har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
|
|
- Edith Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund. Notatet tager udgangspunkt i interview med otte tidligere efterskoleelever med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund fra ikkevestlige lande. Gennem telefoninterviews er de otte tidligere elever blevet bedt om at reflektere over hvordan de mindes efterskoletiden, hvilken betydning efterskolen har haft i forhold til deres uddannelsesvalg, og hvordan efterskoleopholdet har påvirket og udviklet eleverne socialt og personligt. Dato Jnr /6 I interviewet er de tidligere elever derfor blevet spurgt om hvorvidt de er begyndt på en ungdomsuddannelse, og om efterskoleopholdet har styrket deres motivation for uddannelse? har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? oplever at efterskoleopholdet har haft betydning for dem personligt, socialt og fagligt? Notatet er et tillæg til rapporten Evaluering af projektet Efterskolen en indgang til danske samfund, som blev offentliggjort i De tidligere elever der indgår i denne opfølgende undersøgelse, gik på en efterskole i skoleåret 2009/10. I notatet indgår følgende efterskoler: Hindholm Efterskole, Baunehøj Efterskole, Løgumkloster Efterskole, Bramming Efterskole og Horne Efterskole. Efterskolens betydning for de unges uddannelsesvej Fem af de otte tidligere elever som EVA har interviewet til dette notat, har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Én går på en international gymnasielinje, én går på stx, én går på hf, og to er startet på hg. Herudover går én i 10.klasse, én er i arbejde, mens den sidste elev er jobsøgende. Selvom ikke alle de interviewede elever har påbegyndt en ungdomsuddannelse, udtrykker de alle et stort ønske om at gennemføre en uddannelse. De forklarer at det ikke er selve efterskoleopholdet som har skabt drømmen om at gennemføre en uddannelse. Drømmen har hele tiden været der. En tidligere elev siger blandt andet: Jeg har altid drømt om at gå videre med min uddannelse. Fra folkeskole til gymnasiet og videre på universitetet. En an- Østbanegade 55, 3. T E eva@eva.dk 2100 København Ø F H
2 den forklarer at uddannelse har altid betydet noget for mig, jeg kan ikke leve uden uddannelse. For nogle af de unge har efterskoleopholdet betydet at de har fået større uddannelsesmæssige ambitioner, og at de tør drømme større drømme. Bl.a. fordi de har fået en større tro på egne kompetencer. En tidligere elev forklarer at efterskoleopholdet har betydet at hun nu tør udfordre sig selv på en anden måde, og at hun har fået en større tillid til at hun vil kunne klare nye udfordringer. På spørgsmålet om hvad hun drømmer om at uddanne sig til, forklarer hun: Sygeplejerske eller sagsbehandler eller tolk. Jeg har fået mere lyst til uddannelse. Før ville jeg bare være noget, nu vil jeg være noget jeg kan lide, og hvor der er udfordringer. Alle de udfordringer man fik på efterskolen, gjorde noget positivt. Man overvandt sin frygt, og det var godt. En anden tidligere elev forklarer hvordan han på efterskolen er blevet en anden elev. Mens han i folkeskolen fik dårligere karakterer og efter eget udsagn ikke tog sig ordentligt sammen, har han på efterskolen vist at han kan være dygtig i skolen. Han forklarer følgende: Jo, jeg har forandret mig karaktermæssigt. Det har givet mig selvtillid til at jeg tror jeg kan nå det jeg har drømt om. Det skyldes nok at jeg har fået gode karakterer og at jeg er god i skolen. I forlængelse af dette forklarer en tredje elev, som dog netop har forladt sin uddannelse, at efterskolen betød at han var mere motiveret for at gå i skole. Den pågældende elev søgte oprindeligt plads på efterskolen fordi han var skoletræt, men hurtigt fandt han ud af, at så slemt er det ikke at gå i skole På efterskolen fik han mod på at påbegynde en ungdomsuddannelse. Han forklarer at han af økonomiske årsager har været nødt til at afbryde denne uddannelse igen. 2/6 De tidligere elever fortæller samtidig, at efterskoleopholdet kun i begrænset omfang har bidraget til konkret afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse. Bortset fra en enkelt tidligere elev der fortæller hvordan efterskoleopholdet fik hende til at påbegynde hg en uddannelsesretning hun ikke tidligere havde overvejet fortæller de øvrige elever at efterskoleopholdet ikke har været afgørende for eller haft direkte indflydelse på deres specifikke ungdomsuddannelsesvalg. Det er dog ifølge de tidligere elever ikke ensbetydende med at efterskolerne ikke på forskellige måder har forsøgt at understøtte deres uddannelsesafklaring. Efterskolerne har haft flere indsatser. Som eksempel nævnes brobygning, praktik, eksterne besøg og oplægsholdere, som alle har skullet skabe større viden om forskellige uddannelsesveje. Disse forløb opleves som positive, men samtidig understreges det, at forløbende for de fleste ikke har haft direkte betydning for deres ungdomsuddannelsesvalg. Et enkelt forløb fremhæves dog som særligt positivt for refleksionerne omkring uddannelsesvej, nemlig en skriftlig opgave. Nogle tidligere elever fortæller hvordan de har skullet skrive en opgave om deres uddannelsestanker, og i den forbindelse har skullet undersøge en specifik uddannelse som de kunne tænke sig at påbegynde. De to elever som har været en del af dette forløb fortæller, at den skriftlige opgave har bidraget til en større grad af refleksion omkring uddannelsesvalg. Og én af de tidligere elever fortæller hvordan denne øvelse har giver hende større viden om livet hos politiet, og har styrket hendes tro på at hun vil vælge denne uddannelse, når hun har færdiggjort sin ungdomsuddannelse.
3 Mindet om efterskolen For størstedelen af de tidligere elever der indgår i denne undersøgelse, er der positive minder forbundet med efterskoleopholdet. De primære ord de forbinder med efterskoleopholdet, er fællesskab, hygge og venner. De fortæller hvordan de mindes hyggelige aftentimer på værelserne, de fortæller om rejser og ekskursioner, de fortæller om kor og sang, og de fortæller om weekenderne hvor de spillede spil og så film. En tidligere elev mindes efterskolen på denne måde: Det har været rigtig godt, noget af det bedste. Dejligt at man bliver venner med dem man går i skole med, og man sover sammen og hygger sig og hjælper hinanden med lektier og laver en mase ting som man ikke laver derhjemme. På spørgsmålet om deres bedste minde fra efterskolen peger de især på de aktiviteter som var med til at skabe fællesskab. En elev forklarer sit bedste minde på følgende måde: når vi alle sammen sad ved åen og badede og var sammen alle sammen. Og vi solede os i græsset og snakkede og hyggede og spillede bold. En anden husker tilbage på en bestemt fest: Gallafesten er det bedste minde. Det var hyggeligt at være sammen med sin partner, og der var blomster og chokolade. Det var dejligt med arrangementet, og at der var dans. Og nogle elever peger på de rejser de var på med efterskolen. Én husker blandt andet tilbage på skituren i Norge hvor de boede sammen i små hytter: Vi havde en hel hytte for os selv og skulle sørge for mad og gøre rent. Vi skulle ordne daglige ting sammen. Der var ikke nogen regler - dem satte vi selv. Interviewene viser, at selve efterskolens rammer og strukturer har stor betydning for hvordan de oplever mulighederne for at indgå i fællesskaber. De forklarer hvordan forskellige forhold har haft betydning for deres muligheder for at opbygge fællesskaber. Én tidligere elev understreger den positive betydning af at alle elevernes værelser var samlet i én bygning. En anden tidligere elev peger på efterskolens fælles morgenmøder hvor de på skift fortalte om deres baggrund. Dette betød at man kom til at lære hinanden bedre at kende, forklarer hun. Hun forklarer følgende om disse morgenmøder: Skolen gjorde det let at komme ind i fællesskabet på grund af de aktiviteter vi lavede. Fx at hver elev skulle holde morgensang. Man skulle sige noget, og det var det værste. Folk begyndte at græde, og jeg var virkelig også bange og sagde at jeg ikke kunne, men efter jeg fortalte om det, gik det godt. Og så fik jeg det også bedre med de andre. Dermed spiller efterskolens ledere og lærere en væsentlig rolle i forhold til at skabe disse rammer og strukturer som understøtter etableringen af fællesskaber. 3/6 Interviewene viser ikke desto mindre også at enkelte tidligere elever har haft vanskeligt ved at finde sig til rette på efterskolen, og at ikke alle har oplevet at indgå i tætte fællesskaber. En enkelt forklarer at han aldrig fandt sig til rette på efterskolen hvilket betød at han afbød opholdet efter et halvt år. Som forklaring på hvorfor han afbrød efterskoleopholdet, forklarer han at det bare ikke var noget for ham. Dermed understreger han at det ikke skyldtes selve efterskolen. Han udtrykker det på følgende måde: [Efterskolen var ] fin nok. Ingen problemer. God mad, mange aktiviteter, noget at lave, god stemning, god idræt. Det var bare ikke mig. Jeg savnede at være ude det var meget indelukket. Der var tider man skulle følge og planer for hele dagen. Det kunne ikke være anderledes. De regler de havde var gode, men det var ikke noget for mig. At det for nogle kan være vanskeligt at omstille sig til det liv der leves på efterskolerne, fremgår også af et andet interview. Her forklarer en tidligere elev hvordan han brugte det
4 første halve år af efterskoleopholdet på at acceptere de særlige rammer. På spørgsmålet om hvordan han mindes efterskolen, forklarer han følgende: Jeg tænker på det første halve år hvor jeg hadede at gå der og var glad for at komme hjem. Jeg glædede mig til at komme hjem. Der var meget indelukket. Der var kun de 80 mennesker og en skov. Jeg savnede liv, mennesker og biler. Jeg havde det sådan hele tiden. Men jeg var glad for at gå der og havde det godt. Det er rarere at være hjemme hos sig selv. Jeg er glad for at have været der det er en oplevelse for livet. Citaterne illustrerer hvordan det for nogle unge er en udfordring at tilpasse sig efterskolelivet, og at ikke alle elever oplever det som positivt at blive taget væk fra sin normale hverdag. Det betyder dog ikke nødvendigvis at opholdet ikke opleves som positivt og lærerigt, og eleven fra ovenstående citat fortæller at han ikke har fortrudt sit ophold, og at han generelt var glad for at være på efterskolen. Enkelte fortæller om deres vanskeligheder med at blive en del af efterskolens fællesskab. To tidligere elever fra samme efterskole fortæller at der var mange konflikter på efterskolen hvilket resulterede i at mange elever blev smidt hjem, og at perioden på efterskolen gennemgående var præget af kaos. En af de tidligere elever fortæller følgende: Mange elever blev smidt ud her, og der blev lavet om på reglerne. Det var en slags kædereaktion hvor ingen gad noget. Disse to tidligere elever giver i modsætning til de øvrige elever vi har interviewet, udtryk for at lederen og lærerne ikke iværksatte særlige tiltag med henblik på at etablere et fællesskab mellem eleverne. Tværtimod fortæller en af de tidligere elever hvordan han på efterskolen blev konfronteret med sin etnicitet på en måde der betød at han oplevede at stå uden for fællesskabet. Han forklarer det på følgende måde: Jeg tror ikke at dem der gik på efterskolen var vant til at være sammen med etniske [minoriteter]. Vi kommer fra nogle andre kulturer og normer end de gør, og det kan være svært for dem at acceptere. Men dem der kom fra København og Køge kunne godt finde ud af det, for de er vant til det I starten af skoleåret viste de [efterskolen] en film hvor der var konflikter mellem hvide og sorte. Der var et budskab om at vi ville få det bedst hvis vi holdt sammen. Den film betød meget for mig, men jeg ved ikke om den betød noget for de andre. Citatet synliggør betydningen af at efterskolerne er bevidste om hvordan de kan skabe et fællesskab hvor alle elever oplever at blive accepteret og anerkendt uanset deres etniske baggrund. 4/6 Størstedelen af de tidligere elever har stadig kontakt til nogle af deres kammerater fra efterskolen. Nogle er venner gennem digitale medier som fx facebook, mens andre ser deres efterskolekammerater privat og hyppigt. Nogle forklarer at de har fået deres bedste venner på efterskolen, og andre forklarer at det er mere overfladiske venskaber de har etableret. Flere beskriver hvordan de ser hinanden til større arrangementer hvor hele efterskolen er inviteret, fx i forbindelse med 18-års-fødselsdage og lignende. Interviewene viser at de venskaber som de tidligere elever har etableret, går på tværs af etnicitet, og at de både har fået venner som er etniske danskere og tosprogede som dem selv. Efterskolens betydning for den personlige, sociale og faglige udvikling Alle de tidligere elever som vi har talt med, oplever, at efterskolen har været med til at ændre og udvikle dem. En elev forklarer fx: Mange siger at man bliver 7-8 år ældre af at være på efterskole. Måske er jeg ikke blevet 7-8 år ældre, men jeg føler mig ældre jeg føler mig mere moden
5 Efterskolen gør dog tilsyneladende noget forskelligt ved de unge. Mange fortæller at de er blevet mere modne og ansvarsfulde. Nogle fortæller at de er blevet mere udadvendte, og endelig fortæller nogle at de er blevet mere rolige. På spørgsmålet om hvorfor de oplever at være blevet mere modne og ansvarsfulde, fortæller de at det har haft en positiv betydning at de har været væk hjemmefra, og at de selv har skullet gøre rent og lave mad. Hvordan denne ansvarlighed kommer til udtryk fremgår fx af dette udsagn: Jeg er blevet moden. Tager mere ansvar. Det kunne jeg mærke da jeg kom hjem. Jeg havde et andet forhold til min mor. På skolen skulle vi vaske op, og hjemme gør min mor det. Når man skal gøre det, er det irriterende, men nu er det godt fordi man er blevet mere ansvarsfuld. En anden tidligere elev fortæller at denne modenhed kommer til udtryk ved at han har fået et mere åbent og tolerant syn på andre mennesker blandt andet fordi han på efterskolen har været sammen med en anden type unge end dem han normalt var sammen med. Han siger følgende: Det har ændret mig personligt. Jeg har fået et mere åbent syn, og jeg er blevet mere åben og har lært folk at kende som jeg ellers ikke ville have kendt. Jeg siger noget mere i timerne, og så er jeg kommet ud af den dårligere omgangskreds jeg fik et nyt syn på folk Før var jeg mere snobbet. Gennemgående fortæller de tidligere elever hvordan de på efterskolen synes det var irriterende at sørge for de huslige pligter, men bagudskuende er de alle enige om at det var en vigtig læring. Ud over at efterskolen har gjort de tidligere elever mere ansvarsfulde og modne, har efterskolen også været med til at udvikle dem personligt og socialt. Dette fremgår af alle interviewene. Som forklaring på hvordan efterskolen har været med til at udvikle dem, peger de blandt andet på at efterskolen har været med til at bryde deres grænser. De forklarer hvordan de er blevet stillet over for situationer og udfordringer som har været med til at give dem en ny selvforståelse. Som eksempel på dette nævner en tidligere elev følgende: Jeg er blevet mere anderledes personligt. Før var jeg mere vild og damp-agtig, og nu er jeg mere stille og rolig 5/6 En anden tidligere elev fortæller at efterskolen omvendt har hjulpet hende til at være mere udadvendt: Forstanderen var virkelig god til at lade os bryde rammer. Jeg var fx meget stille, men jeg blev tvunget til at tale med andre og holde taler, og det har hjulpet mig. Samme udvikling peger en anden tidligere elev på: Jeg er blevet meget åben. Jeg tør godt sige noget. Jeg har ændret mig. Første år [på efterskolen] følte jeg mig asocial, men andet år var jeg mere modig og turde sige noget til andre og turde sige min mening. Nu er det lidt forskelligt. Jeg er ikke lige så modig nu [på den skole jeg går på nu, red.]. På efterskolen tror jeg at det var vennerne der gjorde det. Jeg følte mig mere tryg på efterskolen. Mens efterskolen gennemgående har været med til at udvikle de unge socialt og personligt, vurderer de ikke selv at det har haft en stor indflydelse på deres danske sprog. Nogle tidligere elever fortæller at de har lært nye ord. Fx fortæller en pige: Jeg har lært nye ord som jeg ikke vidste eksisterede. Og den pige som jeg delte værelse med, vi lærte noget om hinandens kultur. Det var godt at jeg ikke var sammen med en fra samme baggrund. Og andre fortæller at de efter efterskoleopholdet er begyndt at tale mere korrekt og med mindre brug af slang. Men gennemgående forklarer de at de i forvejen var gode til dansk, og at de derfor ikke oplever at der var et stort behov for at udvikle deres dansksproglige kompetencer.
6 Opsamling De otte interviews med tidligere efterskoleelever viser at efterskoleopholdet gennemgående opleves som positivt. De fleste tænker tilbage på et år hvor de er indgået i betydningsfulde fællesskaber, og hvor de har etableret venskaber der går på tværs af etnicitet. Mens nogle ser deres tidligere efterskolekammerater hyppigt, er andre venner over facebook og følger på denne måde med i hinandens liv. De tidligere elever fortæller hvordan efterskolens særlige rammer og strukturer samt de forskellige aktiviteter som lærere og forstandere har iværksat, har været med til at muliggøre opbyggelsen af fællesskaber. Efterskolen opleves derfor at spille en væsentlig rolle i forhold til at understøtte de unges relationsdannelser. Interviewene viser samtidig at enkelte unge har oplevet det som vanskeligt at blive en del af fællesskabet, og de fortæller at de ikke har følt sig forstået på grund af kulturelle og religiøse forskelle. På denne baggrund kan det være nødvendigt for lærere og forstandere at være bevidste om hvordan de kan muliggøre at alle elever bliver en del af efterskolens fællesskab uanset religiøs, kulturel eller social baggrund. Blandt de tidligere elever er der enighed om at efterskoleopholdet har været med til at udvikle dem personligt og socialt. Efterskoleopholdet har betydet at de har overskredet grænser, og dette oplever de at kunne bruge positivt i deres hverdag. Samtidig oplever de at de er blevet mere modne og ansvarsfulde. Mens efterskoleopholdet har været med til at udvikle eleverne personligt og socialt, er der ingen som oplever at efterskoleopholdet har haft markant betydning for deres dansksproglige kompetencer. De tidligere elever fortæller at de i forvejen havde gode dansksproglige kundskaber, og at efterskoleopholdet primært har bidraget til at de har lært nogle få nye ord. At gennemføre en uddannelse står for alle eleverne som en drøm de har haft i mange år og for de fleste har efterskoleopholdet ikke bidraget direkte til en øget grad af uddannelsesafklaring. 6/6
Bilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereEvaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund
Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund 2010 Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012
Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mere2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.
2. Rejsebrev. Studerendes navn : Bianca Calix Studienummer: Pv10k104. E- mail : biancacalix@msn.com Praktikperiode: 3. praktik. Praktik fra: August, Januar. Institutionens navn: El Buen Samaritano. Institutionens
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereREFORMKOKS Færre voksne starter på erhvervsuddannelse Af Kristine Jensen Onsdag den 22. juni 2016, 05:00
REFORMKOKS Færre voksne starter på erhvervsuddannelse Af Kristine Jensen Onsdag den 22. juni 2016, 05:00 Del: Antallet af voksne over 25 år der starter på en erhvervsuddannelse er faldet efter reformen
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereSEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste
SEX-panel Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste Avaruna Mathæussen (17 år) 2. KLM2 Straight, single Kristian
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mere(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia
8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereBilag nr. 8: Interview med Lars
Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014
Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mere1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00
1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs merePIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT
PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereSusanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA
Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereFrafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Læs mereI Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereInterview med afdelingsøkonoma
Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder
Læs mereRAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson
Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereHolmegården Plejecenter
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens
Læs mereErfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn
280609 Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn Notat v. Lone Bang-Møller, Forskningsafdelingen, juni 2009 Indhold:
Læs mereFør jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig
Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mere