Lemvig set fra luften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lemvig set fra luften"

Transkript

1 Lemvig set fra luften en fortælling om 1950 erne Af Ellen Damgaard Mange mennesker kender Sylvest Jensens luftfotografier fra erne og 1950 erne. De håndkolorerede billeder af ejendommen hænger stadig som et klenodie på væggen i mange landbohjem, selv om de efterhånden er mere end et halvt århundrede gamle. Og flere steder på nutidens rådhuse kan man stadig finde de store indrammede prospekter af købstaden, fotograferet fra luften før de store parcelhusudstykninger slørede grænsen mellem by og land. I 2002 købte Lemvig Museum 47 af Sylvest Jensens luftfotografier fra en samling, som i dag findes på Det Kongelige Bibliotek. Hovedparten af billederne var taget på samme dag, den 15. juli De skulle bruges i forbindelse med opbygningen af en ny permanent udstilling om Lemvigs historie. De viste sig at få uvurderlig betydning, først og fremmest for indsamlingen af ny viden om 1950 ernes Lemvig. Fortælleværkstedet I januar, februar og marts 2004 blev museets mødelokale forvandlet til et fortælleværksted. På væggene hang de 47 luftbilleder, og på bordet lå dubletter enkeltvis og i mapper, alt lamineret eller sat i plastiklommer, så billederne kunne tåle at gå fra hånd til hånd og at blive gransket nøje med eller uden lup. Og gransket blev der og fortalt, så det var en fornøjelse. Mange kom igen flere gange og tog venner og familie med, og for hver gang kom der flere detaljer frem i hukommelsen. Det var underholdende og tankevækkende. Hovedformålet med fortælleværkstedet havde imidlertid allerede fra begyndelsen været at indsamle viden om byens virksomheder i 1950 erne. For museet bestod øvelsen derfor i at fastholde og nedfælde de mange oplysninger, der kom frem. De, der havde lyst til selv at skrive noget ned, lånte en mappe med billederne med hjem og afleverede i mange tilfælde udførlige beskrivelser, med andre blev der lavet små hurtige interviews i et roligt hjørne af lokalet. Men projektet bredte sig snart fra den ene dag om ugen, hvor fortælleværkstedet var åbent, til resten af arbejdsugen i omkring tre måneder. Gennem fortælleværkstedet fik museet nemlig kontakt med en række mennesker, som dels selv kunne fortælle om 1950 ernes arbejdspladser, dels kunne henvise til andre tidligere kolleger. Det gav anledning til en række større interviews og til indsamling af fotos og andet materiale til belysning af virksomhedernes historie. Her var luftfotografierne et nyttigt redskab. Det var som en flyvetur, hvor man ikke blot kunne se byens tage, men blev i stand til at dykke ned og være med i det liv, der blev levet i 1950 ernes Lemvig. Være med, når tømrerne og smedene lavede tærskeværker på byens store virksomhed, Vestjyden, og ind imellem fik tid til lidt skæg i gaden. Være med, når arbejderne stod bøjede over de tun-

2 Lemvig set fra luften en solrig søndagseftermiddag i Det lufter lidt, og alting er lukket. Der er tomt og døsigt i gaderne. Man bliver nysgerrig. Hvordan ser der ud, når alle er på arbejde på byens virksomheder, når forretningerne åbner dørene, når gaderne fyldes af biler og budcykler, når der lyder saven og banken fra beddingen, og når havnearbejderne går i gang med at losse skibet, der ligger til kaj i Østhavnen? Sådan et billede er stumt og lukket, indtil det får mæle af mange menneskers fortællinger. Foto: Sylvest Jensen Det Kongelige Biblioteks Billedsamling.

3 ge huder på Fynboes Garveri, og fingrene blev brune af egebarken. Være med, når Andelsvaskeriets syv hvidklædte chauffører kørte ud til kunder fra Vestkysten til Skive med det rene, nypressede linned og vendte tilbage med alt det snavsede tøj fra de store husholdninger på landet. Være med, når telefonistinderne på Lemvig Central tog imod bestilling på udenbys opkald med tre timers ventetid, før samtalen var igennem. Være med på kulpladserne, hvor man havde fået en lille kran på larvefødder, så alt ikke længere skulle losses og køres ud på pladsen med håndkraft. Være med på teglværkets loft, når gutterne kom på benene oppe på den lune ovn om morgenen og fik fat i dagens første bajer, mens teglværksarbejderne længe havde haft travlt med at trille de våde sten til tørre, 30 sten ad gangen på en trillebør i fuld fart. Være med, når de selvdøde dyr blev kogt til sæbe og benmel på Destruktionsanstalten. Være med, når havnens smede begav sig ud på budcyklen for at reparere en kuttermotor. Være med, når fagforeningsformanden kørte rundt på cykel tidligt om morgenen og bankede på ruden hos havnearbejderne: Du skal op, du skal i kul. Hertil kom beskrivelser af dagliglivet i byens forskellige dele de trange boligforhold i den Et af de mange billeder, der dukkede op af skufferne, viser hele arbejdsstyrken på Vestjyden omkring Direktør Mads Kjær med den bløde hat, som han altid gik med, ingeniør Bramsen i tidens karakteristiske plusfourbukser og bogholder Nielsen i mørkt jakkesæt. Og så tolv navngivne mand fra smedeafdelingen, syv fra tømrer- og snedkerafdelingen, to malere, en arbejdsmand og pladsmanden - og en enkelt som ingen husker, alle taget som de stod og gik i deres arbejdstøj. Foto på Lemvig Museum. gamle midtby og lys og luft i de nye boligkvarterer, de mange små forretninger og værksteder, af børnenes frie liv og hasarderede lege i kloakrør og på byggepladser, når arbejderne var gået hjem, og af kampene mellem drengene fra de forskellige kvarterer. Tidsbilleder fra børnehjemmet, alderdomshjemmet og skolen. Herlige beskrivelser af køreprøven hos byens motorsagkyndige og af købet af den første bil. Hver eneste deltager i fortælleværkstedet gav sit bidrag til et samlet billede af Lemvig i 1950 erne. Tilsammen fylder det indsamlede materiale to sprængfærdige tykke ringbind med renskrevne interviews, håndskrevne erindringer og kommentarer til de enkelte luftbilleder. Hertil kommer en mængde fotografier, malerier og tegninger, som kom frem fra folks skuffer undervejs, og som nu ligger indskannede i museets billedarkiv forsynet med grundige oplysninger. Så er der scrapbøger, reklamemateriale fra virksomheder, film, enkelte genstande. Hvilken skat! På Lemvig Museum følte vi os meget rige, da foråret kom, og folk begyndte at gå i haven i stedet for på museet.

4 Hvad skal I bruge det til? Det var der flere, der spurgte om. Svaret er enkelt nok. Faktisk er det selve eksistensberettigelsen for et lokalt kulturhistorisk museum. I Lemvig Museums vedtægter står der under Museets formål, at de emner, som museet arbejder med, skal belyse væsentlige træk af den lokale historie. Et lokalmuseums fornemste opgave er at indsamle viden om mennesker, begivenheder, virksomheder, kort sagt hele dagliglivet på egnen. Hvis ikke det lokale museum eller et lokalarkiv gør dette stykke arbejde, så er der ingen, der gør det. Man kan tage emnet tærskeværksfabrikker som eksempel. For et par år siden lavede Randers Museum en stor undersøgelse af tærskeværksfabrikken Dronningborg på Randersegnen. I rapporten er der et par sider, der handler om en fabrik, som blev købt op af Dronningborg, nemlig Vestjyden i Lemvig. Købt op, produktionen flyttet, og det var så det, naturligt nok, når man ser sagen fra Randers. Men set fra Vestjylland mangler hele historien om Mads Kjærs initiativ helt tilbage fra 1917, virksomhedens udvikling i de bygninger, der stadig ligger omme bag ved Texaco tankstationen i Storegade, gennem produktionsomstillingen fra trætærskeværkerne til de store gulmalede mejetærskere af metalplade, en blomstrende virksomhed med snedkere, tømrere og malere, smede og maskinarbejdere, pladsmand, bogholder og direktør, tidtager og tekniske tegnere. En historie om stolthed over produktet, om en rummelig arbejdsplads med overskud til lidt sjov, om tidens stigende præstationspres, om konkurrenceevne og kollaps. Også en historie om folk, der kom fra Vestjyden og startede virksomheder, der stadig præger Lemvigegnen - Lemvig Værktøjsfabrik i Vestjydens gamle maskinværksted er et enkelt eksempel. Hvis ikke det lokale museum samler viden sammen om den slags historie, så går den tabt. Det er imidlertid også vigtigt at få historien formidlet, og det er derfor planen at udgive luftfotografierne suppleret med alt det gode materiale, som byens borgere bidrog med. Så vil der være stof til endnu flere fortællinger. Følgende er blot en lille smagsprøve. Livet på havnen Det er søndag den 15. juli På havnen flokkes folk omkring udflugtsbåden Vigen, som havne- Livet i Palmehaven tegnet i 2004 efter hukommelsen af en, som selv var med som stor pige til at hjælpe sin far med at ordne kroge. Her sidder Kaja og hendes mor på fiskekasserne og piller tang og krabber og andet snask af redskaberne, det lugter og sprutter, så man må have gammelt tøj og gummiforklæde på. Kajas mor får 50 øre per krogbakke, og så kan hun gemme pengene og købe strømper, hvis hun skal være fin. Imens ordner Kajas far sine net ved at slå tangrester af dem med et særligt redskab, der ligner en ketcher. Det er hyggeligt, undtagen hvis havnearbejderne slår sig ned og drikker for meget og driller fiskerne med deres flid. Tegning: Kaja Tøt, Lemvig. Lemvig Museums arkiv.

5 Et af de luftfotografier, der har hængt i stor indrammet udgave i farver på mange kontorer og i virksomheder i Lemvig. Det var også et af de billeder, som mange deltagere i fortælleværkstedet fordybede sig i, og som fik dem til at udveksle erindringer og associationer. Her lå jo..., du må da også kunne huske..., det var jo her vi altid..., vi boede jo..., sådan lød det uophørligt foran dette billede. Foto: Sylvest Jensen Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. foged Rønberg har sat i fart ud til Gjellerodde. Ved Mathiltes Kaj opkaldt efter paketten Mathilte, der sejler fra Lemvig til København ligger et par søndagsstille kuttere, og langs bolværket ligger redningsdamperen Vestkysten. Den er inde til sit årlige sommereftersyn, som foretages af Johan Andersens smedeværksted på kajen lige inden for. Der er mange ansatte og flere andre smedeværksteder på havnen, for der er gang i fiskeriet og stadig nybyggerier i gang på beddingen. Bag Kjærgaards lagerhal ser man den smukke toetagers toldbygning, og lidt til venstre for den i en gammel toetagers længe ligger Sømandshjemmet. Det er et populært pensionat, hvor de faste pensionærer kan spise alle måltider, og hvor andre kan smutte ind og drikke kaffe i en pause i arbejdet. Det er helt utænkeligt, at ugifte mænd skal lave mad til sig selv, og derfor er

6 der adskillige pensionater i byen, så der er noget for enhvers smag og sociale stand. Ved kajen foran Sømandshjemmet har man byens to fiskeforretninger; de ligger på pontoner ud i bassinet, fordi det oprindeligt var både, der var fortøjet til kajen. Her kan man købe friske rødspætter og levende ål, for der er hyttefade forankret til duc d alben ude i havnebassinet. Lige under stævnen på de kuttere, der står på bedding, ligger Havnehuset, også kaldet Palmehaven. Her holder jollefiskerne til. Deres joller ligger i Gammel Havn, så der er ikke langt at gå med redskaberne, når de skal ordnes i Havnehuset. Det er et sted, hvor man arbejder, men der er tid til en sludder med de faste forbipasserende. Palmehaven er et hyggeligt sted, hvor også koner og børn kan være med til at ordne garn og kroge. Længere ovre bag beddingen ligger slagteriets lille hvide bygning med skorsten og byens to store tømmerhandler, Skous og Krejslers. Tømmeret kommer med skib til Østhavnen, og det giver travle dage, når det skal losses og køres op til tømmerpladsen. Tømmerhandlerne har deres egne faste stab af havnearbejdere, som er vant til det hårde arbejde. Bakkerne oven for byen er endnu ikke fyldt med parcelhuse. Her er slugter, hvor børnene kan gå på opdagelse, og hårrejsende kælkebakker om vinteren. Vestjyden Tærskeværksfabrikken Vestjyden er byens største arbejdsplads. Den har en rigtig fabrikssirene, som man kan høre i hele byen. Fra luften kan man se, hvordan fabrikken har knopskudt gennem årene siden 1917, hvor den startede i Storegade, lige oven for Sønderbjerg. Tømrere, snedkere og malere holder til i den lange bygning, der strækker sig langs stien fra Storegade mod Danmarksgade. Bagest på området er der lagerskure med tømmer og fritstående tømmerstabler. Tærskeværkerne bliver lavet af træ, der skal skæres til og males i den særlige Vestjydengule farve, Første rum efter tømmerlageret på Vestjyden er Skæreriet. Her bliver der skåret træ ud og lavet limninger. Det er snedker Jens Lund ved båndsaven til venstre og Kesse Houe til højre. Billedet er et ud af en serie på omkring 25 fotografier, som blev taget samme dag engang i 1950 erne, og som blev fundet frem af en tidligere værkfører på virksomheden. Både han og hans far havde arbejdet på Vestjyden i mange år. Foto på Lemvig Museum. Smed Alfred Poulsen står ved den samme drejebænk på Vestjyden i 421/2 år. Han er dygtig til sit arbejde og meget nøjeregnende med sin drejebænk. En dag er der en af snedkerne, der skal lave et håndtag, så Alfred Poulsen kan standse sin maskine på afstand. Snedkeren står op på noget for at nå og skal lige til at støtte med foden på et hjørne af drejebænken. Men dér får han hurtigt besked. Foto på Lemvig Museum erne. som kunderne kender. Smede og maskinarbejdere holder til i sidebygningerne; de laver alle metaldelene i lange serier. Det er præcisionsarbejde, og der er orden på høvlebænke og drejebænke. Med årene er det blevet en lidt upraktisk arbejdsgang, med lager på loftet, hvor halvfabrikata skal bæres op og ned af arbejdsmændene.

7 Et virvar af bygninger liggende i en trekant med kontoret i spidsen ud mod svinget i Storegade. Tærskeværksfabrikken Vestjyden blev grundlagt af Mads Kjær i 1917 i et lille smedeværksted heroppe oven for Sønderbjerg, et godt sted i udkanten af Stationskvarteret. Siden har bebyggelsen bredt sig ud over de åbne marker, først villaerne i 1920 erne og 1930 erne på Møllegårdens jord ud mod skrænterne ned til bykernen, og efter krigen dukker statslånshusene op mellem køkkenhaverne på Grønningen solidt, men lidt skrabet byggeri, høj kælder så der er plads til vaskekælder, kulkælder og viktualierum, hvor maden kan opbevares køligt. Foto: Sylvest Jensen Det Kongelige Biblioteks Billedsamling.

8 Der er folk, der har været ansat i mange år og i flere generationer. Der er overskud til at lave sjov lægge en metalplade under pålægget i madpakken eller sømme madkassen fast på høvlebænken hos ham, der altid river sin madkasse til sig i en fart i pausen. Og der er tradition for at hjælpe hinanden uden for arbejdstid med husbyggeri. Lidt fusk bliver det også til man må gerne uden for arbejdstid lave noget til sig selv ved sin høvlebænk eller ved drejebænken. Men der er nye tider på vej. Den gamle direktør Mads Kjær er død i 1954, og der er kommet en ny direktør, som er dygtig, men fører et problematisk liv, og snart kommer der også en tidtager, der skal sørge for en mere tidsbesparende arbejdsgang. Der er nogen, der synes, at det mest positive, man kan sige om tidtageren, er, at han har en ualmindelig flot kone, som bor sammen med sin mand i en lejlighed på virksomheden. øjne ser nutidens herlige muligheder. Landbokonerne tænker på deres store husholdning med karle og piger på kost og logi, de store mængder sengelinned og håndklæder, forklæder og viskestykker, der skal lægges i blød, koges, skylles, vrides og hænges til tørre i haven på lange tørresnore eller på hækkene. Vådt af sommerbygerne og stivfrossent om vinteren. Her er der en hel bygning, ren og appetitlig med skinnende maskiner og hvidklædt personale, der sorterer og mærker, vasker i store vaskemaskiner, tørrer i centrifuge, ruller og stryger og sorterer tingene ud til den enkelte kunde. Net og pænt, effektivt og Byen breder sig langsomt ud i det åbne land. Samlestalden er let kendelig på sin store åbne gårdsplads, mens Andelsvaskeriet ligger skråt overfor mellem Vangevej og Birnsvej, med vaskeriets store funktionelle bygning med kedelhus og skorsten, alt under samme tag. Det nærliggende hus bliver siden inddraget til systue og kontor for vaskeriet. Og så er der de lange længer i Vesterled, moderne boligbyggeri med flytbare vægge, så man kan lave om på rummenes størrelse efter behov. På den anden side af jernbanen er der endnu marker, men boligforeningerne er i gang med at få has på bolignøden efter krigsårenes materialemangel. Foto: Sylvest Jensen Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. Andelsvaskeriet Når der kommer landboforeninger på udflugt til Lemvig, så skal mændene selvfølgelig besøge Vestjyden og orientere sig om det nyeste inden for tærskeværker. Konerne er velkomne til komme hen på Andelsvaskeriet Limfjorden, hvor de hører direktørens muntre foredrag om renlighed i gamle dage og med deres egne

9 Personalet på Andelsvaskeriet Limfjorden er blevet fotograferet i anledning af lederskifte den 1. november Der er 80 ansatte, 68 kvinder og 12 mænd, og der bliver arbejdet i toholdsskift. Billedet stammer fra en scrapbog, som Andelsvaskeriets direktør fra 1951 og til lukningen i 1969 har samlet med avisudklip, brochurer og fotos, og som han gav til Lemvig Museum. I løbet af 1960 erne bliver Andelsvaskeriet udvidet med en ny tilbygning i to etager, og i de sidste år har man en imponerende bilpark med syv store varebiler, hver med sin hvidklædte chauffør. Ud på ruten med det rene vasketøj og retur med snavsetøjet fra klokken syv om morgenen til hen ad klokken tre til fire om eftermiddagen, hvor man så kan læsse af. Men så begynder kunderne at melde fra - særlig ude på landet får man selv vaskemaskiner, og de store hushold forsvinder, når traktorerne rykker ind. Og en dag er det slut. Foto på Lemvig Museum. moderne. Det snavsede tøj hentet ved døren og afleveret igen i rene, indbydende stabler, lige til at lægge på plads i skabene. Andelsvaskeriet Limfjorden er Lemvigs næststørste arbejdsplads, en kort tid er der 80 ansatte, der arbejder i toholdsskift. På nær direktøren, vaskemestrene og chaufførerne er alle ansatte kvinder. Også på den måde repræsenterer virksomheden den nye tid. Kvinderne skal ud af det sure vaskehus og kan komme ud på arbejdsmarkedet, lettet for nogle af de tungeste husholdningsopgaver. Virksomheden ligger i byens udkant. Den er blevet til på initiativ af fremtrædende landbokvinder, og placeringen passer fint til genboen, Lemvig Samlestald, hvor egnens landmænd samles en gang om ugen for at følge med i kreaturhandelen, og til Slagtehuset, der er nærmeste nabo. Når landhusmødrene er på besøg, kan de kigge over på det sidste nye boligbyggeri i Lemvig, de lange længer på Vesterled med forblæste forhaver og køkkenhaver bagved. Sådan bor folk i byen. Men for de mange børnefamilier, der har måttet døje med små lejligheder nede i bykernen med trapper og lokum i gården, er en lejlighed i Vesterled en drøm, der er gået i opfyldelse. Stue på kvadratmeter, et lille børneværelse, badeværelse og et godt køkken med spisekrog. Alt sammen nyt og pænt. Der bor nok hundrede børn i de to blokke, og der er mange muligheder for at lege på de åbne arealer rundt omkring for eksempel tyskernes forladte plads lige vest for, hvor man kan være heldig at finde spændende ting eller grave huler, selv om man må kæmpe om området med børnene fra Stationskvarteret, der har hævd på stedet.

10 Teglværket Der bor også hundrede børn i Fjordvænget, som er byens første boligforeningsbyggeri. Syv børn i en to og et halvt værelses lejlighed går fint, når man kan sove i treetages køjesenge. Folk i byen kalder området for Gummiløse. Også her er der godt at lege; der er stranden, hvor man kan sejle på tømmerflåde, teglværksskoven med de gamle lergrave, og hvis man får lov af lokomotivføreren, kan man køre med på det lille lokomotiv, der trækker tipvognene op ad bakken til de store lergrave. En gang imellem kommer teglværksejer Villemoes ud og råber af dem, men det gør det bare mere spændende. Han bor oppe i Slottet, som man kalder den hvide villa oppe på bakken. Teglværket er en gammel virksomhed, helt tilbage i 1800-tallet har der ligget teglværk her. Nogle af de gamle tørrelader af træ er bygget engang i 1890 erne. Men der er en helt ny ovnbygning med murede tørrelader. Det hele fungerer efter samme system som på alle andre teglværker. Faktisk har man lige fået gravemaskine i lergraven, og det sparer arbejdskraft. Ellers er det hårdt arbejde, når stenene skal køres fra formemaskinen ud i tørreladerne, og fra tørreladerne til ovnen, og fra ovnen ud på pladsen foran teglværket. Der skal tages ved om trillebørens håndtag. Når der er nye folk, kan de altid få tjansen Teglværket ligger i de lerede bakker øst for byen. Tipvogntoget kører frem og tilbage mellem teglværket og lergravene langs den bugtede vej ud i markerne. Ved hjælp af luftfotografiet er det enkelt at rekonstruere hele arbejdsgangen, med pegefingeren kan man følge lerets og teglværksarbejdernes gang fra lergraven til lagerpladsen. De åbne marker bag teglværket findes stadig; store dele af området blev nemlig fredet og kan derfor ikke bebygges, da parcelhuskvartererne rykker ud øst, vest og syd for byen. For den ikke-lokalkendte kan det være let at tro, at de små husblokke foran teglværket er bygget som arbejderboliger for teglværket. Men Fjordvænget er boligforeningsbyggeri fra 1942 og 1944, og her bor der fiskere, kontorfolk, håndværkere, butiksansatte og chauffører. Foto: Sylvest Jensen Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. med at køre sten ud til Østerladen, som ligger længst væk. Der er folk, der har været der længe, men der er også mange, som kun klarer en enkelt sæson. Der er stor udskiftning, og derfor kan man altid få arbejde på teglværket, hvis man går arbejdsløs. Om vinteren er der ingenting. Arbejdet stopper, når frosten kommer. Men der er nok at lave i sæsonen fra april til oktober. Der bliver bygget meget i byen her i 1950 erne, store boligforeningsblokke, ny skole nede i byen og villaområder med statslånshuse.

11 En af teglværksarbejderne, Kaj Nibe, med trillebøren med 36 ubrændte sten, tre og tre klar til at sætte ind på tørreladens hylder. Man skal passe på at holde tommelfingrene væk, når man tager de tre sten op i en samlet blok, for ellers kommer der fingeraftryk på ydersiden, fortæller en gammel teglværksarbejder, der dukker op til fortælleværkstedet. Han har arbejdet på teglværket en sommer og siden i mange år på Fynboes Garveri, en anden lokal virksomhed, som museet også får en del gode oplysninger samlet sammen om. Foto på Lemvig Museum. Det er gode tider for teglværket og for byens håndværkere. Teglværket er et rummeligt sted, gamle arbejdere og vandrende svende finder en lun soveplads på ovnloftet eller inde i én af de ovne, der ikke er i brug i Fra den tidligere teglværksejer dukkede et album op med fantastiske billeder fra 1920 erne til 1960 erne. Her er der noget så sjældent som fotografier af de gutter, der sover på ovnloftet, hvor der altid er dejligt varmt. En af dem er lige vågnet med alt tøjet på og med et gammelt tæppe over sig. Selerne har han knappet af bukserne for at have det lidt bekvemt. Morgentørsten river i struben, og på det næste billede i albummet har han fået en øl fundet frem. Bag ham står de sirligt radede sten tre og tre til tørre på ovnbygningens loft. Foto på Lemvig Museum. ringovnen. De laver kaffe på primusen i skuret, og en skrækkelig forårsdag i 1960 kommer en af dem til at sætte ild på teglværket, så hele ovnbygningen brænder ned. Han er grædefærdig under forhøret over den skade, han har forvoldt på det sted, hvor han har haft sit tilhold og altid har følt sig velkommen. Og nej, siger han til dommeren, han var ikke beruset, han glemte bare sit morgengøremål med kaffen, fordi han var gået uden for og stod og snakkede med en af arbejderne. Kulpladserne Teglværkets ringovn bliver fyret med kulsnus; det er det, der bliver tilbage, når de reelle stykker kul er samlet fra. De henter selv kulsnuset lige henne på Østhavnen. Her er der gødnings- og grovvarepakhuse og tre forskellige kulpladser ud mod kajen, hvor fragtskibene lægger til. Der kommer et skib om ugen med kul, cinders eller briketter. På Lemvig Kulkompagnis plads har de for nogle år siden fået en lille transportabel kran;

12 Lemvigs østlige bydel er et mærkeligt sammenstød af virksomheder som slagteri, smedjer, tømmerhandler og kulpladser, gødningspakhuse og produkthandler, gasværk, epidemisygehus og kommunehus og så en række elegante villaer oppe i bakkerne. Det er klart, at tømmerhandler, gødningspakhuse og kulpladser skal ligge ved havnen, fordi alle varerne kommer til byen ad søvejen. Det gælder også skibsmægler Lehmann Jensens kontor og vejerbod. Epidemihuset og gasværket er bygget for så længe siden, at der ikke lå andet herovre end nogen små stråtækte rønner, som blev kaldt for Austerlitz. Og de flotte villaer, ja her var tømmerhandler Magnus Skou foregangsmand med sit smukke domicil i Voldgade med hvidkalket facade, halvrund fronton og sortglaseret tag og udsigt over sin tømmerhandel. Men at få en kommunal husvildebolig i tre etager lige op i udsigten fra Voldgades villaer, det må have været noget af en overraskelse. Foto: Sylvest Jensen Det Kongelige Biblioteks Billedsamling.

13 den kører på larvefødder. Når der kommer skib, kører en af kranførerne ud på kajen. Kranen har elektrisk motor, så man må flytte kablet mellem de stikkontakter, der sidder langs kajen. Med grabben kan man nå ned i lasten, hvor havnearbejderne skovler til. Fra kajen kan man nå ind over muren og få læsset kullene af på pladsen; senere må man så køre ind med kranen og få flyttet kul, cinders eller briketter sammen i store bunker. Det har lettet arbejdet på kulpladsen helt utroligt med kranen. Før havde man nogle flytbare ramper på høje ben, som gik fra skibet og ind over kulpladsen, og heroppe kørte arbejderne med kullet i trillebøre for at læsse det ned i bunker. Hver af kulpladserne har deres egen faste kundekreds, og formanden tager imod ordrer, der skal leveres til vognmændene og til byens købmænd. Alle skal Der losses kul fra Vendia til Lemvig Kulkompagni. Havnearbejderne har smidt cyklerne og er nu i gang med det tunge slæb med trillebør oppe på de høje ramper. Da kranen kom i 1950, betød det en lettelse af arbejdsgangen, men også arbejde til færre havnearbejdere. Havnebanens spor går helt herom på Østhavnen, så varerne også kan transporteres med toget op til jernbanestationen oven for byen. Drengene fisker rejer og beundrer deres fangst i den hvide, emaljerede mælkespand. Foto på Lemvig Museum. bruge kul, koks, cinders eller briketter, både i hjemmenes kakkelovne, på byens værker, damplokomotiverne på jernbanen, byens virksomheder. Når der bliver losset skibe, kommer der altid folk og kradser op i jernbaneskinnerne efter tabte kulstykker. Det er et velkomment tilskud til husholdningsøkonomien. Sammen med slagteriet, tømmerhandlerne, smedjerne og gasværket udgør Østhavnen noget, der ligner et industrikvarter i Lemvig. Der bankes og hamres, skramles og saves. Unge fyre med værktøjskassen på budcyklen spurter forbi, kulsorte havnearbejdere tager sig en øl, søfolkene klarer op på skibet, klar til at stikke af efter en ny last. Der kommer en vogn fra teglværket efter kulsnus eller fra tømmerhandlerne efter planker. Eller en vognmand, der skal hente et læs gødning eller foderstoffer til oplandets brugsforeninger. Skibsmægler Lehmann holder styr på befragtning og skibenes ankomst og afgang. Bilerne Der er stadig mange, der kører rundt i de flotte Ford- og Morrisbiler fra 1920 erne og 1930 erne, særlig bønderne. Der er også stadig gang i budcyklerne, selv om varebiler og lastbiler er begyndt at fylde godt i gadebilledet. Her i svinget mellem Vesterbjerg og

14 Storegade og Vesterbjerg har sirlig chaussébrolægning, det er nemlig amtsvej. Tankstationen på hjørnet repræsenterer den nye tid, biler og benzinstander, moderne landbrugsredskaber på pladsen foran Wrists maskinhandel ved siden af. Bagved ligger vaske- og smørehal og værksted. Det har afløst et gammelt rebslageri, hvis lange bygning strakte sig hen langs den stejle skrænt ned til Vesterbjerg. Der er ingen, der slår reb i Lemvig længere. Nu drejer det sig om biler og motorcykler, grønthøstere og traktorbugserede slåmaskiner erne er en god tid at handle med landbrugsmaskiner på, og fredag er altid en givtig dag. Så kommer bønderne til byen og slår et slag forbi maskinhandlen for at se på nyt og få det gamle repareret, inden dagen er forbi, og de skal hjem igen. Foto: Sylvest Jensen Det Kongelige Biblioteks Billedsamling

15 Den 5. juli 1957 åbner en ny nedkørsel til Lemvig, Ny Sønderbjerg. Det er en stor festdag. Arbejdet har været længe undervejs, og vejen er påkrævet, nu hvor byen har udviklet sig med gang i virksomheder og boligbyggeri oven for bakkerne. Der er spændt en snor ud over den nye nedkørsel, og kommunen har bedt så mange biler som muligt om at deltage i åbningen. Her holder en flot stribe Morris er fra Tangs Maskinfabrik i Storegade; Søren Tang har været autoriseret Morrisforhandler siden begyndelsen af 1950 erne ved siden af arbejdet med landbrugsmaskiner. Den forreste bil, Ø 4351, tilhører værkføreren. Her kommer fremtiden kørende. Foto på Lemvig Museum. Storegade ligger en af byens tankstationer i en elegant bygning. På pladsen holder blandt andet en Ford Anglia og en Volvo 444, 1950 ernes nye modeller. Hvis man vil købe bil, er der flere muligheder. Der er Morrisforhandleren og Opel og Ford og flere andre. Det er en tillidssag at købe bil, og kunderne vil altid helst tale med ham selv, altså med direktøren. Det er meget brugt at afslutte en handel ved at gå sammen hen på Jespersens Hotel eller til Tante på Torvet og få kaffe eller en øl og et stykke smørrebrød, men der er også dem, der mener, at det er en bedre praksis at byde på en kop kaffe oppe i privaten. Det er ingen hverdagssag at købe bil.

16 På værkstederne er der en god stemning, særlig hvis der er søde piger på kontoret. Så mødes folkene der efter arbejdstid og klunser om flødeboller og chokoladefrøer. Og pigerne kan godt finde på at sy buksebenene sammen, når arbejdstøjet kommer fra vaskeriet. Ligesom på alle andre arbejdspladser får man sin ugeløn udbetalt hver torsdag. Bogholderen henter pengene i banken og tæller dem op i små brune poser, én til hver af de ansatte. Før man køber en bil, skal man have indkøbstilladelse og kørekort. Det sidste er nu ikke så svært. Det værste er, at man skal køre om i Frederiksgade og bakke ind i smøgen ved mejeriet. En dag er der en mand fra Bøvling, der er oppe til køreprøve, og på Torvet i Lemvig kører han ind i en helle, der står på pladsen. Han siger selv, at det kan vist ikke nytte, det er bedre bare at gå ned til Pigerne i Havnegade og få en øl. Men da de har fået den, siger den motorsagkyndige: Her er dit kørekort, så må du hellere tage hjem til Bøvlingbjerg og øve dig. En anden dag er det Magnus Holm, byens kendte møbelhandler, der skal til køreprøve. Turen begynder ved politistationen i Østerbrogade, og han har kun lige fået startet bilen, og hjulene har rullet en halv omgang. Så kommer der en bold trillende og efter den et løbende barn. Han træder på bremsen, og bilen holder stille. Det kalder jeg sgu da for konduite, siger den motorsagkyndige, De kan godt få Deres kørekort. Magnus Holm vil gerne byde på et stykke smørrebrød og en øl og en dram omme på hotellet, og den motorsagkyndige siger Ja tak, så kan De køre derom. Men da svarer Holm: Jeg foreslår, at vi går, jeg tror, min konduite er brugt op!. Dengang i 50 erne En dag var der en af gæsterne i fortælleværkstedet, der sagde: Dengang i 50 erne var der masser af alting. Det var overraskende, fordi de fleste forbinder 1950 erne med varemangel, stadig rationeringsmærker på nogle ting, med omsyet tøj, med mættende forretter, med sodavand som en sjælden ting, med stor og påkrævet sparsommelighed. Men den, som kom med bemærkningen, gav udtryk for en spontan genoplevelse af dette årti inspireret af luftfotografierne og af snakken om dem. Og han havde ret: der var masser af forretninger, masser af virksomheder og værksteder, masser af arbejde, masser af nybyggeri, masser af opgaver, der skulle løses af den enkelte, dér hvor han eller hun stod, masser af initiativer, der krævede fællesskab og samvirken, og der var masser af børn. At beskæftige sig med erne er tankevækkende og inspirerende, et modbillede til nutiden. Dengang var der masser af alting, var der en, der sagde. Hvordan er det lige, det er i dag? Er der kun masser af alt det, vi kan købe og hurtigt kører hen til den nærmeste genbrugsbutik? På den måde blev luftfotografierne og fortælleværkstedet anledning, ikke bare til en herlig mængde ny viden om Lemvigs historie i 1950 erne, men også til nogle overvejelser om en periode, der var præget af en mere enkel levevis og en vilje til et fælles løft.

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

FOLK OMKRING RINGOVNEN

FOLK OMKRING RINGOVNEN FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015 Vinterferie. Så er vi nået til uge 7 og skolen holder vinterferie og dermed holder SFO åbent hele dagen. Det har vi annonceret i de sidste par udgaver af Nyhedsbrevet. Vi skal bl.a. i BioHuset og se Min

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 Der var engang. Det der skete husker vi. Bare fem drengen. Derude et sted. Det var også dengang, det var det. Her eller der, ingen hjemme, stemmer som

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007 et netblad, en hjemmeside og en mailruppe Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Hjemmefødsel på Violvej 96. Helle Seiersen, sekretær HF Mosevang. Huset SEBA, Violvej 96, Viby J

Hjemmefødsel på Violvej 96. Helle Seiersen, sekretær HF Mosevang. Huset SEBA, Violvej 96, Viby J Hjemmefødsel på Violvej 96 Helle Seiersen, sekretær HF Mosevang Deres udsendte mødte i forsommeren Jane Irming i en bus. Vi kørte ad Åhavevej, og jeg udpegede for min sidekammerat min kolonihave i HF Mosevang.

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads:

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads: Kære alle, Tak for tilsagn om at deltage i rutearbejdsdagene i weekenden. Praktisk vil det foregå således at vi mødes på den runde p-plads kl. 10.00 Lørdag og kl. 10.30 Søndag (Pga. Jagt). Her gennemgår

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER OMBYGGET 2006 VEJRUP SOGNEARKIV PRÆSENTERER Lidt om æ`døgner i Vejrup - - som her i 2006 har gennemgået en omfattende restaurering af butikken. Der blev for trangt og besværligt

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827

VELKOMMEN TIL. Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827 VELKOMMEN TIL Fuglegårdsvej 19 2820 Gentofte Tlf. 39682827 Velkommen til Bakkegårdens Børnehave - og det vi i forældrebestyrelsen synes er en mægtig god børnehave. Denne brochure er lavet med det formål

Læs mere

Nyhedsbrev fra SFO august 2013

Nyhedsbrev fra SFO august 2013 Nyhedsbrev fra SFO august 2013 Kære forældre Velkommen til et nyt spændende år i SFO og en særlig velkomst til de nye på 0. årgang. Husk at skrive navn i jeres barns tøj og fodtøj. Det gør det letter at

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere