5 miljøtiltag. der også kan blive til noget!

Transkript

1 5 miljøtiltag der også kan blive til noget!

2 Indhold: Serverrum side 4 Køle- og fryseskabe side 7 Elspareskinner side 9 Ventilation side 11 Stinkskabe side 13 Andre projekter side 15 Perspektivering bagside Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Miljøvej, bygning Kgs. Lyngby Tlf: Fax: E-post: reception@env.dtu.dk Tekstansvarlig: Anders Torp Gundersen Layout og fotos: Lisbet Brusendorff 2

3 Forord DTU Miljø er en af verdens førende forskningsinstitutioner indenfor miljøteknologi. Instituttet har ca. 160 ansatte, herunder en række af landets førende forskere indenfor miljøteknologi. Instituttet uddanner årligt omkring 12 forskere og 80 civilingeniører og har et tæt samarbejde med industrien, rådgiverbranchen og offentlige institutioner. Denne rapport beskriver udvalgte og forholdsvis simple miljøtiltag gennemført på DTU Miljø som led i et miljøprojekt finansieret af rektors omstillingspulje. Formålet med projektet er at illustrere hvilke vand-, varme- og elbesparelser, der kan realiseres på DTU Miljø. Rapportens hovedvægt er lagt på fem illustrative eksempler: Serverrum, Køle- og Fryseskabe, El-spareskinner, Ventilation og Stinkskabe. Derudover er kort nævnt en række andre miljøtiltag i forbindelse med miljøprojektet på DTU Miljø. Afslutningsvis er det samlede besparelsespotentiale, hvis miljøtiltagene fra DTU Miljø gennemføres i alle DTUs bygninger, skønnet. Projektets følgegruppe består af repræsentanter fra DTU Miljø: Nina Christensen (projektleder, miljøprojekt), Ann Marie Eilersen (lektor), Mogens Henze (institutdirektør), Anders Torp Gundersen (laboratoriechef) og Kåre Press-Kristensen (PR-koordinator); DTU Management: Michael Søgaard Jørgensen (lektor); DTU Byg: Svend Svendsen (professor); DTU Campus Service: Preben Nielsen (Teknisk chef) og Tommy Plesner (projektleder); DTUs afdelingen for Personale og HR: Lene Brødgaard Hjerrild (arbejdsmiljøleder). Derudover har en række organisationer, virksomheder og enkeltpersoner bidraget konstruktivt og målrettet til miljøarbejdet på DTU Miljø. Følgegruppen håber, at rapporten kan tjene som inspirationskilde til omkostningseffektive miljøtiltag i andre bygninger, og at den vil blive læst og anvendt af en bred skare af interessenter både fra den private og den offentlige sektor. Ud over denne inspirationsrapport eksisterer en uddybende baggrundsrapport med fokus på processerne bag miljøtiltagene, og et grønt regnskab for DTU Miljø, der viser udviklingen i forbruget af vand, varme og el. Alle rapporter ligger frit tilgængelige på DTU Miljø, juli

4 1.tiltag: Serverrum Ofte anvendes en væsentlig del af elforbruget i kontorbygninger til serverrum, hvor godt en tredjedel af elforbruget anvendes til køling. Elsparefonden vurderer, at der typisk er potentiale for at reducere elforbruget med % i serverrum ved valg af energirigtigt edbudstyr og køleteknik. De danske serverrum bruger tilsammen ca. 200 GWh årligt svarende til elforbruget i godt parcelhuse. Indledning Formål Tiltag DTU Miljø har i samarbejde med Teknologisk Institut og Elsparefonden lavet energirigtig køling i serverrummet hos DTU Miljø. Før projektet var der meget varmt (ofte over 27 C) og trangt i det lille serverrum. Køling skete via et traditionelt køleanlæg. Efter projektet anvendes primært frikøling (køling med udeluft), der kan suppleres med traditionel køling. Kølesystemet har kørt problemfrit i mere end 2 år. Det primære formål var at opnå energieffektiv køling af serverrummet og derved spare elektricitet. Det sekundære formål var at forbedre arbejdsmiljøet samt at anvende overskuds-varmen fra rummet til opvarmning af bygningen i fyringssæsonen og derved spare varme. Der blev konstrueret et kølesystem i serverrummet med frikøling og direkte udsug i de tre racks (skabe med edb-udstyr). Udsuget fjerner varm luft direkte fra de tre racks, Til venstre ses indsugningen til frikøleanlægget. I midten ses det traditionelle sommerkøleanlæg. Øverst ses recirkulationskanaler fra rackerne. 4

5 så køleluften ikke længere skal nedkøle den varme luft fra racksene. Overskudsvarmen anvendes til rum-opvarmning i fyringssæsonen og udledes i det fri om sommeren. Anlægget kompliceres af, at der af arkitektoniske årsager ikke må placeres en udvendig kondensator og kompressor på bygningen, og af at en del af varmen fra de tre racks bliver iblandet køleluften udefra om vinteren for at opnå en stabil indblæsningstemperatur. Som supplement til frikølingen er der etableret et traditionelt køleanlæg i serverrummet, der automatisk starter, når udeluften om sommeren bliver over 24 C. Resultater Elbesparelsen til køling blev beregnet til ca. 50 %, og der frigives overskudsvarme til bygningen. Det er ikke muligt at vurdere besparelserne knyttet til investeringer i nyt energirigtigt edbudstyr, da edb-usdtyrets art, mængde og sammensætning løbende er blevet ændret under og efter projektet. Men udskiftningen til nyt edb-udstyr vurderes at have bidraget med ikke uvæsentlige elbesparelser. Friluftskølingen nedsætter desuden ventilationsbehovet med det luftvolumen, der udblæses som varm luft i bygningen, hvilket også sparer varme og elektricitet. Beregnet årlige besparelser i kwh knyttet til serverrumprojektet El Varme Besparelse Arbejdsmiljø Før projektet var der varmt (op til 40 C) og trange kår i det lille serverrum (11,5 m2), hvor nogle servere stod i et rack, mens andre stod på borde og gulvet. Efter projektet er alle servere placeret i to racks, og en tredje rack er etableret mhp. kapacitetsudvidelse Rumtemperaturen kommer ikke meget over 22 C. Arbejdsmiljøet er således blevet markant forbedret for IT-folkene. Økonomi Med de nuværende varme- og elpriser er den årlige besparelse omkring kr. De totale projektudgifter var kr dvs. den simple tilbagebetalingstid var ca. 9,5 år. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien minus kr ved en levetid på 10 år og kr ved en levetid på 20 år. Med en levetid på 10 år bliver den totale el- og varmebesparelse ca. 1,65 kwh pr. investeret krone. Demonstrationsværdi Demonstrationsværdien vurderes at være høj, da mange serverrum kan opnå tilsvarende forbedringer. Teknologisk Institut vurderer, at projektudgifterne kan halveres, hvis systemet blev masseproduceret, hvorved den simple tilbagebetalingstid er ca. 5 år mens nettonutidsværdien er ca kr ved en levetid på 10 år og samme forudsætninger som ovenfor. 5

6 Øverst ses recirkulationskanaler fra rackerne. I midten ses udsugningen direkte fra de tre racks. Nederst ses de tre racks med direkte udsug. Derved er investeringen erhvervsøkonomisk interessant og har derved en vigtig demonstrationsværdi - også i forhold til det private erhvervsliv. Den opnåede besparelse på DTU Miljø svarer til det årlige el- og varmeforbrug i et mindre parcelhus. Afsluttende bemærkninger Hvis der var anvendt lavenergiventilatorer i ventilationssystemet kunne elforbruget til køling være nedsat med 85 % ifølge Teknologisk Institut dvs. væsentlig mere end de realiserede 50 %. Dette ville imidlertid være en uforholdsmæssig dyr løsning i det konkrete projekt, men kan overvejes andetsteds. Samtidig kunne det være relevant kun at køle de tre racks i stedet for at køle hele rummet. I den forbindelse skal fugtrisikoen vurderes, og hvor store temperaturforskelle edb-udstyret kan klare. Det kunne overvejes at skære ned på edb-udstyret ved at samle diskkapaciteten i en såkaldt SAN-løsning (Storage Area Network), der kan nedsætte elforbruget til servere og diske op til 35 %. 6

7 2.tiltag: Køle- og fryseskabe En del af elforbruget i laboratorier og tilknyttede lagerlokaler anvendes til køle- og fryseskabe, der typisk er tændt hele døgnet og derved bidrager til bygningernes basisforbrug af elektricitet. Der er derfor et ikke uvæsentligt sparepotentiale ved at anvende energieffektive køle- og fryseskabe og ved at afskærme disse fra varmekilder. Endelig kan jævnlig oprydning i køle- og fryseskabe sikre, at der ikke anvendes flere hvidevarer end nødvendigt. Indledning Formål Tiltag DTU Miljø har kortlagt antallet af køle- og fryseskabe på instituttet mhp. at nedbringe elforbruget. Før projektet blev indkøbt køle- og fryseskabe, når de eksisterende var fyldt. Efter projektet er indført en procedure for oprydning og mærkning af prøver i eksisterende køle- og fryseskabe. Hovedformålet var at opnå elbesparelser gennem behovstyring, så antallet af skabe reduceres til det nødvendige via systematisk og løbende oprydning. Der blev udført en systematisk gennemgang og kortlægning af samtlige køle- og fryseskabe, samt en måling af deres energiforbrug og registrering af deres indhold. Ligeledes blev indført en procedure for brug af køle- og fryseskabe, så indeholder mærkes med ejer og udløbsdato. Hvert år gennemgås indholdet af samtlige køle- og fryseskabe og»strandede«genstande kasseres. Resultater Der blev fundet 63 køle- og fryseskabe, der var i brug. Registreringen af indholdet gjorde det muligt helt at udtage 3 køleskabe, 14 fryseskabe og en minus 80 C fryser. I princippet bliver elforbruget fra køle- og fryseskabe til rumvarme og derved øges varmeforbruget teoretisk grundet elbesparelserne. Imidlertid var de udtagne køle- og fryseskabe placeret steder, hvor der ikke er et egentligt varmebehov, hvorfor det teoretisk øgede varmeforbrug ikke er medregnet. Køleskabene bruges især til opbevaring af prøver og reagenser. 7

8 Det har ikke været muligt at vurdere besparelserne knyttet til løbende investeringer i nye energirigtige køle- og fryseskabe. Vurderede årlige besparelser i kwh knyttet til udtagne køle- og fryseskabe Køleskabe 2 4 Fryser -80 I alt Besparelse Arbejdsmiljø De skabsansvarlige skal løbende sikre, at proceduren for brug af køle- og fryseskabe overholdes, hvilket kan være tidskrævende. Det vurderes dog bestemt ikke som en uoverkommelig opgave. De skabsansvarlige havde i forvejen ansvaret for oprydningen, og det øgede fokus har resulteret i tidsbesparelser til oprydningsaktiviteter og samtidig givet bedre overblik og orden. Økonomi Med de nuværende elpriser er den årlige besparelse på de udtagne køle- og fryseskabe ca kr. Investeringen har primært været den tid det tog at gennemgå samtlige køle- og fryseskabe, men dette skulle i princippet gøres alligevel før eller siden. Driftsudgifterne er den ekstra tid, der bruges på at sikre, at proceduren følges -80 grader fryser med temperatur styring. for brug af køle- og fryseskabe, men dette modsvares af tidsbesparelser grundet bedre orden. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien ca kr over 10 år. Projektet er altså en ganske favorabel investering. Demonstrationsværdi Projektet har væsentlig demonstrationsværdi, da det vurderes, at potentialet for at udtage køle- og fryseskabe af drift er lige så stor i andre tilsvarende laboratorier. Den gennemførte procedure for brug af køle- og fryseskabe gav desuden illustrative resultater, idét de fleste kan se fornuften i at udtage køle- og fryseskabe, der står og kører til ingen verdens nytte. Den opnåede besparelse på DTU Miljø svarer til det årlige elforbrug i 4,5 parcelhuse. Afsluttende bemærkninger Som led i den obligatoriske arbejds-plads-vurdering (APV) på DTU Miljø kunne der måske indføres en vurdering af, om prøver, reagenser og kemikalier knyttet til et projekt overhovedet skal opbevares koldt, og hvor koldt de egentlig skal opbevares. Dette vil sandsynligvis både nedbringe antallet af køle- og fryseskabe samt det tilknyttede energiforbrug (hvis temperaturen kan øges i nogle skabe). 8

9 3. tiltag: Elspareskinner En del af elektricitetsspildet i kontorbygninger stammer fra standbyforbrug til computerskærme, printere, konvertere til bordlamper, scannere, højtalere m.v. Standbyforbruget er typisk omkring 100 kwh årligt på en typisk kontorarbejdsplads, men kan elimineres ved at tilslutte en el-spareskinne, der slukker apparaterne helt. Indledning Formål Tiltag DTU Miljø har implementeret elspareskinner på alle instituttets kontorarbejdspladser for at reducere standbyforbruget fra kontorerne. Samtidig er lavet en stor informationsindsats omkring skinnerne. Før projektet var der ingen indsats for at nedbringe standbyforbruget. Efter projektet var der elspareskinner på næste alle 140 kontorarbejdspladser. Hovedformålet var at opnå elbesparelser gennem eliminering af standbyforbruget på kontorerne og at inddrage medarbejderne direkte i energispareindsatsen. Der blev af flere omgange indkøbt og tilsluttet elspareskinner på instituttets kontorer. Resultater Det har ikke været muligt at måle elbesparelsen, men den skønnes at være omkring 100 kwh pr. arbejdsplads årligt på hver af de 140 kontorarbejdspladser. Til gengæld øges varmeforbruget, da der ikke længere frigives rumvarme fra standbyforbruget. I vinterhalvåret vil derved (teoretisk set) være et øget varmeforbrug pga. elspare-skinnerne. Det antages, at Elspareskinner kan nedbringe et typisk kontorets standbyforbrug med ca. 100 kwh årligt. 9

10 godt 30 % af elbesparelsen fører til et tilsvarende øget varmebehov dvs. varmebehovet øges med ca. 30 kwh pr. arbejdsplads årligt. Beregnede årlige besparelser og merforbrug i kwh grundet elspareskinnerne Pr. arbejdsplads Samtlige kontorer Elbesparelse Merforbrug af varme Arbejdsmiljø Elspareskinnerne giver ikke en egentlig ændring af arbejdsmiljøet. Dog skal der være en ansvarlig, som udskifter elspareskinnerne, efterhånden som de går i stykker (10-20 % udskiftes pr. år). Uddeling og opsætning af elspareskinnerne er forankret i IT-afdelingen. Økonomi Med de aktuelle el- og varmepriser er den årlige nettobesparelse ca kr. Manuel timer er sat på strømforsyningen til autoclave. De totale projektudgifter var kr dvs. den simple tilbagebetalingstid var knap 7 måneder. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien omkring kr ved en levetid på 5 år og kr ved en levetid på 10 år. Projektet er således en særdeles favorabel investering. Med en levetid på 5 år bliver den totale nettobesparelse ca. 7 kwh el (korrigeret lineært for merforbrug af varme) pr. investeret kr. Demonstrationsværdi Projektet har en høj demonstrations-værdi, da elspareskinnerne tilsluttes hos medarbejderne på de enkelte kontorer. Projektet anses for relevant og økonomisk attraktiv i langt de fleste kontorer, da de fleste kan se fornuften i at eliminere overflødigt standbyforbrug. Den opnåede elbesparelse på DTU Miljø svarer til det årlige elforbrug i 3,5 parcelhuse. Projektet var samtidig grundlaget for, at samtlige medarbejdere på DTU fik en elspareskinne i julegave af DTU i 2007, hvilket i sig selv havde stor demonstrationsværdi. Afsluttende bemærkninger Ved køb af en ny computer på DTU Miljø bør automatisk udleveres og tilsluttes en elspareskinne hos den pågældende medarbejder, hvis der ikke allerede eksisterer en funktionel og korrekt tilsluttet elspareskinne hos medarbejderen. Dette sker fremover på DTU Miljø. 10

11 4. tiltag: Ventilation Varmeforbruget udgør ofte bygningers største energiforbrug og kan være adskillige størrelsesordener større end elforbruget. Særligt i mekanisk ventilerede ældre bygninger uden varmegenindvinding kan ofte opnås væsentlige varmebesparelser ved at reducere eller moder- nisere ventilationen og derved det ventilationsbestemte varmetab. Indledning Formål Tiltag For at nedbringe varmetabet på DTU Miljø blev ventilationen i bygning 115 reduceret omkring årsskiftet 2006/07 med enrenovering af procesventilationen i bygningen. Den almindelige grundventilation blev samtidigt stoppet. Hovedformålet var at opnå varmebesparelser via nedsat ventilation uden væsentlige komfortforringelser. I vinteren 2006/07 reducerede Campus Service basisventilationen i kælderen i bygning 115. Resultater Varmebesparelsen som følge af reduceret ventilation i bygning 115 blev skønnet ud fra differencen mellem det graddagekorrigerede varmeforbrug i 2006 og Det skal i den forbindelse nævnes, at der samtidig blev udbedret en defekt varmtvandsbeholder i bygning 115, som også har bidraget til varmebesparelsen. Det antages dog, at besparelsen primært skyldes reduceret ventilation. En ventilator på taget for procesventilation kan give væsentlige varmebesparelser. 11

12 Ud over varmebesparelsen spares ligeledes elektricitet til ventilationen, der nu kører markant mindre end tidligere. Det har dog ikke været muligt at kvantificere denne besparelse, hvorfor elbesparelsen knyttet til mindre ventilation ikke er medregnet nedenfor. Beregnede årlige varmebesparelser i bygning 115 Pr. m2 Samtlige rum % Varmebesparelse 2007/08 20 kwh 116 mwh 13 Arbejdsmiljø Indeklimaet bygning 115 s kontorer er ikke forringet mærkbart. I møderum og fællesrum har manglende ventilation givet anledning til mindre indeklima-problemer. Disse problemer er afhjulpet individuelt. Økonomi Det er som tidligere nævnt ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af varmebesparelsen, der skyldes den defekte varmtvandsbeholder, og hvor stor en del, der skyldes reduceret ventilation. Det skønnes dog, at langt den største varmebesparelse skyldes reduceret ventilation. Den årlige nettobesparelse på varmen er ca kr. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages det, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien omkring ved en levetid på 10 år og kr ved en levetid på 20 år. Projektet er således en særdeles favorabel investering. Demonstrationsværdi Projektet har stor demonstrationsværdi, da det illustrerer, at der kan opnås store energibesparelser ved at nedsætte ventilationen af bygningerne. Projektet anses for relevant og økonomisk attraktiv i flere bygninger på DTU. Den opnåede varmebesparelse på DTU Miljø svarer til det årlige varmeforbrug i 7 parcelhuse. Afsluttende bemærkninger Det bør generelt overvejes, om ventilationen kan reduceres yderligere andre steder i bygningerne uden at komforten forringes. Alle kontorer har opsat rumtermostater. 12

13 5. tiltag: Stinkskabe En markant del af energiforbruget i laboratorier går til aftræk i stinkskabe fordelt på elforbrug til ventilation og varmetab knyttet til den udblæste aftræksluft. Da stinkskabe er tændt hele døgnet bidrager de betydelig til bygningernes basisforbrug af elektricitet og varme. Forbruget kan reduceres, hvis ventilationen nedsættes, når der ikke er behov for aftræk. Ligeledes kan punktudsug lukkes, når de ikke er i brug. Indledning DTU Miljø har som forsøg monteret PIR-følere for at nedsætte elforbruget til og varme-tabet ved ventilation. Før projektet var kun fokus på korrekt brug af stinkskabene gennem niveaualarmer for skydelågerne. Efter projektet er kommet fokus på også at reducere ventilationen og derved energiforbruget, når laboratorierne ikke benyttes. PIR-følere kan reducere stinkskabes energitab markant ved at reducere ventilationen efter behov. Formål Formålet var at opnå el- og varmebesparelser ved at reducere ventilationsbehovet og derved energiforbruget knyttet til stinkskabe herunder varmetabet i den udblæste aftræksluft. Tiltag Campus Service har monteret PIR-følere i et laboratorium med 5 stinkskabe på DTU Miljø. PIR-følere er bevægelsessensorer, der automatisk øger aftrækket fra stinkskabene, når der er personer til stede. Mens ventilationen nedsættes, når laboratorierne er tomme. Desuden er der sat en illustrativ information på stinkskabene for at informere om den mest energivenlige brug af stinkskabene. 13

14 Resultater Det var ikke muligt at måle besparelsen, idét en stor del af besparelsen forsvinder ud igennem laboratoriernes punktudsug. Campus Service vurderer, at ventilationen med PIR-følere kan nedsættes til det halve i 2/3 af tiden. På basis heraf er besparelserne vist i skemaet nedenfor beregnet. Beregnede årlige el- og varmebesparelser pr. stinkskab grundet PIR-følere Med varmegenindvinding Uden varmegenindvinding Elbesparelse 940 kwh 940 kwh Varmebesparelse kwh kwh Arbejdsmiljø PIR-følerne giver ingen markant ændring af arbejdsmiljøet, da de ændrer ventilationen (og lyset), når der ikke arbejder personer i rummet. Økonomi DTU Miljø har 30 stinkskabe uden varmegenindvinding. Monteres PIR-følere på samtlige stinkskabe opnås en total årlig varmebesparelse på ca kr, mens elbesparelsen udgør godt kr pr. år. Projektet vil koste ca kr dvs. en simpel tilbagebetalingstid på lidt over 1 år. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien omkring kr ved en levetid på 10 år og kr ved en levetid på 15 år. Projektet er således en særdeles favorabel investering. Med en levetid på 10 år bliver den totale el- og varmebesparelse ca. 13,1 kwh pr. investeret kr. Demonstrationsværdi Projektet har stor demonstrationsværdi, da PIR-følerne (der automatisk aktiverer lys og udsug), samt informationen på stinkskabene om energirigtig brug, hurtigt bliver kendt af laboratoriernes brugere. Projektet anses for relevant og økonomisk attraktiv i en række bygninger på DTU - særlig i laboratorier uden varmegenindvinding på ventilationen. Hvis der monteres PIR-følere på alle 30 stinkskabe på DTU Miljø opnås en elbespa- relse svarende til el- og varmeforbruget i ca. 6 parcelhuse. Afsluttende bemærkninger Det bør overvejes snarest at installere PIR-følere på samtlige stinkskabe og indføre muligheden for at PIR-følerne samtidig regulerer laboratoriernes punktudsug. Stinkskab med pir-føler og med tydelig information om brug. 14

15 Tiltag: Andre projekter Der er også gennemført andre miljøtiltag på DTU Miljø. Nogle udvalgte er beskrevet nedenfor. Klima- og Varmeskabe Ved kortlægningen af energiforbruget med simple elmålere blev der fundet to klimaskabe i laboratorierne, der både var sat til at varme og køle på samme tid. Skabenes årlige elforbrug var ca kwh el dvs. det samme som elforbruget i 6 parcelhus. Skabene blev omgående slukket. Varmebade De oprindelige varmebade på DTU har et stort energiforbrug og udgør en brandfare. I forbindelse med projektet blev der udviklet et nyt energibesparende system til varmebade. Systemet har samtidig elimineret brandrisikoen. Ved kun at benytte de nye varmebade vurderes, at der kan opnås en besparelse på ca kwh el årligt dvs. det samme som elforbruget i 6 parcelhus. Toiletter De gamle DTU-toiletter med et enkelt stort skyl i bygning 115 blev udskiftet med nye toiletter med skyl på hhv. 3 og 6 ltr., hvilket giver ca. 25 % vandbesparelse i forhold til de gamle toiletter. Energiruder Efter et succesfuldt forsøg med varmebesparelser og øget komfort via nye energiruder på et kontor i bygning 115 blev besluttet at skifte til energiruder på hele vestsiden af bygning 115. Besparelsens størrelse er endnu ikke kvantificeret. Termostatventiler Adfærd Andet DTU Miljø har monteret termostatventiler i bygning 115 for at reducere varmetabet. Før projektet kunne radiatorerne ikke indstilles, og varmetabet først på varmestrengen var så stort, at der ikke var varme til at opvarme yderkontorerne, hvor der derfor blev anvendt elvarmeblæsere om vinteren. Efter projektet reguleres opvarmningen via termostatventiler, så der er tilstrækkelig varme til at opvarme yderkontorerne, hvor brugen af støjende varmeblæsere er ophørt. Ud over de mere tekniske tiltag gennemgået overfor, er der parallelt gjort en stor indsats for at få medarbejderne til at spare på energien via energirigtig adfærd. Dette er sket via informationsmøder, der løbende gentages for at holde fokus. Samtidig omdeles et grønt regnskab, der tydeligt illustrerer succeserne, så medarbejderne ved, at instituttets og deres energispareindsats nytter. En stor del af de samlede energibesparelser skyldes opbygning og fastholdelse af energirigtig adfærd. En CO2-gruppe på instituttet arbejder med CO2-besparelser bl.a. indenfor transport. Der er lavet et skitseforslag til solfangere på taget af bygning 115 som et demonstrationsprojekt. 15

16 Perspektivering Resultaterne fra DTU Miljø er forsøgt perspektiveret til samtlige bygninger på campus for at skønne det totale besparelsespotentiale. Det skal understreges, at der udelukkende er tale om et meget groft skøn, da der er stor forskel på bygningernes standard, anvendelse og inventar. Netop derfor er det nødvendigt at foretage en individuel screening (f.eks. sammen med Campus Service) af de enkelte bygninger, så kun relevante miljøtiltag iværksættes. På campus er 20 institutter fordelt på 80 bygninger samt administrationsbygningen (bygn. 101), ca. 40 gange så mange bygninger som på DTU miljø. Der er i alt ca ansatte, ca. 35 gange så mange som på DTU Miljø. Men da der er væsentlige forskelle på bygningernes standard, anvendelse og inventar, kan erfaringerne fra DTU Miljø ikke bare skaleres lineært op. Der er derfor anvendt et konservativt skøn, hvor det antages, at besparelsespotentialet på hele campusen er ca. 20 gange så stort som besparelserne på DTU Miljø. I tabellen her er de samlede nettobesparelser på DTU Miljø (kapitel 1 5 ovenfor) vist og perspektiveret til hele campus under antagelse af, at besparelsespotentialet på hele DTU campus er 20 gange større end besparelserne på DTU Miljø, hvilket som tidligere nævnt udelukkende skal ses som er groft skøn. Beregnede årlige nettobesparelser på DTU Miljø og den perspektiverede besparelse for hele DTU campus. Nettobesparelse DTU Miljø Hele DTU campus Energi/år Nutidsværdi Energi/år Nutidsværdi Elbesparelse 60 MWh MWh kr. Varmebesparelse 220 MWh MWh kr. Ved beregning af nutidsværdien er antaget en diskonteringsrate på 10 %, at energiprisen stiger 3 % p.a., og at levetiden for samtlige gennemførte miljøtiltag er 10 år. Forudsat, at besparelserne fra DTU Miljø kan perspektiveres til hele DTU campus ved at opskalere med en faktor 20, kan der opnås en besparelse svarende til en nutidsværdi på ca. 20 mio. kr på 10 år. Energibesparelserne svare til el-forbruget i 300 parcelhuse og varmeforbruget i knap 275 parcelhuse. Det skal dog igen understreges, at dette er et groft skøn over potentialerne for ressourcebesparelser på DTU campus. I den enkelte bygning skal besparelserne altid vurderes ud fra en indledende screening mhp. at kortlægge og gennemføre de meningsfyldte miljøtiltag.