Referencesystemer KASER. April KASER Dato Referencesystemer Side 1. Udgivelsesdato : 9. april 2003

Transkript

1 Referencesystemer Side 1 Referencesystemer April 2003 Udgivelsesdato : 9. april 2003 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : Henrik Balslev, Erik Jensen, Chr. Borst, Carsten Lund : Olav Rendbæk : Styregruppe

2 Referencesystemer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION Strukturering og information Behov for identifikation ved bygningsinstallationer 5 2 NORMER OG STANDARDER EU-krav ved elektriske maskiner Internationale, europæiske og danske standarder 7 3 REFERENCEBETEGNELSE EFTER IEC De 3 aspekter Funktion (=) Produkt (-) Placering (+) Anvendelse af flere aspekter Udforming af referencebetegnelser Øvrige skriveregler Struktur Notationer 16 4 BOGSTAVKODER IEC IEC tabel IEC anneks D 18 5 REFERENCEBETEGNELSER I PRAKSIS En bil Et simpelt ventilationsanlæg 20 6 TAG NUMMERERING 22 7 SAMMENSÆTNING AF FORSKELLIGE REFERENCESYSTEMER Fastlåst nummersystem Strukturering efter DS/EN

3 Referencesystemer Side 3 8 BILAG Bilag Bilag Bilag LITTERATURHENVISNINGER 33

4 Referencesystemer Side 4 1 INTRODUKTION 1.1 Strukturering og information Mekaniske og elektriske installationer i bygninger og på elektriske maskiner bliver stadig mere avancerede og dermed komplekse. Mængden af information der skal holdes styr på, vokser markant. Man har derfor et voksende behov for et system, der kan holde styr på informationerne. Dette kaldes et referencesystem. Definitionen på et referencesystem er givet i den internationale standardserie [IEC 61346], der er enslydende med [DS/EN 61346]. Et referencesystem er et system, hvori alle objekter man ønsker at holde styr på, får tildelt en plads at refererer til. Et objekt kan være noget konkret, f.eks. et relæ eller en motor, men det kan også være noget abstrakt, f.eks. et begreb eller en proces. Et referencesystem handler dybest set om, at have struktur på informationerne i lighed med, at filerne på en computer ligger i mapper, under-mapper og under-under mapper på computeren. A X1 Y1 Z1 Figur 1: Struktur. "X1" og "Y1" hører til mappen "100", der igen er en undermappe til "A". Et referencesystem handler også om hvad mapperne i princippet kan hedde, men ikke om hvor mange mapper der er, eller hvor meget der ligger i hver af dem.

5 Referencesystemer Side 5 De færreste vil acceptere, at man placerede alle filerne på en computer i ét og samme bibliotek (f.eks. i C:\), og så tildelte disse filer mere eller mindre sigende navne for at adskille informationerne. Men ikke desto mindre er det den måde som mange oplysninger i dag opbevares og håndteres på; dels på maskiner, og i særdeleshed i byggerier. Et referencesystem sikre, at informationerne bliver overskuelige da disse skal sorteres i mapper (struktur) efter nogle givne retningslinier, og som option kan tildeles nogle (korte) tekniske betegnelser og løbenumre. Antallet af mapper afhænger af hvilke og hvor mange komplekse informationer der skal håndteres. Et referencesystem er således en helt fundamental ingeniørdisciplin. 1.2 Behov for identifikation ved bygningsinstallationer Det er sandsynligvis ukendt for de fleste, men det har altid været et krav i såvel den foregående som den nye [SBEi afs. 6], at der skal anvendes et referencesystem. Store dele af [SBEi afs. 6] bygger på [IEC 60364] standardserien. I en bygningsinstallation har man hidtil bedre kunnet leve uden entydig nummerering, idet installationerne ikke har været så avancerede. Det er som oftest ikke så kritisk om installationen fungerer eller ej; fungerer ventilationssystemet ikke, kan man jo bare åbne vinduet. I modsætning hertil findes avancerede procesanlæg, der skal fungere, ellers ligger produktionen stille. Der er derfor ikke tradition for at have en ensartet og konsekvent nummerering i et byggeri. Hvis der findes numre, f.eks. på sikringer i tavler og komponenterne i et ventilationsanlæg, er dette nærmere en tradition inden for hvert fag, end et udtryk for et gennemarbejdet fælles system for alle anlæggene i bygningen. Såfremt dokumentationen er entydig er det lettere at foretage modifikationer ved efterfølgende ombygninger o.l. Behovet for en fælles platform er imidlertid stigende. Med fremkomsten af stadig bedre installations-busser (LON, EIB etc.) stiger behovet for et fælles nummereringssystem - og diskussionen om hvad de forskellige komponenter skal hedde, opstår. De forskellige fag har gamle traditioner for hvad "deres" komponenter skal hedde, men de er ikke kompatible med hinanden. Såfremt der ønskes et fælles system må man gå nye veje og finde en fælles ny platform. Platformen hedder IEC Hvis man i byggebranchens installationsfag skal forenes i nye koder, der er fælles for alle fag, er det nødvendigt med nytænkning, der ikke baseres på hvad én bestemt del af branchen synes og mener, men at man følger standarden som den er, uden at gøre tingene mere indviklede end nødvendigt.

6 Referencesystemer Side 6 2 NORMER OG STANDARDER 2.1 EU-krav ved elektriske maskiner Maskindirektivet er et grundlæggende direktiv (98/37/EF af 22. juni 1998), der omfatter alle maskiner. Maskindirektivet blev vedtaget af EU i 1989, og CE-mærkning blev lovpligtigt i Danmark fra januar 1995 med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 om indretning af tekniske hjælpemidler (24. juni 1994) med tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 669 (7. august 1995) og ændringsbekendtgørelse 831 (27. november 1998). Maskindirektivets 2 primære formål er: 1. at sikre den fri bevægelse af varer (maskiner) over grænser inden for EU samt 2. at skabe ensartede sikkerhedsregler for maskiner produceret til EU Dette kan lade sig gøre hvis standarderne er enslydende inden for EU. Der pågår derfor til stadighed en harmonisering af standarderne inden for EU. En harmoniseret standard kendes ved betegnelsen "EN xxxxx". Hvis den er indført i Danmark (hvad vi er forpligtiget til i visse tilfælde), kan den kendes ved betegnelsen "DS/EN xxxxxx". Endvidere er det således herhjemme, at f.eks. standarden der omhandler elektrisk materiel på maskiner er udgivet af Elektricitetsrådet som [SBEi afs ], uagtet at det i virkeligheden er [DS/EN ], der igen er [IEC ]. Ordlyden er dog eksakt den samme som den originale udgave. På grund af sikkerheden på maskinen henviser [DS/EN ] til, at man skal have et referencesystem i henhold til [DS/EN 61346]. [DS/EN ] antager, at såfremt en fabrikant er i stand til at redegøre for sin maskines sammensætning via en referencebetegnelsessystem, så er det fordi fabrikanten er i stand til at formidle overblik samt at lade den tilhørende dokumentation stemme nøje overens med de faktiske forhold. Der er store besparelser at opnå ved projektering af en maskine, såfremt man som fabrikant er i stand til at systematisere dette arbejde. Ved at introducere et referencesystem tvinges man til at skabe struktur, og derved systematisere og organisere oplysninger. Dette gør oplysningerne lettere at finde, men først og fremmest lette at genbruge fra gang til gang.

7 Referencesystemer Side Internationale, europæiske og danske standarder Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinier på internationalt - og/eller nationalt plan. ISO ISO er det officielle navn for International Organization for Standardization. Navnet ISO stammer fra det græske sprog, og betyder lig med. ISO blev oprettet i 1947 med det formål at udarbejde standarder på internationalt niveau, for at lette samhandelen mellem lande. ISO er en verdensomspændende organisation bestående af repræsentanter fra hen ved 140 forskellige lande. IEC IEC, som er en forkortelse for: International Electrotechnical Commission, blev stiftet i 1906 og har status på linie med ISO. IEC beskæftiger sig primært med den elektrotekniske del af standardiseringen. IEC består af repræsentanter fra medlemslandene og har til opgave at udarbejde de fælles retningslinier. IEC har repræsentanter fra ca. 80 lande. CEN CEN, der er en forkortelse for: Comité Européen de Normalisation, har til formål udvikle en teknisk harmonisering for Europa. CEN har CENELEC som samarbejdspartner på det elektrotekniske område. CEN arbejder i særdeleshed sammen med ISO, og repræsenterer herunder Europa. Hos CEN repræsenteres Danmark af DS. Inden for EN-standarder, dvs. standarder udgivet af CEN og CENELEC, er der en hierarkisk opbygning kategoriseret fra A til C, der primært er relevant ved fortolkning af de forskellige direktiver i EU. CENELEC CENELEC, som er en forkortelse for Comité Européen de Normalisation Electrotechnique, er en pendant til CEN, på det elektrotekniske område. CENELECs samarbejdspartner på det internationale plan er IEC. DS DS, der står for: Dansk Standard, er det organ, som administrerer standardiseringsarbejdet i Danmark og formidler kontakten til og fra de europæiske og internationale standardiseringsorganisationer. Generelt Elektroteknisk ISO IEC International CEN CENELEC Europæisk DS Dansk Figur 2: Oversigt over standardiseringsorganer

8 Referencesystemer Side 8 3 REFERENCEBETEGNELSE EFTER IEC Teknikken i [IEC 61346] standardserien er "gammel" og stammer fra [IEC ] fra Efterfølgeren kom i 1983 i form af [IEC 60750], der var grundlag for [DS 5015], der udkom i Fra sidstnævnte standard kendes (inden for elektroteknikken) de i dag velkendte bogstavkoder som "C" for kondensator, "K" for relæer/kontakter, "H" for signalkomponenter etc. I kom så efterfølgeren for [IEC 60750], nemlig [IEC 61346]-serien, der herhjemme bl.a. er udgivet i bogform fra Dansk Standard som DS Håndbog Årsagen til den seneste revision af standarden er bl.a. at: gøre det muligt at samordne flere forskellige nummersystemer tillade strukturering inden for hvert aspekt åbne mulighed for, at ét produkt kan opfylde flere funktioner skabe en klar grænseflade mellem kunde og producent skabe fælles bogstavkoder for proces-, maskin- og el-anlæg åbne mulighed for håndtering af stadig mere kompleks information.

9 Referencesystemer Side 9 [IEC 61346] kan bedst betegnes som en "åben standard", forstået således, at den giver retningslinierne for udarbejdes af referencebetegnelser, men ikke giver en specifik opskrift på referencebetegnelserne i et givet anlæg. Mange vil typisk søge efter en færdig opskrift på hvorledes en referencebetegnelse for ens eget system skal se ud. Pointen er imidlertid, at hver enkelt producent har ret og pligt til at udarbejde sit eget system, der så vil være skræddersyet til denne. Hvis man inden for en bestemt branche formår at lave ensartede retningslinier er det fint, men det er ikke noget krav. Standarden antager grundlæggende, at referencesystemerne er forskellige, og giver derfor retningslinier for hvorledes man sætter forskellige referencesystemer sammen (se kapitel??? her har sikkert været et link?). En helt grundlæggende filosofi i [IEC ] er budskabet om, at et objekt altid "indgår i og er en bestanddel af ", der er en god tanke at have i baghovedet i de efterfølgende kapitler. I det følgende gennemgås de 2 vigtigste budskaber ved udarbejdelse af et referencesystem: 3.1 De 3 aspekter Ifølge [IEC ] findes der pr. definition 3 måder at udvælge oplysninger om, eller at beskrive et anlæg eller et objekt på. I standarden kaldes dette for aspekter: Ved termen "objekt" forstås pr. definition en størrelse, som behandles i processen af den samlede livscyklus: Konstruktion, projektering, udførelse, betjening, vedligehold og skrotning. Et objekt kan være en fysisk eller en ikke-fysisk "ting", eller et sæt af oplysninger. De 3 aspekter er defineret som følger: Funktion (=) Man kan betragte et objekt ud fra den funktion det måtte have, eller ud fra den sammenhæng af funktioner det måtte indgå i. Ved funktion forstås formålet der er forbundet med et objekt. Man benytter "=" som præfiks til at angive, at arbejdet betragtes ud fra funktionsmæssig sammenhæng. Eksempel 1: "=A1" betyder at objektet har funktionen A1 (f.eks. "distribution af energi") Produkt (-) Man kan betragte et objekt ud fra hvilket produkt det er, eller hvilke produkter det er sammensat af. Et produkt er defineret som et tilsigtet eller fuldført resultat af et arbejde. Et produkt har sædvanligvis et varenummer, et ordrenummer, en typebetegnelse og/eller et navn.

10 Referencesystemer Side 10 Man definerer selv hvad der skal forstås som et produkt: Det er som regel indlysende at et teknisk anlæg består af produkter, men en hel fabrik kan også defineres som ét produkt. Man benytter præfikstegnet "-" til at angive, at objektet betragtes ud fra en produktmæssig sammenhæng. Eksempel 2: "-K1" betyder, at objektet er produktet K1 (f.eks. et relæ) Placering (+) Man kan betragte et objekt ud fra den placering som objektet har. Placeringen kan både være absolut eller relativ, og beskriver pr. def. hvor objektet er anbragt. Man benytter præfikstegnet "+" til at indikere, at objektet betragtes ud fra en placeringsmæssig sammenhæng. Eksempel 3: "+12" betyder, at objektet er placeret i 12 (f.eks. rum nr. 12). Figur 3: De 3 aspekter funktion (=), produkt (-) og placering (+)

11 Referencesystemer Side Anvendelse af flere aspekter En af de vigtige pointer i [IEC 61346] er, at de informationer, som de 3 aspekter indeholder skal forstås helt adskilte og hver for sig. Dvs. at samme objekt kan, hvis det er ønskeligt, tildeles forskellige referencebetegnelser, baseret på de forskellige aspekter. I modsætning hertil, var de 3 aspekter knyttet tæt sammen i forgængeren [IEC 60750]. Ved at holde de 3 aspekter adskilt, grundlægges evnen til at håndtere komplekse informationer. Der er intet krav om, at man skal benytte alle 3 aspekter - man vælger det eller de aspekter, som giver mening for ens eget produkt, maskine, projekt etc. Ofte vil alle 3 aspekter give mening i ethvert projekt, men det er ikke ensbetydende med, at alle 3 aspekter altid skal gengives overalt. Eksempelvis giver et placeringsaspekt ikke mening i et principdiagram, mens funktionsaspektet ikke giver mening på en plantegning. Heraf ses også behovet for, at de 3 aspekter opererer uafhængigt af hinanden. Såfremt man angiver mere end ét aspekt, er der intet krav om, at alle aspekterne skal være fuldkomne - det er nok at ét af aspekterne entydigt identificerer objektet, og de øvrige aspekter er tillægsinformation. Formålet med et referencesystem er, at lave en entydig identifikation, og ikke en unik identifikation, der f.eks. er et serienummer. Forskellige brugere - forskellige behov Hvis vi betragter bilen derhjemme er den udstyret med flere forskellige numre og navne til identifikation af bilen: Mærke, model og farve - Det er de data man taler med naboen om, når man skal fortælle om sin nye bil og forklare hvilken model man har købt. Årgang og typebetegnelse - Værkstedet skal kende den præcise type (motorstørrelse, udstyrsmodel, årgang) for at kunne skaffe de rigtige reservedele. Registreringsnummeret - Dette nummer anvender politiet til identifikation, når der evt. skal udskrives en fartbøde Stelnummer - Dette nummer anvendes af motorregisteret for opkrævning af afgifter. Hver især er disse numre og betegnelser tilstrækkelige til at identificere bilen i den sammenhæng, de bliver anvendt. Men omvendt er de ikke tilstrækkelige eller giver ikke mening i andre sammenhænge. Hvis man oplyser naboen om stelnummeret på sin nye bil bliver han ikke klogere, selv om nummeret er éntydigt og unikt på verdensplan. Hvis man giver værkstedet registreringsnummeret, ved de ikke hvilke reservedele, der skal købes.

12 Referencesystemer Side 12 Et andet eksempel på forskellige identifikationer af det samme er personidentifikation. Man bruger ved omtale af en kollega i daglig tale fornavnet og måske også efternavnet. Overfor firmaet er det medarbejdernummeret der anvendes til identifikation, da der er mange, der f.eks. hedder "Peter". Overfor offentlige kontorer anvendes personnummeret, som er unikt (i hvert fald i Danmark). På tilsvarende måde har de forskellige aktører i et byggeri forskellige behov i forbindelse med identifikation af komponenter og anlæg gennem et anlægs levetid. Som eksempler herpå kan nævnes: Den projekterende ingeniør fokuserer på funktioner under projekteringen, idet løsninger måske først vælges sent i forløbet. Nummerering skal derfor relatere sig til funktion, da produkt og placering vil ændres igennem projekteringsforløbet. Den driftansvarlige skal hurtigt kunne identificere en fejlramt komponent og reparere eller udskifte denne. Derfor er han fokuseret på produkt og placering. Den vedligeholdelsesansvarlige er interesseret i at følge en given komponent i dens levetid for at kunne servicere på det rigtige tidspunkt og evt. føre statistik over forskellige fabrikaters holdbarhed. Han skal derfor have et unikt nummer, f.eks. komponentens serienummer. Eksempel 4: Antag, at "=A1" ikke er en komplet information, mens "-K1" er komplet: Dette skal skrives: =A1 -K1 Referencebetegnelserne kan skrives på hver sin linie (rækkefølgen er uden betydning): =A K1 eller sammenskrives på én linie (rækkefølgen er fortsat uden betydning): =A1/+12/-K1 Note - skilletegnet "/" er af stor betydning for hvordan referencebetegnelsen skal læses når den præsenteres på én linie, men er ikke forklaret i [IEC 61346]. Forklaringen findes i [IEC /A2, 4.10]. Udelades skilletegnet "/", skal referencebetegnelsen læses anderledes: =A1+12-K1... betyder, at "-K1" er en undergruppe til "+12" som igen er en undergruppe til "=A1", hvilket var typisk for referencebetegnelser udarbejdet under [IEC 60750], men som kun er én af mange muligheder i [IEC 61346].

13 Referencesystemer Side 13 Problemet ved at sammenstille betegnelserne på en linie uden "/" er, at man hurtigt befinder sig i et låst system, hvor f.eks. flytning af objektet fra "+12" til "+65" vil afstedkomme en ny referencebetegnelse, hvis "+12" indgik i det samlede nummer. Pointen i at adskille informationerne er, at de 3 begreber i praksis vil operere hver for sig. Det gør det samtidig lettere at finde ud af hvor ét referencesystem slutter, og ét andet begynder. Teknikken med at sammenstille informationerne kaldes i [IEC , 5.6] for referencebetegnelsesgruppe og bør benyttes med omtanke. 3.2 Udforming af referencebetegnelser [IEC ] beskriver hvorledes en referencebetegnelse skal opbygges. En referencebetegnelse skal bestå af et præfikstegn (=/-/+) efterfulgt enten af: 1.) en bogstavkode eks.: "=A", "+G" etc. eller 2.) en bogstavkode efterfulgt af et tal eks.: "=B5", "-K3" etc. eller 3.) et tal ex.: "=123", "+5569", "-77" etc. Det er en klar regel, at hvis der anvendes en bogstavkode og et tal, skal tallet komme efter bogstavkoden. Tallet benyttes da til at skelne mellem objekter med samme bogstavkode, som er bestanddele af samme objekt. Note - specielt inden for den elektrotekniske verden, og især i kredsskemaer, har der været en kultur med at benytte "side-kode-strømvej" (f.eks. "-21K5") som nummer. Man skal notere sig, at et referencesystem pr. definition findes før en detaljeret dokumentation påbegyndes, samt at et kredsskema kun er ét af mange dokumenter, der viser objektet. Det er derfor ikke korrekt at nummerere et objekt ud fra det sted hvor det er vist i dokumentationen. Se endvidere [IEC anneks A]. Hvis et tal - alene eller i kombination med bogstavkode - har en specifik betydning, skal denne betydning forklares i den tilhørende dokumentation. Tal kan endvidere have foranstillede nuller. Hvis nullerne har en særlig betydning, skal dette ligeledes forklares i den tilhørende dokumentation. Af hensyn til læsbarheden anbefales det, at tal og bogstavkoder holdes så korte som det er praktisk muligt. I praksis er der mange muligheder for at udforme referencebetegnelser. En god regel er, at så længe der medfølger en udførlig forklaring på det udarbejdede referencesystem, er det svært at gøre noget der er decideret "forkert" i henhold til [IEC 61346]. Man kan til gengæld hurtigt komme i modstrid med intentionerne i standarden, hvis man ikke følger de retningslinier, der er anført i denne.

14 Referencesystemer Side Øvrige skriveregler Når referencebetegnelsen skal skrives på mærkesedlen, er det vigtigt at betegnelsen bliver korrekt. Dette er detaljeret beskrevet i [IEC ], i [IEC /A2, 4.10] samt i den [kommende udgave af IEC ]. Bemærk, at der er forskel på hvordan betegnelserne er tænkt (1. kolonne), og at dette skal følges når de efterfølgende enten skrives på én eller flere linier: Reference betegnelse Mulige grafiske præsentationer Alle vist på den samme linie =A1 =A1 -B2 =A1/-B2/+C3 -B2 +C3 +C3 =D4 =D4-E5+F6 =D4-E5+F6 -E5 +F6 =G7 =G7-H8 =G7-H8/+J9 -H8 +J9 +J9 Vist på hver sin linie Figur 4: Grafiske præsentationer af referencebetegnelser NOTE - Bogstavkoderne i figuren er illustrative. 3.4 Struktur Evnen til at håndtere store mængder af information er givet ved evnen til at skabe struktur. Der skal skabes struktur i hvert af de 3 aspekter (=/+/-), såfremt mængden af informationer inden for hvert aspekt er så stort, at dette er nødvendigt. Arbejdsgangen i strukturering er som følger: 3. Definer objektet som skal behandles. 4. Organiser objektet i hvert aspekt det giver strukturen. 5. Dokumenter strukturen med strukturskemaer og/eller oversigtsskemaer. 6. Klassificer objekterne i strukturen ud fra [IEC ]. 7. Tilføj et løbenummer til bogstavklassen, således at referencebetegnelsen bliver unik på hvert niveau. For at bevare strukturen åben, navngives top-noden pr. definition ikke. Dette sikrer, at man efterfølgende kan sammensætte flere forskellige referencesystemer (se kapitel)

15 Referencesystemer Side 15 Med Node forstås: Betegnelse for en given plads i en trælignende struktur. Med Topnode forstås: Det øverste niveau ("roden") i en trælignende struktur. Hvis der er struktur i et aspekt, kaldes dette for en fler-niveau referencebetegnelse. Er der ikke struktur i et aspekt, kaldes dette for en enkelt-niveau reference-betegnelse. Eksempel 5: En fler-niveau referencebetegnelse af et funktionsaspekt: =A Figur 5: Fler-niveau referencebetegnelse =100 =101 =F1 =Q1 =F1 Eksempel 6: En enkelt-niveau referencebetegnelse af et placeringsaspekt: Figur 6: Enkelt-niveau referencebetegnelse Hvorvidt der skal være struktur eller ej, afhænger af den mængde af information der skal håndteres. Der skal ikke et stort behov til, før strukturering er nødvendigt. En god tommelfingerregel er, at der ikke må være mere end objekter til stede i hver mappe, før en ny deling er påkrævet. Der er ikke er et krav om, at strukturen skal være ens inden for hvert aspekt. I visse tilfælde kan det måske være praktisk at udelade nogle undergrupper. Eksempel 7: Det er ikke nødvendigt at under-inddele "=101": =A Figur 7: Forskellig struktur er tilladt. =100 =101 =F1 =Q1

16 Referencesystemer Side 16 I eksemplet vises f.eks., at "=A" er en given proces, hvor man ønsker at være meget specifik m.h.t. funktionen "=100", mens funktionen "=101" overlades til en underleverandør, og at underinddelingen heraf er uden betydning, når blot resultatet er funktionen "=101". 3.5 Notationer I praksis er det her, et ægte referencesystem viser sin styrke og evne til at håndtere komplekse informationer, idet syntaksen ikke behøver at være ens (og fuldkommen) inden for hvert aspekt, men at en fleksibel opbygning tillades. Når man skal udtrykke struktur, kan dette skrives på 3 måder: 1.) =A=100=F1 den mest "korrekte", da den ikke kan misforstås eller 2.) =A.100.F1 en mere læsevenlig udgave eller 3.) =A100F1 notationen bliver "låst", da denne fordrer at bestemte pladser altid betyder noget præcist. Det er således ikke muligt at indarbejde en "=A1" i strukturen, da dette vil give notationen "=A1100F1" hvilket er forkert, da alle de øvrige karakterer er rykket 1 plads til højre. Note - [IEC 61346] tillader også at skrive "=A 100 F1" (med mellemrum). Dette frarådes dog, da det let kan misforstås.

17 Referencesystemer Side 17 4 BOGSTAVKODER De forskellige brancher har af historiske årsager hidtil haft hver deres bogstavkoder. Disse koder kommer enten fra forskellige eksisterende standarder eller er et udtryk for kulturen inden for en bestemt branche. Såfremt der benyttes bogstavkoder, antager [IEC , 5.2.2] at bogstavkoder vælges i overensstemmelse med [IEC , tabel 1 og 2]. Når man udarbejder et referencesystem, tages der som udgangspunkt ikke hensyn til, hvilken branche man kommer fra. En motor, en føler og en sensor skal tildeles en plads i referencesystemet uanset hvem der er ansvarlig for den, og som option gerne en bogstavkode. De vigtigste tabeller i [IEC ] er: Tabel 1: Tabel 2: Anneks D: Objektklasser i henhold til deres formål eller opgave og tilknyttede bogstavkoder. Klasser af infrastrukturobjekter ISO Bogstavsymboler for målte eller initierende variable Ved klassificering iht. [IEC ], tildeles bogstavkoder fra bunden og opad i strukturen. Dette betyder, at man typisk vil tildele bogstavkoder til produkter f.eks. - relæer, følere etc. men ikke nødvendigvis til de øvrige objekter i strukturen. Dette forklarer hvorfor bogstavkoderne i tabel 1 (som man møder først) er meget specifikke, mens de er mere generelle i tabel 2. Note - [IEC ] tabel 1 og [IEC anneks D] er ofte benyttet sammen. 4.1 IEC Der er i alt 17 bogstavkoder i [IEC ] tabel 1, som er gengivet i Bilag 1. Bogstavkoderne er defineret bredt, således at også evt. fremtidige komponenttyper vil kunne dækkes jævnfør klassificeringsprincippet. NOTE - Bogstaver der er reserveret til fremtidig standardisering (D, H, J ) er ikke medtaget. Bogstaverne "I" og "O" benyttes ikke, da de kan forveksles med tallene "1" og "0". Nationale karaktersæt, f.eks. Æ, Ø og Å er ikke nævnt i [IEC ], og det frarådes at benytte disse karakterer. Endvidere frarådes brugen af mnemotekniske (mundrette) forkortelser [IEC , anneks A-13]. Man kan af koden ikke se hvilken specifik komponent man har med at gøre, men udelukkende se formålet med den. Til gengæld er koden fremtidssikret, idet komponenten kan udskiftes med nye, der opfylder det samme formål, uden at koden (og derved referencesystemet) af den grund skal laves om.

18 Referencesystemer Side 18 Eksempel 1: Bogstavkode "C" har til formål at "Oplagre materiale, energi eller information" - men man kan ikke se hvad der lagres. Herved opnås, at "C" kan benyttes til en kondensator, en tank til væske, en harddisk, en energimåler etc. Hvis der er mulighed for mere end én klassifikation, skal den mest beskrivende kode benyttes. Klassificeringen "A" bør kun undtagelsesvis benyttes, såfremt det er umuligt at identificere hovedformålet med et objekt. Eksempel 2: Brug f.eks. klassificeringen S for en trykknap med indbygget signallampe. Dette gælder for såvel trykknap (klasse S) som signallampe (P), idet trykknappen i dette eksempel skønnes som den vigtigste i forhold til lampen (dog afhængigt af funktionen). 4.2 IEC tabel 2 I [IEC tabel 2] defineres bogstaver, der er koder for den overordnede struktur dvs. på et højt niveau i hierarkiet. Koderne V, Z er bogstaver for infrastruktur, hvorved forstås alle objekter der anvendes generelt f.eks. en strømforsyning, et ventilationsanlæg etc. Koderne B, U er tiltænkt som branchespecifikke koder. Det er således meningen at fabrikanter o.l. selv kan definere hvad kode "B", "C", "D" etc. betyder. [IEC ] tabel 2 er vist i bilag 2. Eksempel: En bestemt fabrikant har valgt, at bogstav "B" er funktionen "Våd miksning". Bogstav "X" er givet til infrastruktur (el, ventilation etc.). =B =X Figur 8: Brug af bogstavkoder fra [IEC tabel 2]. 4.3 IEC anneks D Der kan i visse tilfælde være et ønske om at tilføje et bogstav, der viser hvad et objekt måler eller reagerer på kaldet den målte eller initierende variabel. Bogstavsymboler for målte eller initierende variable er som angivet i [ISO ], gengivet i [IEC anneks D]. Disse koder betragtes som en underklasse til det bogstav der måtte stå foran. Koderne er tiltænkt til at blive anvendt sammen med kode "B" og "P" fra [IEC ] tabel 1. Man kan dog af praktiske årsager ønske at koder altid består af 2 bogstaver, hvor de øvrige bogstaver i tabellen da med fordel kan bruges.

19 Referencesystemer Side 19 Eksempel: Af hensyn til databehandling ønskes der altid anvendt 2 bogstaver i en produktkode. En temperaturføler kan da f.eks. hedde "-BT1" og en pumpe kan medtage "X" som "fyldebogstav" så koden bliver "-GX1". 5 REFERENCEBETEGNELSER I PRAKSIS I de følgende underkapitler gennemgås en række eksempler på simple anlægstyper, hvor der er anvendt referencebetegnelser. Den mest simple form for referencebetegnelser er enkelt-niveau referencebetegnelser, hvor der endvidere kun benyttes ét aspekt, f.eks. produktaspektet. Foruden nedenstående eksempler giver [IEC ] mange gode eksempler på anvendelse af referencebetegnelser. 5.1 En bil En meget simpel fremstilling med udgangspunkt i hverdagen er begrebet en bil. Herunder er vist en skematisk fremstilling af nogle få af de funktioner der indgår i bilen. = Energi = Fremdrift = Rulle = Akustisk - horn = Signalgivning = Visuelt Retningsviser Stopindikering = Beholder = Teknikrum = Kabine = Lager = Sikkerhedsfunktion = Aktiv = Passiv

20 Referencesystemer Side Et simpelt ventilationsanlæg Et ventilationsanlæg for en bygning er, normalt, stationært placeret i bygningen og et referencesystem udfra (+) placering kan virke som en god ide ved udførsel af vedligeholdelsesarbejder, men medmindre der laves et fint opdelt 3D referencenet i bygningen vil komponenter placeret ved siden af hinanden opnå samme referencebetegnelse. Et referencesystem for ventilationsanlæg kan også være ud fra (=) funktion. Det at ventilere en bygning kan være en funktion og denne funktion kan bestå af flere del funktioner. Denne opdeling giver en god forståelse af forløbet i en proces, men kan nok ikke bruges, når der skal bestilles reservedele til anlægget. Et referencesystem for ventilationsanlæg kan også være ud fra (-) objekter. Her opfattes anlægget som en komponent (objekt) og denne komponent kan bestå af flere del komponenter. Denne opdeling kan håndtere skruer og møtrikker, men mangler selvfølgeligt informationerne om, hvor dimsen fysisk er placeret, og i hvilken del af processen, komponenten indgår. Ofte blander man de forskellige aspekter for at tilpasse referencesystemet til den foreliggende opgave, f.eks. funktions aspektet og produkt aspektet som i dette eksempel. I det følgende eksempel brugt bogstavkoder fra DS/En :2001 jf. nedenstående tabel. Eksempel på forældet mnemoteknisk navngivning Objektklasse jf. DS/EN Krydspladevarmeveksler F T Omforme energi med bevarelse af energitype Forvarmeflade FV E Køleflade KF E Give strålingsenergi eller termisk energi Eftervarmeflade EV E Indblæsningsventilator IV G Udblæsningsventilator UV G Initere et flow af energi eller materiale Trykføler TF B Omforme en inputvariabel (fysisk egenskab, tilstand eller hændelse) Frekvensomformer Q Styret variering af et flow af energi EL motor MO M Forsyne mekanisk energi til driftformål

21 Referencesystemer Side 21 Nedenstående gives et eksempel på et kompromis der dækker udvidelsen af et eksisterende anlæg hvor referencesystem tilpasses det bestående anlæg. Placering Hoved-anlæg Del-anlæg Objekt Beskrivelse (+) (=) (=) (-) +VIBY01 =VE Ventilationsanlæg i Viby bygning 1 +VIBY01 =VA Varmeanlæg i Viby bygning 1 +VIBY02 =VE =KØL Ventilationsanlæg m/ køling i Viby bygning 2 +VIBY02 =VA Varmeanlæg i Viby bygning 2 Bemærkninger Anlæg og anlægsdele kan godt have flere referencebetegnelser men det er et krav at mindst et af referencebetegnelserne er entydige

22 Referencesystemer Side 22 6 TAG NUMMERERING Når man taler om nummersystemer, taler man oftest om et "TAG-nummer". "TAG-nummer" oversættes fra engelsk med "mærkeseddel" og dermed angives, at et TAG-nummer er en kode på et mærke for den pågældende komponent. Et TAG-nummer er derfor også den identifikation, som skal være mærket ved komponenterne, men i dette kapitel tænkes mere på nummeret som begreb end som "mærkeseddel". Et TAG-nummer kan f.eks. være: W120 DØREL01 C08 VE AK 110 BYG01-VE01-IF01:SV GOFA-JMJ-34021PDAHH B0103_XF01_BT01A Koderne er ofte: meget komponent-specifikke for lange og for tunge mnemotekniske (huskeregler) forkortelser NOTE mnemotekniske forkortelser frarådes i [IEC , anneks A (13)], da det er umuligt at sætte ensartede regler op for disse. Som det ses, er forskellen bl.a., at et TAG-nummer ofte er relateret til komponenter, mens man i [IEC 61346] er i stand til at sortere og håndtere både specifikke ting som f.eks. komponenter og abstrakte begreber med samme teknik. Som det fremstår efter gennemgangen af [IEC 61346], er problemet med TAGnumrene først og fremmest, at de er for låste og for lange. Oftest vil man prøve at udtrykke mange (alle) aspekter på den samme kodelinie, og gerne på bestemte pladser. Da syntaksen derved bliver låst, er dette i direkte modstrid med ønsket om et fleksibelt system. Et sygdomstegn for et nummersystem er, når man er tvunget til at bryde egne regler for syntaks, eller hvis man for ofte er henvist til "diverse" kassen! Teknikken i [IEC 61346] er netop at adskille de informationer, man ønsker at videregive: produkt (strukturen)... for sig selv placerings (strukturen).. for sig selv funktions (strukturen)... for sig selv signal (betegnelsen)... for sig selv klemme(navnet)... for sig selv etc.... og ikke at sammensætte informationerne i én lang sætning.

23 Referencesystemer Side 23 Jo mere man er i stand til at adskille informationerne i referencebetegnelsen (i de for situationen nødvendige oplysninger), des mere frihed har man til at udvide og ændre på systemet i fremtiden. Det skal dog anerkendes, at: et TAG-nummer, uanset sammensætningen, er bedre end intet nummer. det kan være nødvendigt at sammenstille informationerne af hensyn til IT. det kan være nødvendigt at gå på kompromis med eksisterende systemer.

24 Referencesystemer Side 24 7 SAMMENSÆTNING AF FORSKELLIGE REFERENCESYSTEMER Den strengt hierarkiske opbygning af referencebetegnelsessystemet giver mulighed for at flere projektdeltagere kan nummerere undersystemer helt uafhængigt af hinanden. 7.1 Fastlåst nummersystem Tidligere er det på projekter ofte set, at der til et specifikt projekt er udtænkt et specifikt nummersystem, som så er forsøgt anvendt overalt. Dvs. alle projektdeltagere, rådgivere, leverandører og entreprenører/installatører skulle nummerere på nøjagtig samme måde, under anvendelse af nøjagtig samme syntaks. Det er selvfølgelig en smuk tanke - men som oftest umuligt at gennemføre i praksis. På et projekt vil altid optræde anlæg, som indkøbes som mere eller mindre standard pakkeenheder. Sådan enheder vil være nummererede og mærket svarende til leverandørens standard, ligesom dokumentationen vil være udført efter leverandørens standard. Det er den billigste og mest effektive måde for ham at producere på. Hvis man som bygherre står fast på anvendelse af et specifikt fast nummersystem, vil det ofte medføre en fordyrelse, da leverandøren/maskinbyggeren ikke kan anvende sine egne standard designværktøjer og -rutiner. Endvidere kan det medføre øget risiko for fejl, da det aktuelle projekt jo udføres lidt anderledes, end normalt. Men den vigtigste ulempe er dog nok, at ved fremtidig vedligeholdelse, reparation og ombygning, vil leverandørens montører finde en dokumentation og nummerering, som ikke er "som den plejer at være". Dvs. udbedring af fejl kan tage væsentligt længere tid og vil blive mere usikker. 7.2 Strukturering efter DS/EN DS/EN åbner for en ny måde at strukturere nummerering på uden at det overordnede krav om éntydighed frafaldes. I standarden er der specifikt beskrevet, hvordan den strenge hierarkiske opbygning af referencebetegnelser tillader, at forskellige aktører i et projekt hver især kan anvende deres eget nummersystem uden at dette reducerer éntydigheden i nummereringen. Princippet er, at anlægget/fabrikken nummereres fra toppen og ned. Ofte vil det være bygherren selv eller hans rådgiver, der har dette ansvar. På denne måde tildeles hvert delanlæg og undersystem en "topnode ", som gives et éntydigt nummer. Den ansvarlige for et undersystem - f.eks. en rådgiver eller en leverandør - kan nu nummerere dette undersystem, uden at skele til andre på projektet, idet det fulde identifikationsnummer for en komponent består af: "topnode-nummer" + "komponentnummer" Nummeret vil således være éntydigt indenfor det pågældende anlæg. Dette princip kan uden videre anvendes ved yderligere identifikationsmæssig nedbrydning af undersystem.

25 Referencesystemer Side 25 Hvis undersystemet f.eks. indeholder et maskinanlæg, der købes som en færdig hyldevare, skal denne maskine tildeles en topnode(2). Det komplette nummer for en komponent på denne maskine vil nu være: "topnode-nummer" + "topnode(2)-nummer + "komponentnummer" Som det fremgår, er denne metode enkel at anvende, blot kræves det, at der hele tiden er en ansvarlig for konstruktion oppefra og ned af den samlede installations referencebetegnelsessystem. Konsekvens Som det fremgår, betyder denne beskrevne hierarkiske opbygning af referencebetegnelser, at de enkelte projektdeltagere kan arbejde dokumentationsmæssigt uafhængigt af hinanden og parallelt. Ingen parter er afhængige af, at en overordnet part skal tildele nummerserier for identifikation. Man må acceptere, at komponentnumre kan være opbygget forskelligt for de forskellige delanlæg. Dvs. komponentnumre er ikke "pæne" at se på, og det kræver mere fortrolighed med anlægget, for at kunne dechifrere et komponentnummer. Dette opvejes dog langt af de fordele princippet giver: Alle kan anvende egne standardprincipper og designværktøjer Risiko for fejl minimeres Forskellige projektaktører kan arbejde dokumentationsmæssigt uafhængigt af hinanden. Montører skal ikke lære nye nummersystemer, når de kommer ud på et anlæg. Fejlfinding og reparation udføres hurtigere og mere sikkert. Og endeligt kan man alligevel ikke nummerere et anlæg 100% efter et fast nummersystem. Der vil i et anlæg altid indgå maskiner, f.eks. en kompressorenhed eller en maskine, der leveres som en færdig enhed komplet med standarddokumentation, som ikke uden væsentlige omkostninger kan indarbejdes i et fastlåst nummersystem.

26 Referencesystemer Side 26 8 BILAG 8.1 Bilag 1 Kode Objektets formål eller opgave Eksempler på termer, som beskriver objekters formål eller opgave og funktioner Eksempler på typiske mekaniske/ væskeprodukter Eksempler på typiske elektriske produkter A To eller flere formål eller opgaver - - Berøringsskærm NOTE Denne klasse er kun til objekter, for hvilke der ingen hovedformål eller opgave kan findes. B Omforme en inputvariabel (fysisk egenskab, tilstand eller hændelse) Detektering Måling (opsamling af værdier) Overvågning Føling Vejning (opsamling af værdier) Udløbsplade (til måling) Føler Buchholz-relæ Detektor Branddetektor Gasdetektor Måleelement Målerelæ Måleshunt Mikrofon Bevægelsesdetektor Fotocelle Styrekontakt Positionskontakt Nærhedskontakt Nærhedsføler Beskyttelsesrelæ Føler Røgføler Takogenerator Temperaturføler Termisk overbelastningsrelæ Videokamera C Oplagre materiale, energi eller information Skrivning Oplagring Tønde Buffer Cisterne Beholder Varmtvandsakkumulator Papirspoleholder Trykakkumulator Dampakkumulator Tank Kar Buffer(lager) Bufferbatteri Kondensator Hændelsesskriver (hovedsagelig lagring) Harddisk Hukommelse RAM Lagerbatteri Båndoptager (hovedsagelig lagring) Videobåndoptager (hovedsagelig lagring) Spændingsskriver (hovedsagelig lagring)

27 Referencesystemer Side 27 Kode Objektets formål eller opgave Eksempler på termer, som beskriver objekters formål eller opgave og funktioner Eksempler på typiske mekaniske/ væskeprodukter Eksempler på typiske elektriske produkter E Give strålingsenergi eller termisk energi Køling Opvarmning Belysning Stråling Kedel Fryser Fyr Varmeapparat Gaslampe Varmeveksler Kernereaktor Paraffinlampe Radiator Køleskab Kedel Lysrørslampe Varmeapparat Lampe Pære Laser Lysarmatur Maser Radiator F Direkte beskyttelse (selvvirkende) af et flow af energi, signaler, personale eller udstyr imod farlige eller uønskede tilstande. Inklusive anlæg og udstyr til beskyttelsesformål Absorbering Afskærmning Forebyggelse Beskyttelse Sikring Skærmning Airbag Buffer Hegn Afskærmning Rørbrudsventil Brudskive Sikkerhedssele Sikkerhedsventil Skærm Vakuumventil Katodisk beskyttelse Anode Faradays bur (Smelte)sikring Miniature effektafbryder Overspændingsafleder Termisk overbelastnings- afbryder G Initiere et flow af energi eller materiale Frembringe signaler anvendt som informationsbærere eller referencekilde Fremstille en ny slags materiale eller produkt Samling Knusning Adskillelse Frembringelse Fraktionering Bortskaffelse af materiale Valsning Blanding Produktion Pulverisering Blæser Komponentisættelsesmaskine Transportør (trukket) Knuser Blæser Blander Pumpe Vakuumpumpe Ventilator Tørelement Dynamo Brændselscelle Generator Effektgenerator Roterende generator Signalgenerator Solcelle Funktionsgenerator K Behandle (modtage, behandle og forsyne) signaler eller information (undtagen objekter til beskyttende formål, se klasse F) Lukning (styrekredsløb) Kontinuert styring Forsinkelse Åbning (styrekredsløb) Udsættelse Kobling (styrekredsløb) Synkronisering Servostyring af væske Styreventil Ventilstyring Koblingsrelæ Analog integreret kreds Automatisk parallelkob- lingsudstyr Binær integreret kreds Kontaktor (relæ) CPU Forsinkelseselement Forsinkelseslinie Ensretter Elektronrør Servostyring Filter Induktionsomrører Mikroprocessor Procescomputer Programmerbar styreenhed Synkroniseringsindretning Tidsrelæ Transistor M Forsyne mekanisk energi (roterende eller lineær mekanisk bevægelse) til Aktivering Drift Forbrændingsmotor Væskeaktuator Væskecylinder Aktuator Aktiveringsspole Elektromotor

28 Referencesystemer Side 28 Kode Objektets formål eller opgave Eksempler på termer, som beskriver objekters formål eller opgave og funktioner Eksempler på typiske mekaniske/ væskeprodukter Eksempler på typiske elektriske produkter driftsformål Væskemotor Varmemotor Mekanisk Aktuator Fjederspændingsaktuator Turbine Vandturbine Vindturbine Linearmotor P Præsentere information Alarmering Kommunikering Visning Indikering Informering Måling (præsentation af mængder) Præsentering Trykning Varsling Akustisk signalindretning Vægt (til vejning) Klokke Ur Displayenhed Flowmåler Gasmåler Vandstandsglas Manometer Mekanisk indikator Printer Skueglas Termometer Vandmåler Akustisk signalindretning Amperemeter Klokke Ur Kontinuer linieskriver Displayenhed Elektromekanisk indikator Hændelsesfæller Geigertæller LED Højttaler Optisk signalindretning Printer Voltmeterskriver Signallampe Signalvibrator Synkronoskop Voltmeter Wattmeter Watttimemåler Q Styret kobling eller variering af et flow af energi, af signaler eller af materiale (Med hensyn til signaler i styrekredsløb, se klasserne K og S) Åbning (energi, signalog materialeflow) Lukning (energi-, signal og materialeflow) Omkobling (energi-, signal- og materialeflow) Kobling Bremse Styreventil Kobling Dør Klap Port Afskæringsventil Lukker Sluseport Lås Effektafbryder Kontaktor (til effekt) Ledningsadskiller Sikringsafbryder Sikringsadskiller Motorstarter Effekttransistor Slæberingskortslutter Afbryder (til effekt) Tyristor (Hvis hovedformålet er beskyttelse, se klasse F) R Begrænse eller stabilisere bevægelse eller flow af energi, information eller materiale Blokering Dæmpning Indskrænkning Begrænsning Stabilisering Blokeringsanordning Reguleringsventil (ikkeretur) Dæmpningsanordning Pal Aflåsningsanordning Låseanordning Måleoverfald (begrænsning af et flow) Trykstyringsventil Begrænser Støddæmper Lyddæmper Friudløsningsmekanisme Diode Induktor Begrænser Modstand

29 Referencesystemer Side 29 Kode Objektets formål eller opgave Eksempler på termer, som beskriver objekters formål eller opgave og funktioner Eksempler på typiske mekaniske/ væskeprodukter Eksempler på typiske elektriske produkter S Omforme en manuel operation til et signal for yderligere behandling Påvirkning Manuel styring Udvælgelse Trykknapventil Vælgerkontakt Styrekontakt Uoverensstemmelseskontakt Tastatur Lyspen Mus Trykknapkontakt Vælgerkontakt Sætpunktsjustering T Omforme energi med bevarelse af energitype Omforme et etableret signal med bevarelse af informationsindhold Omforme et materiales form eller omrids Forstærkning Modulering Transformering Støbning Sammentrykning Omformning Skæring Materialedeformation Ekspandering Smedning Slibning Valsning Forøgelse af størrelse Formindskelse af størrelse Drejning Væskeforstærker Gearkasse Måletransducer Måletransmitter Trykforøger Momentomformer Støbemaskine Sænksmeder Sliber (formindskelse af størrelse) Drejebænk Sav AC/DC-omformer Forstærker Antenne Demodulator Frekvensomformer Måletransducer Måletransformator Måletransmitter Modulator Effekttransformator Ensretter Ensretterstation Signalomformer Signaltransformator Telefonapparat Transducer U Fastholde objekter i en defineret position Holdning Bæring Fastholdning Understøtning Bjælke Leje Blok Kabelstige Kabelbakke Konsol Bjælkehoved Fikstur Fundament Bøjle Isolator Monteringsplade Monteringspanel Pylon Rulleleje Isolator V Forarbejde (behandle) materiale eller produkter (medregnet for- og efterbehandling) Coating Rensning Dehydrering Rustfjernelse Tørring Filtrering Varmebehandling Pakning Forbehandling Genanvendelse Efterbehandling Forsegling Separering Sortering Omrøring Overfladebehandling Indpakning Centrifuge Affedtningsudstyr Affugtningsudstyr Filter Sliber (overfladebehandling) Pakkemaskine Rive Separator Sigte Lakeringsautomat Støvsuger Vaskemaskine Befugter Filter

30 Referencesystemer Side 30 Kode Objektets formål eller opgave Eksempler på termer, som beskriver objekters formål eller opgave og funktioner Eksempler på typiske mekaniske/ væskeprodukter Eksempler på typiske elektriske produkter W Lede eller transportere energi, signaler, materiale eller produkter fra ét sted til et andet Ledning Fordeling Styring Føring Positionering Transportering Transportør (ikke drevet) Kanal Slange Stige Forbindelsesled (mekanisk) Spejl Rullebord (ikke drevet) Rør Aksel Skytte Samleskinne Kabel Leder Informationsbus Optisk fiber Gennemføringsbøsning Bølgeleder X Forbinde objekter Forbindelse Sammenkobling Samling Flange Krog Slangefittings Rørfittings Lynkobling Akselkobling Blændflange Multistik Stik Klemme Klemmerække Printstik

31 Referencesystemer Side Bilag 2 Kode Definition af objektklasse Eksempler Objekter til fælles opgaver A Objekter relateret til to eller flere klasser af infrastrukturobjekter i klasserne B til Z Objekter til hovedproces faciliteter B Branchespecifikke koder. "I" og "O" bruges ikke. U Objekter som ikke er relateret til hovedprocessen (infrastruktur) V W Objekter til oplagring af materialer eller varer Objekter til administrative eller sociale formål eller opgaver Færdigvarelager Ferskvandstankanlæg Råvarelager Kantine Kontor X Objekter til opfyldelse af hjælpeformål eller hjælpeopgaver uden for processen (for eksempel på en grund, i et fabriksanlæg eller en bygning) Luftkonditioneringsanlæg Alarmanlæg Krananlæg El-kraft fordelingsanlæg Brandbeskyttelsesanlæg Gasforsyningsanlæg Lysinstallation Sikringsanlæg Vandforsyning Y Objekter til kommunikations- og informationsopgaver Antenneanlæg Computernetværk Højtaleranlæg Telefonanlæg Trafiklysanlæg Videoovervågningsanlæg Z Objekter til at huse eller omslutte tekniske anlæg eller installationer såsom områder og bygninger Bygning Kontorlandskab

32 Referencesystemer Side Bilag 3 Symbol Målte eller initierende variable A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Densitet Elektrisk variabel Strømningshastighed Måling, position, længde Hånd (Bruges ikke) Effekt Tid Niveau Fugt, fugtighed Brugerens valg Brugerens valg (bruges ikke) Tryk, vakuum Kvalitet Stråling Hastighed, frekvens Temperatur Multi-variabel Brugerens valg Vægt, kraft Uklassificeret Brugerens valg Antal hændelser, mængde Note - bogstavkoderne i [IEC anneks D] er beregnet til at anvendes som tillægssymboler til grafiske symboler for måle- og styrefunktioner. Det er vigtigt at anerkende, at disse i sig selv ikke er en klassifikation, men at deres anvendelse (specielt sammen med kode B og P i [IEC ] tabel 1) kan føre til en form for underklasse til det foranstillede bogstav.

33 Referencesystemer Side 33 9 LITTERATURHENVISNINGER IEC IEC IEC/TR IEC/TR IEC Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Struktureringsprincipper og referencebetegnelser. Del 1: Grundlæggende regler 2000 IEC Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Struktureringsprincipper og referencebetegnelser. Del 2: Klassifikation af objekter og koder for klasser 2001 IEC/TR Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Struktureringsprincipper og referencebetegnelser. Del 3: Retningslinier for anvendelser 1998 IEC/TR Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Struktureringsprincipper og referencebetegnelser. Del 4: Diskussion af begreber DS DS 119.1: Maskin- og Eldokumentation - Struktureringsprincipper og referencebetegnelser (komplet samling af IEC standardserien). Udgivet af Dansk Standard ISBN SBEi IEC Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 204-1, Maskinsikkerhed, Elektrisk materiel på maskiner. Del 2: Almindelige bestemmelser 1991 Preparation of documents used in electrotechnology. Part 1: General requirements IEC Item designation in electrotechnology (erstattet af IEC 61346) SBEi afs Stærkstrømsbekendtgørelse afsnit 6 Elektriske installationer