Kvalitetsredegørelse
|
|
- Henrik Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsredegørelse
2 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI LÆSEKOMPETENCEPLAN RESULTATER OPSAMLENDE VURDERING AF NIVEAUET I DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE SKOLEBESTYRELSEN BEMÆRKNINGER DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE
3 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statiske materiale der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsredegørelsen er udgangspunkt for udarbejdelse af handleplaner, der sikrer den videre udvikling på skolen. Kvalitetsredegørelsen vil blive fulgt op af to kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i december og oktober måned. 1. kvalitetssamtale i december vil følge op på kvalitetsredegørelsen, 2. kvalitetssamtale i oktober vil følge op på de initiativer skolen har beskrevet i handleplanerne. Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes 4 Distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsredegørelsen at flytte fokus fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Den nye kvalitetsrapport understøtter denne intention ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input og aktivitetsindikatorer, som indgik i den gamle kvalitetsrapport. Kvalitetsredegørelsen skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj på skolerne og i kommunen. 4
4 Distriktsskole Ølstykke en skole, hvor faglighed, fællesskab og trivsel står i højsædet. en skole, hvor mennesker har lyst til at arbejde, at udfolde sig og udvikle sig. en attraktiv, udviklende og udfordrende arbejdsplads, som har et tæt samspil med det omgivende samfund. Distriktsskole Ølstykke består tre afdelinger på fire matrikler. Hampelandskolen, Toftehøjskolen og Maglehøjskolen, herunder et 10. klassecenter. Vi har med udgangen af skoleåret 2014/ elever på årgang, 115 elever på 10. klasse Centeret og 185 medarbejdere. Ledelsen består af en distriktsskoleleder, pædagogiske daglige ledere, afdelingsledere, en distrikts SFOleder og SFO-afdelingsledere samt en sekretariatsleder. Vision: Vi vil skabe en skole, hvor trivslen er i højsædet. Hvor alle føler sig som en del af et fællesskab og forpligter sig på fællesskabet. Vi vil skabe en fagligt ambitiøs skole, der udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Vi vil udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig anerkendt og hørt. Vi vil skabe et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde mellem lærere, pædagoger, forældre og eksterne samarbejdsparter. Vi vil udvikle vores skole, så den bliver en lærende organisation, der er i stand til at skabe balance mellem de ydre krav og den indre virkelighed. Organisation og struktur: Vi har valgt det selvstyrende team som organisatorisk ramme for medarbejdernes samarbejde om elevernes læring, udvikling og trivsel. Årgangen er den mindste organisatoriske enhed på distriktsskolen. Denne enhed danner, sammen med de øvrige årgange, indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen på hver af skolens matrikler. Hver af disse afdelinger koordineres af en teamkoordinator. Denne organisering er med til at skabe en følelse af den lille skole i den store, altså et mindre fællesskab i det større (matriklen), som igen er en del af noget større (distriktsskolen). Alle medarbejdere (lærere og pædagoger) er således en del af et forpligtende team omkring en børnegruppe, men er samtidig en del af et fagligt fællesskab. Alle medarbejdere mødes i faglige fællesskaber, såvel på den enkelte afdeling som på tværs af skolen, med henblik på at øge såvel den individuelle som den kollektive kompetence. I skolens mange fagudvalg drøftes mere konkret de fælles forenklede mål, brugen af og ønsker til undervisningsmidler og skolens digitale undervisningsportaler. Planlægnings- og evalueringsværktøjet Meebook fungerer som fælles digital platform for samarbejdet mellem 5
5 årgangsteam og fagteam og er pt ved at blive implementeret som det fremtidige elevplansværktøj. Vi samarbejder i det fælles MED-udvalg og et nyligt oprettet fælles AMR-udvalg, begge fora med det mål at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø for vore medarbejdere. Derudover har vi udviklet et fælles udviklingsudvalg bestående af teamkoordinatorer og ledelse, som med udgangspunkt i skolens vision og indsatsområder drøfter den fortsatte pædagogiske udvikling af vores skole. Udover det interne samarbejde har vi et tæt samarbejde med klubberne Ørnebjerg og Hampen, med Egedal Musikskole og Ung Egedal. Ledelse og kommunikation: Vores opgave er at skabe legitimitet til skolens dannelsesopgave, således at vi kan skabe det optimale undervisnings- og læringsmiljø for eleverne samtidig med, at vi skaber et udviklende og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne. Skal vi lykkes med at skabe legitimitet til skolens arbejde, er det nødvendigt, at vi er i stand til at kunne kommunikere både internt og eksternt. Kommunikationen skal sikre, at vi samarbejder effektivt og fleksibelt, således at der skabes tillid til og respekt om vores skole. Vi har igangsat et arbejde omkring vores kommunikationsstrategi. Vi har taget første skridt i form af en kommunikationsanalyse blandt medarbejdere. Denne følges op af et fokusgruppeinterview blandt medarbejdere og forældre i starten af det nye år. På denne baggrund udarbejdes en kommunikationsstrategi. Vores udgangspunkt er, at ledelse er kommunikation. Vi har valgt at kommunikere omkring skolens opgave gennem diskursive strategier, som sætter retning, men som samtidig giver handlerum til medarbejdere og ledere. På ledelsesniveau har vi gennemført en ledelsesrokade, som har vist sig meget tilfredsstillende. Ud over at få nye kræfter til matriklerne har vi ved rokaden skabt en videndeling i ledelse og administration, som har været markant. Ledelse og styring varetages dels af den formelle ledelse og dels af teamkoordinatorer, der sikrer, at indsatsområderne konkretiseres og implementeres. I øvrigt forventes alle medarbejdere at påtage sig ledelse af eget arbejde, hvilket er en konsekvens af organiseringen i det selvstyrende team. Med udgangspunkt i de nationale mål, samt kommunale mål og strategier, har vi udformet fem indsatsområder, som fungerer som den fælles retning for skolens arbejde. Indsatsområderne er en fælles forpligtelse for alle medarbejdere. På skoleårets første forældremøder orienterer skolens ledelse overordnet om indsatsområderne, og medarbejderne beskriver, på hvilken måde der arbejdes med disse. Indsatsområderne har overskrifterne: Den inkluderende skole, den sundhedsfremmende skole, den udviklende skole, den åbne skole og den samarbejdende skole. Indsatsområderne er bygget op omkring en gængs skabelon med overordnede mål, resultatmål, succeskriterier, handleplan og evaluering. De kan ses på skolens hjemmeside. 6
6 Den inkluderende skole Distriktsskole Ølstykkes overordnede mål for den inkluderende skole er at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børns og unges tilstedeværelse, deltagelse og læring i hverdagen øges. Indsatsområdet sætter mål for elever, medarbejdere og forældre, idet alle skolens parter nødvendigvis må samarbejde om at opfylde det nationale mål om, at 96 % af alle elever skal inkluderes. Vores overordnede begrundelse for indsatsområdet er, at fællesskabet er med til at skabe rammerne for den enkeltes udvikling. Det er derfor vigtigt, at vores skole er med til at udvikle demokratiske, respektfulde og tolerante børn og unge, som forstår og formår at omgås hinanden og de voksne på en måde, som skaber rum for læring og plads til forskellighed. Inklusion er for Distriktsskole Ølstykke et almenpædagogisk anliggende og ansvar og ikke kun special- eller socialpædagogisk. Alle børn og unge bliver i denne forståelse børn og unge med særlige behov. Vi har som resultatmål, at alle elever føler sig som en del af fællesskabet, at forældre tager medansvar for skolens fællesskab og forpligter sig på skolens inklusionsopgave samt at skolen håndterer de udfordringer, der opstår omkring inklusion. Vores succeskriterier samler alle de tegn, vi i hverdagen kan se, når vi lykkes med inklusionen: Den daglige tone på skolen er behagelig, anerkendende og respektfuld, vi har aktive, engagerede og initiativrige børn og unge, som er i stand til at håndtere konflikter samt indgå i sociale relationer. Vi har medarbejdere, der oplever, at de har tilstrækkelige ressourcer samt vejledning i hverdagen. Og forældre, elever og personale støtter op omkring skolens fællesskab. Vores handleplan er iværksat på flere niveauer og områder. Skolebestyrelsen har godkendt skolens ordensregler, skolens ledelse og medarbejdere har udarbejdet en antimobbestrategi, medarbejdere arbejder med de sociale spilleregler for årgangen og for afdelingen. Vi anvender LP som pædagogisk analyseværktøj for at skabe brud i uheldige mønstre, og vi sætter støtte på ud fra en både forebyggende, foregribende og indgribende tilgang. Det er vores holdning, at den største indsats i forhold til inklusion skal finde sted i det forpligtende teamsamarbejde. Teamet får derfor en pulje af timer, som de kan bruge forebyggende i forhold til at igangsætte mindre tiltag, som, hvis de iværksættes rettidigt, kan have en stor effekt. Også de foregribende indsatser har ofte en stor effekt. Det kan være kursusforløb indenfor dansk eller matematik, det kan være samtaleforløb med en lærer i forhold til adfærd eller det kan være målrettet arbejde omkring et scoreskema. De mere indgribende foranstaltninger, som kræver indstilling til CULT, og som ender i en visitation, har de senere år krævet så mange ressourcer, at det er vanskeligt at få ressourcerne til at slå til de foregribende indsatser som længerevarende indsatser til vores læsesvage elever. 7
7 Evaluering af det nationale mål: Distriktsskole Ølstykke opfylder det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal inkluderes. Evaluering af skolens resultatmål: Alle elever føler sig som en del af fællesskabet: Hvorvidt eleverne føler sig som en del af et fællesskab kan være vanskeligt at sige, da dette spørgsmål ikke kun kan besvares gennem kvantitative opgørelser, men skal følges af kvalitative undersøgelser i form af elevsamtaler, forældresamtaler m.v. Undervisningsmiljøundersøgelsen er opgjort for hele skolen for kl. og separat for 10. kl. 89,8% af eleverne i kl. har besvaret, 78,4% af eleverne i 10. kl. har besvaret. Overbliksrapporten, som findes på skolens hjemmeside, viser en gennemsnitlig score, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. For kl. Trivsel: 4,1, Fagligt læringsmiljø: 3,7, Sundhed: 4,2, Fysiske og æstetiske rammer: 4,2 og Indeklima: 3,7. For 10. kl. Trivsel: 4,3, Fagligt læringsmiljø: 3,5, Sundhed: 3,8, Fysiske og æstetiske rammer: 3,3, og Indeklima: 3,7. Forældre tager medansvar for skolens fællesskab og forpligter sig på skolens inklusionsopgave: Det er vores oplevelse, at de fleste af vore forældre tager medansvar og forpligter sig på skolens inklusionsopgave. Ikke alle forældre har det samme overskud til at påtage sig ansvar og opgaver for fællesskabet i klassen eller årgangen, nogle føler sig pressede af de krav, der stilles. Skolen håndterer de udfordringer, der opstår omkring inklusion: Medarbejderne føler sig kompetente i forhold til inklusionsopgaven. Det kan dog være vanskeligt at få videndeling sat i spil med så langstrakt et kompetenceudviklingsforløb som den igangsatte 3-årige inklusionsuddannelse. Medarbejdere oplever, at der er handlerum i form af fleksibilitet i forhold til de udlagte ressourcer, men føler ikke, at ressourcerne i hverdagen er tilstrækkelige. Vi er meget opmærksomme på, at inklusion skal bygges på inkluderende fællesskaber. Det må ikke blive et individuelt projekt. Er der grænser for inklusion: Vi kan se, at vi kan inkludere mange elever med mange forskellige funktionsnedsættelser. Men vi kan også se, at der er grænser. Disse grænser kan både skyldes elevens funktionsnedsættelser, men kan også skyldes manglende økonomiske eller menneskelige ressourcer. Vi har set, at en afgørende faktor er den måde, vi organiserer os på. Vi oplever, at 8
8 det tætte og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger er afgørende, men det er også afgørende, at medarbejderne oplever, at der er ressourcer nok i hverdagen. Det er ikke tilstrækkeligt at vide, hvad der skal gøres, det er også nødvendigt at have de ekstra hænder til at gøre en forskel. 9
9 Medielæringsstrategi I Distriktsskole Ølstykke har vi sat Egedal Kommunes medielæringsstrategi højt på dagsordenen, så medier og digital dannelse indgår naturligt i børns læring. Vi har som overordnet mål, at vi vil spejle det omgivende samfund, hvor medier understøtter og udfordrer læringsbegrebet. Vi vil undersøge, om vi ved hjælp af digitalisering kan skabe de optimale betingelser for den enkelte elevs udvikling og læring og dermed fremme inklusionen. Vi har i den tid distriktsskolen har været en realitet arbejdet målrettet med at sikre alle matrikler de samme gode betingelser for at arbejde digitalt. Allerede ved overgangen fra dagtilbud til indskolingen er der fokus på den digitale fortælling og kompetenceudvikling. Et fokus på kompetenceløft af medarbejdere, også gennem IT-mentor ordninger, skal sikre, at digitale multimodale præsentationer af nye elever, overleveret fra dagtilbuddene, danner begyndelsen til en digital portefolie, som er med til at skabe fundamentet til narrativet om barnet som eleven i læring og udvikling. Fra børnehaveklasse og op igennem skoleårene skal barnet indgå som medskaber af egen læring bl.a. via brug af mobile enheder i undervisningen. Vi vil rykke læringsrummet ud af dets vante rammer og, gennem vores digitale værktøj, åbne op for nye muligheder ift. tilgang af viden og læring. Undervejs i elevens digitale rejse understøtter det pædagogiske personale, på alle trin, barnet i at bruge kollaborative digitale netværk og opnå en basal forståelse af digital dannelse og medie-etik, f.eks. i forbindelse med brugen af sociale medier, samt i forbindelse med de personlige digitale fodspor, man mere eller mindre fordelagtigt kan sætte på internettet. Udover at have foretaget massive investeringer i mobile enheder, der sikrer en 1-til-1 løsning fra 4. kl. og op til 9. kl., inddrager vi også brugen af aktive tavler i alle klasserum samt de nyeste og mest innovative digitale læringsmidler. Vi er godt i gang med at implementere UVM s mål, om bl.a. digitale elevplaner, og arbejder fokuseret med planlægnings- og evalueringsværktøjet Meebook. Vi har endvidere indgået andre spændende samarbejdsrelationer med virksomheder om digitale læringsmidler, kompetenceudvikling af vores personale, facilitering af videndeling og andre initiativer, som sikrer at Distriktsskole Ølstykke er parat til fremtiden samt de ønsker om nye digitale mål den må bringe. 10
10 Læsekompetenceplan Distriktsskolen følger læsekompetenceplanens anvisninger og har bl.a. til dette på hver afdeling ansat en læsevejleder, som samarbejder med skolens medarbejdere og ledelse om at indfrie læsekompetenceplanens mål. Der har på alle afdelinger været afholdt læsekonferencer med det formål at følge den enkelte elevs fremgang indenfor læsning. Dertil anvendes den anbefalede arbejdsmodel. Læsekonferencerne har været afholdt som en del af den eller de årlige teamsamtaler, hvor fokus er på mål og resultater i forhold til årgangens samlede trivsel, udvikling og læring. Derudover har der været afholdt sagsteammøder med forældre til elever med behov for ekstra støtte. Vi gennemfører sprog- og læsetest på alle årgange. Disse test varetages af børnehaveklasseledere, lærere/dansklærere og drøftes efterfølgende med læsevejleder med henblik på nye tiltag. Distriktsskolen tilbyder læseløft til de elever, der ikke er kommet i gang med at læse i 1. og 2. kl. Fra 3. kl. tilbydes Vaks-forløb for elever med fortsat behov for støtte. Vi anvender derudover læsekompetencecenteret i det omfang, vore ansøgninger bliver imødekommet. Distriktsskolen anvender i stor udstrækning digitale undervisningsmidler i arbejdet med læsning og læseundervisning. I skoleåret 2014/15 søgte distriktsskolen om tilladelse til at anvende de nye forenklede mål for fagene. I den forbindelse etablerede vi fagudvikling på tværs af matriklerne. Dansklærerne kom der godt i gang med at arbejde læringsmålstyret. Læringsmålsstyret undervisning I skoleåret søgte distriktsskolen om tilladelse til at anvende de nye forenklede mål for fagene. Skoleåret indledtes med et fælles opstartsmøde for alle lærere, hvor vi indledte arbejdet med de nye mål. Hen over skoleåret arbejdede lærere på tværs af matriklerne med fagudvikling indenfor fagene dansk, matematik, tidlig sprogstart, håndværk og design, naturfag og idræt. Alle medarbejdere opnåede i løbet af skoleåret en forståelse for og en kompetence i at nedbryde kompetence-, videns- og færdighedsmål inden for deres respektive fag. Fra skoleåret er planlægnings- og evalueringsværktøjet Meebook koblet på det systematiske arbejde med læringsmålstyret undervisning og dermed begrebet synlig læring. 11
11 Resultater Skolens redegørelse: Distriktsskolens ledelse har drøftet skolernes resultater ud fra de oplysninger, der er trukket i LIS (ledelsesinformationssystemet). Skolen er i perioden 2012/ /15 gået fra at være tre selvstændige skoler til at være en distriktsskole med fire afdelinger: Hampelandskolen, Maglehøjskolen, Toftehøjskolen og 10. klasse Centeret. I denne periode ses et fald i elevtal på de to afdelinger Hampelandskolen og Toftehøjskolen, men som pt. har stabiliseret sig. I samme periode har elevtallet været stigende på Maglehøjskolen. På 10. kl. er det vanskeligt at se en generel udvikling. Elevtallet svinger her fra år til år. Antallet af elever, der modtager dansk som andetsprog, er gradvist faldende i distriktet over de tre skoleår. Der er fortsat flest to-sprogede elever på Maglehøjskolen med 17 elever i 2014/15. Kompetencedækningen er stadig stigende på distriktets skoler. Der er således følgende kompetencedækning i 2014/15: Hampelandskolen 90,7%, Maglehøjskolen 93,3% og Toftehøjskolen 85,3%. Den generelt stigende kompetencedækning skyldes en bevidst bestræbelse på at opfylde det nationale mål i 2016 om en kompetencedækning på 85%. Elevfraværet er forholdsvist stabilt på distriktets skoler. Der ses et faldende sygefravær på Toftehøjskolen, til gengæld er sygefraværet på Hampelandskolen let stigende. På Maglehøjskolen er sygefraværet stabilt, men det ligger over landsgennemsnittet. Karaktergennemsnittet er generelt stigende på distriktets skoler fra 2012/ /14. I skoleåret 2014/15 er det fortsat stigende på Hampelandskolen og Toftehøjskolen, hvorimod det er faldet på Maglehøjskolen. Begrundelsen ligger i et markant antal specialundervisningselever. Når der tages hensyn til den socioøkonomiske reference, har distriktsskolen en undervisningseffekt på 0,2 i 2013/14 og 0,4 i 2014/15. Antallet af elever der har fået mindst 2 i dansk og matematik til den afsluttende prøve i 9.kl. har været stigende gennem de sidste tre år til 100% på Hampelandskolen og Maglehøjskolen samt på 92,5 % på Toftehøjskolen. Den afsluttende prøve i 9. kl. er obligatorisk for alle elever, men det er muligt at dispensere på enkelte områder i forhold til specialundervisningselever. Andelen af elever, der går til prøve, har været stigende, således at 100% af eleverne på Hampelandskolen og Maglehøjskolen har gennemført prøven, mens 90% af eleverne på Toftehøjskolen har gennemført prøven. Antallet af specialundervisningselever er opgjort september 2014 og er derfor ikke gældende for hele skoleåret 2014/15. På opgørelsestidspunktet var der ingen indberettede specialundervisningselever på Hampelandskolen, der var 10 på Maglehøjskolen og otte på Toftehøjskolen. Derudover var der syv specialklasseelever i F-klassen. I løbet af skoleåret 2014/15 blev flere elever visiteret til specialundervisning, således var der i foråret 2015 fem elever på Hampelandskolen, 14 elever på Maglehøjskolen og otte elever på Toftehøjskolen udover de syv i F-klassen. 12
12 Opsamlende vurdering af niveauet i Distriktsskole Ølstykke Trivsel: Der er i november 2015 udarbejdet en undervisningsmiljøundersøgelse samlet for distriktsskolen. Undersøgelsen er opgjort for henholdsvis kl. og for 10. kl. 89,8% af eleverne i kl. har besvaret, 78,4% af eleverne i 10. kl. har besvaret. Overbliksrapporten, som findes på skolens hjemmeside, viser en gennemsnitlig score, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. For kl. Trivsel: 4,1, Fagligt læringsmiljø: 3,7, Sundhed: 4,2, Fysiske og æstetiske rammer: 4,2 og Indeklima: 3,7. For 10. kl. Trivsel: 4,3, Fagligt læringsmiljø: 3,5, Sundhed: 3,8, Fysiske og æstetiske rammer: 3,3 og Indeklima: 3,7. Det faglige niveau: Distriktsskole Ølstykke ligger på et tilfredsstillende fagligt niveau ud fra en samlet vurdering af kommunale test, nationale test og folkeskolens afgangsprøve. Det faglige niveau er stigende på distriktsskolen som helhed. Når vi ser på den enkelte matrikel eller årgang, kan der dog forekomme ganske store udsving. Resultatet af de nationale test i dansk og matematik: Dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. 2. årgang Distriktsskole Ølstykke har 71% gode læsere. Landsgennemsnittet er på 75 %. 4. årgang Skolen har 68% gode læsere, hvilket svarer til landsgennemsnittet. 6. årgang Skolen har 83% gode læsere, hvilket er et stykke over landsresultatet på 72%. 8. årgang Distriktsskolen har samlet set 88% gode læsere. Landsresultatet ligger på 77%. Matematik på 3. og 6.kl. 3. årgang Distriktsskolen ligger med et samlet resultat på 79%, hvilket er over landsgennemsnittet. 6. årgang Skolen følger landsgennemsnittet på 74 % dygtige elever i matematik. Afgangsprøveresultater for skoleåret 2014/15 Samlet ligger Distriktsskole Ølstykke tilfredsstillende i forhold til både kommune- og landsgennemsnit. Med et karaktergennemsnit på 7,66 for 2014/15 ligger vi 0,46 højere end i 2013/14, hvor karaktergennemsnittet var på 7,2. 13
13 Skolebestyrelsen bemærkninger Distriktsskole Ølstykke Skolebestyrelsen finder det udfordrende at leve op til kommunens og egne visioner og mål på grund af den stramme økonomiske ramme. I øvrigt bakker bestyrelsen redegørelsen op. 14
Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereKvalitetsredegørelse 2014-15. Distriktsskole Stenløse
Kvalitetsredegørelse 2014-15 Distriktsskole Stenløse Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 8 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 9 RESULTATER... 10
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereUdviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16
Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereSkoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09
Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereVærdiregelsæt for (skolens navn)
Værdiregelsæt for (skolens navn) VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016
HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med ansættelsesudvalget med henblik
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereVelfærdsdirektør i Dragør Kommune
Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereDistriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018
Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 1 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mere