I antropologernes vold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I antropologernes vold"

Transkript

1 Debatanmeldelse I antropologernes vold Niels Clemmensen Fortid og Nutid, juni 2007, s Foragten for bønderne var en fast del af det enevældige samfunds mentale landskab. Kan man gå så vidt som til at sige, at der var noget om snakken? Debatanmeldelse: Peter Henningsen: I sansernes vold. Landbohistorisk Selskab og Københavns Stadsarkiv, 2006, 2. bd., 1104 sider, 398 kr. Niels Clemmensen, f. 1945, ph.d., ekstern lektor ved SAXO instituttet, Københavns Universitet. Det er en stofmættet disputats, hvormed Peter Henningsen præsenterer resultatet af sine mangeårige studier i bondekultur, og som anmelder er man taknemmelig for de tolv blanke sider til notater i slutningen afbind 1. Der er nemlig meget at blive klog på, også selv om en del vil være kendt stof, og der er meget at tage stilling til takket være forfatterens pendling mellem antropologiske, sociologiske og lingvistiske analyseredskaber. Peter Henningsen bekender sig til den for en historiker sunde opfattelse, at teorier først og fremmest tjener som heuristiske redskaber til generering og besvarelse af spørgsmål i forbindelse med forskerens konkrete projekt, hvad der bringer koryfæer som Weber, Gramsci, Foucault og Koselleck i spil. N år forfatteren indledningsvis proklamerer, at hans bog ligger i forlængelse af den traditionelle danske landbohistorie gælder det altså kun for den tilgrundliggende empiri, for han forholder sig ganske kritisk til denne tradition for at have indsnævret perspektivet til bondens erhvervsrolle. Med sin metodepluralisme, for nu at anvende Henningsens egen karakteristik, udfoldes perspektivet i stedet til bonden i enevældens samfund totalt betragtet, hvad der først og fremmest betyder, at fokus rettes mod de kulturhistoriske aspekter af bondens liv og vilkår. Det skal ikke være denne anmelders ærinde at tage stilling til Henningsens kritik af den landbohistoriske tradition - 147

2 Niels Clemmensen han synes dog at have sine vanskeligheder med at få rettet f.eks. Fridlev Skrubbeltrangs omfattende forfatterskab ind efter sin kritiske skabelon - men i stedet at tage forfatteren på ordet. Med andre ord, har den anlagte metodepluralisme vist sin berettigelse ved at tilføre os ny indsigt i bonden verden og i videre forstand, i enevældens hele sociale og mentale struktur. Umiddelbart må svaret blive et ja. Ved at tage vejen over enevældens stands- og rangsam fund får Henningsen indkredset nogle centrale aspekter af bondekulturen i samtidens kontekst, som overbevisende forklarer 1700-tallets bondeforagt og kaster lys over bondebegrebet i sin samfundsmæssige kontekst. I virkeligheden præsenteres her et kulturhistorisk tvæ rsnit af enevældens stænder og rangklasser, der træ der i karakter i deres relation til den af alle foragtede bonde tallets honnette ambition, dens rangssyge, dens æresbegreber og dens sociale adfærdsnormer fra påklædning til sprog indgik i et til de mindste enkeltheder koreograferet statussystem eller med forfatterens rammende udtryk, en bestandig m askerade, hvor kun bonden var udenfor. Her er virkelig meget at hente, hvor Henningsen får overbevist sin læser om, at antropologiske studier kan bidrage med væsentlige analyseredskaber i forhold til den traditionelle socialhistoriske og økonomiske tilgang. Antropologiske communitystudies indebærer imidlertid en fare for generaliseringer, hvad Henningsen også selv gør opmærksom på. Om han nu også har form ået at styre uden om denne fare, skal jeg senere vende tilbage til, men først en kort introduktion til afhandlingens hovedtemaer. Efter de obligatoriske kapitler om teori og metode følger en oversigt over den landbohistoriske og antropologiske 148 forskning, der som sagt er ganske kritisk over for en række af landbohistoriens koryfæer. I afhandlingens anden del, Bonden i standssamfundet, lægges hovedvægten på bondens relation til den enevældige statsm agt og de vilkår, den bød ham. Meget vil her være velkendt stof - for ikke at sige for velkendt - og i al fald forekommer kapitlet om bondens sociale og retslige forhold at være al for udførligt i betragtning af den elefantiasis, som afhandlingen i øvrigt ikke kan sige sig fri for. Interessant forekommer dog det indledende kapitel om den patrimoniale stat, hvor enevælden analyseres på grundlag af sociologen Max Webers idealtyper for magtudøvelse. Her foreligger en velgørende nuancering og præcisering i forhold til gængse generaliseringer af enevælden som "feudal, "bureaukratisk, oplyst og hvad historikerne nu ellers har hæ ftet sig ved. Henningsen kunne dog også have inddraget landbohistorikeren Birgit Løgstrups banebrydende synspunkter om den bortforpagtede statsm agt, der jo ikke ligger ijernt fra hans egen opfattelse af enevælden som et konglomerat af patrimoniale og bureaukratiske elementer.1 I afhandlingens tredie del, "Sociale distinktioner, følger en gennemgang af enevældens rangsamfund, hvor hele Henningsens omfattende teoretiske apparat og belæsthed rigtig kommer til sin udfoldelse. Enevældens rangklasser tilførte det middelalderlige standssam fund en ny dynamik, hvor alle forsøgte at positionere sig i forhold til alle. Henningsen argum enterer imidlertid overbevisende for, at rangsystemet var andet og mere end den latterlige forfængelighed, som Holberg og andre borgerlige moralister kunne satirisere over. Rangsygen var simpelt hen enevældens hegemoniske diskurs, hvor bonden tjente som nederste statusm arkør for de andre stænder. Det dokumenteres til overmål i

3 afhandlingens fjerde del, "Forestillinger om den danske bonde, hvor bønderne får læst og påskrevet af præster, godsejere og embedsmænd. Læst i sammenhæng giver de to dele således et både teoretisk og kildekritisk overbevisende bud på afhandlingens væsentligste problemstilling, nemlig årsagen til 1700-tallets bondeforagt. Samtidig er der tale om meget underholdende læsning, hvor man ind imellem må tage sig til hovedet over elitens bastante og nedladende karakteristik af det eksotiske væsen, som var bonden. Det er bondekulturen anskuet udefra, eller som Henningsen rigtigt bemærker, set i et eurocentrisk perspektiv, der på forhånd udelukkede enhver forståelse endsige sympati. F ra midten af 1700-tallet påviser Henningsen imidlertid et begyndende skift i synet på bonden, som stod i gæld til oplysningstidens patriotiske projekt, hvorefter bonden i stedet blev set som et offer for sine omstændigheder, og man nuancerede i forhold til de regionale variationer. Især den jyske (vestjyske) bondes vindskibelighed blev fremhævet af de velmenende skribenter på bekostning af den fordrukne sjællandske Jeppe, men det var ligefuldt diskurs, nemlig en...myte, der var fremelsket a f fy siokratismens maksime om den frie bondes lyksalighed (s. 600). Her tjente den driftige jyske bonde som den perfekte skabelon, og Henningsen er rigtig i sit es, når han med tungen i kinden kolporterer historierne om de beundringsværdige jyder og hele jyderiet, der har hjemsøgt diskursen fra middelalderen til Jysk Sengetøjslager i dag. Jyderne var dog ikke de eneste idealbønder. Også fynboerne og ikke mindst ærøboerne blev fremhævet, og her dvæler forfatteren gerne ved pastor Dyssels beskrivelse af de snilde marstallere, for Henningsen er nemlig selv sådan en snild ærøbo fra Marstal. Debatanmeldelse Bondeforagten såvel som dens patriotiske modstykke var altså forestillinger om bonden udsprunget af deres tid, en bestanddel af det honnette projekt. I den klassiske kildekritiske terminologi må det betyde, at Henningsen udnytter sit omfattende materiale som levn, altså som kilde til ophavsmanden og hans sociale og kulturelle kontekst og fraskriver det værdi som beretning, altså som troværdig og ædruelig beskrivelse af bonden og bondekulturen. Vi kan derfor ikke opfatte bondeforagten som et udtryk for, at sådan var bønderne altså. Det må i det mindste være konsekvensen af Henningsens egen udnyttelse af sit materiale, og heri kan man kun erklære sig enig, men desværre lader han det ikke blive ved det. Han vil nemlig også undersøge, om der nu også var noget om snakken, nemlig om diskursen afspejlede reelle forhold blandt bønderne. Med andre ord, var de jyske bønder nu også så vindskibelige, de fynske så livlige og de sjællandske så dvaske som påstået? Og dernæst, kan der på tværs af de regionale forskelle alligevel lokaliseres en kollektiv for ikke at sige universel m entalitet bag bondekulturen? Det kan der så, mener Henningsen, i al fald stort set, og det bliver hans projekt i afhandlingens to næste dele, "Regionale variationer (del fem) og "Bondekultur (del seks). Dette metodiske skift fra diskurs til "realiteter rejser imidlertid nogle væsentlige kildekritiske problemer. Henningsens ambitiøse projekt må i det mindste kræve, at samtidens diskurs konfronteres med et alternativt m ateriale, der kan udnyttes mentalitetshistorisk, men det er i al fald kun delvist tilfældet. I sin argumentation for de regionale bondetyper går Henningsen nemlig omvejen over godssystemet og påviser, at de langt snarere var et produkt af forskelle i godsernes driftsstruktur og so 149

4 Niels Clemmensen ciale praksis end egentlig regionalt bestemt. I så fald skulle m an jo mene, at Henningsen ville aflive enhver forestilling om særlige regionalt bestemte bondetyper, men det er ikke tilfældet. Henningsen mener nemlig, at hver region eller landsdel var domineret af sin godsstruktur eller varianter af de to idealtyper, G utsherrschaft og Grundherrschaft, og heureka! Regionale godstyper bliver til regionale mentaliteter! Henningsens syllogisme skyldes naturligvis, at regionale m entaliteter af en så generel karakter er en i kildekritisk henseende aldeles uhåndterlig størrelse rent bortset fra, at det sjællandske storgodssystem producerede både dovne "sjællandske bønder og driftige jyske bønder, som påvist af Palle O. Christiansen i hans disputats om forholdene på det sjællandske stam hus Giesegaard.2 Det synspunkt har Henningsen da også tilsluttet sig i sin indledende forskningsoversigt - Forskellene knyttede sig i givet fald ikke til regionen, men derimod til godsområdet - men det må altså siden være gået i glemmebogen (s. 93). Henningsen har givetvis selv været opmærksom på de kildekritiske problemer, hvad der afspejler sig i de ofte langstrakte og uldne formuleringer, men desværre er han veget uden om at drage de metodiske konsekvenser af sine skrupler. Dertil er han nemlig alt for forelsket i sin tese. Det bliver i stedet til en trippen på stedet, et både og, hvor Henningsen må mobilisere hele sin betydelige skarpsindighed og heuristiske snilde for at kunne dokumentere de påståede regionale godsprofiler, der igen tillader ham at opretholde sin tese om de regionale bondeprofiler. Efter mange krum spring ender han så ved hovedgårdsforpagtningen som det afgørende kriterium, for kun på det punkt er han i stand til at opretholde forestillingen om et skel mellem et Vestdanmark (inklusive Fyn!) og 150 et Østdanmark. Bønderne havde nemlig bedre vilkår under ejeren end forpagteren, og denne i sig selv rimelige antagelse bliver så Henningsens væsentligste forklaring på de i samtidens øjne dvaske sjællændere og vågne jyder og fynboer. For at dokumentere disse forskelle må Henningsen en tu r over folketællingen 1787 og Trap Danmark, og det kan i den forbindelse undre, at han slet ikke har benyttet Statistisk Tabelværks første oversigter over hartkornsfordelingen. Her findes jo oplysninger om samtlige kongerigets hovedgårde og store ejendomme med angivelse af ejer- og driftsforhold i første halvdel af 1800-tallet, der i det mindste kunne have hjulpet ham på vej.3 Tilsvarende metodiske problemer melder sig, når Henningsen med inspiration fra antropologiske communitystudies vil lokalisere bøndernes kollektive mentalitet (del seks), for her træ kker han nemlig i ganske høj grad på det samme m ateriale, som han tidligere har karakteriseret som diskurs og myte. Forestillingerne om bonden konverteres altså til troværdige vidnesbyrd om bonden, og de samme skribenter, Junge, Dyssel, Hennings, Garve, Wedel m.fl., som Henningsen tidligere har problematiseret som kilder til bondekulturen, optræder nu som sandhedsvidner, hvad der yderligere giver en del gentagelser og har bidraget til afhandlingens volumensyge. Blot et enkelt eksempel: I det i øvrigt glimrende kapitel om "Rangstatens æresfællesskaber (kap. 12) påviser Henningsen, at bøndernes påståede mangel på æresfølelse var en markør i sam tiden rangkultur og hierarkiske distance til bønder. Som eksempel anføres blandt mange andre et citat fra 1786 om bøndernes mangel på sjæleadel og deres skamløse tiggeri (s. 367). Citatet stammer fra embedsmanden August Hennings indenlandske rejsebeskrivelse, men det genbruges så 300

5 Debatanmeldelse sider længere fremme og denne gang som belæg for en kollektiv bondementalitet (s. 786). Det skal naturligvis på ingen måde afvises, at det samme materiale kan udnyttes på flere måder afhængigt af konteksten - det er jo et dictum i det funktionelle kildebegreb - men igen undlader forfatteren for alvor at tage livtag med de metodiske problemer. De præsenteres i stedet undervejs, efterhånden som han får øje på dem, og det efterlader et indtryk af manglende konsekvens for ikke at sige selvmodsigelse. Det viser sig så, at samtidens skribenter først og fremmest bruges til at underbygge de resultater, som antropologerne er kommet frem til i deres studier af bønder i udviklingslandene, men udover at forestillingen om en universel bondekultur fra 1700-tallets Danm ark over 1930 ernes Usbekistan til 1960 ernes Mexico unægtelig befinder sig på et meget højt abstraktionsniveau, bliver diskurs altså nu til dokumentation. Ad den vej når Henningsen så frem til, at der var noget om snakken. Bønderne var vitterligt traditionalistisk og irrationelt indstillet, men tolket i deres egen kontekst, giver det tilsyneladende uforklarlige og irrationelle god mening, og man skulle jo være et skarn, om man ikke kunne erklære sig enig i det synspunkt. Den metodiske konsekvens af disse overvejelser må blive, at antropologerne kan bidrage med den forståelse, som samtidens skribenter var afskåret fra. Renset for rangsamfundets kulturelle filter, står deres iagttagelser altså alligevel til troende, men det kræver unægtelig nogle kildekritiske mellemregninger, som forfatteren skylder sin læser at eksplicitere. Disse forbehold til trods skal der dog ikke herske tvivl om, at Henningsens har bidraget med væsentligt nyt til den landbohistoriske forskning. Afhandlingen myldrer med gode iagttagelser og ekskurser, der nærmest vælter over hinanden i en underholdende causerende stil og med hele Henningsens vitale sproglige beredskab. Udover, hvad der allerede er fremhævet, føler denne anmelder sig især foranlediget til at fremhæve "mellemspillet om de forskellige godsejertyper (kap. 15), der vel ikke er forfatterens eget påfund, men som her præsenteres mere indsigtsfuldt og systematisk end noget andet sted i den dansksprogede litteratur og tillige indgår meningsfuldt i den senere fremstilling af de forskellige godssystemer. Havde Henningsen trukket på den omfattende tyske adelsforskning, kunne han yderligere have anlagt et komparativt perspektiv på sine interessante resultater.4 Meget andet kunne fremhæves, men når man alligevel efter endt læsning forlader disputatsen med en vis ambivalens, hænger det sammen med en ambivalens i hele projektet. I virkeligheden er der nemlig tale om to værker. Der er den del, der omhandler diskursen og dens samfundsmæssige kontekst, altså forestillingerne om bonden og deres diskursive funktion i enevældens rangsam fund. Ifølge Henningsens eget udsagn er det bogens "primære omdrejningspunkt (s. 75, jf. s. 924), og efter denne anmelders opfattelse også den del, der metodisk hænger bedst sammen og repræ senterer afhandlingens væsentligste bidrag til forskningen. Og så er der den del, hvor Henningsen populært sagt vil undersøge, om der nu også var noget om snakken med alle de kildekritiske og metodiske problemer, som dette Sisyfosarbejde rejser. Her synes forfatteren i ganske høj grad at vende det blinde øje til sine egne advarsler mod generaliseringer og suspendere sin kritiske distance til det teoretiske apparat, som ellers på udm ærket vis har inspireret ham i hans analyse af enevældens rangstat og dens bondedis 151

6 Niels Clemmensen kurs. På sin vis har Henningsen givet sig antropologerne helt i vold, og man efterlades med et indtryk af, at det i virkeligheden er den del af afhandlingen, der har stået hans hjerte nærm est. Det har da også givet anledning til interessante ekskurser, men der savnes en afklaring af hele projektets karakter, som forfatteren ikke i tilstrækkelig grad har undt sig selv og sin læser. Noter 1 Birgit Løgstrup: Jorddrot og offentlig administrator, Palle Ove Christiansen: A Manorial World, Statistisk Tabelværk 1,2, Statistisk Tabelværk 11, En introduktion til forskningen i den tyske adel i det 19. og 20. årh. foreligger i: Niels Clemmensen: Adel under pres. Tysk eller dansk Sonderweg, HT 102, s ,

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

BogFeature I sansernes vold Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark

BogFeature I sansernes vold Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark BogFeature I sansernes vold Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark Af Erik Helmer Pedersen Dansk landbohistorie er, hvis man skal tro Peter Henningsen, nærmest historien om en dansk bondegård,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb?

Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb? 1 Efterårsfarver pryder det danske landskab, inden bladene drysser af træerne, viser de sig lige i al deres farvepragt en sidste gang. Undersøgelser har vist, at de også dermed kan holde insekter på afstand.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Reservatet set fra satellit

Reservatet set fra satellit Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat Erik Staunstrup Christian Klinge Reservatet set fra satellit Figur 1.1 Satellit-perspektiv af Vejlerne 1 Reservatet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Kursusprogram Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Brogaarden, Strib 24. 26. oktober og 28. 30. november 2016 samt opsamlingsdag den

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Den del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl:

Den del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl: Vi har med stor interesse læst Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensens svar (indlæg) vedr. vores anmeldelse ( Når etnicitet bliver det styrende parameter ) af deres bog (Familien

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene? 1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere