AG-mi peqqissuuneq pillugu sammisaq angisooq: UKIOQ KAAJALLALLUGU

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AG-mi peqqissuuneq pillugu sammisaq angisooq: UKIOQ KAAJALLALLUGU"

Transkript

1 AG-mi peqqissuuneq pillugu sammisaq angisooq: Maajimi peqqissuugit UKIOQ KAAJALLALLUGU AG s store sundhedstema: SUND MAJ HELE ÅRET Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu saqqummersinneqarpoq/udgives i samarbejde med Departementet for Sundhed

2 2 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Suut tamarmik ilinnit aallartittarput Silatusaarluta timerput tarnerpullu isumagiuaannarneq ajorparput. Robottiunngilagut. Aammali pitsaanerusumik inuuneqarnissarput kissaatigisarparput. Maajimili inuunermik allanngortitsitsinissaq tulluarnerusinnaanngilaq. Qaammataavormi oqariartaasiorfigineqareersimasoq, Maajimi peqqissuugit, inuunerullu sinnera peqqinnartumik inuullutit. Soorunami pitsaanerpaajussaaq peqqinnissamut sammititami atugassiami siunnersuutit allaaserisani peqqissutsimut tunngasut tamaasa malikkukkit. Atuagassiarluunniit Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu saqqummersinneqartoq illit inuuninni atukkannut tulluarsarlugu isummersorfigalugu. Kigaatsuaqqamik malinnissaat ajoqutissaqanngilaq. Inuunermi oqimaaqatigiittariaqarpoq. Siunniussisisoqarsimappat. Kigaatsumik qularnaatsumilli soorlu karakterinut allattaavinni siuariartornikka pillugit atuarfigisanni pisortaasimasoq allattoq. Peqqissuseq naluneqanngitsutut assi giinngitsorpassuarnik paasineqarsinnaavoq. Timikkut tarnikkullu tatitussutaavoq. Tamanna atuagassiani atuarsinnaavat soorlu aamma imeruersaatinut aalakoornartoqanngitsunut najoqqutassaqarluni, timip aalatinnissaanut siunnersuuteqarluni kikkulluunniillu atornerluinermik qaangiisinnaasut allarpassuillu. Peqqissutsimut tunngasuupput assigiinngisitaartut. Ataaserli assigiissutigaat. Allannguinerit tamarmik uagut sinnit aallartiffeqartartut. ILLIT inooriaatsinni allanngortitserusukkuit ilisimaaralugu tunaartaqarluarlutillu tamanna aalajangertariaqarpat. Eqqaamallugu: Piumassuseqaraanni siunniussaqar lunilu suut tamarmik ajornarneq ajorput. Allaat inuit qaammammuliaanneqarsinnaapput. Atuarluarina. Christian Schultz-Lorentzen Aaqqissuisuuneq Atuagagdiutit/Grønlandsposten Alt starter med dig selv Det er ikke altid, at vi følger fornuften og sørger for at pleje krop og sind, som vi burde. Vi er ikke robotter. Men samtidig ønsker vi alle på bundlinjen et stadig bedre liv. Og hvad er mere passende end at starte en livsstilsændring her i maj. En måned, der i forvejen er kendt for sloganet Sund i Maj og lade sundheden vare resten af livet. Det bedste er naturligvis, hvis du labber alle de gode råd og tip til dig i sundhedstemaet, der indeholder en bred vifte af sundhedsrelaterede artikler. Eller læs tillægget, der udgives i et samarbejde med Departementet for Sundhed, som en inspirations guide, der kan tilpasses dit eget tempo. Der er intet i vejen med små skridt ad gangen. Der skal være balance i tilværelsen. Bare kursen er lagt. Langsomt, men sikkert, som min gamle skoleinspektør engang skrev om mine fremskridt i min karakterbog Sundhed er som bekendt et vidt begreb. Det er handler om både fysisk og psykisk robusthed. Et forhold, som du kan læse mere om inde i temaavisen, ligesom du kan finde opskrifter på alkoholfri drinks, tip til at komme i gang med fysiske øvelser og at alle kan komme ud af misbrug samt meget mere. Et sundhedstema, der sigter bredt. For vi er alle forskellige. Men én ting har vi tilfælles. Al forandring starter med os selv. Du er derfor nødt til at tage en bevidst og målrettet beslutning, hvis DU vil gennemføre en livsstilsændring. Husk: Alt kan lade sig gøre med den rette vilje og indstilling. Selv at bringe mennesker til månen. God læselyst. Af Christian Schultz-Lorentzen Chefredaktør Atuagagdliutit/Grønlandsposten Qasujaannerulernissamut aqqutissarpassuupput. Periarfissalli tamarmik innersuunnanngillat. De er mange måder at komme i form på. Alle muligheder kan dog ikke anbefales. AVIISI nammineq pigisumit AG-mit naqitertinneqartarpoq pingasunngornerit tamaasa saqqummertarluni. Naalakkersuinikkut aningaasatigulluunniit immikkut soqutigisalinnut attuumassuteqanngilaq. Aaqqissuisoqarfiup ilan ngussassat namminerisamik nassiunneqarsimasut utertinnissaat akisussaaffigisinnaanngilaa. AVISEN udgives af den selvejende institution AG, og udkommer hver onsdag. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske sær interesser. Redaktionen påtager sig intet ansvar for returnering af stof, der uopfordret er fremsendt til bladet. AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Christian Schultz-Lorentzen tlf.: Mobil AQQISSUISOQARFIK REDAKTION Jette Andersen tlf.: Noah Mølgaard tlf Niels Ole Qvist tlf.: Andreas Lindqvist tlf DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK DANMARKSREDAKTION Folketinget, NAQITERISITSISOQ UDGIVER sermitsiaq.ag Sipisaq Avannerleq 10B Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: Fax: CVR. Reg.nr. erf Ger nr. og se.nr.: AMMASARFIIT ÅBNINGSTIDER: Ataas.-tall. / Mandag-fredag nal./kl Arf./sap. matoqqavoq. Lørdag/søndag lukket. ALLAFFIK ADMINISTRATION Tlf.: Fax: Repse H. Larsen, mobil Saalat Geisler, Thora Petersen, Nahome Kreutzmann Tlf.: Fax: NUTSERISUT OVERSÆTTERE Gâbánguak Johansen, Tlf.: Benedikte Thorsteinsson, Tlf.: Elisa Isaksen Tlf.: Gâbánguak Bidstrup Tlf.: ASSILIISOQ FOTOGRAF Leiff Josefsen, tlf.: / TUNINIAANERMI IMMIKKOORTORTAQARFIK ANNONCER Martin Møller Kristensen, salgskonsulent Mobil: Trine Birch Larsen, salgskonsulent Mobil: Neqeroorutinik sapaatip ak. tullermi ilanngutassanik tunniussivissaq kingulleq: sisamanngorneq nal Sidste indleveringsfrist for annoncer er torsdag kl PILERISAARINERMUT IMMIKKOORTORTAQARFIK MARKETINGAFDELINGEN Tlf.: Marketingchef Nicolai J Nissen tlf.: SULIARINNITTOQ PRODUKTION David Petersen tlf.: Linda Rachlitz tlf.: NAQITERNEQARFIA TRYK Trykkeriet - Nordvestsjælland Microvej Holbæk

3 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT UNAMMISITSINEQ GL Konkurrence annonce 266x362.indd 1 28/04/

4 4 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Siniffimmi nuannisarneq aamma timersornerusinnaavoq. Motion også være sengens glæder. Timip aalatinnissaa inissaqartiguk Qasujaallisarnermi suut tamarmik atorneqarsinnaapput. Aputaajaanermit aappannik ilaqarnerulernermik Aaqqissuisut Ulluinnarni timinnik aalatsitsinerulernissami toqqaanissat pisariaqarpoq. Taamaammat aalalluarit! Timinnik aalatsitsinerit amerlasuunik ilua qutissarsiffigissavat: isumagissaarnerulissaatit, peqqinnerulerlutit nukissaqarnerulerlutillu. Sammisanik ilinnit illillu ulluinnannut naleqquttunik toqqaagit. Timersornermik ingerlatsisariaqarnallu fitnessertarfimmukartariaqanngilatit. Timersornermi atisanik muteerniusunik atornersutit, aalanerniluunniit atisatit nalinginnaasut atorneritit timivit soqutiginngivippaa. Aalanerilli tamanit pingaarnersaavoq. Aalanerit suulluunniit pitsaasuupput, timimilli atuinerulaarneq aamma sunniuteqartarpoq. Nalinginnaasumit annertunerusumik timinnik aalatitsinerunissat pingaarnersaavoq. Ullormut minnerpaamik mi nutsini qulini pisuttuarneq inooriaatsimik aalassarinneruffiusumut aallarniutaalluarsinnaavoq. Eqqaamajullu piffissaq aallartiffissaq eqqortoq nassaassanngimmat. Ullumikkut aqaguluunniit aallartiinnarsinnaavutit. Siunnersuutitsialaat Timinnik aalatitsinerit arlaannik suliassareriigarnut akuliukkaanni, tamanna inuusaatsinnut pissusissamissoortumik akuulernissaanut ilimanaateqarneruvoq. Ulluinnaat timinnik aalatitsinissannik periarfissarpassuarnik imaqareerpoq. Aajukulu ilinnut akissaajaataasariaqarnatillu piffissamik annertunerusumik atuinissamik pisariaqartitsinngitsut: Pisullutik suliartortarit soraaraangavillu angerlamut pisuttarit, atuarfimmut, pisiniarfimmut, ataatsimiigiarfinnut, pulaarninni allanillu suliaqarninni pisuttarit cyke lerlutilluunniit. Ullormi angalaarfissatut pisariaqartitaq akeqanngitsumik timinnik aalatitsinermut periarfissatut atoruk. Ingerlaarfinnik isumassarsinartunik nassaarit. Issiavimmit nikuigit periarfissallu tamaasa atorlugit allat aallernermik aatsinermik iluarsaanernillu ingerlatsisarit.»isumagipallassavara«oqaasinnaarileruk. Bussit unittarfia niuffissat ataatsimik sioqqullugu niusarit, aqqutaatalu sinnerani pisuttarit. Majuartarfiit nammineq ingerlasut elevatoriluunniit atornagit tummeqqakkoortarit sukkanerusumillu apuuttarit. Pinnguarit, meeqqatit timimik atuilluarnar tumik qiteqatigisakkit peqatigisaanillu nuannisarit. Qimmit, aappaat meeqqatilluunniit silaannarissakkit peqatigisaanillu nuannaartilikkit. Pisuttuarit tamannalu eqqissisisaatitut»eqqarsarujoorfittulluunniit«atoruk.»walk-and-talk«-imi kataatsimiinnerit atukkit, tassa pisorujuujutaa inunnik ataat simeeqateqartarit, taamaalillutillu marluk ataatsikkut ingerlatikkit. Telefoni tigummiartagaanngitsoq atoruk, suliffinnilu angerlarsimaffinnilu oqalorujuujutaa ingerlaarusaartarit. Torersaagit, eqqiaagit, nivagit aalarujuujutaa isumatusaartumik iliuuseqarit. Nipilersuummik tusaagaangavit uninngaannarnak qitigit. Pisiniarfiliarit sapinngisamillu tassani pisoqattaarit. Aappat atoqatiginerusaruk piumassutsimik aallaaveqarnerusumik timinnik atui git. Giv plads til fysisk aktivitet Alt kan bruges til at komme i form. Alt fra at rydde sne til mere sex med din partner Af Redaktion Det at være fysisk aktiv i hverdagen kræver, at du tager et bevidst valg. Så vær aktiv! Fysisk aktivitet giver dig mange gevinster: bedre humør, mere sundhed og mere energi. Vælg aktiviteter, der passer til dig og din dagligdag Du behøver ikke at gå til sport eller i fitnesscenter. Din krop er ligeglad med, om du er iført moderne træningstøj eller bevæger dig i dit almindelige tøj. Det afgørende er, at du bevæger dig. Al bevægelse er godt og en lille smule ekstra fysisk aktivitet giver også resultater. Det vigtigste er, at du bevæger dig mere, end du plejer. En rask gåtur på mindst 10 minutter hver dag kan f.eks. være en rigtig god start på en mere aktiv livsstil. Og husk, det rigtige starttidspunkt findes ikke. Du kan ligeså godt komme i gang i dag som i morgen. Et par gode råd Når du kombinerer fysisk aktivitet med andre ting, som du alligevel skal gøre, er der større sandsynlighed for, at det bliver en naturlig del af din livsstil. Din hverdag indeholder mange muligheder for fysisk aktivitet. Her er nogle forslag, som ikke behøver koste noget eller tage ekstra tid: Gå til og fra arbejde, skole, butikken, møder, besøg og andre gøremål eller tag cyklen. Brug dagens transportbehov som mulighed for gratis fysisk aktivitet. Find inspirerende ruter. Spring op af stolen og hjælp andre med at hente, bringe og ordne ting, hver gang chancen byder sig. Gør det til en vane at sige:»det klarer jeg lige«. Stå af et busstoppested tidligere og gå det sidste stykke. Tag trapperne i stedet for rulletrapperne eller elevatoren og kom hurtigere frem. Leg, spil, dans med dine børn på en fysisk krævende måde og hav det sjovt samtidig. Luft hunden, kæresten eller børnene og gør dem samtidig glade. Gå en tur og brug det som en afstressende eller inspirerende»tankegang«. Hold»walk-and-talk«-møder, dvs. gå en tur, mens du holder møder med folk og slå to fluer med ét smæk. Brug håndfri telefon og gå rundt, mens du taler i telefon på jobbet og hjemme. Ryd op, gør rent, ryd sne gør noget fornuftigt samtidig med, at du bevæger dig. Dans i stedet for at sidde stille, når du lytter til musik. Tag på shoppetur og gå så meget rundt som muligt. Dyrk mere sex med din partner og få lystbetonet fysisk aktivitet.

5 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT Nuna tamakkerlugu Kigutigissarfiup Ullua 20. april 2016 Nuna tamakkerlugu Kigutigissarfiup Ullua qulissaannik ingerlanneqarsimavoq. Nunatsinni kigutigissarnermut ullorititaq siullerpaaq 18. april 2007-mi pisimavoq, tassanilu qulequtarineqarsimavoq kigutit peqqinnerunissaat anguniarneqassasoq. Ukiorlu manna qulequtaavoq: Ullaakkut unnukkullu kigutitit salilluartakkit Ukioq manna kigutileriffiit immikkoortut namminneq sammisassaminnik toqqaasimapput, toqqaanerminnilu pingaartissimavaat sammisaminnut soqutiginninnertik takutikkusullugu. Ukiut tamaasa nuna tamakkerlugu assigiinngitsunik aaqqissuisoqartarpoq kigutigissuunissaq kigutillu paariluarneqarnissaanik tunngaveqartunik. Minnerunngitsumik pisiniarfinni, atuarfinni, meeqqerivinni, ilinniarfinni suliffeqarfinnilu tamanna tapersersorneqartarluni taakkulu kigutileriffinnut suleqataalluartarsimallutik. Naak meeqqat amerlasuut kigutiginneruleraluartut suli pisariaqartinneqarpoq meeqqat inersimasullu amerlanerusut kigutiminnik paarsilluarnerunissaat. Tamannalu angussagutsigu pisariaqarluinnarpoq kigutit ullut tamaasa eqqerlugit salinneqartarnissaat. Meeqqamut aamma pingaartuuvoq kigutigilluni peroriartornissaq, tamannami meeqqat naliginnaasumik peqqissuunerannut atalluinnarmat. Kigutigissarnerup ullua aamma eqqaasitsissutaavoq ulluinnarni kigutit paarinissaat qanoq pingaaruteqartigisoq, inuuneq naallugu kigutit pigiinnassangaanni. KIGUTIGIK! Ullaakkut unnukkullu kigutitit salilluartakkit Meeqqavit kigutai qulinik ukioqalernissaa tikillugu salittassavatit Kigutit qaqorsaataat annertuumik fluoritalik atortaruk sapinngisamik 1450 ppm F Ulluinnarni mamakujuit, safti sodavandillu pinaveersaakkit

6 6 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Allorialaarneq annertusinnaavoq Allornernik kisitsissuteqarneq ileqquulersimavoq timip aalatinnerunissaanut imminut kajumissaarutitut atussallugu. Maannamut allornernik kisitsissutit it inunnut peqqinnerusumik inoorusuttunut tunniunneqarsimapput. Illit aamma ilanngussinnaavutit Noah Mølgaard - Timimik aalatitsinnginneq allaat pujortartarnertuut navianartigingajappoq. Tamanna Inuunerissaasut oqariartuutaasa ilagaat Dronning Ingridip peqqissaaviani inunnut qasujaannerulerusuttunut allornernik kisitsissutinik tunioraanerminni. Atortorissaarut atorlugu atuisut timimik atornissaannik malinnaasinnaapput alloriarnerimmi nalunaarsorneqartut amerlassusaat namminneq oqaluttuarput kajumissaataallutillu. - Allornernik kisitsineq inuppassuarnut eqeersaataasinnaavoq. Misissuinerpassuit takutippaat allornernik kisitsissuteqaraangamik inuit pisunnerusartut. Allornernik kisitsissutillit qanoq pisutsiginerlutik nalunaarsortarpaat, amerlanerillu aalanerulersarput ullup ingerlanerani alloriarnertik kisitsisitalersinnaatillugu, inuunerissaasuni nakorsaq Michael Lynge Pedersen oqarpoq. Peqqinnissaqarfimmi allornernik kisitsissutinik tunioraarneq 2009-mi aallartippoq Maajimi peqqissuusamut innuttaasut akornanni timip aalatinnerulernissaanut sammisarpassuaqartitsinermut uiggiullugu. Naallu tamanna maluginiarneqarluaraluartoq Inuunerissaasut isumaqarput allornernik kisitsissutinik tunioraaneq ukiumut qaammammit ataatsimit sivisunerusumik ingerlanneqartariaqartoq. Sinerissami Taamaattumik 2009-mi allornernik kisitsissut atorlugu unammisitsineq Tour de Grønland aallartinneqarpoq suliffeqarfiit assigiinngitsut akunnerminni unammisinneqarlutik. Unamminermi suliffeqarfiit soorliit sukkanerpaamik Qaanaamiit Ittoqqortoormiinut isorartussuseqartumut annguteq qaarniupput. Taamaattumik aallartiinnariaavoq! Suliffeqarfiit akunnerminni unamminissaminnut suli periarfissaqarput. Allornernilli kisitsissutit atornerunissaat unammisitsinermi pingaarnerpaanngilaq. - Tamanut neqeroorutaavoq illoqarfinnilu peqqissaavinni tamani allornernik kisitsissutit aaneqarsinnaapput. Tassaavoq nakorsaat pitsaasoq akikitsorlu. Allornernik kisitsissut atorlugu inuit takusinnaalissavaat ullormut qanoq aalatiginerlutik. Ullut tamaasa minutserpassuarni timi aalatittariaqanngilaq allornerit timimut iluaqutaasut angussagaanni, Michael Lynge oqarpoq. Unammisitsinerup Tour de Grønlandip soqutigineqarnerujussuatigut nittartagaq ammarneqarpoq. Tassani allornernik kisitsissutip atornissaa unammisitsinerlu nassuiaqqissaarneqarput. Nittartagaq ataavartumik ineriartortinneqarpoq maannakkullu appimik suliaqartoqarsimavoq app-storemit akeqanngitsumik aaneqarsinnaasumik. Tassani nittartakkamisuut allornernik kisitsissut atorlugu timip aalanera malinnaavigineqarsinaavoq unammeqatissarsiorlunilu. Maannamut -imik atuisut init sinneqarput agguaqatigiissillugulu ullormut inik alloriartarput. Inuit allornernik kisitsissut assigiinngisitaartumik atortarpaat. Inuit ilaat namminerisaminnik aqqutiliortarput allornerit innersuussutigineqartut anguniarlugit. Allornernik kisitsissutit takussutissiisarput ullup ingerlanerani inuit qanoq aalatigisimanerannut. Skridttælleren giver en ide om hvor meget folk bevæger sig i løbet af dagen. - Inuit ilaat bussit unittarfianukartarput utaqqinerminni imaluunniit tulliani uniffissamut pisullutik. Annertuumik angusaqassagaanni annertoorsuarmik iliuuseqartoqarnissaa pisariaqanngilaq, minutserpassuunngillallu, Inuunerissaasuni nerisaqarnermut siunnersorti Anna Rask Lynge oqarpoq. Allorninnguit pingaarutillit Allornernik kisitsissutinik atuinermi taa neqareersutut timip aallatinnissaa pineqarpoq. - Allornernik kisitsissummik atuinermi saniatigut sunniutipiluppassuaqanngilaq, Michael Lynge nassuiaavoq mit nunatsinni tamarmi allornernik kisitsissutit init amerlanerusut tunniunneqarsimapput, meeqqallu anginerit inersimasullu allornernik kisitsissutinik atuisuupput. - Peqqissaasut aamma allornernik kisitsissutinik atuisarput meeqqat atuarfiani anginernut timip atornissaa pillugu ilinniartitsigaangamik. Aamma uagut nammineq pikkorissaanitsinni allornernut kisitsissutit atortarpavut taamaalilluni aaqqissuussami issiaannarfiusumi timi aalatinneqarluni, Michael Lynge Pedersen oqarpoq. Inuunerissaasut inuit allornernik kisitsissutsinik atuinerannik misilittagaat assigiinngillat. Inuit ilaasa allornernik kisitsissutip atornera ulluinnarni inuunerminnut ilaatilersarpaat. - Naak inuit ilaasa allornernik kisitsissutinik atuinerat piffissami sivikitsumi pigaluartoq paasilersarpaat naammattumik timiminnik aalatitsisarnerlutik imaluunniit aalatinnerussanerlugu. Taamaattumik tamatigut atornissaa pisariaqanngilaq, takuneqarsinnaalersarporli sumit ingerlagaanni timi qanoq atorneqartigisarnersoq, Anna Rask Lynge oqaluttuarpoq. Inuillu ilaannut timip atornissaa ilungersunartutut isigineqarsinnaavoq, Inuuneris Små og alligevel store skridt Skridttællere er in, når det gælder om at motivere sig selv til mere fysisk aktivitet. Indtil videre er der blevet uddelt skridttællere til folk, som ønsker et sundere liv. Du kan også få en Noah Mølgaard - At være fysisk inaktiv er næsten lige så farligt som at være ryger. Det er et af budskaberne, når ansatte ved Livsstilsgruppen i Dronning Ingrids Sundhedscenter uddeler skridttællere til folk, der gerne vil i bedre form. Et udstyr, der gør brugerne opmærksomme på deres fysiske aktivitet, fordi antallet af skridt, der bliver registreret af skridttælleren, taler deres tydelige og motiverende sprog. - Skridttælleren er en øjenåbner for mange. Utallige undersøgelser viser, at man går mere, hvis man har skridttæller på og noterer antal skridt. Brugere af skridttællere registrerer, hvor meget de går, og de fleste kan ikke undgå at bevæge sig mere, når de kigger på det antal skridt, de har taget i løbet af en dag, siger læge hos livsstilsgruppen, Michael Lynge Pedersen. Sundhedsvæsenets brug af skridttællere begyndte tilbage i 2009 som en forlængelse af sundhedsmåneden Gør maj sund, hvor der bliver lavet en masse aktiviteter for at skabe mere fysisk aktivitet hos borgerne. Og selvom der blev skabt stor opmærksomhed, mente Livsstilsgruppen, at indsatsen med skridttællere burde strække sig længere end en enkelt måned om året. Rundt om Grønland Derfor blev skridttæller-konkurrencen Tour de Grønland sat i gang i 2009, hvor forskellige virksomheder kunne konkurrere mod hinanden. Konkurrencen gik ud på, hvilken virksomhed, der hurtigst kunne tage det antal skridt, der svarer til at gå fra Qaanaaq til Ittoqqortoormiit. Så var det bare i gang! Virksomheder har stadig mulighed for at konkurrere mod hinanden. Men konkurrencen er ikke det vigtigste element for at fremme brugen af skridttællere. - Det er et tilbud til alle, og man kan hente skridttællere i alle de lokale sundhedscentre. Det er en aktiv og billig medicin. Skridttælleren giver folk en ide om, hvor meget de bevæger sig i løbet af dagen. Man skal faktisk ikke bruge så mange minutter hver dag for at gå det antal skridt, kroppen har det godt med, siger Michael Lynge. Den store tilslutning til konkurrencen Tour de Grønland førte til, at hjemmesiden blev oprettet. Her finder man udførlige informationer om brugen af skridttællere og skridttællerkonkurrencen. Siden bliver løbende udviklet, og nu er der lavet en app, der kan hentes gratis på appstore. Der kan man ligesom på hjemmesiden holde øje med sin aktivitet med skridttæller og danne hold til konkurrencer. Der har indtil videre været over 1000 brugere af og de har i gennemsnit gået skridt pr. dag. Hvordan folk bruger skridttælleren er vidt forskelligt. Folk laver som regel deres egne rutiner for at nå op på et antal skridt, der anbefales. - Nogle går lidt rundt ved busstoppet, mens de venter eller vælger at gå til næste busstop. Det er faktisk ikke store ting man skal gøre for at gøre en stor forskel, og det tager ikke mange minutter at gøre det, tilføjer kostkonsulent hos Livsstilsgruppen Anna Rask Lynge. Små, men store skridt Øvelsen med skridttællere går som nævnt ud på at sætte fokus på fysisk aktivitet - Der er ikke ret mange bivirkninger ved at gå med en skridttæller, forklarer Michael Lynge med et glimt i øjet. Der er siden 2009 blevet uddelt flere end skridttællere i hele Grønland, og det er både større børn og voksne, der bruger skridttællere. - Sundhedsplejersker bruger også skridttællere, når de underviser større skoleelever om fysisk aktivitet. Vi har også selv brugt skridttællere ved de kurser vi afholder, hvor vi på den måde får tilført fysisk aktivitet i et arrangement, hvor man sidder meget af tiden, tilføjer Michael Lynge Pedersen. Livsstilsgruppens erfaringer med folks brug af skridttæller er forskellige. Nogle gør brugen af skridttæller til en del af deres dagligdag. - Selvom nogle bruger skridttælleren i kort tid, så får de en ide om, de er fysisk aktive nok, eller om de bør gå mere. Så man behøver ikke at gå med den hele tiden, men den kan give en ide om hvilke ture, der giver det antal skridt, der svarer til at være fysisk aktiv, siger Anna Rask Lynge. Og det at være fysisk aktiv kan måske virke som en stor udfordring for nogen, fortæller ansatte i Livsstilsgruppen. - Skridttælleren kan fortælle én, hvor lidt der skal til for at øge sin fysiske aktivitet. For nogle er det måske nok med en lille spadsertur om aftenen, fordi man allerede i løbet af dagen har gået mange skridt. Andre skal måske gøre lidt mere end det. Men det kan godt åbne øjnene op for at selv med mindre ting kan der flyttes noget. Det er for eksempel nemmere at blive fysisk aktiv end at holde op med at ryge, og det er er nemmere at være fysisk aktiv end at ændre kostvaner for nogen, siger Michael Lynge.

7 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT saasuni sulisut oqaluttuarput. Allornernik kisitsissummit takuneqarsinnaavoq timip atornerulerniarnerani qanoq annikitsigisumik iliuuseqartoqarsinnaanersoq. Inuit ilaannut immaqa unnukkut pisuttualaarneq naammassaaq, ullup ingerlanerani inuit annertuumik pisoreertarmata. Allat immaqa annertunerulaamik iliuuseqartariaqarput. Paasineqalersarporlu allaat iliuusimininnguit iluaqutaasinnaasut. Assersuutigalugu timip aalatinnerulernera pujortarunnaarnermit ajornannginneruvoq, inuillu ilaannut timip aalatinnerunissaa nerisat allanngortinneranniit ajornannginnerulluni, Michael Lynge oqarpoq. Michael Lynge Pedersen aamma Anna Rask Lynge Inuunerissaasunit. Michael Lynge Pedersen og Anna Rask Lynge fra Livsstilsgruppen. Kalaallit Nunaata ANINGAASERIVIATA marts-imi, april, maj-milu pilersinnera akeqanngitsumik angallatisinermi atukkissavaatit Angallat atornikuunersoq nutaamilluunniit pisinerit apeqqutaanngilaq Taarsigassarsianik pilersitsineq akeqanngilaq Allakkianik pilersitsineq akeqanngilaq Qularnaveeqqusiinermut atatillugu taamaallaat pisortatigoortumik akiliutinut akiliissaatit Aningaaserivimmi siunnersuisartut atassuteqarfigiuk imaluunniit uunga mail-erfigitigut

8 8 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Paasissutissat: Sianissutsit ima peqqinnerulersissinnaavat: Eqeersimaarnartunik suliaqartarit. Allat peqatigalugit arlaannik sammisaqartarit. Pingaartumik isumalinnik sammisaqartarit. Annertusariaqanngillat. Inunnut nutaanut at taveqartarit. Ukioqatigisariaqanngilatit. Inuusunnerusinnaapput utoqqaanerullutilluunniit. Kajumissutsinnik sulisarit, sanilit ikiorlugu, oqaatsinik nutaanik ilinniarlutit, sulorartalerit, qimmimik sungiusaagit il.il. Pingaarnerpaavoq nuannarisannik suliaqarnissat, inuillu akornanniinnissat. Fakta: Sådan plejer du det mentale: Gør noget aktivt. Gør noget sammen med andre. Gør noget meningsfuldt. Timip aalatinerani anguniagaq: Innuttaasut peqqissuunissaannut aaqqissuussami Inuuneritta II-mi anguniagaavoq suliffinni annermik issiaannarnerusunik sulisulinni qulakkeerneqassasoq sulisut suliffiup nalaani timip aalatinnissaanut periarfissaqarnissaat. Det behøver ikke være noget stort. Skab nye kontakter til mennesker. Ikke nødvendigvis på din egen alder. Det kan også være yngre og ældre. Udfør eventuelt frivilligt arbejde, hjælp din nabo, lær et nyt sprog, spil badminton, træn en hund etc. Det væsentlige er, at det er noget, der glæder dig og som indebærer et socialt element. Allaffimmi aalasarneq Ullut tamaasa annikitsumik sungiusartarneq nappaateqalernissamut annikillisaataavoq Sangusaarnissamut sungiusaat: Inissaqarluarlutit allaallutit nikorfagit. Taleq talerperleq niunnut saamerlermut tasiguk. Talitit nissutillu nikittaallugit taamaaliorit. Quleriarlutit taamaaliorit, unitsiariarlugit uteqqillugit. Svingøvelse: Stå med spredte ben med god plads omkring dig. Sving højre hånd ned til venstre fod. Gentag bevægelsen med modsat hånd og fod. Sving skiftevis fra side til side 10 gange, hold pause og gentag. Elin Mogensen aamma Ea Cecilie Aidt, peqqissutsimut naalakkersuisoqarfimmit Amerlanerujartortugut ulluinnarni annerusumik issialluta sulisarpugut. Issiaannarluni inuuneq timitsinnut pitsaasuunngilaq, timer pulli aalatinneqartussatut sanaajuvoq. Allaffimmi issiavimmit nikuittarnissamut peqqutissarpassuupput, timimi aalatittarlugu allaffimmi inuuneq sulisumut sulisitsisumullu iluaqutaassaaq. Misissuinerimmi takutippaat timip aalatittarneratigut sulisut naammaginarnerusumik inuuneqalersartut, napparsimallutik peqanngittarnerat annikillilluni suliaqarnerulerlutillu. Akerlianillu ilisimatusarnerup takutippaa inuit ullormut akunnerni 11 ni issiaannartartut inunnit akunnerni sisamani ikinnerniluunniit issiasartunit toqunissaat 40 procentimik aarlerinarnerulersartoq. Peqqissutsimut Naalakkersuisup Doris Jakobsenip sungiusaatitsialaat uani takutippai illit allaffimmilu suleqatinnit ingerlanneqarsinnaasut. Naat sungiusartinnerat: Issiaviup killinganut aalajaatsumilli issiagit. Niutit kivillugit tasikkit qiviimillutillu naatit noqitsillugit. Isikkatit qummut ammullu tasittakkit naanni nukiit sukassimallugit. Sekundit qulit missaani taamaaliorit, unitsiariarlutit uteruk. Maveøvelse: Sid yderligt men stabilt på en stol. Stræk og løft benene fra gulvet og læn dig lidt tilbage, så det spænder i maven. Tip op og ned med fødderne, mens du holder spændingen i maven. Lav øvelsen i ca. 10 sekunder, hold pause og gentag. Aktiv på kontoret Med få daglige øvelser kan du nedsætte risikoen betragteligt for sygdom Af Elin Mogensen og Ea Cecilie Aidt, Departementet for Sundhed Flere og flere af os har i dag et arbejde, hvor vi sidder ned det meste af dagen. Det stillesiddende liv er ikke godt for os, for vores krop er skabt til bevægelse. Der er rigtig mange gode grunde til at komme op af kontorstolen, for et aktivt kontorliv gavner både medarbejder og arbejdsgiver. Undersøgelser viser nemlig, at fysisk aktivitet giver øget medarbejdertilfredshed, mindre sygefravær og øget produktivitet. Omvendt viser forskning, at personer der sidder ned 11 timer om dagen har 40 procent større risiko for at dø tidligt sammenlignet med personer, der sidder ned mindre end fire timer om dagen. Her viser Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen nogle gode øvelser, som du og dine kollegaer kan lave på kontoret.

9 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT Qatigakkut sungiusarneq: Talitit qummut siaarlugit nikorfagit. Taleq talerperleq siumut utimullu aalatiguk saniatigullu niut saamerleq taamatut. Talitit nikisikkit niut talerperleq aalatillugu. Quleriarlutit taamaaliorit, unitsiariarlutit utikkit. Rygøvelse: Stå op med armene i vejret. Bevæg højre arm tilbage samtidig med venstre ben. Skift så venstre arm bevæges tilbage samtidig med højre ben. Lav øvelsen 10 gange med begge arme og ben, hold pause og gentag. Siunnersuutit: Illit suliffigisanni aalanerulernissamut isumassarsioritsi,»timip aalatinnerunissaanut siunnersuutit«peqqik.gl-imi nassaassaapput. Tuikkut sungiusarneq: Qasukkavillutit issiagit nikorfallutilluunniit. Tuitit siutinnut tutsillugit sapinngisat tamaat qummut tasikkit. Sekundini qulini uninngatikkit, unitsiariarlutit ingerlateqqillugit. Skulderøvelse: Stå eller sid afslappet. Træk skuldrene så langt op mod ørene, som du kan. Hold positionen i 10 sekunder, hold pause og gentag. Tip: Få inspiration til, hvordan I kan få indført mere bevægelse på din arbejdsplads i Idékatalog Inspiration til fremme af fysisk aktivitet som du finder på Peqqik.gl Qungaatsip sungiusarnera: Qasukkavillutit issiagit nikorfagilluunniit. Niaqqut sanimut uertiguk qungatsivit tasinnera malugalugu. Sekundini qulini tasissimaguk. Illuatungaanut taamaaliorit. Marloriarlutit taakku utikkit. Nakkeøvelse: Stå eller sid afslappet. Lad hovedet falde til den ene side, så du mærker et stræk på siden af halsen. Hold strækket i 10 sekunder. Gentag øvelsen til den anden side. Lav øvelsen 2 gange til begge sider. Talit sungiusartinnerat: Nikorfallutit issiavillu tigumiarlugu talitit siaarsimatikkit. Sakissat siumukartillugu tuitillu tunumukartillugit. Talitit siaarlugit issiavik sekundini qulini tigummiaruk, unitsiariarlutit uterlugu. Armøvelse: Stå op og hold en stol foran dig i strakte arme. Skyd brystet frem og skuldrene tilbage. Hold stolen i strakte arme i 10 sekunder, hold pause og gentag. Mål for fysisk aktivitet Det er en målsætning i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II, at alle større arbejdspladser med overvejende stillesiddende arbejde sikrer, at medarbejderne har mulighed for at være fysisk aktive i arbejdstiden. Niut sungiusarnerat: Issiaviup killinganut ingigit assatit timippit saaniitillugit. Assatit atornagit nikuigit ingeqqillutillu. Sukkasuumik nikuissaatit kigaatsumillu ingillutit. Quleriarlutit qaamaaliorit, unitsiariarlutit uterlugit. Benøvelse: Sid på kanten af en stol med hænderne placeret foran kroppen. Rejs dig uden at bruge hænderne og sæt dig ned igen. Du skal rejse dig hurtigt og sætte dig langsomt. Rejs dig og sæt dig 10 gange, hold pause og gentag.

10 10 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Løb for livet Løb er en af de sportsgrene, globalt set, som er i størst fremgang. Også i Grønland tager flere og flere benene på nakken. Det er nemt og billigt, og så høster du mange fordele. Læs her hvilke: Derfor skal du løbe Ifølge professor Bente Klarlund er der disse indlysende grunde til at begynde at løbe: Man får mere energi og bedre humør, man bliver bedre til at håndtere stress, man bliver klogere, får mere lyst til sex og forebygger risikoen for 35 sygdomme, for eksempel kræft, depression og diabetes. Hertil kommer vægttabet: - Den bedste diæt og det bedste kosttilskud er træning, siger Bente Klarlund til magasinet Motion. Løb forbedrer koncentrationen (NOQ) Der er som nævnt ovenfor rigtigt mange gevinster ved at løbe; her er én mere, som for nylig er dokumenteret: Ifølge et spansk studie forbedres evnen til at holde mental fokus, hvis man er i god form. Lægerne fulgte to grupper 22 triatleter, som trænede mindst otte timer om ugen og 20 personer, som ikke dyrkede nogen form for motion. Deltagerne blev placeret foran hver deres bærbare og fik til opgave at reagere så hurtigt som muligt, når der dukkede en rød prik frem på skærmen. Resultatet viste, at triatleterne i løbet af den time, som testen varede, var bedre til at holde fokus samt hurtigere til at opdage de prikkerne. (Kilde: Medicine & Science in Sport & Exercise). Sagt om løb Oprah Winfrey, amerikansk talkshowvært og maratonløber:»løb er den bedste metafor for livet, for du får det ud af det, som du lægger i det«. Sasha Azevedo, amerikansk skuespiller og atlet:»løb er den bedste måde at rense tankerne på«. Peter Mahler, canadisk maratonløber:»løb er et stort spørgsmålstegn, som er der hver eneste dag: Vil du være en tøsedreng i dag, eller vil du være stærk?» Marlon Irvine, amerikansk maratonløber:»løb løfter dig op og holder dig nede på jorden på samme tid. Når du løber på en strand ved solopgang, og der ikke er andre fodspor i sandet, opdager du, hvor stor verden er, hvor lille du selv er, din egen sårbarhed, og hvor meget du i virkeligheden skylder det højere væsen, Gud, som skabte al denne skønhed og harmoni«. Læg roligt ud (NOQ) Løb kræver ikke meget mere end et par gode sko, et solidt hjerte og evnen til at sætte den ene fod foran den anden. Alligevel er nettet fyldt med gode råd til nybegyndere; her remser vi nogle af mest almindelige op: For det første skal nybegyndere lægge roligt ud. Ellers syrer benene til, og løbet kommer til at føles mere hårdt end nødvendigt. Et roligt tempo i starten reducerer desuden risikoen for belastningsskader. Kan du finde en rute, der ikke er alt for kuperet er det også at foretrække. En anden god idé er at træne efter et program. Dem kan du finde masser af på internettet også til nybegyndere. Programmet sikrer, at du lægger ud i et tempo, så din krop kan følge med, samtidig med, at det kan virke motiverende at have noget at gå frem efter. I en travl arbejdsdag kan det måske være svært at finde tid til løbeturene, men rådet er her, at det er bedre at løbe en kort tur end slet ikke; også fordi det fastholder dig i rytmen. Når først du er kommet godt i gang, bliver du måske overmodig. Men lad være med at sætte tempoet op, selvom du bliver overhalet ude på ruten af andre motionister. Hold fokus på dit eget tempo. Når du engang er blevet rutineret, kan du til gengæld bruge andre løbere som en motivation til at presse dig selv yderligere. Som løber bliver du let tilbøjelig til at vælge de samme eller dén samme rute hver gang. Men lad være med det. En ny rute giver kroppen nye udfordringer, og det bliver du en bedre løber af. Endelig er det et godt råd at opsøge løbefællesskaber; i de større grønlandske byer er der løbeklubber, og det forøger klart glæden ved sporten at dyrke den sammen med andre. Fra dem kan du også høste nyttig erfaring. Løb 257 km på ét døgn (NOQ) Der er løbere, og så er der løbere Tag nu for eksempel danskeren Kim Hansen, som sidste år deltog i et 24-timers løb i italienske Torino. Han endte med at løbe 257 kilometer altså cirka seks maratonløb på et døgn. Distancen er en forbedring af den danske rekord med 12 kilometer. Gennemsnitsfarten lå på 5,35 minutter pr. km. For de uindviede kan afsløres, at det er ganske pænt! Drop branderten (NOQ) Når du først er kommet i form, får du måske lyst til at prøve kræfter med et af de mange løb, der arrangeres i eksempelvis Nuuk. Og så gælder det om at forberede sig godt. Særlig klogt er det ikke at nyde alkohol op til løbet. Et enkelt glas rødvin aftenen før er ikke et problem, men drikker du dig fuld, reducerer det kraftigt din præstationsevne. Ifølge fagkundskaben virker alkohol i større mængder præstationsforringende i op til to uger efter, at man har indtaget det. Løb hjem fra arbejde (NOQ) Med forårets komme er det tid til at droppe den magelige køretur og i stedet få lidt motion. En god idé er at tage løbetøjet med på arbejde i en løberygsæk og så jogge hjem fra arbejde. Af fordele kan nævnes, at du får renset hjernen under turen og dermed bliver mere oplagt til at møde familien, og at du sparer tid, da du slipper for at skulle ud og motionere senere. Rekord i baglænsløb (NOQ) Det lyder som noget fra en Monty Pyton-film, men den er god nok: Der afvikles med jævne mellemrum baglænsløb i England. Her gennemføres en distance på 1609 meter, hvilket er lig med en britisk mile. Garret Dorothy er indehaver af VM-rekorden; den er på 6:57 minutter, hvilket svarer til en hastighed på 4:19 km. pr minut. Det er faktisk en del hurtigere end mange motionsløbere kan løbe forlæns. Kulde kan være godt (NOQ) Selv på en sommerdag kan der være ret så koldt i Grønland; desto mere fristende er det at pjække fra løbeturen. Men faktisk er der bonus ved at løbe i koldere vejr. Undersøgelser viser, at forbrændingen ved løb under lave temperaturer stiger med 15 procent. Kroppen bruger mere energi på at holde legemsdelene varme, og blæsten byder på mere modstand, som også hæver energiniveauet. Vær dog opmærksom på, at det ikke er sundt at løbe, når det er for koldt. Det kan være decideret usundt og sågar farligt for hud og lunger, når chill-faktoren for alvor bider til. Arpattaruit inuunermi naapitassat piareersimaffiginerussavatit. Stressinnginnerussaatit, peqqinnerullutit aallussisinnaanerullutillu, immikkut ilisimasallit oqarput. Løb gør dig bedre i stand til at klare livets udfordringer. Det mindsker stress, forbedrer dit helbred, gør dig bedre til at koncentrere dig og holde fokus, siger eksperterne.

11 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT Arpannermi timip qasujaallinissaa kisimi pineqanngilaq, aammali arpannginnermi, arpannermi kingornalu allanik nuannisaqateqarneq. Løb handler ikke kun om at komme i bedre form, men også om at have det rart sammen med andre, både før, under og efter løbet. Inuunerit pillugu arpagit Nunarsuarmi tamarmi timersuutini atorneqarnerpaaq tassaavoq arpanneq. Aamma nunatsinni inuit amerlanerujartortut arpattarput. Ajornaatsuuvoq akikillunilu, iluaqutissartaqarnerpaallunilu. Uani atuakkit suunersut: Taamaattumik arpassaatit Ilisimatooq Bente Klarlund naapertorlugu arpattalernissamut peqqutaasut paasiuminarluinnarput: Nukissaqarnarnerulersarpoq isumagissaarnarnerulluni, qasusoornissamut illersuutaalluni, silatunerulernarluni, atoqateqarnissamut kajumissuseqarnerulluni nappaatillu 35-it soorlu kræfti, nikallungarujussuartarneq sukkornerlu pinngitsoortinneqartarlutik. Tamatuma saniatigut oqilisoqartarpoq: - Pitsaanerpaanik nerisaqarneq nerisanullu tapit tassaapput sungiusarneq, Bente Klarlund atuagassiamut Motionimut oqarpoq. Arpannerup aallussineq annertunerulersittarpaa (NOQ) Siuliani taaneqareersutut arpanneq iluaqutissartarpassuaqarpoq; taakku ilagaat alla qanittukkut uppernarsarneqartoq: Spaniami ilisimatusarnerit takutippaat inuit eqqarsarluarsinnaanerulersartut sungiusarluartarunik. Nakorsat eqimattat marluk malinnaavigisimavaat triathlonertartut 22-t sapaatit akunneranut minnerpaamik akunnerni arfineq pingasuni sungiusartartut inuillu 20-t sumilluunniit timiminnik atuineq ajortut. Peqataasut qarasaasiamik saanut ingitinneqarput sapinngisamik sukkanerpaamik qisuariartartussaallutik umerussami toorneq aappaluttoq takkukkaangat. Angusat takutippaat akunnermi ataatsimi misile raanerup ingerlanneqarnerani triatlonertartut sukkanerupaamik aappaluttumik takunnittartut. (Aallerfik: Medicine & Science in Sports & Exercise). Arpanneq pillugu oqaaserisat USA-mi tv-kut isiginnaagassiami aqutsisuusoq maratonimillu arpattartoq Oprah Windfrey:»Arpanneq inuunermut assersuutaavoq pitsaanerpaaq, iliuuserisavit assigisaanik pissarsisarputit«. USA-mi isiginnaartitsisartoq timersortartorlu Sasha Azevedo:»Arpanneq eqqarsaatinik saliinermut atussallugu pitsaanerpaavoq«. Canadami maratonertartoq Peter Mahler:»Arpanneq ullut tamaasa apersuuterujussuuvoq: Ullumikkut nukanganiarpit imaluunniit nukittuniarpit?«usa-mi maratonertartoq Marlon Irvine:»Arpannerup kivittarpaatit nunamullu tunngatillutit. Seqernup nuilernerani sissakkut arpakkaangavit sioqqani allanik tune qarneq ajorpoq, paasilersarpallu nu narsuaq qanoq angitigisoq, illillu nammi neq qanoq mikitigalutit, qanoq qajannartigalutit qanorlu annertutigisumik qutsinnerusoq Guuti pinnissutsimik taamaattunik oqimaaqatigiinnermillu pilersitsisoq qanoq akiit soqarfigitiginerlugu«. Kigaatsumik aallartigit (NOQ) Arpassaguit pisariaqartutuaapput arpaatit pitsaasut, uummat patajaatsoq isikkallu aappaata siulliutillugu alloriartissinnaanera. Taamaakkaluartoq internetimi arpalerlaanut siunnersuutissarpassuaqarpoq; ilai nalinginnaanerpaat taagulaariartigik: Kigaatsumik aallartissaatit. Taamaanngippat niutit syreqalissapput arpannerlu pisariaqanngitsumik sakkortuallaarluni. Kigaatsumik eqqissisimasumillu aallartinnermi ajoqusernissaq pinngitsoortinneqarsinnaavoq. Arpaffissaq maniippallaanngitsoq aamma pitsaaneruvoq. Aamma pilersaarusiukkamik arpannissaq pitsaasuussaaq. Tamakku internetimi nassaassarpassuupput aamma aallarterlaanut. Pilersaarutit naapertorlugit arpakkaanni timi malinnaasinnaassaaq saniatigullu malitaqarnissaq kaam mattuutaasinnaalluni. Ulluinnarni ulapaarluni sulinermi immaqa arpannissamut piffissamik nassaarnissaq ajornakusoorsinnaavoq, uanili siunnersuutigineqarpoq arpanngivinnermiit sivikitsumik arpalaarneq pitsaanerummat; aammami ileqquulersumik attassinerulluni. Aallartikkuit imaassinnaavoq sapiiserniarpallaartutit. Sukkanerusumilli apassanngilatit naak arpaffinni timigissarniartut allat qaangertussaagaluarlugit. Illit nammineq sukkassutsit eqqarsaatigiuk. Piffissap ingerlanerani sungiussiguit arpattut allat atorsinnaassavatit imminut piumaffiginerunissamut kaammattuutitut. Arpattartutut pinerit tamaasa aqqut taanna atorumanerusinnaavat. Taamaalioqinalli. Aqqut nutaaq timimut misilittaataassaaq taamaaliornikkullu arpattartutut pikkorinnerulissaatit. Aamma siunnersuutit pitsaasut ilagaat arpattartoqatigiinnut ilaanissaq; Kalaallit Nunaanni illoqarfimmi anginerusuni arpattartut klubbeqarput, arpaqateqarnermilu timersorneq nuannernerulersarpoq. Taakku misilittagaat atorluarsinnaavatit. Ullormi unnuamilu ataatsimi 257 kilometerinik arpattoq (NOQ) Arpattartoqarpoq aalajangersimasunillu arpattartoqarluni Qallunaaq Kim Hansen assersuutigeriartigu siorna Italiami Torinomi akunnerni 24-ni arpannermi peqataasoq. Taanna 257 kilometerinik arpappoq, tassalu ulloq unnuarlu ataaseq maratonit arfinillit missaat arpallugit. Isorartussuseq taanna Danmarkimi rekordimit 12 kilometerinik takineruvoq. Agguaqatigiissillugu kilometerimut 5,35 minutsunik sukkassuseqarpoq. Ilisimasaqanngitsunut oqaa tigineqarsinnaavoq tamanna ajunngilluinnartoq! Sussa aalakoornak (NOQ) Qasujaalliguit immaqa arpannerpassuit assersuutigalugu Nuummi ingerlanneqartartut ilaanni misilittaarusussinnaassaatit. Taamaassappallu piareersarluartariaqarpoq. Silatusaarnerunngilaq arpannissaq sioqqullugu imigassartornissaq. Aqagumut arpattussaalluni ataasinnguartornissaq ajornartorsiutaanngilaq, aalakooruilli pisinnaasatit annikillissapput. Immikkut ilisimasallit naapertorlugit annerusumik imigassartorsimatilluni tamanna piginnaasanik annikillisitsisarpoq imersimanerup kingorna sapaatit akunneri marluk angullugit. Suliffimmiit arpallutit angerlarit (NOQ) Upernarnerani iluatalluni biilernani timimik atuinissamut piffissanngorpoq. Suliffimmut nammattakkami arpaasinik nassarnissaq isumatsialaavoq kingornalu suliffimmiit angerlamut arpalluni. Pitsaaqqutit ilagaat arpannermi qarasaq salinneqartarmat taamaalilluni ilaquttat naapinissaannut eqiinganerulluni, taamaalillunilu aamma kingusinnerusukkut arpannissaraluami piffissaq sipaarlugu. Kingumut arpannermi rekordiliineq (NOQ) Monty Pyntonip filmiaattut nipeqar sinnaavoq, eqqorporli: Akutsunngitsumik Tuluit Nunaanni kingumut arpatsitsisoqartarpoq. Tamatumani meterit arpanneqassapput, tassalu tuluit naapertorlugit 1 mil. Garret Dorothy tamatumani nunarsuarmi pissartaavoq; minutsini 6:57-ini arpassimavoq, tassalu minutsumut 4:19 kilometerinik sukkassuseqarluni. Tassalu timigissarlutik arpattartorpassuarnit siumut arpattunit sukkanerulluni. Issi iluaqutaasinnaavoq (NOQ) Kalaallit Nunaanni aasakkut sila nillersinnaasarpoq; tamaattoqartillugu arpannginnissaq ussernartorsiornartarpoq. Qiianartumili arpanneq iluaqutissartaqarpoq. Misissuinerit takutippaat nillertumi arpannermi timimi inuussutissat aannerat 15 procentimik annertusisartoq. Timi kissassimatinniarluni nukimmik atuinerusarpoq, anorilu assortitsisarluni taamaalilluni aamma nukinnik atuinarnerulluni. Eqqumaffigissavalli issippallaartumi arpanneq peqqinnanngimmat. Peqqinnanngissinnaavoq, allaat amermut puannullu ulorianarluni ingammik anoritaqartillugu.

12 12 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Peqqinnerulernissamut aqqut Ileqqut pitsaasut sussakkeernissaat ileqqut ajortut qimanniarnissaannit ajornannginnerusarpoq. Misililluguli allanngortitseriaraluarit! Allaaserisami matumani ileqqutoqqat ilinnik pualavallaalersitsisut, qasoqqalersitsisartut, uippakajaalersitsisartut napparsimalersitsisartulluunniit qanoq qaangerniarneqarsinnaanerannut siunnersuutit katersorneqarput Aaqqissuisut Piumavugut Pissusilersuutit allanngortinnissaannut piumassuseq inuit amerlanersaanni pigineqartarpoq. Statens Institut for Folkesundhedimit misissukkani takutinneqarpoq, inersimasut peqqinnanngitsunik ileqqullit 80 procentiisa peqqinnarnerusumik inuuneqalernissartik kissaatigisaraat. 74 procentit pujortarunnaarsuttarput, amerlanerpaallu imigassamik atuinertik appartikkusuttarlugu. Inuit quliugaangata arfineq-pingasut timip aalatinnerunissaanik kissaateqartarput. Inuppassuillu sanigorusuttarlutik. Sapaatip-akunneri aqqaneq-marluk Peqqissuunissamut tunngasuni siunnersorti oqalugiartartorlu Chris MacDonald Kalaallit Nunaannut arlaleriarlutik tikeraarsimavoq inooriaatsillu allanngortinnissaanut suut pisariaqarnerannik siunnersuuteqarusulluni. Taanna naliliivoq siunnerfeqartumik sulissutiginninnikkut ileqqut tulluarpallaanngitsut qaangerniarnerat sapaatipakunnerinik aqqaneq-marlunnik sivisussuseqartartoq. Oqariartuutaasa tunngaviusut ilaat tassaavoq inooriaaserisaq pillugu ilerasunneq unittoorutigineqassanngitsoq. Isumaqarpormi, ileqqunik pitsaanngitsunik taaneqarsinnaanngitsut, taamaallaalli ileqqunik ilua qutaavallaanngitsunik taaneqarsinnaasut. - Inuit suliffeqarfinnit napparsimalersitsinermikkut aningaasarsiutiginnittunit inuunertik naallugu ussernartorsiortinneqartarput. Tupanik suliffissuaqarneq assersuutigalugu nunarsuarmi oqaluttuarisaanermi sorsunnerni tamani toqutaasimasunit amerlanernik toqutaqarsimavoq. Aamma inuussutissalerinermik suliffeqarfeqarpoq, tarajoqarpallaanik, sukkoqarpallaanik orsoqarpallaanillu, napparsimalissutigisartakkatsinnik, tunisassiornermik aningaasarsiuteqartunik. Inuiaqatigiini napparsimalernissap ajornanngitsuaraaffigisaani inuuvugut, atuagassiamut Magasinet Sundhedimut oqarpoq. Inooriaatsip allanngortinniarneranik iluatsilluassagaanni sinik aalajangiisuusumik pingaaruteqartqo tikkuarpaa. - Piffissap ilaani sinnakipallaartarsimavunga. Ullumikkut akunnerni arfineqpingasuni sinittarpunga, tamannalu nukittunerulissutigaara. Uippakajaarnera annikinnerulerpoq nukissaqarnerulerlungalu: uummaarinnerusutut najuunnerusutullu misigisimalerpunga, oqarpoq. Ussernartut piikkit Torben Wiese, siunnersuisartut suliffeqarfiannik namminerisaminik, ileqqut ilua qutaavallaanngitsut qaangerniarnissaannik siunnersuisarfiusumik ingerlatsisoq, naapertorlugu, iluatsilluarnissamut aqqut pisariitsuuvoq, tassa angerlarsimaffimmi ussernartunik piiaaneq. - Ileqqoq peqqinnanngitsoq qaangerusukkukku illup iluata ussernartoqarpallaartinnissaa isumassarsiatsialaanngilaq. Taamaattumik nillataartitsivimmi immiaaqqanik, amusartumi mamakujunnik allanillu uninngatitaqaqinak. Illup iluaniittoqarneranik eqqarsaqaruit akiuunnissaq ajornakusuulissaaq, atuagassiamut Nyt & Sundtimut oqarpoq. Ileqqutoqqanik qaangiiniartut inuunerminnik peqqinnarnerusumut allanngortitsiniarlutik aallartikkaangata nipaarsaarussilaartarnissaannik kaammattorpai. - Anguniakkatit nammineq pigikkit. Anguniakkatit pillugit allanut oqaluttuarnerit tamaasa nukissap ilamernganik nammineerlutit annaasaqartassaatit. Nersualaarneqassagaluarputit, kisianni taamaallaat suli angusaqassutigisimanngisannik anguniagaqalersimanerit pillugu. Qaniginerpaasatit kisiisa akuutikkit, akisussaaffimmillu nammineq tigusillutit. Anguniakkannik angusaqareeruit aatsaat allat tamatuminnga oqaluttuutikkit, taava pissusissamisoornerusumik nersualaarneqassaatit, oqarpoq. Peqqissuunissamut tunngasuni siunnersuisartoq Chris MacDonald erseqqissaalluni oqarpoq, ilerasuuteqarneq uatsinnut iluaqutaasanngitsoq. Piumassuserli iluaqutaasartoq! Matumani Kalaallit Nunaannut tikeraarnermi ilaanni assilineqarsimavoq. Sundhedscoach Chris MacDonald understreger, at den dårlige samvittighed ikke gør noget godt for os. Men det gør viljen! Her er han under et af sine besøg i Grønland. Annikitsumik aallartigit Ileqqunik iluaqutaavallaanngitsunik qaangiiniarneq pineqalersillugu siunnersuut ataa seq uteqqinneqartuartarpoq: Annertusiartuaartumik taamaaliorit! Qaffasippallaarujussuartumik anguniagassissimaguit kajumissutsit annaaratarsinnaavat. Iluatsilluartumik angusaqarneq iluatsittumik angu sanik annikitsunik arlalissuarnik tunnga veqartarpoq. Iluaqutaavallaanngitsunik ileqqoqalersimanerup nassuerutiginissaa pingaarnerpaavoq. Taava inuunerit eqqarsaatigalugu aallartigit: Pujortartarpit, imertarpit, aanngajaarniutinik atuisarpit, paatsiveeruttarpit, aappat meeqqatilluunniit aaqqiagiinngissuteqarfigilersarpigit, uippakajaalersarpit, piaaralutit sulinngitsoortarpit? Tarnip pissusaanik immikkut ilisimasalik Mette Holm arnanut atuagassiami Q-mi imaattunik siunnersuuteqarpoq: - Allannguiniarneq sunaluunniit ileqqunik pitsaanngitsunik sunik allanngortitserusunninnik eqqumaffiginnilernermik aallartittarpoq. Ileqqut sungiutiinnarsimasat saqqummiunneqassapput. Kajumissuseqalernissamullu matuersaat pitsaanerpaaq tassaavoq pakatsineq. Pakatsisimaarluinnaleraangavimmi iliuuseqarfiginninnissamik kissaateqalersarputit! Tamatuma kingorna anguniakkavit qanoq angunissaannut pilersaarusiussaatit. Anguniagaqarnerup ingerlanerani qularneq tamatigut takkuttarpoq, oqaasinnaarli siumoortumik aalajangiussaq aqqutigtalugu qaangerneqarsinnaalluni: Nalunngilara sapernanga! Tarnip pissusaanik immikkut ilisimasallit allat ileqqut pitsaanngitsut piiginnarnissaat, soorlu pujortartarnerup nerivallaartar nerulluunniit, naammanngitsoq tikkuarpaat, allanik nuannaalissutaasunik naammagisimaarinnilissutaasunilluunniit taarserneqassapput. Taaamaanngippat imaqanngitsumik immersorneqanngitsumillu pilersoqassaaq, taannalu ileqqumik pitsaavallaanngitsumik allamik immerneqaratarsinnaavoq. Assersuutigalugu ullaat tamaasa Facebookip suliffinniluunniit mailip ammarnissaa aallartissutigisarniarnagu (uippakajaarnartuummat!) aalajangeruit, taava allanik suliaqarniarlutit aalajangissaatit. Allanik suliaqalerniarneq sivisusinnaagaluartoq qarasaq ileqqumut nutaamut qularnanngivissumik sungiussissaaq, ileqqorlu pitsaavallaanngitsoq puigorsinnaanngussavat. Ileqqut pitsaasut arfineq-marluk Ileqqunut pitsaasunut kunngi, atuakkiortoq Stephen R. Covey, 1989-imi atuakkamik tunisaanerpaamik saqqummersitsivoq»ileqqut pitsaasut arfineq-marluk«, taannalu inuppassuit inuunerminnik allanngortitsinissaannut taamanimiilli tunngaviusalersimalluni. Ileqqut suut tassani pineqarpat? Taakkua matumani saqqummiunneqarput: Normu 1: Siulliullutit iliuuseqartarit! Asuli ingerlaqataarusaaginnarani aalajangigassat nammineerluni aalajangerneqassapput. Taa maalilluni inuunerisaq naalagaaffigineqalissaaq, malugalugu, aalajangiussat inuttut naleqartitanut naapertuuppata. Normu 2: Naanera aallartissutigiuk; tassa imaappoq, toqquissami innanganermi inuunerup qanoq atorsimasariaqaraluarneranik takorluuisariaqarpoq. Tamatumalu kingorna inuuneq nutaaq tamanna aallaavigalugu aaqqissuullugu! Normu 3: Siulliit suliareqqaakkit: Piffissap pingaarnersiuilluni tulleriiaarnissaa taavalu pingaarnerpaat unammilligassallu siulliullugit qisuariarfiginissaat pineqarpoq. Taamaalillutit sammivigerusutannut ingerlalissaatit. Normu 4: Unammillerteqarneq unitsiguk: Unammillertigisinnaasavit ajugaaffigineratigut pilluarnerulernavianngilatit. Tamatumunnga taarsiullugu suleqatigiiaanut ataatsimooqatigiiaanullu ilanngugit pissutsillu kikkunnit tamanit pissarsissutigineqarsinnaasut anguniarlugitn. Inuk kikkut tamarmik iluaqutissarsinissaannik pingaartitsisoq pingasunik nalinginnaasunik ilisarnaateqartarpoq: Unneqqarinneq, inerilluarsimaneq»tamanullu inissaqartitsineq«. Normu 5: Paasinneqqaarnissat, tulliatullu paasineqarnissat isumagisaruk: Inummik allamik ikiorneqarumalluni siunnersorneqarumalluniluunniit ilinnut saaffiginnittoqarpat pineqartup sunik uummammioqarnera tamaviaarlutit paasiniaruk. Tassa: pissusiviusut nammineq atukkatit aallaavigalugit akiniaqinak, akinniittulli atugarisai paasiniakkit. Normu 6: Annertuumik ingerlataqarnerup iluaqutissartaanik pilersitsigit: Inuit marluk ataasiinnaap isumassarsiaanit pitsaanerusunik isumassarsisarput. Taamaattumik: Nukiit ataatsimoortissigik, aamma aappariinnermi ilaqutariinnermilu. Normu 7: Pilattuut ipissaruk: Timikkut eqqarsartaatsikkut aalanissaq, inuunerlu tamaat ilinniartoqartarnerannik eqqaamanninnissaq pineqarput. Pitsaanerpaamik ingerlasinnaassagaanni pilattuut ipissarneqartariaqarpoq tassa imaappoq ilinniartuartariaqarpoq pikkorissartuartariaqarlunilu. (Najoqqutaq: Alt for Damerne) Imaaliussaatit Ileqqut pitsaanngitsut pitsaanerusunik taarserniarneqartussanngorpata nukinnik isumatuumik atuinissaq pingaarnerpaavoq. Nuanniilliorneq kinguarsaannarnagu suliassat pikkunaannerpaat siulliunniartariaqarput: Erruineq torersaanerluunniit immaqa minutsini 15-ini suliarineqarsinnaapput, suliarinissaatali eqqarsaatiginerinnaanut akunnerpassuit atorneqarsinnaallutik, tamannalu suliassartavianut taarsiullugu nukissamik annaasaqarnarnerujussuussaaq. Anguniakkat angunissaat ilimanaateqarnerpaasarpoq isumalluarpaluttumik oqaasertaleraanni. I Kaaginik flødeskumitalinnik nereqqinngisaannarnissamik oqarnermut taarsiullugu anguniagassat nutaat isiginiarnissaat pitsaaneruvoq. Assersuutigalugu: Naatitanik nerinerulerniarpunga. Suna anguniarnerlugu eqqarsaatigilluaruk anguniakkallu tunaartariuarlugu. Tamatumani takussaasunngortitsineq iluaqutaasinnaavoq. Tarnip pissusaanik immikkut ilisimasalinnit tikkuarneqarpoq timip sungiusarluarsimasup assinganik nillataartitsivimmi assiliaateqarneq iluaqutaasinnaasoq, tamanna ungasinnerusumi anguniagarineqarsimappat. Inooriaatsimilli allanngortitsinissap pisariaqarneranik nassuerutiginninnissaq pingaarnerpaavoq. Inuunermik nutaamik peqqinnarnerusumillu pilersitsinissamik anguniagaq angisuujusariaqarpoq. Ileqqutoqqallu utersaarfiginissaannut piffissat aalajangersimasut aarlerinartorsiorfiunerpaasarnerat eqqumaffigineqartariaqarpoq: Qasunermi, kaannermi, imerusunnermi uippakajaarnermiluunniit. Oqaatiginissaa iliuuserinissaanit ajornannginneruvoq, pissutsilli tamakkua pinaveersimatinniarsarikkit. Taava peqqinnarnerusumik inuuneqalernissamut tungaanut ingerlallualeriissaatit!

13 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT Ataatatut iliorit MAANNAKKUMIIT PUJORTARTARUNNAARIT Gør som Ataata BLIV RØGFRI NU PEQQIK.GL IMI SMS-IKKUT TAPERSERSORTILLUTIT PUJORTARTARUNNAARNISSAT AALLARTIGUK! FÅ STØTTE TIL DIT RYGESTOP MED SMS-SERVICEN RØGFRI NU! TILMELD DIG PÅ PEQQIK.GL

14 14 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Peqqinnarnerusumik inuuneqalernissamik anguniagaqaleruit kigaatsumik aallartissaatit. Anguniakkat qaffasinaarpallaarukku iluatsinngitsoornissamut aarlerinaat annertuallassaaq. Kammalaatinnillu misilillugu malinnaatitsiniarit. Arlaliulluni anguniagaqarneq tamatigut ajornannginnerusarpoq. Når du skal begynde din vej mod et sundere liv, så start langsomt. Hvis du sætter barren for højt, er risikoen for fiasko for stor. Og prøv så i øvrigt at få en buddy til at følge dig på vej. Det er altid lettere at være flere om at opnå et mål. Vejen til et sundere liv Det er lettere at opgive de gode vaner end de dårlige. Men prøv alligevel at ændre kurs! På dette opslag er samlet råd til at bryde de mønstre, der gør dig overvægtig, træt, stresset eller syg Af Redaktion Vi vil gerne Viljen til at ændre adfærd er til stede hos de fleste. Undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser, at 80 procent af voksne med usunde vaner, gerne vil leve sundere. 74 procent vil gerne holde op med at ryge, og de fleste vil gerne sænke deres alkoholforbrug. Otte ud af 10 ønsker at være mere fysisk aktive. Rigtigt mange vil gerne tabe sig. Det tager 12 uger Sundhedscoach og foredragsholder Chris MacDonald har besøgt Grønland flere gange og giver gerne sit bud på, hvad der skal til for at ændre livsstil. Han vurderer, at det tager 12 uger at bryde en uhensigtsmæssig vane, hvis man arbejder målrettet på det. Et af hans grundlæggende budskaber er, at man ikke skal lade sig lamme af dårlig samvittighed over sin livsstil. Faktisk mener han, at der slet ikke er noget, der hedder dårlige vaner, kun uheldige vaner. Folk bliver livet igennem fristet af virksomheder, der tjener penge på at gøre dem syge. Tobaksindustrien har for eksempel slået flere mennesker ihjel end samtlige krige i verdenshistorien. Og der er fødevarevirksomheder, som lever at producere den cocktail af salt, sukker og fedt, som gør os syge. Vi lever i et samfund, hvor det er svært ikke at blive syg, siger han til Magasinet Sundhed. Han peger på søvn som en afgørende faktor for at få held med sin livsomlægning. Jeg har haft perioder, hvor jeg fik for lidt søvn. Nu får jeg otte timers søvn, og det har gjort mig mere robust. Det har nedsat min stress og givet mig mere energi; jeg føler mig mere i live og tilstede, siger han. Fjern fristelserne Ifølge Torben Wiese der driver eget konsulentfirma, som rådgiver folk om at kvitte de uheldige vaner er en vej mod succes det enkle, at man skal fjerne fristelserne fra sit hjem. Hvis du vil vænne dig af med en usund vane, er det en dårlig idé at have huset fyldt med fristelser. Lad derfor være med at have øl liggende i køleskabet, slik i skuffen eller andre ting. Kommer du først i tanke om, at det er i huset, er det svært at stå imod, siger han til bladet Nyt & Sundt. Han opfordrer vanebrydere til at gå lidt stille med dørene, når de kaster sig ud i at omlægge deres liv til en mere sund version. Hold dine mål for dig selv. Hver gang du fortæller andre om dine mål, mister du selv lidt af energien. Du får ros umiddelbart, men ikke for andet end at have sat dig målet, for du har endnu intet opnået. Involvér kun dine nærmeste og tag selv ansvaret. Fortæl andre om dit resultat, når du har nået det, og du vil modtage velfortjent ros, siger han. Start i det små Ét råd går igen, når det kommer til at gøre op med de uheldige vaner: Gør det gradvis! Hvis du sætter for overambitiøse mål, risikerer du at tabe motivationen undervejs. Den store succes bygger ovenpå mange mindre successer, lyder mantraet. Vigtigst er det at anerkende, at man har udviklet uheldige vaner. Så start med at tænke dit liv igennem: Ryger du, drikker du, bruger du euforiserende stoffer, taber du fatningen, ender du i konflikter med din ægtefælle eller børn, bliver du stresset, pjækker du fra arbejdet? Psykolog Mette Holm giver disse råd i kvindemagasinet Q: Al forandring starter med at blive bevidst om, hvilke negative mønstre, du gerne vil ændre. De indgroede vaner skal frem i lyset. Og den bedste nøgle til motivation er at blive frustreret. Når du er virkelig frustrereret, ønsker du nemlig at gøre noget ved tingene! Herefter skal du lægge en plan for, hvordan du opnår dine mål. Undervejs i processen kommer tvivlen altid og banker på, men overvind tvivlen med et forudbestemt mantra: Jeg ved, at jeg kan! Andre psykologer peger på, at det ikke er nok blot at fjerne dårlig vaner eksempelvis rygning eller overspisning man skal erstatte dem med noget andet, der gør én glad eller tilfreds. Ellers opstår der et tomrum, og det risikerer let at blive fyldt ud med en ny, uheldig vane. Hvis du eksempelvis beslutter dig for, at du ikke vil begynde hver morgen med at gå på Facebook eller åbne din job e mail (for det stresser!), så beslut dig for at gøre noget andet. Selvom det kan tage tid at foretage det skift, vil hjernen med garanti vænne sig til den nye vane og du vil glemme den dårlige. De syv gode vaner Kongen over de gode vaner, forfatteren Stephen R. Covey, skrev tilbage i 1989 bestsellerklassikeren»7 gode vaner«, som siden har dannet grundlag for mange menneskers livs omlægning. Men hvilke vaner er der tale om? De gengives her: Nummer 1: Vær proaktiv! Man skal træffe sine egne beslutninger i stedet for bare at flyde med strømmen. På den måde bliver man herre over eget liv, vel at mærke, hvis beslutningerne flugter med ens personlige værdisæt. Nummer 2: Begynd med slutningen; det vil sige, at man skal forestille sig, hvordan man gerne ville have levet sit liv, når man ligger på dødslejet. Og begynd så herefter at nyindrette tilværelsen efter det! Nummer 3: Gør det første først: Det handler om at prioritere sin tid og sørge for at reagere på de vigtigste ting og udfordringer først. Dermed bevæger du dig i den retning, som du gerne vil. Nummer 4: Drop rivaliseringen: Du bliver ikke lykkeligere ved at besejre en eventuel rival. Prøv i stedet at indgå i samarbejder og fællesskaber og stræb mod de situationer, hvor alle får noget ud af situationen. En vind/vind person har tre typiske karaktertræk: Hun er ærlig, moden og har»plads til alle«. Nummer 5: Sørg først for at forstå, dernæst at blive forstået: Når et andet menneske henvender sig til dig for at få hjælp eller gode råd, så gør dig umage for virkelig at forstå, hvad vedkommende har på hjerte. Altså: Svar ikke ud fra din egen virkelighed, men prøv at forstå den andens. Nummer 6: Skab synergi: To personer får bedre idéer end én. Derfor: Læg kræfterne sammen, også i parforholdet og familien. Nummer 7: Slib saven: Det handler om at være i bevægelse, fysisk og mentalt og huske på, at man lærer, så længe man lever. For at fungere optimalt, må man slibe saven det vil sige fortsætte med at uddanne og dygtiggøre sig. (Kilde: Alt for Damerne) Sådan gør du Først og fremmest gælder det om at bruge sin energi fornuftigt, når de dårlige vaner skal erstattes med bedre. I stedet for at trække pinen ud, er det med at få udført de mest kedelige opgaver først: En opvask eller oprydning tager måske et kvarter, men du kan bruge mange timer på at spekulere på at få det gjort, og det vil dræne dig for langt mere energi end selve pligten. Størst sandsynlighed for at opnå sine mål har man, hvis man formulerer dem positivt. I stedet for at sige, jeg vil aldrig mere spise flødeskumskager, er det bedre at have fokus på de nye mål. Eksempelvis: Jeg vil spise flere grøntsager. Tænk igennem, hvad det er du gerne vil opnå, og hold det mål for øje. Her kan visualisering være en hjælp. Psykologerne peger på, at det kan hjælpe at have et foto af en trænet krop hængende på køleskabet, hvis det er langtidsmålet. Vigtigst er det at erkende, at det er nødvendigt med en livsomlægning. Ambitionen om at skabe et nyt, sundere liv skal være stort. Og så skal man gøre sig klart, at der er bestemte tidspunkter, hvor risikoen for at man falder tilbage i de gamle vaner er størst: Når man er træt, sulten, dehydreret eller stresset. Det er lettere sagt end gjort, men forsøg at undgå de tilstande. Så er du godt på vej mod et sundere liv!

15 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT TIMIP AALATINNERUNISSAANUT SIUARSAANISSAMUT UNAMMISITSINERMI peqataagit DELTAG I KONKURRENCEN OM AT FREMME FYSISK aktivitet Innuttaasut peqqissuunissaat anguniarlugu suliniummi Inuuneritta II-p ( ) ingerlanerani ukiut tamaasa timip aalatinnerunissaanut siuarsaanissamut aallartisarneqartut isumassarsiatsialaat pitsaanersaat toqqartarparput. Ulluinnarni atuarfimmi, suliffeqarfimmi illoqarfigisanni nunaqarfigisanniluunniit timip aalatinnerunissaanut isumassarsiassinnik avitseqatigitigut KR.-nillu eqquillutit. Assinik isiginnaagassiaaqqanilluunniit nassiussininni isumassarsiat allaaseriuk Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmullu nassiullugu uunga: Hvert år i perioden for folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II ( ) kårer vi årets bedste initiativ til at fremme fysisk aktivitet. Del jeres gode ide til at få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen på skolen, arbejdspladsen eller i jeres by eller bygd og vind kr. Send nogle billeder eller en lille film sammen med beskrivelsen af jeres initiativ til Departementet for Sundhed: SIDSTE FRIST FOR DELTAGELSE 1. NOVEMBER PEQATAANISSAMUT ULLOQ KINGULLIUVOQ Ulluinnarni timimik atuinerulernissamut isumassarsiorfittut katalogi atorneqarsinnaavoq. Katalogi isumassarsiorfik uani atuarneqarsinnaavoq I idekataloget kan I finde inspiration og få gode ideer til, hvordan I kan få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen. Find idekataloget og læs mere på Flyer til AVIS (266x362).indd 1 18/04/

16 16 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Imminut paarigit Inuusuttut usuup puuata pingaarutaanut ilisimasaat annertugisassaanngillat. Kinguaassiuutitigut nappaatit akiorniarneranni suliniut SexInuk taaguutigalugu iliuuseqartoqarniarpoq. Inuusuttut amerlasuut imminnut malugisinnaasannginnamik usuup puua atorneq ajorpaat Jette Andersen - Naak kinguaassiuutitigut nappaatit toqussutaasinnaajunnaaraluartut, nappaatit assigiinngitsorpassuartigut kingunipiloqarsinnaasarput, soorlu meerartaarsinnaajunnaarnermik, suliniummi SexInuk-mi suleqataasoq Lisa Ivalu Lind Fleischer oqarpoq. Assersuutigalugu klamydia kinguaassiuutitigut nappaataavoq»ittanneq«. Arlalissuartigut sunniutai malugineqarsinnaaneq ajorput. Arnaq illersuuteqarani atoqateqareernermini misissortinngikkuni nakorsaaserneqanngikkunilu naartusinnaajunnaarsinnaavoq. Tamatumunnga atatillugu sianiginninnissaq pissutissaqarpoq. Inuusuttut ilarpassui kinguaassiuutitigut nappaatit nakorsarneqanngikkunik kingunerisinnaasaannut ilisimasaqarneq ajortut, misissuinerit paasinarsisippaat. - Pineqartoq ilagisariit ilarpassuini ajoraluartumik oqallisigeqqusaaneq ajorpoq. Kinguaassiuutinik ilinniartitsiartoraangatta atuartut ilarpassui ilisimasaqanngitsut naapittarpavut, tamanna kinguaassiuutitigut nappaatit angerlarsimaffimmi ammasumik oqaloqatigiissutigineqartannginnerannik pissuteqarpoq. Taamaattumik inuusuttut usuup puuanik atuinissamut paasitinnissaat uatsinnut pingaaruteqarpoq. Imminnut paarinissaat timiminnillu paarsilluarnissaat pingaarnerutillugit, Lisa Ivalu Lind Fleischer oqarpoq. SexInuk pinaveersaartitsinermik suliniutaavoq, peqqissaasunngornianit isumagineqartoq, taakkua i kinguaassiuutitigut nappaatit akornusiisarneri pillugit inuusuttunut 14-it 29-llu akornanni ukiulinnut namminneq kajumissutsiminnik paasissutissiiartortarput. Suliniut meeqqat atuarfianni atuartunut angajullernut aallaqqaammut naatsorsuutigineqaraluarpoq klassinit 10. klassinut kinguaassiuutitigut peqqissuunissaq pillugu atuartitsinissaq pingaarnertut suliassaraarput. Paasisitsiniaanermi taaguutilimmi»imminut paarigit usuup puua atoruk«sammineqartut ukiui 29-nik ukiulinnut qaffanneqarput, taamatummi ukiulinni kinguaassiuutitigut SexInummik suliniummut suleqataasoq, Lisa Ivalu Lind Fleischer. Projektmedarbejder i SexInuk, Lisa Ivalu Lind Fleischer. nappaatit naammattuugassaanerusarmata, Lisa Ivalu Lind Fleischer oqarpoq. Nakorsanngorniat Danmarkimeersut marluk Ane- Kersti Knudsenip aamma Anne-Sophie Homøep Nuummut 2013-imi tikeraarnerisa kingorna SexInuk pilersinneqartoq, taassuma ilanngullugu oqaluttuaraa. Taakku peqqissaasunngornianut soqutiginnittunut isumasioqatigiissitsisarput, Danmarkimi taama assingusumik suliniut Sexekspressen isumassarsiorfigineqarluni. Inuusuttuunermit allanngorneq Inuusuttut isumaliutiginnilluarnissaat anguniarlugu aatsaat paasisitsiniaasoqalinngilaq, tassami atoqatigiittarneq, pujortartarneq imaluunniit imigassaq paasisitsiniutigineqartarmata. - Inuusuttut inuusuttoqatiminnut inuusuttorpalaartumik paasinartunik ulluinnarni oqaatsit atorlugit, matumani paasisitsiniaanitta allaassutigaa. Oqariartuutigineqartoq tassaavoq atoqatigiinneq nuannersuusoq, imminulli paarisariaqartoq, tikeq napparlugu oqaaqqissaarinngikkaluarluni. Atortussanik suliaqartoqarpoq, taamaalilluni assiliaq ilisarnaaterput sumi tamaani takussaalluni. Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfiup aningaasaliineratigut pitsaasunik akissarsiassartilinnik unammisitsisoqartarpoq, suliniummi suleqataasoq oqarpoq. Kinguaassiuutitigut nappaatit ilinniartitsissutiginissaat siunertarineqarani, inuusuttut usuup puuanik illersuuteqarani atoqateqarnermi aarlerinartunut ilisimaarinnilernissaat pineqarpoq. Inuusuttut oqaatigigajuttarpaat»imminnut malugisinnaasannginnamik«usuup puuanik atuineq ajorlutik. - Aamma tamatumunnga atatillugu oqaaq qissaarinata, usuup puuata atornissaata pingaaruteqassusia nassuiaatigisarparput. Taannami imminut illersornissaminnut periusissatuaraat. Tamatumani aamma pineqarluni kissaatiginngisamik naartulersoortoqannginnissaa, naartuersinnikkummi atajuartumik ajoqusertoqaannarani tarnikkut kingunerlutsitsisoqarsinnaasarmat, tamannalu inuusuttunnguamut qaangeruminaassinnaasarmat, Lisa Ivalu Lind Fleischer oqarpoq. Naak suliniummi suleqataasut paasisitsiniaaneq soqutigineqarluartutut malugisinnaagaluaraat tamanna kinguaassiuutitigut ikileriarnerannik kinguneqarnersoq suli ersersinneqarsinnaanngilaq. Taamaakkaluartoq paasisitsiniaaneq ingerlatiinnarneqarpoq. - Ilinniartunngortut nutaat peqataatinneqalernissat ataatsimoorluta akisussaaffissatut tiguarput, suliniut taamaalilluni uagut ilinniakkatsinnik naammassinnereeraluaruttaluunniit ingerlatiinnarneqarniassammat, Lisa Ivalu Lind Fleischer oqarpoq, taassuma suliniutip piffissap ingerlanerani sinerissamut annertusineqarsinnaanissaa aamma neriuutigaa. Pas nu på dig selv Unges viden om kondomets betydning er ikke overvældende. Det prøver projektet SexInuk at rette op på i kampen mod kønssygdomme. Flere unge dropper kondom, fordi man ikke kan mærke hinanden Jette Andersen - Selvom der ikke længere er nogen, der dør af kønssygdomme, så kan sygdommene have en masse kedelige konsekvenser, som for eksempel barnløshed, siger projektmedarbejder i SexInuk, Lisa Ivalu Lind Fleischer. Klamydia er eksempelvis en»snu«kønssygdom. I mange tilfælde kan den være symptomfri, og hvis kvinden ikke selv bliver tjekket efter usikker sex og får behandling, kan det føre til barnløshed hos kvinden. Og her er der grund til at skærpe opmærksomheden. Undersøgelser viser, at mange unge ikke kender til kønssygdommenes ubehandlede konsekvenser. - Emnet er desværre tabulagt i mange familier. Når vi er ude og give seksualundervisning, oplever vi mange uvidende elever, fordi der ikke bliver talt åbent om kønssygdomme i hjemmet. Derfor er det vigtigt for os, at få budskabet ud om, at de unge skal bruge gummi. Først og fremmest for at passe på sig selv og deres krop, siger Lisa Ivalu Lind Fleischer. SexInuk er et forebyggende projekt, der bliver varetaget af sygeplejestuderende, som på frivillig basis tager ud og informerer unge i alderen 14 til 29 år om kønssygdommenes ulykkessagligheder. Oprindeligt var projektet kun beregnet til de større folkeskoleklasser. - Vores primære opgave er at undervise 7. til 10.klasserne om seksuel sundhed. Under kampagnen»pas på dig selv brug kondom«blev aldersgruppen udvidet til 29 år, fordi det er i denne aldersgruppe, at kønssygdomme forekommer hyppigst, siger Lisa Ivalu Lind Fleischer, der også fortæller, at SexInuk blev til, da de to danske medicinstuderende, Ane-Kersti Knudsen og Anne- Sophie Homøe kom til Nuuk i De afholdt workshops for interesserede sygeplejestuderende med inspiration fra et tilsvarende dansk projekt, kaldet Sexekspressen. Fra en ung til en anden Det er ikke første gang, der bliver ført kampagner, der skal få de unge til at tænke sig om, hvad enten det er sex, rygning eller alkohol. - Dét, der er anderledes ved vores kampagne, er, at det er unge, der taler til unge i et ungdommeligt og forståeligt hverdagssprog. Budskabet er, at sex er godt, men pas på dig selv, uden at bruge løftede pegefingre. Der er blevet produceret merchandise, så vores logo med budskab er synligt overalt. Der er konkurrencer med gode gevinster sponsoreret af Departementet for Sundhed, siger projektmedarbejderen. Formålet med projektet er ikke at belære om kønssygdomme, men at gøre de unge bevidste om farerne ved at dyrke sex uden gummi. Tit siger de unge, at de dropper kondomet,»fordi de ikke kan mærke hinanden«. - Igen løfter vi ikke pegefingeren, men forklarer dem om vigtigheden i at bruge et kondom. Det er virkelig den eneste måde, de kan beskytte sig på. Også mod uønskede graviditet, hvor der ikke kun er risiko for permanente skader, men også psykiske følger, som kan være svære at overkomme for et ungt menneske, siger Lisa Ivalu Lind Fleischer. Selvom projektets medarbejdere har en fornemmelse af, at der er blevet taget godt imod kampagnen, kan de endnu ikke påvise, om det har haft en virkning på fremkomsten af kønssygdomme. Under alle omstændigheder fortsætter arbejdet. - Vi tager i fællesskab ansvar for at rekruttere nye studerende, så projektet fortsætter, når vi er blevet færdiguddannede, siger Lisa Ivalu Lind Fleischer, der håber på, at projektet med tiden også kan udvides til også at komme ud til kysten.

17 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT PEQQISSUTSIMUT NAALAKKERSUISOQARFIK/DEPARTEMENTET FOR SUNDHED Peqqissutsimut Naalakkersuisoq Doris Jakobsen suliniummi SexInuk-mi suleqataasut peqatigalugit, saamerlermit: Maja Madsen, Tupaarnaq Evaldsen, Doris Jakobsen, Lisa Ivalu Lind Fleischer aamma Paarma Egede Lund. Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen sammen med projektmedarbejderne i SexInuk: fra venstre: Maja Madsen, Tupaarnaq Evaldsen, Doris Jakobsen, Lisa Ivalu Lind Fleischer og Paarma Egede Lund. Immikkut ittumik suliniuteqarneq Paasisitsiniaaneq»Imminut paarigit usuup puua atoruk«atoqatigiinneq peqqissuutinniarlugu immikkut ittumik suliniutaasoq pilersinneqarsimavoq SexInuk, Nunatta Nakorsaaneqarfia aamma Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfiup akornanni suleqatigiinnikkut. SexInuk suleqatigisinnaagakku assut nuannaarutigaara, tassani pingaarnertut ingerlatsisut tassaannerupput peqqissaasunngorniat, inuusuttunut isumannaatsumik atoqatigiinnissaq pillugu siunnersuisuusartut. Isumaqarpunga inuusuttut usuup puuata atorneqarnissaata eqqaamaneqarnissaanik namminneq oqariartuuteqarnerat pingaartuusoq. Uagut angajoqqaat paasisitsiniaanermut tapersersuisinnaavugut imminut usuup pooqarluni illersornissap qanoq pingaartigineranik inuusuttortatsinnik ammasumik oqaloqateqarnitsigut, Peqqissutsimut naalakkersuisoq Doris Jakobsen oqarpoq nangillunilu: Immikkut ittumik suliniuteqarnermut tunuliaqutaasoq ajoralluratumik tassaavoq kinguaassiuutitigut nappaateqalersartut amerlanerujussuat, minnerunngitsumillu piffissami kingullerni ineriartorneq ernumaammernartoq, inuusuttuni HIV mik nassaarfiusimasoq. Paasisitsiniaaneq manna aqqutigalugu atoqatigiinneq peqqissoq sammisassanngortipparput, inuusuttut amerlanerit usuup puuanik illersuuteqalernissaat erseqqissumik anguniagaralugu. Ekstraordinær indsats Kampagnen»Pas på dig selv brug kondom«er en ekstraordinær indsats for seksuel sundhed, som er blevet til i samarbejde mellem SexInuk, Landslægeembedet og Departementet for Sundhed Jeg er rigtig glad for samarbejdet med SexInuk, hvor det primært er sygeplejestuderende, som underviser og rådgiver unge om sikker sex. Jeg tror, at det er vigtigt, at det er de unge selv, der kommer med budskabet om at huske kondomet. Vi forældre kan støtte op om kampagnen ved at tale åbent med vores unge om, hvor vigtigt det er at beskytte sig med kondom, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen, og fortsætter: Baggrunden for den ekstraordinære indsats er jo desværre det alarmerende høje antal kønssygdomme, og ikke mindst den seneste bekymrende udvikling, hvor der er fundet HIV smitte hos unge. Med denne kampagne sætter vi seksuel sundhed på dagsordenen, med det klare mål at få flere unge til at beskytte sig med kondom. Qaammatit 6-llit iluanni adressit allanngortinnikuuviuk? Taamaattoqarsimappat Nukissiorfinni IT-system-i nutaaq atuutsilerneqarnera pissutigalugu, akiligassavit allagartaanut atatillugu PBS-imi aamma Sullissivik-mi pissusissamisuunngitsumik allanngortoqarnera malugisimasinnaavat. Persaqusersuutaasinnaasut ajuusaarutigaavut, naammagittassusernullu qujalluta. Har du har ændret adresse indenfor de sidste 6 måneder? Hvis du har, kan du på grund af implementering af nyt IT-system ved Nukissiorfiit, opleve uregelmæssigheder på PBS og Sullissivik ift. din regning. Vi beklager de evt. gener det måtte have medført og takker for din tålmodighed.

18 18 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Inuunermut piareerit Meeqqat inuusuttullu atugarliortut inersimasut immikkut ilinniarsimasut tarnikkut tatitunerulersippaat taamaalillutik inuunermi aporfiusinnaasut qaangerniarnissaannut eqqarsarluarsinnaanerulerlutik Jette Andersen Inuuneq pinnguarnerinnaanngilaq. Aq qusineq ujaraararpassuaqarpoq ilaannikkullu allaaneq ajorluni qaqqarsuaq Mount Everest aqqusaagassaasoq. Qaqqarsuartut ittup qaangerniarnissaa ajornavissutut isikkoqarsinnaavoq. Ingammik inuusuttuu gaanni imminut nassaariniarluni timimi hormonerpassuaqarluni. Nunamilu nunarsuarmi imminortar nerup qaffasinnerpaaffigisaani siorna Namminersorlutik Oqartussat tatitussutsimik atuisinnaalluartunik 19-inik ilinniartitsisimapput meeqqat atuarfiini akunnattumik qaffasissusilimmiittunut tulluarsakamik. Arlaqartut Kommuneqarfik Sermersuumi meeqqat atuarfiini isumaginninnermut siun nersortaapput. Allat kommunini sisamaasuni pinaveersaartitsinermut siunnersortaapput. Aammali ulloq unnuarlu angerlarsiaffinni sulisut suliniummi ilinniartinneqarsimapput. Tatitussuseq aqqutigalugu inuusuttut inuunermi aporfiusinnaasunut tatitunerusumik iliuuseqarsinnaanissaminnut aqqutissiuunneqassapput. - Tatitusseq tassaaavoq misigissutsinik ajornakusoortunik aaqqiiniarnermi atortussaqalerluni ingerlariaqqillunilu, Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmi imminut toquttarnerup pinaveersaarnissaanut tatitussutsumik suliniummik ilaqartumi akisussaasoq Tina Evaldsen oqarpoq. - Tatitussutsumik atuisut suliniutip paasinissaa piviusunngortinnissaalu sullitaminnut ingerlateqqissinnaassavaat. Assersuutigalugu tassaasinnaavoq inuusuttunnguaq meeraalluni kingunerlutsitaqartoq misigissutsimilu suliarinissaanut nikallunganermik ajornakusoortitsinermillu aqqusaagaqartoq, oqarpoq. Qaratsap kalerrisaarutaa Qaratsap ilorpiaaniippoq kalerrisaarut amyg dala. Qaratsap ilagaa kalerrisaarisartoq. Inuk nuanniitsunik misigisaqaraangat imaluunniit qunusaarneqaraangat sulilersar toq. Qaratsap kalerrisaarutaa atorlugu qununeq iliuuseqarfigineqartarpoq, qimaanikkut imaluunniit imminut illersor nikkut. - Atorfissaqartileraangatsigu imminut illersornissatsinnut iluaqutaasupilussuusarpoq, Tina Evaldsen nassuiaavoq. Qaratsap kalerrisaarutaa sulileraangat eqqarsarnermut qarasaq, silatussuseq, annikillisinneqartarpoq. Arlaanik navianartu Eqqarsartaatsikkut nukittuuneq meeraanerup nalaani aqqusaagassannit pinngortarpoq qaangernissaannut inersimasumit tapersersorneqaraanni. At være mentalt stærk kommer fra barndommens små og store prøvelser, hvis man er blevet støttet af en voksen til at overkomme dem. Bliv klar til livet Et hold af specialuddannede voksne fremmer mental robusthed hos belastede børn og unge, så de opnår et bedre tankesæt til at tackle livets bump på vejen. Et nyt projekt, der nu skal til at vise sit værd Jette Andersen Livet er ikke kun en leg. Der er masser af grus på vejen og nogle gange synes Mount Everest at stå midt ude på vejen. Det kan forekomme umuligt at overkomme det metaforiske bjerg. Især hvis man er et ungt menneske med hormoner, der raser i kroppen, mens man prøver at finde sig selv. Og i et land med en af verdens højeste selvmordsrater har Selvstyret sidste år uddannet 19 superbrugere i mental robusthed, målrettet mellemtrinnet i folkeskolen. Flere er socialrådgivere i Kommuneqarfik Sermersooqs folkeskoler. Andre er forebyggelseskonsulenter i de fire kommuner. Men også personale i døgninstitutioner har fået undervisning i programmet. Superbrugerne i det nyopstartede projekt, skal hjælpe de unge med at - ja, blive mere mentalt robuste i deres tilgang til livets bump. -Robusthed handler om at kunne håndtere svære følelser og komme videre derfra, siger Tina Evaldsen, der har selvmordsforebyggelse som ansvarsområde i Departementet for Sundhed, hvor robusthedsprojektet hører ind under. - Superbrugerne skal kunne fortolke og omsætte programmet i forhold til den målgruppe, de er i. Det kan for eksempel være et ungt menneske, der har været igennem nogle traumer som barn, og som har udfordringer med sine triste tanker og svært ved at håndtere sine følelser, siger hun. Alarmhjerne Dybt inde i hjernen har vi noget, der hedder amygdala. Det er den del af hjernen, som fungerer som en»alarm«. Den aktiveres, når mennesker bliver udsat for noget ubehageligt eller en trussel. Alarmhjernen får os til at håndtere frygt, enten ved at flygte eller forsvare os selv. - Det er en forsvarsmekanisme, som er utrolig nyttig, når vi har brug for den, forklarer Tina Evaldsen. Det, der sker, når alarmhjernen er aktiveret, er, at der bliver skruet ned for tænkehjernen fornuften. Der er ikke tid til at tænke sig om, når der pludseligt sker noget farligt. Man skal reagere hurtigt, nærmest pr. automatik. Utryghed, mobning, skældud, skyldfølelser, omsorgssvigt, vold i hjemmet, sult aktiverer også alarmhjernen. Hvis et individ har været bange og utryg for mange gange, så kan alarmhjernen komme til at dominere for meget i dagligdagen. Man er konstant på vagt. Det bliver svært at tænke sig om, lære noget nyt og man bliver endnu mere sårbar. Heldigvis kan hjernen trænes til at blive mere robust. Og det er det robusthedsprogrammet går ud på. At slukke for alarmhjernen og tænde for tænkehjernen, siger Tina Evaldsen, der tilføjer, at det faktisk er lige så slemt, når man bliver overbeskyttet og slet ikke får nogen udfordringer som barn. Får man ingen udfordringer, tror alarmhjernen at alt er farligt, og så bliver man også sårbar. - Vi skal bare huske, at udfordringerne skal være passende udfordringer. Alle mennesker har ret til at leve under rammer, som man er i stand til at klare, siger Tina Evaldsen. Træk vejret Gennem meget simple metoder kan man faktisk lære tænkehjernen at kontrollere alarmhjernen. Den mest effektive metode, overrasker rigtig mange. - Det største redskab for at gå fra alarmhjerne til tænkehjerne er vejrtrækning. Børnene skal lære at trække vejret dybt ned i maven og få pulsen ned og få ro på. For når de får ro på, kan de begynde at tænke på, hvad de skal gøre, siger Tina Evaldsen. En anden metode er, at man for eksempel kan lave tankebobler ud af pap, og bruge tankeboblerne til at lære at skifte fra destruktive tanker til brugbare tanker. Og med hjælp fra en voksen at træffe nogle mere fornuftige valg, siger Tina Evaldsen. En tredje metode er historiefortælling. Eksempelvis historien om Tankernes Hus. Børnene skal forestille sig, at Tankernes Hus har mange rum, hvor hver tanke bor i sit eget rum. Man kan vælge at åbne døren til et af rummene og gå ind. Eller man kan vælge at holde døren lukket. Men den altoverskyggende metode for at få succes i livet er at man som barn får, passende udfordringer og kommer igennem en læreproces med støtte og hjælp til at klare opgaverne. - At være mentalt stærk betyder ikke, at du er vildt dygtig til alt. Men det handler om, at du kan håndtere udfordringer, understreger Tina Evaldsen. Og sidder du som voksen og spekulerer over, om nu børn kan forstå hvad alarmhjerne og tænkehjerne går ud på, så beroliger Tina Evaldsen, at de aboslut forstår det. De kan måske have svært ved at sætte ord på det. De ved godt, hvad det vil sige at være bange, trist, glad, spændt. Vil du læse mere om projektet, kan du gå ind på

19 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ MAAJIP 4-AT mik pisoqariasaartillugu eqqarsarnissamut piffissaqarneq ajorpoq. Sukkasuumik allaat piumassuserinngisatut ittumik iliuuseqapallattoqartussaavoq. Toqqissisimannginnerup, ajortisaarneqarnerup, naveersinnerup, pisuusutut misigisimanerup, sumiginnagaanerup, angerlarsimaffimmi nakuusernerup kaannerullu aamma qaratsap kalerrisaarutaa sulilersittarpaat. Inuk akulikippallaamik ersisarsimappat toqqissisimananilu qaratsap kalerrisaarutaa ulluinnarni inuunermi salliuvallaalersarpoq. Qeerrassimaartuartoqalersarpoq. Eqqarsarnissaq nutaanillu ilinniarnissaq ajornakusoornerulersarpoq ajortianerusoqalersarlunilu. Qujanartumilli qarasaq aamma tatituneru lernissamut sungiusarneqarsinnaavoq. Tassalu tatitussutsimut suliniummi ingerlanneqartoq. Qaratsap kalerrisaarutip unitsinnissaa eqqarsarnissamullu qaratsap atulernissaa, Tina Evaldsen oqarpoq, nangillunilu oqaatigalugu aamma taama ajortigisinnaasoq meeraalluni mianerineqarpallaarneq unammilligassaqanngivinnerlu. Ajornartorsiuteqavinngikkaanni qaratsap kalerrisaarutaa isumaqalersarpoq suut tamarmik navianartut taamaalilluni aamma ajortianerulersoqartarluni. - Eqqaamaannassavarput ajornartorsiutit naleqquttuussammata. Inuit tamarmik sapinngisaminnik atugaqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqarput, Tina Evaldsen oqarpoq. Anersaartorit Periutsit pisariitsupilussuit atorlugit qaratsap kalerrisaarutip aqunnissaannut eqqarsarnermut qarasaq ilinniartinneqarsinnaavoq. Itisuumik anersaartornissaminnut meeqqat ilinniartinneqassapput aap tillerne ra kigaallisillugu eqqissillutillu. Eqqissigaa ngamik qanoq iliussanerlutik eqqarsarsinnaalersarput, Tina Evaldsen oqarpoq. Periuseq alla tassaavoq assersuutigalugu pappiala qeratasooq atorlugu eqqarsaatinut puaasaliorneq taamaaliornikkullu eqqarsaatit pitsaanngitsut atorsinnaasunik taar sernissaat ilinniarneqarluni. Inersimasu millu ikiorneqarluni naapertuunnerusumik toqqaalluni, Tina Evaldsen oqarpoq. Periutsit pingajoraat oqaluttuarneq. Assersuutigalugu Eqqarsaatit Illuat pillugu oqaluttuaq. Eqqarsaatit Illuat ineerarpassualik meeqqat takorluussavaat eqqarsaatit assigiinngitsut tamarmik immikkut ineeraqarlutik. Ineeqqat ilaannut isertoqarsinnaavoq. Imaluunniit matup matoqqatinnissaa aalajangerneqarluni. Inuunermili iluatsinnissamut periuseq pingaarneq tassaavoq meeraatilluni naleqquttunik aqqusaagaqarnissaq taamaalillunilu tapersersorneqarluni ikiorneqarlunilu ilinniarnikkut suliassaq naammassillugu. - Eqqarsartaatsikkut nukittujuneq imanngilaq sunut tamanut pikkorilluinnartuuneq. Ilungersunartulli suliarisinnaanissaat pineqarluni, Tina Evaldsenip erseqqissarpaa. Maannalu inersimasutut eqqarsarputit qarasaq kalerrisaarut eqqarsarnermullu qarasaq suunersut meeqqat paasisinnaaneraat, Tina Evaldsenilu eqqissisaavoq oqarluni paasikuttoortaraat. Immaqali oqaasertaleru minaatsissinnaavaat. Ersineq, nikallunganeq, nuannaarneq pissanganerlu suunersut nalunngilaat. Suliniut pillugu paasiniaarusukkuit alakkarsinnaavat. Peqqissutsimut naalakkersuisoqarfimmiit Tina Evaldsenip Namminersorlutik Oqartussat tatitussutsimut suliniutaat nuannaarutigaa paasiuminarlunilu ingerlakkuminarmat. Tina Evaldsen fra Departementet for Sundhed, er glad for Selvstyrets robusthedsprojektet, fordi det er nemt at forstå og udføre. KOMMUNIMIIT PAASISSUTISSIISSUT KOMMUNEINFORMATION Imminut toquttarnermut pinaveersaartitseqataagit Imminut toquttarneq pinaveersaartinniarlugu nammineq kajumissutsiminnik suleqataarusuttut qaammammut ataasiarlutik ataatsimiingiartarnissaminnut periarfissaqarput, qaammatip aallartinnerani Pingasunngorneq siulleq nal Ilaqutariit Kiffartuussivianni. Suliffeqarfiit suleqatigineqarusummata kajumissaarutigaarput suliffeqarfiit tamarmik sulisumik sinniisoqarnissaannik peqataatitaqaqqullugit. Vær med til at forebygge selvmord Er du interesseret i at deltage i frivilligt samarbejde om selvmordsforebyggelse, så kom og deltag i de månedige møder første Onsdag i månen kl i FamilieCenteret. Da vi ønsker at samarbejde med virksomheder/ institutioner opfordres de til at sende en repræsentant. Pitsaaliuinermi siunnersorti / forebyggelses konsulent Paarnannguaq Mølgaard Qeqqata Kommunia Makkorsip Aqq Sisimiut Tlf: (+299) Fax: (+299)

20 20 ONSDAG 4. MAJ 2016 SUNDHEDSTEMA Inuusuttut pujortarnikinnerulersut Inuusuttut pujortartartut ikinnerulersimanerat paasissutissanit Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmeersunit takutinneqarpoq. Tamanna aalajangiusimaneqassaaq. Pujortartut isornartorsiuinnarnagit, pujortartanngitsulli pujortartanngiinnarnissaannik kaammattornerisigut Jette Andersen - Meeqqat inuusuttuaqqallu amerlanerujartuinnartut pujortartannginnerat nuannaarutigisorujussuuara. Taamaattorli pujortartartut suli amerlapput, ikileriartoqarsimallunili, tamatumalu nuannaarutiginissaa eqqaamassavarput. Ilorraap tungaanut ingerlasoqalernera ingerlaannarsinnaassasoq neriuutiginarpoq. Taama Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmi peqqissutsimut tunngasuni siunnersorti, Nadja Frederiksen, Kalaallit Nunaanni innuttaasut peqqinnartumik inooriaseqarnissaat qulakkeerniarlugu pujortartarnerup pinaveersaartinneqarneranik suliniutitut pingaaruteqarnerpaat ilaattut isiginnittoq. Inuusuttut 11 aamma 16 akornanni ukiullit sikaritsit ingalassimanissaannut pikkorinnerulersimanerat taamalu nappaatinut navianartunut toqussutaasinnaasunullu aarlerinartorsiornermiikkunnaarsimanerat kisitsisinit nutaanit takutinneqarpoq. 13-inik ukiullit pingaartumik maluginiagassaqqipput. Taakkua 65 procentii kisitsisitigut paasissutissat naapertorlugit 2010-mi pujortartartuunngillat, kisitsillu 2014-imi 86 procentinut qaffassimalluni. Ukioqatigiiaalli tamar mik nalinginnaasumik isumalluarnartumik takutitsipput. Naalakkersuisoqarfimmi peqqissutsimut tunngasuni siunnersortit tamarmik, Nadja Frederisen ilanngullugu, innuttaasut peqqissuunissaannik suliniut Inuuneritta II aallaavigalugu sulipput. Meeqqat inuusuttuaqqallu siunnerfigineqartuni pingaarnerpaanut ilaapput. - Pujortartalernissaannik pinaveersaartitsissaagut. Aamma pujortarfigineqassanngillat imaluunniit ulluinnarni inuunerminni pujortarneq nalinginnaasumik pissusissamisoortutut misigissanngilaat, Nadja Frederiksen oqarpoq. Qujanartumillu pujortarfigineqartarneq qaangiukkiartuaalerpoq. - Innuttaasut peqqissusaannik misissuinerni takusinnaavarput inuit angerlarsimaffiup iluanut taarsiullugu silami pujortartut amerliartornerat. Tamanna aamma isumalluarnartumik ineriartorneruvoq, pujoq taamaalilluni tapetinut, saagunut allanullu nippussuukkunnaassammat, peqqissutsimut tunngasuni siunnersorti oqarpoq ilassuteqarlunilu: - Taamaalilluni meerarisanut aamma ajunnginnerusumik maligassiuisoqalerpoq, naak immaqa pujortassaavinngikkaluarluni. Kalaallit Nunaanni inersimasut tamarmik (18+) 56,8 procentii ullut tamaasa pujortartarput. Taamaattumik taakkunani aamma ikileriartoqalaarsimavoq, Nadja Frederiksen paasissutissiivoq. Meeqqat inuusuttuaqqallu pujortartartut ikinnerulersimanerannut nassuiaatissarpassuaqarpoq. Tupanut atatillugu inatsitigut akitsuutigullu allanngortitsinerit pissutaasinnaapput, aammali suliniutit piffissap ingerlanerani pilersinneqartartut pissutaasinnaallutik. Ilaatigut»Atuaqatigiit pujortartanngitsut«pillugit unammisitsineq, pujortartarnerup pinaveersaartinnissaanut paasisitsiniutinik suliaqarfiusartoq. Unammisitsineq meeqqat atuarfianni akullernut sammitinneqartoq 2003-mi pilersinneqaqqaarpoq. - Atuartut unammisitsinermi ilikkagaqarnissamut atuartitsinermullu, ilaatigut pujortartarnerup ajoqutaasumik sunniutai pillugit aamma pujortartaraanni timip qanoq sunnerneqartarneranik ilisimasanik, eqeersimaarlutik peqataasussaapput. Pujortarnissamut naaggaarnissap pingaaruteqassusaa aamma sammisarparput. Inuusuttuaqqat oqaluttuunniartarpavut pujortartarneq torraanermut sanilliunneqartariaqanngitsoq. Pujortartanngikkaluarluni allarpassuartigut torraasoqarsinnaavoq. - Inuusuttunnguamut pujortartartuuneq aningaasarpassuarnik akeqarpoq, pujortartannginnikkullu sunik pinnattaassaqarsinnaanerannik oqaluttuunniartarpavut, Nadja Frederiksen oqarpoq, quppersagaararlu nutaalluinnartoq, ilaatigut pujortartartuunnginnermi iluanaarutissanik sammisaqartoq, saqqummerlugu. Quppersagaaqqami qulequttat ilaat tassaavoq»pilluarit ajugaavutit!«. Qulequtaq ima paasineqassaaq, inuunermi pujortartannginnissaq aalajangiussimagaanni peqqinnerulernissap anguneqarsinnaanera. Ilisimatusarnikkut pujortartut nalinginnaasumik sivikinnerusumik inuusarnerat nappaatinillu qaangeruminaatsunik nappaateqalernissamut aarlerinartorsiornerusarnerat takutinneqarpoq, assersuutigalugu KOLimik pujortartut puaannik aamma taaneqartartumik. Tamatuma saniatigut pujortartannginnikkut aningaasanik aamma sipaartoqarsinnaavoq, taakkualu sivisuumik kissaatigisimasat pisiarinissaannut atorneqar sinnaallutik. - Pujortartarneq pillugu oqallinneq tamaat isumalluarnarnerusumut saatinniarsaraarput, imatut paasillugu, pujortartarnerup ajoqutaasorpassuarnut attuumassuteqartinneqartarnera eqqartorlugu, soorlu nappaatinut, tipimut, toqumut, kigullunnermut, pujortartartulli atugarlioreerput avoqqaarineqartuartaramik. Pujortartannginnissaminnik aalajangersimasut nersorpavut tamatumalu qanoq ajunngitsigineranik oqaluttuullugit. Pujortartut pujortarnerup qanoq peqqinnanngitsigineranik oqaluffigiinnarnagit pissutsit mumillugit pujortannginnissamik aalajangernerup pitsaaqutai isiginiarpavut, Nadja Frederiksen oqar poq. Unge ryger mindre Data fra Departementet for Sundhed viser, at færre unge ryger. Det skal fastholdes. Ikke ved at dunke rygere i hovedet, men ved at opmuntre ikke-rygerne til at forblive ikke-rygere Jette Andersen - Jeg er rigtig glad for, at stadig flere børn og unge fravælger rygning. Der er dog fortsat mange, der ryger, men der er sket et fald, og det skal vi huske at fejre. Forhåbentlig forsætter udviklingen denne positive vej. Sådan siger sundhedsfaglig konsulent i Departementet for Sundhed, Nadja Frederiksen, som ser forebyggelse af rygning som en af de vigtigste tiltag for at sikre, at Grønlands befolkning har en sund livsstil. Nye tal viser, at unge mellem 11 og 16 år er blevet bedre til at holde sig fra cigaretter, og dermed ikke er i samme risiko for en række farlige og potentielt dødelige sygdomme. Det er specielt værd at lægge mærke til de 13-årige. Ifølge data var 65 procent af dem ikke-rygere tilbage i 2010, mens tallet var steget til 86 procent i Men alle aldersgrupper viser generelt positive tendenser. Samtlige sundhedsfaglige konsulenter i departementet inklusive Nadja Frederiksen arbejder ud fra folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II. Børn og unge er en af de vigtigste målgrupper. - Vi skal forebygge, at de begynder at ryge. De skal heller ikke udsættes for passiv rygning eller opleve rygning som noget naturligt i deres dagligdag, siger Nadja Frederiksen. Heldigvis er passiv rygning ved at være et overstået kapitel. - Vi kan se i befolkningsundersøgelserne, at der er flere, der vælger at ryge udenfor i stedet for inde i hjemmet. Det er også en positiv udvikling, for så sætter røgen sig ikke i tapeter, gardiner med mere, siger sundhedskonsulenten og tilføjer: - På den måde er man også en bedre rollemodel for sit barn, selvom man måske ikke helt er stoppet med at ryge. 56,8 procent af alle voksne (18+) i Grønland ryger dagligt. I 2005 var antallet på 58,6 procent. Så der er også et mindre fald på den front, oplyser Nadja Frederiksen. Vender det positivt Grunden til at færre børn og unge ryger, har mange forklaringer. Dels kan det skyldes de lov- og afgiftsreguleringer, der har været på tobaksområdet, men også de indsatser, som er iværksat igennem tiden. Blandt andet konkurrencen»røgfri klasse«, hvor der skal udarbejdes en kampagne til forebyggelse af rygning. Konkurrencen, der er målrettet mellemtrinnet i folkeskolen, så første gang dagens lys i Til konkurrencen skal eleverne selv deltage aktivt i læringen og undervisningen, som omfatter viden om bl.a. rygningens skadelige virkninger, og hvad der sker med kroppen, når man ryger. Vi kommer også omkring vigtigheden af at sige nej til rygning. Vi prøver at fortælle de unge, at man ikke behøver at sidestille rygning med at være cool eller sej. Man kan være cool og sej på mange andre måder, uden at ryge. - Det koster mange penge at ryge for et ungt menneske, og vi prøver faktisk også at fortælle dem, hvad de kan vinde ved ikke at ryge, siger Nadja Frederiksen, der hiver en brand ny folder frem, hvor de bl.a. har fokus på gevinsterne ved at være ikke-ryger. En af overskrifterne i folderen hedder»tillykke, du har vundet!«. Overskriften skal forstås på den måde, at man generelt vinder et bedre helbred, hvis man fravælger rygning i sit liv. Forskning har påvist at rygere generelt lever kortere og har større risiko for kroniske sygdomme, såsom KOL også kaldet rygerlunger. Derudover sparer man også penge ved ikke at ryge, som man i stedet kan bruge til at købe det, man længe har ønsket sig. - Vi prøver at vende hele rygersnakken til en positiv snak, forstået på den måde, at man tit forbinder og italesætter rygning med alverdens dårligdomme, som sygdomme, lugt, død, grimme tænder, men rygerne har det nok dårligt nok i forvejen, for de er ret udskældte. Vi anerkender dem, der vælger rygning fra og fortæller dem, hvor godt det er. I stedet for at slå rygerne oveni hovedet med, hvor usundt rygning er, så vender vi den lige 180 grader og fokuserer på det positive ved at vælge rygning fra, siger Nadja Frederiksen.

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

60+ - EN STÆRK ALDER

60+ - EN STÆRK ALDER 60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.

Læs mere

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com Qiajuk Studio piffissaq qitiffissaq nutaaq aallartippaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat Sipaarit Spar Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat 1. Qulleq qamittaruk Qulleq qimaleraangakku qamittaruk. 2. Pærit atuinikitsut atulikkit Pærit atuinikitsut pærinit nalinginnaasuninngarnit

Læs mere

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT - atuagaavoq ileqqut peqqinnartut pillugit ilaquttannik ikinngutinnillu isumaqatigiissuteqarfigisinnaasara SUNDE AFTALER - er en bog, hvor jeg kan lave aftaler med min familie

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Er du slave af vægten?

Er du slave af vægten? Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning. Type 2 diabetes

Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning. Type 2 diabetes Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning Type 2 diabetes Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning Type 2 diabetes Patientvejledning, Type 2 diabetes Diabetesforeningen, 2008 1. oplag, xx 2008

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT Qitiutillugu: Avanersuaq AU AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY KALAALLIT

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn:

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: UKIUT AGGUATAARNERI / ALDERSKLASSER Meeqqat / Børn Nivi/Piger 0 9 år Nuka/Dreng 0 9 år Nivi/Piger 10 13 år Nuka/Dreng

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Periarfissaqarputit. Meeqqat imminnut tatiginerulersippagut. Grib muligheden. Vi giver børnene selvværd. Guide Enkle motionsøvelser, fitnesscenter

Periarfissaqarputit. Meeqqat imminnut tatiginerulersippagut. Grib muligheden. Vi giver børnene selvværd. Guide Enkle motionsøvelser, fitnesscenter L WWW.PEQQIK.GL/GRIMULIGHEDEN WWW.PEQQIK.GL/PERIRFISSQRPUTITM Periarfissaqarputit - peqqinnerulernissannut - for et sundere liv VI LEVER I verdens største fitnesscenter Smid smøgerne og føl dig fri Jeg

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør Qaqortup Timersortarfia Halinspektør Qaqortup Timersortarfia søger halinspektør til ansættelse 1. januar 2016 eller snarest. Qaqortup Timersortarfia er en selvejende institution. Det forventes at du: Har

Læs mere

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

4 x 15. er nok. om ugen. minutter. Skyhøj forbrænding. sundhed. program til dig

4 x 15. er nok. om ugen. minutter. Skyhøj forbrænding. sundhed. program til dig NEM + TRÆNINGS- GUIDE program til dig Skyhøj forbrænding 4 x 15 minutter om ugen er nok De ekstra kilo, som mange kvinder bokser med, er et tegn på, at vi træner dumt, mener træner Anna Bogdanova. Den

Læs mere

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Siulequt 1950-ikkut qiteqqunneranni realskolimi atuarluta nunaleruteqarpugut 1920-ikkut aallartinneranni naqinneqarsimasumik, Sofie Petersenimillu allanneqarsimasumik.

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave 24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio!

Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! ! Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

Placering for en målmand: Ny og uerfaren. MÅLMANDS ØVELSER Placering for en målmand: Ny og uerfaren. Stå i udgangsstilling med arme oppe hele tiden mens modstander kører bolden rundt. Arme skal falde naturligt med ned med spændte håndled (når

Læs mere

Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ. Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING.

Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ. Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING. Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Dansk/ Grønlandsk Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

. STILLINGSOPSLAG Kriminalforsorgen søger en pædagogisk assistent i Anstalten for Domfældte i Qaqortoq. Stillingen er ledig til besættelse den 01. september 2014 eller efter aftale. Som pædagogisk assistent

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

5 TRIN TIL FORBEDRING AF DIT FOKUS

5 TRIN TIL FORBEDRING AF DIT FOKUS 5 TRIN TIL FORBEDRING AF DIT FOKUS Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden 5 trin til forbedring af dit fokus. Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et ønske om at

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Forsvarstræning med 5 stationer

Forsvarstræning med 5 stationer Forsvarstræning med 5 stationer Intervaltræning arbejde 30 sek / hvile 30 sek. Sammen 2 og 2. God i forbindelse med opvarmning. Ved alle øvelser arbejdes der med mindst én fod i gulvet ( slæbende ), lidt

Læs mere

Rend og hop i arbejdstiden

Rend og hop i arbejdstiden Rend og hop Hjælp til dig og din arbejdsplads til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen og pulsen op 2 x 20 minutter om ugen. Rend og hop kataloget ligger på

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut

Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut allamik qinigassaqarpat? 7 Atuarfik qanoq ililluni maligassiuisinnaava?

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

De første 10 km Sådan kommer du i gang

De første 10 km Sådan kommer du i gang De første 10 km Sådan kommer du i gang Om SR Training Filosofien bag træningen er, at du ikke behøver at være atlet, for at blive trænet som en. Målet er klart - Den bedst mulige træning, for det bedst

Læs mere