab er åbne for alle medlemmer af DLS. Næste møde er tirsdag 26. oktober kl hos Frie Børnehaver i Klerkegade 10B, 1308 København K. Næstformand: Thor-Leif Andersen Bestyrelsesmedlemmer: Carsten Frederiksen Marianne Mortensen Barbara Wandall Bjørn Engtorp Bestyrelsessuppleanter: Frank Simonsen Ida Vestergaard Kasserer: Mariann Nielsen SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 170 kr. årligt Institutioner o.lign.: 430 kr. årligt Studerende: 85 kr. årligt Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK Ulla Sutton Legepladsen 3/

12

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Visioner og ønsker om natur. i Møllegade i De Gamles By Indre Nørrebro. legeplads

Visioner og ønsker om natur. i Møllegade i De Gamles By Indre Nørrebro. legeplads Visioner og ønsker om natur i Møllegade i De Gamles By Indre Nørrebro legeplads Ny legeplads i Møllegade ønskes! Som det fremgår af legepladsoversigten på Indre Nørrebro, er et stort område helt uden offentlig

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

30. årgang - NR. 7-2013 September

30. årgang - NR. 7-2013 September 30. årgang - NR. 7-2013 September Jess, handicapstrandens skræk - alias den romerskre gud Neptun Lavuks tilbud Fritids- og ungdomsklubben Lavuk Voksenklubben Lavuk Pibergården Skolen på Borgervænget Kørselsændringer

Læs mere

TEMA: Hvad blev virkelighed?

TEMA: Hvad blev virkelighed? S.26 TEMA: Hvad blev virkelighed? Af Allan Hjortshøj, skoleleder god til glæde for masser af elever. Aktivitet fra morgen til aften alle ugens Som man hver dag kan se, når man syv dage for eleverne og

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum Vision om Legeplads i De Gamles By på Indre Nørrebro & Bevægelsesrum Legeplads Motion Motorisk og sjov natur legeplads i Møllegade på Indre Nørrebro Det er påvist, at børn, der har mulighed for at udfolde

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Magneter i Øster Velling

Magneter i Øster Velling Magneter i Øster Velling Baggrund for projektet Landsbyen Øster Velling er en dejlig lille landsby med små 200 beboere (274 i sognet) som ligger i et naturskønt område. Men ligesom en lang række andre

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et Nyhedsbrev uge 8-2013 Side 1 Besøg fra Skive Kaserne Side 4 Diverse INFO Side 2 Nyt fra Bestyrelsen Side 6 Kalender, kontakt mm. Side 3 Børnehaven Besøg fra Skive kaserne i børnehave og skole Fredag i

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Referat af generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab 2013

Referat af generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab 2013 1 Referat af generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab 2013 Den årlige generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab blev afholdt på Skrammellegepladsen i Emdrup tirsdag 14. maj 2013. Forinden havde Lene

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Fredag den 7. juli 1939 var startskuddet til det vi er en del af i dag. I år er året, hvor Vivild Idrætsforening fylder 75 år. Oprettelsen af VIF var et billede

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken Tirsdag d. 19/2 2008 kl. 19:30 i orienteringslokalet på Søagerskolen.

Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken Tirsdag d. 19/2 2008 kl. 19:30 i orienteringslokalet på Søagerskolen. Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken Tirsdag d. 19/2 2008 kl. 19:30 i orienteringslokalet på Søagerskolen. 1. Valg af dirigent, referent og godkendelse af dagsordenen. 2.

Læs mere

Hvad ved vi om børn og legekultur?

Hvad ved vi om børn og legekultur? BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?

Læs mere

Borgermillionen : Projekt Bypark. - leg og samvær for børn i alle aldre.

Borgermillionen : Projekt Bypark. - leg og samvær for børn i alle aldre. Borgermillionen 2015-2016: Projekt Bypark - leg og samvær for børn i alle aldre. 1 Projektet kort fortalt Skovlunde Bypark er en hyggelig park og til en park hører også legepladser. Vi har i arbejdsgruppen

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Gode friarealer løfter bebyggelsens image

Gode friarealer løfter bebyggelsens image Gode friarealer løfter bebyggelsens image Det grønne er ikke en selvfølge! Vi tager ofte det grønne omkring os for givet. Vi er vant til, at der er masser af natur og grønt i det danske landskab. Natur

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE. Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole

AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE. Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole Udført af Kuben Byfornyelse Danmark A/S for Realdania i september 2006 Interviewmøderne I

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Leg, spil og sport i skole og fritid.

Leg, spil og sport i skole og fritid. UVM s Journalnr./sagsnr.: 2005-2334-29 Evalueringsrapport over En skole i bevægelse En mere sund livsstil Projekt: Leg, spil og sport i skole og fritid. ved Sct. Severin Skole Haderslev Indhold: Evalueringsrapport.

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Vedr. projekt Måbjerg Idrætshus

Vedr. projekt Måbjerg Idrætshus Side 1/1 Dato: 26-10-2015 Sagsnr.: 04.08.09-P21-1-13 Henv. til: Henrik Schou Zacko Bibliotek og Fritid Direkte tlf.: 9611 6801 Afdeling tlf.:9611 7585 Kultur.Sundhed@Holstebro.dk www.holstebro.dk Vedr.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Børnemiljøvurdering (BMV)

Børnemiljøvurdering (BMV) Børnemiljøvurdering (BMV) Lovgrundlaget: 30. maj 2006 vedtog folketinget Børnemiljøloven ikrafttrædelses dato 1. august 2009 Formål: BMV en skal sætte fokus på og bidrage til, at børnene har et godt fysisk,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Indledning. Vi vægter at Dueslaget er et rart, sjovt og trygt sted at være. Vi ønsker at skabe et sted, hvor børnene kan udfolde sig, prøve kræfter og få nye

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke

Læs mere

Kære Byrådsmedlem! Med venlig hilsen Forældre og kommende forældre til elever på Rundhøjskolen!

Kære Byrådsmedlem! Med venlig hilsen Forældre og kommende forældre til elever på Rundhøjskolen! Kære Byrådsmedlem! Vi er borgere i Højbjergområdet, og vi er vælgere i Århus. Rundhøjskolen er Folkets skole, som vi bakker op. Men vi bakker ikke op om en hvilken som helst Folkeskole. Vi ønsker en ambitiøs

Læs mere

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Forslag til etablering af en mountainbike bane -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Først lidt information om hvem vi er: Struer Cykelklub er en motions

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Tilst Idræts SFO - Mælkevejen

Tilst Idræts SFO - Mælkevejen Tilst Idræts SFO - Mælkevejen Haurumsvej 31a, 8381 Tilst Hvad er Mælkevejen? Mælkevejen er en del af Tilst SFO, men har til huse i Fritidshjemmets gamle bygninger i Langkærparken et stenkast fra Tilst

Læs mere

MULTIHUS VED IDRÆTSHALLEN I STENSTRUP. November 2012

MULTIHUS VED IDRÆTSHALLEN I STENSTRUP. November 2012 ,ngafdhalkjæshfdjakældshfkaljshfdkljajshdfkljs MULTIHUS VED IDRÆTSHALLEN I STENSTRUP November 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD VIL VI HVORDAN SKAL MULTIHUSET INDRETTES OVERSIGTSPLAN OG SNIT MULTIHUSET STUEPLAN

Læs mere

Café Højbjerggård. Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård. 1. juni 2007 Ungdomsskolen

Café Højbjerggård. Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård. 1. juni 2007 Ungdomsskolen Café Højbjerggård Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård 1. juni 2007 Ungdomsskolen Indholdsoversigt CAFÉTANKEN 3 BEMANDING 3 ÅBNINGSTIDER 3 ÅBNINGSSTART 3 MEDLEMSKAB 4 INDHOLD

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Udendørsliv under tag i Ringe

Udendørsliv under tag i Ringe Udendørsliv under tag i Ringe UDENDØRSLIV UNDER TAG I RINGE...1 Generelle oplysninger... 2 Projektnavn... 2 Ansøger... 2 Samarbejdspartnere... 2 Målgruppe... 3 Projektbeskrivelse... 4 Projektformål...

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub KONCEPTBESKRIVELSE - Adventureklub Adventureklubben er en idrætsklub for udsatte børn og unge. Gennem forskellige motions- og idrætsaktiviteter er det hensigten at stimulere deres nysgerrighed, styrke

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere