Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ"

Transkript

1 i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken har skabt en markant ubalance på boligmarkedet til ugunst for ejerboligerne. I dette notat sammenlignes boligomkostningerne i en nyopført almen bolig med boligomkostningerne i en ejerbolig efter den fulde indfasning af Pinsepakken. Der er brugt to forskellige metoder til opgørelsen af boligomkostningerne. Den ene metode er en teoretisk opgørelse af boligomkostningerne, og den viser, at boligomkostningerne er størst på kortere sigt i ejerboligerne og størst på længere sigt i de almene boliger. Den anden metode er By- og boligministeriets likviditetsmodel, som viser en noget højere likviditetspåvirkning i ejerboligerne i forhold til de almene boliger. Det hænger sammen med, at opgørelsen af likviditetsvirkningen reelt indregner et systematisk kapitaltab ved at bo i ejerboligen. Justeres likviditetsmodellen for det systematiske kapitaltab, således at den i stedet afspejler boligomkostningerne, viser beregningerne, at boligomkostninger i ejerboligerne er lavere end i de almene boliger. Konklusionen er, at en nøgtern opgørelse af boligomkostningerne ikke afslører en markant ubalance på boligmarkedet. Det er i bund og grund ikke en overraskende konklusion. For hvis boligomkostningerne i ejerboligerne var kommet helt ud af trit med det øvrige boligmarkedet, så ville vi ikke have set den stigning på ca. 10 pct. i huspriserne, som er sket siden Pinsepakkens vedtagelse.

2 2 BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER 1. Boligomkostninger ctr. likviditetsvirkning En fundamental forskel mellem almene boliger og ejerboliger er, at beboeren i den almene bolig betaler en løbende boligomkostning (husleje) for brugsretten til lejemålet, mens beboeren i ejerboligen udover de løbende boligomkostninger også foretager en opsparing i ejerboligen. Det er helt afgørende, at der sondres mellem de faktiske boligomkostninger og opsparingselementet. Imidlertid ses det ofte, at en del eller endog hele opsparingselementet inddrages, når boligomkostningerne i ejerbolig opgøres. En begrundelse er, at unge likviditetstrængte familier i ejerboliger betragter hele nettoydelsen som boligudgift og helst ville slippe for opsparingselementet, hvis de kunne. En anden begrundelse er, at ældre familier med en stor friværdi i ejerboligen ikke har bedre levestandard af den grund, fordi man ikke kan spise mursten. Begrundelserne er dog ikke gode. For det første foretager de unge familier en opsparing i ejerboligen, om de kan lide det eller ej, og den opsparing kan de senere drage fordel af. For det andet er det muligt at spise mursten for de ældre familier, idet de kan belån friværdien i ejerboligen og derved nedspare. Der er således ikke gode argumenter for at inddrage opsparingselementet i opgørelsen af boligomkostningerne i ejerboligen. Derimod kan der være gode argumenter for at inddrage kapitalgevinster og kapitaltab. Set over en lang periode stiger ejendomspriserne i gennemsnit mere end forbrugerpriserne, dvs. der er systematiske kapitalgevinster. Det dækker over, at der i nogle perioder har været meget store stigninger i ejendomspriserne fx er kontantpriserne steget med over 70 pct. siden 1994 mens der i andre perioder har været direkte fald. De betydelige udsving i ejerboligpriserne frembyder især for de yngre boligejere en kapitalrisiko. Hvis de langsigtede systematiske kapitalgevinster anskues som en kompensation for denne kapitalrisiko, så kan det delvis bruges som argument for, at kapitalgevinsterne kan udelades af opgørelsen af boligomkostningerne. I de følgende opgørelser af boligomkostningerne er kapitalgevinsterne ikke med.

3 3 2. Teoretisk opgørelse af boligomkostningerne Her præsenteres en forholdsvis simpel model til sammenligning af boligomkostningerne i en almen bolig og en ejerbolig. Det er antaget, at det drejer sig om to identiske boliger, fx to ens lejligheder i samme ejendom, hvor den ene er ejerbolig og den anden almen bolig. Det betyder, at følgende poster er ens og kan udelades af sammenligningen: Ejendomsskatter. Driftsudgifter. Vedligeholdelse. Disse forudsætninger kan føre til en overvurdering af de reelle omkostninger i ejerboligerne i forhold til de almene boliger, fordi der er en tendens til, at en del af drifts- og vedligeholdelsesopgaverne i ejerboligerne varetages mere uformelt enten af ejeren selv eller via sort arbejde (en slags skattetilskud). Disse forhold ses der dog bort fra i denne sammenligning. Ved indflytningen i den almene bolig betales et indskud på 2 pct. af byggeriets anskaffelsessum, som her antages at være 1 mill.kr. Tilsvarende antages der også at blive erlagt en kontant betaling på 2 pct. af anskaffelsesprisen i ejerboligen. De løbende boligomkostninger i ejerboligen antages at være den løbende forrentning efter skat af et stående lån på 98 pct. af anskaffelsessummen plus ejendomsværdiskatten. De løbende afdrag på lånene indgår således ikke i beregningen, fordi de reelt ikke vedrører boligomkostningen, men er en opsparing. De løbende boligomkostninger i den almene bolig er beboerbetalingen på 3,6 pct. af byggeriets anskaffelsessum, og anskaffelsessummen opreguleres årligt med ¾ (valsetakt) af stigningen i nettoprisindekset. 1 Med disse forudsætninger og under antagelse af en inflation og ejendomsværdistigninger på 2,5 pct., en nominel rente på 5½ pct., en skatteværdi af rentefradraget på 32,6 pct. samt en ejendomsværdiskat 1 Herudover er der reallønsklausulen, som betyder, at hvis et nærmere bestemt lønindeks ikke stiger lige så meget som nettopriserne, så skal lønindekset i stedet bruges og skulle lønindekset ligefrem falde, så nedreguleres med dette fald.

4 4 på 1 pct. (svarende til fuld indfasning af Pinsepakken), vil boligomkostningerne udvikle sig som vist i figur 1. Figur 1. Udviklingen i boligomkostningerne. Rente 5.5 pct., inflation 2, Beboerbetaling Ejerbetaling Kilde: AE Knækket i beboerbetalingen det første år i de almene boliger skyldes den første afdragsfri termin. Efter det 35. år fastholdes beboerbetalingen nominelt i de almene boliger, hvorimod de forudsatte ejendomsværdistigninger svarende til inflationen fortsat betyder en stigning i ejerbetalingen på grund af ejendomsværdiskatten. Som det ses, stiger beboerbetalingen stærkere end ejerbetalingen. Forklaringen er, at det er hele grundlaget for beboerbetalingen, som opreguleres med (tre-fjerdedel) inflationen i de almene boliger, hvorimod det kun er ejendomsværdiskatten, der er inflationsreguleret i ejerbetalingen. Beregningerne giver ikke noget entydigt billede af i hvilken sektor, de løbende boligomkostninger er størst. Det er afhængigt af tidspunktet for sammenligningen er det ved nyanskaffelsen eller efter 30 år. 2 Herudover er forudsætningerne om rente og inflation væsentlige. En højere rente vil forøge bolig- 2 Det skal også bemærkes, at der er forudsat ejendomsværdiskat på 10 promille i beregningen, dvs. ejerboligen er erhvervet efter medio For ejerboliger erhvervet tidligere vil ejendomsværdiskatten være på 6 promille.

5 5 omkostningerne i ejerboligen sammenlignet med den almene bolig, mens en højere inflation vil øge boligomkostningen i den almene bolig sammenlignet med ejerboligen. Endelig er det væsentligt at bemærke, at det er en nyopført almen bolig, som indgår i sammenligningen. For ældre almene boliger vil beboerbetalingen typisk ligge noget lavere end for et nyt byggeri, fordi anskaffelsessummen for nyt byggeri stiger stærkere end de ¾ af inflationen, som beboerbetalingen stiger med (og efter 35 år sker en fastlåsning). Derfor vil boligomkostningen i en ældre almen bolig typisk være lavere end i en ældre nykøbt ejerbolig hvilket jo er en væsentlig årsag til de lange ventelister i ældre gode almene byggerier. 3. Likviditetsmodellen Likviditetsmodellen tager, som navnet siger, udgangspunkt i de faktiske betalingsstrømme. Modellen er udarbejdet i By- og boligministeriet og er blevet anvendt i forbindelse med arbejdet i Lejelovskommissionen og senere fx ved en besvarelse af udvalgsspørgsmål i august Likviditetsmodellen omfatter i princippet alle beboerens betalingsstrømme udbetalinger vedrørende husleje, renter eller afdrag på boliglån og indbetalinger fx vedrørende salg af ejerbolig eller refusion af depositum ved fraflytning af lejebolig. Styrken ved likviditetsmodellen er dens praktiske orientering, fordi den netop tager udgangspunkt i de faktiske betalingsstrømme. Dette er imidlertid også dens svaghed, fordi det betyder, at der ikke umiddelbart skelnes mellem udgifter og opsparing. For ejerboligen har det den konsekvens, at udgifterne er meget store i de første år efter erhvervelsen af boligen for derefter at falde til et meget lavt niveau, når lånene er indfriet, jf. figur 2. 3 Jf. By- og Boligministeriets notat af 16/ Beregninger af boligudgifter og omkostninger til brug ved besvarelse af spørgsmål S 2576 af 8/ stillet af Rikke Hvilshøj(V) om boligudgifterne i forskellige boligtyper.

6 Figur 2. Boligudgifter i likviditetsmodellen. Rente 5,5 pct., inflation 2,5 pct Almen Ejer 1 6 Kilde: AE De to knæk i boligudgiften i ejerboliger sker efter 20 år ved indfrielsen af pantebrevet på de yderste 20 pct. af anskaffelsesprisen og efter 30 år ved indfrielsen af realkreditlånet. Efter 30 år svarer beboerbetalingen i ejerboligerne til ejendomsværdiskatten og driftsudgifterne. Boks 1. Opgørelsen af den løbende boligudgifter i likviditetsmodellen Boligudgiften i de almene boliger beregnes som 3,6 pct. af byggeriets anskaffelsessum, og anskaffelsessummen opreguleres med ¾ af inflationen. Efter det 35. år holdes beboerbetalingen konstant. Herudover er det forudsat, at beboerindskuddet på 2 pct. af anskaffelsessummen finansieres med et 3 årigt banklån (annuitet) med en rente på 8 pct. og låneomkostninger svarende til 2 pct. af lånets hovedstol. Endvidere er der forudsat driftsudgifter på kr. pr. år, og disse opreguleres med inflationen. For ejerboligen opgøres boligudgiften som ydelsen efter skat på det 30 årige realkreditlån med en rente på 5,5 pct. og på det 20 årige banklån med en rente på 8 pct. Låneomkostningerne antages at udgøre 2 pct., og desuden er der antaget købsomkostninger på 2,5 pct. Herudover antages samme driftsudgifter som ved almene boliger. Modsvaret til udgifterne til afdrag af lånene i ejerboligen er det senere provenu ved salg af ejerboligen fratrukket salgsomkostninger og eventuel restgæld. Dette kaldes i By- og boligministeriets sprogbrug

7 7 for kapitaleffekten. I de almene boliger er der også en kapitaleffekt, idet indskuddet refunderes ved fraflytningen. Summen af de løbende boligudgifter og kapitaleffekten er de samlede boligudgifter ifølge likviditetsmodellen, og disse kan omregnes til en årligt boligomkostning opgjort over forskellige tidshorisonter. Boks 2. Opgørelsen af den samlede boligudgift i likviditetsmodellen Den samlede boligudgift i en almen bolig over fx en 10 årig tidshorisont beregnes som den tilbagediskonterede værdi af de løbende boligudgifter og den tilbagediskonterede værdi af refusionen af depositum efter de 10 år. Som diskonteringsfaktor benyttes den nominelle rente. Den tilbagediskonterede værdi af de løbende boligudgifter og kapitaleffekterne oversættes til en årlig boligudgift, som svarer til ydelsen på et annuitetslån, som ved den givne rente netop svarer til den tilbagediskonterede likviditetsstrøm. For ejerboligen beregnes den årlige samlede boligudgift efter samme principper. Kapitaleffekten opgøres her som salgssummen fratrukket en salgsomkostning på 8 pct. og evt. restgæld på realkreditlån og pantebrev. Igen tilbagediskonteres kapitaleffekten med den nominelle rente og oversættes til ydelsen på en annuitet. I tabel 1 er vist den gennemsnitlige årlige boligudgift eller likviditetsvirkning over forskellige tidshorisonter og under forudsætning af en rente på 5,5 pct. og en inflation på 2,5 pct. samt stigninger i huspriserne svarende til inflationen. I tabellen er både vist bidraget til den samlede boligudgift fra de løbende boligudgifter og fra kapitaleffekterne.

8 8 Tabel 1. Opgørelse af de samlede boligomkostning (kr.), jf. By- og boligministeriets metode. 5 år 5 år 10 år 10 år 30 år 30 år 50 år 50 år Almen Ejer Almen Ejer Almen Ejer Almen Ejer Likviditet Salgsprovenu Gæld Depositum Netto Pr år Anm.: Forudsætningerne for beregningen er beskrevet i boks 1 og 2. Kilde: AE og By- og boligministeriet. Likviditetsmodellen viser med de valgte antagelser om inflation og rente, at den samlede likviditetsvirkning eller boligudgift er højere i ejerboligerne end i de almene boliger, især på 5 års sigt. På 30 års sigt er der kun en mindre forskel. Som tidligere nævnt indgår også afdrag på lån ved opgørelsen af den løbende boligomkostning i ejerboligerne, og det modsvares i opgørelsen af de samlede boligudgift af kapitaleffekten ved salg af ejerboligen. Imidlertid er der det særegne ved opgørelsen af salgsprovenuet, at det er væsentlig mindre end den oprindelige pris på ejendommen på kr., jf. tabel 1. Efter 5 år er salgsprovenuet således kun knap kr., og efter 30 år er der faldet til ca kr. Der er således et systematisk kapitaltab på ejerboligerne, og kun en meget lille del af dette skyldes antagelsen om salgsudgifter på 8 pct. af ejendomsprisen. Forklaring på det systematiske kapitaltab er, at det fremtidige salgsprovenu tilbagediskonteres med den nominelle rente, mens ejendomspriserne kun stiger i takt med inflationen. Hvis realrenten er større end nul, dvs. hvis den nominelle rente er højere end inflationen, så vil der opstå et systematisk kapitaltab. Begrundelsen for at anvende den nominelle rente som tilbagediskonteringsfaktor er, at den antages i gennemsnit at afspejler boligejernes tidspræference hvilket økonomisk teoretisk er en ukontroversiel antagelse. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at det alene er likviditetsstrømmen, som tilbagediskonteres, nemlig de løbende ejendomsprisstigninger. Det løbende overskud af egen bolig, nemlig lejeværdien, indgår ikke som et afkast, fordi der ikke er en egentlig pengestrøm tilknyttet.

9 9 Gøres den standard-antagelse, at lejeværdien svarer til realrenten, vil det løbende afkast af ejerboligen i form af ejendomsprisstigninger og lejeværdi netop svare til den nominelle rente, og det tilbagediskonterede salgsprovenu vil svare til den oprindelige ejendomsværdi minus salgsomkostningerne. Der vil således ikke være noget systematisk kapitaltab, når ejendomspriserne udvikler sig i takt med inflationen hvilket også forekommer intuitivt logisk i forhold til en opgørelse af boligomkostningen. I den almene bolig er der et kapitaltab, fordi depositummet refunderes med samme nominelle beløb, som der blev indbetalt. Opgjort over en 30 årig horisont svarer den tilbagediskonterede værdi af depositummet til kr., jf. tabel 1, hvilket skal sammenholdes med indbetalingen på kr. Dette systematiske kapitaltab påvirker både likviditeten og boligomkostningerne. I tabel 2 herunder er likviditetsmodellen justeret således, at der ikke forekommer noget systematisk kapitaltab på ejerboliger, dvs. det tilbagediskonterede salgsprovenu svarer til den oprindelige ejendomsværdi minus salgsomkostningerne. Justeringen af likviditetsmodellen betyder, at den nu afspejler boligomkostningerne. Tabel 2. Opgørelse af boligomkostning v.hj.a. den justerede likviditetsmodel (kr.). 5 år 5 år 10 år 10 år 30 år 30 år 50 år 50 år Almen Ejer Almen Ejer Almen Ejer Almen Ejer Likviditet Salgsprovenu Gæld Depositum Netto Pr år Anm.: Se forudsætningerne i boks 1 og 2. Kilde: AE og By- og boligministeriet. Den justerede likviditetsmodel viser, at boligomkostningerne i den almene bolig og ejerboligen er omtrent ens opgjort over en femårig horisont, og over længere tidshorisonter er boligomkostningen i de almene boliger væsentlig højere end i ejerboligerne. Forskellen i resultaterne mellem den oprindelige og den justerede likviditetsmodel er vist herunder i figur 3. I venstre figur er resultaterne fra tabel 1 og 2 opsummeret, og i højre figur er de tilsvarende

10 10 resultaterne under forudsætning af højere inflation og rente vist, jf. figuroverskrifterne. Bemærk at for almene boliger er resultatet det samme for den oprindelige og den justerede likviditetsmodel. Figur 3. Oprindelige og justeret likviditetsmodel. Rente 5,5 pct. og inflation 2,5 pct. Rente 6,9 pct. og inflation 2 pct Kr Almen Ejer Ejer justeret Tidshorisont, år Kr Tidshorisont, år Kilde: AE 4. Konklusioner Der er kommet markant ubalance på boligmarkedet, fordi der er sket stramninger i boligejernes økonomi senest i forbindelse med Pinsepakken, mens der ikke er strammet overfor lejerne! Dette udsagn er ikke ukendt fra den offentlige debat, og det efterlader indtrykket af, at nu er det blevet alt for dyrt at bo i ejerbolig sammenlignet med lejebolig. En nøgtern sammenligning af boligudgiften i en nykøbt ejerbolig og i en nyopført almen bolig bekræfter dog ikke udsagnet. En teoretisk opgørelse af boligomkostningerne viser, at boligomkostningen er højere i ejerboligen end i den almene bolig i begyndelsen af den sammenlignede periode, hvorefter boligomkostningen i den almene bolig er højest. By- og boligministeriets likviditetsmodel viser en noget højere likviditetsbelastning i ejerboligen end i den almene bolig. Det er dog væsentligt at skelne mellem likviditetsvirkningen og den faktiske bolig-

11 11 omkostning. I opgørelsen af likviditetsvirkningen indregnes reelt et systematisk kapitaltab ved at bo i ejerboligen, fordi den fremtidige salgsindtægt diskonteres hårdere end udviklingen i ejendomspriserne. Justeres likviditetsmodellen for dette systematiske kapitaltab, således at den i stedet afspejler boligomkostningerne, viser beregningerne, at boligomkostninger i ejerboligerne er lavere end i de almene boliger. Det er i bund og grund ikke overraskende konklusioner. For hvis boligomkostningerne i ejerboligerne var kommet helt ud af trit med det øvrige boligmarkedet, så ville vi ikke have set den faktisk stigning på ca. 10 pct. i huspriserne siden Pinsepakkens vedtagelse. Pinsepakkens relative forøgelse af boligomkostningerne i ejerboliger erhvervet efter medio 1998 har relativt set forbedret de nyere almene boligafdelingers konkurrencesituation de er blevet billigere i forhold til ejerboliger og det kan i nogen udstrækning forventes at modvirke tendenserne til en fortsat seggregering af boligmarkedet. I evalueringen af Byudvalgets initiativer vises det således, at huslejenedsættelser i problemramte almene boligafdelinger kan tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere.

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Af Bent Madsen 3. januar 2000

Af Bent Madsen 3. januar 2000 p:\gs\december 99\boform-bm.doc Af Bent Madsen 3. januar 2000 RESUMÈ TILSKUD TIL FORSKELLIGE BOLIGFORMER I den offentlige debat bliver det ofte fremstillet som om, at de almene boliger modtager rigelige

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Ejerboliger Vejledende salgsopstilling Anslået finansiering og boligudgift ved standardfinansiering

Ejerboliger Vejledende salgsopstilling Anslået finansiering og boligudgift ved standardfinansiering Anslået finansiering og boligudgift ved standardfinansiering Ejendommens hovedtal Matr.nr.: Kontant pris 1.899.000 Bruttoydelse pr. måned 10.031 Udbetaling 95.000 Nettoydelse pr. måned 9.773 Matr. nr.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Rente, lån og opsparing

Rente, lån og opsparing Rente, lån og opsparing Simpel rente og sammensat rente... 107 Nogle vigtige begreber omkring lån og opsparing... 109 Serielån... 110 Annuitetslån... 111 Opsparing... 115 Rente, lån og opsparing Side 106

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by 7. november 2011 Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by Højere husleje samt lavere priser og renter favoriserer ejerlejligheder Københavnske huslejer i privat udlejningsbyggeri er steget

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Prisforvirring i andelsboligsektoren

Prisforvirring i andelsboligsektoren 8. august Prisforvirring i andelsboligsektoren Mange års prisstigninger på ejendomsmarkedet har sat sit præg på andelsboligmarkedet. Størstedelen af andelsboligforeningerne herhjemme har siden 2005 oplevet

Læs mere

VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER

VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER HD Finansiering forår 2014 VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER af Klaus Kerl Cardél Vejleder: Karsten Poul Jørgensen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Bygge- og anlægsvirksomhed

Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Kapitel 13 Bygge- og anlægssektoren Små og større bygge-opgaver lige fra broer til reparation af vægge. Vægt i økonomien tidligere: 12% af BFI og 10% beskæftigelse nu 4-5% af

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program Energi og Økonomi Kursusgang Poul Alberg Østergaard 1 Dagens program Introduktion til økonomisk analyse med Renter Renters rente Tidsprioritering Tilbagediskontering intern rente Nutidsværdi Annuitet Tilbagebetalingstid

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

!!!! Lejlighed!i!København!

!!!! Lejlighed!i!København! Bachelorafhandling Studerende:MadsFibigerRasmussen HA;Almen Vejleder:FrankPedersen LejlighediKøbenhavn 0Atkøbeellerleje? AarhusSchoolofBusiness&SocialSciences,AarhusUniversitet DepartmentofBusinessAdministration

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag.

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag. - 1 - Låntyper I bogens del 2 kan du læse om Procent og rente (s. 41-66). Vi vil i materialet her gå lidt videre til mere komplicerede renteberegninger ved forskellige låntyper. Stoffet er et muligt supplement

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

NR. 3 juli 2013 22. årgang

NR. 3 juli 2013 22. årgang NR. 3 juli 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Egehegnet 28, 4800 Nykøbing F

Egehegnet 28, 4800 Nykøbing F Slotsgade 9A, 48 Nykøbing F. Tlf: 5484299 Fax: 5484299 Egehegnet 28, 48 Nykøbing F. KONTANTPRIS........................ 2.475....... GRUNDAREAL............................. 17... BYGGEÅR..............................

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Gammel Landevej 48 A-F & Blåkjærsvej 31 A-E, 7000 Fredericia Investeringsejendom beliggende i attraktivt område. Indholdsfortegnelse:

Gammel Landevej 48 A-F & Blåkjærsvej 31 A-E, 7000 Fredericia Investeringsejendom beliggende i attraktivt område. Indholdsfortegnelse: Gammel Landevej 48 A-F & Blåkjærsvej 31 A-E, 7000 Fredericia Investeringsejendom beliggende i attraktivt område Anskaffelsespris DKK 4.940.000 For nærmere information kontakt: Nettostartafkast år 1 % 6,30

Læs mere

Søndergade 2 / Vibyvej 1, 5580 Nørre Åby Velbeliggende boligudlejningsejendom tæt på motorvejsafkørsel. Indholdsfortegnelse:

Søndergade 2 / Vibyvej 1, 5580 Nørre Åby Velbeliggende boligudlejningsejendom tæt på motorvejsafkørsel. Indholdsfortegnelse: Søndergade 2 / Vibyvej 1, 5580 Nørre Åby Velbeliggende boligudlejningsejendom tæt på motorvejsafkørsel Anskaffelsespris DKK 5.225.000 For nærmere information kontakt: Nettostartafkast år 1 % 6,25 Peter

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet 2007 2007.III Arbejdspapir

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Konkurrencen på realkreditmarkedet

Konkurrencen på realkreditmarkedet Konkurrence styrelsen Den 11. februar 2000 Jnr.: 2:802-31, ke Konkurrencen på realkreditmarkedet Resumé og konklusion Konkurrencestyrelsen har i løbet af 2. halvår 1999 undersøgt konkurrencen på realkreditmarkedet.

Læs mere

Boligbeskrivelse. Antal værelser 3 Kvm/pris 13.990 Byggeår 2011. Boligareal 100 m² Grundareal 321 m² Kælder - m². Kontantpris

Boligbeskrivelse. Antal værelser 3 Kvm/pris 13.990 Byggeår 2011. Boligareal 100 m² Grundareal 321 m² Kælder - m². Kontantpris Boligbeskrivelse Dybdalgårdvej 129, 5750 Ringe Næsten ny villa på 100 m2 med carport og redskabsrum til salg i attraktivt kvarter. Boligen er opført i 2011 og fremstår som ny. Boligen bliver nymalet inden

Læs mere

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten Elevtekst til programmet Afbetal Indhold af elevteksten 1. Køb på afbetaling 2. Rentefoden beregnes eller ydelsen beregnes 3. To andre beregninger 4. Pas på gebyrerne! 5. Opgaver 1. Køb på afbetaling Når

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Salgsopstilling. Beskrivelse Nye velbeliggende byggegrunde.

Salgsopstilling. Beskrivelse Nye velbeliggende byggegrunde. Salgsopstilling Adresse Byvænget 8, 9500 Hobro Sag nr. 13130 Dato 10. juli 2014 Tilbehør Det er aftalt, at følgende tilstedeværende hårde hvidevarer og løsøre medfølger (fabrikat): Ejendomsmæglerens oplysning

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere