Landbo-Sparekassen for Fyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbo-Sparekassen for Fyn"

Transkript

1 Landbo-Sparekassen for Fyn (Svendborg Amts Landbosparekasse) Historiske oplysninger og betragtninger over sparekassens virksomhed ved Hans Appel

2 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 2 af 13 sider Landbo-Sparekassen for Fyn eller som den oprindelig kaldtes Svendborg Amts Landbosparekasse rejstes i det tidsrum, , da der hele Danmark over gik en bevægelse, som blandt meget andet affødte oprettelsen af en mængde dels såkaldte landbosparekasser dels sognesparekasser. Det var i den i åndelig forstand grødefulde tid, da alle følte sig kaldede til at gøre det nu så lille Danmark levedygtigt stærkt, da det hårde tryk sønden fra rejste et modtryk, der fik sit gode og forjættelesfulde udtryk i arbejdsmod og arbejdsvilje under følelsen af, at det er sandt, at ikke blot mennesket, men folkeslagene lever ikke af brød alene, og at der end er en Gud foroven, der råder for Danmarks sag, blot vi vil lade ham råde. Men arbejdsmodet og arbejdsviljen til at gøre arbejdspladsen god under fuld udnyttelse af arbejdsevnen kræver hjælpemidler, og det vil for jordbrugeren sige, at han skulle have jorden friet for det overflødige og derfor skadelige vand, han skulle have bedre avlredskaber og tage maskiner i brug, som han hørte om fra Amerika. Jordbrugeren måtte have flere kreaturer og bedre plads til dem. Have mejerivæsenet sat på fode. Kort sagt: Han skulle have pengemidler til at sætte en mere lønnende drift i gang. Indtil 1864 lå omsorgen for opsparede penge væsentlig i købstadfolks hænder, og når enkelte sognesparekasser eller sparekasser for snævrere landområder undtages, så var sparekasserne indtil da i egentlig Forstand kun sparekasse, hvis midler for en stor del optoges af statskassen til forrentning, og det var kun undtagelsesvis, at sparekassen lånte penge ud til folk, der trængte til driftskapital. Lederne af sparekasserne havde således ikke ret megen bryderi med at få de dem betroede penge gjort frugtbringende, thi statskassen gav til at begynde med 1 % mere i rente end der betaltes indskyderne, og i samme grad, som sparekasse-lederne havde befolkningens tillid, i samme grad voksede indskudene. Man kan imidlertid forstå, at da nu sparekasserne efter 1864 mødte kravet om at udlåne penge til forretningsbrug, og navnlig kravet fra jordbrugernes side om driftsmidler til en bedre brug af jorden for ret at kunne gøre sig jorden underdanig, så stod sparekasse-lederne uforstående overfor et sådant udlån, der jo ikke i nogen måde lod sig sammenligne med den lette og bekvemme samt sikre indsættelse af sparepengene i statskassen. Sparekasse-inspektør, dr. H. L. Bisgård, skriver om dette i sit gode og vejledende skrift: Danmarks Sparekasser ", således: Vi står nu (1865) ved indgangen til en periode, der på sin vis danner det interessanteste afsnit af sparekassernes historie, en periode, hvori alle kræfter sættes i bevægelse, og hvor udviklingen derfor på alle områder tager kæmpeskridt. Dette gælder både på det folkelige, det sociale, det politiske og det økonomiske område; og det gælder derfor også på det specielle felt, nærværende fremstilling drejer sig om: Sparekassernes. Kan hænde, at udviklingen endda gav sig et af sine allerstærkeste udslag her. Den folkelige bevægelse, der tog fart straks efter ulykkesåret 1864, og som hvis motto man kan sætte de bekendte ord: Hvad Danmark var, skal det atter blive; endnu er fædrenes ånd i live, greb jo først og fremmest vor bondestand. Denne var nu i økonomisk henseende en ganske anden end den, som 1820'erne havde set økonomisk fortrykt og forknuget ud. Og den begyndte nu på basis af sin større økonomiske velmagt et oplysnings- og organiseringsarbejde, der skulle sætte sig de mest betydningsfulde frugter. Her skal blot i så henseende mindes om højskolerne, hvoraf der alene i 1867 oprettedes ikke mindre end 27, og hele den store foreningsbevægelse, der den gang foregik. Brugsforeningerne begyndte blandt andet nu at se lyset. Og i det hele taget kan man sige, at selvstyre og selvhævdelse på denne tid blev vor landbostands løsen i langt højere grad, end det tidligere havde været tilfældet. Hertil kom så endelig de begyndende politiske modsætninger, der i forening med alt det øvrige fremkaldte en ikke ringe spænding mellem land og by. Det kunde ikke undgås, at dette modsætningsforhold også kom til at give sig udslag med hensyn til sparekasserne, der jo endnu midt i 1860'erne i overvejende grad hørte hjemme i byerne. Landmændene

3 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 3 af 13 sider krævede nu at få en mere direkte indflydelse på anvendelsen af deres i bysparekasserne stående kapitaler end den, de efter deres påstand hidtil havde fået lov at øve. Dette var dels et udslag af deres stigende trang til selvstyre, dels et udslag af en lokalpatriotisme, der gik ud på at bevare en egns kapitaler for egnen selv. Men hertil kom, at landmændene på forskellig måde mente sig forurettede af bysparekasserne. Dels fandt de betjeningen for langsom og besværlig og for lidet forekommende; dels mente de sig forfordelte med hensyn til udlånene, som de påstod gik mere til byerne end til landet; dels krævede de 4 % i rente af deres penge, idet de påstod, at dette var den almindelige rentefod, og at sparekasserne kun gav 3,5 %; og dels var de opbragt over, at udlånsrenten steg. Udlånsrenten steg for øvrigt netop som følge af, at indlånsrenten gik til vejrs. Idet de opfattede dette som et nyt forsøg fra sparekassernes side på at vinde en ublu fordel på deres bekostning. Således var der modsætninger nok; og det varede ikke længe, før de gav sig praktiske udslag. Samtidig foregår, eller indledes, et nyt økonomisk opsving ude i den store verden, et opsving, der havde mange lighedspunkter med det, der fandt sted i tiden efter Et lille forspil til det finder sted allerede midt i 1860'eme; så følger et par mere rolige år og til dels 1869, hvor man ligesom samler kræfter til det nye, store, økonomiske gennembrud, og så intoneres dette, påny under kanonernes torden, ved krigen i Dennes virkninger for det økonomiske liv blev krigens sædvanlige, der måske blot i dette tilfælde trådte særligt stærkt frem. Den stormende sejrsglæde hos den ene part og hos den anden nødvendigheden af at hele det dybe sår, krigen havde slået, udløser sig i en voldsom økonomisk kraftanstrengelse fra begge sider. Denne animeres til yderlighed ved milliard-bevægelsen, den mægtige overflytning af kapitaler og omsætningsmidler fra Frankrig til Tyskland. Milliard-bevægelsen gav nemlig for det første Tyskland midler til at betale en stor del af sin gæld, hvorved store, hidtil bundne kapitaler blev disponible for produktionen, og den gav dernæst landet midlerne til en uhyre udvidelse: I første linie af fæstningsbyggeri og jernbaneanlæg, i anden linie af alle de erhvervsvirksomheder, der i den anledning måtte sættes i bevægelse, først og fremmest kul- og jernindustrien. På den anden side tvang den Frankrig til at skabe en stor del af de nødvendige kapitaler ved nyt og forceret arbejde. Rent bortset fra, at også andre nationer havde ført krige, hvis sår skulle heles, og hvis kapital-tilintetgørelse skulle erstattes, således borgerkrigen i Amerika, krigen mellem Preussen og Østrig i Den øvrige verden måtte nødvendigvis komme med i den bevægelse, der skabtes efter krigen mellem Tyskland og Frankrig. Der skulle jo skaffes råstoffer og hjælpestoffer, redskaber, maskiner og materialer af alle arter. Der skulle skaffes føde og klæder til hele den store arbejderhær, hvis forbrugsevne steg med arbejdet. Så tager da opsvinget fart, atter hjulpet frem af dampkraften, der på denne tid erobrer nye vidtstrakte områder for sin anvendelse i produktionen. Endelig kommer hertil, svarende til guldproduktionen i 1850'erne, en stærk udvidelse af sølvproduktionen og på en vis måde en forøgelse af den i omsætningens tjeneste fungerende guldmasse. Frankrig, der da som nu var Europas rigeste guldland, sendte nemlig sit store guldforråd til Tyskland, hvorfra det atter til dels strømmer ud over det øvrige Europa, medens Frankrig selv erstatter det med banksedler. Og således bliver i løbet af få år Verdens pengemængde forøget. Følgen er som i 1850'erne: Den vældige omsætning, der ledsager den store udvidelse af produktionen, kan foregå uden at hindres af mangel på omsætningsmidler. Vejen er også her banet for en økonomisk højkonjunktur. For Danmarks vedkommende gav denne sig først og fremmest udtryk i stigende priser på vore landbrugsprodukter, større avl, større omsætning heraf og derfor også stigende priser på vore landejendomme. Og alt dette måtte naturligvis i høj grad forstærke den bevægelse henimod selvstyre og selvhævdelse på alle punkter, som ovenfor er omtalt, og som allerede var i fuld gang. De to bevægelser mødes og forøger hinandens hastighed. Og de gav sig meget store og tydelige udslag, hvad sparekasserne angår. Det første moment, det man i al korthed kan kalde landboernes trang til selvhævdelse og selvstyre, satte sig frugt i en hidtil ukendt vækst i sparekassernes antal. Fra 75 sparekasser i 1864 steg antallet til 123 i 1869, altså med 48 eller omtrent 10 nye kasser om året. Og derefter går det endnu stærkere fremad, således at det i 1874 er vokset til 342, altså med 219 eller omtrent 44 nye kasser årlig.

4 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 4 af 13 sider Hvorledes denne stærke tilgang fordeler sig på de forskellige landsdele vil fremgå af nedennævnte to tabeller. Der fandtes: I 1864 I 1874 I København 2 3 På Sjælland På Bornholm 1 3 På Lolland - Falster 5 9 På Fyn, Langeland og Ærø I alt på øerne I Jylland I hele landet Som det vil ses, er af øerne Sjælland den, der opviser langt den største tilvækst i sparekassernes antal. Forøgelsen er her over 200 %. Ingen af de andre øer når tilnærmelsesvis så højt. Og dog overgås tilvæksten på Sjælland langt af tilvæksten i Jylland. Her foregik en udvikling så rivende, at kassernes antal endogså steg til over det syv-dobbelte. Over 20 nye kasser årlig stiftedes gennemsnitlig i hele dette tiår. Livligst var året 1873, da antallet steg med 82 eller med godt og vel 3 kasser hver 14. dag. At det var landdistrikterne, der i hele denne udvikling tog teten, vil ses af følgende tal: Der fandtes: i 1864 i 1874 I København 2 3 I provinskøbstæderne I landdistrikterne I hele landet Der må tilmed ved denne tabel erindres, at adskillige landsparekasser i begge de nævnte år havde deres domicil i byerne, og at dette navnlig er tilfældet i det sidste af årene. Adskillige af de i tiåret i byerne oprettede sparekasser hørte i virkeligheden til landsparekasseme, således landbosparekasserne i Åkirkeby, Nyborg, Grenå og Vejle. Noget aldeles nøjagtigt udtryk for sparekassernes fordeling mellem by og land er tabellen altså ikke; men her, hvor det kun drejer sig om bevægelsen inden for henholdsvis by og land, spiller denne omstændighed kun en mindre rolle. Den har altså blot været noget stærkere til fordel for landet, end tabellen udviser. Ved at lade de omtalte by landbosparekasser i tabellen optræde under byeme opnås desuden det, at denne bliver et nogenlunde rent udtryk for tilvæksten i de egentlige sognesparekasser; og det var navnlig dem, der i det nævnte tiår, og for øvrigt en tid endnu, myldrede frem. Det er et ganske interessant faktum, at de nye sparekasser ikke sjældent opstod som direkte udløbere af den oven omtalte forenings bevægelse. Ikke alene fremstod de ofte i form af spareforeninger, der til at begynde med kun gav udlån til deres egne medlemmer, men ofte var de direkte aflæggere af arbejderforeninger, sygekasser og lignende. Sådanne foreninger havde meget ofte haft en lille ind- og udlånsvirksomhed indenfor deres egne vægge, idet de foruden det sædvanlige kontingent modtog indskud fra medlemmer og atter gjorde udlån til medlemmer. Nu selvstændiggjorde de denne virksomhed og oprettede sparekasser, hvis styrelse de overtog, og for i hvilke de optrådte som garanter, og hvis overskud derfor delvist skulle tilfalde moderforeningen. Adskillige sognesparekasser bærer endnu den dag i dag både i deres navn og deres virksomhed mindet herom. I de fleste tilfælde har dog sparekasserne efter hånden frigjort sig fra moderforeningerne og fører deres selvstændige liv.

5 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 5 af 13 sider At nu den økonomiske fremgang havde nogen del i den ovenfor skildrede store tilvækst i sparekassernes antal kan vel ikke nægtes. Men som allerede ovenfor fremhævet, var det utvivlsomt først og sidst landmændenes selvstændighedstrang, der var den ledende faktor her. Det egentlige økonomiske moment, den voksende spareevne, viser sig i indskudskapitalens vækst; og er denne end betydelig, vil det dog ses, at den ikke på nogen måde kan stå mål med den rent geografiske udvidelse. I de to nævnte femår steg sparernes tilgodehavende som følger: Det udgjorde: Kroner Stigning i femåret I I alt I årligt gennemsnit I I Som man ser: en i og for sig meget betydelig tilvækst, der vel giver udtryk for en stor økonomisk fremgang. I det nærmest foregående femår var tilvæksten cirka 22 millioner kroner. Stigningen i tilvæksten i tilgodehavender, navnlig ikke for det sidste femårs vedkommende, når op i højde med tilvæksten i antallet af sparekasser. Medens denne sidste procentvis udgjorde i % og i endogså 178 %, ud gjorde tilvæksten i interessenternes tilgodehavende kun henholdsvis 49 og 75 %. Når det her siges, at indskudskapitalens vækst giver udtryk for en økonomisk fremgang, må dette ikke misforstås. Det må navnlig ikke opfattes, som om det hermed var påstået, at man skulle kunne måle den økonomiske fremgang ved tilvæksten i sparekassekapitalerne. Dette kan man selvfølgelig ikke. På den ene side har jo også bankerne og andre pengeinstitutter taget deres del af kapitalforøgelsen; på den anden side er ikke enhver tilgang til pengeinstitutionernes kapitaler et udtryk for en tilsvarende forøgelse af samfundskapitalen. Den er for en meget væsentlig del, således som det allerede tidligere er berørt, kun et udtryk for kapitalernes overgang fra at være formidlede privat til at være formidlede af offentlige institutter. Dette må man ganske sikkert, særlig have in mente, hvad det herom handlede tidsrum angår. Der kan næppe være nogen tvivl om, at i en tid med et økonomisk røre som det, der da fandt sted, måtte mange kapitaler løsrives fra deres hidtidige anvendelse til ny anbringelse gennem de stærkt konkurrerende pengeinstitutter, der med alle midler søgte at drage kapitalerne til sig. Jeg har tilladt mig at gengive et så stort afsnit af bogen dels fordi, at vi nu med halvtredsåret går ind under lignende, kun meget forstørrede verdensforhold som i 1869, så der er grund til for sparekassefolk at se sig vel for og ret betænke den alvorlige kamp mellem arbejder og arbejdsgiver, som vi står i indledningen til, dels fordi, at det har sin store betydning at se hvilke forhold, der har øvet indflydelse på samfundsforholdenes ordning og udvikling, og at Landbo-Sparekassen for Fyn ikke indtager nogen særstilling mellem sparekasserne, men er ligesom mange andre opstået, fordi at købstadsparekasserne ikke forstod, at et godt forhold mellem land og by kun opstår og kun kan vedligeholdes ved gensidig tillid og ved forståelse af hinandens produktionsforhold. Om det sidste stød til rejsningen af Landbo-Sparekassen for Fyn kan i øvrigt meddeles efter et endnu levende vidnes udsagn : En bekendt af amtsrådsmedlem, gårdejer Niels Hansen, Oure, kom ved nytårstid til ham og fortalte meget oprørt: Kan du tænke dig, sparekassen siger nej til at anbringe rigsdaler mod 1. prioritet i min gård med den begrundelse, at den har andet at bruge sine Penge til! Det er dog for galt, udbrød Niels Hansen, og når du ikke kan låne rigsdaler i din gård med 80 tønder land god jord, så er det på tide, at vi gør alvor af, hvad vi længe har tænkt på, at få rejst en Landbo-Sparekasse. Niels Hansen talte med sine naboer, venner og kendinger om sagen, fik samlet en del af dem i Oure Kro den 18. marts 1869 til drøftelse af sparekassesagen, og mødet endte med udsendelse af følgende opråb:

6 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 6 af 13 sider I erkendelse af: at der er trang til stede for en tidssvarende spare- og lånekasse for bondestanden, at alderdomsunderstøttelseskasser for daglejerklassen vil være et håndgribeligt middel til at hæmme den så stærkt tiltagende fattigforsørgelse, er vi undertegnede blevet enige om at søge oprettet en Landbo-, Spare- og Lånekasse samt Alderdomsunderstøttelseskasse for Svendborg Amt, tilligemed Bjerge og Hindsholm Herreder i Odense Amt. Til at forhandle og vedtage det videre fornødne i så henseende have vi berammet et møde i Kværndrup Kro, tirsdagen den 30. denne måned, formiddag klokken 11, hvortil herved venligst indbydes. Indbydelsen blev underskrevet af alle de mødte, der her anføres i bogstavsrækkefølge: Gårdejer Hans Andersen, Øster Åby; Gårdbestyrer Hs. Andersen, Hesselager; Gårdfæster Rasmus Christensen, Ellerup; Amtsrådsmedlem, sognefoged og gårdejer Niels Hansen, Oure; Gårdejer og sognefoged Christen Hansen, Vejstrup; Gårdfæster Frands Hansen, Vormark; Gårdfæster og sognefoged Lars Hansen, Langæble; Gårdejer Rasmus Jensen, Oure; Branddirektør J. Jensen, Nyborg; Gårdfæster Mads Jørgensen, Hesselager; Gårdejer Henrik Larsen, Hesselager; Gårdejer Jens Mogensen, Albjerg; Gårdejer Hans Nielsen, Dong; Gårdejer Anders Nielsen, Gudme; Gårdejer Mads Nielsen, Vejstrup; Forpagter Niels Chr. Nielsen, Oure; Gårdfæster Christen Nielsen, Hesselager; Gårdfæster og folketingsmand Michael Petersen, Svindinge; Gårdejer Lars Pedersen, Oure; Gårdejer Morten Rasmussen, Vejstrup; Gårdejer Peder Rasmussen, Oure; Gårdejer M. Rasmussen, Albjerg; Gårdejer Anders Rasmussen, Vormark; Gårdejer Chr. Ulriksen, Oure; og senere tiltrådt af Gårdejer Rasmus P. Mogensen, Bekstrup, og Gårdfæster Knud Rasmussen, Frørup. Indbydelsen blev omsendt i flere hundrede eksemplarer og indrykket i Odense, Svendborg, Fåborg og Nyborg aviser. Den 30. marts 1869 blev mødet så afholdt i Kværndrup Kro, hvor omtrent 100 mænd fra forskellige egne af den foreslåede virkekreds havde efterkommet indbydelsen. Michael Petersen, Svindinge, der på indbydernes vegne åbnede mødet, blev valgt til ordstyrer. Da det var meningen, at sparekassen skulle have sit sæde i Nyborg, var denne bys ældre sparekasse jo særlig interesseret i sagen og havde derfor givet møde ved et af sine bestyrelsesmedlemmer, konsul J. Kruse til Nordskov, der ikke var venlig stemt imod foretagendet og afmalede med temmelig mørke farver den fare for samfundet, der var forbundet med at oprette en sådan ny kasse. Han blev kraftigt imødegået af flere af forsamlingen, af hvilke særlig skal fremhæves Niels Hansen, Oure, og daværende forpagter Svendsen, Egneborg, hvilken sidste ikke tog med fløjlshandsker på de gamle sparekasser.

7 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 7 af 13 sider Resultatet blev, at sparekassens oprettelse blev vedtaget under Navn af Svendborg Amts Landbosparekasse, med sæde i Nyborg og med virkeområde i Svendborg Amt samt Bjerge og Hindsholm Herreder i Odense Amt. Love blev vedtagne således som de findes indførte i det første hold kontrabøger, og en bestyrelse på 11 medlemmer valgt med ret for denne til at supplere sig selv, om den måtte finde sådant hensigtsmæssigt inden den første årlige generalforsamling. De valgte mænd var: 1. Amtsrådsmedlem Niels Hansen, Oure, der tillige valgtes til formand for bestyrelsen. 2. Branddirektør J. Jensen, Nyborg, der tillige valgtes til bogholder og kasserer. 3. Gårdejer Steffen Madsen, Ellinge. 4. Sognefoged Lars Hansen, Langæble. 5. Folketingsmand Michael Petersen, Svindinge. 6. Folketingsmand og dannebrogmand Jens Jensen, Trunderup. 7. Forpagter S. Svendsen, Egneborg. 8. Møller A. Hansen, Lundegårds Mølle. 9. Gårdejer. Rasmus Pedersen, Vesteråby. 10. Partikulier P. Nielsen, Kerteminde. 11. Gårdejer Søren Jacobsen, Årslev. Bestyrelsen samledes første gang den 7. maj 1869 og supplerede sig med følgende 5 medlemmer: 12. Distriktslæge, dr. med. Colding, Nyborg. 13. Gårdejer og sognefoged Hans Pedersen, Bovense. 14. Gårdfæster og sognefoged P. Chr. Bendixen, Rosilde. 15. Gårdejer Mads Nielsen, Vejstrup. 16. Gårdfæster Niels Jensen, Overkjærby. Det vedtoges at begynde Sparekassens virksomhed, så snart den fornødne stempelfrihed var erhvervet og sparekassebøger med videre vare trykte. Om begyndelsen af virksomheden læses følgende kundgørelse i Fyens Stiftstidende for den 22. maj 1869: Svendborg Amts Landbosparekasse. Efter at den i vedtægternes paragraf 2 nævnte aktiekapital af rigsdaler, der skal tjene til garanti for indskud, der modtages til forrentning, er tegnet, vil Sparekassen begynde sin virksomhed og holde contoirdage som følger: Ved hovedcontoiret i Nyborg i Torvestræde hver onsdag, som er søgnedag, fra klokken 10-2 og første gang onsdagen den 2. juni førstkommende. Ved filialerne modtages indskud.: i Oure Kro, i Kerteminde, i Corinth Kro, i Vester Skerninge Kro den første mandag i hver måned fra klokken 2-4 eftermiddag, og første gang den 7. juni førstkommende, i Brobyværk Kro, i Svindinge Kro, i Sønder Højrup den første tirsdag i hver måned fra klokken 2-4 eftermiddag, og første gang den 1. juni førstkommende, i Kværndrup Kro den første onsdag i hver måned fra Klokken 2-4 eftermiddag, og første gang den 2. juni førstkommende. Ved hovedcontoiret holdes desuden i anstundende termin contoirdage den 12., 14., 15., 16., 17., 18., 19. og 23. juni, hver dag fra klokken Af penge, der indskydes til forrentning, svares: a) når for indskuddets tilbagebetaling er betinget 3 måneders opsigelse 4 %, b) når tilbagebctaling skal ske med 8 dages varsel, 2 % pro anno (dagrente). Alle skrivelser, Sparekassen vedrørende, modtages af kassereren under adresse: Svendborg Amts Landbosparekasse, Nyborg.

8 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 8 af 13 sider Bestyrelsen for Svendborg Amts Landbosparekasse, den 11. maj 1869: Peder Chr. Bendixen Roskilde J. C. Colding Nyborg, distriktslæge Niels Hansen Oure, formand Lars Hansen Langæble A. Hansen Lundegårds Mølle Jens Jensen Trunderup J. Jensen Kasserer og bogholder Niels Jensen Overkjærby Søren Jacobsen Årslev Steffen Madsen Ellinge Mads Nielsen Vejstrup P. Nielsen Kerteminde Hans Pedersen Bovense M. Pedersen, Svindinge Rasmus Pedersen Vesteråby S. Svendsen Egneborg

9 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 9 af 13 sider Formand og gårdejer Niels Hansen, Oure Om de første 25 år meddeler prokurator L. Clausen i nogle optegnelser i anledning af Sparekassens 25-årige virksomhed, udgivet i 1894: Alt var i orden i løbet af maj måned, og den 1. juni 1869 påbegyndtes virksomheden i et lejet lokale i ejendommen nummer 2 på den nordlige side af Nyborg Torv ud mod Nørre Voldgade. Et par år efter lejedes nogle større og bedre lokaler i samme ejendom ud mod Torvet, og her arbejdede man så side om side med den gamle sparekasse, indtil også disse lokaler blev for små og navnlig den brandfri hvælving alt for lille til blot tilnærmelses vis at kunne rumme alt, hvad deri rettelig burde opbevares. Bestyrelsen havde imidlertid købt ejendommen nummer 9 på den modsatte side af Torvet, og efter at denne var restaureret og til dels ombygget, toges de nye lokaler i brug den 14. oktober Efter at Sparekassen havde begyndt at virke, vandt den hurtig en god lille kundekreds, trods de anstrengelser som fra forskellige sider blev gjort for at afskrække folk fra at søge den nye kasse.

10 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 10 af 13 sider Det være imidlertid her i forbigående bemærket, at eftersom tiden gik, indtrådte der et særdeles godt og kollegialt forhold imellem de gamle sparekasser og Landbo-Sparekassen; de virkede alle mod samme mål: Fremme af sparsommeligheden og den størst mulige hensyntagen til indskydere og lånere. Senere er der stiftet en Sparekasseforening for Fyens Stift, hvoraf alle de fynske sparekasser er medlemmer med undtagelse af Stiftssparekassen i Odense. Hvad der særlig støttede Landbo-Sparekassen, var selvfølgelig den store mængde af gode og kendte navne trindt om i virkekredsen, der var knyttet til den som stiftere, bestyrelsesmedlemmer, tillidsmænd og aktionærer, ligesom det også havde sin betydning, at den valgte bogholder og kasserer, branddirektør Jensen, som mange årig amtsstuefuldmægtig, var godt kendt og agtet blandt landbostanden. Han fratrådte imidlertid sin stilling ved Sparekassen efter 3 års forløb, den 30. marts 1872, for at overtage posten som direktør i den da stiftede Nyborg Handels- og Landmandsbank. Ved hans fratrædelse blev prokurator L. Clausen i Nyborg valgt og fungerede som kasserer og bogholder indtil 1. oktober 1882 og dernæst som kasserer og administrerende direktør indtil 1. april 1894, da han efter en 22-årig virksomhed afløstes af den, den 1. oktober 1882, antagne bogholder, sagfører F. Lersey, hvis bogholderfunktion overgik til Sergent J. C. Jørgensen. Begge valg foreløbig gældende for 1 år. I efteråret 1869 blev amtstuefuldmægtigene P. J. Bach i Svendborg og Høybye i Odense bemyndigede til at modtage penge til forrentning mod 1/4 % i provision, ligesom mænd omkring i forskellige landsogne overdroges lignende hverv. Dette havde dog ingen nævneværdige følger, når alene undtages Svendborg og Svanninge. På det første sted virkede fuldmægtig Bach ihærdigt, og der vistes en så god tilslutning, at der fra 1. april 1872 oprettedes en filial dersteds med J. P. Bach som bestyrer og gårdmændene Hans Andersen, Øster Åby, og Bertel Pedersen, Holmdrup, som tilsynshavende og tillidsmænd. Den sidste fratrådte på grund af alderdomssvaghed i 1874, og i hans sted valgtes gårdmand Julius Mogensen, Thorseng. Senere er Hans Andersen afgået ved døden, og forholdet er nu således, at de nærmest boende medlemmer af bestyrelsen skiftevis møder om lørdagen, ligesom tilfældet har været ved hovedkontoret hele tiden igennem. Filialen blev bemyndiget til at udstede kontrabøger og berigtige lån med videre, medens den egentlige bog- og regnskabsføring fandt sted i Nyborg. Den har i årenes løb haft en ganske betydelig fremgang, der særlig kulminerede i 1886 og I Svanninge var det kalkbrænder R. Pedersen, der i særlig grad virkede for Sparekassen på Fåborg egnen. Han afgik ved døden i 1880, og i hans sted blev fotograf H. Jensen i Fåborg antaget. Under dennes ledelse er forretningerne tiltagne i en sådan udstrækning, at det nu også der må anses for nødvendigt at anlægge en filial med ret til at udstede kontrabøger og berigtige lån med videre, ganske som tilfældet hidtil har været i Svendborg. For at gøre det så let som muligt for befolkningen at benytte Sparekassen, har der omtrent lige fra dens stiftelse været afholdt kontordage i juni- og december-terminerne på forskellige steder i virkekredsen. I mange år var der således mødedag i Øksendrup, Oure, Vester Skerninge, Vester Åby, Fåborg, Egneborg, Kværndrup, Svindinge, Marslev og Kerteminde, hvor da kassereren tilligemed et eller to bestyrelsesmedlemmer gav møde og ekspederede alt, hvad der forelå. At dette har haft en stor betydning for Sparekassens fremgang er aldeles utvivlsomt. Hertil kommer at samtlige bestyrelsesmedlemmer og tillidsmænd til enhver tid modtager indskud til forrentning og besørger bøgerne ekspederede uden udgift for indskyderne. I de senere år er der sket nogle forandringer ved mødestederne, så i stedet for Øksendrup og Oure er kommen Hesselager, i Stedet for Vester Skerninge og Vester Åby er kommen Ulbølle, og i Svindinge og Kerteminde mødes ikke, hvorimod terminsforretningerne på det førstnævnte sted udføres af Michael Pedersen og på det sidstnævnte Sted af købmand M. F. Larsen. I Nørre Broby og omliggende sogne, der er så langt fjernede fra Nyborg, har forretningerne stedse været besørgede af bestyrelsens medlem, møller A. Hansen, Lundegårds Mølle, der i særlig grad har bidraget til Sparekassens fremgang i den nævnte egn, men derved også år efter år har lagt et forøget arbejde på sine skuldre.

11 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 11 af 13 sider Som allerede bemærket var det tanken ved stiftelsen af Sparekassen, at der i forening med denne skulle oprettes en Alderdoms-Understøttelseskasse, Alderdomsstøtten kaldet, for arbejderklassen. Den skulle først træde i virksomhed tidligst 5 år fra dens stiftelse, og tilskud fra Sparekassen kunne ikke ventes, før der var opsamlet et reservefond, svarende til 10 % af aktiekapitalen, hvorefter Alderdomsstøtten skulle have 1/4 af Sparekassens årlige netto overskud på betingelse af, at interessenterne svarede et mindst lige så stort medlemsbidrag. Foretagendets ikrafttræden var altså betinget af: at, der efter det nævnte reservefonds tilvejebringelse blev et netto overskud ved Sparekassen, hvoraf Alderdomsstøtten kunde erholde sin andel, og at der af interessenterne i Alderdomsstøtten blev erlagt et mindst lige så stort beløb i medlemsbidrag. Den første betingelse var for så vidt allerede opfyldt ved udgangen af 1872, som der af dette års overskud kunde blive 95 rigsdaler 78 skilling til Alderdomsstøtten, og af overskudet for 1873 ville der have tilkommet den 290 rigsdaler 84 skilling. På generalforsamlingen i Øksendrup den 13. marts 1874 blev der nedsat et udvalg på 6 medlemmer til at affatte og fremkomme med forslag til love, og sådanne blev vedtagne på generalforsamlingen den 12. marts Efter disse skulle der inden den 1. marts 1876 være indtegnet mindst 200 ordinære medlemmer, for at Alderdomsstøtten faktisk kunde siges at være dannet, men ved denne tidsfrists udløb var der kun tegnet 104 ordentlige medlemmer. Den midlertidige bestyrelse fik udsættelse i 1 år, derefter endnu 1 år og endnu en gang 1 år; men trods de mest ihærdige bestræbelser lykkedes det ikke at få det lovbestemte antal interessenter tegnet. Vedtægterne med en varm anbefaling af foretagendet var omsendt i cirka 10,000 eksemplarer trindt om i Sparekassens virkekreds, og flere af Fyns mest læste dagblade indeholdt meget anerkendende og med sympati og kærlighed skrevne artikler om sagen; men, de medborgere, hvorom sagen drejede sig, ville nok modtage en gave, men yde selvhjælp til hjælp, det kunde man ikke få 200 småkårsfolk til at gå med til. På generalforsamlingen i Svendborg den 8. marts 1878 blev det derfor vedtaget: at et hvert videre forsøg med Alderdomsstøtten skal opgives, da den hidtil indvundne erfaring til fulde viser, at det lovbestemte antal medlemmer ikke vil blive tegnet. Dermed var således det ene hovedformål, som Sparekassens stiftere havde sat sig, og som formentlig fuldt ud kunne stå mål med nutidens lovbestemte alderdomsforsørgelse, bristet. Alderdomsstøtten var endelig skrinlagt, og det meget betydelige arbejde, som var ofret på dette for arbejderstanden så gavnlige foretagende, var spildt. Dog ikke helt, det havde bragt Landbo- Sparekassens Navn viden om og således på en indirekte måde gjort nogen nytte. Så vidt prokurator Clausen. Senere toges tanken op igen, men på et andet grundlag, idet Sparekassens bestyrer Fred. Lersey, med bistand af landstingsmændene Niels Johansen, Ollerup, og Jørgen Pedersen, Odense, arbejdede for oprettelsen af de såkaldte tyende spareforeninger; men medens Tyende Spareforeningen for Svendborg selv fører regnskabet, så tog Landbo-Sparekassen sig på gratis at afgive regnskabsføring, kontrabøger, protokoller og porto til en tyendespareforening for hver jurisdiktion, som landstingsmand Jørgen Pedersen foranledigede dannet ved et møde i Odense i marts 1900, og hvor der snart med støtte af ungdomsforeningerne dannedes foreninger i Salling-Muckadell, Gudme, Vinding, Odense, Skovby og Skam Herreder. I jubilæumsåret virker der foruden de nævnte seks foreninger tillige tyendespareforeninger med tilslutning til Landbo-Sparekassen i Åsum, Båg, Bjerge, Lunde og Sunds Herreder, ialt 11 foreninger med et samlet sparebeløb den 1. april 1919 på ,69 kroner. Foruden almindelig sparekasserente tilskrives disse sparere endvidere det Sparekassen på de årlige finanslove tilståede beløb til administration af tyendespareforeningerne. Dette beløb fordeles til sparerne med 1/2 %, så snart en sparer har gjort årlige indskud i 5 år. I de regnskabsår, hvor statstilskuddet ikke kan dække den halve procent rente, har Sparekassen tilskudt det manglende, i sidste regnskabsår, 1919 således ca kroner. En sparer, som fortsætter med indskud ud over 5 år, modtager altså 4,5 % i rente.

12 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 12 af 13 sider Nåede Sparekassens stiftere således ikke at se Alderdomsstøtten virkeliggjort, så oplevede flere af dem dog at se sparemærkesagen (1897) ordnet for skolebørn og som nys omtalt tyendesparesagen i Og det er ganske utvivlsomt, at når Børn og de unge karle og piger først får lært at spare penge sammen, så glemmer de det heller ikke i den ældre alder, og i længden skal den samfunds opfattelse nok blive den rådende, at hjælp af stats- eller kommunekasse kun modtages af ærekære mænd og kvinder som en hjælp til selvhjælp. Under den første formands ledelse vandt Landbo-Sparekassen frem til at omfatte større dele af Odense Amt, og foruden det faste indleveringskontor i Kerteminde blev der tillige fra nytår 1895 fast indleveringskontor på Fyns Tidende s Kontor i Odense. I Svend borg Amt havde Sparekassen fundet sådan tilslutning, at den for uden hovedkontoret i Nyborg havde selvstændige afdelinger i Svendborg og i Fåborg. Niels Hansen var sjælen i hele foretagendet, og da han, 80 år gammel, i 1897 bad sig fritaget for stillingen som formand, udnævntes han til æresmedlem af bestyrelsen, og generalforsamlingen udtalte en varm og inderlig tak for hans udmærkede ledelse af og nidkære virksomhed i Sparekassens tjeneste. Niels Hansen og hustru opnåede at fejre deres diamantbryllup. Ved den lejlighed mødte bestyrelsen med en gave (et maleri, forestillende et kønt dansk skovparti) for på den måde at fortælle de to gamle, at de var ikke glemt. På Niels Hansens grav på Valgmenighedens Kirkegård i Vejstrup rejste Sparekassen ham en bauta prydet med en vellignende portrætmedaillon. Mindesmærket blev afsløret søndag den 13. oktober 1907 i overværelse af mange mennesker. Bestyrelsesmedlem, landbrugslærer Hans Appel holdt følgende Tale ved Afsløringen: Det er en god, gammel skik, vi her i dag vil følge. Den er så gammel, at selv i den såkaldte forhistoriske tid har vore forfædre rejst mindestene for mænd, som ved deres liv og gerning havde tjent folk og fædreland på en sådan måde, at det fandtes værd at rejse et synligt minde om dem. De ældste mindesmærker, som er bevarede, er Figur 2. Gravstedet for Niels Hansen, sønnen Hans Peter Nielsen og svigerdatteren Gunhild Knudsen rejst for mænd af våben, mænd, der trofast havde værnet deres fødestavn og derved vundet deres samtidiges taknemmelighed. Det var imidlertid allerede langt tilbage i tiden, at man indenfor vore landemærker kom i tanker om, at også anden ædel dåd var minde værd., og jeg vil her nævne runestenen for Thyra Danebod, der rejstes og fremdeles står i Jelling, selv om det må indrømmes, at hendes storværk også tog sigte på at sikre vort lands uafhængighed og selvstændighed. Mindesmærkerne bliver derved et dejligt og troværdigt udtryk for vort folks hjemkærlighed, og i en vis forstand kan derfor æresmindernes tal inden for de forskellige tidsrum i vort folks historie i nogen måde siges at være et udtryk for folkets forståelse af eget værd og dets vilje til at bruge alle gode midler til at hævde landets ukrænkelighed. Undersøger man dette forhold nøje, vil man finde, at mindesmærkerne ikke blot fortæller om mennesker men tillige om begivenheder, og karakteren af mindesmærkerne bliver da i al deres skønhed et talende vidnesbyrd om de forskellige tiders sjælelige tilstande. Og følger vi nu udviklingen, da ses det, at alt som tiden går, så bliver det mænd og begivenheder af såre forskellig virke og art, som der rejses mindestene for. Det er ikke længere alene herskeren og krigeren, men det er digteren, sangeren og i det hele folkets gode mænd og kvinder. Der har været tider, hvor der var noget epidemisk i mindesmærkerejsningen, og enkelte vil mene, at vi i øjeblikket lider af epidemien. Det tror jeg nu ikke, og i hvert fald er den nuværende ikke en sygelig epidemi, lige så lidt som rejsningen af de mange kirker i vor tid er det. Det æresminde, som har samlet os i dag, er i hvert fald ikke rejst, fordi det nu er skik og brug. Thi det er visseligen ikke nogen daglig dags ting at rejse synligt minde for en af de stille i landet, for en af

13 Hans Appel Landbo-Sparekassen for Fyn Side 13 af 13 sider dem, hvis jævne og bramfri færd ikke gik ud på at tage sig ud, for en mand, der i hele sit lange og virksomme liv satte en ære i at være og blive en bonde, en jævn dansk borger. Thi det var Niels Hansen. Enhver, der har kendt ham, fik indtryk af at stå over for en kraftig, virksom og viljestærk, men tillige en sagtmodig og ydmyg mand. Jeg skal ikke her gentage (de fleste i denne forsamling kender det i øvrigt af egen oplevelse), hvad Niels Hansen var, og hvilken betydning hans rige liv har haft for de to sidste menneskealdre, det blev vidnet ved hans jordefærd af mænd med meget større personlig erfaring herom, end jeg har; men når jeg i dag står her som ordfører, da er det, fordi at der står på æresmindet: Landbo-Sparekassen satte denne sten Jeg står her for at tolke Landbo-Sparekassens tak til Niels Hansen. Han fik straks Sparekassen sat i så god en gænge, så det kan siges her, at gangen fremdeles er den samme, og alle vi yngre, der ikke har siddet sammen med Niels Hansen i Landbo-Sparekassens styrelse, kan vidne, at ikke blot hans billede er op hængt på det sted, hvor bestyrelsen samles, men hans ånd hviler over vort arbejde. Så længe han levede sendte han os stadige og varme hilsener, og af alle de mange tillidshverv, som Niels Hansen i tidens løb blev betroet, var Landbo-Sparekassen vel det, som hans hjerte hang ved lige til det sidste åndedrag. Det var Niels Hansens håb, at Landbo-Sparekassen skulle opnå: både at hjælpe landboerne til god nytte af deres sparepenge og tillige til at få billige og solide lån til deres virksomhed. Det var hans agt at rejse en pengevirksomhed i hans nærmeste hjemegn, der ikke svingede med, men var uafhængigt af det urolige og spekulative pengemarked. Han ville have et pengeudvekslingssted med samme rolige forretningsgang som landbruget selv var og er præget af. Et hjemligt sted, hvor man trygt kan indbetale sine sparepenge og trygt kan gå hen ikke blot for at fæste en prioritet, men for at få en håndsrækning i trængende fald. Niels Hansen nåede at få glæde af sit værk, og vi vil pønse på at fortsætte i hans spor, idet vi ved, at når Landbo-Sparekassen bliver landboernes gode hjælper både i små og store pengesager, da gør vi Niels Hansens vilje. Så bærer vi da vor tak til den kønne, milde og beskedne mand frem her ved hans grav. Han bevarede sig selv til det sidste, trods den høje alder; men hele hans liv og virken var også præget af den overbevisning, at vi skal give kejseren det, som er kejserens, og Gud det, som Guds er. Ja, han tjente vor Herre, derfor fik han også lykke til at tjene sin medmennesker. Her står da den sten, med den gode gengivelse af Niels Hansens mandige og myndige træk. Vi rejser den med tak til Niels Hansens minde og for efterslægten til vidne om, at Adel kan og bonde være, og for at fortælle, at Niels Hansens grundlæggelse af Landbo-Sparekassen regnedes af hans samtid for at være så stor, at de fynske landboere ikke nok som kunne vise deres taknemmelighed. Regnskabsåret, som sluttede dette tidsrum, udviste: Indskud fra sparere med ,69 kroner og en reservefond på ,89 kroner.

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense.

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. I provinsen blev de første initiativer til stiftelsen af en Odd Fellow

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

LOVE, REGLER, PROPORTIONER OG FUNDATSER FOR DANSK POINTER KLUB

LOVE, REGLER, PROPORTIONER OG FUNDATSER FOR DANSK POINTER KLUB Love For LOVE, REGLER, PROPORTIONER OG FUNDATSER FOR DANSK POINTER KLUB 1. 2. Klubbens navn. 1.1 Klubbens navn er Dansk Pointer Klub (DPK). 1.2 Den har sæde og værneting fælles med formanden for DPK. 1.3

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN Vedtægter 13.06.1984 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Søndersøhaven Dalsø Park, 3500 Værløse. INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Foreningens navn... 1 2. Foreningens hjemsted...

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014

Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014 Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014 Mødested: Referent: Brobyværk Kro, Marsk Billesvej 15, Brobyværk, 5672 Broby Jens Møller Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens/formandens

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening Foreningens navn er Rødskebølle Jagtforening Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. 1 Navn og hjemsted 2 Foreningens formål Foreningens formål er at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 Sag 302/2011 (2. afdeling) Jeudan V A/S (advokat Christian Alsøe) mod Ejerforeningen matr.nr. 669 Sankt Annæ Vester Kvarter (advokat Erik Kjær-Hansen)

Læs mere

FUNDATS. for RAMBØLL FONDEN. Rambøll, Hannemann & Højlund Fonden (Rambøll Fonden)

FUNDATS. for RAMBØLL FONDEN. Rambøll, Hannemann & Højlund Fonden (Rambøll Fonden) for RAMBØLL FONDEN 1 Fondens navn, hjemsted og oprindelse 1.1 Fondens navn er: "Rambøll Fonden". Fondens hjemsted er: Københavns Kommune. Fonden driver tillige virksomhed under navnet: Rambøll, Hannemann

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Aarby Fritidscenter Melbygade 2 C 4400 Kalundborg Aarby Fritidscenter er en selvejende institution med hjemsted i Kalundborg Kommune. 1 2 Institutionens formål

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget. 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde, der er foreningens værneting.

Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget. 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde, der er foreningens værneting. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Gormsvænget". 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde,

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Åbjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Frederikssund Kommune. 1 FORMÅL 2 Selskabets formål

Læs mere

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening Vedtægter for Fensmark Brugsforening Revidering fremlagt og godkendt på Generalforsamlingen 2014-04-29 Indholdsoversigt 1. Foreningen Navn og organisationsform 1 Hjemsted 2 Formål 3 2. Medlemmerne Medlemskab

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S BESTYRELSEN Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 Telefax 89 89 19 99 www. jyskebank.dk E-mail: jyskebank@jyskebank.dk CVR-nr. DK17616617 Indkaldelse til ekstraordinær

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Vedtægter for Fanø Brugsforening

Vedtægter for Fanø Brugsforening Vedtægter for Fanø Brugsforening Indholdsfortegnelse Foreningen Navn. 1 Hjemsted. 2 Formål.. 3 Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar. 5 Foreningsmyndighederne Generalforsamling.. 6 Bestyrelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Vedtægter. for. Horsens Frisørlaug

Vedtægter. for. Horsens Frisørlaug Vedtægter for Horsens Frisørlaug 2 1.1 Laugets navn er: Horsens frisørlaug 1. Navn, formål og hjemsted 1.2 Laugets formål er at varetage laugsmedlemmernes interesser i økonomisk og faglig henseende, samt

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET"

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET V E D T Æ G T E R for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET" Navn, hjemsted og formål: 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Bregnevænget". 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg.

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Navn, Hjemsted og formål 1. Foreningens navn er Aalborg HIK Volleyball. Klubben er stiftet den 10. maj 1977 og ved medlemskab af Dansk Volleyball Forbund

Læs mere

Vedtægter for VK Heden anno 2015

Vedtægter for VK Heden anno 2015 Vedtægter for VK Heden anno 2015 1. Navn og hjemsted. 1. 1. Foreningens navn: VK Heden anno 2015 1. 2. Foreningens hjemsted: Herning Kommune 2. Formål. 1. 1. Foreningens formål er, gennem et socialt fællesskab

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Navn, hjemsted 1 Foreningens navn er Dansk Bærdyrkerforening ". Dens hjemsted er formandens adresse eller et af foreningen oprettet kontor. Formål 2 Foreningens formål

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. Stiftet 23. januar 1962 Indholdsfortegnelse: 1..Selskabets hjemsted. 2..Selskabets formål. 3...Forsyningsområde. 4..Anlægs og Driftskapital. 5..Betaling. 6..Regnskabsår.

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FJORDGLIMTSVEJ. Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FJORDGLIMTSVEJ. Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FJORDGLIMTSVEJ Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen FJORDGLIMTSVEJ". 2. Foreningens hjemsted er Horsens Kommune under Retten

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006.

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. VEDTÆGTER For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ 2. Foreningens

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING

VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING Sidst ændret den 21. december 1989 1 1. Navn og hjemsted. Ejerlavet SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING, der er hjemmehørende i ÅRHUS KOMMUNE, er stiftet

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908. Love

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908. Love Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908 Love Revideret 2015 1 1. Klubbens navn er "Frederikssund Roklub", og dens formål er at give medlemmerne adgang til at dyrke rosport og kano- og kajaksport under

Læs mere

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted Bonusfonden VEDTÆGTER for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Hærens Konstabel- og Korporalforenings Bonusfond, som har hjemsted i København. Fonden er en

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Bankens ekstraordinære generalforsamling onsdag den 4. december 2013.

Bankens ekstraordinære generalforsamling onsdag den 4. december 2013. Nasdaq OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Nakskov, den 4. december 2013 Ref: Direktionen / la Selskabsmeddelelse nr. 17/2013 Bankens ekstraordinære generalforsamling onsdag den 4. december

Læs mere

Vedtægter. for. Danfoss A/S

Vedtægter. for. Danfoss A/S J. nr. 205-20945-8 Vedtægter for Danfoss A/S CVR-nr. 20165715 1/9 2014.04.25 1 Selskabets navn er Danfoss A/S, og dets hjemsted er DK-6430 Nordborg, Sønderborg Kommune. 2 Selskabets formål er at drive

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S CVR-nr. 30557751 K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2

Læs mere

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE Lions Club Faaborg-Broby Uddeles løbende til sociale og kulturelle formål Kishore Thadani Saugstedvang 20 T: 2044 8056 M: faaborg-broby@lions.dk

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER SLAGELSE F.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER SLAGELSE F.M.B.A. SLAGELSE Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse Tlf. 57 86 46 00 Fax 58 50 03 77 www.advodan.dk Sag nr. 47481 Advokat Jens Iversen Sekretær: / LEPO CVR-nr. 21356530 Bank 4343 0006007120 VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER

Læs mere

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 Mølholm Varmeværk REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 j.nr. 43606002, LDN, 24.10.2014 År 2014, den 8. oktober kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15)

V E D T Æ G T E R. for. NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15) V E D T Æ G T E R NTR Holding A/S Sankt Annæ Plads 13, 3. 1250 København K Denmark Tel.:+45 70 25 10 56 Fax:+45 70 25 10 75 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk for NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15) NAVN

Læs mere

Hillerød Lystfiskerforening

Hillerød Lystfiskerforening Hillerød Lystfiskerforening Vedtægter www.hlf.dk Revideret på den ordinære generalforsamling den 14. april 2010 1 Navn, stiftelse, hjemsted og adresse Foreningens navn er Hillerød Lystfiskerforening. Foreningen

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej)

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN 1. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) 2. Foreningens hjemmested er: JAMMERBUGT KOMMUNE 3. Grundejerforeningen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Vedtægter for Låneforeningen for lærere. Vedtægter for Låneforeningen for lærere

Vedtægter for Låneforeningen for lærere. Vedtægter for Låneforeningen for lærere Nuværende tekst Vedtægter for Låneforeningen for lærere 1 Navn Foreningens navn er Låneforeningen for lærere under Københavns Kommune (LfL). Hjemstedet er Københavns Kommune 2 Formål Foreningen har til

Læs mere