"Vi skal tale med børnene..."

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Vi skal tale med børnene...""

Transkript

1 "Vi skal tale med børnene..." Evaluering af samarbejdsprojekt med de praktiserende læger og psykiatere i Århus Kommune omkring familiesamtaler Århus Kommune Socialforvaltningen

2 Rapportens side 1. Kolofonen. På side 1 er det et krav, at du har en kolofon - det vil sige nogle oplysninger om selve rapporten. Du skal her angive følgende: Rapportens titel Hvem der udgiver rapporten (Århus Kommune, Afdeling, Afdelingsnavn) Evt. forfattere Evt. fotografer ISBN (hvis rapporten er på 17 sider eller mere) Trykkested Trykkemåned og år Oplagsnummer/ udgave nummer/ versionsnummer Antal trykte/ kopierede eksemplarer Hvor rapporten kan bestilles/ købes Slet denne tekst Udgivet af: Århus Kommune Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Udarbejdet af: Ingeborg Kragegaard Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2007 ISBN nummer: Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside: Forhandles gennem Borgerservice, Rådhuset, Park Allé, 8100 Århus C Telefon E-post:

3 RAPPORT Vi skal tale med børnene. Evaluering af samarbejdsprojekt med de praktiserende læger og psykiatere i Århus Kommune omkring familiesamtaler December

4 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning Om evalueringen Læsevejledning Resume og konklusioner Målgruppen Henvisninger i projektet Gennemførte samtaler Flere drenge og yngre børn deltager Opsummerende konklusioner Familierne og børnene i projektet Henvisningskilder Gennemførte samtaler Børnene Børnenes alder Forældrene Diagnose Forældrenes beskæftigelse Kontakten til og samarbejdet med de praktiserende læger og psykiatere Kontakten Samarbejdet Udfordringer og perspektiver Projektkonsulentens refleksioner Bilag 1 - Pjece om tilbudet Litteraturliste

5 1 Indledning Vi er langsomt begyndt at se børn af forældre med psykiske lidelser. Men der er langt fra at se dem til at forstå dem. Leve sig ind i deres situation og hjælpe dem. (Kari Killen i forordet til Karen Glistrup, 2006, s.13). Vi ved fra forskningen, at familier med en psykisk syg mor eller far er en sårbar gruppe, der er udsat for belastninger både socialt og helbredsmæssigt, og at det truer børnenes udvikling. Indenfor de seneste 10 år har der været et stigende fokus på børn med psykisk syge forældre (Lier mfl., 2001, s. 3), og der er lavet undersøgelser om, og projekter målrettet mod at styrke og støtte barnets handlekompetence og mestring af vanskelige livsvilkår i børnenes liv forårsaget af forældrenes alkoholmisbrug, deres (psykiske) sygdom, skilsmisse etc. Vi ved, at det, at barnet får viden om de ting, der foregår omkring det og får sat ord på vanskelighederne ved at være i disse situationer, er med til at styrke dets kompetencer og en sund udvikling (Borges, 2003). Formålet med Projekt Kontakt til psykiske syge forældre og deres børn Overordnet har projekt Kontakt med psykiske syge forældre og deres børn bestået af to delprojekter, hvoraf det første omhandlede etablering og forankring af samtalegrupper i de fire lokalpsykiatrier i Århus Kommune. Samtalegrupperne for børn af psykisk syge er gjort til et permanent tilbud i de fire lokalpsykiatrier i Århus Kommune og er evalueret i Dette andet delprojekt har til formål at afdække mulighederne for at etablere et samarbejde med praktiserende læger og psykiatere. Hensigten er at få kontakt med børnefamilier, hvor forældre har en psykisk sygdom men ikke kontakt til lokalpsykiatrierne og Psykiatrisk Hospital. 2 Projektet ønsker via de praktiserende læger at give patienterne et tilbud om en familiesamtale, der kan hjælpe forældre og ikke mindst børnene til at få sat ord på og forstå det, der fylder allermest i hverdagen, men som oftest er vanskeligt for forældrene selv at tale om. Erfaringerne viser, at en familiesamtale i sig selv i mange situationer kan virke forløsende i forhold til mange problemstillinger i familierne, og dermed være med til at forebygge større problemer, som kræver en mere indgribende og behandlingsrettet indsats. Endvidere er det et formål at give børn i disse familier tilbud om optagelse i samtalegrupperne. 3 1 For børn kan jo ikke passe på voksne Evaluering af samtalegrupper for børn, Siden 2001 er der i lokalpsykiatrien i Århus Amt uddannet en række nøglepersoner til at varetage indsatsen, herunder familiesamtale, for sindslidende forældre og deres børn. Implementeringen af denne indsats er evalueret i Foged, Børne-samtalegrupperne i de fire lokalpsykiatrier i Århus Kommune

6 Nærværende rapport er en evaluering af det sidste delprojekt, og det primære fokus i denne evaluering er det organisatoriske og samarbejdet med lægerne og ikke familiesamtalen som sådan da dette er belyst andre steder. 4 Projektets organisering Projektet er forankret i Center for Socialfaglig Udvikling, som står for projektets gennemførelse, økonomi og evaluering. Karen Glistrup er ansat som projektkonsulent til at varetage følgende opgaver etablering af kontakt og formidling af information til de praktiserende læger og psykiatere i Århus Kommune undervisning og konsulentbistand til lægerne familiesamtaler med de henviste familier formidle kontakt til børnegrupper, forældresamtalegrupper, socialforvaltningen eller anden relevant instans, når der er behov for det. Målgruppens omfang En af vanskelighederne i projektet med disse familier er, at vi ikke ved, hvor mange familier og børn, der hører til målgruppen. Der findes ingen undersøgelser af forekomsten af psykiske lidelser hos forældre med børn mellem 0 og 18 år, hverken i Danmark eller internationalt (Lier, Buhl-Nielsen & Knudsen, 2001). En nyere registerbaseret undersøgelse af to fødselsårgange viser dog, at 7,8 % af familierne havde oplevet, at en eller begge (hvilket er sjældent) forældre havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling (Christoffersen, 1999). En kortlægning i Århus Amt, psykiatrien i Vestregionen af nyhenviste og/eller nyindlagte patienter i året 1999 viste, at en fjerdedel af alle patienter, der indlægges eller henvises i løbet af året, har børn under 18 år. 5 Psykiatrifonden vurderer, at børn i Danmark lever sammen med forældre med en psykiske lidelse. 6 På baggrund af Psykiatrifondens beregninger skønnes det, at der er mellem og børn i Århus Kommune, hvis forældre har psykiske lidelser. I Århus Kommune har der siden 2001 været iværksat forskellige tiltag til forbedring af indsatsen vedrørende psykisk syge forældre og deres børn, herunder kompetenceudvikling for medarbejdere i Familieafdelingen, 7 samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre, 8 og nu tilbud om familiesamtaler via praktiserende læge eller psykiater. Forud er iværksat et tilbud i den amtslige nu regionale psykiatri om familiesamtaler til deres patienter med børn. 9 4 Ahlgreen, Birgitte (2000): Kontakt med børn af psykiatriske patienter. Et udviklingsprojekt i Psykiatrien i Århus Amt Evalueringsrapport, maj Århus: Center for Evaluering/Psykiatrien i Århus Amt. 5 Do 6 ( 7 Projektet er evalueret i rapporten Projekt: Børn og deres psykisk syge forældre afsluttende rapport. Familieafdelingen, Århus Kommune For børn kan jo ikke passe på voksne Evaluering af samtalegrupper for børn, Foged, Psykiatrien i Århus Amt

7 Baggrund for projektet Sundhedssektoren har i behandlingen af de psykisk syge forældre ikke nogen tradition for at have fokus på patienternes forældrerolle eller på de berørte børn. Den regionale psykiatri har fået øje på problemstillingen, og man tilstræber nu at tilbyde familiesamtaler til patienter og børn i forbindelse med behandlingen. Mange psykiatriske patienter er dog kun kortvarigt i kontakt med den regionale psykiatri, og langt de fleste mennesker, som er ramt af angst og depressioner, er alene i behandling hos deres praktiserende læge eller psykiater. Projektets formål er derfor at hjælpe til, at de praktiserende læger og psykiatere bliver bevidste om deres vigtige rolle i forhold til at opspore og sikre den nødvendige støtte til sindslidendes børn. Kommunens mulighed for at yde støtte til børnene forudsætter et kendskab til deres eksistens. Et godt samarbejde mellem lægerne og kommunen er derfor nødvendigt. Projektperiode Samarbejdet med de praktiserende læger startede langsomt op i 2004 sideløbende med forankringen af samtalegrupperne. Projektperioden løber til udgangen af Om evalueringen Evalueringen bygger på den dokumentation, der er foretaget i projektet, i perioden fra februar 2005 og indtil sommer 2007 omkring aktiviteter og resultater. Der er indsamlet følgende data: Projektkonsulentens registreringer fra de enkelte familiesamtaler. Interview med udvalgte læger/psykiatere v. Ingeborg Kragegaard 10 Samtaler og interview med projektleder v. Ingeborg Kragegaard. Børn og forældre er ikke blevet interviewet, dels på grund af begrænsede ressourcer, dels fordi man fra tidligere undersøgelser har dokumentation for samtalernes virkning 11. Børn og forældre, der har deltaget i projektet kommer til orde gennem de registreringer og beskrivelser, projektkonsulent har foretaget i opfølgningen på samtalerne. Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering, hvor der på baggrund af nogle hypoteser om sammenhænge mellem årsager og virkning undersøges, hvordan en given indsats virker i praksis. Fokus i evalueringen har været dels at belyse effekten af indsatsen i projektet, og dels beeller afkræfte forestillinger om de enkelte elementers virkning i projektets programteori. Det samlede projekts langsigtede målsætning om at forebygge, at børn på sigt selv udvikler psykisk sygdom eller øget psykisk sårbarhed, er ikke muligt at evaluere på nuværende tidspunkt. 1.2 Læsevejledning Kapitel to indeholder et resume af evalueringen, opsummering og konklusioner Kapitel tre er en beskrivelse af de familier, der har været i kontakt med projektet og henvisningskilder til samtalerne. 10 Dels telefoninterview dels personlige interviews. 11 Birgitte Ahlgreen,

8 Kapitel fire beskriver samarbejdet med de praktiserende læger og psykiatere og deres oplevelse af projektet. Kapitel fem er projektleders refleksioner over familiesamtalerne og samarbejdet med læger og psykiatere

9 2 Resume og konklusioner I projektbeskrivelsen optegnes forskellige mål og antagelser om indsatser og virkninger, der er illustreret i nedenstående figur over projektets programteori. Figur 1: Projektets programteori Indsats Proces/deleffekt Proces/deleffekt Virkning/effekt Læger informeres om tilbudet Læger tilbydes undervisning Læge/psykiatere får en bedre forståelse og indsigt i familiernes børnenes situation Læger/psykiatere oplever at have et sted at kunne henvise til og oplever indsatsen som meningsfuld Børnene: - oplever at få viden om psykisk sygdom - oplever at de ikke er alene om at have en psykisk syg forælder - bliver bedre til at mærke deres egne følelser og behov - får mindsket følelse af skam og skyld - bliver bedre til at passe på sig selv og adskille sig fra den syge forælder - kommunikationen mellem forældre og børn styrkes Børn og forældre oplever at blive mødt, set, hørt og hjulpet. Deres integritet og mestringsevne styrkes Psykisk syge i behandling hos egen læge tilbydes familiesamtale Forældrene: - får nemmere ved at tale om sygdommen og påvirkninger i familien i det hele taget - får redskaber til bedre at kunne rumme og håndtere børnenes følelser og handlinger mv. - Psykisk syge forældre får en bedre forståelse af deres børns situation Sårbarheden mindskes. Færre børn udvikler på sigt selv psykisk sygdom De praktiserende læger og psykiatere i Århus Kommune har i et 2-årigt forsøg fået mulighed for at henvise patienter og deres familier til en familiesamtale i Socialforvaltningsregi. Når læger og psykiatere blev omdrejningspunktet i dette projekt, var det ud fra en hypotese om, at disse på baggrund af deres rolle kan skabe kontakt til børnene i familier med sindslidende voksne, som ikke i forvejen er i kontakt med kommunen og som kunne have behov for et tilbud om en familiesamtale. Det var hensigten, at læger og psykiatere gennem information og undervisning ville opnå en bedre indsigt i og forståelse for de vanskeligheder, der kan være for børn og forældre i familier, hvor der er psykisk sygdom. Lægerne skulle derigennem føle sig bedre rustet til enten selv at tale med familierne omkring dette tema eller henvise til familiesamtale. Gennem samtale med lægen og/eller gennem henvisning til tilbudet om familiesamtale, var det et mål, at forældrene fik nemmere ved at tale med hinanden og børnene om sygdommen, og hvordan det påvirker familien, og at børnene herigennem oplever, at de ikke står alene med

10 deres erfaringer og følelser omkring det at have en forælder med sindslidelse. Gennem familiesamtalen formidles viden om psykisk sygdom generelt og om den syge forælder, og børnene støttes til at mestre relationen til den syge voksne på en sund måde (Glistrup, 2006, s.112). Tilbudet er tænkt ind i viften af forebyggende indsats, til at tage hånd om børn, der reagerer sundt på belastninger, og hindre at belastninger bliver for store, så barnet efterhånden selv får behov for egentlig behandlingsindsats. Det var et mål, at børnene kunne opdages før og hjælpes tidligere i forældrenes sygdomsforløb. Evalueringen viser, at tilbudet opleves som relevant og giver mening for familierne, og at langt størsteparten af de, der er blevet henvist, tager imod det. Men at der er nogle barrierer i forhold til at få læger og psykiatere til at bruge tilbudet og henvise familier. Evalueringen peger på, at det kræver en længerevarende og omfattende vidensformidling og information i forhold til de praktiserende læger, som for at kunne benytte tilbudet skal flytte det traditionelle lægefokus væk fra patienten og individtænkning til fokus på hele familien og hermed børnene. 2.1 Målgruppen Målgruppen for projektet er dels børnefamilier med sindslidende forældre, som ikke er i behandling i lokalpsykiatrien, men er i behandling hos praktiserende læge eller psykiater. Målgruppen er desuden de praktiserende læger og psykiatere, som skal inddrages i samarbejdet og henvise til familiesamtalen (se folder bilag 1). Familiesamtalerne varetages af projektkonsulenten eller der formidles kontakt til lederne af børnegrupperne i Lokalpsykiatrierne eller Sinds Pårørenderådgivning 12. Projektet har erfaret, at vilkårene for kontakten med de praktiserende læger og psykiatere er præget af, at lægerne er en gruppe travle selverhvervende behandlere. Deres fokus er i høj grad bestemt af det traditionelle lægefaglige individfokus og af, at lægen ser sin opgave, som at forholde sig til det problem, den enkelte patient præsenterer. Der er mange henvisningsmuligheder, som lægen kan benytte sig af til de enkelte patienter, og det kan være vanskeligt for lægen, at skabe sig et overblik over de forskellige tilbud, der findes, som er rettet mod patienternes forskellige behov. Det er kun få læger, som overfor den sindslidende patient på eget initiativ retter fokus på barnets perspektiv. Hvis barnet derimod selv er patient p.g.a. psyko- og/eller somatiske klager, er det mere nærliggende for lægen at kæde forholdene mellem barnets symptomer og forælderens tilstand sammen. Stort set alle forældre og børn, som har gjort brug af tilbudet om familiesamtalerne, har udtrykt en lettelse ved at få hjælp til at sætte ord på de forhold, som før har været omgærdet af tabu. 12 Århus Kommune og SIND`s Pårørenderådgivning har i samarbejde et gruppetilbud for unge mellem år, som bor i Århus Kommune og har en far eller mor, der er psykisk syg

11 2.2 Henvisninger i projektet De barrierer i forhold til lægens opmærksomhed på patientens børn, som ovenfor beskrevet, afspejler sig i det begrænsede antal af henvisninger, der har været fra de 235 læger og psykiatere i Århus kommune, som har modtaget information om tilbudet. I de første to år af projektperioden fra februar 2005 til medio 2007 er i alt 34 familier blevet henvist til samtale. Kun lidt over halvdelen af henvisningerne er sket på initiativ af læger og psykiatere, mens resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem, at patienten selv har taget initiativ eller en anden offentlig instans eller et familiemedlem har været initiativtager til henvisningen. Evalueringen viser dog en tendens til, at tiden som faktor spiller en rolle, idet antallet af henvisninger er steget fra starten af undersøgelsesperioden til slut, fra under en om måneden det første år, til i gennemsnit 2-3 henvisninger om måneden det sidste halve år. Dette skyldes iflg. udtalelser fra lægerne og psykiaterne selv en øget opmærksomhed på børnene, gennem information, gennem netværk, gennem undervisning og Karen Glistrups bog 13, samt den opmærksomhed, der er skabt i forbindelse med evalueringen. 14 Undersøgelsen viser, at ud af de 220 læger og 15 psykiatere i Århus Kommune, der har fået fremsendt henvisningsskemaer og foldere om tilbudet, har 16 læger og tre psykiatere henvist familier til samtale, hvilket blot er godt 7 % af samtlige læger og psykiatere. Langt størsteparten af disse har endvidere modtaget yderligere information og viden dels gennem opsøgende kontakt og/eller undervisning fra projektkonsulent. 2.3 Gennemførte samtaler Det er ikke et mål i sig selv, at alle henvisninger skal resultere i en familiesamtale. I alt 34 familier er blevet henvist til en samtale, heraf er der gennemført 57 samtaler med 22 familier. Af de 12 familier, hvor henvisningen ikke har resulteret i en familiesamtale, har der i tre tilfælde været telefonisk kontakt til familiebehandler, læge eller patienten, som har fået vejledning og rådgivning. De professionelle har derefter selv taget samtalen med familien. Tre familier meldte afbud, to familier blev visiteret til andet tilbud, i to samtaler deltog kun forældrene, da børnene ikke ønskede at deltage, og med de sidste to familier var der ingen kontakt. Vi må konkludere, at tilbudet har været relevant for målgruppen, da kun fem familier ud af 34 henviste, ikke har benyttet tilbudet overhovedet. Der er 88 % af de henviste, som har taget imod tilbudet om samtale, og 63 % har deltaget i en eller flere samtaler med projektkonsulenten. 2.4 Flere drenge og yngre børn deltager Projektet har frem til april 2007 fået kontakt med 56 børn i de 34 familier, hvoraf de 79 % af børnene bor sammen med den forælder, der er syg, og over halvdelen bor sammen med en enlig syg forælder. Blot to af familierne har anden etnisk baggrund end dansk, hvilket svarer nogenlunde 13 Hvad børn ikke ved har de ondt af, Familiesamtaler om psykiske lidelser. Glistrup, K.Hans Reitzels Forlag, Henvendelsen fra evaluator har i flere tilfælde bevirket en øget opmærksomhed på projektet fra læger/psykiatere dels har de selv udtalt det, dels er efterspørgslen efter pjecer samt henvisninger til samtale steget i periode omkring interviewene

12 til projektet om børnesamtalegrupper, hvor det vurderedes, at de etniske minoriteter var underrepræsenteret set i relation til den århusianske befolkning. 15 I forhold til projektet med børnegrupper ser det ud til at samarbejdet med lægerne får kontakt med lidt flere drenge. Blandt de børn, der har deltaget i familiesamtalerne udgør drengene en større andel end blandt børnene i samtalegrupperne. En positiv tendens set i lyset af forskningen, der påpeger at drenge på en række punkter er mere sårbare overfor belastninger i opvæksten end piger (Christoffersen,1999, s ). Erfaringer på landsplan viser generelt, at børnegrupper taler mere til pigers samtalekultur, mens drenge er mindre interesserede i at deltage i en samtalegruppe. Det formodes, at drengenes forældre, som tager stilling til tilbudet om familiesamtalen, ser det som meningsfuldt for drengene at deltage i en enkelt eller få samtaler i familien, mens det overlades til drengene selv at tage stilling til, om de vil deltage i en gruppe. Knap halvdelen (46 %) af de børn, der har deltaget i samtalerne er drenge. Ud over at tilbudet om familiesamtaler får kontakt til flere drenge, når det ligeledes ud til børn under 9-10 år, som ikke kan tilbydes børnesamtalegruppe 16. 2/3 af de 27 børn, der har deltaget i en familiesamtale er 10 år eller yngre, den yngste er tre år. Evalueringen viser således en tendens til at nå en bredere gruppe af børn. Tallene bygger dog på et endnu relativt spinkelt grundlag. 2.5 Opsummerende konklusioner Erfaringer i samarbejdet med læger Projektet har i et vist omfang formået at skabe en kontakt til professionelle behandlere, samt sprede information og viden om børneperspektiv og familiesamtaler. Det har vist sig, at det kræver en ihærdig og vedvarende indsats herunder opsøgende arbejde, foredrag, undervisning etc. i de kredse, hvor læger er/mødes, for at sikre, at tilbudet når ud til lægerne og faktisk bliver brugt, hvor der er behov. De adspurgte læger understregede tilgængeligheden af information om tilbudet i den daglige praksis som betydningsfuld herunder at lægen nemt kunne finde det på nettet, hvor man i forvejen søger megen information, og at det lå i en fælles indgang/portal i tilbud til familier og børn. Der har i alt været sendt informationer ud til 220 læger og 15 psykiatere i Århus Kommune. Heraf har henholdsvis 7 % og 20 % benyttet sig af tilbudet ved at henvise. Nogle af lægerne har henvist flere familier, hvilket i interviewene blev begrundet med tilbudets relevans og nyttighed. At så relativt få læger har anvendt tilbudet indtil videre, kan skyldes, at lægerne skal få øje på børnene det vil sige ændre fokus fra patienten til familien og herunder tænke børneperspektivet ind, og dernæst henvise til et tilbud, de ikke tidligere har benyttet. 15 Bjørn,2006: s Et af de tværgående centrale elementer i Århus Kommunes integrationspolitik er servicedifferentiering. Når henviste familier med etnisk minoritetsbaggrund udgør så lille en andel af det samlede antal familier, viser det en tendens til at tilbudet ikke i tilstrækkeligt omfang når ud til eller er tilgængeligt for denne målgruppe. 16 Samtalegrupperne i lokalpsykiatrierne er et tilbud til børn mellem 10 og 16 år der gøres nu forsøg med grupper for børn fra 8 år

13 Tidligere undersøgelser har vist, at det tager tid at ændre på den måde, man forholder (eller snarere ikke forholder) sig til børn på i behandlingssystemet 17. Evalueringen af implementeringen af familiesamtalen i hospitals- og lokalpsykiatrien viste, at det er en lang proces, som vanskeliggøres af barrierer både hos de professionelle, nøglepersonerne, der gennemfører familiesamtalen, ledelsens opmærksomhed og opbakning, og i familierne, som skal tage imod tilbudet 18. Det samme ser ud til at gøre sig gældende i forhold til samarbejdet med de praktiserende læger, og det vil derfor være nødvendigt fortsat at informere og oplyse om eksistensen af disse tilbud. Det gælder både i forhold til professionelle i børnenes og forældrenes omgivelser, samt til forældre. Kontakt med familier tidligere Evalueringen viser tendenser, der peger i retning af, at projektet, sammenlignet med børnesamtalegruppetilbudet, har fået kontakt med familier og børn på et tidligere tidspunkt i forældrenes sygdomsforløb, og at de familier, der benytter tilbuddet i mindre omfang har været i kontakt med systemet og modtaget anden form for støtte tidligere, hvilket var et af parametrene for, om tilbudet nåede den forventede målgruppe. Desuden kan der af det relativt begrænsede materiale udlæses tendenser til, at tilbudet når ud til yngre børn, under 9 år, som ikke kan tilbydes børnesamtalegruppe, samt at det når forholdsmæssigt flere drenge end i børnesamtalegrupperne. Familiesamtalen i en sammenhængende børnepolitik På baggrund af de erfaringer, der er gjort i projektet om relevansen af et sådant tilbud til børn og familier, hvor der er psykisk sygdom, og da det ydermere er relativt billigt og kræver få ressourcer, anbefales det at fastholde og permanentgøre tilbudet som en særlig forebyggende indsats. Nedenstående figur over indsats-typer og omfang i forhold til børn og unge i kommunen, illustrerer en sammenhængende børnepolitik, fra indsatser i normalsystemet til anbringelse udenfor hjemmet som den mest indgribende indsats. Familiesamtalen vil naturligt høre ind under kategorien af særligt forebyggende indsats. 17 Bjørn, Foged, 2006, s

14 Kilde: Runa Bjørn, Familierne og børnene i projektet 3.1 Henvisningskilder Det var projektets mål at få lægerne til at henvise familier til samtale, hvor der skønnedes at være et behov. I de første to år af projektet fra februar 2005 til medio april 2007 har der i alt været 35 henvisninger til samtale for 34 familier 19. Læger og psykiatere har taget initiativ til over halvdelen af henvisningerne, mens resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem, at patienten selv har taget initiativ til henvisningen eller en anden offentlig instans eller familiemedlem har været initiativtager. 19 En familie er blevet henvist til samtale 2 gange med et års mellemrum. Første gang af egen læge og anden gang fra Center for Selvmordsforebyggelse

15 Figur 3: Initiativ til henvisningen Henvisninger 9% andre * 9% Psykiatrisk Hospital 9% familiebe handlere 23% Eget initiativ 51% Læge/ psykiater * Sundhedsplejerske, Center for Selvmordsforebyggelse, familiemedlem. Evalueringen af børnesamtalegrupperne viste, at der var relativt store forskelle på, hvorfra de enkelte børnegrupper fik deres henvisninger. De primære henvisningskilder var fra lokalpsykiatrien og familien selv (hhv. 21 % og 19 %) 20. Kun ganske få læger henviste til samtale. Af ovenstående figur fremgår, at over halvdelen af henvisningerne i dette projekt kommer fra lægerne, og at den målrettede indsats i forhold til disse således har haft en vis effekt. 3.2 Gennemførte samtaler Evalueringen viser, at 22 familier ud af de 34, det vil sige knap 65 %, har taget imod tilbudet om samtale, og der er i alt gennemført 57 samtaler. De øvrige 12 familier er i tre tilfælde via kontakt og telefonisk samtale med projektkonsulent, blevet henvist til andet tilbud, i fire tilfælde har projektkonsulent ydet telefonrådgivning og vejledning til familiebehandler eller læge, som har talt med familien på egen hånd. I tre tilfælde har familierne meldt afbud eller ikke ønsket at tage mod tilbudet om familiesamtale, da det enten ikke har været skønnet nødvendigt eller overskueligt på det tidspunkt. I to tilfælde har det ikke været muligt trods henvendelser pr telefon og brev fra projektkonsulent at få kontakt med pågældende familie. Det betyder, at 88 % af de henviste, har taget imod og anvendt tilbudet, og heraf har 63 % modtaget en eller flere samtaler med projektkonsulenten. Det er ikke et mål i sig selv at gennemføre en familiesamtale, da det at lægen taler om det eller henviser, kan være tilstrækkelig hjælp til, at familien selv får taget hul på at snakke med børnene, eller at lægen eller anden professionel gennem vejledning fra projektkonsulent har fået redskaber til at give den støtte til familien, som er nødvendig. 20 ( Bjørn, 2006, s )

16 3.3 Børnene Der er henvist 34 familier med i alt 56 børn. 44 (79 %) af de 56 børn bor hos den forælder, der har en psykisk lidelse, mens 12 børn (21 %) ikke bor sammen med den syge. Af de 56 børn har blot to en anden etnisk baggrund end dansk, og i en tredje familie er den ene forælder af anden etnisk herkomst, hvilket viser, at der også i dette projekt er en underrepræsentation af etniske minoriteter 21. I over halvdelen af de familier, der har taget imod tilbudet, bor børnene sammen med en enlig forælder (18 børn), i 13 af familierne er forældrene gifte eller samboende. Et af projektets formål var at hjælpe familierne med at få sat ord på det, der er vanskeligt ved at leve i en familie, der er ramt af psykisk lidelse. Derudover fik børnene tilbud om at deltage i en samtalegruppe for børn. Otte af de børn som projektet har haft kontakt med, har været interesserede i at deltage i samtalegrupper i lokalpsykiatrien eller under SIND s Pårørenderådgivning. Projektkonsulenten peger på, at det kan ses som et positivt resultat af indsatsen, at otte børn har fået mulighed for at deltage i en samtalegruppe. Hun anfører, at det ikke har været et mål i sig selv at få børnene til at sige ja tak til gruppetilbudet. Der er stor forskel på de enkelte børns måde at mestre deres vilkår på, og det er vigtigt at vise respekt for det enkelte barns egen vurdering af sit behov for at tale med andre udsatte børn i en gruppe. Måske vil barnet på et senere tidspunkt have ønske om at deltage. Det at deltage i en gruppe er en aktivitet, som skal passes ind i barnets eller den unges andre aktiviteter, og der er måske andet, som barnet prioriterer forud. Vi kan på børn og forældres umiddelbare reaktioner og respons formode, at familiesamtalen for de fleste børn har været hjælpsom og meningsfuld. Forældrene giver udtryk for, at samtalen har opfyldt behovet for at bryde tavsheden i familien., og at den indsats har været tilstrækkelig støtte til de fleste børn i projektet, hvilket måske kan tilskrives, at projektet har fået kontakt med børnene og familien på et tidligere tidspunkt, end det ellers ville have været tilfældet. 3.4 Børnenes alder Børnenes alder (på samtaletidspunktet) svinger mellem halvandet år og 17 år. Projektet har ikke en nedre grænse for, hvor gamle børnene skal være for at kunne deltage i en familiesamtale. I praksis har projektet gode erfaringer med, at børn ned til 3 år deltager. De reagerer relevant og positivt på samtalen, som i disse tilfælde har en anden karakter end samtalen med de større børn og deres forældre. Kun fire børn, som deltager i familiesamtalerne er imidlertid under seks år. Dette skyldes sandsynligvis, at de fleste forældre og mange professionelle forestiller sig, at børn må have en vis sproglig kompetence for at kunne deltage. 48 % af børnene er dog under ni år. Projektet får således kontakt til en del børn, som er for små til at deltage i Lokalpsykiatriernes samtalegrupper Jvf. s. 11 og note Jvf. note 16 s

17 Figur 4. Aldersfordeling for børn Fordeling af drenge og piger Forskningsresultater har påvist, at drenge er mere sårbare på en række punkter i forhold til belastninger i opværksten, end piger er. Undersøgelser 23 viser, at drenge har signifikant større sandsynlighed for at reagere på belastninger i barndommen med udvikling af psykisk sygdom, kriminalitet og selvdestruktiv adfærd. Vi har sammenlignet antallet af henholdsvis drenge og piger, der har deltaget i børnegrupperne og i familiesamtalerne. Figur 5: Børnenes kønsfordeling deltagende/optagne børn Børnenes kønsfordeling - deltagende børn (n=28) lægeprojektet Børnenes kønsfordeling - optagne børn (n=56) børnegruppe-projektet 39% 46% 54% 61% Piger Drenge Piger Drenge 23 Christoffersen, 1999, s

18 Det fremgår af ovenstående figurer, at projektet her får kontakt med lidt flere drenge end samtalegrupperne gør. På trods af at der deltager flere piger end drenge i familiesamtalerne, udgør drengene en større procentdel end i børnesamtalegrupperne ( 46 % i forhold til 39 % i børnesamtalegrupperne). En forklaring kan være, at der her er fokus på familien og ikke børnegrupper som erfaringsmæssigt appellerer mere til piger end til drenge. Det påpeges i rapporten om børnegrupper, at der kan være en tendens til, at de professionelle er mere tilbøjelige til at henvise piger til børnegruppeprojektet, ud fra en opfattelse af, at samtaletilbud mest er for piger Forældrene Forældres sygdom Vi har undersøgt forældrenes diagnose og længden af sygdomsperiode, ud fra en forestilling om at jo længere sygdomsperiode, jo større risiko for belastninger af børnene. En belastning, der på lang sigt kan føre til, at de udvikler adfærdsmæssige problemer og/ eller psykisk sygdom selv 25. Børnene har fået mere modstandsdygtighed, hvis forælderen først er blevet syg sent i barnets udvikling, når sunde og tætte relationer er opbygget. I tre familier var børnene halvstore eller teenagere, da forældrene blev syge Tabel 6 Længde sygdomsperiode hos forældre Børnegrupper N: 62 børn Lægeprojekt N: 25 familier Over 10 år 40 % 12 % 6-10 år 21 % 24 % 3 6 år 22 % 15 % 1-3 år 15 % 21 % Under 1 år 2 % 27 % I alt 100 % 100 % Af ovenstående tabel kan vi udlæse en tendens til at forældrene i dette projekt har været syge i færre år end forældrene til børn i samtalegrupperne, på det tidspunkt familierne og børnene har fået tilbud om en samtale/hhv. optagelse i samtalegrupperne (Bjørn, 2006, s. 43). 48 % af forældrene i projektet om familiesamtale har været syge i mindre end 3 år og 36 % i mere end 6 år, mens det for henvisningerne til børnegruppernes vedkommende er 16 % af forældrene, der har været syge i mindre end tre år, og 61 % har været syge i over seks år. På baggrund af de foreliggende resultater, ser det ud til, at det lykkes projektet at få kontakt med familier og børn, tidligere i forældrenes sygdomsforløb, og dermed øget mulighed for at tilbyde forebyggende støtte til børnene. 24 Bjørn, 2006, s Man ved at % af børn, der har sindslidende forældre selv bliver syge. Hvis begge forældre har en sindslidelse, er det % af børnene der selv bliver syge. (Kirkeby & Bagge, 2006, s. 4)

19 3.6 Diagnose Ifølge Psykiatrifonden vil mindst 20 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt udvikle svære depressive symptomer, det samme gælder for angst og misbrug, mens skizofreni rammer 1 % af befolkningen 26. Da depressionssygdomme således er den mest udbredte psykiske sygdom, er det som forventet også den mest fremtrædende diagnose blandt forældrene i projektet. 17 af de 34 forældre i undersøgelsen, har diagnosen depression alene 11 har en depression samt anden diagnose samtidig, blandt andet PTSD, bipolar affektiv psykose (der tidligere blev benævnt som manio-depressiv lidelse) og personlighedsforstyrrelse. Endvidere har flere af forældrene sammen med psykiatrisk diagnose et misbrugsproblem 27. Fem forældre har to andre diagnoser samtidig. Figur 7: Forældrenes diagnoser Forældrenes diagnoser (n=34) 15% 6% 47% 32% Depression alene Depression + andet Bipolar affektiv psykose Skizofreni/psykotisk tilstand og misbrug Flere familier hvor mødrene er syge Der er statistisk set dobbelt så mange kvinder som mænd, der er i behandling for psykiske sygdomme. I langt hovedparten af de familier, der har modtaget tilbudet om familiesamtale, er det moderen, der er eller har været syg (75 %). Mens fædrene udgør 16 %. I de sidste tre familier (ni %) er henvisningen om den unge/barnet i familien. Denne fordeling mellem kønnene svarer til resultatet i evalueringen af samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre 28. En undersøgelse af forældrenes ægteskabelige status viser, at over halvdelen er fraskilte/enlige, hvilket for børnene betyder, at de udover at have en forælder med en psykisk lidelse, også har 26 forsiden 27 Svarer til resultaterne i evalueringen af børnesamtalegrupperne, (Bjørn 2006, s. 44). 28 Bjørn, 2006, s

20 oplevet forældrenes skilsmisse, som man ved i sig selv udgør en belastning for mange børn og unge (Egelund og Hestbæk, 2003). 3.7 Forældrenes beskæftigelse Vi ved at børn, der lever sammen med forældre, der har en psykisk sygdom, er udsatte og har en risiko for negative langstidsvirkninger af de psykiske belastninger, relationen til den syge forælder kan medføre 29. Derudover ved vi også, at forældrenes beskæftigelsessituation har en betydning. Det, at forældrene er på overførselsindkomst præger de økonomiske og sociale betingelser, børnene lever under og i forhold til deltagelse i fritidsliv, netværk etc. Den syge forælders manglende tilknytning til arbejdsmarkedet betyder, at relationen til børnene fylder mere, og børnene oplever større ansvar for forælderens trivsel. Nedenstående figur viser den syge forælders beskæftigelse. Som forventet er over halvdelen på overførselsindkomst 30. Figur 8: Forældrenes beskæftigelse Forældrenes beskæftigelse (n=34) 18% 18% 6% 58% Ordinært arbejde Overførselsindkomst SU Ikke oplyst Tidligere undersøgelser har vist, at en stor andel af de psykisk syge har svært ved at fastholde job og indkomst allerede før, de får stilet en diagnose. Andelen af fattige blandt personer med en psykiatrisk diagnose er 8 pct (Kronik om fattigdom i Danmark, Jyllandsposten januar 2007)

21 4 Kontakten til og samarbejdet med de praktiserende læger og psykiatere Kontakten til og samarbejdet med de praktiserende læger og psykiatere i Århus Kommune, om at opspore de usynlige men udsatte børn af sindslidende forældre, er skabt ad flere kanaler. 4.1 Kontakten Der er oprettet en hjemmeside, hvor familiesamtalen beskrives. Der er etableret samarbejde med amtspraksiskoordinator og koordinator for lægerne i Århus Kommune, og igennem disses kanaler, dadlnet og fremsendt materiale til lægerne samt tilbud til de uddannelsesgrupper, de er organiserede i om undervisning og støtte i indsatsen for deres patienter med børn. Derudover har alle 220 praktiserende læger og 15 psykiatere fået tilsendt henvisningsskemaer samt foldere om tilbudet. Projektkonsulent Karen Glistrup har desuden opdyrket netværk blandt de praktiserende læger, og ved at inddrage en gruppe centrale personer blandt lægerne har der været afholdt tre undervisningsaftener/ fyraftensmøder for praktiserende læger i Århus. De praktiserende læger og psykiatere er blevet undervist i børne- og familieperspektiv, kontaktetablering med forældrene om børnenes perspektiv, familiesamtalens metode samt erfaringer fra samtalerne. Undervisningen giver indblik i familiesamtalens muligheder og sætter fokus på, hvordan lægen kan formidle tilbudet om familiesamtalen uden at skabe øget angst hos patienten. Der har været positive tilbagemeldinger fra deltagende læger og klinikpersonale på undervisningsaftenerne og erkendelse af, at de er blevet opmærksomme på noget nyt og betydningsfuldt. Blandt klinikpersonalet har der været interesse for et eventuelt arrangement målrettet denne faggruppe, som kan vise sig at have stor betydning for muligheden for at inddrage lægerne mere i samarbejdet. Klinikpersonalet har ofte kontakt med patienterne både ved tidsbestilling og i venteværelset. Lokalt har projektkonsulenten fået publiceret en artikel i de praktiserende lægers tidsskift for Århus Amt: Medicus 31, og Ugeskrift for Læger har bragt en artikel om projektet med interview af læge Hanne Skou og projektkonsulent Karen Glistrup. Der har endvidere vist sig, en stor interesse for projektet blandt læger på landsplan, hvor projektkonsulenten i samarbejde med medicinalfirmaer har undervist for praktiserende læger i henholdsvis Sønder Jyllands Amt, Vojens Kommune og Københavns Kommune samt på et depressionssymposium om brug af familiesamtale til ramte børnefamilier. Projektkonsulenten har desuden stået for et kursus på PLO s store konference: Lægedage Det skal endelig nævnes, at hun adskillige gange og igen i januar er inviteret til Norge for at formidle erfaringer med familiesamtalerne. Det er indtrykket, at den interesse og omtale, som projektet får udenfor kommunens grænser, præger den hjemlige opmærksomhed positivt. 31 Artikel: Familiesamtaler med psykisk syge forældre og deres børn, udg.4, som har skiftet navn til

22 4.2 Samarbejdet Erfaringerne har vist, at det er en vanskelig og langsommelig proces at få et samarbejde i gang med de praktiserende læger omkring formidlingen af tilbudet til den gruppe af deres patienter, der måtte have et behov for en støttende familiesamtale som supplement til behandlingen hos læge og psykiater. For at få afdækket nogle af de barrierer, der har været og lægernes opfattelse af tilbudet, omfatter evalueringen interview med ni læger/psykiatere 32. I alt 16 læger og tre psykiatere har henvist 34 familier til samtale. Flere læger har henvist flere gange, og to psykiatere har hver henvist fire familier. Af de 19 læger, der har henvist patienter til familiesamtale, har de ni deltaget i undervisningen med projektkonsulent. De øvrige har kendskab til projektet gennem de udsendte foldere, projektbeskrivelse eller gennem kolleger. De læger, der har deltaget i interview, har alle henvist patienter til tilbudet 33. Anvendelse af tilbuddet i praksis Når lægerne skal implementere et tilbud om familiesamtale i praksis er der flere processer/ barrierer at tage hensyn til. For det første at lægen bliver bevidst om/får øje på børnene bagved patienten. Lægens primære opgave og dermed fokus er jo klart patienten og i mindre grad familien. Dernæst skal lægen bringe fokus på børnene og deres perspektiv ind i samtalen med patienten. Her ligger en væsentlig barriere hos både læger og behandlere. Som en læge udtrykte på Lægedage: Det er rigtig svært for mig at finde ordene så jeg er jo også med til at skabe tavshed! Endelig skal lægen/psykiateren sende en henvisning. Det kræver både ændring af praksis og kræver tid. Nogle af lægerne svarede, at det var et tilbud, de var bevidste om og tænkte ind hver gang, der kom en patient, som hørte til målgruppen, mens andre bemærkede, at de kunne have brugt det noget mere. Flere af lægerne bemærkede, at en af barriererne med hensyn til at anvende tilbudet, var at huske på, at der er et tilbud og hvordan der henvises taget i betragtning de stakkevis af pjecer, der dumper ind ad døren ugentlig i en lægepraksis. Det faktum, at det blot er 1/10 af patienterne i en almen lægepraksis, der har en psykisk lidelse og kun nogle af disse, der har børn, betyder at det ikke er et redskab, lægen har brug for dagligt. Udover at lægen henviser konkrete patienter til tilbudet, har patienterne mulighed for at finde pjecen i venteværelset, hvor den ligger. Det betyder, at lægen ikke kan vide, hvor mange af patienterne, der faktisk har kendskab til tilbudet, men flere bemærkede, at de oplever, at patienter spørger efter pjecen til bekendte eller pårørende. I undersøgelsen blev lægerne spurgt om deres erfaringer med at henvise til andre hjælpeforanstaltninger indenfor det sociale system. Og flere læger svarede, at de havde erfaring 32 Der er foretaget 5 personlige og 4 telefoninterviews. 33 Det viste sig, at det primært var læger, der havde anvendt tilbudet, der var interesserede i at fortælle om deres erfaringer. Et andet forhold, der blev påpeget, var forskellen mellem det private og offentlige i fht. rådighedstid og honorering for undersøgelser som denne. Det betød, at nogle læger takkede nej til at deltage i evalueringen, da denne ikke blev honoreret

23 med at henvise til sundhedsplejersker og til Ungdomscentret 34. Med hensyn til underretninger havde kun få læger meget begrænset erfaring hermed. Lægerne blev endvidere spurgt, om de havde / havde haft behov for at få en tilbagemelding fra projektet om, hvorvidt den henviste har benyttet tilbudet. Her var meldingerne delte, de fleste vurderede, at det ikke var nødvendigt i de fleste tilfælde snakker lægen med patienten ved næste konsultation, om vedkommende har taget imod familiesamtale, og hvordan det er gået. For disse læger er det vigtigste, at de har et tilbud at henvise til, når der er behov. 4.3 Udfordringer og perspektiver De læger, der deltog i undersøgelsen, vurderer alle tilbudet som anvendeligt og betydningsfuldt. Der skal dog tages det forbehold, at de læger, der reagerede positivt på at bidrage til evalueringen, også må forventes at være de, der især er positivt stemte og måske i forvejen har haft fokus på børnene. Både gennem interviews med lægerne og med projektkonsulent fremgår, at de læger og patienter, der har benyttet tilbudet om familiesamtale, finder det relevant og nyttigt. Det kan blandt andet ses ud fra, at antallet af henvisninger er øget støt fra start til nu. Og at nogle læger henviser flere gange. Både lægerne og projektkonsulenten vurderer, at det er vanskeligt at vurdere en langtidseffekt af tilbudet. Hvor både barn og forældre umiddelbart oplever lettelse, må man formode, at oplevelsen sætter sit spor. Nogle af lægerne gav udtryk for, at det kan være problematisk at bringe tema omkring børnene ind i deres behandling, da de kan være bange for at sætte en ny bekymring i vej et nyt problem hvis de får signaleret til patienten, at de har mistanke om, at børnene har store problemer eller er omsorgssvigtede, kan det komme til at fylde for meget i forhold til patienten og familien. Derfor er det vigtigt, at lægen har redskaber til at spørge på en måde, så patienten oplever, at det er en naturlig opmærksomhed og ikke fordi børnene ses som et problem, men at sunde børn reagerer med bekymring, når noget er svært, men samtidig at de har brug for at tale med nogen om det, der sker. Informationsportal Interviewene bekræfter erfaringerne fra projektet om, at det kræver en ihærdig indsats og meget opsøgende arbejde at få kontakt med og samarbejde med de praktiserende læger/psykiatere. Det indebærer både let tilgængeligt materiale, pjecer og brochurer, opsøgende, foredrag, undervisning mv. Information via besøg af projektkonsulent, undervisningsdage og foredrag, bliver af alle fremhævet som inspirerende i forhold til at få viden om og flytte fokus til børnene i patienternes familier. Lægerne peger på information og viden om dette felt som efteruddannelsestilbud i de efteruddannelsesgrupper, de praktiserende læger er organiseret i. Det synes at være et godt forum i forhold til udveksling af erfaringer og viden. Et andet forslag er informationer elektronisk, lig de hjemmeside de praktiserende læger benytter i vid udstrækning med behandlingsretningslinjer 34 Ungdomscentret er en institution i Århus Kommune bestående af seks forskellige afdelinger, der tilbyder unge med behov særlig rådgivning, støtte og indsatser

24 ( og Der savnes en vejledning omkring tilbud til psykisk syge og deres familie med en klar beskrivelse af muligheder for henvisninger, samt beskrivelse af retningslinjer, Der efterlyses en lettere henvisningsmulighed, i det hele taget, når lægen har kontakt med børnefamilier, som har brug for samtalestøtte, men hvor der ikke nødvendigvis er behov for at oprette en børnesag. Flere læger kunne ønske en let tilgængelig informationsportal svarende til Ungekontakten 35, hvor unge umiddelbart kan henvende sig og få tilbudt samtaler med kompetente professionelle. Fokus på børneperspektivet De fleste af de interviewede læger udtalte, at de var bevidste om børnenes situation i familierne, hvor forælder har en psykisk lidelse, og at de som oftest spurgte til børnene. De gav samtidig udtryk for, at det at tænke over det og gøre noget aktivt / eller have mulighed for at gøre noget aktivt, bliver forstærket af projektet og den information, der er fulgt med. Projektet har bevirket, at nogle af de interviewede læger er blevet mere opmærksomme på at få snakket med patienten og børnene, og i nogle tilfælde er det indsats nok. Projektkonsulentens bog og undervisning nævnes som gode redskaber til, hvordan man griber snakken an. 35 Ungekontakten er et frivillig tilbud om rådgivning til unge under 18 år med særlige psykiske og sociale vanskeligheder

25 5 Projektkonsulentens refleksioner Vi ved, at børn, som lever i familier med alvorlig psykisk sygdom, er udsatte og i risiko for selv at udvikle psykiske lidelser. Socialforvaltningen i Århus Kommune har siden 2002 arbejdet på at styrke indsatsen overfor sindslidende forældre og deres børn. Samtalegrupperne for børn og unge, som er etableret i Lokalpsykiatrierne og i Ungdomscentret må siges at være en succes. Runa Bjørn konkluderer i sin rapport fra 2006 om grupperne i de fire lokalpsykiatrier, at disse imødekommer et væsentligt og hidtil udækket behov hos børn og de unge. Hun konkluderer også, at hvis man vil nå en større andel af målgruppen, må man gøre en indsats for at gøre tilbudet kendt blandt potentielle henvisere. Projektet, som evalueres her af Ingeborg Kragegaard, har de praktiserende læger og psykiatere som særlig målgruppe. De har kontakt med de sindslidende forældre og kan derfor have en vigtig rolle i at opspore børnene før disse evt. selv udvikler psykosomatiske eller psykiske forstyrrelser. Metoden til opsporing af børnene er at tilbyde forældrene hjælp til at tale med børnene om sygdommen. Opsporingen indeholder således i sig selv et tilbud, som imødekommer børn og voksnes behov for hjælp: En hjælp til at bryde tabuet. En af de erfaringer, vi igen og igen gør omkring disse familier er, at børnene som de sidste inddrages i familiens samtaler om sygdommen, frygten og usikkerheden. De overlades til selv at forstå, bearbejde og rumme alle indtryk, følelser og tanker. Samtidig kendetegnes en stor gruppe af børnene ved at være usynlige de kalder ikke på opmærksomhed og deres omgivelser er kendetegnet ved tavshed idet mange er bange for at blande sig. Børnene bliver på den måde dobbelt belastet med det tabu, der udvikler sig omkring deres livsvilkår. Månedsmagasinet Undervisere fremlagde i juni resultaterne af en undersøgelse blandt lærere i folkeskolen, som viser, at 6 ud af 10 lærere ikke sender en underretning, når de har alvorlig bekymring for et barns trivsel. Tilbageholdenheden skyldes dels negative forventninger til udfaldet af at kontakte socialforvaltningen, dels bekymring for at sætte tilliden til børnene over styr. Lærerens kontakt til sindslidende forældre er ofte usikker. Først når det ikke længere er muligt at rumme barnet i klassen, handler man. Det tillidsforhold til forældrene, som lærere og pædagoger ofte savner til forældre med psykiske lidelser har derimod den praktiserende læge. Han/hun er ikke ramt af tabuet. Jeg har som konsulent i projektet gennemført en række samtaler med forældre og børn, som er henvist af lægerne. Samtalernes sigte er at styrke børnenes forudsætninger for at udvikle sig sundt under vilkår, som ofte er særdeles vanskelige. De læger og psykiatere, som har benyttet tilbudet fortæller, at det giver god mening for dem at

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside: http://www.aarhuskommune.dk/csu

Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside: http://www.aarhuskommune.dk/csu Århus Kommune Socialforvaltningen "For børn kan jo ikke passe på voksne..." Evaluering af samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre i lokalpsykiatrierne i Århus Kommune Udgivet af: Århus Kommune

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Børn i Familier med misbrug

Børn i Familier med misbrug Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol og stofmisbrug

Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol og stofmisbrug Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 445 Offentligt Evaluering af frikommuneforsøg Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol og stofmisbrug Gentofte Kommune

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere