SAMSKABELSE, LÆRING, UDVIKLING OG TRIVSEL 18. DECEMBER 2013 FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMSKABELSE, LÆRING, UDVIKLING OG TRIVSEL 18. DECEMBER 2013 FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE"

Transkript

1 SAMSKABELSE, LÆRING, UDVIKLING OG TRIVSEL 18. DECEMBER FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kort præsentation af hovedpunkter og forudsætninger for reformen Den politiske del af skolereformen Folkeskolens faglige hovedudfordringer Folkeskolens fremtidige mål Beskrivelse af tidsplanen Overordnet tidsplan for implementering af folkeskolereformen Skolereformens centrale omdrejningspunkter Indhold Samarbejde Organisering Kompetenceudvikling Organiseringen af arbejdet med implementering af skolereformen Sammensætning af arbejdsgrupper De enkelte arbejdsgrupper Orienteringsmøder Kommissorier for de enkelte arbejdsgrupper Beslutningsdel Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kommunale mål Den Tværfaglige Model FagTeam TværTeam Pædagogisk Team Udfordringer for alle Valgfagstorsdag Den samskabende skole Faglighed Vejledende timefordeling Tysk fra 5. klasse Udviklings- og læringsmiljøer:

3 4.4.1 Ny helhedsorienteret og sammenhængende ordning for elever i specialklasser Lektiehjælp og faglig fordybelse Konfirmandundervisning Overgange Overgange Strategi for indskoling Forældresamarbejde Skolebestyrelser Ledelse og organisation Fastlæggelse af gennemsnitlig årlig undervisningstid Fastlæggelse af forholdet mellem pædagoger og læreres ansættelse i skolen Tilstedeværelse Pædagogisk Råd Klasselærer Ledelsesgrundlag Ressourcer Ressourcemodel og udviklingspuljer Skolebus og lokal trafik Lokal visitation

4 1. Kort præsentation af hovedpunkter og forudsætninger for reformen 1.1 Den politiske del af skolereformen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Således lød overskriften på den første reformtekst, som regeringen fremlagde i december Overskriften understregede regeringens holdninger og mål: Vi har en god folkeskole, men den skal og bør være bedre på flere områder. Fremtidens folkeskole på vej blev titlen på den endelige aftale, der d. 7. juni 2013 blev indgået mellem samtlige partier, hvor den frivillige lektiecafé, som Det Konservative Folkeparti ønskede, blev en realitet. Denne aftale sikrer, at reformen for folkeskolen kan træde i kraft fra skoleåret 2014/2015 samme tid, som lærernes nye arbejdstidsaftale også træder i kraft. Det Konservative Folkepartis indsigelse mod obligatorisk lektiecafé har betydet, at folkeskolen frem mod næste folketingsvalg skal tilbyde lektiecafé og udviklende aktiviteter til alle elever, MEN at det er frivilligt for eleverne, om de vil benytte sig af tilbuddet. OG de mindste elever skal være under opsyn i denne tid, hvis lektiecafé eller faglige fordybelse fravælges. 4 Det må forventes, at der efter næste folketingsvalg (senest d. 15. september 2015) vil blive indgået en ny aftale, hvor lektiecaféen vil indgå, som en obligatorisk del for alle elever. 1.2 Folkeskolens faglige hovedudfordringer Hvad vil reformen forbedre? Lemvig Kommune er i top, hvad angår antallet af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Lemvig Kommunes udfordring er, at flere elever skal opnå bedre faglige resultater inden de forlader folkeskolen, så niveauet i deres ungdomsuddannelse højnes. For at konkretisere arbejdet med det faglige niveau på kommunalt niveau, vil Fagsekretariatet forsøge at holde fokus på: - Elevernes funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen - Stærke og gode læsere - Gode funktionelle matematikkompetencer - Gode funktionelle naturfagskompetencer - Differentieret undervisning Den differentierede undervisning bygger på en kompetence i at differentiere på mål, struktur og tid. Lærerne skal have bedre adgang til viden om elevernes faktiske situation, og om hvilke undervisningsmetoder der virker på de forskellige grupperinger af elever, så de kan yde en moderne undervisning af høj kvalitet. Skoleledere skal efteruddannes i at lede disse læreprocesser. 4

5 Begge dele forudsætter gode digitale redskaber, som kan støtte såvel lærere, pædagoger og ledere. 1.3 Folkeskolens fremtidige mål Målet med reformen er, at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (= elevens læring). 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater (= elevens udvikling). 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis (= elevens trivsel). 5 Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. 2. Beskrivelse af tidsplanen 2.1 Overordnet tidsplan for implementering af folkeskolereformen. I Lemvig Kommune indledtes arbejdet med folkeskolereformen på dialogmødet i april, hvor Familie- og Kulturudvalget og skolebestyrelserne fik en grundig introduktion til reformens grundtanker og elementer. Anden forberedelsesfase starter op august 2013 og vil løbe frem til sommerferien forud for skolereformens ikrafttræden i skoleåret 2014/15. I begge forberedelsesfaser styres processerne i et samarbejde mellem fagsekretariatet og to skoleledere. Det er koordinationsgruppen. August 2014 er det forberedende arbejde udført og den endelige implementering på kommunens skoler kan gå i gang, således at skoleåret 2014/2015 bliver første skoleår med den nye læringsreform og ledelsesreform. 5

6 6 Figur Skolereformens centrale omdrejningspunkter Reformen griber ind i flere centrale områder; eksempelvis skoledagens organisering, kommunens pasningsstruktur (SFO og klub) og kultur-, forenings- og erhvervsliv. Det betyder at en række arbejdsgrupper har inddraget og drøftet en række forskellige spørgsmål, som tidligere ikke var skolens domæner. Det er formændene for de enkelte arbejdsgrupper, som sikrer at der sker en involvering af øvrige interessenter i det omfang, det skønnes nødvendigt Indhold Folkeskolereformen indebærer, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Samlet giver det bedre muligheder for at styrke den faglige fordybelse, samtidig med at der i øvrigt i undervisningen arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det drejer sig blandt andet om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede 6

7 undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den længere tid i skolen gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp, som i en overgang er frivillig. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kompetencer i skoledagen. 7 Ved lovændringen indføres en længere og mere varieret skoledag på 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse og 10. klasse. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. De tidligere regler for timetalsstyring ændres således: Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin. Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag. Loftet for antal af undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer om dagen erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i 7

8 gennemsnit ikke må overskride 35 timer. Der indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Ministeriet for Børn og Undervisning om dispensation fra denne regel. Dispensation gives af pædagogiske grunde. Flere fagopdelte timer og understøttende undervisning Med den længere og mere varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen. 8 Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6.klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin Samarbejde Den nye skolereform lægger op til flere obligatoriske samarbejdsflader for kommunens skoler; det være sig såvel intern som ekstern. Dette samarbejde opstår som en konsekvens af den længere skoledag, kravet om Understøttende Undervisning og Den åbne skole. Internt i skolen er der i reformteksten fokus på samarbejdet mellem skolens lærere og SFO-pædagoger. Spændvidden for dette samarbejde strækker sig i Lemvig Kommune fra pædagoger der varetager lektioner i Tid til børn uden lærermedvirken og særligt samarbejde, til et bredere og mere omfattende samarbejde, hvor lærer og SFOpædagog samarbejder omkring såvel trivsel som undervisning for de enkelte klasser og elever. Reformteksten har ligeledes fokus på, at der skal samarbejdes med andre faggrupper, hvor det giver mening for skolen arbejde. Der skal skabes nye og bedre muligheder 8

9 for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen. På den eksterne del af samarbejdet vil der med skolereformens indtræden være krav om et samarbejde mellem skole og: Erhvervsliv Musik-, billed- og ungdomsskole Idræts-, kultur- og foreningsliv Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik-, billed- og ungdomsskole til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. 9 I Lemvig Kommune vil et fokus være samskabelse netop som udtryk for at den åbne skole kan udkrystallisere sig på mange forskellige måder. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal denne samskabelse fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Graden af samskabelsen er ikke defineret. Der er dog ingen tvivl om, at det forventes at blive større end det ses praktiseret i dag, idet der eksempelvis er åbnet op for, at der i skolebestyrelserne kan sidde repræsentanter fra erhvervslivet. I Lemvig Kommune har der været flere eksempler på samskabelse mellem skolerne og erhvervslivet. Gennem projektet Entreprenørskab i skolen er der prøvet forskellige modeller af. Samskabelse med Musik-, Billed-, Ungdoms- og Teaterskole ( Balder ) er også afprøvet på forskellig vis. Hvordan kan der pustes nyt liv i samskabelsen skal det være gennem koncerter, gæstelærer og udstillinger? Det bliver derfor generelt i samskabelse inden for Kultur- og foreningsliv, at de største ændringer vil ses i forhold til skolernes nuværende samarbejdsflader Organisering En længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer udfordrer det eksisterende skoleskema. Det giver mulighed for lokalt at tænke i konstruktive alternativer til den nuværende lektionsopdelte undervisning, som et grundskema på skolerne lægger op til. 9

10 For at imødekomme udfordringerne gennemføres en række initiativer, der har til formål at erstatte styring efter regler og processer med styring efter få, klare mål og viden om resultater og dermed understøtte kommunernes ansvar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Der gennemføres tre konkrete initiativer, der imødegår de beskrevne udfordringer: 1. Få klare mål: Der er i dag ikke klare mål for folkeskolens udvikling på nationalt niveau og på kommune- og skoleniveau. De tre politiske mål for reformen operationaliseres i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau, og som skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling Styrket grundlag for opfølgning: Et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre forudsætter en systematisk og kvalificeret dialog om folkeskolernes evaluering og kvalitetsudvikling på alle niveauer. 3. Regelforenklinger: Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i højere grad styres efter få, klare mål og mindre efter regler og procedurekrav. Disse regelforenklinger skal bidrage til, at skolerne og kommunerne i højere grad kan prioritere deres tid til elevernes læring. Ved ændringer af folkeskolelovgivningen gennemføres følgende regelforenklinger: Præcisering og forenkling af Fælles Mål, Enklere styring af timetal, Skolebiblioteksfunktionen, Fælles ledelse, Skolebestyrelser mere fleksible regler, Valgfag kommunerne skal selv kunne udvikle og godkende valgfag, Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig, Forenkling og videreudvikling af elevplanen, Kvalitetsrapporter i ny version, Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen, Forenkling og forbedring af afgangsprøver og Lempelse af holddannelsesreglerne Kompetenceudvikling Det er en væsentlig forudsætning for at kunne realisere målsætningen om at styrke folkeskolen, at der iværksættes kompetenceudvikling for både medarbejdere og ledelse. Dette vil ske på både nationalt og kommunalt plan. Der skal sikres en sammenhæng mellem indsatserne. Lemvig Kommune indledte dette skoleår med tre fagdage, som understreger at en kompetenceudvikling må ske betydelig tættere på lærerens praksis. Lær i egen praksis kunne være titlen på det kompetenceløft, der nu er i gang. Lemvig Kommune har præciseret at den differentierede undervisning er omdrejningspunktet for den inkluderende praksis på alle fagområder. Lær i egen praksis vil blive fulgt op af aktionsrettede forløb. Dette er i tråd med reformens mål 1 Reformteksten s. 24 afsnit 4.3 Regelforenklinger. Lemvig Kommune har allerede dispensation fra reglerne. 10

11 om at sikre, at den nyeste evidensbaserede viden bliver en del af den daglige praksis i de forskellige læringsarenaer. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til en 3-årig kompetenceudviklingsplan som både skaber sammenhæng mellem den nationale og kommunale indsats, samt bygger videre på det nuværende forløb om differentieret undervisning gennem Lær i egen praksis. Samtidig er det af fundamental betydning for kontinuiteten og sammenhængskraften i en helhedsorienteret pædagogisk praksis på 0-18 års området, at planen for kompetenceløftet på skoleområdet, kobles sammen med planen for dagtilbudsområdet. Planen skal omfatte kompetenceløft for medarbejdere og ledere på både skoler og i fagsekretariatet. Arbejdsgruppen skal forberede planen med de indikatorer, der gør det muligt for økonomigruppen at foretage de økonomiske beregninger og fastsætte budgettet Organiseringen af arbejdet med implementering af skolereformen Arbejdet i det forberedende arbejde styres af koordinationsgruppen. Desuden har der været arbejdet i en økonomigruppe med henblik på at orientere kommunalbestyrelsen om den økonomiske balance i reformen. Se herom under afsnit 8. Ressourcer. 3. Sammensætning af arbejdsgrupper For at afdække alle de delopgaver som skolereformen kræver løst, er der oprettet en række arbejdsgrupper, der hver især tager sig af specifikke temaer i forbindelse med implementeringen af Skolereformen. For hver arbejdsgruppe er der udpeget en formand og fagsekretariatet er sekretær. Hvis en arbejdsgruppe har brug for økonomiske beregninger skal der ske henvendelse til økonomigruppen gennem fagchef eller økonomikonsulent. Formandens opgaver: Udforme og udsende dagsorden Mødeleder Ansvarlig for kommissoriets opgaver Ansvarlig for overholdelse af dead-line Sekretærens opgaver: Sikre, at dagsorden er udsendt og at der tages referat Organisering Progression Afrapportering til koordinationsgruppen Alle arbejdsgrupper skal have fokus på at indtænke følgende områder i deres arbejde: Forældreinddragelse Elevinddragelse og elevindflydelse 0 18 års tænkningen 11

12 Huske, at vi arbejder for den sammenhængende skoledag Mål, Resultater og Effektmål Anvendelse af it til at understøtte reformens intentioner administrativt og pædagogisk. Hvad har vi i Lemvig Kommune allerede godt gang i? - Er der noget vi skal bygge videre på? - Er der noget vi skal afslutte? - Er der nye tiltag vi skal starte? 12 12

13 3.1 De enkelte arbejdsgrupper Nedenfor er angivet de funktioner som skal indgå i de enkelte arbejdsgrupper. Den førstnævnte i hver gruppe er formand for arbejdsgruppen. Formanden bestemmer, hvem der i øvrigt kan deltage i arbejdsgruppen. Nr. Arbejdsområde og titel Medlemmer Sekretær A Koordinering Ole Pedersen, fmd., Jan Sek: Mette Thomsen Vestergaard, Michael Laursen, Gunnar Nordestgaard B Økonomi Ove Weller, fmd Gunnar Nordestgaard Sek: Axel Christophersen 1 Organisering af den åbne skole - ledelse og bestyrelse Søren Hildebrand, fmd, Inge Nørgaard Møller, Peter Haubroe og Jan Lilholt 2 Faglig fordybelse og lektiehjælp Jens Pedersen, Michael Laursen og Henriette Nygaard 3 Personalesammensætning kollegaer i skolereformen Jens Pedersen, Michael Laursen og Henriette Nygaard 4 Arbejdspladsen Ellen Herping, fmd og Jakob Jalk, Peter Sønderby 5 Specialklassen og specialfritid Jan Vestergaard, fmd, - indhold og målsætning Carsten Hermannsen, Peter Haubroe, Carsten Kristiansen, Mona Andersen 6 Ressourcemodeller og serviceniveau Jens Jørn Porup, fmd, Peter Billeskov og Jan Vestergaard Sek: Amanda Christensen / Gunnar Nordestgaard Sek: Gunnar Nordestgaard Sek: Gunnar Nordestgaard Sek: Gunnar Nordestgaard Sek: Gunnar Nordestgaard Sek: Gunnar Nordestgaard 7 Kompetenceudvikling Jens Jørn Porup, fmd. Sek: Gunnar Nordestgaard C Kommunikation Ole Pedersen, fmd, Jan Vestergaard, Michael Laursen, Gunnar Nordestgaard Sek: Mette Thomsen Orienteringsmøder I procesplanen tages der stilling til hvordan øvrige interessenter (borgere, skolebestyrelser, MED2 og MED3 og elever) orienteres og inddrages. 3.2 Kommissorier for de enkelte arbejdsgrupper Kommissorierne for de enkelte arbejdsgrupper fremgår af folkeskolereformens indholdsplan, som ses på Lemvig Kommunes hjemmeside. Som produktkrav er der blevet arbejdet med et NOTAT fra arbejdsgrupperne. NOTATER på baggrund af arbejdsgruppernes arbejde findes ligeledes på Lemvig Kommunes hjemmeside og på Xtra-nettet. 13

14 4. Beslutningsdel Efter Tema-mødet i kommunalbestyrelsen har Familie- og Kulturudvalget arbejdet med beslutninger og indstillinger til beslutninger til kommunalbestyrelsen. Beslutninger og indstilling til beslutninger er produceret af fagsekretariatet i tæt samarbejde med Rådet for inklusion og de enkelte arbejdsgrupper, der har været nedsat til at forberede reformen Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 arbejdede Familie- og Kulturudvalget med værdier, vision og mission på udvalgets politikområder. Familieog Kulturudvalget overlader til det nye Familie- og Kulturudvalg at træffe beslutning om Værdier, vision om mission og dette arbejde forventes afsluttet i Som grundlag for dette arbejde har dagtilbud, skoler og BFC udarbejdet tilsvarende værdigrundlag, vision og mission. 14 Kommunalbestyrelsen godkendte i 2012 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Rådet for inklusion vil foreslå små justeringer ved behandlingen i Herudover har især to områder haft et særligt fokus for Familie- og Kulturudvalget. Det gælder udeskole og entreprenørskab. Begge områder har været i fokus hen over to valgperioder. Endelig har der været et tættere samarbejde med sundhedsområdet omkring implementeringen af sundhedspolitikken. Områderne har alle haft til formål at øge samarbejdet mellem folkeskolen og verden uden for skole. En større åbenhed til samarbejde mellem enhederne, andre forvaltningsområder og verden uden for enhederne kan dækkes ind under begrebet samskabelse. Det udtrykker et politisk ønske om, at skolerne åbner sig og skaber endnu bedre rammer for elevernes læring, udvikling og trivsel uden at beslutte konkret på hvilke områder dette skal ske. Med folkeskolereformen er der lagt op til et skifte i styringen af folkeskolerne et skifte fra fokus på input og proceskrav til fokus på mål og resultatstyring. Forandringen følger af, at folkeskolereformen fastsætter nationale mål og resultatkrav for elevernes læring, udvikling og trivsel. På den baggrund har Familie- og Kulturudvalget besluttet, at politik på politikområdet undervisning skal indeholde: Samskabelse om elevernes læring, udvikling og trivsel. Kommunale mål på disse fire områder vil kunne give skolerne et råderum til at profilere egen skole. 14

15 4.1.1 Kommunale mål Familie- og Kulturudvalgets beslutning: Det overlades til det nye Familie- og Kulturudvalg og den nye kommunalbestyrelse at beslutte konkrete kommunale mål for: Samskabelse om elevernes læring, udvikling og trivsel Skolerne kan her ud over skabe lokale profiler. Nye styringsprincipper har rødder i de anbefalinger, som produktivitetskommissionen, under Finansministeriet, er kommet med som styringsprincipper for styring af den offentlige sektor: En klar arbejdsfordeling og frihedsgrader til at realisere de overordnede mål. 15 I Lemvig Kommune har folkeskolereformen været en anledning til at se på hele børneog ungeområdet under ét. Allerede ved lanceringen af Ny Nordisk Skole, som fordrede et samarbejde mellem dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser havde Rådet for inklusion igangsat en analyse og et arbejde, som skulle understøtte hele området Den Tværfaglige Model Familie- og Kulturudvalget har besluttet at indføre Den Tværfaglig Model som grundlag for samarbejdet mellem professionerne på 0-18 års området om generelle indsatser for alle børn- og unge, fokuserede indsatser for nogle; grupper af børn og unge og særlige indsatser for de få. Modellen er en del af den samlede inklusionsindsats i Lemvig Kommune og vil indgå i de initiativer der tages i forhold til en kompetenceudvikling og efteruddannelsesstrategi med afsæt i Lær i egen praksis. Den Tværfaglige Model er paraplyen for en organisering af 0-18-års området i team med hver sin særlige opgave, som er knyttet til den overordnede målsætning om børn og unges læring, udvikling og trivsel. Det drejer sig om FagTeam, TværTeam og Pædagogiske Team. Alle tre team har fokus på mål, resultater og effekt FagTeam Familie- og Kulturudvalget har besluttet at indføre FagTeam på 0-18-års området med det formål at fokusere på børn og unges læring. Marie Poulsen tager forbehold for beslutningen TværTeam Familie- og Kulturudvalget har besluttet at indføre TværTeam på 0-18-års området med det formål at fokusere på børn og unges udvikling forstået som et fokus på progression i læring og trivsel. 15

16 4.1.5 Pædagogisk Team Familie- og Kulturudvalget har besluttet at indføre PædagogiskTeam på 0-18-års området med det formål at fokusere på børn og unges trivsel. Marie Poulsen tager forbehold for beslutningen. FagTeamet er til fælles planlægning, faglig sparring og videndeling lokalt på egen enhed, men også dækkende et kommunalt fællesskab og ansvar for den faglige udvikling på området. FagTeam er ansvarlig for produktion af faglige og tværfaglige aktivitets- og undervisningsforløb til en fælles digital portal; Koordinatoren for FagTeamet er fra Børne- og Familiecentret 16 TværTeamet udspringer fra Børne- og Familiecentret konsulentkorps. Korpset består af en socialrådgiver, en sundhedsplejerske, en psykolog og en familiebehandler. En bekymring omkring et barn eller en ungs udvikling giver et fokus på barnet, den unge og omgivelserne. Dette særlige fokus på udviklings- og læremiljøet på enheden gør at teamet både kan medvirke i en kortlægning af miljøet og agere som konsulenter med forskellige støttemuligheder i deres metodekuffert. Ved en fast månedlig træffetid på enheden kan der følges op på det fokus, der er besluttet. Arbejdet i TværTeamet understøttes af et digitalt Pædagogisk Analyse System. Koordinatoren for TværTeamet er fra Børne- og Familiecentret Pædagogisk Team har særligt fokus på børn og unges trivsel. Teamet har en bestemt gruppe / klasse som ansvarsområde. Teamet opgave er at sikre at der er passende udfordringer for alle, at understøtte overgange og sikre et velfungerende samarbejde med forældrene. Koordinatoren for Pædagogisk Team er fra Børne- og Familiecentret Alle tre team er organiseret med et lokalt team, hvorfra en ressourceperson deltager i et fælles kommunalt team som er forbundet dels til koordinatorer på det kommunale niveau, men også til konsulenter på det nationale niveau, hvis sådanne findes. Ressourcepersoner, tovholdere og koordinatorer samarbejder med deres ledelser om at sikre målopfyldelse, opfølgning på resultater og på effekter af deres arbejde. Lokalt rapporteres til enhedens kvalitetsrapport og kommunalt rapporteres til en fælles kvalitetsrapport i forhold til de overordnede mål for børn og unges læring, udvikling og trivsel Udfordringer for alle Pædagogisk Team er det ansvarlige team for elevernes trivsel i skolen. Det gælder såvel elever med særlige behov, som elever med særlige talenter. Udebliver en forventet udvikling eller udebliver forventede faglige resultater påvirker det naturligvis elevernes trivsel og så må Pædagogisk Team tage affære. Tilpas udfordringer for alle elever i en varieret skoledag er målet for teamets arbejde. 16

17 Som et led i en mere varieret skoledag hører valgfagstorsdag, som er en nyskabelse med afsæt i folkeskolereformens forlængede skoledag for alle elever Valgfagstorsdag Valgfagstorsdag er blevet titlen på en samskabelse mellem folkeskoler, Lemvig Ungdomsskole, Lemvig Ungdomsgård og Lemvig Musikskole. Begrebet dækker over, at skoler med elever på klassetrinene 7., 8. og 9. tilbydes en fælles valgfagsordning i 36 af de 40 skoleuger i minimum 2 timer om ugen. Valgfagene placeres på alle seks skoler med overbygning om torsdagen fra kl til kl Den administrative opgave kan løses af Ungdomsskolen. Fagsekretariatet anbefaler, at de elever der har valgfag på egen skole følger det almindelige dagsskema, hvor valgfaget tilbydes fra kl Elever der ønsker valgfag uden for egen skole skal køre fra egen skole, så de kan være til valgfaget kl og får køretiden efter valgfaget oven i egen skoletid. Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at valgfagstorsdag etableres som beskrevet scenarie 1 i bilaget til sagsfremstillingen og inden for den timeramme, som den vejledende timefordelingsplan angiver, i alt timer på dette skoleårs elevtal, at kommunalbestyrelsen finansierer den ekstra skolebusdrift på kr kr. at kommunalbestyrelsen finansierer den ekstra driftsudgift af ordningen på kr., at valg af valgfag etableres i samarbejde med forældrene. at ordningen evalueres primo 2015 med henblik på en vurdering af om ordningen skal fortsætte. Gitte Bitsch tager forbehold for beslutningen Den samskabende skole En del af reformen er at åbne skolen ud mod omverdenen og lade omverdenen komme mere ind på skolen. Arbejdsgruppen har udarbejdet en ramme for indgåelse af partnerskabsaftaler mellem folkeskolen og eksterne samarbejdsparter. En partnerskabsaftale kan indeholde én eller flere af modellerne her: 1. En lokal-skole-model (X-tra, Tangsø), hvor en støtteforening finansierer en valgfagsordning for klasse. I Tangsø tilbydes 2 klokketimers musikundervisning, heraf 15 minutters pause per uge i xx uger. 2. En lokal-skole-model med en fifty-fifty-ordning mellem musikskole og folkeskole og uden brugerbetaling. På Lemtorpskolen havde 1. og 2. klassetrin placeres 2 lektioners musikundervisning på hvert klassetrin klassernes 17

18 ugeskema i 38 uger. Der blev betalt for i alt 10 xxx lærerlektioner og 6 pædagoglektioner per uge. Udgift for Lemtorpskolen: kr. 3. En fælles-skole-model med talentklasse. Kan tilbydes af flere kulturskoler og i et samarbejde mellem flere kulturskoler (Musikskole, Billedskole, Ungdomsskole). Amatørforeninger kan inddrages. Lokaler i byens kulturskoler samt på byens folkeskoler. Kan eventuelt tilbydes mod brugerbetaling i forlængelse af en valgfags-torsdag. 4. En fælles-musikskole-model med talentklasse. I øjeblikket støttet af Kulturministeriet og med brugerbetaling. 5. Kompagnon-modellen, hvor musikskolens faste lærere præsenterer forskellige musikinstrumenter mv. som understøttende undervisning til musikundervisningen. Udgiften afholdes af skolen. 6. Musikskolelærer underviser på skolen i den fagdelte undervisning eller i en understøttende undervisning. Det kan være som erstatning for en musiklærer eller som for eksempel korleder, hvis skolen ikke selv råder over én. 7. Projektforløb i et samarbejde mellem musikskole og skole. Musikskolen kan levere pakke-tilbud til indskoling, på mellemtrin og i udskoling. Eksempelvis vil en skole gerne lave en musical, men råder ikke over de nødvendige faglige kompetencer og kan købe pakken hos en kulturskole. 18 Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at den enkelte skolebestyrelse afgør hvilke samskabelser med eksterne parter, skolen skal indgå i. 3. Faglighed FagTeam er det ansvarlige team for elevernes læring i skolen. Det gælder såvel elever med særlige behov, som elever med særlige talenter. Udebliver forventede faglige resultater påvirker det naturligvis elevernes trivsel og udvikling og så må Pædagogisk Team tage affære. FagTeam har som en af sine opgaver at producere undervisningsdifferentierede forløb til såvel egne elever som til genbrug hos fagkolleger. Undervisningsdifferentierede forløb omfatter differentiering på MÅL, STRUKTUR og TID. Ved at arbejde grundigt med nye fælles mål herunder vidensmål, færdighedsmål og kompetencemål og sikre progressionen i en aftalt fælles læreplan for faget eller fagområdet, understøtter FagTeam differentiering på MÅL. Ved at arbejde med en variation af læringsstrategier i henhold til nyere forskning 2 kan selve STRUKTUREN for læringsforløbene differentieres. 2 John Hattie: Synlig læring 18

19 Ved at arbejde struktureret med TIDEN i skolen, kan undervisningsforløbene differentieres i TID, så eleverne synligt og tydeligt ved, hvornår og hvor lang tid læreren går foran og eleven følger efter 3, hvornår og hvor lang tid lærer og elev går ved siden af hinanden 4, hvornår og hvor lang tid de arbejder selvstændigt 5 og hvornår og hvor lang tid eleven går foran og læreren følger efter Vejledende timefordeling I Lov om folkeskolen indeholder 5 den fagrække, som skolerne er forpligtet på at undervise i. Fagene omtales almindeligvis som 5-fagene. Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledende timefordelingsplan i 5- fagene. Der er tale om 600 timer i 0. klasse, 750 timer i 1. og 2. klasse, 780 timer i 3. klasse, 900 timer i 4. klasse, 930 timer i 5. og 6. klasse, 960 timer i 7. og 8. klasse og 930 timer i 9. og 10. klasse. 19 Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at den vejledende timefordelingsplan gøres obligatorisk for skolerne. Beslutningen betyder at lærerne kan vide, hvilken tid de får stillet til rådighed i hele skoleforløbet i de enkelte fag. Det vurderes at være en stor støtte i teamenes arbejde for at kunne indfri fælles mål, herunder arbejde med resultatkrav og effekt Tysk fra 5. klasse I henhold til lovforslagets 5, stk. 2, nr. 1, skal der være mulighed for at vælge tysk eller fransk fra 5. klasse. Skolen skal udbyde tysk og kan udbyde fransk. Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at alle skoler i Lemvig Kommune udbyder tysk fra 5. klasse og ikke fransk. Fransk kan tilbydes i pakken af valgfag fra 7. klasse. Beslutningen betyder at alle skoler i Lemvig Kommune skal undervise i tysk fra 5. klasse. 4. Udviklings- og læringsmiljøer: TværTeam er skabt for at understøtte gode udviklings- og læremiljøer. Skolens TværTeam samarbejder om, hvordan man lokal kan medvirke til at mindske betydningen af elevernes sociale og økonomiske baggrund. Det gælder såvel elever med særlige behov, som elever med særlige talenter. Udebliver en forventet udvikling påvirker det naturligvis elevernes læring og trivsel og så må skolens 3 Læringsrum 1 4 Læringsrum 2 5 Læringsrum 3 6 Læringsrum 4 19

20 ressourceperson fra skolens TværTeam sikre, at der iværksættes en pædagogisk analyse af det konkrete udviklings- og læremiljø. Uddannelse af det personale, der skal fokusere på elevernes udvikling sker i første halvdel af 2014 gennem den pædagogiske diplomuddannelse i social inklusion. Herefter implementeres gradvis et digitalt Pædagogisk Analysesystem for hele 0-18-års området. Det betyder at Pædagogisk Team får et afsæt for at gribe ind på et tidligt tidspunkt og justere og ændre på udviklings- og læremiljøet, så der er større overensstemmelse mellem den ønskede og den faktiske situation for eleven. Påvirkes udviklings- og læringsmiljøet af andre faktorer end dem, klassen selv kan være herre over, så kan Pædagogisk Team samarbejde med det fælles, kommunale TværTeam i Tværfaglig Træffetid. Og skal der mere til, sker det i et tæt samarbejde med Børne- og Familiecentrets forskellige afdelinger. 20 En elev, der på trods af indsatserne for at ændre og forbedre udviklings- og læremiljøet ikke kan inkluderes indstilles til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR udarbejder en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV). Hvis anbefalingerne i PPV en ikke kan imødekommes på den pågældende skole, kan eleven visiteres til en specialklasse. Folkeskolereformen skaber også en ny ramme for specialundervisningen, idet der også er tale om en udvidelse af tiden på skolen. Elever, der visiteres til en specialklasse har ofte brug for mere struktur og forudsigelighed end de rammer almenklassen har kunnet give. Derfor har en arbejdsgruppe arbejdet med en mere sammenhængende og helhedsorienteret skoledag for elever i specialklasser Ny helhedsorienteret og sammenhængende ordning for elever i specialklasser Arbejdsgruppen beskriver en mere helhedsorienteret og sammenhængende skoledag som afløsning for de tilbud, der i dag gives i form af en specialklasse med en tilhørende skolefritidsordning som en specialafdeling. Den nye specialklasse er en kombination af undervisning og fritidsaktiviteter i en sammenhængende dag. For indskolingen kan dagen begynde med morgenpasning fra kl Herefter tager en skoledag over med fagdelt undervisning og understøttende undervisning fra kl til kl Der kan opkræves forældrebetaling efter gældende principper. For mellemtrinnet og udskoling begynder dagen med undervisning kl og slutter kl Forslaget rummer en morgenpasning for elever i klasse, som Lemvig Kommune fortsat kan opkræve forældrebetaling til, vælge at lade finansiere inden for den samlede ramme til specialpædagogiske foranstaltninger eller lade tilføre i form af en ekstra driftsbevilling. Forslaget rummer også mulighed for individuelle pasningsløsninger for den enkelte efter kl imod opkrævning af forældrebetaling efter almindelige principper. 20

21 Den nye specialklasse er karakteriseret ved en udpræget differentieret undervisning på mål, struktur og tid. Den nye specialklasses værdier hviler på et anerkendende og ressourcefokuseret grundlag i et tæt samarbejde med forældrene. Finansieringen af specialklasser og fritidsordninger (special SFO og Lemvig Ungdomsgård) hviler på ressourcemodeller for undervisning og fritid. Budgetmodellen for en ny specialklasseordning har 128 elever som grundlag til undervisning og fritid. Det samlede budget vil være på kr. eller i gennemsnit kr. per elev. 21 Der henvises til referaterne fra arbejdsgruppens arbejde på Lemvig Kommunes hjemmeside. Efter arbejdsgruppen har afsluttet deres arbejde har Nr. Nissum Skole og Ungdomsgården udarbejdet grundlaget for en partnerskabsaftale for specialklassernes mellemtrin og udskoling. Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at der arbejdes videre med modellen for en ny specialklasseordning. at der for morgenpasning og eftermiddagspasning opkræves forældrebetaling efter de almindelige regler. at Nr. Nissum Skole og Lemvig Ungdomsgård gives tilladelse til at arbejde videre med en partnerskabsaftale om specialundervisning og specialfritid på mellemtrin og udskoling at Harboøre Skole kan inddrages i samarbejdet med Lemvig Ungdomsgård Lektiehjælp og faglig fordybelse Folkeskolereformens lovforslag 15,2 bestemmer, at der skal etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden. Stk. 3 bestemmer, at det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en samlet varighed på 1) 80 timer i børnehaveklassen og på klassetrin, 2) 120 timer på klassetrin og 3) 80 timer på klassetrin. Stk. 4 bestemmer, at Kommunalbestyrelsen uden yderligere betaling fra forældrene end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling skal tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer. Budgetmodellen bag folkeskolereformen indeholder timer til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvorfor der i forhold til elever, der ikke deltager i tilbuddet kan føres et fornødent tilsyn på skolen. 21

22 Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at der ikke etableres separat hjemkørsel for de elever, hvor forældrene ikke har ønsket lektiehjælp / faglig fordybelse. Skolerne etablerer fornødent tilsyn med disse elever - og der er ikke åbent i SFO før lektiehjælp / faglig fordybelse er slut Konfirmandundervisning Reglerne om konfirmationsforberedelse bliver ikke ændret ved den forestående reform af folkeskolen. Ministeriet er dog opmærksomt på, at de omfattende regelændringer for eksempel om undervisningstimetal vil have en afledt effekt på de lokale forhandlinger om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen. Timetallet for selve konfirmationsforberedelsen er, at konfirmationsforberedelsen skal omfatte mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner (jf. folkekirke.dk). Det er et krav, at der er to ugentlige lektioner men ikke om, at de skal være sammenhængende. De lektioner svarer til timer. 22 Konfirmationsforberedelsen lægger således beslag på i størrelsesordenen to lektioner fordelt på mindst 24 uger og så vidt muligt på 28 uger. Et typisk skoleår for en elev er på 40 uger, og timetallet for den længere skoledag er fastsat som en årsnorm, som for 7. klasse er på timer eller 35 timer om ugen. Undervisningsministeriet har udtalt at konfirmandundervisningen almindeligvis skal kunne placeres inden for tidsrummet klokken 8 til 16. Konfirmationsforberedelsen anses ikke for undervisning, og dermed ligger den udover det årlige timetal for den længere skoledag, som er fastsat i reformen. Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at skolerne lokalt tager kontakt til præsterne med henblik på at drøfte og beslutte rammerne for den fremtidige konfirmandundervisning på baggrund af sagsfremstillingen her. 5. Overgange Overgange Ved skift fra hjemmet til dagtilbud og dagtilbud til skole/sfo starter et nyt kapitel i barnets liv. Det er vigtigt, at både forældre, dagtilbud og skole samarbejder, forbereder og bakker op, når barnet skal slippe den velkendte hverdag og starte en på mange måder anderledes hverdag i enten dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og inden for skolen sfo eller i en ungdomsuddannelse. Uanset hvilken overgang barnet og den unge skal igennem, bliver resultaterne bedst, der hvor der er blevet arbejdet godt med overgangen fra sted til sted. Heldigvis klarer langt de fleste børn overgangene flot og oplever dem som noget positivt og udfordrende. 22

23 Afgørende for et godt samarbejde er, at dagtilbud og skoler er bevidste om, hvad der forventes af barnet. Ellers risikerer man, - især over for ikke så robuste børn - at barnet bliver usikkert og utrygt og får en dårligere start det nye sted. Der er skabt helhed og sammenhæng i overgangen for både barnet/den unge, forældre og personale på en anerkendende og respektfuld måde. De samarbejdende enheder har skabt overgangsordninger baseret på pædagogisk analyse og vurdering. Der er skabt systematisk sammenhæng op gennem hele "systemet" fra 0-18 år, herunder overgangen fra barn til voksen. Der er tillid og respekt mellem de samarbejdende parter. Barnet /den unge oplever sammenhæng. Forældrene oplever sammenhæng. Fagpersonale oplever sammenhæng. Der er en fælles kommunal digitaliseret ramme for, hvordan der arbejdes med overgange. 23 Familie- og Kulturudvalget har besluttet at overgange mellem de forskellige enheder på 0-18-års området implementeres i henhold til kriterierne her. Det sker inden for eksisterende økonomiske rammer / hjemtagning af projektmidler Strategi for indskoling Længe før, at der var tænkt på en folkeskolereform, har skoler i Lemvig Kommune arbejdet med en længere skoledag. Skolerne har også arbejdet med en skolestart i aldersblandede grupper typisk inden for klassetrin. Enkelte skoler har også arbejdet med rullende indskoling, hvor barnet starter sin skolegang lige efter sin seks års fødselsdag. En samlet strategi for indskoling kan derfor beskrives som en rullende skolestart i aldersblandede grupper i en skoledag fra klokken otte til klokken to. Indskolingsstrategien har været fulgt op af ekstra ressourcer til dobbeltbemanding i en del af timerne; typisk hvor en lærer og en pædagog er sammen om opgaven. Arbejdsgruppen har ladet udarbejde en analyse af strategien styrker og svagheder samt de muligheder og trusler, der ligger i ordningen (SWOT-Analyse). DAGTILBUD Styrkerne ligger i, at der er fokus på det enkelte barn ved skolestarten. For nogle børn er det en fordel at kunne vente med skolestarten til det 6. leveår. Det gælder især vinterbørn. Dagtilbuddet oplever det som en styrke i arbejdstidsplanlægningen ikke at skulle sende mange børn af sted til skole samtidig med nedgang i normeringen til følge. 23

24 Svaghederne kan være at gode børnehavevenner bliver adskilt for en stund. Det kræver tid at forberede og overlevere enkelte børn i stedet for grupper og nogle børn oplever udfordringer omkring deres fødselsdag: Hvem skal man fejre fødselsdag med? Blandt mulighederne ses et forbedret samarbejde mellem dagtilbud og skole ved overlevering, ligesom der er ledige pladser i børnehaven hele året rundt. Det sidste opleves som en bedre service over for forældrene. Børnene oplever et mere individuelt fokus med mere til netop dem. Differentieringsmuligheder øges og der er økonomiske fordele ved ordningen. Blandt truslerne nævnes de situationer, hvor samarbejdet ikke fungerer så godt og hvor skolen ikke er så parat til at modtage. Kan være en særlig udfordring for børn, der har brug for faste rammer. Idrætsforeningernes holddannelse efter alder kan opleves som en udfordring og især overgangen til den nye ordning kan opleves som en udfordring. Også befordringen til skolen opleves nogle steder som en udfordring. 24 SKOLER Styrkerne ligger blandt andet i en kick-start af undervisningsdifferentiering med en optimal viden deling og anvendelse af ressourcerne. Elevens trivsel og kontakt til en større gruppe øges (de kvikkeste og de svageste får lettere ved at finde ligesindede). Bedre koordination mellem dagtilbud, skole og sfo. Flere elever inkluderes. Svaghederne ligger blandt andet i at skabe struktur og forudsigelighed for de mindst robuste elever. For nogle elever kan det tage lidt længere tid at finde nye kammerater. Der er flere skift for eleven ved en øget grad af holddannelse. Der er udfordringer ved overgangen til mellemtrinnet. Det sociale og faglige niveau kan forblive bredt. De personlige overgange er mere tidskrævende og kræver mere administration. Blandt mulighederne ses at en skoleudsættelse kan blive mindre end et år. Overgangene mellem enhederne kan styrkes. Forældrene påskønner fleksibiliteten. Gensidig faglig påvirkning mellem dagtilbud og skoler. Muligheden for at motivationen øges og der kan nås endnu bedre resultater påpeges. Blandt truslerne nævnes de situationer, hvor forældre er skeptiske. Hvor ressourcen reduceres og oplevelsen om at gå i én klasse udviskes. Samtidig er de administrative systemer ikke tilpasset den nye måde at tænke skole på. I arbejdsgruppen har der været rejst en bekymring om overholdelse af minimumstimetallet i dansk, matematik og historie ved den rullende skolestart. På baggrund af SWOT-analyserne ser arbejdsgruppen flest fordele ved at vælge en fælles strategi for indskoling. Arbejdsgruppen foreslår: 24

25 At rullende indskoling i aldersblandende grupper i den nye forlængede skoledag indføres senest ved skoleårets start i At en fælles strategi er betinget af, at der til indskolingen (0.-3. klasse) allokeres holddannelsesressourcer, så der kan etableres tilstrækkelig understøttende undervisning. At det undersøges om der kan være udfordringer for enkelte elever i forhold til overholdelse af minimumstimetallet i dansk, matematik og historie. At der ved ansøgning om skoleudsættelse udarbejdes en pædagogisk, psykologisk vurdering som grundlag for afgørelsen Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at der etableres rullende indskoling i aldersblandede grupper på alle skoler senest ved start af skoleåret 2016/17 at der tildeles holddannelsesressourcer i tilstrækkeligt omfang inden for ressourcemodellens økonomiske rammer at retningslinjerne for rullende indskoling sendes til høring i skolebestyrelserne at Familie og Kulturudvalget bemyndiges til at behandle høringssvarene og træffe endelig afgørelse i sagen Forældresamarbejde Skolebestyrelser I henhold til forslag til folkeskolereform 42,2 kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Det forventes, at bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2014 med henblik på at kunne gælde for den skolebestyrelse, der skal vælges i foråret 2014 og påbegynde arbejdet som skolebestyrelse den 1. august Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at skolebestyrelsen senest 1. februar 2014 skal tilkendegive, om skolebestyrelsen ønsker at gøre brug af lovens 42,2. Endvidere indstilles det, at Familie- og Kulturudvalget bemyndiges til at træffe afgørelser efter ovennævnte bestemmelse. 7. Ledelse og organisation Fastlæggelse af gennemsnitlig årlig undervisningstid Familie- og Kulturudvalget har gennem denne byrådsperiode været optaget af lærernes gennemsnitlige årlige undervisningstid. Der har været en målsætning om, at 25

26 nå et gennemsnit på 675 årlige timer. Fagsekretariatet har sammen med skolerne analyseret skoleårets planlægning, og skolerne har år efter år nærmet sig målsætningen. I indeværende skoleår er gennemsnittet 674 årlige timer. Ved planlægningens start i marts 2013 stipulerede fagsekretariatet et årligt gennemsnit på 649 timer ud fra den ressource, som skolerne fik tildelt. I planlægningsperioden er det lykkedes skolerne at nå målsætningen. Bag de økonomiske beregninger for folkeskolereformen lægges et årligt gennemsnit på 734 timer. Dette gennemsnit indeholder en forøgelse af lærernes årlige undervisningstimetal på 80 timer. Lægger man 80 timer oven i de 649 timer bliver det nye gennemsnit 729 timer. Lægger man 80 timer oven i 674 timer bliver det nye gennemsnit 754 timer. 26 I fagsekretariatets beregningsgrundlag for den samlede økonomi til finansiering af folkeskolereformen er anvendt gennemsnittet på 734 årlige undervisningstimer. For skolepædagogerne er anvendt en lignende logik. Den lokale aftale med BUPL er opsagt i lighed med lokalaftale på lærerområdet. Hvis man lægger den gamle omregning for skolepædagoger til grund, og tillægger skolepædagogerne 80 årlige timer mere samvær med eleverne, så vil en skolepædagogs årlige undervisningstimetal i den understøttende undervisning være 897,50 timer. Lærernes gennemsnitlige årlige undervisningstimetal: 734 timer Pædagogernes gennemsnitlige årlige undervisningstimetal: 897,5 timer Familie- og Kulturudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at lærere og børnehaveklasselederes årlige undervisningstimetal + understøttende undervisningstimetal i gennemsnit fastsættes til i alt 734 timer, og at skolepædagogers årlige undervisningstimetal i den understøttende undervisning i gennemsnit fastsættes til 897,50 timer Fastlæggelse af forholdet mellem pædagoger og læreres ansættelse i skolen Det er en konsekvens af skolereformen, at eleverne får en længere skoledag, fordi timetallet øges, og der indføres understøttende undervisning. Dette giver en længere skoledag på alle skoler - om end seks skoler i Lemvig Kommune allerede har erfaringer med en forlænget skoledag. Dette medfører behov for at flytte pædagogisk personale fra SFO/klub til undervisning. 26

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune

Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune 20. august 2013 1. Præsentation af hovedpunkter og forudsætninger for reform... 3 1.1 Den politiske del af skolereformen... 3 1.2 Folkeskolens faglige hovedudfordringer...

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1 Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Ud fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.

Ud fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015. Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Implementering af folkeskolereformen

Implementering af folkeskolereformen Drejebog Implementering af folkeskolereformen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 22. oktober 2013 Billeder: Colourbox.dk www.norddjurs.dk/folkeskolereformen Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger Bedre udskoling: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Herunder: Opfølgning Tovholder Understøttende undervisning bygger på lærernes planlægning og ansvar.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere