tænketank danmark - den fælles skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tænketank danmark - den fælles skole"

Transkript

1 NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg fra Martin Nielsen, indskolingsleder, Kastrupgårdsskolen. Udarbejdet af: Inger Nøddekær, Sussi Maale og Thomas Steffin Ansvarshavende: Guy Rubaudo og Niels Brockenhuus Kontakt: Se Layout: Lise Bernt Hansen Næste nyhedsbrev: Efterår 2016 DLF har lavet en undersøgelse blandt 400 lærere, som udtrykker stor utilfredshed med skolereformen og visse af dens elementer. Se Folkeskolen nr Undersøgelsen lægger yderligere til regnskabet og retorikken om den manglende succes efter to år med skolereformen. Men er det for tidligt at evaluere en skolereform? Det er åbenlyst, at der er dele og elementer af skolereformen, som ikke har fundet sin form og ikke har færdigudviklet sit fulde potentiale. Men skolereformen er også en kulturforandring af den samlede skole. Det er både pædagoger og læreres kultur, der er under forandring. Så hvad handler forandringen egentlig om? Er det at bevæge sig væk fra en indretning og organisering af skolen, som tager udgangspunkt i arbejdstid (lov 409), placering af timer, 45 minutters moduler, voksenpauser mm., en bevægelse hen imod, hvordan lærer børn bedst? Hvad har skolen, timerne og planlægningen som fokus? De delelementer, som skal være med til at drive denne udvikling, er understøttende undervisning, mere bevægelse i undervisningen, faglig fordybelse, åben skole osv. Alle gode elementer, der både understøtter perspektivforandringen, men som også kun er delelementer af reformen. De skal fungere som driver for at tænke dagen anderledes, for et af hovedmålene er at lave en mere varieret skoledag. Det er denne variation af skoledagen, som har vist sig at være vanskelig. Re-tænkning af skoledagen er ikke blot at tænke i moduler, det er også variation i undervisningen, det er også at tænke børn og klasser mere på tværs med nye måder at planlægge året, ugen og dagen på. Men spørgsmålet er, om det er planlægningen og de tekniske tilretninger af skoledagen - den redskabsorienterede variation i skoledagen og undervisningen, eller handler denne variation og forandring af skolen om noget andet og større? Er kulturforandringen i højere grad et spørgsmål om professionelt børne- og læringssyn, end et arbejdstager perspektiv? Er det et menneske- og læringssyn, hvor ethvert initiativ tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan sætter det barnets læring i centrum? På Landsmødet d.15.april 2016 med temaet Hvorfor er skolereformen god for børn?, udarbejdede deltagerne i grupper spørgsmål til panelet, som bestod af DLFs formand Anders Bondo Christensen, BUPLs formand Elisa Bergmann, samt Skole og Forældres formand Mette Witt-Hagensen. Efterfølgende har bestyrelsen henvendt sig til de tre paneldeltagere for at får deres holdninger/svar til nedenstående spørgsmål. Som I kan se af på næste side, har vi modtaget indlæg fra BUPL og Skole og Forældre. Desværre har DLF ikke reageret på bestyrelsens henvendelse. 1

2 Indlæg fra Elisa Bergmann, formand for BUPL. BUPL og DLF har god dialog Den pressede økonomi i kommunerne er en udfordring for skolereformens inplementering Hvordan kan DLF og BUPL samarbejde om, at lærerne og pædagogerne kan understøtte hinanden i arbejdet med elevernes læring i folkeskolen? Folkeskolen skal være for alle børn, men børn er forskellige og har brug for at blive mødt og udfordret på forskellige måder. Når samarbejdet fungerer godt på skolerne, kan pædagoger og lærere netop understøtte hinanden i dette arbejde til stor gavn for børns trivsel og læring. Det vil BUPL rigtig gerne bidrage til - og vi har også god dialog med DLF om, hvad der skal til, hvis vi skal sikre det gode samarbejde på den enkelte skole. Men med en presset økonomi i kommunerne, er der trange vilkår for samarbejdet. Der er mange steder, hvor det kniber med det pædagogfaglige perspektiv i ledelsesteamet, og hvor det ligeledes kniber med tid til fælles planlægning, forberedelse og evaluering. Her har vi en fælles sag i at arbejde hårdt for de kommunale rammer og ressourcer, der netop kan sikre, at vi kan skabe et læringsmiljø, hvor elevernes perspektiv får plads, hvor der arbejdes med stærke forpligtende fællesskaber, og hvor variation og bevægelse er en naturlig del af en god skoledag. Og ikke mindst også sikre, at børn har muligheden for gode fritidstilbud med kvalitet. Så når BUPL og DLF står sammen om at sikre velfærden i kommunerne, handler det i høj grad om, hvordan vi sikrer alle børn en god skole og en god fritid. BUPL samarbejder også med DLF på det lokale niveau - fx om lokale vilkår - og rammeaftaler, men også i højere grad om de fælles udfordringer, vi står overfor, der kan være barrierer for et vellykket samarbejde på den enkelte skole. Hvilke arbejdsforhold/betingelser vil DLF og BUPL arbejde hen imod, som styrker lærernes og pædagogernes samarbejde i skolen? BUPL arbejder benhårdt for, at pædagogernes arbejde altid og alle steder bliver set som en del af skolens samlede opgave, når skoleåret tilrettelægges. Det kræver, at skoleledelsen har et helhedsorienteret blik på skolens opgave og er opmærksomme på at sikre et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde mellem pædagoger og lærere ét, hvor der også er sammenhæng mellem skolen og fritidstilbuddet. Pædagoger kan bidrage med andre perspektiver ind i skolen i forhold til både lærende og kreative aktiviteter og understøttende undervisning. Men det kræver, at der også er vilje til at gøre plads til, at pædagogers perspektiv får plads og muligheder. Hos BUPL opfordrer vi derfor skoleledelsen til at tage både lærere og pædagoger med i planlægningen af skoleåret så tidligt som muligt. Det er også en rigtig god idé, at pædagoger og lærere tager sammen på efteruddannelse og til kompetenceudvikling, så vi styrker den fælles viden og det fælles sprog om børns læring. Hvordan går vi fra en skole, som er opbygget ud fra en voksenstruktur til en skole, der er bygget op ud fra børnenes læring? Det gør vi ved at blive bedre til at involvere børnene og f.eks give dem alderssvarende ansvar i og for 2

3 NYHEDSBREV NR. 20 FORÅR SOMMER Alle børn skal opleve sig inkluderet i et læringsfællesskab fællesskaber. Vi skal nemlig sørge for, at børnene synes, det både er udfordrende (og dermed også ind imellem hårdt!), men også sjovt at gå i skole - og det fordrer, at vi er opmærksomme på, hvad der skærper børnenes nysgerrighed og virkelyst. Vi ved, at god trivsel og læring hænger tæt sammen, og ved, at arbejdet med at styrke børnefællesskaber med kreativitet og en praktisk tilgang, kan understøtte, at vi får alle børn med - også de, der synes skolen er en svær ramme at være i. Børnenes perspektiv og at tænke læring på tværs af alder, fag og institutioner, kan rumme nye veje til, at alle børn oplever sig inkluderet i et læringsfællesskab. Og så skal vi huske, at der er en del skoler, som har arbejdet med disse elementer i flere år, og som allerede er nået langt. Dem kan vi lære meget af, - måske især når børn og voksne sammen skaber en god skoledag helt lokalt, så virker det meget bedre end stram målstyring. Hvilke positive elementer har skolereformen givet til eleverne? Reformen har for alvor sat fokus på børnenes trivsel, og at vi skal have alle børn med - også de, der har særlige udfordringer. Det er gode mål at sætte for en folkeskole, der skal være for alle børn. Ud fra et børneperspektiv er det derfor godt, at reformen har en ambition om variation, bevægelse og inddragelse af lokalsamfundet, fordi det netop kan være med til at motivere på andre og nye måder. Et positivt element er ligeledes, at der er mulighed for, at pædagogen kan bygge bro mellem skole og fritid - og sikre et tættere forældresamarbejde og dermed styrke både fællesskaber, inklusion og forebyggelse i begge sammenhænge. Men de positive elementer kommer ikke af sig selv. Der skal investeres på alle fronter. Dels ressourcemæssigt, men også i det lokale perspektiv - fx med at sikre det pædagogfaglige perspektiv i både ledelse og medarbejdeteams. 3

4 Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, formand for Skole og Forældre. 7 ud af 10 kommuner har færre penge til rådighed Større elevinddragelse Elevplaner et godt værktøj Hvordan vil Skole og Forældre arbejde p,å at skolebestyrelserne arbejder for at styrke reformens elementer? Skole og Forældre arbejder for at gøre skolebestyrelserne kompetente i deres arbejde i skolebestyrelsen. Det sker gennem rådgivning, kurser og diverse udgivelser og via vores hjemmeside. Skolebestyrelserne skaber retning for skolens udvikling, og dermed også implementering af reformen, gennem formulering af principper. Principperne skal skabe retning og give rum til ledelse for skolelederen, det er derfor en balancegang mellem tydelig retning og rum til ledelse. Vi opfordrer skolelederne til at lave en handlingsplan ud fra principperne, så det bliver tydeligt, hvordan principperne bliver omsat til handling og dagligdag på skolen. Folkeskolereformen har gjort det relevant for skolebestyrelserne af revidere eller reformulere en række principper. I værktøjskassen på Skole og Forældres hjemmeside er der en lang række materialer til brug for udarbejdelse af principper. Udover at formulere principper, skal skolebestyrelsen føre tilsyn med skolens virksomhed, og hvordan reformens elementer implementeres og fungerer på skolen. Tilsynet føres ved at bede om redegørelser fra skolens ledelse, ved at lytte til feedback fra elever, forældre, lærere og andre. Skole og Forældre har udarbejdet materiale om arbejdet med tilsyn med skolen. Kommunerne er i fuld gang med at forberede det kommunale budget for Vi ved fra undersøgelser blandt skolebestyrelserne, at 7 ud af 10 oplever, at der er færre penge til rådighed. Det er vigtigt, at skolebestyrelserne øver indflydelse på det samlede kommunale budget for folkeskolerne allerede i løbet af september 2016, da meget af det forberedende arbejde foregår der. Skolebestyrelserne kan henvende sig til kommunalpolitikerne og infomere om sammenhængen mellem opgaver og finansiering på den enkelte skole, eller skolebestyrelserne kan lave en samlet henvendelse. Hvordan går vi fra en skole, som er opbygget ud fra en voksenstruktur, til en skole der er bygget op ud fra børnenes læring? Skole og Forældre ser elevplanen som et godt værktøj til skole-hjemsamarbejde, og et godt værktøj til at holde fokus på elevens faglige og sociale udvikling, fordi elevplanen netop har fokus på eleven. Danske skoleelever (DSE) www. skoleelever.dk har et stort projekt om elevinddragelse i undervisningen, et projekt, som vi forventer, kan give viden og inspiration til at arbejde med elevcentreret læring mv. Hvilke positive elementer har skolereformen givet til eleverne? Der, hvor skolerne har fokuseret på at implementere med kvalitet, har reformen været positiv for eleverne. Så det korte svar er, at der hvor skoledagen ikke blot er blevet længere, men har fået et bedre indhold med variation og bevægelse, er det godt, der hvor lektiecafeen giver mening og udfordrer og støtter eleverne, der er det godt. Vi opfordrer skolerne til at sætte kvalitet før tempo i implementeringen. 4

5 Indlæg af Martin Nielsen, Indskolingsleder, Kastrupgårdskolen. Martin Nielsen, Taarnby Kommune - deltager på Landsmødet, synspunktet udsprang af gruppedrøftelserne. Fokus på teamsamarbejdet: Ledelsesrepræsentanterne tættere på teamene. Særligt fokus på samarbejdet om barnet og barnets læring. Ledelsesrum: Hvad har I gjort for at skabe et godt ledelsesrum omkring reformen/fået lederne mere på banen? Ved skolereformens start i 2014 var vi voldsomt udfordret, da der lige var sket en udskiftning af skoleleder og viceskoleleder. Det medførte, at vi kom skævt i gang fra starten af skoleåret, og vi måtte sænke overliggeren til det minimale og fokusere på den daglige drift. Dette gjorde vi tidligt i skoleåret, og vi havde stor fokus på, hvad vi skulle ændre i det kommende skoleår for at optimere vores muligheder for at få skolereformen sat i gang. I skoleledelsen valgte vi derfor at sætte fokus på teamsamarbejde, som vedrørte alle medarbejdere. Den nye skoleledelse (skoleleder, viceskoleleder og pædagogisk afdelingsleder med skolebaggrund, og jeg med pædagogbaggrund), skulle bruge vores ledelsesmæssige erfaringer og kompetencer i forhold til at lede to faggrupper og få dem til at fungere som et team. Vi valgte en struktur, hvor skolelederen har fokus på udskolingen, viceskolelederen på mellemtrinnet, jeg på indskolingen og den pædagogiske afdelingsleder på specialafdelingen. Grunden til, at man valgte en leder med pædagogbaggrund for indskolingen, var, at man vægtede den sociale trivsel og klassetrivslen, som et vigtigt grundlag for børnenes læring. Vi havde særligt fokus på: Hvordan to faggrupper kan samarbejde om kerneopgaven barnet, og hvordan alle i teamene kan byde ind med deres kompetencer, hvor der er brug for det? Det vil sige, at lederens opgave på teammøderne, var at indgå med sparring og coaching. Var der større dilemmaer, blev de overdraget til ledelsen. Der var brug for en tilvendingsperiode for samtlige teams, da de alt for hurtigt lagde deres dilemmaer over til ledelsens vurdering og beslutning. Men jo mere teamene har talt sammen og lært hinanden at kende, og set hinandens kompetencer, og hvad man kan byde ind med ift. det enkelte barn eller klassens trivsel, jo mere opfatter man sig selv som ét team med fælles opgaver. Jeg skal dog for god ordens skyld sige, at dette på ingen måde er landet, men en dynamisk process er i gang, hvor der tages højde for de personalemæssige udfordringer (sygdom, udskiftninger I personalegruppen mm). Vi har i skoleledelsen talt om, hvor vores udfordring som skoleledelse er i denne struktur. Vi vurderer, at den først og fremmest ligger i MUSsamtalerne. Derfor valgte vi i første omgang, at skolelederen tog alle MUS-samtaler med lærerne, og jeg tog dem tilsvarende med pædagogerne. Udfordringen ligger også i, at jeg som pædagogfaglig leder skal understøtte indskolingslærernes ønske om opkvalificering og kompetenceudvikling. Dette er et område, vi i skoleledelsen fremadrettet vil arbejde meget mere med. 5

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/13

Informationsbrev nr. 1/13 Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk.

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Person- og jobprofil Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Denne person- og jobprofil for distriktsskoleleder for Grønnevang Skole indeholder: Introduktion Personen Grønnevang Skole

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Del din viden. Skolelederseminar marts 2015

Del din viden. Skolelederseminar marts 2015 Del din viden Skolelederseminar marts 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Bevægelse og motion... 2 Den åbne skole... 3 Digitalisering og brug af it i undervisningen... 4 Faglig fordybelse... 5 Målstyret

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Status på folkeskolereformen i Odense

Status på folkeskolereformen i Odense Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Folkeskolereform i København

Folkeskolereform i København Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.

2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. Punkt 4. 2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. 2013-38013. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Nyhedsbrev. Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk

Nyhedsbrev. Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk Nyhedsbrev Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk Søndersøskolen lige nu hvad er vi optaget af? Sikke en sommer;-). Det er længe siden vi sidst har haft så pragtfuldt et sommervejr, som

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Fra hver for sig til Helhed og sammenhæng i de 3-13 åriges børneliv i Hem Med fokus på Læring i bevægelse Hem Børnehave og Skole Har 45 børnehavebørn

Læs mere

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget

Læs mere

Informationsbrev november 2014 Tranegårdskolen

Informationsbrev november 2014 Tranegårdskolen Informationsbrev november 2014 Tranegårdskolen Ny skoleledelse: Den nye skoleledelse består af skoleleder Knud Nordentoft, viceskoleleder Vibeke Borrisholt og indskolingsleder Liselotte Schoubye. Om Knud

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008

virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008 1 virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008 2 Virum Skoles vision udarbejdet 2006 Virum Skole er skolen, som tør, vil og kan udvikle egen praksis, så eleverne er i stand til at leve i en verden i

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune

Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune Billund Kommune Billund Kommune har ca. 26.400 indbyggere, og der er ca. 2500 ansatte i den samlede kommunale organisation ca. 1000 af dem arbejder under

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

Efter forsøgsperioden på 2 år genvurderes bestyrelsens sammensætning.

Efter forsøgsperioden på 2 år genvurderes bestyrelsens sammensætning. Ebberup d. 14. december 2010 Til Børne- og undervisningsudvalget/byrådet i Assens Kommune Ansøgning om etablering af samdrift Bestyrelserne ved Ebberup Skole og Børnehuset vil hermed ansøge om tilladelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø Normeret

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere