Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik

Transkript

1 Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Fordebatten om arkitekturpolitikken har foregået fra den 23. november til den 20. december Høringssvar I offentlighedsperioden er der kommet 6 høringssvar fra følgende: Nr. Afsender Dato for modtagelse (1) Ole Degn, Mellemhøjen 11, 8800 Viborg 11. december 2013 (2) Akademisk Arkitektforening, v/ leder af lokalafdeling 13. december 2013 Vestjylland Tyge Dahl, Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K (3) Elisabeth Hau via kommunens facebook-side 12. december 2013 (4) Marianne Lykke, Ramsvej 11, 8800 Viborg 16. december 2013 (5) Jens Ravn, Islandsvej 52, 8800 Viborg 20. december 2013 (5) Lone Vigh, Hedeskrænten 22, 8800 Viborg 20. december 2013 Notatets opbygning Høringssvarene er inddelt og behandlet under følgende tværgående emner: A. Skiltning B. Ejerskab til arkitekturpolitikken i kommunen C. Arkitektonisk kvalitet i kommunale byggerier og anlæg D. Arkitekturpolitik med handleplan E. Diverse spørgsmål F. Parkering G. Arkitektonisk kvalitet H. Bevaring I. Torve og pladser J. Gågadenettet K. Grønne områder omkring Domkirken L. Boliger Under hvert emne markeres med tal i parentes hvilken indsigelse/bemærkning, der refereres til. Hver indsigelse/bemærkning behandles efter følgende skabelon: Resumé af indsigelsen/bemærkningen i venstre spalte og administrative bemærkninger i højre spalte. Ved den politiske behandling af sagen, vil notatet med høringssvar blive offentliggjort på Link til beslutning om vedtagelse af lokalplanen samt notat med høringssvar vil fremgå af følgebrev, der sendes til parterne. 1

2 A. Skiltning (1) foreslår, at der udarbejdes en ny skiltepolitik, hvor der gives mulighed for at tilføje historiske oplysninger til vej- og torveskilte i midtbyen, f.eks.: udarbejdelse af arkitekturpolitikken som inspiration under temaet Byens rum (infrastruktur). NYTORV Pladsen blev anlagt i 1584 til brug for Christian den 4.s kroning ved nedrivning af resterne af Sct. Hans Kirke og senere udlagt som torv. Forvaltningen anbefaler endvidere, at bemærkningen imødekommes ved at indgå i et efterfølgende temahæfte til arkitekturpolitikken om skilte. B. Ejerskab til arkitekturpolitikken i kommunen (2) bemærker, at arkitekturpolitikken kan et ekstra værktøj for kommunens sagsbehandlere, forvaltningsledere og politikere, der sikrer helhedstænkning i behandlingen af de enkelte sager. De fleste byggesager, anlægsprojekter og andre tiltag, der berører det fysiske miljø, skal igennem mange forvaltningsled og holdes op i mod en mængde hensyn i lovgivningen. Der bemærker (2), at det er vigtigt, at både planlæggere, byggesagsbehandlere, miljøsagsbehandlere osv. Inddrages og dermed føler et ejerskab for den nye arkitekturpolitik. 2 arkitektur (dialog og kommunikation). Forvaltningen anbefaler endvidere, at der i forbindelse med udarbejdelsen af arkitekturpolitikken oprettes en intern følgegruppe, som beskrevet i notatets dagsordenspunkt. C. Arkitektonisk kvalitet i kommunale byggerier og anlæg (2) bemærker, at den måde kommunen griber egne bygge- og anlægssager an på bør udgøre en væsentlig del af arkitekturpolitikken, da kommunen netop her kan gå foran med de gode eksempler på kvalitetsbyggeri. Kommunen bør formulere hvilke konkrete tiltag man vil gøre, for at fremme arkitektonisk kvalitet i kommunale byggerier og anlæg. D. Arkitekturpolitik med handleplan (2) bemærker, at det er vigtigt, at arkitekturpolitikken tager afsæt i overordnede værdier og helheder. Men de gode intentioner skal også udmøntes i konkret handling. Derfor bør arkitekturpolitikken indeholde en handlingsplan med anvisning på konkrete tiltag, der sikrer at arkitekturpolitikken udmøntes i den dagslige praksis i forvaltningerne. E. Diverse spørgsmål (3) stiller spørgsmål om, hvorfor den store kontor-til-leje bygning er blevet opført på den tomme grund nær banen og hvad der blev af de økonomisk støttede genbrugsmursten i Sct. Mogens arkitektur (udvikling og kvalitet). arkitektur (dialog og kommunikation). Forvaltningen svarede (3) den 16. december 2013 via kommunens facebook-side: Kontorbygningen er opført på den tidligere slagterigrund på

3 Gade 42/Navnløs 1. Toldbodgade af Boka Group A/S og skal bl.a. huse et nyt sundhedscenter for Viborg Kommune. Sundhedscentret åbner januar Vedr. Sct. Mogens Gade 42 var det en forudsætning for den aftalte renovering, at de oprindelige mursten skulle indgå i den nye væg som fyld mellem tavlerne i bindingsværket. Nogle af stenen var dog så forvitrede, at de ikke kunne anvendes. F. Parkering (4) foreslår, at Preislers Plads laves til et underjordisk kontor (a la Hauser Plads i København), bilerne skal væk og dækket over kontoret kan blive til en oase i byen med træer, bænke og en legeplads, nedgrave en parkeringsplads ved Landsarkivet som erstatning for parkeringen på Preislers Plads, nedgrave p-pladser ved Fischers Plads, hvorved centret kunne udvides ovenpå, der kunne laves aktiviteter som torvedage, markeder og skøjtebane, samt parkeringshus eller parkeringskælder ved Banegraven. (5) foreslår, at Fischers Plads og Preislers Plads nytænkes med henblik på at udtrykke mere imødekommenhed overfor folk, der kommer til byen i bil. (6) bemærker, at parkeringsarealer bør udformes arkitektonisk indbydende eller at de bør camoufleres. Man skal føle sig godt tilpas, når man ankommer til byen, og en grim parkeringsplads virker frastødende. 3 under temaet Byens rum (byrummene og infrastruktur). G. Arkitektonisk kvalitet (5) bemærker, at byen rummer mange bygninger, er hver for sig er smukke, harmoniske, autentiske og helstøbte, og som bygherrer i sin tid har gjort sig umage med. Ikke kun med selve bygningen, men også med den måde, hvorpå den føjer sig ind i helheden. Arkitektonisk kvalitet findes i de helstøbte gadeforløb, hor bygningerne ikke nødvendigvis er samtidige i deres oprindelse eller i deres stil, men fordi de skalamæssigt matcher hinanden. Arkitekturpolitikken skal bidrage til at bygherrer gør sig umage, og at der skabes harmoniske og helstøbte forløb af bygninger. Bygningerne skal endvidere åbne sig mod gaden eller torvet for på den måde at skabe liv og ikke lukker sig om sig selv. kommende udarbejdelse af arkitekturpolitikken under temaet Fremtidens arkitektur (udvikling og kvalitet) og temaet Teknik og klima (bæredygtighed og klimatilpasning).

4 (6) bemærker, at fremtidens arkitektur bør være bæredygtig, således at den om år, hvor den ikke længere har nymodens interesse, stadig kan: bidrage med harmoni i forhold til øvrig bebyggelse og landskab og alligevel med variation med overraskelser/mulighed for at gå på opdagelse, give leverum, herunder haverum med anvendelse af beplantning og vand til grænsedragning og lyddæmper/giver, give behageligt miljø i forhold til sol/skygge, læ/vind, støj. (6) bemærker, at Viborg bør satse på at blive en arkitekturby, hvor byen med den gamle bydel samt Kraftvarmeværket og Rådhuset allerede er på vej. H. Bevaring (5) bemærker, at bevaringsområdet og latinerkvarteret er en meget vigtig del af byens brand og dens dna. Især Sct. Mogens Gade bør søges bevaret som et gammelt gadeforløb, hvor der bør stilles særlige krav til ombygninger på bygninger, der har særlig værdi som vigtige repræsentanter for deres tid. Der bør skabes mulighed for publikumsorienterede aktiviteter i nogle af de gamle huse, under forudsætning af, at ændringer i husenes arkitektur respekterer harmonien, det autentiske og det helstøbte udtryk. I. (4) foreslår, at Hjultorv forskønnes med bænke, træer og Torve og pladser mulighed for udendørs servering. (5) foreslår, at Hjultorv nytænkes med primært fokus på ophold og oplevelse og under indtryk af, at folk gerne vil opholde sig ude og helst hvor der er sol. 4 udarbejdelse af arkitekturpolitikken under temaet Byens bygninger (historisk identitet). under temaet Byens rum (byrummene). J. (4) foreslår, at overdække Vestergade med et klart tag, så gaden Gågadenettet laves som en arkade. (5) bemærker, at den nye gågadebelægning er smuk, men at ændringerne i gaden har betydet en mere nøgen gågade, hvilket der bør arbejdes med. (5) foreslår, at Gravene (den nederste del) også får ny belægning for at understøtte sammenhængen i under temaet Byens rum (byrummene og infrastruktur).

5 det cirkulære gågadenet og dermed den samlede oplevelse af gågadenettet. Gågadebelægningen i handelsgaderne bør videreføres til brostensbelægningerne i bevaringsområdet for at skabe en mulighed for at lede folk (herunder også turister) videre både fra og til bevaringsområdet. K. Grønne områder omkring Domkirken (5) bemærker, at Latinerhaven ser lidt lukket ud, og mulighed for udendørs servering i haven vil hjælpe til med at tilpasse byen til nye behov og nye livsformer, evt. med et trappegennembrud i Latinerhavens mur overfor Latinerlys indgang og fartdæmpende foranstaltninger ved overgangen over Sct. Mathias Gade. Endvidere kunne man forestille sig en overdækning af et område af Latinerhaven, f.eks. som ved scenen på Borgvold. (5) bemærker endvidere, at de grønne områder omkring Domkirken bør gøres mere brugervenlige, evt. mere ungdommelige eller børnevenlige. Der bør arbejdes med at gøre Kongehyldningspladsen og Hans Thausens Minde mere attraktive og aktive. (5) foreslår, at binde de to områder sammen ved at lave en bro over Gråbrødre Kirkestræde, og derved skabe en direkte sammenhæng imellem områderne. Stænderpladsen kunne medtænkes i en aktivgørelse af området. under temaet Byens rum (byrummene). L. Boliger (6) bemærker, at boligområder bidrager til ønsket om at Viborg bliver en arkitekturby for at tiltrække såvel ressourcestærke borgere som turister. F.eks. er træhusene i Hald Ege eksempler på harmoni med variation. Der er desværre også parcelhusområder, hvor individualismen har fået fri udfoldelse på bekostning af almenvellet. (6) foreslår, at der i ældre, moderniserede bygninger i midtbyen indrettes boliger til unge, der vil bidrage til liv i centrum og være attraktivt for tilflyttende studerende. Ved boligområder bør det tilstræbes at skabe sammenhæng til naturen til motion, gang, cykling og andet friluftsliv. Der bør også være mulighed for leje af arealer til havebrug i boligområder med f.eks. etagebyggeri. Unødvendige flisearealer bør undgås af såvel arkitektoniske som vandafledningshensyn, og der bør ske en begrænsning på private parceller. under temaet Byens bygninger (den tætte og den åbne by). 5