har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?"

Transkript

1 Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund. Notatet tager udgangspunkt i interview med otte tidligere efterskoleelever med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund fra ikkevestlige lande. Gennem telefoninterviews er de otte tidligere elever blevet bedt om at reflektere over hvordan de mindes efterskoletiden, hvilken betydning efterskolen har haft i forhold til deres uddannelsesvalg, og hvordan efterskoleopholdet har påvirket og udviklet eleverne socialt og personligt. Dato Jnr /6 I interviewet er de tidligere elever derfor blevet spurgt om hvorvidt de er begyndt på en ungdomsuddannelse, og om efterskoleopholdet har styrket deres motivation for uddannelse? har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? oplever at efterskoleopholdet har haft betydning for dem personligt, socialt og fagligt? Notatet er et tillæg til rapporten Evaluering af projektet Efterskolen en indgang til danske samfund, som blev offentliggjort i De tidligere elever der indgår i denne opfølgende undersøgelse, gik på en efterskole i skoleåret 2009/10. I notatet indgår følgende efterskoler: Hindholm Efterskole, Baunehøj Efterskole, Løgumkloster Efterskole, Bramming Efterskole og Horne Efterskole. Efterskolens betydning for de unges uddannelsesvej Fem af de otte tidligere elever som EVA har interviewet til dette notat, har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Én går på en international gymnasielinje, én går på stx, én går på hf, og to er startet på hg. Herudover går én i 10.klasse, én er i arbejde, mens den sidste elev er jobsøgende. Selvom ikke alle de interviewede elever har påbegyndt en ungdomsuddannelse, udtrykker de alle et stort ønske om at gennemføre en uddannelse. De forklarer at det ikke er selve efterskoleopholdet som har skabt drømmen om at gennemføre en uddannelse. Drømmen har hele tiden været der. En tidligere elev siger blandt andet: Jeg har altid drømt om at gå videre med min uddannelse. Fra folkeskole til gymnasiet og videre på universitetet. En an- Østbanegade 55, 3. T E 2100 København Ø F H

2 den forklarer at uddannelse har altid betydet noget for mig, jeg kan ikke leve uden uddannelse. For nogle af de unge har efterskoleopholdet betydet at de har fået større uddannelsesmæssige ambitioner, og at de tør drømme større drømme. Bl.a. fordi de har fået en større tro på egne kompetencer. En tidligere elev forklarer at efterskoleopholdet har betydet at hun nu tør udfordre sig selv på en anden måde, og at hun har fået en større tillid til at hun vil kunne klare nye udfordringer. På spørgsmålet om hvad hun drømmer om at uddanne sig til, forklarer hun: Sygeplejerske eller sagsbehandler eller tolk. Jeg har fået mere lyst til uddannelse. Før ville jeg bare være noget, nu vil jeg være noget jeg kan lide, og hvor der er udfordringer. Alle de udfordringer man fik på efterskolen, gjorde noget positivt. Man overvandt sin frygt, og det var godt. En anden tidligere elev forklarer hvordan han på efterskolen er blevet en anden elev. Mens han i folkeskolen fik dårligere karakterer og efter eget udsagn ikke tog sig ordentligt sammen, har han på efterskolen vist at han kan være dygtig i skolen. Han forklarer følgende: Jo, jeg har forandret mig karaktermæssigt. Det har givet mig selvtillid til at jeg tror jeg kan nå det jeg har drømt om. Det skyldes nok at jeg har fået gode karakterer og at jeg er god i skolen. I forlængelse af dette forklarer en tredje elev, som dog netop har forladt sin uddannelse, at efterskolen betød at han var mere motiveret for at gå i skole. Den pågældende elev søgte oprindeligt plads på efterskolen fordi han var skoletræt, men hurtigt fandt han ud af, at så slemt er det ikke at gå i skole På efterskolen fik han mod på at påbegynde en ungdomsuddannelse. Han forklarer at han af økonomiske årsager har været nødt til at afbryde denne uddannelse igen. 2/6 De tidligere elever fortæller samtidig, at efterskoleopholdet kun i begrænset omfang har bidraget til konkret afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse. Bortset fra en enkelt tidligere elev der fortæller hvordan efterskoleopholdet fik hende til at påbegynde hg en uddannelsesretning hun ikke tidligere havde overvejet fortæller de øvrige elever at efterskoleopholdet ikke har været afgørende for eller haft direkte indflydelse på deres specifikke ungdomsuddannelsesvalg. Det er dog ifølge de tidligere elever ikke ensbetydende med at efterskolerne ikke på forskellige måder har forsøgt at understøtte deres uddannelsesafklaring. Efterskolerne har haft flere indsatser. Som eksempel nævnes brobygning, praktik, eksterne besøg og oplægsholdere, som alle har skullet skabe større viden om forskellige uddannelsesveje. Disse forløb opleves som positive, men samtidig understreges det, at forløbende for de fleste ikke har haft direkte betydning for deres ungdomsuddannelsesvalg. Et enkelt forløb fremhæves dog som særligt positivt for refleksionerne omkring uddannelsesvej, nemlig en skriftlig opgave. Nogle tidligere elever fortæller hvordan de har skullet skrive en opgave om deres uddannelsestanker, og i den forbindelse har skullet undersøge en specifik uddannelse som de kunne tænke sig at påbegynde. De to elever som har været en del af dette forløb fortæller, at den skriftlige opgave har bidraget til en større grad af refleksion omkring uddannelsesvalg. Og én af de tidligere elever fortæller hvordan denne øvelse har giver hende større viden om livet hos politiet, og har styrket hendes tro på at hun vil vælge denne uddannelse, når hun har færdiggjort sin ungdomsuddannelse.

3 Mindet om efterskolen For størstedelen af de tidligere elever der indgår i denne undersøgelse, er der positive minder forbundet med efterskoleopholdet. De primære ord de forbinder med efterskoleopholdet, er fællesskab, hygge og venner. De fortæller hvordan de mindes hyggelige aftentimer på værelserne, de fortæller om rejser og ekskursioner, de fortæller om kor og sang, og de fortæller om weekenderne hvor de spillede spil og så film. En tidligere elev mindes efterskolen på denne måde: Det har været rigtig godt, noget af det bedste. Dejligt at man bliver venner med dem man går i skole med, og man sover sammen og hygger sig og hjælper hinanden med lektier og laver en mase ting som man ikke laver derhjemme. På spørgsmålet om deres bedste minde fra efterskolen peger de især på de aktiviteter som var med til at skabe fællesskab. En elev forklarer sit bedste minde på følgende måde: når vi alle sammen sad ved åen og badede og var sammen alle sammen. Og vi solede os i græsset og snakkede og hyggede og spillede bold. En anden husker tilbage på en bestemt fest: Gallafesten er det bedste minde. Det var hyggeligt at være sammen med sin partner, og der var blomster og chokolade. Det var dejligt med arrangementet, og at der var dans. Og nogle elever peger på de rejser de var på med efterskolen. Én husker blandt andet tilbage på skituren i Norge hvor de boede sammen i små hytter: Vi havde en hel hytte for os selv og skulle sørge for mad og gøre rent. Vi skulle ordne daglige ting sammen. Der var ikke nogen regler - dem satte vi selv. Interviewene viser, at selve efterskolens rammer og strukturer har stor betydning for hvordan de oplever mulighederne for at indgå i fællesskaber. De forklarer hvordan forskellige forhold har haft betydning for deres muligheder for at opbygge fællesskaber. Én tidligere elev understreger den positive betydning af at alle elevernes værelser var samlet i én bygning. En anden tidligere elev peger på efterskolens fælles morgenmøder hvor de på skift fortalte om deres baggrund. Dette betød at man kom til at lære hinanden bedre at kende, forklarer hun. Hun forklarer følgende om disse morgenmøder: Skolen gjorde det let at komme ind i fællesskabet på grund af de aktiviteter vi lavede. Fx at hver elev skulle holde morgensang. Man skulle sige noget, og det var det værste. Folk begyndte at græde, og jeg var virkelig også bange og sagde at jeg ikke kunne, men efter jeg fortalte om det, gik det godt. Og så fik jeg det også bedre med de andre. Dermed spiller efterskolens ledere og lærere en væsentlig rolle i forhold til at skabe disse rammer og strukturer som understøtter etableringen af fællesskaber. 3/6 Interviewene viser ikke desto mindre også at enkelte tidligere elever har haft vanskeligt ved at finde sig til rette på efterskolen, og at ikke alle har oplevet at indgå i tætte fællesskaber. En enkelt forklarer at han aldrig fandt sig til rette på efterskolen hvilket betød at han afbød opholdet efter et halvt år. Som forklaring på hvorfor han afbrød efterskoleopholdet, forklarer han at det bare ikke var noget for ham. Dermed understreger han at det ikke skyldtes selve efterskolen. Han udtrykker det på følgende måde: [Efterskolen var ] fin nok. Ingen problemer. God mad, mange aktiviteter, noget at lave, god stemning, god idræt. Det var bare ikke mig. Jeg savnede at være ude det var meget indelukket. Der var tider man skulle følge og planer for hele dagen. Det kunne ikke være anderledes. De regler de havde var gode, men det var ikke noget for mig. At det for nogle kan være vanskeligt at omstille sig til det liv der leves på efterskolerne, fremgår også af et andet interview. Her forklarer en tidligere elev hvordan han brugte det

4 første halve år af efterskoleopholdet på at acceptere de særlige rammer. På spørgsmålet om hvordan han mindes efterskolen, forklarer han følgende: Jeg tænker på det første halve år hvor jeg hadede at gå der og var glad for at komme hjem. Jeg glædede mig til at komme hjem. Der var meget indelukket. Der var kun de 80 mennesker og en skov. Jeg savnede liv, mennesker og biler. Jeg havde det sådan hele tiden. Men jeg var glad for at gå der og havde det godt. Det er rarere at være hjemme hos sig selv. Jeg er glad for at have været der det er en oplevelse for livet. Citaterne illustrerer hvordan det for nogle unge er en udfordring at tilpasse sig efterskolelivet, og at ikke alle elever oplever det som positivt at blive taget væk fra sin normale hverdag. Det betyder dog ikke nødvendigvis at opholdet ikke opleves som positivt og lærerigt, og eleven fra ovenstående citat fortæller at han ikke har fortrudt sit ophold, og at han generelt var glad for at være på efterskolen. Enkelte fortæller om deres vanskeligheder med at blive en del af efterskolens fællesskab. To tidligere elever fra samme efterskole fortæller at der var mange konflikter på efterskolen hvilket resulterede i at mange elever blev smidt hjem, og at perioden på efterskolen gennemgående var præget af kaos. En af de tidligere elever fortæller følgende: Mange elever blev smidt ud her, og der blev lavet om på reglerne. Det var en slags kædereaktion hvor ingen gad noget. Disse to tidligere elever giver i modsætning til de øvrige elever vi har interviewet, udtryk for at lederen og lærerne ikke iværksatte særlige tiltag med henblik på at etablere et fællesskab mellem eleverne. Tværtimod fortæller en af de tidligere elever hvordan han på efterskolen blev konfronteret med sin etnicitet på en måde der betød at han oplevede at stå uden for fællesskabet. Han forklarer det på følgende måde: Jeg tror ikke at dem der gik på efterskolen var vant til at være sammen med etniske [minoriteter]. Vi kommer fra nogle andre kulturer og normer end de gør, og det kan være svært for dem at acceptere. Men dem der kom fra København og Køge kunne godt finde ud af det, for de er vant til det I starten af skoleåret viste de [efterskolen] en film hvor der var konflikter mellem hvide og sorte. Der var et budskab om at vi ville få det bedst hvis vi holdt sammen. Den film betød meget for mig, men jeg ved ikke om den betød noget for de andre. Citatet synliggør betydningen af at efterskolerne er bevidste om hvordan de kan skabe et fællesskab hvor alle elever oplever at blive accepteret og anerkendt uanset deres etniske baggrund. 4/6 Størstedelen af de tidligere elever har stadig kontakt til nogle af deres kammerater fra efterskolen. Nogle er venner gennem digitale medier som fx facebook, mens andre ser deres efterskolekammerater privat og hyppigt. Nogle forklarer at de har fået deres bedste venner på efterskolen, og andre forklarer at det er mere overfladiske venskaber de har etableret. Flere beskriver hvordan de ser hinanden til større arrangementer hvor hele efterskolen er inviteret, fx i forbindelse med 18-års-fødselsdage og lignende. Interviewene viser at de venskaber som de tidligere elever har etableret, går på tværs af etnicitet, og at de både har fået venner som er etniske danskere og tosprogede som dem selv. Efterskolens betydning for den personlige, sociale og faglige udvikling Alle de tidligere elever som vi har talt med, oplever, at efterskolen har været med til at ændre og udvikle dem. En elev forklarer fx: Mange siger at man bliver 7-8 år ældre af at være på efterskole. Måske er jeg ikke blevet 7-8 år ældre, men jeg føler mig ældre jeg føler mig mere moden

5 Efterskolen gør dog tilsyneladende noget forskelligt ved de unge. Mange fortæller at de er blevet mere modne og ansvarsfulde. Nogle fortæller at de er blevet mere udadvendte, og endelig fortæller nogle at de er blevet mere rolige. På spørgsmålet om hvorfor de oplever at være blevet mere modne og ansvarsfulde, fortæller de at det har haft en positiv betydning at de har været væk hjemmefra, og at de selv har skullet gøre rent og lave mad. Hvordan denne ansvarlighed kommer til udtryk fremgår fx af dette udsagn: Jeg er blevet moden. Tager mere ansvar. Det kunne jeg mærke da jeg kom hjem. Jeg havde et andet forhold til min mor. På skolen skulle vi vaske op, og hjemme gør min mor det. Når man skal gøre det, er det irriterende, men nu er det godt fordi man er blevet mere ansvarsfuld. En anden tidligere elev fortæller at denne modenhed kommer til udtryk ved at han har fået et mere åbent og tolerant syn på andre mennesker blandt andet fordi han på efterskolen har været sammen med en anden type unge end dem han normalt var sammen med. Han siger følgende: Det har ændret mig personligt. Jeg har fået et mere åbent syn, og jeg er blevet mere åben og har lært folk at kende som jeg ellers ikke ville have kendt. Jeg siger noget mere i timerne, og så er jeg kommet ud af den dårligere omgangskreds jeg fik et nyt syn på folk Før var jeg mere snobbet. Gennemgående fortæller de tidligere elever hvordan de på efterskolen synes det var irriterende at sørge for de huslige pligter, men bagudskuende er de alle enige om at det var en vigtig læring. Ud over at efterskolen har gjort de tidligere elever mere ansvarsfulde og modne, har efterskolen også været med til at udvikle dem personligt og socialt. Dette fremgår af alle interviewene. Som forklaring på hvordan efterskolen har været med til at udvikle dem, peger de blandt andet på at efterskolen har været med til at bryde deres grænser. De forklarer hvordan de er blevet stillet over for situationer og udfordringer som har været med til at give dem en ny selvforståelse. Som eksempel på dette nævner en tidligere elev følgende: Jeg er blevet mere anderledes personligt. Før var jeg mere vild og damp-agtig, og nu er jeg mere stille og rolig 5/6 En anden tidligere elev fortæller at efterskolen omvendt har hjulpet hende til at være mere udadvendt: Forstanderen var virkelig god til at lade os bryde rammer. Jeg var fx meget stille, men jeg blev tvunget til at tale med andre og holde taler, og det har hjulpet mig. Samme udvikling peger en anden tidligere elev på: Jeg er blevet meget åben. Jeg tør godt sige noget. Jeg har ændret mig. Første år [på efterskolen] følte jeg mig asocial, men andet år var jeg mere modig og turde sige noget til andre og turde sige min mening. Nu er det lidt forskelligt. Jeg er ikke lige så modig nu [på den skole jeg går på nu, red.]. På efterskolen tror jeg at det var vennerne der gjorde det. Jeg følte mig mere tryg på efterskolen. Mens efterskolen gennemgående har været med til at udvikle de unge socialt og personligt, vurderer de ikke selv at det har haft en stor indflydelse på deres danske sprog. Nogle tidligere elever fortæller at de har lært nye ord. Fx fortæller en pige: Jeg har lært nye ord som jeg ikke vidste eksisterede. Og den pige som jeg delte værelse med, vi lærte noget om hinandens kultur. Det var godt at jeg ikke var sammen med en fra samme baggrund. Og andre fortæller at de efter efterskoleopholdet er begyndt at tale mere korrekt og med mindre brug af slang. Men gennemgående forklarer de at de i forvejen var gode til dansk, og at de derfor ikke oplever at der var et stort behov for at udvikle deres dansksproglige kompetencer.

6 Opsamling De otte interviews med tidligere efterskoleelever viser at efterskoleopholdet gennemgående opleves som positivt. De fleste tænker tilbage på et år hvor de er indgået i betydningsfulde fællesskaber, og hvor de har etableret venskaber der går på tværs af etnicitet. Mens nogle ser deres tidligere efterskolekammerater hyppigt, er andre venner over facebook og følger på denne måde med i hinandens liv. De tidligere elever fortæller hvordan efterskolens særlige rammer og strukturer samt de forskellige aktiviteter som lærere og forstandere har iværksat, har været med til at muliggøre opbyggelsen af fællesskaber. Efterskolen opleves derfor at spille en væsentlig rolle i forhold til at understøtte de unges relationsdannelser. Interviewene viser samtidig at enkelte unge har oplevet det som vanskeligt at blive en del af fællesskabet, og de fortæller at de ikke har følt sig forstået på grund af kulturelle og religiøse forskelle. På denne baggrund kan det være nødvendigt for lærere og forstandere at være bevidste om hvordan de kan muliggøre at alle elever bliver en del af efterskolens fællesskab uanset religiøs, kulturel eller social baggrund. Blandt de tidligere elever er der enighed om at efterskoleopholdet har været med til at udvikle dem personligt og socialt. Efterskoleopholdet har betydet at de har overskredet grænser, og dette oplever de at kunne bruge positivt i deres hverdag. Samtidig oplever de at de er blevet mere modne og ansvarsfulde. Mens efterskoleopholdet har været med til at udvikle eleverne personligt og socialt, er der ingen som oplever at efterskoleopholdet har haft markant betydning for deres dansksproglige kompetencer. De tidligere elever fortæller at de i forvejen havde gode dansksproglige kundskaber, og at efterskoleopholdet primært har bidraget til at de har lært nogle få nye ord. At gennemføre en uddannelse står for alle eleverne som en drøm de har haft i mange år og for de fleste har efterskoleopholdet ikke bidraget direkte til en øget grad af uddannelsesafklaring. 6/6

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund

Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund 2010 Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn

Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn 280609 Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn Notat v. Lone Bang-Møller, Forskningsafdelingen, juni 2009 Indhold:

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats

Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats Notat Sagsnr.: 013/0004165 Dato: 3. april 013 Titel: Kvalitativ evaluering af den håndholdte indsats Sagsbehandler: Maja Roesen Projektkoordinator Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats Jeg

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A. 2. Rejsebrev. Studerendes navn : Bianca Calix Studienummer: Pv10k104. E- mail : biancacalix@msn.com Praktikperiode: 3. praktik. Praktik fra: August, Januar. Institutionens navn: El Buen Samaritano. Institutionens

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia 8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,

Læs mere

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Historier fra Risskov

Historier fra Risskov Historier fra Risskov Børnehjemmet SØLYST på Ndr. Strandvej Udsendt af Grundejerforeningen Vejlby Fed foråret 2016 SØLYST - DEN HVIDE VILLA PÅ NDR. STRANDVEJ Det er en stor gammel grosserervilla fra 30-erne

Læs mere

Med Jesus i båden -3

Med Jesus i båden -3 Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere