Landbo-Sparekassen for Fyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbo-Sparekassen for Fyn"

Transkript

1 Landbo-Sparekassen for Fyn (Svendborg Amts Landbosparekasse) Historiske oplysninger og betragtninger over sparekassens virksomhed ved Hans Appel

2 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 2 af 13 sider Landbo-Sparekassen for Fyn eller som den oprindelig kaldtes Svendborg Amts Landbosparekasse rejstes i det tidsrum, , da der hele Danmark over gik en bevægelse, som blandt meget andet affødte oprettelsen af en mængde dels såkaldte landbosparekasser dels sognesparekasser. Det var i den i åndelig forstand grødefulde tid, da alle følte sig kaldede til at gøre det nu så lille Danmark levedygtigt stærkt, da det hårde tryk sønden fra rejste et modtryk, der fik sit gode og forjættelesfulde udtryk i arbejdsmod og arbejdsvilje under følelsen af, at det er sandt, at ikke blot mennesket, men folkeslagene lever ikke af brød alene, og at der end er en Gud foroven, der råder for Danmarks sag, blot vi vil lade ham råde. Men arbejdsmodet og arbejdsviljen til at gøre arbejdspladsen god under fuld udnyttelse af arbejdsevnen kræver hjælpemidler, og det vil for jordbrugeren sige, at han skulle have jorden friet for det overflødige og derfor skadelige vand, han skulle have bedre avlredskaber og tage maskiner i brug, som han hørte om fra Amerika. Jordbrugeren måtte have flere kreaturer og bedre plads til dem. Have mejerivæsenet sat på fode. Kort sagt: Han skulle have pengemidler til at sætte en mere lønnende drift i gang. Indtil 1864 lå omsorgen for opsparede penge væsentlig i købstadfolks hænder, og når enkelte sognesparekasser eller sparekasser for snævrere landområder undtages, så var sparekasserne indtil da i egentlig Forstand kun sparekasse, hvis midler for en stor del optoges af statskassen til forrentning, og det var kun undtagelsesvis, at sparekassen lånte penge ud til folk, der trængte til driftskapital. Lederne af sparekasserne havde således ikke ret megen bryderi med at få de dem betroede penge gjort frugtbringende, thi statskassen gav til at begynde med 1 % mere i rente end der betaltes indskyderne, og i samme grad, som sparekasse-lederne havde befolkningens tillid, i samme grad voksede indskudene. Man kan imidlertid forstå, at da nu sparekasserne efter 1864 mødte kravet om at udlåne penge til forretningsbrug, og navnlig kravet fra jordbrugernes side om driftsmidler til en bedre brug af jorden for ret at kunne gøre sig jorden underdanig, så stod sparekasse-lederne uforstående overfor et sådant udlån, der jo ikke i nogen måde lod sig sammenligne med den lette og bekvemme samt sikre indsættelse af sparepengene i statskassen. Sparekasse-inspektør, dr. H. L. Bisgård, skriver om dette i sit gode og vejledende skrift: Danmarks Sparekasser ", således: Vi står nu (1865) ved indgangen til en periode, der på sin vis danner det interessanteste afsnit af sparekassernes historie, en periode, hvori alle kræfter sættes i bevægelse, og hvor udviklingen derfor på alle områder tager kæmpeskridt. Dette gælder både på det folkelige, det sociale, det politiske og det økonomiske område; og det gælder derfor også på det specielle felt, nærværende fremstilling drejer sig om: Sparekassernes. Kan hænde, at udviklingen endda gav sig et af sine allerstærkeste udslag her. Den folkelige bevægelse, der tog fart straks efter ulykkesåret 1864, og som hvis motto man kan sætte de bekendte ord: Hvad Danmark var, skal det atter blive; endnu er fædrenes ånd i live, greb jo først og fremmest vor bondestand. Denne var nu i økonomisk henseende en ganske anden end den, som 1820'erne havde set økonomisk fortrykt og forknuget ud. Og den begyndte nu på basis af sin større økonomiske velmagt et oplysnings- og organiseringsarbejde, der skulle sætte sig de mest betydningsfulde frugter. Her skal blot i så henseende mindes om højskolerne, hvoraf der alene i 1867 oprettedes ikke mindre end 27, og hele den store foreningsbevægelse, der den gang foregik. Brugsforeningerne begyndte blandt andet nu at se lyset. Og i det hele taget kan man sige, at selvstyre og selvhævdelse på denne tid blev vor landbostands løsen i langt højere grad, end det tidligere havde været tilfældet. Hertil kom så endelig de begyndende politiske modsætninger, der i forening med alt det øvrige fremkaldte en ikke ringe spænding mellem land og by. Det kunde ikke undgås, at dette modsætningsforhold også kom til at give sig udslag med hensyn til sparekasserne, der jo endnu midt i 1860'erne i overvejende grad hørte hjemme i byerne. Landmændene

3 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 3 af 13 sider krævede nu at få en mere direkte indflydelse på anvendelsen af deres i bysparekasserne stående kapitaler end den, de efter deres påstand hidtil havde fået lov at øve. Dette var dels et udslag af deres stigende trang til selvstyre, dels et udslag af en lokalpatriotisme, der gik ud på at bevare en egns kapitaler for egnen selv. Men hertil kom, at landmændene på forskellig måde mente sig forurettede af bysparekasserne. Dels fandt de betjeningen for langsom og besværlig og for lidet forekommende; dels mente de sig forfordelte med hensyn til udlånene, som de påstod gik mere til byerne end til landet; dels krævede de 4 % i rente af deres penge, idet de påstod, at dette var den almindelige rentefod, og at sparekasserne kun gav 3,5 %; og dels var de opbragt over, at udlånsrenten steg. Udlånsrenten steg for øvrigt netop som følge af, at indlånsrenten gik til vejrs. Idet de opfattede dette som et nyt forsøg fra sparekassernes side på at vinde en ublu fordel på deres bekostning. Således var der modsætninger nok; og det varede ikke længe, før de gav sig praktiske udslag. Samtidig foregår, eller indledes, et nyt økonomisk opsving ude i den store verden, et opsving, der havde mange lighedspunkter med det, der fandt sted i tiden efter Et lille forspil til det finder sted allerede midt i 1860'eme; så følger et par mere rolige år og til dels 1869, hvor man ligesom samler kræfter til det nye, store, økonomiske gennembrud, og så intoneres dette, påny under kanonernes torden, ved krigen i Dennes virkninger for det økonomiske liv blev krigens sædvanlige, der måske blot i dette tilfælde trådte særligt stærkt frem. Den stormende sejrsglæde hos den ene part og hos den anden nødvendigheden af at hele det dybe sår, krigen havde slået, udløser sig i en voldsom økonomisk kraftanstrengelse fra begge sider. Denne animeres til yderlighed ved milliard-bevægelsen, den mægtige overflytning af kapitaler og omsætningsmidler fra Frankrig til Tyskland. Milliard-bevægelsen gav nemlig for det første Tyskland midler til at betale en stor del af sin gæld, hvorved store, hidtil bundne kapitaler blev disponible for produktionen, og den gav dernæst landet midlerne til en uhyre udvidelse: I første linie af fæstningsbyggeri og jernbaneanlæg, i anden linie af alle de erhvervsvirksomheder, der i den anledning måtte sættes i bevægelse, først og fremmest kul- og jernindustrien. På den anden side tvang den Frankrig til at skabe en stor del af de nødvendige kapitaler ved nyt og forceret arbejde. Rent bortset fra, at også andre nationer havde ført krige, hvis sår skulle heles, og hvis kapital-tilintetgørelse skulle erstattes, således borgerkrigen i Amerika, krigen mellem Preussen og Østrig i Den øvrige verden måtte nødvendigvis komme med i den bevægelse, der skabtes efter krigen mellem Tyskland og Frankrig. Der skulle jo skaffes råstoffer og hjælpestoffer, redskaber, maskiner og materialer af alle arter. Der skulle skaffes føde og klæder til hele den store arbejderhær, hvis forbrugsevne steg med arbejdet. Så tager da opsvinget fart, atter hjulpet frem af dampkraften, der på denne tid erobrer nye vidtstrakte områder for sin anvendelse i produktionen. Endelig kommer hertil, svarende til guldproduktionen i 1850'erne, en stærk udvidelse af sølvproduktionen og på en vis måde en forøgelse af den i omsætningens tjeneste fungerende guldmasse. Frankrig, der da som nu var Europas rigeste guldland, sendte nemlig sit store guldforråd til Tyskland, hvorfra det atter til dels strømmer ud over det øvrige Europa, medens Frankrig selv erstatter det med banksedler. Og således bliver i løbet af få år Verdens pengemængde forøget. Følgen er som i 1850'erne: Den vældige omsætning, der ledsager den store udvidelse af produktionen, kan foregå uden at hindres af mangel på omsætningsmidler. Vejen er også her banet for en økonomisk højkonjunktur. For Danmarks vedkommende gav denne sig først og fremmest udtryk i stigende priser på vore landbrugsprodukter, større avl, større omsætning heraf og derfor også stigende priser på vore landejendomme. Og alt dette måtte naturligvis i høj grad forstærke den bevægelse henimod selvstyre og selvhævdelse på alle punkter, som ovenfor er omtalt, og som allerede var i fuld gang. De to bevægelser mødes og forøger hinandens hastighed. Og de gav sig meget store og tydelige udslag, hvad sparekasserne angår. Det første moment, det man i al korthed kan kalde landboernes trang til selvhævdelse og selvstyre, satte sig frugt i en hidtil ukendt vækst i sparekassernes antal. Fra 75 sparekasser i 1864 steg antallet til 123 i 1869, altså med 48 eller omtrent 10 nye kasser om året. Og derefter går det endnu stærkere fremad, således at det i 1874 er vokset til 342, altså med 219 eller omtrent 44 nye kasser årlig.

4 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 4 af 13 sider Hvorledes denne stærke tilgang fordeler sig på de forskellige landsdele vil fremgå af nedennævnte to tabeller. Der fandtes: I 1864 I 1874 I København 2 3 På Sjælland På Bornholm 1 3 På Lolland - Falster 5 9 På Fyn, Langeland og Ærø I alt på øerne I Jylland I hele landet Som det vil ses, er af øerne Sjælland den, der opviser langt den største tilvækst i sparekassernes antal. Forøgelsen er her over 200 %. Ingen af de andre øer når tilnærmelsesvis så højt. Og dog overgås tilvæksten på Sjælland langt af tilvæksten i Jylland. Her foregik en udvikling så rivende, at kassernes antal endogså steg til over det syv-dobbelte. Over 20 nye kasser årlig stiftedes gennemsnitlig i hele dette tiår. Livligst var året 1873, da antallet steg med 82 eller med godt og vel 3 kasser hver 14. dag. At det var landdistrikterne, der i hele denne udvikling tog teten, vil ses af følgende tal: Der fandtes: i 1864 i 1874 I København 2 3 I provinskøbstæderne I landdistrikterne I hele landet Der må tilmed ved denne tabel erindres, at adskillige landsparekasser i begge de nævnte år havde deres domicil i byerne, og at dette navnlig er tilfældet i det sidste af årene. Adskillige af de i tiåret i byerne oprettede sparekasser hørte i virkeligheden til landsparekasseme, således landbosparekasserne i Åkirkeby, Nyborg, Grenå og Vejle. Noget aldeles nøjagtigt udtryk for sparekassernes fordeling mellem by og land er tabellen altså ikke; men her, hvor det kun drejer sig om bevægelsen inden for henholdsvis by og land, spiller denne omstændighed kun en mindre rolle. Den har altså blot været noget stærkere til fordel for landet, end tabellen udviser. Ved at lade de omtalte by landbosparekasser i tabellen optræde under byeme opnås desuden det, at denne bliver et nogenlunde rent udtryk for tilvæksten i de egentlige sognesparekasser; og det var navnlig dem, der i det nævnte tiår, og for øvrigt en tid endnu, myldrede frem. Det er et ganske interessant faktum, at de nye sparekasser ikke sjældent opstod som direkte udløbere af den oven omtalte forenings bevægelse. Ikke alene fremstod de ofte i form af spareforeninger, der til at begynde med kun gav udlån til deres egne medlemmer, men ofte var de direkte aflæggere af arbejderforeninger, sygekasser og lignende. Sådanne foreninger havde meget ofte haft en lille ind- og udlånsvirksomhed indenfor deres egne vægge, idet de foruden det sædvanlige kontingent modtog indskud fra medlemmer og atter gjorde udlån til medlemmer. Nu selvstændiggjorde de denne virksomhed og oprettede sparekasser, hvis styrelse de overtog, og for i hvilke de optrådte som garanter, og hvis overskud derfor delvist skulle tilfalde moderforeningen. Adskillige sognesparekasser bærer endnu den dag i dag både i deres navn og deres virksomhed mindet herom. I de fleste tilfælde har dog sparekasserne efter hånden frigjort sig fra moderforeningerne og fører deres selvstændige liv.

5 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 5 af 13 sider At nu den økonomiske fremgang havde nogen del i den ovenfor skildrede store tilvækst i sparekassernes antal kan vel ikke nægtes. Men som allerede ovenfor fremhævet, var det utvivlsomt først og sidst landmændenes selvstændighedstrang, der var den ledende faktor her. Det egentlige økonomiske moment, den voksende spareevne, viser sig i indskudskapitalens vækst; og er denne end betydelig, vil det dog ses, at den ikke på nogen måde kan stå mål med den rent geografiske udvidelse. I de to nævnte femår steg sparernes tilgodehavende som følger: Det udgjorde: Kroner Stigning i femåret I I alt I årligt gennemsnit I I Som man ser: en i og for sig meget betydelig tilvækst, der vel giver udtryk for en stor økonomisk fremgang. I det nærmest foregående femår var tilvæksten cirka 22 millioner kroner. Stigningen i tilvæksten i tilgodehavender, navnlig ikke for det sidste femårs vedkommende, når op i højde med tilvæksten i antallet af sparekasser. Medens denne sidste procentvis udgjorde i % og i endogså 178 %, ud gjorde tilvæksten i interessenternes tilgodehavende kun henholdsvis 49 og 75 %. Når det her siges, at indskudskapitalens vækst giver udtryk for en økonomisk fremgang, må dette ikke misforstås. Det må navnlig ikke opfattes, som om det hermed var påstået, at man skulle kunne måle den økonomiske fremgang ved tilvæksten i sparekassekapitalerne. Dette kan man selvfølgelig ikke. På den ene side har jo også bankerne og andre pengeinstitutter taget deres del af kapitalforøgelsen; på den anden side er ikke enhver tilgang til pengeinstitutionernes kapitaler et udtryk for en tilsvarende forøgelse af samfundskapitalen. Den er for en meget væsentlig del, således som det allerede tidligere er berørt, kun et udtryk for kapitalernes overgang fra at være formidlede privat til at være formidlede af offentlige institutter. Dette må man ganske sikkert, særlig have in mente, hvad det herom handlede tidsrum angår. Der kan næppe være nogen tvivl om, at i en tid med et økonomisk røre som det, der da fandt sted, måtte mange kapitaler løsrives fra deres hidtidige anvendelse til ny anbringelse gennem de stærkt konkurrerende pengeinstitutter, der med alle midler søgte at drage kapitalerne til sig. Jeg har tilladt mig at gengive et så stort afsnit af bogen dels fordi, at vi nu med halvtredsåret går ind under lignende, kun meget forstørrede verdensforhold som i 1869, så der er grund til for sparekassefolk at se sig vel for og ret betænke den alvorlige kamp mellem arbejder og arbejdsgiver, som vi står i indledningen til, dels fordi, at det har sin store betydning at se hvilke forhold, der har øvet indflydelse på samfundsforholdenes ordning og udvikling, og at Landbo-Sparekassen for Fyn ikke indtager nogen særstilling mellem sparekasserne, men er ligesom mange andre opstået, fordi at købstadsparekasserne ikke forstod, at et godt forhold mellem land og by kun opstår og kun kan vedligeholdes ved gensidig tillid og ved forståelse af hinandens produktionsforhold. Om det sidste stød til rejsningen af Landbo-Sparekassen for Fyn kan i øvrigt meddeles efter et endnu levende vidnes udsagn : En bekendt af amtsrådsmedlem, gårdejer Niels Hansen, Oure, kom ved nytårstid til ham og fortalte meget oprørt: Kan du tænke dig, sparekassen siger nej til at anbringe rigsdaler mod 1. prioritet i min gård med den begrundelse, at den har andet at bruge sine Penge til! Det er dog for galt, udbrød Niels Hansen, og når du ikke kan låne rigsdaler i din gård med 80 tønder land god jord, så er det på tide, at vi gør alvor af, hvad vi længe har tænkt på, at få rejst en Landbo-Sparekasse. Niels Hansen talte med sine naboer, venner og kendinger om sagen, fik samlet en del af dem i Oure Kro den 18. marts 1869 til drøftelse af sparekassesagen, og mødet endte med udsendelse af følgende opråb:

6 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 6 af 13 sider I erkendelse af: at der er trang til stede for en tidssvarende spare- og lånekasse for bondestanden, at alderdomsunderstøttelseskasser for daglejerklassen vil være et håndgribeligt middel til at hæmme den så stærkt tiltagende fattigforsørgelse, er vi undertegnede blevet enige om at søge oprettet en Landbo-, Spare- og Lånekasse samt Alderdomsunderstøttelseskasse for Svendborg Amt, tilligemed Bjerge og Hindsholm Herreder i Odense Amt. Til at forhandle og vedtage det videre fornødne i så henseende have vi berammet et møde i Kværndrup Kro, tirsdagen den 30. denne måned, formiddag klokken 11, hvortil herved venligst indbydes. Indbydelsen blev underskrevet af alle de mødte, der her anføres i bogstavsrækkefølge: Gårdejer Hans Andersen, Øster Åby; Gårdbestyrer Hs. Andersen, Hesselager; Gårdfæster Rasmus Christensen, Ellerup; Amtsrådsmedlem, sognefoged og gårdejer Niels Hansen, Oure; Gårdejer og sognefoged Christen Hansen, Vejstrup; Gårdfæster Frands Hansen, Vormark; Gårdfæster og sognefoged Lars Hansen, Langæble; Gårdejer Rasmus Jensen, Oure; Branddirektør J. Jensen, Nyborg; Gårdfæster Mads Jørgensen, Hesselager; Gårdejer Henrik Larsen, Hesselager; Gårdejer Jens Mogensen, Albjerg; Gårdejer Hans Nielsen, Dong; Gårdejer Anders Nielsen, Gudme; Gårdejer Mads Nielsen, Vejstrup; Forpagter Niels Chr. Nielsen, Oure; Gårdfæster Christen Nielsen, Hesselager; Gårdfæster og folketingsmand Michael Petersen, Svindinge; Gårdejer Lars Pedersen, Oure; Gårdejer Morten Rasmussen, Vejstrup; Gårdejer Peder Rasmussen, Oure; Gårdejer M. Rasmussen, Albjerg; Gårdejer Anders Rasmussen, Vormark; Gårdejer Chr. Ulriksen, Oure; og senere tiltrådt af Gårdejer Rasmus P. Mogensen, Bekstrup, og Gårdfæster Knud Rasmussen, Frørup. Indbydelsen blev omsendt i flere hundrede eksemplarer og indrykket i Odense, Svendborg, Fåborg og Nyborg aviser. Den 30. marts 1869 blev mødet så afholdt i Kværndrup Kro, hvor omtrent 100 mænd fra forskellige egne af den foreslåede virkekreds havde efterkommet indbydelsen. Michael Petersen, Svindinge, der på indbydernes vegne åbnede mødet, blev valgt til ordstyrer. Da det var meningen, at sparekassen skulle have sit sæde i Nyborg, var denne bys ældre sparekasse jo særlig interesseret i sagen og havde derfor givet møde ved et af sine bestyrelsesmedlemmer, konsul J. Kruse til Nordskov, der ikke var venlig stemt imod foretagendet og afmalede med temmelig mørke farver den fare for samfundet, der var forbundet med at oprette en sådan ny kasse. Han blev kraftigt imødegået af flere af forsamlingen, af hvilke særlig skal fremhæves Niels Hansen, Oure, og daværende forpagter Svendsen, Egneborg, hvilken sidste ikke tog med fløjlshandsker på de gamle sparekasser.

7 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 7 af 13 sider Resultatet blev, at sparekassens oprettelse blev vedtaget under Navn af Svendborg Amts Landbosparekasse, med sæde i Nyborg og med virkeområde i Svendborg Amt samt Bjerge og Hindsholm Herreder i Odense Amt. Love blev vedtagne således som de findes indførte i det første hold kontrabøger, og en bestyrelse på 11 medlemmer valgt med ret for denne til at supplere sig selv, om den måtte finde sådant hensigtsmæssigt inden den første årlige generalforsamling. De valgte mænd var: 1. Amtsrådsmedlem Niels Hansen, Oure, der tillige valgtes til formand for bestyrelsen. 2. Branddirektør J. Jensen, Nyborg, der tillige valgtes til bogholder og kasserer. 3. Gårdejer Steffen Madsen, Ellinge. 4. Sognefoged Lars Hansen, Langæble. 5. Folketingsmand Michael Petersen, Svindinge. 6. Folketingsmand og dannebrogmand Jens Jensen, Trunderup. 7. Forpagter S. Svendsen, Egneborg. 8. Møller A. Hansen, Lundegårds Mølle. 9. Gårdejer. Rasmus Pedersen, Vesteråby. 10. Partikulier P. Nielsen, Kerteminde. 11. Gårdejer Søren Jacobsen, Årslev. Bestyrelsen samledes første gang den 7. maj 1869 og supplerede sig med følgende 5 medlemmer: 12. Distriktslæge, dr. med. Colding, Nyborg. 13. Gårdejer og sognefoged Hans Pedersen, Bovense. 14. Gårdfæster og sognefoged P. Chr. Bendixen, Rosilde. 15. Gårdejer Mads Nielsen, Vejstrup. 16. Gårdfæster Niels Jensen, Overkjærby. Det vedtoges at begynde Sparekassens virksomhed, så snart den fornødne stempelfrihed var erhvervet og sparekassebøger med videre vare trykte. Om begyndelsen af virksomheden læses følgende kundgørelse i Fyens Stiftstidende for den 22. maj 1869: Svendborg Amts Landbosparekasse. Efter at den i vedtægternes paragraf 2 nævnte aktiekapital af rigsdaler, der skal tjene til garanti for indskud, der modtages til forrentning, er tegnet, vil Sparekassen begynde sin virksomhed og holde contoirdage som følger: Ved hovedcontoiret i Nyborg i Torvestræde hver onsdag, som er søgnedag, fra klokken 10-2 og første gang onsdagen den 2. juni førstkommende. Ved filialerne modtages indskud.: i Oure Kro, i Kerteminde, i Corinth Kro, i Vester Skerninge Kro den første mandag i hver måned fra klokken 2-4 eftermiddag, og første gang den 7. juni førstkommende, i Brobyværk Kro, i Svindinge Kro, i Sønder Højrup den første tirsdag i hver måned fra klokken 2-4 eftermiddag, og første gang den 1. juni førstkommende, i Kværndrup Kro den første onsdag i hver måned fra Klokken 2-4 eftermiddag, og første gang den 2. juni førstkommende. Ved hovedcontoiret holdes desuden i anstundende termin contoirdage den 12., 14., 15., 16., 17., 18., 19. og 23. juni, hver dag fra klokken Af penge, der indskydes til forrentning, svares: a) når for indskuddets tilbagebetaling er betinget 3 måneders opsigelse 4 %, b) når tilbagebctaling skal ske med 8 dages varsel, 2 % pro anno (dagrente). Alle skrivelser, Sparekassen vedrørende, modtages af kassereren under adresse: Svendborg Amts Landbosparekasse, Nyborg.

8 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 8 af 13 sider Bestyrelsen for Svendborg Amts Landbosparekasse, den 11. maj 1869: Peder Chr. Bendixen Roskilde J. C. Colding Nyborg, distriktslæge Niels Hansen Oure, formand Lars Hansen Langæble A. Hansen Lundegårds Mølle Jens Jensen Trunderup J. Jensen Kasserer og bogholder Niels Jensen Overkjærby Søren Jacobsen Årslev Steffen Madsen Ellinge Mads Nielsen Vejstrup P. Nielsen Kerteminde Hans Pedersen Bovense M. Pedersen, Svindinge Rasmus Pedersen Vesteråby S. Svendsen Egneborg

9 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 9 af 13 sider Formand og gårdejer Niels Hansen, Oure Om de første 25 år meddeler prokurator L. Clausen i nogle optegnelser i anledning af Sparekassens 25-årige virksomhed, udgivet i 1894: Alt var i orden i løbet af maj måned, og den 1. juni 1869 påbegyndtes virksomheden i et lejet lokale i ejendommen nummer 2 på den nordlige side af Nyborg Torv ud mod Nørre Voldgade. Et par år efter lejedes nogle større og bedre lokaler i samme ejendom ud mod Torvet, og her arbejdede man så side om side med den gamle sparekasse, indtil også disse lokaler blev for små og navnlig den brandfri hvælving alt for lille til blot tilnærmelses vis at kunne rumme alt, hvad deri rettelig burde opbevares. Bestyrelsen havde imidlertid købt ejendommen nummer 9 på den modsatte side af Torvet, og efter at denne var restaureret og til dels ombygget, toges de nye lokaler i brug den 14. oktober Efter at Sparekassen havde begyndt at virke, vandt den hurtig en god lille kundekreds, trods de anstrengelser som fra forskellige sider blev gjort for at afskrække folk fra at søge den nye kasse.

10 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 10 af 13 sider Det være imidlertid her i forbigående bemærket, at eftersom tiden gik, indtrådte der et særdeles godt og kollegialt forhold imellem de gamle sparekasser og Landbo-Sparekassen; de virkede alle mod samme mål: Fremme af sparsommeligheden og den størst mulige hensyntagen til indskydere og lånere. Senere er der stiftet en Sparekasseforening for Fyens Stift, hvoraf alle de fynske sparekasser er medlemmer med undtagelse af Stiftssparekassen i Odense. Hvad der særlig støttede Landbo-Sparekassen, var selvfølgelig den store mængde af gode og kendte navne trindt om i virkekredsen, der var knyttet til den som stiftere, bestyrelsesmedlemmer, tillidsmænd og aktionærer, ligesom det også havde sin betydning, at den valgte bogholder og kasserer, branddirektør Jensen, som mange årig amtsstuefuldmægtig, var godt kendt og agtet blandt landbostanden. Han fratrådte imidlertid sin stilling ved Sparekassen efter 3 års forløb, den 30. marts 1872, for at overtage posten som direktør i den da stiftede Nyborg Handels- og Landmandsbank. Ved hans fratrædelse blev prokurator L. Clausen i Nyborg valgt og fungerede som kasserer og bogholder indtil 1. oktober 1882 og dernæst som kasserer og administrerende direktør indtil 1. april 1894, da han efter en 22-årig virksomhed afløstes af den, den 1. oktober 1882, antagne bogholder, sagfører F. Lersey, hvis bogholderfunktion overgik til Sergent J. C. Jørgensen. Begge valg foreløbig gældende for 1 år. I efteråret 1869 blev amtstuefuldmægtigene P. J. Bach i Svendborg og Høybye i Odense bemyndigede til at modtage penge til forrentning mod 1/4 % i provision, ligesom mænd omkring i forskellige landsogne overdroges lignende hverv. Dette havde dog ingen nævneværdige følger, når alene undtages Svendborg og Svanninge. På det første sted virkede fuldmægtig Bach ihærdigt, og der vistes en så god tilslutning, at der fra 1. april 1872 oprettedes en filial dersteds med J. P. Bach som bestyrer og gårdmændene Hans Andersen, Øster Åby, og Bertel Pedersen, Holmdrup, som tilsynshavende og tillidsmænd. Den sidste fratrådte på grund af alderdomssvaghed i 1874, og i hans sted valgtes gårdmand Julius Mogensen, Thorseng. Senere er Hans Andersen afgået ved døden, og forholdet er nu således, at de nærmest boende medlemmer af bestyrelsen skiftevis møder om lørdagen, ligesom tilfældet har været ved hovedkontoret hele tiden igennem. Filialen blev bemyndiget til at udstede kontrabøger og berigtige lån med videre, medens den egentlige bog- og regnskabsføring fandt sted i Nyborg. Den har i årenes løb haft en ganske betydelig fremgang, der særlig kulminerede i 1886 og I Svanninge var det kalkbrænder R. Pedersen, der i særlig grad virkede for Sparekassen på Fåborg egnen. Han afgik ved døden i 1880, og i hans sted blev fotograf H. Jensen i Fåborg antaget. Under dennes ledelse er forretningerne tiltagne i en sådan udstrækning, at det nu også der må anses for nødvendigt at anlægge en filial med ret til at udstede kontrabøger og berigtige lån med videre, ganske som tilfældet hidtil har været i Svendborg. For at gøre det så let som muligt for befolkningen at benytte Sparekassen, har der omtrent lige fra dens stiftelse været afholdt kontordage i juni- og december-terminerne på forskellige steder i virkekredsen. I mange år var der således mødedag i Øksendrup, Oure, Vester Skerninge, Vester Åby, Fåborg, Egneborg, Kværndrup, Svindinge, Marslev og Kerteminde, hvor da kassereren tilligemed et eller to bestyrelsesmedlemmer gav møde og ekspederede alt, hvad der forelå. At dette har haft en stor betydning for Sparekassens fremgang er aldeles utvivlsomt. Hertil kommer at samtlige bestyrelsesmedlemmer og tillidsmænd til enhver tid modtager indskud til forrentning og besørger bøgerne ekspederede uden udgift for indskyderne. I de senere år er der sket nogle forandringer ved mødestederne, så i stedet for Øksendrup og Oure er kommen Hesselager, i Stedet for Vester Skerninge og Vester Åby er kommen Ulbølle, og i Svindinge og Kerteminde mødes ikke, hvorimod terminsforretningerne på det førstnævnte sted udføres af Michael Pedersen og på det sidstnævnte Sted af købmand M. F. Larsen. I Nørre Broby og omliggende sogne, der er så langt fjernede fra Nyborg, har forretningerne stedse været besørgede af bestyrelsens medlem, møller A. Hansen, Lundegårds Mølle, der i særlig grad har bidraget til Sparekassens fremgang i den nævnte egn, men derved også år efter år har lagt et forøget arbejde på sine skuldre.

11 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 11 af 13 sider Som allerede bemærket var det tanken ved stiftelsen af Sparekassen, at der i forening med denne skulle oprettes en Alderdoms-Understøttelseskasse, Alderdomsstøtten kaldet, for arbejderklassen. Den skulle først træde i virksomhed tidligst 5 år fra dens stiftelse, og tilskud fra Sparekassen kunne ikke ventes, før der var opsamlet et reservefond, svarende til 10 % af aktiekapitalen, hvorefter Alderdomsstøtten skulle have 1/4 af Sparekassens årlige netto overskud på betingelse af, at interessenterne svarede et mindst lige så stort medlemsbidrag. Foretagendets ikrafttræden var altså betinget af: at, der efter det nævnte reservefonds tilvejebringelse blev et netto overskud ved Sparekassen, hvoraf Alderdomsstøtten kunde erholde sin andel, og at der af interessenterne i Alderdomsstøtten blev erlagt et mindst lige så stort beløb i medlemsbidrag. Den første betingelse var for så vidt allerede opfyldt ved udgangen af 1872, som der af dette års overskud kunde blive 95 rigsdaler 78 skilling til Alderdomsstøtten, og af overskudet for 1873 ville der have tilkommet den 290 rigsdaler 84 skilling. På generalforsamlingen i Øksendrup den 13. marts 1874 blev der nedsat et udvalg på 6 medlemmer til at affatte og fremkomme med forslag til love, og sådanne blev vedtagne på generalforsamlingen den 12. marts Efter disse skulle der inden den 1. marts 1876 være indtegnet mindst 200 ordinære medlemmer, for at Alderdomsstøtten faktisk kunde siges at være dannet, men ved denne tidsfrists udløb var der kun tegnet 104 ordentlige medlemmer. Den midlertidige bestyrelse fik udsættelse i 1 år, derefter endnu 1 år og endnu en gang 1 år; men trods de mest ihærdige bestræbelser lykkedes det ikke at få det lovbestemte antal interessenter tegnet. Vedtægterne med en varm anbefaling af foretagendet var omsendt i cirka 10,000 eksemplarer trindt om i Sparekassens virkekreds, og flere af Fyns mest læste dagblade indeholdt meget anerkendende og med sympati og kærlighed skrevne artikler om sagen; men, de medborgere, hvorom sagen drejede sig, ville nok modtage en gave, men yde selvhjælp til hjælp, det kunde man ikke få 200 småkårsfolk til at gå med til. På generalforsamlingen i Svendborg den 8. marts 1878 blev det derfor vedtaget: at et hvert videre forsøg med Alderdomsstøtten skal opgives, da den hidtil indvundne erfaring til fulde viser, at det lovbestemte antal medlemmer ikke vil blive tegnet. Dermed var således det ene hovedformål, som Sparekassens stiftere havde sat sig, og som formentlig fuldt ud kunne stå mål med nutidens lovbestemte alderdomsforsørgelse, bristet. Alderdomsstøtten var endelig skrinlagt, og det meget betydelige arbejde, som var ofret på dette for arbejderstanden så gavnlige foretagende, var spildt. Dog ikke helt, det havde bragt Landbo- Sparekassens Navn viden om og således på en indirekte måde gjort nogen nytte. Så vidt prokurator Clausen. Senere toges tanken op igen, men på et andet grundlag, idet Sparekassens bestyrer Fred. Lersey, med bistand af landstingsmændene Niels Johansen, Ollerup, og Jørgen Pedersen, Odense, arbejdede for oprettelsen af de såkaldte tyende spareforeninger; men medens Tyende Spareforeningen for Svendborg selv fører regnskabet, så tog Landbo-Sparekassen sig på gratis at afgive regnskabsføring, kontrabøger, protokoller og porto til en tyendespareforening for hver jurisdiktion, som landstingsmand Jørgen Pedersen foranledigede dannet ved et møde i Odense i marts 1900, og hvor der snart med støtte af ungdomsforeningerne dannedes foreninger i Salling-Muckadell, Gudme, Vinding, Odense, Skovby og Skam Herreder. I jubilæumsåret virker der foruden de nævnte seks foreninger tillige tyendespareforeninger med tilslutning til Landbo-Sparekassen i Åsum, Båg, Bjerge, Lunde og Sunds Herreder, ialt 11 foreninger med et samlet sparebeløb den 1. april 1919 på ,69 kroner. Foruden almindelig sparekasserente tilskrives disse sparere endvidere det Sparekassen på de årlige finanslove tilståede beløb til administration af tyendespareforeningerne. Dette beløb fordeles til sparerne med 1/2 %, så snart en sparer har gjort årlige indskud i 5 år. I de regnskabsår, hvor statstilskuddet ikke kan dække den halve procent rente, har Sparekassen tilskudt det manglende, i sidste regnskabsår, 1919 således ca kroner. En sparer, som fortsætter med indskud ud over 5 år, modtager altså 4,5 % i rente.

12 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 12 af 13 sider Nåede Sparekassens stiftere således ikke at se Alderdomsstøtten virkeliggjort, så oplevede flere af dem dog at se sparemærkesagen (1897) ordnet for skolebørn og som nys omtalt tyendesparesagen i Og det er ganske utvivlsomt, at når Børn og de unge karle og piger først får lært at spare penge sammen, så glemmer de det heller ikke i den ældre alder, og i længden skal den samfunds opfattelse nok blive den rådende, at hjælp af stats- eller kommunekasse kun modtages af ærekære mænd og kvinder som en hjælp til selvhjælp. Under den første formands ledelse vandt Landbo-Sparekassen frem til at omfatte større dele af Odense Amt, og foruden det faste indleveringskontor i Kerteminde blev der tillige fra nytår 1895 fast indleveringskontor på Fyns Tidende s Kontor i Odense. I Svend borg Amt havde Sparekassen fundet sådan tilslutning, at den for uden hovedkontoret i Nyborg havde selvstændige afdelinger i Svendborg og i Fåborg. Niels Hansen var sjælen i hele foretagendet, og da han, 80 år gammel, i 1897 bad sig fritaget for stillingen som formand, udnævntes han til æresmedlem af bestyrelsen, og generalforsamlingen udtalte en varm og inderlig tak for hans udmærkede ledelse af og nidkære virksomhed i Sparekassens tjeneste. Niels Hansen og hustru opnåede at fejre deres diamantbryllup. Ved den lejlighed mødte bestyrelsen med en gave (et maleri, forestillende et kønt dansk skovparti) for på den måde at fortælle de to gamle, at de var ikke glemt. På Niels Hansens grav på Valgmenighedens Kirkegård i Vejstrup rejste Sparekassen ham en bauta prydet med en vellignende portrætmedaillon. Mindesmærket blev afsløret søndag den 13. oktober 1907 i overværelse af mange mennesker. Bestyrelsesmedlem, landbrugslærer Hans Appel holdt følgende Tale ved Afsløringen: Det er en god, gammel skik, vi her i dag vil følge. Den er så gammel, at selv i den såkaldte forhistoriske tid har vore forfædre rejst mindestene for mænd, som ved deres liv og gerning havde tjent folk og fædreland på en sådan måde, at det fandtes værd at rejse et synligt minde om dem. De ældste mindesmærker, som er bevarede, er Figur 2. Gravstedet for Niels Hansen, sønnen Hans Peter Nielsen og svigerdatteren Gunhild Knudsen rejst for mænd af våben, mænd, der trofast havde værnet deres fødestavn og derved vundet deres samtidiges taknemmelighed. Det var imidlertid allerede langt tilbage i tiden, at man indenfor vore landemærker kom i tanker om, at også anden ædel dåd var minde værd., og jeg vil her nævne runestenen for Thyra Danebod, der rejstes og fremdeles står i Jelling, selv om det må indrømmes, at hendes storværk også tog sigte på at sikre vort lands uafhængighed og selvstændighed. Mindesmærkerne bliver derved et dejligt og troværdigt udtryk for vort folks hjemkærlighed, og i en vis forstand kan derfor æresmindernes tal inden for de forskellige tidsrum i vort folks historie i nogen måde siges at være et udtryk for folkets forståelse af eget værd og dets vilje til at bruge alle gode midler til at hævde landets ukrænkelighed. Undersøger man dette forhold nøje, vil man finde, at mindesmærkerne ikke blot fortæller om mennesker men tillige om begivenheder, og karakteren af mindesmærkerne bliver da i al deres skønhed et talende vidnesbyrd om de forskellige tiders sjælelige tilstande. Og følger vi nu udviklingen, da ses det, at alt som tiden går, så bliver det mænd og begivenheder af såre forskellig virke og art, som der rejses mindestene for. Det er ikke længere alene herskeren og krigeren, men det er digteren, sangeren og i det hele folkets gode mænd og kvinder. Der har været tider, hvor der var noget epidemisk i mindesmærkerejsningen, og enkelte vil mene, at vi i øjeblikket lider af epidemien. Det tror jeg nu ikke, og i hvert fald er den nuværende ikke en sygelig epidemi, lige så lidt som rejsningen af de mange kirker i vor tid er det. Det æresminde, som har samlet os i dag, er i hvert fald ikke rejst, fordi det nu er skik og brug. Thi det er visseligen ikke nogen daglig dags ting at rejse synligt minde for en af de stille i landet, for en af

13 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 13 af 13 sider dem, hvis jævne og bramfri færd ikke gik ud på at tage sig ud, for en mand, der i hele sit lange og virksomme liv satte en ære i at være og blive en bonde, en jævn dansk borger. Thi det var Niels Hansen. Enhver, der har kendt ham, fik indtryk af at stå over for en kraftig, virksom og viljestærk, men tillige en sagtmodig og ydmyg mand. Jeg skal ikke her gentage (de fleste i denne forsamling kender det i øvrigt af egen oplevelse), hvad Niels Hansen var, og hvilken betydning hans rige liv har haft for de to sidste menneskealdre, det blev vidnet ved hans jordefærd af mænd med meget større personlig erfaring herom, end jeg har; men når jeg i dag står her som ordfører, da er det, fordi at der står på æresmindet: Landbo-Sparekassen satte denne sten Jeg står her for at tolke Landbo-Sparekassens tak til Niels Hansen. Han fik straks Sparekassen sat i så god en gænge, så det kan siges her, at gangen fremdeles er den samme, og alle vi yngre, der ikke har siddet sammen med Niels Hansen i Landbo-Sparekassens styrelse, kan vidne, at ikke blot hans billede er op hængt på det sted, hvor bestyrelsen samles, men hans ånd hviler over vort arbejde. Så længe han levede sendte han os stadige og varme hilsener, og af alle de mange tillidshverv, som Niels Hansen i tidens løb blev betroet, var Landbo-Sparekassen vel det, som hans hjerte hang ved lige til det sidste åndedrag. Det var Niels Hansens håb, at Landbo-Sparekassen skulle opnå: både at hjælpe landboerne til god nytte af deres sparepenge og tillige til at få billige og solide lån til deres virksomhed. Det var hans agt at rejse en pengevirksomhed i hans nærmeste hjemegn, der ikke svingede med, men var uafhængigt af det urolige og spekulative pengemarked. Han ville have et pengeudvekslingssted med samme rolige forretningsgang som landbruget selv var og er præget af. Et hjemligt sted, hvor man trygt kan indbetale sine sparepenge og trygt kan gå hen ikke blot for at fæste en prioritet, men for at få en håndsrækning i trængende fald. Niels Hansen nåede at få glæde af sit værk, og vi vil pønse på at fortsætte i hans spor, idet vi ved, at når Landbo-Sparekassen bliver landboernes gode hjælper både i små og store pengesager, da gør vi Niels Hansens vilje. Så bærer vi da vor tak til den kønne, milde og beskedne mand frem her ved hans grav. Han bevarede sig selv til det sidste, trods den høje alder; men hele hans liv og virken var også præget af den overbevisning, at vi skal give kejseren det, som er kejserens, og Gud det, som Guds er. Ja, han tjente vor Herre, derfor fik han også lykke til at tjene sin medmennesker. Her står da den sten, med den gode gengivelse af Niels Hansens mandige og myndige træk. Vi rejser den med tak til Niels Hansens minde og for efterslægten til vidne om, at Adel kan og bonde være, og for at fortælle, at Niels Hansens grundlæggelse af Landbo-Sparekassen regnedes af hans samtid for at være så stor, at de fynske landboere ikke nok som kunne vise deres taknemmelighed. Regnskabsåret, som sluttede dette tidsrum, udviste: Indskud fra sparere med ,69 kroner og en reservefond på ,89 kroner.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense.

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. I provinsen blev de første initiativer til stiftelsen af en Odd Fellow

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3 5 Kap. 3 Foreningens formål

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Plantagen

1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Plantagen 1 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Plantagen Alle nuværende og fremtidige ejere af parceller udstykket fra matr. Nr. 19-d til 8-b og 8-d, parcellerne med matr. Nr. 12-f til æ samt 12 aa,ab,ac,ad,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

landsdelen, at udpege medlemmer til Nakskov Handel & Erhvervs Understøttelsesfond og Lolland Handelsskoles uddannelses- og udviklingsfond.

landsdelen, at udpege medlemmer til Nakskov Handel & Erhvervs Understøttelsesfond og Lolland Handelsskoles uddannelses- og udviklingsfond. Navn og formål 1. Foreningens navn er Foreningen Nakskov Handel og Erhverv. Den er stiftet den 23. november 1877 i Nakskov. Foreningens hjemsted er Lolland Kommune. 2. Foreningens formål er: a. at varetage

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Bakkelund:

Vedtægter for Grundejerforeningen Bakkelund: Vedtægter for Grundejerforeningen Bakkelund: Foreningens navn, hjemsted og medlemskreds 1. Foreningen hedder Grundejerforeningen Bakkelund og har hjemme i Havdrup, Solrød Kommune. 2. Foreningens geografiske

Læs mere

DOM. afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag

DOM. afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag IC*-2*r-13~Kffet i S'i - Sééé 1 S7233-Q DOM afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag V.L. B-0380-12 (advokat

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx KOLDING KOMMUNE Grundejerforeningsvedtægt for boligområde, standard: Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager Vedtægter for "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager. Vedtaget på generalforsamlingen 25. Oktober 2013 l Foreningens navn er "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager". Stiftelsen

Læs mere

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken.

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. På de næste sider følger de fulde vedtægter. Der hvor bestyrelsen foreslår ændringer, er den nuværende tekst markeret med kursiv,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Navn, hjemsted 1 Foreningens navn er Dansk Bærdyrkerforening ". Dens hjemsted er formandens adresse eller et af foreningen oprettet kontor. Formål 2 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30.

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30. Sidste søndag i kirkeåret d.21.11.10. Matt.11,25-30. 1 Med denne søndag slutter vi et kirkeår. Og i det år, der nu er gået, har vi gennem evangelierne fået fortalt historien om Jesus. Vi har hørt om hans

Læs mere

GF Kommunals vedtægter

GF Kommunals vedtægter GF Kommunals vedtægter Vedtægter for GF Kommunal Gældende fra d. 13. april 2011 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er GF Kommunal forening med begrænset ansvar. Dens hjemsted er den til enhver tid værende

Læs mere

Velkommen til Fjordparken

Velkommen til Fjordparken Velkommen til Fjordparken 2 Bestyrelsen for Lejer- og Grundejerforeningen Fjordparken Øst har i dette hefte samlet lidt oplysninger for Grundejerforeningens område. Bestyrelsen har pr. 1/5-2008 følgende

Læs mere

VEDTÆGTER. for SØBY-SKADER-HALLING SPAREKASSE

VEDTÆGTER. for SØBY-SKADER-HALLING SPAREKASSE VEDTÆGTER for SØBY-SKADER-HALLING SPAREKASSE 1 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: Stk. 1 Sparekassens navn er Søby-Skader-Halling Sparekasse. Dens hjemsted er Syddjurs Kommune. Stk. 2 Sparekassens formål er at

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

FOR FORSIKRINGSKLUBBEN. GF Pharma

FOR FORSIKRINGSKLUBBEN. GF Pharma Forslag til VEDTÆGTER FOR FORSIKRINGSKLUBBEN GF Pharma EN FORSIKRINGSKLUB FOR MEDARBEJDERE PÅ ALLE VIRKSOMHEDER INDEN FOR DEN FARMACEUTISKE INDUSTRI I DANMARK 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Forsikringsklubben

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget. 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde, der er foreningens værneting.

Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget. 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde, der er foreningens værneting. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Gormsvænget". 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde,

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 Sag 302/2011 (2. afdeling) Jeudan V A/S (advokat Christian Alsøe) mod Ejerforeningen matr.nr. 669 Sankt Annæ Vester Kvarter (advokat Erik Kjær-Hansen)

Læs mere

VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL

VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL Denne vejledning henvender sig til andelshavere på Kollegiet Glanshatten, der ønsker at sælge deres andel. Læs denne vejledning grundigt, inden du henvender dig med spørgsmål.

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Vedtægter For Tønder Handelsstandsforening

Vedtægter For Tønder Handelsstandsforening Vedtægter For Tønder Handelsstandsforening 1. Foreningens navn er "Tønder Handelsstandsforening" og den har sit hjemsted i Tønder Kommune. 2. Foreningens formål er: a. at virke til fremme af handel, service,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Foreningen 1. Foreningen for Bevaringsværdige Bygninger er en sammenslutning af private ejere af bevaringsværdige bygninger i Danmark. Ved bevaringsværdige

Læs mere

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening Foreningens navn er Rødskebølle Jagtforening Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. 1 Navn og hjemsted 2 Foreningens formål Foreningens formål er at

Læs mere

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg.

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Navn, Hjemsted og formål 1. Foreningens navn er Aalborg HIK Volleyball. Klubben er stiftet den 10. maj 1977 og ved medlemskab af Dansk Volleyball Forbund

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej)

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN 1. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) 2. Foreningens hjemmested er: JAMMERBUGT KOMMUNE 3. Grundejerforeningen

Læs mere

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening Vedtægter for Fensmark Brugsforening Revidering fremlagt og godkendt på Generalforsamlingen 2014-04-29 Indholdsoversigt 1. Foreningen Navn og organisationsform 1 Hjemsted 2 Formål 3 2. Medlemmerne Medlemskab

Læs mere

Nørre-Rangstrup Herreds Landboforenings. Seniorklub

Nørre-Rangstrup Herreds Landboforenings. Seniorklub Nørre-Rangstrup Herreds Landboforenings Seniorklub Program for 2017 Højskoledag på Agerskov ungdomsskole onsdag den 22. februar. Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.15 Foredrag ved journalist, foredragsholder og

Læs mere

Grundejerforeningsvedtægter.

Grundejerforeningsvedtægter. Grundejerforeningsvedtægter. I medfør af den for Helsingør kommune gældende lokalplan nr. 1.88 for Boligbebyggelse på en del af Kjeldsbjerggårds jorder samt i henhold til deklaration tinglyst d. 22.06

Læs mere

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Som en hjælp til nye foreninger, har Center for Kultur, Idræt og Sundhed udarbejdet et forslag til, hvordan en foreningsvedtægt kan opbygges.

Læs mere

1 Klubbens navn er Tved motions cykelklub a 2015 Klubben er stiftet den 19 marts 2015

1 Klubbens navn er Tved motions cykelklub a 2015 Klubben er stiftet den 19 marts 2015 Vedtægter Navn 1 Klubbens navn er Tved motions cykelklub a 2015 Klubben er stiftet den 19 marts 2015 Formål 2 Tved Motions Cykelklub har til formål at virke for cykelsportens og motionscyklingens fremme,

Læs mere

Vedtægter for VK Heden anno 2015

Vedtægter for VK Heden anno 2015 Vedtægter for VK Heden anno 2015 1. Navn og hjemsted. 1. 1. Foreningens navn: VK Heden anno 2015 1. 2. Foreningens hjemsted: Herning Kommune 2. Formål. 1. 1. Foreningens formål er, gennem et socialt fællesskab

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bankens ekstraordinære generalforsamling onsdag den 4. december 2013.

Bankens ekstraordinære generalforsamling onsdag den 4. december 2013. Nasdaq OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Nakskov, den 4. december 2013 Ref: Direktionen / la Selskabsmeddelelse nr. 17/2013 Bankens ekstraordinære generalforsamling onsdag den 4. december

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Rønne & Lundgren VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

Rønne & Lundgren VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) Rønne & Lundgren VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) Rønne & Lundgren VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Københavns Kommune. 3.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Fast Ejendom Danmark A/S

VEDTÆGTER. For. Fast Ejendom Danmark A/S VEDTÆGTER For Fast Ejendom Danmark A/S 1 VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Fast Ejendom Danmark A/S. 1.2 Selskabet har følgende binavn: Fast Ejendom Holding A/S. 2. HJEMSTED Selskabets hjemsted

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Tinghallen A/S CVR-nr Tingvej Viborg. Selskabets navn, hjemsted og formål.

V E D T Æ G T E R. for. Tinghallen A/S CVR-nr Tingvej Viborg. Selskabets navn, hjemsted og formål. V E D T Æ G T E R for Tinghallen A/S CVR-nr. 40774718 Tingvej 3 8800 Viborg Selskabets navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er Tinghallen A/S, Viborg. Selskabets hjemsted er Viborg Kommune. Selskabets

Læs mere

stiftet den 9. oktober 1862

stiftet den 9. oktober 1862 V E D T Æ G T E R for KØGE HANDELSSTANDSFORENING stiftet den 9. oktober 1862 Navn og formål 1 Foreningens navn er: Køge Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Køge, og dens adresse er foreningens

Læs mere

Vedtægter. Navn og formål

Vedtægter. Navn og formål Vedtægter Navn og formål 1 Andelsselskabets navn er Grindsted El- og Varmeværk A.M.B.A. og dets hjemsted er Grindsted. Selskabets hovedformål er på bedste og billigste måde, sammen med sine datterselskaber

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening.

Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening. Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening. Begrænset ansvar. [1] INDHOLDSOVERSIGT 1. Foreningen. Navn: 1 Hjemsted: 2 Formål: 3 2. Medlemmerne. Medlemskab 4 Finansiering og ansvar 5 3. Foreningsmyndighederne.

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Müller) mod Dronning Ingrids Hospital

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere