Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum

2 Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen spiller ind i forhold til at skabe en bedre folkeskole. Formandskabet for Skolerådet sætter i dette brief fokus på, hvor centralt det er, at alt det, der foregår uden for klasselokalet, peger i samme retning. Tallene her viser, at der er et stort potentiale, som kan realiseres i bedre samarbejde mellem aktørerne. 52% af skolelederne vurderer, at kommunens forvaltninger ikke bidrager tilstrækkeligt til at skabe gode rammer, så skole lederen kan fokusere på den pædagogiske ledelse. 25% af skolelederne vurderer, at der er sat mål for skolens faglige niveau, som kræver, at skolen skal forbedre sig. 50% af kommunerne har ikke fastlagt mål for eller krav til skolens faglige niveau. 90% af 60% af kommunerne arbejder ikke systematisk med konkrete mål for den enkelte skole for at få flere til at påbegynde en ungdomsuddannelse. lærerne tilkendegiver, at mere støtte fra kommunen er nødvendig for betydelige forbedringer af elevernes faglige resultater. Indhold Mål: Bedre resultater kræver få, fælles og ambitiøse mål... 4 Styrket skoleledelse: Pædagogiske toppræstationer skal ledes Implementering: Fra proces- til effektstyring Kapacitetsopbygning: Støtte, kommunikation og samarbejde Forord: En fælles folkeskole Gode skoler skaber gode elever. Stat, kommune og ledelsen på hver enkelt skole skal trække i samme retning for at gøre alle skoler bedre, så alle elever får god undervisning. Eleverne skal lære, udvikle sig og trives. Det bør være centrale fikspunkter for alt arbejde i og omkring folkeskolen. Alle mål for folkeskolen skal understøtte det. God ledelse skaber gode skoler. Skolelederen har afgørende betydning for en skoles succes. Men som det er i dag, bruger skolelederne for lidt tid på pædagogisk og strategisk ledelse. Derfor opfordrer formandskabet kommunen til at skabe vilkår for dette og skolelederne til at prioritere mere tid til at engagere sig i at udvikle undervisningen. Fælles ambitioner i alle led. Det er afgørende, at alt det, der er omkring undervisningen, har samme formål som selve undervisningen. Fokus skal være på at indfri høje ambitioner på elevernes vegne med hensyn til læring, udvikling og trivsel. Det fokus kan blive sværere at opretholde, jo længere væk fra selve undervisningen man kommer. Derfor er der god grund til at spole filmen tilbage og se på, hvordan man bør iværksætte tiltag, som skal ændre folkeskolen. Det gælder for den enkelte skoleledelse, som er tættest på undervisningen, men også for de kommunale og statslige niveauer, som er henholdsvis skoleejere og overordnet ansvarlige for folkeskolens virke i Danmark. Formandskabet for Skolerådet retter i denne publikation og i årets beretning blikket mod de aktører uden for klasselokalet, der skal skabe grundlaget for god undervisning. Det handler om ledelse, både på den enkelte skole og i skolesystemet som helhed. Anbefalingerne bygger på formandskabets beretning for 2012 og er ment som et oplæg til diskussion og refleksion i det videre arbejde med at styrke vores fælles folkeskole. Formandskabet har iværksat en række evalueringer og undersøgelser, som er offentliggjort i løbet af det seneste år. Formandskabets anbefalinger baserer sig på dem og en række internationale undersøgelser, der sætter spot på ledelse i folkeskolen. Læs også De seneste seks år har formandskabet arbejdet med forskellige områder af folkeskolen. Du kan læse mere i: Hele beretningen fra formandskabet for Skolerådet Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2012 der er grundlaget for denne publikation. Formandskabets brief fra 2010 Folkeskolen 2020 hvor fokus var på de 10 vigtigste udfordringer for folkeskolen frem mod Formandskabets brief fra 2011 Bedre mål, bedre resultater der satte fokus på, hvordan der kan sættes nye og ambitiøse mål for folkeskolens fag og for elevernes alsidige udvikling. Publikationerne kan downloades på Skolerådets formandskab: Formand Jørgen Søndergaard, Direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Professor Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Lektor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal Skole i Aalborg Skoleleder Kirsten Birkving, Kokkedal Skole i Kokkedal

3 side 4 Bedre resultater kræver få, fælles og ambitiøse mål Bedre resultater kræver få, fælles og ambitiøse mål side 5 Mål: Bedre resultater kræver få, fælles og ambitiøse mål Udfordringerne er fælles. Ansvaret for at udvikle skolen er delt mellem en række aktører i og omkring skolen. Høj kvalitet og realisering af folkeskolens overordnede mål kræver et stærkt samspil mellem de aktører, der befinder sig mellem Folketinget og den enkelte elev. Målene skal være fælles. Hvis eleverne i den danske folkeskole skal lære på et højere fagligt niveau og understøttes bedre i deres alsidige udvikling, er det afgørende, at alle involverede parter arbejder i samme retning. Det betyder først og fremmest, at der skal fastsættes fælles mål, som alle parter kan være enige om, og som de kan holde fast i over en længere periode. Det stiller krav om høj disciplin blandt politikere med hensyn til at iværksætte nye initiativer og introducere nye redskaber både centralt og lokalt. at børne- og undervisningsministeren etablerer et samarbejde med KL om udvikling af få, fælles og ambitiøse politiske mål for udvikling af folkeskolen. at de politiske udviklingsmål ledsages af målbare indikatorer, der gør det muligt at følge med i, om der sker fremskridt. Fortløbende dialog mellem skolens centrale aktører er en nødvendighed, hvis der skal opnås resultater. Selvom de overordnede mål bør fastholdes over længere tid, vil der løbende være behov for evalueringer og justeringer af strategier, praksis, ressourcer m.v. Alle skoler skal ikke være ens. En fælles folkeskole med fælles mål betyder ikke, at alle folkeskoler i landet skal være ens. Det betyder, at alle skoler skal arbejde frem mod de samme overordnede ambitiøse mål men ikke nødvendigvis, at de skal gøre det på samme måde. Alle veje skal føre til læring En række aktører uden for klasselokalet skaber grundlaget for god undervisning. Det gælder skoleledelsen, kommunen som skoleejer og de aktører på nationalt niveau, som lovgiver og sætter de overordnede rammer. Hvorvidt disse aktører kan sikre en høj kvalitet og realisere folkeskolens overordnede mål afhænger i høj grad af samspillet mellem dem.

4 side 6 Pædagogiske toppræstationer skal ledes Pædagogiske toppræstationer skal ledes side 7 Styrket skoleledelse: Pædagogiske toppræstationer skal ledes Det kræver sin leder Forskningen og erfaringerne fra højt præsterende skolesystemer peger på det pædagogiske ledelsesarbejde som det mest betydningsfulde for elevernes læring. Det handler blandt andet om, at skolelederen aktivt involverer sig i udviklingen af undervisningen, for eksempel ved at være til stede i klasserne og observere. Skolelederen har afgørende betydning for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Rollen som pædagogisk leder, det vil sige leder af kvalitetsudviklingen af undervisningen, er helt central. Sæt retningen, skab rammerne. En skoleledelse er godt på vej, hvis den har som ambition, at undervisningen er af høj kvalitet for alle børn på skolen og samtidig kan sætte konkrete mål for, hvad det betyder for hver enkelt lærer og klasse. Men hvis ambitionen skal indfris, skal skoleledelsen tage det ansvar på sig, der ligger i at skabe en kultur for professionelt fagligt samarbejde, og udvikle strukturer, der understøtter en sådan kultur. Ledelse til hverdag. Erfaringer fra skolesystemer, som leverer toppræstationer, tyder på, at den bedste skoleledelse målt på elevernes læring er den, som er involveret i skolens praksis. For eksempel ved at skolelederen gennemfører observationer og giver lærerne sparring i forhold til konkrete undervisningssituationer. at kommuner og skoler arbejder for at styrke den pædagogiske ledelse, der fokuserer på at forbedre undervisningen, til gavn for alle elevers læring. at der skabes større variation i udbuddet af ledelsesuddannelser, så flere uddannelser kan tilbyde undervisning i pædagogisk ledelse. at der sikres et bedre videngrundlag for uddannelse af skoleledere, herunder tilknytning af forskning til uddannelserne. at der iværksættes forsøg med og undersøgelser af, hvad forskellige initiativer til kompetenceudvikling betyder for skolers praksis.

5 side 8 Fra proces- til effektstyring Fra proces- til effektstyring side 9 Implementering: Fra proces- til effektstyring Antal indholdskrav som kvalitetsrapporten skal opfylde Rapport om kvalitet Efter kvalitetsrapportbekendtgørelsen er formålet med den årlige kvalitetsrapport at give kommunalbestyrelsen indsigt i det faglige niveau på kommunens skoler, at fremme dialog og samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling samt at bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Kvalitetsrapporterne skal leve op til 25 krav med hensyn til indholdet. Der skal rapporteres om rammebetingelserne, de pædagogiske processer og resultaterne af dem. Der er ingen krav med hensyn til rapportering om elevernes trivsel eller alsidige udvikling Handling, ikke nye initiativer. Hvis folkeskoleelevernes faglige niveau skal hæves, er der først og fremmest brug for, at der opbygges kapacitet lokalt, og at den viden, der eksisterer, omsættes i praksis ikke for nye nationale initiativer og redskaber. Følg til dørs. Det nationale niveau skal, ud over at sætte klare mål og rammer for folkeskolens arbejde, også sikre, at de nationale initiativer og redskaber, der skal bidrage til målopfyldelsen, bliver anvendt efter hensigten. Hensigten skal i alle tilfælde være, at det nye initiativ eller redskab bidrager til, at eleverne lærer mere. Undgå at styre detaljen. Skal nye nationale initiativer og redskaber introduceres, er det afgørende, at der er balance mellem formål og forskrift. Jo mere detaljeret regulering, jo vanskeligere implementering. Formål og de store linjer skal være tydelige. Men den konkrete implementering skal overlades til skolerne gerne med støtte i vejledninger. Skoleledere og lærere skal inddrages tidligt i processen, når nye tiltag udvikles. Gerne allerede når målene bliver fastlagt. Har de centrale aktører ejerskab, letter det implementeringen. at man afprøver nye redskaber i kontrollerede forsøg forud for implementeringen, og at der gives god tid til at forberede implementeringen, så kapaciteten til at håndtere det nye tiltag er til stede i de udførende led. at der findes en fornuftig balance, så detaljeringsgraden i dokumentationen står mål med den værdi, redskabet skaber i form af læring for eleverne. at der foretages et eftersyn af regelsættet vedrørende elev planer og kvalitetsrapporter for at undersøge, om der er den rette balance mellem formål og forskrift Kommunerne har en særlig opgave. Den går ud på at udmønte nationale mål i forhold til arbejdet på skolerne. Hovedopgaven bliver her at omsætte de nationale mål til den lokale kontekst og identificere, hvilke indsatser der er brug for, hvis kommunens skoler skal nå målene. 0 Trivsel og alsidig udvikling Rammebetingelser Pædagogiske processer Resultater 0

6 side 10 Støtte, kommunikation og samarbejde Støtte, kommunikation og samarbejde side 11 Case: Ontario inspirerer til en bedre skole Ontario i Canada har fået en af verdens bedste folkeskoler. Eleverne læser, regner og løser problemer væsentligt bedre, end før man reformerede systemet. Og langt flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Samtidigt har Ontario verdensrekord i at løfte de svageste elever. Landene i Asien får topplaceringer i PISA-undersøgelserne ved at satse på eliten, Ontario scorer næsten lige så højt ved også at satse på de svageste. Stærke partnerskaber i uddannelsessektoren er en central del af reformen. Lærere og forskere inddrages på alle områder med respekt for deres faglighed. Et vigtigt element i reformen er dataindsamling og gennemsigtighed, men redskaberne er ikke blevet brugt som grundlag for at fordømme skolernes indsats. Det har været essentielt for succesen. Få overordnede ambitiøse mål. I Ontario arbejder man efter tre klare mål: Alle elever skal være dygtigere Forskellen mellem de stærkeste og de svageste elever skal være mindre Tilliden til det offentlige uddannelsessystem skal øges Faglig kapacitetsopbygning. Undervisningsministeriet i Ontario har oprettet et sekretariat, The Literacy and Numeracy Secretariat, der hjælper skoledistrikter og skoler med at øge kapaciteten og forbedre implementeringen af tiltag, der giver bedre elevresultater. Idéen er, at der skal være professionel støtte til rådighed for både lærere, ledere og andet personale. Samtidig er opgaven at formidle forskning om effektiv undervisning, dele succesfulde praksisser og udvikle undervisningsressourcer og vejledninger. Kapacitetsopbygning: Støtte, kommunikation og samarbejde Skoleudvikling er et fælles ansvar. Også børne- og undervisningsministeren og kommunerne deler det. De skal sammen sikre, at kapaciteten er til stede, så skolerne kan udvikle deres praksis. Der skal opbygges kollektive processer, hvor kommuner og skoler løbende udvikler praksis, og der skal opbygges funktioner, der kan støtte kommuner og skoler, der har behov for det. Støt skolerne. Når stat og kommune arbejder med ambitiøse mål for skolerne, er det med en forventning om, at skolerne har kompetencerne til at løfte elevernes læring. Klare mål og en strategi for, hvordan skolesystemet skal forbedres, skal derfor følges op af systemer, der støtter og ansvarliggør skolerne. En stærk faglig enhed, der støtter udviklingen, der hvor der er størst behov, kan medvirke til, at selv de mest vanskeligt stillede skoler kan hæve det faglige niveau. Etablering af en sådan enhed kan være et skridt på vejen. Kapacitetsopbygning kræver viden. Skal indsatsen for at opbygge kapacitet have størst mulig effekt for elevernes læring, skal den målrettes. Det forudsætter viden om skolernes fremskridt i forhold til de fælles mål. Derfor bør ministeriet udarbejde en samlet videnstrategi på folkeskoleområdet. Den skal sikre, at skoler og kommuner har den nødvendige information, så de kan målrette indsatsen til lokale behov og lære af hinanden. Samtidigt kan den enkelte skoleleder med fordel udarbejde en plan for skolens udvikling. Det vil sikre, at skolelederen selv har et overblik over skolens styrker og svagheder, og planen kan danne grundlag for inddragelse af andre aktører, der kan støtte skolen, når der skal opbygges kapacitet. at børne- og undervisningsministeren, i samarbejde med KL, tager initiativ til at etablere en organisatorisk enhed bestående af dygtige lærere og skoleledere, der får til opgave at bistå skoler og kommuner med analyse og faglig rådgivning vedrørende skolernes kvalitetsudvikling. at der sker en løbende forbedring af den sammenlignelige dokumentation på folkeskoleområdet, og at denne dokumentation stilles til rådighed for alle på en let tilgængelig vis. For eksempel i en samlet videnstrategi.

7 Om Skolerådet Beretning: Formandskabet laver hvert år en skriftlig beretning om kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formandskab: Skolerådets formandskab består af fem uafhængige personer med særlig indsigt i folkeskolens forhold. Medlemmer: Rådet består af 21 medlemmer fra de centrale interesseorganisationer på folkeskoleområdet. Opgave: Rådet følger og vurderer det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og rådgiver ministeren for børn og undervisning. Skolerådet: Hedder egentlig Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Beskikkelse: Det er ministeren for børn og undervisning, der udpeger både Skolerådet og formandskabet. Vismænd: Rådet er dannet efter samme skabelon som Det Økonomiske Råd. Formandskabet svarer til de økonomiske vismænd. Skolerådets formandskab består af formand Jørgen Søndergaard, direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal Skole i Aalborg, skoleleder Kirsten Birkving, Kokkedal Skole i Kokkedal, professor Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, lektor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Kolofon: Redaktion: Mandag Morgen Design og layout: DahlDesign Sekretariatet for Skolerådet Frederiksholms Kanal København K t: Udgivet af formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet).

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

STUDIETUR. Ontario,Canada. 29.september 6.oktober2012. Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune

STUDIETUR. Ontario,Canada. 29.september 6.oktober2012. Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune STUDIETUR Ontario,Canada 29.september 6.oktober2012 1 Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune Indledning og baggrund for studiebesøget I efteråret 2012

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med folkeskolereformen

Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg PPR i skolereformen PPR som en synlig og central aktør i skolereformen Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

REAKTIONSMÅDE. Uro kan være en fornuftig. Af Kim Foss Hansen, konsulent

REAKTIONSMÅDE. Uro kan være en fornuftig. Af Kim Foss Hansen, konsulent Uro kan være en fornuftig REAKTIONSMÅDE Af Kim Foss Hansen, konsulent Ordet disciplin har i hvert fald 3 betydninger. Disciplin er en gren af en videnskab, fx er tal og algebra en disciplin i videnskabsfaget

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Status på folkeskolereformen i Odense

Status på folkeskolereformen i Odense Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status

Læs mere

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 83 den 31. januar 2014 Formanden bød

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Skoleleder til Glostrup Skole

Skoleleder til Glostrup Skole Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle

Læs mere

FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22.

FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. februar 2014 1 Folkeskolereformen helt kort Den overordnede målsætning med reformen

Læs mere

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

UDKAST Faglig Ledelse

UDKAST Faglig Ledelse UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016

Læs mere

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen Jesper Lund Aarhus, den 2. maj 2013 Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Sammen om at lede folkeskolen

Sammen om at lede folkeskolen Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange :\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere