Farlige kemikalier kan erstattes

Transkript

1 5 Farlige kemikalier kan erstattes enviromantic

2 Indholdsfortegnelse Kemikalier i politik og hverdag Forord 4 Introduktion til kemikalier i vores samfund 5 1 EU og REACH 7 Hvordan er EU opbygget? 8 Hvordan kan EU påvirkes? 10 Kemikalielovgivningen i EU 12 Risikovurdering 15 Grænseværdier 16 Hvor store koncentrationer kan mennesker tåle? 17 REACH trin for trin 19 Registrering (registration) 19 Vurdering (evaluation) 19 Godkendelse (autorisation) 20 Ret til viden 22 Klassificering og mærkning 25 Huller og mangler i lovgivningen 27 2 Hormonforstyrrende stoffer 29 Intro. til hormonforstyrrende stoffer 30 Parabener 34 Ftalater 39 Ftalater på hospitaler 44 Bisphenol A 47 Fluorerede stoffer PFOA/PFOS 50 Bromerede flammehæmmere 54 3 Kemikalier i hverdagen 57 Kemikalier i fødevarer 58 Kemikalier i tøj og tekstiler 60 The horror show er vi tikkende hormonbomber? 64 4 Cocktaileffekter og Nanomaterialer 67 Cocktaileffekter 68 Nanomaterialer 72 5 Farlige kemikalier kan erstattes 77 Substitution af farlige kemikalier 78 Hvorfor substituere og hvad er substitution? 78 Advarselslister og substitution 78 Substitutionsportaler og netværk 79 Forbrugerens rolle 79 Ordliste 81 Kemikalier i politik og hverdag EU's kemikaliepolitik REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter 1. udgave, august 2013 ISBN: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af publikationen er velkommen og kan frit foretages med kildeangivelse. Udgives også på engelsk. Udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Villum Fonden Foto RTimages Tekst: Lone Mikkelsen Det Økologiske Råd (med mindre andet er angivet ved kapitlet) Design og layout: Birgitte Fjord Grafisk design Forsidefoto: wragg Publikationen kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B DK-2200 Copenhagen N Tel info@ecocouncil.dk web:

3 FARLIGE KEMIKALIER KAN ERSTATTES > SUBSTITUTION 78 Substitution af farlige kemikalier Der forskes en del i at finde uskadelige stoffer, som kan erstatte farlige kemikalier. Foto Anetta_R Hvorfor substituere og hvad er en substitution? Substitution betyder, at farlige kemikalier, der benyttes i produkter eller processer, erstattes med mindre farlige alternativer. Disse alternativer kan både være mindre skadelige kemikalier, tekniske ændringer af processer samt implementering af alternative teknologier i produktionen. Ved at udfase brugen af et farligt kemisk stof stoppes eksponeringen af både mennesker og miljø fuldstændigt. Substitutionsprincippet er da også indbygget i EU s kemikalielovgivning, REACH, for de særligt farlige stoffer. Men det er indskrænket, idet man undtager situationer, hvor de farlige stoffer stadig indgår i industrielle produktioner eller processer på en måde, hvor de opfattes som tilstrækkeligt kontrollerede. Det gælder såkaldt lukkede systemer, hvor mennesker og miljø ikke udsættes for stofferne. Men erfaringen viser, at sådanne systemer ofte ikke er så lukkede endda f.eks. tages forbrugs- og affaldsleddet ikke i betragtning, og mennesker og miljø kan blive udsat for de farlige kemikalier i disse situationer. Der kan være mange grunde til, at virksomheder vælger at substituere. Det kan være på baggrund af krav eller efterspørgsel fra kunder, der kan være ny viden om produktionsmetoder og alternative indholdsstoffer, eller der kan være ny lovgivning på vej for området. Virksomheder kan også vælge at være på forkant med lovgivningen. Det kan give en konkurrencemæssig fordel, ved at de kan skabe et grønt image og derved få omtale og nå flere forbrugergrupper. Det kan også forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden, og måske nedsætte omkostningerne i kraft af, at der f.eks. vil være mindre farligt affald, som skal bortskaffes, og/ eller færre sygedage. Advarselslister og Substitution Mange af de virksomheder, der substituerer, bruger Kandidatlisten som en guide til, hvilke stoffer de skal undgå. Dermed kan de opnå et forspring, som kommer dem til gode, når stoffet med tiden bliver underlagt autorisation (en godkendelsesproces), og de derfor alligevel i mange tilfælde ville skulle substituere. REACH er i sig selv således en stor hjælp for virksomheder, da de kan få indblik i, hvilke stoffer, der er problematiske, og som det kan betale sig at erstatte samt hvilke stoffer, det er en dårlig idé at substituere til. Ulempen er, at Kandidatlisten i øjeblikket kun omfatter 144 stoffer (juni 2013), mens det skønnes, at der er op mod 1500

4 FARLIGE KEMIKALIER KAN ERSTATTES > SUBSTITUTION 79 særligt farlige stoffer på markedet. Derfor kan det betale sig også at inddrage andre mere omfattende lister, som flere miljøorganisationer har udarbejdet. I Danmark har Miljøstyrelsen udarbejdet en liste over uønskede stoffer (Listen Over Uønskede Stoffer LOUS), som er en signalliste og en vejledning rettet mod producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører, for problematiske stoffer, hvor brugen på længere sigt bør begrænses eller helt stoppes. På LOUS optræder der kun stoffer, som benyttes i Danmark i mængder på over 100 tons/år. En mere omfattende liste er Effektlisten. Her optræder alle stoffer, som har en eller flere af de problematiske egenskaber, som er defineret ved de samme kriterier som stoffer til LOUS, men uden tonsgrænsen. Effektlisten består af ca stoffer og er udvalgt efter følgende kriterier: udviser problematiske egenskaber ifølge EU s liste over farlige stoffer udviser problematiske egenskaber i forhold til computerbaserede modelberegninger på 'Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (QSAR-listen)' identificerede PBT/vPvB-stoffer i EU stoffer, der er på 'EU s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber'. Effektlisten er et rigtig godt redskab for virksomhederne, så de kan undgå stoffer med lignende effekter, når de går i gang med at lede efter bedre alternativer ved en substitution. Den svenske NGO ChemSec har udgivet SIN listen, der oplister de farligste kemikalier i henhold til EU-lovgivningen. SIN listen indeholder stoffer, der er identificeret af ChemSec, og som opfylder kriterierne for Kandidatlisten under REACH. SIN listen omfatter dog langt flere stoffer end Kandidatlisten (pt. 626 versus 144) og er dermed et mere anvendeligt redskab for virksomhederne. Det er stoffer, der kan forårsage kræft, ændre DNA, være hormonforstyrrende og/eller skade reproduktionssystemet. Den omfatter også giftige stoffer, der er svært nedbrydelige og ophobes i naturen med et potentiale til at forårsage alvorlige og langsigtede irreversible virkninger. Substitutionsportaler og Netværk Der findes netværk, hvor virksomheder, der er involveret i substitutionsprocesser, mødes og deler erfaringer med hinanden og andre virksomheder, der ønsker at nedsætte deres forbrug af farlige kemikalier. I Sverige findes der Chem- Sec Forretningsgruppe, der blandt andet omfatter Boots, Dell, IKEA og Sony Ericsson. I USA findes BizNGO med bl.a. Construction Specialities, Staples, Hewlett-Packard og Method. Et andet værktøj for virksomheder der gerne vil substituere er substitutionsportalen Subsport, som er et EU-projekt støttet af LIFE+. Subsport er en internetportal, der formidler viden i forhold til at finde alternative stoffer og teknologier til brugen af farlige kemikalier. Den giver desuden værktøjer og rådgivning ved evaluering af stoffer samt informationer om styringen i en substitutionsproces. At begive sig ud i en substitutionsproces kan være en stor satsning for en virksomhed både økonomisk og ressourcemæssigt, så det er yderst vigtigt, at der er hjælpemidler til rådighed. Advarselslister, netværk og portaler kan være med til at hjælpe virksomheder i gang og derved fremme hele substitutionsområdet. Forbrugerens rolle Som forbruger kan man selv gøre meget for at mindske kontakten med farlige kemikalier. Man kan gå efter miljømærkede varer disse findes indenfor stort set alle produktgrupper, bl.a. mad, bilplejeprodukter, bleer, lim, maling, kropsplejeprodukter, møbler, stearinlys og fjernsyn. Der findes mange mærker i både Danmark og resten af Europa i figur 29 vises et udpluk: Svanen er et nordisk mærke, mens det europæiske miljømærke hedder Blomsten. Disse mærker stiller en række krav til producenterne om, hvad deres varer må indeholde af kemikalier, der ofte går ud over det REACH, og den danske lovgivning, kræver. Det danske røde økologimærke gælder fødevarer, der er dyrket økologisk uden brug af pesticider. Der findes også et europæisk økologimærke, som i stigende grad også ses på varer i Danmark.

5 FARLIGE KEMIKALIER KAN ERSTATTES > SUBSTITUTION 80 Figur 29 Almindelige miljømærker påvirkes man dermed i det daglige forbrugsvalg, når de miljøskadelige produkter bliver dyrere. Det vil generelt skabe en større motivation til at vælge de mindre miljøskadelige varer. Grønne afgifter blev indført i 1970 og de udgør i % af bruttonationalproduktet (BNP) eller ca. 9 % af de samlede skatteindtægter. Øverst til venstre ses miljømærket Svanen og til højre det røde økologimærke. Nederst til venstre ses det europæiske økologimærke og til højre EU's Blomsten. I Danmark har der længe været opkrævet grønne afgifter. Ved at bruge grønne afgifter kan markedet og forbrugerne gives incitamenter til en mere miljøvenlig adfærd og udviklingen af grønne teknologier. Den grønne afgift svarer ideelt set til de miljøomkostninger, der er forbundet med at fremstille, forbruge og bortskaffe varer. Men ofte kan disse omkostninger ikke beregnes, og så fastsættes afgiften efter, hvad der skal til for at flytte forbruget til mere miljøvenlige produkter. Eksempler på områder med afgifter er: benzin, registrering af motorkøretøjer, emballage, pesticider, spildevand samt PVC og ftalater. Hver gang du tager et bad, betaler du skat. Når du f.eks. kører i bil (i stedet for at cykle) og når du bruger en paptallerken (i stedet for en almindelig tallerken) betaler du grønne afgifter eller miljøafgifter. Fælles for disse grønne afgifter er, at de skal få virksomheder til at tænke mere bæredygtigt. De grønne afgifter er opdelt i tre kategorier: energiafgifter, transportafgifter og miljøafgifter. Miljøafgifter opdeles yderligere på: afgifter på miljøskadelige produkter, som indgår i forbrug eller produktion, afgifter på udledning af forurenende stoffer og afgifter på knappe naturressourcer. Med grønne afgifter af den rette størrelse kommer prisen på en vare til i højere grad at afspejle det fulde ressourceforbrug, der er forbundet med produktion, brug og endelig bortskaffelse af varen - og ikke kun det ressourceforbrug, den producerende virksomhed skal betale for på det almindelige marked. Som forbruger

6 KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 81 ORDLISTE Agonisme Når et kemisk stof efterligner virkningen af et naturligt produceret hormon og derved udløser tilsvarende reaktioner i kroppen. Man siger, stoffet er en agonist. Kan f.eks. medføre et for stort østrogent respons, som bl.a. kan være kritisk for drengefostre. Akkumulere Ophobe, koncentrere. Når miljøgifte ikke - eller kun i ringe grad - nedbrydes, vil der ske en opkoncentrering i de øverste led i fødekæden. Allergen Et stof der kan fremkalde en allergi. Almindeligt kendte allergener er nikkel i f.eks. smykker, dyrehår og græspollen. Antagonisme Når et kemisk stof ligner et bestemt hormon, men ikke har samme virkningsmekanisme. Man siger, at stoffet er en antagonist. Kan f.eks. medføre, at stoffet binder sig til receptorer, som tilhører specifikke hormoner og dermed blokerer for en vigtig hormonel respons fra det rigtige hormon. Artikel (EU-definition) En genstand, der under fremstillingen har fået en bestemt form, overflade eller design, som har større betydning for dens endelige funktion end dens kemiske sammensætning har. F.eks. tøj eller en cykel. Autorisation Betyder godkendelse. Et vigtigt begreb i EU s kemikalielovgivning REACH. Ved særligt farlige kemikalier skal virksomheder søge om tilladelse til fortsat at producere/ forhandle disse stoffer. Kandidatlisten spiller en central rolle i godkendelsesprocessen. Autorisationslisten EU s liste over kemikalier, som virksomheder skal søge godkendelse til, hvis de fortsat ønsker at producere et eller flere af de opførte stoffer eller artikler, hvori de indgår. Bekendtgørelse Følger en lov og er en uddybning af denne som oftest med en nærmere regelfastsættelse. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og samme gyldighed som loven i forhold til både myndigheder og borgere. Bioakkumulation En vedblivende forøgelse af mængden af et stof i en organisme. Den specifikke betegnelse for, når et kemisk stof, f.eks. en bromeret flammehæmmer, ophobes i en levende organisme gennem dens levetid. Hvis organismerne optager mere, end de udskiller, sker der en bioakkumulation. Bioakkumulation betegner dels biokoncentration, dvs. at koncentrationen af en miljøgift bliver større i en levende organisme end i dens omgivelser, dels biomagnifikation, dvs. at ophobningen af miljøgiften kan forstærkes op gennem fødekæden. Biocid En betegnelse for et kemisk stof, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe mm. Biocidprodukter skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges. Biomagnifikation Når et stof bliver opkoncentreret i en organisme via fødekæden. Bisphenol A Kemisk stof, der anvendes ved fremstilling af visse typer af plastic, f.eks. vandflasker til engangsbrug. Mistænkt hormonforstyrrende, og i nogen grad reguleret i EU. Bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere er bromholdige, organiske stoffer der tilsættes elektronisk udstyr, møbler, byggemateriale, tekstiler, dyner, legetøj og meget andet, for at hindre eller begrænse brandfare. Visse af stofferne ophobes i miljøet og mistænkes for at være årsag til bl.a. fosterskader og kræft. Desuden mistænkt for generelt at være hormonforstyrrende. Carcinogen Betegnelse for et stof der er kræftfremkaldende. Cirkulære En administrativ meddelelse, som f.eks. kan være ment som en hjælp til fortolkning af en lovtekst. Et cirkulære udsendes af f.eks. ministerier og er isoleret set ikke retsligt bindende for borgerne. CLP-forordningen Classification, Labelling and Packaging (klassificering, mærkning og emballering). Målet med forordningen er at skabe en globalt harmoniseret klassificering af kemikalier, så de alle steder i verden er mærket på samme måde. CMR-stoffer Stoffer der er Carcinogene (kræftfremkaldende), Mutagene (ændrer arveanlæg) og/eller Reproduktionstoksiske (skadelige for forplantningen). Cocktaileffekter Alle de kemikalier, der forekommer i en blanding, bidrager til den samlede effekt blandingen kan have på mennesker og miljø, såsom giftigheden. Det vil sige, at kemikalier, der enkeltvis og ved lave koncentrationer er ufarlige for sundhed og miljø, tilsammen kan medføre en skadelig effekt, hvis de optræder sammen. DDT Blev tidligere brugt som insekticid, dvs. til insektbekæmpelse. Det viste sig desværre at have mange uheldige bivirkninger, og derfor er anvendelsen af DDT i dag forbudt eller stærkt begrænset de fleste steder i verden. Dog anvendes det stadig i mange ulande, især i forbindelse med bekæmpelse af malariamyg, hvor man har vurderet, at de social-økonomiske fordele et størst ved at fortsætte brugen. I dette tilfælde er det mere eksakt de sociale fordele (færre malaria-ramte), der vejer tungest. Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) Afgør de sager, som Kommissionen har anlagt imod specifikke medlemslande, hvis der f.eks. er sket overtrædelser af gældende EU-lovgivning. Dioxin En samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer, der dannes under forbrænding af organisk materiale så længe der er klor til stede. Dioxin er meget skadeligt for mennesker og miljø og fører bl.a. til forøget risiko for udvikling af kræft, reproduktionsforstyrrelser og nedsat funktion af immunforsvaret. Direktiv Et direktiv er en af de retsakter, som anvendes i EU. Direktiver er bindende for enhver medlemsstat, som de er rettet mod, og fastlægger som udgangspunkt et mål, der skal nås, men det er op til medlemslandene selv at bestemme, hvordan direktivet skal gennemføres. Direktiverne skal implementeres i den nationale lovgivning, før de er gældende, og det skal ske inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet ofte to år. Når det er sket, skal Kommissionen underrettes.

7 KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 82 EC 50 Effekt Koncentration, 50 %. Den koncentration af et givent kemikalie, hvor man ser en sundhedsskadelig effekt på 50 % af de forsøgsdyr, som er blevet eksponeret for stoffet. Effekten kan f.eks. være hæmmet vækst, DNA-skader eller skader på fostre. ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) Har til opgave at sikre, at EU s kemikalielovgivning, REACH-forordningen og forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP), gennemføres på en ensartet måde i Europa. Er bl.a. den instans, som tager imod registrering af eksisterende kemikalier. Eksponering Betyder udsat for. Koncentration eller mængde af et stof, som en persongruppe, et menneske eller bestemte organismer eller celler bliver udsat for. Du kan f.eks. blive eksponeret/udsat for et stof via inhalation (indånding) eller via huden, hvis der f.eks. er kemikalier i solcreme eller lignende. Ester En serie af kemiske forbindelser, der dannes ved reaktion mellem en carboxylsyre (COOH) og en alkohol (fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe)) under fraspaltning af vand. Polyester er en kategori af polymerer, som indbefatter den funktionelle gruppe, ester i hovedkæden. EU Den Europæiske Union. Består af 28 medlemslande, som alle er beliggende i Europa. Medlemsstaternes borgere har ret til at bosætte sig, arbejde, rejse og investere i de øvrige medlemsstater. Der gælder en del fælles love, herunder kemikalielovgivningen REACH, i EU. EU-formandskab Medlemslandene i EU skiftes til at varetage Ministerrådet i seks måneder af gangen. De skiftende formandskaber betyder, at hvert land i et vist omfang får mulighed for at præge EU s dagsorden. Samtidig giver det også EU-samarbejdet dynamik, og styrker EU s forankring i medlemslandene medlemslandene føler så at sige en stærkere tilknytning. Danmark har haft formandskabet syv gange siden optagelsen i 1972, senest i det første halvår af Europa-Kommissionen Det er Kommissionen, der kan foreslå love og regler for hele EU, hvor ingen lande forfordeles. Det er desuden deres ansvar, at medlemslandene overholder de fælles love. Europa-Parlamentet Vedtager sammen med Ministerrådet de lovforslag, som Kommissionen har fremlagt. Alle EU-medlemslande har folkevalgte repræsentanter i Parlamentet. Fluorerede stoffer Der findes to grupper af fluorerede stoffer: polyfluorerede og perfluorerede. Navnet polyfluorerede henviser til gruppen af stoffer, hvor der på kulstofkæden er flere fluorforbindelser, som erstatter hydrogen. Et fuldt fluoreret stof er en organisk forbindelse, hvor alle hydrogener på en kulstofkæde er udskiftet med fluor. Disse stoffer kaldes perfluorerede stoffer. Perfluorerede stoffer adskiller sig ved at indeholde minimum ét andet atom end kulstof og fluor. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. De er desuden under mistanke for at være kræftfremkaldende. Forordning En forordning er en af de retsakter, som anvendes i EU. Forordningen er almengyldig. Det vil sige, at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution, men mod hele befolkningen. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene, hvilket betyder, at de træder i kraft og har retsvirkning med det samme, de er vedtaget i EU. De skal i modsætning til direktiver ikke implementeres i den nationale lovgivning først. Forordninger er bindende, hvilket betyder, at de skaber rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning. Forsigtighedsprincippet En af hjørnestenene i REACH. Princippet gør det muligt at reagere hurtigt, når der foreligger en mulig fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet. I tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering, giver forsigtighedsprincippet f.eks. mulighed for at forhindre markedsudbredelsen af produkter, der kan være farlige. Det kan ligeledes give mulighed for at trække sådanne produkter tilbage fra markedet. Frie radikaler Et radikal eller et frit radikal er betegnelsen for et atom eller en forbindelse, som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal. De uparrede elektroner er meget reaktive, og radikaler deltager derfor nemt i kemiske reaktioner. Ftalater En gruppe af kemiske stoffer, som bruges til at gøre plastic blødt og smidigt. Kemisk set er ftalater en betegnelse for estere af ftalatsyre. De kan forekomme i forbrugerprodukter såsom voksduge, badeforhæng, tøj (i plasttryk), gummistøvler osv. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. Hormonforstyrrende stoffer Udefra kommende stoffer (f.eks. industrielt fremstillede kemikalier), som forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. Implementering Indarbejdelsen af en politik eller lov, så den realiseres i praksis og får retsgyldighed. In vitro forsøg Videnskabelige forsøg, som udføres på celler. Man laver altså forsøg uden for den levende organisme typisk i et reagensglas eller i en petriskål. In vivo forsøg Videnskabelige forsøg, der foretages i en levende organisme det vil typisk være på forsøgsdyr, men inkluderer også kliniske forsøg udført på mennesker. Kandidatlisten EU s liste over kemikalier, som anses for at være særligt problematiske. De problematiske kemikalier har skadelige langtidsvirkninger på menneskers sundhed eller er miljøskadelige. De stoffer, som er opført på denne liste, er kandidater til at komme på autorisationslisten. Find altid den nyeste udgave af listen her: data/authorisation_process/candidate_list_table_en.asp Kemikalie (EU-definition) En samlet betegnelse for kemikalier og kemiske blandinger. Kemisk blanding (EU-definition) En ensartet blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer. Et kemisk produkt kan være fast, flydende eller forekomme som en gas.

8 KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 83 Kemisk stof (EU-definition) Et grundstof og forbindelser heraf, som er naturligt eller industrielt fremstillet. LD 50 /LC 50 Dødelig Dosis/Dødelig Koncentration for 50 % af de eksponerede forsøgsdyr. Den mængde (vægt)/koncentration af et giftigt stof, der skal til for at halvdelen af en gruppe forsøgsdyr dør, mens den anden halvdel overlever. LD 50 bruges når forsøgsdyrene aktivt bliver givet stoffet (f.eks. via deres føde) og LC 50 når forsøgsorganismen f.eks. er fisk der svømmer i vand med den givne koncentration. Lipofil Fedtelskende. Stoffer, der hellere binder sig til fedt end til vand. Metabolitter Mellemprodukter og produkter af stofskiftet. Mere generelt betegnes det bare som nedbrydningsprodukter. Ministerrådet Vedtager sammen med Europa-Parlamentet de lovforslag, som Europa-Kommissionen har fremlagt. Alle EU-landes ministre er medlemmer af Ministerrådet. Mutagen Et stof er et mutagen når det kan fremkalde mutationer. En mutation er en ændring i arvematerialet (DNA) og fører til en ændring i individets udtryk. F.eks. vil nogle proteiner efterfølgende ikke blive udtrykt. Nano Ordet stammer fra græsk og betyder dværg. 1 nanometer (nm) svarer til 0, m (10-9 m). NGO (Non Governmental Organisation) En ikke-statslig organisation, der hverken støttes eller styres af staten. PAH (Polycykliske Aromatiske Hydrokarboner) En gruppe på mere end 100 stoffer, der findes i forskellige kombinationer af aromatiske ringe, de såkaldte benzen-ringe. Flere medlemmer af stofgruppen er påvist at være kræftfremkaldende. Parabener En gruppe af kemiske stoffer, der får kosmetik og madvarer til at holde sig længere. De forskellige parabener dannes ved, at der er et forskelligt antal kulstofatomer bundet til en estergruppe. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. PBT (Persistent, Bioaccumulating, Toxic) PBT-stoffer dækker over kemiske stoffer, som alle besidder tre egenskaber: Persistent betyder, at stoffet nedbrydes meget langsomt i naturen, og bioakkumulerende, at det ophobes i levende organismer gennem deres levetid. Desuden er det giftigt (toksisk) for mennesker og/eller miljø. Alle tre parametre skal være opfyldt for, at et stof bliver klassificeret som et PBT-stof. PCB (Poly-Chlorede Biphenyler) Et industrikemikalie (kunstigt fremstillet), som nedbrydes meget langsomt. Desuden ophobes det i de øverste led i fødekæden og spredes over store afstande i naturen. Der er påvist både østrogene og antiøstrogene effekter af forskellige PCB-forbindelser. I Danmark har det været forbudt at producere og sælge PCB siden restindholdet af pesticidet i f.eks. en fødevare ikke er giftigt for mennesker. Polymer En polymer er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylevægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere millioner identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer). Sammenkædningsprocessen kaldes polymerisering. Polymerer kaldes ofte plast. Af polymere kan nævnes plasttyper som f.eks. Polyvinylchlorid (PVC), Polyetylen og Polycarbonat. POP-stoffer Persistent Organic Polutants. Organiske forureningsstoffer/miljøgifte, som nedbrydes utroligt langsomt. Der er derfor stor risiko for, at disse stoffer forbliver i vores miljø og i værste fald ophobes i fødekæden. Stofferne er til fare for både mennesker og miljø. REACH Den europæiske kemikalielovgivning. Ordet er en forkortelse for Registrering, Evaluering og Autorisation (godkendelsesordning) af kemikalier (Chemicals). REACH er en forordning, hvilket betyder, at den er gældende i hele EU, og at landene skal følge den som gældende lov. Der må ikke indføres mildere lovkrav i nogen af EU-landene. Reaktiv Når en partikel/et atom har en meget voldsom virkning. F.eks. at de straks igangsætter en kemisk proces under bestemte forhold. SIN listen (Substitute It Now). En liste, som er udarbejdet af den svenske miljøorganisation ChemSec. Formålet er at fremskynde overgangen til en verden fri for industrielle giftstoffer ved at liste de stoffer, som de mener, skal erstattes af mindre farlige stoffer. Stofferne, som findes på listen, er udvalgt efter en evaluering mod REACH kriterierne for særligt problematiske stoffer. Synergi Synergisme eller synergi effekt er samspillet mellem to eller flere kemikalier i f.eks. en blanding, som giver en større effekt end blot summen af de effekter, som de enkelte kemikalier giver hver for sig. TDI Tolerabelt Dagligt Indtag. En værdi, som angiver, hvor meget mennesker kan tåle af et bestemt kemisk stof hver dag i hele deres liv. Værdien er fastsat på baggrund af videnskabelige forsøg, og der er som regel indlagt en sikkerhedsfaktor. Desuden er der taget højde for, at man vil blive eksponeret for den givne forurening fra flere kilder, f.eks. både fra kosten og indåndingsluften. Toksisk Giftigt. vpvb (very Persistent, very Bioaccumulating) Bruges om et kemisk stof, som er meget svært nedbrydeligt (kan måske slet ikke nedbrydes) og meget bioakkumulerende. Persistent Nedbrydes kun meget langsomt i naturen og i levende organismer. Pesticid Et kemisk stof, som bliver brugt til at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb af skadedyr, mod svampeangreb eller til påvirkning af plantens vækst. Før et pesticid bliver tilladt, skal producenten dokumentere, at