Klargøring. Dette hæfte omhandler klargøring af emner før den egentlige forbehandling, mekanisk eller kemisk.

Transkript

1 Klargøring Forord Dette hæfte omhandler klargøring af emner før den egentlige forbehandling, mekanisk eller kemisk. Vores definition er al forbehandling af metaloverflade, både mekanisk og kemisk der går forud for maling, pulverlakering og metallisering. Klimaforhold De klimatiske forhold kan være af meget væsentlig betydning for male- og forbehandlingsarbejdets korrekte udførelse. Dette gælder såvel ved udendørs som indendørs arbejde. kritiske tilfælde er i alle tilfælde: - fugtighed - temperatur - vind. Et nøje kendskab til begrænsninger, hvorledes forholdene kan kontrolleres og hvilke muligheder der er for at imødegå disse problemer, er en nødvendig forudsætning for at kunne udføre en optimal korrosionsbeskyttende overfladebehandling. De klimatiske forhold bør kontrolleres mindst 3 gange om dagen, og hver gang der skiftes arbejdsområde/emne. Fugtighed, dugpunkt og ståltemperatur Luft indeholder altid vanddamp. Hvor meget vanddamp luften kan indeholde afhænger af luftens temperatur. Den relative fugtighed er forholdet i % af den mængde vanddamp som luften reelt indeholder i forhold til den mængde som den maksimalt kan indeholde ved samme temperatur. Luftens dugpunkt er den temperatur som en given luftmængde skal afkøles til for at nå 100 % relativ fugtighed svarende til at vand udskilles fra luften. Fugtige overflader bevirker, at den blæserensede overflade straks anløber, og at rensningsgraden således ikke kan fastholdes indtil malingspåføring skal foregå, ligesom malingsfilmen ikke opnår vedhæftning på grund af fugtfilmen. I blæserensningskabiner og slyngrenseanlæg optager blæsemidlet noget af fugten, hvilket kan resultere i rustdannelser og sammenbagning med alvorlige driftsstop til følge. Profiler, plader og konstruktioner med vand eller is på overfladen må således heller ikke blæserenses eller blot køres ind i en blæserensningskabine eller en slyngrensemaskine. Eksempler på situationer hvor korrekt vurdering af klima har betydning. Fugtforholdene kan undersøges med egnede instrumenter: et psykrometer og et overfladetermometer. Psykrometeret, normalt et slyngpsykrometer, bruges til bestemmelse af den relative fugtighed og luftens temperatur, og ved brug af en dugpunktskalkulator kan luftens dugpunkt derefter findes. Overfladetermometeret bruges til at bestemme ståloverfladens temperatur. Ståltemperaturen er vigtig idet det må påregnes at luften lige ved ståloverfladen har samme temperatur som denne. Luftens dugpunkt og overfladens temperatur sammenlignes. Kun såfremt overfladens temperatur er mindst 3 C højere end dugpunktet bør man påbegynde overfladebehandling. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på at forskellige dele af en konstruktion kan have forskellig temperatur (sol/skygge, hvad er der på overfladens bagside? etc.). Eksempler ses fig.1. Kun i klimastyrede kabiner og værksteder kan en sandblæst overflade opbevares i mere end 1 dag. Den relative fugtighed skal i så fald være så lav som muligt, men aldrig over 60%. Alle andre forhold kræver overmaling senest samme dag, dog altid inden anløbning.

2 Klargøring Lufttemperatur Temperaturen har som allerede nævnt væsentlig betydning for luftens relative fugtighed. En del væsentlige malingstyper (alkyd, epoxy, polyurethan og silikat malinger) kræver også en vis temperatur varierende fra 5-15 C afhængig af type for at hærde overhovedet. Da disse under hærdningen kan være fugtfølsomme, kan det oven i købet være nødvendigt at skulle påregne en længere fugtfri periode efter påføring. Vind Kraftig vind generer udendørs blæserensningsarbejde. Støvet kan spredes over store afstande og forårsage ubodelig skade på biler, maskiner og lignende. Ved selve malerarbejdet kan vind ud over allerede beskrevne ulemper resultere i at store mængder tørt sprøjtestøv lander på konstruktionen og nødvendiggør omfattende rengøring inden videre maling. Klima ved forbehandling udendørs Det danske klima er generelt ugunstigt for forbehandling og maling af stål udendørs. I vintermånederne gør såvel temperatur og fugtighed arbejdet umuligt uden specielle foranstaltninger. Døgnets temperatursvingning fører kombineret med fugtigheden ofte til dugdannelse i løbet af natten og da luften afkøles og opvarmes væsentlig hurtigere end stål, kan det vare længe før overfladen atter er tør igen. Der kan selvsagt heller ikke udføres arbejde i regnvejr. Dette sidste kan imødegås ved at arbejdet udføres i telt som ligeledes kan beskytte mod vind. Det må dog huskes at ligesom teltet beskytter mod regn, vil det holde på den fugtighed som er i teltet. Derfor er det nødvendigt at der, når det er muligt, skabes en god ventilation, samt at forbrugt blæsemiddel fjernes hurtigst muligt, da det suger fugt. I disse tilfælde er det muligt at definere arbejdsområdet som en kabine, fx ved tankarbejde inden i tanke, arbejde i mindre telte etc. og det vil her kunne komme på tale at foretage en behandling af luften, enten en opvarmning eller en affugtning. Affugtning er specielt egnet i dette tilfælde, idet emnerne ofte har omgivelsernes temperatur og selv om lufttemperaturen hæves vil emnets temperatur fortsat være lav og fugtigheden på overfladen derfor høj. Fugtigheden bør være under 40%. Det er ikke altid nødvendigt både at affugte og opvarme, men opvarmning kan dog også anvendes i koldt vejr, af hensyn til arbejdsklimaet. Energiomkostningerne ved affugtning er normalt væsentligt lavere end ved en tilsvarende opvarmning. Stålsyn En stålkonstruktion har altid en overflade som ikke umiddelbart kan påføres maling eller metallisk belægning. Hvis en effektiv korrosionsbeskyttelse skal opnås er en forbehandling derfor altid nødvendig. For at finde frem til den korrekte forbehandling foretages der altid et såkaldt stålsyn. Følgende kan forekomme på overfladen: Olie/fedt Dekaperet stål er altid forurenet med olie og fedt, mens de øvrige konstruktionsstål (varmvalset stål) kan være forurenet efter bearbejdning. Intet malemateriale kan hæfte på olie og fedt.

3 Klargøring Støv og snavs. Støv forekommer især efter blæserensning. Snavs forekommer især på gamle konstruktioner. Kan hindre optimal vedhæftning af malingen. Alkaliske aflejringer Ud over slaggen efterlader elektroderne alkaliske aflejringer. Disse fjernes ved afrensning med en 5 % fosforsyre og herefter afrenses med rent ferskvand. Svejsning med ubeklædte elektroder giver ikke disse ulemper omkring svejsesømmen. Salte Forekommer især på gamle konstruktioner. Salte er som tidligere nævnt fugtsugende og derfor ruststimulatorer. Skarpe kanter/ujævnheder En jævn overflade har stor betydning for korrosionsbestandigheden. Overflader, der skal males, må være så jævne, at rustbeskyttelsesmalingen giver tilstrækkelig dækning. Især flammeskæring efterlader ofte en ujævn og skarp kant, og der sker en anløbning omkring skæringen, eventuelt kommer der stænk som brænder sig ned i den omliggende plade. Disse bør fjernes, og kanterne affases ved slibning inden afrensning. Slagger Elektrosvejsning med beklædte elektroder efterlader svejseslagger, de fjernes normalt af svejseren. Slagger kan være indesluttet i selve svejsestrengen (hvis svejsningen ikke er perfekt). Slaggen indeholder vandopløselige fremmedlegemer og har derfor rustfremkaldende forbindelser og skal ubetinget fjernes. Svejseperler Mange typer svejsning kan give svejseperler, og desuden vil stålet nær svejsesømmen løbe an i mere eller mindre grad afhængig af metode, pladetykkelse og svejsetemperatur. Svejseperler og ujævnheder i selve svejsesømmen fjernes før videre behandling. Svejsesømmene har ofte mere ædel karakter end det omgivende stål, og det er væsentligt at beskytte området, gerne med et ekstra lag maling, der arbejdes ind i ujævnheder med pensel. Hulrum og porer i svejsesømmen vil ofte kunne give pustninger gennem maling systemet. Glødeskal Hvis glødeskallen var stabil, ville den være en god malebund, men: - glødeskal krakelerer ved udvidelse (mekanisk og varme) - jernilterne i glødeskallen optager mere ilt og vand og danner rust. Især optræder der grubetæringer gennem krakeleringerne. Derfor er glødeskal uegnet som malebund. Rust Det er af væsentlig betydning for afrensningen om stålet endnu har glødeskallen intakt, eller om den er mere eller mindre rustet af. Det har også stor betydning for afrensningsprisen. I ISO er der angivet 4 rustgrader,

4 Klargøring A. Intakt glødeskal B % intakt glødeskal, ingen grubetæringer C. Glødeskal helt væk, 100 % rusten, men kun få og svage grubetæringer D. Kraftige grubetæringer overalt. Rust er vandsugende og porøst og derfor uegnet som malebund. Konstruktionsudformninger. I henhold til standarden ISO er der bestemte regler for hvordan et emne bør udformes i henhold til en given holdbarhed. Drænhuller Ophængshuller

5 Nyrevideret udgave Afrensning

6 Afrensning Forord...4 Klimaforhold...4 Fugtighed, dugpunkt og ståltemperatur...4 Lufttemperatur...5 Vind...5 Kemisk Forbehandling...7 Bejdsning/deoxydering...12 Chromatering kontra fosfatering Proceskontrol...13 Titrering...13 ph-værdi...13 Koldt skyl...14 Demineralisseret skyl...14 Behandlingstid, tryk og temperatur...14 Vandperleprøve...14 Mekanisk forbehandling...15 Stålsyn...15 Følgende kan forekomme på overfladen:...15 Olie/fedt...15 Støv og snavs...15 Alkaliske aflejringer...15 Salte...16 Skarpe kanter/ujævnheder...16 Slagger...16 Svejseperler...16 Glødeskal...16 Rust...16 Definition på mekanisk afrensning...17 Blæserensningsmetoder...17 Standarder indenfor blæserensning...19 Rustgrader...19 ISO Rensningsgrader...20 november 2006 Side 2 af 41

7 Afrensning Overfladeruhed (μm)...21 ISO Kornstørrelse...22 Tidspunkt for afrensning...23 Udstyr tør fristråleblæserensning Kompressor Sandpotte Sandventil Dyser Slanger Ventiler Udskillere Fjernstyring...30 Våd blæserensning...30 Sandblæsning med tilbagesug...31 Slyngrensning...31 Højtryksspuling med sandtilsats...33 Engangsblæsemidler...33 Kvartssand...33 Kobberslagger...33 Aluminiumsilikat...34 Minersiv Garnet...34 Natriumbicarbonat...34 Genanvendelige...34 Støbejernsgrit...34 Stålgrit...35 Korund...35 Glasperler...35 Blæsemiddelparametre...35 Arbejdstilrettelægelse...36 Personlige værnemidler ved fristråleblæsning...37 Højtryksrensning sikkerhed og arbejdsinstruktioner...38 Ordliste...40 november 2006 Side 3 af 41

8 Afrensning Forord Dette hæfte omhandler afrensning. Vores definition er al forbehandling af metaloverflade, både mekanisk og kemisk der går forud for maling, pulverlakering og metallisering. Klimaforhold De klimatiske forhold kan være af meget væsentlig betydning for male- og forbehandlingsarbejdets korrekte udførelse. Dette gælder såvel ved udendørs som indendørs arbejde. kritiske tilfælde er i alle tilfælde: - fugtighed - temperatur - vind. Et nøje kendskab til begrænsninger, hvorledes forholdene kan kontrolleres og hvilke muligheder der er for at imødegå disse problemer, er en nødvendig forudsætning for at kunne udføre en optimal korrosionsbeskyttende overfladebehandling. De klimatiske forhold bør kontrolleres mindst 3 gange om dagen, og hver gang der skiftes arbejdsområde/emne. Fugtighed, dugpunkt og ståltemperatur Luft indeholder altid vanddamp. Hvor meget vanddamp luften kan indeholde afhænger af luftens temperatur. Den relative fugtighed er forholdet i % af den mængde vanddamp som luften reelt indeholder i forhold til den mængde som den maksimalt kan indeholde ved samme temperatur. Luftens dugpunkt er den temperatur som en given luftmængde skal afkøles til for at nå 100 % relativ fugtighed svarende til at vand udskilles fra luften. Fugtige overflader bevirker, at den blæserensede overflade straks anløber, og at rensningsgraden således ikke kan fastholdes indtil malingspåføring skal foregå, ligesom malingsfilmen ikke opnår vedhæftning på grund af fugtfilmen. I blæserensningskabiner og slyngrenseanlæg optager blæsemidlet noget af fugten, hvilket kan resultere i rustdannelser og sammenbagning med alvorlige driftsstop til følge. Profiler, plader og konstruktioner med vand eller is på overfladen må således heller ikke blæserenses eller blot køres ind i en blæserensningskabine eller en slyngrensemaskine. Eksempler på situationer hvor korrekt vurdering af klima har betydning. Fugtforholdene kan undersøges med egnede instrumenter: et psykrometer og et overfladetermometer. Psykrometeret, normalt et slyngpsykrometer, bruges til bestemmelse af den relative fugtighed og luftens temperatur, og ved brug af en dugpunktskalkulator kan luftens dugpunkt derefter findes. Overfladetermometeret bruges til at bestemme ståloverfladens temperatur. Ståltemperaturen er vigtig idet det må påregnes at luften lige ved ståloverfladen har samme temperatur som denne. Luftens dugpunkt og overfladens temperatur sammenlignes. Kun såfremt overfladens temperatur er mindst 3 C højere end dugpunktet bør man påbegynde overfladebehandling. november 2006 Side 4 af 41

9 Afrensning Man skal i denne forbindelse være opmærksom på at forskellige dele af en konstruktion kan have forskellig temperatur (sol/skygge, hvad er der på overfladens bagside? etc.). Eksempler ses fig.1. Kun i klimastyrede kabiner og værksteder kan en sandblæst overflade opbevares i mere end 1 dag. Den relative fugtighed skal i så fald være så lav som muligt, men aldrig over 60%. Alle andre forhold kræver overmaling senest samme dag, dog altid inden anløbning. Lufttemperatur Temperaturen har som allerede nævnt væsentlig betydning for luftens relative fugtighed. En del væsentlige malingstyper (alkyd, epoxy, polyurethan og silikat malinger) kræver også en vis temperatur varierende fra 5-15 C afhængig af type for at hærde overhovedet. Da disse under hærdningen kan være fugtfølsomme, kan det oven i købet være nødvendigt at skulle påregne en længere fugtfri periode efter påføring. Vind Kraftig vind generer udendørs blæserensningsarbejde. Støvet kan spredes over store afstande og forårsage ubodelig skade på biler, maskiner og lignende. Ved selve malerarbejdet kan vind ud over allerede beskrevne ulemper resultere i at store mængder tørt sprøjtestøv lander på konstruktionen og nødvendiggør omfattende rengøring inden videre maling. Klima ved forbehandling udendørs Det danske klima er generelt ugunstigt for forbehandling og maling af stål udendørs. I vintermånederne gør såvel temperatur og fugtighed arbejdet umuligt uden specielle foranstaltninger. Døgnets temperatursvingning fører kombineret med fugtigheden ofte til dugdannelse i løbet af natten og da luften afkøles og opvarmes væsentlig hurtigere end stål, kan det vare længe før overfladen atter er tør igen. Der kan selvsagt heller ikke udføres arbejde i regnvejr. Dette sidste kan imødegås ved at arbejdet udføres i telt som ligeledes kan beskytte mod vind. Det må dog huskes at ligesom teltet beskytter mod regn, vil det holde på den fugtighed som er i teltet. Derfor er det nødvendigt at der, når det er muligt, skabes en god ventilation, samt at forbrugt blæsemiddel fjernes hurtigst muligt, da det suger fugt. I disse tilfælde er det muligt at definere arbejdsområdet som en kabine, fx ved tankarbejde inden i tanke, arbejde i mindre telte etc. og det vil her kunne komme på tale at foretage en behandling af luften, enten en opvarmning eller en affugtning. Affugtning er specielt egnet i dette tilfælde, idet emnerne ofte har omgivelsernes temperatur og selv om lufttemperaturen hæves vil emnets temperatur fortsat være lav og fugtigheden på overfladen derfor høj. Fugtigheden bør være under 40%. Det er ikke altid nødvendigt både at affugte og opvarme, men opvarmning kan dog også anvendes i koldt vejr, af hensyn til arbejdsklimaet. Energiomkostningerne ved affugtning er normalt væsentligt lavere end ved en tilsvarende opvarmning. november 2006 Side 5 af 41

10 Afrensning Figur 1 november 2006 Side 6 af 41

11 Afrensning Kemisk Forbehandling Kemisk forbehandling er mest anvendt ved tyndvægede materialer, som f.eks. lamper, reoler, køleskabe m.m. Boreplatforme og svære stålkonstruktioner er typisk mekanisk forbehandlet. Kemisk forbehandling af stål og andre metaller, før lakering, kan strække sig fra en enkelt affedtningsoperation til en behandling der omfatter op til 8-10 trin. Uanset hvor mange trin der er i proceduren, om vi taler om affedtning i et enkelt trin (TRI), alkalisk affedtning med et eller flere skylletrin eller den store procedure med affedtning, oxydfjerning, chromatering eller fosfatering med diverse mellem- og efterskyld med henblik på at opnå en potentialeændring (forædling), så er dette eksempler på at godt begyndt er mere end halv fuldendt. Uden en god affedtning og overfladerengøring, så udebliver det ønskede gode slutresultat. At metallet ved en kemisk forbehandling opnår en potentialeforædling, vil sige at behandlingen ændrer metallets overfladepotentiale fra en negativ, om ikke til positiv, så til en mindre negativ position målt i forhold til en brintelektrode. Spændings række i Volt: Magnesium - - 2,35 Aluminium - - 1,67 Zink - - 0,76 Chrom - - 0,71 Jern - - 0,44 Brint - + 0,00 Sølv - + 0,80 Guld - + 1,38 Naturen som vi prøver at efterligne, har sin måde at gøre det på. F.eks. har Chrom i aktiv iltfri tilstand potentialet -0,71 V. Men fra naturen har den en iltbeskyttende overflade med potentialet +1,3 V. Dette forklarer hvorfor det ret uædle metal Chrom kan anvendes udendørs til bl.a. dekorative formål. Ædle metaller som guld og sølv opnår også deres bestandighed via ultratynde oxydlag. Disse naturlige forædlingsprocesser er faktisk hvad vi prøver at efterligne ved kemisk forbehandling. Almindeligt jern har potentialet -0,44 V. Efter afsluttende zinkfosfatering kan der opnås en forædling til potentialet ca. -0,12 V. Vi opnår således potentialeforædling ved at danne et integreret beskyttelseslag på materialeoverfladen (Fosfatlag). november 2006 Side 7 af 41

12 Afrensning Forbehandling af Jern / stål I Danmark bliver langt det meste materiale af jern og stål forbehandlet med en jernfosfatering. Til indendørsmiljø og ved påvirkninger fra mindre agressive miljøer udendørs giver jernfosfatering en udmærket beskyttelse og vedhæftning til almindelige malingssystemer. I de tilfælde hvor der stilles større krav til korrosionsbeskyttelsen, vil man anvende en zinkfosfatering, da den giver en bedre beskyttelse. Begge systemer er meget velegnede til pulverlakering, men man kan uden tvivl komme endnu længere ved at anvende forskellige mekaniske forbehandlingsmetoder i forbindelse med gode vådlak- systemer. Forbehandling af forzinket stål. I industrien ser vi ofte forskellige typer af forzinket stål som underlags-materiale. Det er ikke problemfrit af forbehandle disse materialer, da der findes forskellige typer, som desuden er beskyttet mod angreb af hvidrust på forskellig vis. Først er det nødvendigt at definere underlaget, altså hvilken type forzinkning, der er tale om. I den forbindelse er det vigtigt at man har nogenlunde samme billede af hvilket produkt man arbejder med. I den forbindelse kan nedenstående skema være til stor nytte. Forbehandling af aluminium. Aluminium bruges i dag især til byggeindustrien til vinduer og døre og til facadebeklædning. Fosfateringstyper Langt den overvejende del af de fosfateringstyper vi beskæftiger os med er: 1. Jernfosfatering 2. Zinkfosfatering Fosfatering kan foregå i enten en sprøjte- eller dyppeproces. Sprøjteprocessen har følgende fordele frem for dyppeprocessen: 1. Kortere reaktionstider p.g.a. kontinuerlig tilførsel af nyt procesbad. 2. Badstørrelsen er normalt mindre end i en dyppeproces. 3. Effektiv skylning og mindre skyllevandsmængder kan opnås ved tilsætning af frisk vand i passende doseringer. Dyppeprocessen har følgende fordele frem for sprøjteprocessen: 1. Forbehandling af indvendige og skjulte flader i profiler og støbegods. 2. Mindre vedligehold. 3. Mulighed for at køre forskellige forbehandlingstider i enkelte procestrin. Jernfosfatering. Anvendelsesområde: Jernfosfatering anvendes væsentligt til følgende produktområder: Hårde hvidevarer Inventar Flere og flere udendørs emner, f.eks. landbrugsmaskiner o.l. november 2006 Side 8 af 41

13 Afrensning I de senere år er jernfosfateringsprocessen, baseret på sur alkalifosfat, med indbygget affedtning, blevet meget populær. I procedurer med 3, 4 eller 5 trin yder den en udmærket service til den moderne pulverlakering. Processen arbejder bedst i et sprøjteanlæg, men anvendes dog også i stigende omfang som dyppeproces. Da processen uden de store problemer kan arbejde ned til ca. 35 o C., er det en energi-økonomisk proces. Efter afsluttet fosfatering skylles emnet først med rent vand, og dernæst, i mange tilfælde, med vand tilsat en chrom-syreopløsning eller demineraliseret vand.. I tilfældet jernfosfat sker der en reaktion, mellem det i laget værende jernoxid og chromsyren med dannelsen af et dobbeltsalt til følge, Fe (Fe, Cr) 2 O 4. Denne ændring resulterer i en korrosionsbeskyttelsesforbedring på ca. 100 %. Jernfosfatering vil give god vedhæftning til såvel vådlakker som pulver og sørge for at korrosionsangreb efter beskadigelse af lakken hæmmes. Jernfosfatering er den enkleste og billigste form for fosfatering, men kræver ligesom andre fosfateringstyper at overfladen er 100 % ren, da den kemiske fosfateringsproces ellers ikke vil kunne gå i gang. Ved fosfatering kan affedtning og fosfatering ofte ske med det samme kemikalie i sprøjte eller dyppezone. Kemikaliet opløser og emulgerer fedtstoffet og olie fra overfladen. Derefter angribes den kemisk rene jernoverflade af de sure alkalifosfater. Jernet vil ved denne påvirkning opløses og gå i forbindelse med fosfaterne og danne et fosfatlag på overfladen. Kemikaliet kombineres desuden ofte med acceleratorer og tensider som gør det muligt at reducere kemikaliekoncentrationen, behandlingstiden, temperatur og sprøjtetryk. Tensiderne sørger for en nedsættelse af overfladespændingen således at den kemiske reaktion forløbet lettere (hurtigere affedtning). Det opbyggede fosfatlag vil have et farvespil fra blå over gul til grå, afhængig af indfedtningsgrad, kemikalievalg og jernet hårdhed. Lagvægten kan ligge på ca. 0,4 0,8 g/m 2. Processen Jernfosfateringsprocessen foregår ved at syrerne går ind og angriber metallet som herved bliver opløst. Jernet går i forbindelse med fosfaterne og danner på overfladen krystallaget, der består af en kemisk forbindelse, der hedder vivianit Fe(PO 4 ) 2, 8H 2 O. Desuden dannes et korrosionsprodukt magnetit Fe 3 O 4. Disse to forbindelser danner tilsammen jernfosfatlaget. Når der ved fosfateringsprocessen forbruges syre, vil der dannes en række affaldsprodukter, der vil virke basiske. Dette vil ved drift vise sig som en svag ph-stigning og vil til sidste udløse buffervirkning i væsken. Det vil sige stor ændring i koncentrationen og kun lille ændring i phværdien. Zinkfosfatering Zinkfosfatering er det første forslag, når de store krav stilles til korrosionsbestandighed. I procedurer mellem 5 og 8 trin gennemføres behandlingen i dyppe- eller sprøjteprocesser. november 2006 Side 9 af 41

14 Afrensning Princippet i zinkfosfatering (som giver en tydelig bedre beskyttelse mod korrosion end jernfosfatering) er det samme som ved jernfosfatering. Dog foretages affedtningen ikke i sammen proces som fosfateringen. Man har her en separat affedtningszone. Et zinkfosfateringskemikalie er således ikke et kombineret produkt. Kemikaliet til zinkfosfatering består af følgende komponenter: Fosfor-/saltpetersyre Zinkoxider/-salte Acceleratorer Det færdigfosfaterede emnes farve vil være fra lysegrå til sort afhængig af kemikalievalg. Lagvægten vil ligge på 1-6 g/m 2. Forbehandling før anodisk katodisk elektrophorese. Forbehandling før pulverbelægning. Forbehandling før almindelig vådlakering. Forbehandling før oliebeskyttelse. Forbehandling før kold-deformering. Processen Zinkfosfateringsprocessen foregår som følger: Jernet reagerer med fosforsyren (bejdsning). Herved afgives brint og syren omdannes til dihydrogenfosfat. Den frigivne brint går sammen med iltningsmidlerne og danner vand. Den omdannede dihydrogenfosfat vil på overfladen gå i forbindelse med både jern- og zinkionerne og danne phosphophylite. Ovenpå dette lag vil dannes et rent zinkfosfatlag. Passivering Der findes følgende 4 muligheder for skylning i sidste skyllebad: Chromskylning Skylning i demineraliseret vand. Skylning i ledningsvand Chromfri passivering. Hvorfor passivering Fosfatlaget vil som nævnt danne et isolerende lag på metaloverfladen. Dette fosfatlag er imidlertid ikke altid poretæt. Ved passiveringen vil disse porer i vid udstrækning blive fyldt ud, og derved mindskes faren for undervandring af korrosion. Passivering er derfor ofte at foretrække. november 2006 Side 10 af 41

15 Afrensning Hvis dette ikke er muligt, vil skylning i saltfattigt vand (demineraliseret vand) være en fordel. Salte vil virke befordrende på underkorrosion, idet de vil virke som bærere for fugt (de suger fugt). Chromsyre-skylningens betydning er ikke den samme for jern- og zink-fosfatlag. Er fosfatlaget et zinkfosfatlag, opnås der ved chromatskylningen en passivering af det åbne anodeareal (porøsiteten), hvorved der skabes en forbedring på 15-25% i korrosionsbeskyttelsen. Jernfosfatering kontra zinkfosfatering? Ved valg af fosfateringsproces vil der være en del faktorer, der har afgørende betydning. Først er det vigtigt at få fastlagt hvilket kvalitetsniveau det enkelte firma ønsker. herunder er det væsentligt om emnerne skal anvendes til indendørs eller udendørs brug. Som hovedregel vil jernfosfatering være tilstrækkeligt til emner der anvendes indendørs, mens emner der skal stå udendørs eller i specielt fugtigt miljø bør zinkfosfateres. Da de to procestyper har forskellig bejdseeffekt (ph) vil jernkvaliteten have betydning ved procesvalg, ligesom anlægsmulighederne (plads, investeringsmuligheder) har afgørende betydning, idet der til zinkfosfateringsprocesser kræves større og dyrere anlæg (en zinkfosfatering koster ca. 3-4 gange mere end en jernfosfatering). Vi kan herefter opstille 6 hovedpunkter, der har afgørende betydnbing for valg af fosfateringsproces: 1. Kvalitetsniveau 2. Emnernes anvendelsesområde 3. Jernets kvalitet 4. Anlægsmuligheder 5. Valg af malingssystem 6. Økonomi Forbehandling af Aluminium På grund af sin elektropositive karakter (store evne til at gå i forbindelse med ilt) bliver aluminium, af naturen udstyret med et beskyttende oxid-lag af en tykkelse på ca. 50 Ångstrøm. 1 Ångstrøm = meter Da dette lag i sig selv ikke er egnet som basis for et lak- eller pulverlag, anvendes som forbehandling før påføring af disse materialer, en procedure, hvor emnet bliver: 1. rengjort og affedtet 2. Bejdset 3. Chromateret I proceduren forekommer yderligere diverse mellem- og efterskylninger samt en med forsigtighed gennemført tørreoperation. De el-ledende egenskaber af disse lag er forskellige, idet det grønne lag yder en modstand på mikro-ohm/cm 2 og det gyldne en modstand på mikro-ohm/cm 2. november 2006 Side 11 af 41

16 Afrensning De beskyttelseslag, der opnås ved denne behandling, giver, efter påføring og fejlfri hærdning af organisk film, producenten mulighed for at tilbyde sine produkter med en års garanti ved udendørs anvendelse. Der fremstilles en række produkter, der giver mere eller mindre transparante beskyttelsesfilm på aluminium, men ingen af disse har endnu opnået international anerkendelse, når opgaven har været forbehandling med henblik på udendørs anvendelse. Rengøring og affedtning Til rengøring og affedtning anvendes i vid udstrækning vandige opløsninger, som oftest alkaliske og i begrænset omfang sure opløsninger. Rengøringen og affedtningen foretages, alt efter emnernes form og mængde, i dyppe- eller sprøjteproces. Ved let forurenede overflader f.eks. lavviskos mineralolie benyttes oftest en mild-alkalisk rengører, mens man ved stærkere forurenede overflader anvender stærkt-alkaliske rengørere. Rengøringsvirkningen er stigende med stigende ph, ligeledes er bejdsevirkningen stigende. Bejdsning/deoxydering En bejdsning af aluminium kan efter behov indsættes, når legeringen fordrer det, oxidlaget ønskes fjernet eller en svejsesøm ønskes renset. Bejdsningen kan i princippet foregå såvel alkalisk som surt. En alkalisk bejdse til aluminium er oftest opbygget med natriumhydroxid som grundelement og forskellige tilsætninger af alkalisk reagerende salte. Ved en alkalisk bejdsning af aluminium opnås en ensartet og mat overflade, og det er ligeledes muligt, i samme bad, at rengøre og bejdse. En ulempe ved alkalisk bejdsning af aluminium er, at disse bade med stor materiale-gennemgang får en ikke ubetydelig temperaturstigning og derfor må køres med afkøling. Endvidere vil det, på grund af det kraftige bejdseangreb, være forbundet med store problemer at behandle alu-legeringer i alkaliske bejdser. Bejdser opbygget på fosforsyre-basis har et bejdseangreb, der muliggør bejdsning af alu-legeringer. En yderligere fordel ved bejdsning i fosforsure medier er, at den i luften dannende oxidfilm fjernes og erstattes af et tyndt fosfatlag, der giver en lav overflademodstand. Chromatering kontra fosfatering Chromatering og fosfatering af aluminium har som oftest til formål at forbedre vedhæftningen og beskyttelse mod korrosion. Chromatering foregår ved, at aluminiumsoverfladen bringes i kontakt med den chromholdige opløsning, hvorved der sker en kemisk reaktion, der bevirker dannelsen af en tynd film, der er sammenvokset med aluminiumsoverfladen. Normalt opdeles systemerne i 2 hovedgrupper: Grøn-chromatering: der består af et system, hvor filmen er CrAl-Phosfat Gul-chromatering: der består af et system, hvor filmen er CrAl-Hydroxyd. Grøn-chromatering adskiller sig fra gul-chromatering hovedsageligt derved, at grøn-chromatering indeholder fosfater. Endvidere indeholder grøn-chromatering ikke Cr 6, hvilket har betydning inden for fødevarebranchen. november 2006 Side 12 af 41

17 Afrensning I de senere år har der været store kræfter i gang for alternative behandlinger til crom, og på nuværende tidspunkt er flere anlæg i drift med cromfri behandling af aluminium med så gode resultater at processerne er godkendt af både GSB og Quailcoat og der er ingen tvivl om at det er vejen frem. 4. Proceskontrol Titrering Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve: Man tilsætter, typisk ved hjælp af en burette, gradvis mere og mere af et stof som man ved reagerer med det stof i prøven som man vil kende koncentrationen af, og holder øje med hvornår der indtræder en ændring i prøven som viser at alle molekyler af det undersøgte stof i prøven nu har reageret med den tilsatte reagens. Et eksempel er syre/base-titrering. Et eksempel er syre/base-titrering: Syrer og baser i ækvivalente mængder neutraliserer hinanden, så hvis man f.eks. har en syreholdig prøve, kan man tilsætte en base som vides at reagere i et bestemt forhold med denne syre. Ved at tilsætte en ph-indikator eller benytte et ph-meter kan man følge blandingens ph-værdi: Når alle syremolekylerne i prøven har reageret med den tilsatte base, kan man ud fra antallet af tilsatte basemolekyler beregne hvor mange syremolekyler der var i prøven. Hvilket kemiklalie der skal bruges det konkrete tilfælde kan aflæses i datamaterialet fra levandør. ph-værdi ph-værdi, også kaldet surhedsgrad kan aflæses ved hjælp af simple sticks, som dyppes i en prøve af badet og ved hjælp af farveskift kan værdien aflæses eller ved hjælp af et måleinstrument, der kaldes en ph-meter, som efter kalibrering og evt. justering viser den reelle værdi. ph-værdien er ligeledes beskrevet sammen med leverandøren, og der er forskellige muligheder for justering. november 2006 Side 13 af 41

18 Afrensning Koldt skyl Efter affedtning og fosfatering skal emner skylles. Første skyl foregår som regel i almindelig ledningsvand. Her er det vigtigt at skyllebadet er rimelig rent og med en max temperatur på ca. 30 grader. Dette forhold reguleres ved kontinuerlig tilsætning af rent ledningsvand, så badet vil få et naturlig overløb til kloak eller til rensning, afhængig af miljøkrav det pågældende sted. En skylning med forurenet eller for varmt skyllevand vil som regel give en grumset/støvet overflade med begyndende flyverust. Demineralisseret skyl I de fleste anlæg er sidste skyl med demineraliseret vand. Vandets kvalitet undersøges for urenheder med en ledningsevnemåler og angives i µ-siemens, (micro-siemens) og af hensyn til kvaliteten af badet og produktets slutkvalitet vil der som regel være aftalt en øvre grænse for den tiladte mængde urenheder som skal overholdes. Forbedring af vandkvaliteten sker ved tilsætning af nyt demineraliseret vand eller ved kontinuerlig rensning af skyllebadet. Behandlingstid, tryk og temperatur Et vigtigt parameter i forbehandlingens kvalitet udgøres af behandlingstid, spuletryk (spuleanlæg) og temperatur i badene. I forhold til en ønsket kvalitet aftaltales der med leverendøren af kemikalier, hvilke værdier der skal overholdes, for at opnå den ønskede kvalitet. Dette betyder at daglig kontrol af disse værdier må anses for en nødvendighed, så disse værdier ikke fraviges væsentlig. Vandperleprøve En hurtig og rimelig sikker metode til bedømmelse af kvaliteten af forbehandlingen kan være en vandperleprøve. Rent, gerne demineraliseret vand udsprøjtes på den behandlede overflade og vandet skal nu flyde jævnt på overfladen og mod den nederste kant. Hvis vandet perler på overfladen eller ikke flyder, men trækker ud i forskellige mønstre, er det som regel tegn på, at der stadig er fedtstof på overfladen. november 2006 Side 14 af 41

19 Afrensning Mekanisk forbehandling Mekanisk forbehandling af stål og andre metaller forekommer ofte når godset har en tykkelse udover det som normalt kaldes tyndplade. Mekanisk forbehandling breder sig over et spekter fra simpel skrabning, slibning til avanceret blæserensning, slyngrensning med forskellige blæsematerialer. Materialerne deles op i 2 hovedgrupper: Shot, som er rundt blæsemateriale Grit som er skarp og kantet materiale Stål, fra valseværk profilstål, plader og lign., er som oftest dækket af en glødeskal, som består af jernoxider, dannet ved opvarmning af stålet. Glødeskallen er hård og uelastisk og sidder fast på stålet. Når stål med glødeskal udsættes for fugt, vil glødeskallen virke som katode og stålet som anode. Da glødeskal er mere ædelt sammenlignet med stål vil stålet derfor begynde at korrodere, og der vil dannes rust under glødeskallen, som herefter løsner sig fra stålet. Ved mekaniske påvirkninger kan glødeskallen løsne sig med afskalning af malingen til følge. Slagger og svejsestænk virker, ligesom glødeskal, korrosionsfremmende. Udover at virke korrosionsfremmende risikerer man at slagger og svejsestænk kun får et tyndt lag maling, da de fremstår som toppe på ståloverfladen. Derfor er det vigtigt at slagger og svejsestænk fjernes før malingen påføres, da der ellers senere er fare for rustangreb, typisk i form af punktrust. Svejsesømme kan være forurenet med salte fra svejseelektroder, hvorfor omhyggelig rensning, før overfladebehandling, er nødvendig. Stålsyn En stålkonstruktion har altid en overflade som ikke umiddelbart kan påføres maling eller metallisk belægning. Hvis en effektiv korrosionsbeskyttelse skal opnås er en forbehandling derfor altid nødvendig. For at finde frem til den korrekte forbehandling foretages der altid et såkaldt stålsyn. Følgende kan forekomme på overfladen: Olie/fedt Dekaperet stål er altid forurenet med olie og fedt, mens de øvrige konstruktionsstål (varmvalset stål) kan være forurenet efter bearbejdning. Intet malemateriale kan hæfte på olie og fedt. Støv og snavs. Støv forekommer især efter blæserensning. Snavs forekommer især på gamle konstruktioner. Kan hindre optimal vedhæftning af malingen. Alkaliske aflejringer Ud over slaggen efterlader elektroderne alkaliske aflejringer. Disse fjernes ved afrensning med en 5 % fosforsyre og herefter afrenses med rent ferskvand. Svejsning med ubeklædte elektroder giver ikke disse ulemper omkring svejsesømmen. november 2006 Side 15 af 41

20 Afrensning Salte Forekommer især på gamle konstruktioner. Salte er som tidligere nævnt fugtsugende og derfor ruststimulatorer. Skarpe kanter/ujævnheder En jævn overflade har stor betydning for korrosionsbestandigheden. Overflader, der skal males, må være så jævne, at rustbeskyttelsesmalingen giver tilstrækkelig dækning. Især flammeskæring efterlader ofte en ujævn og skarp kant, og der sker en anløbning omkring skæringen, eventuelt kommer der stænk som brænder sig ned i den omliggende plade. Disse bør fjernes, og kanterne affases ved slibning inden afrensning. Slagger Elektrosvejsning med beklædte elektroder efterlader svejseslagger, de fjernes normalt af svejseren. Slagger kan være indesluttet i selve svejsestrengen (hvis svejsningen ikke er perfekt). Slaggen indeholder vandopløselige fremmedlegemer og har derfor rustfremkaldende forbindelser og skal ubetinget fjernes. Svejseperler Mange typer svejsning kan give svejseperler, og desuden vil stålet nær svejsesømmen løbe an i mere eller mindre grad afhængig af metode, pladetykkelse og svejsetemperatur. Svejseperler og ujævnheder i selve svejsesømmen fjernes før videre behandling. Svejsesømmene har ofte mere ædel karakter end det omgivende stål, og det er væsentligt at beskytte området, gerne med et ekstra lag maling, der arbejdes ind i ujævnheder med pensel. Hulrum og porer i svejsesømmen vil ofte kunne give pustninger gennem maling systemet. Glødeskal Hvis glødeskallen var stabil, ville den være en god malebund, men: - glødeskal krakelerer ved udvidelse (mekanisk og varme) - jernilterne i glødeskallen optager mere ilt og vand og danner rust. Især optræder der grubetæringer gennem krakeleringerne. Derfor er glødeskal uegnet som malebund. Rust Det er af væsentlig betydning for afrensningen om stålet endnu har glødeskallen intakt, eller om den er mere eller mindre rustet af. Det har også stor betydning for afrensningsprisen. I ISO er der angivet 4 rustgrader, A. Intakt glødeskal B % intakt glødeskal, ingen grubetæringer C. Glødeskal helt væk, 100 % rusten, men kun få og svage grubetæringer D. Kraftige grubetæringer overalt. Rust er vandsugende og porøst og derfor uegnet som malebund. november 2006 Side 16 af 41

21 Afrensning Definition på mekanisk afrensning Håndværktøjer Små maskiner Blæserensning Waterjetting Blæserensningsmetoder Blæserensning er en fællesbetegnelse for et antal rensningsmetoder, der karakteriseres ved at et blæsemiddel med stor hastighed slynges mod emnets overflade, hvorved rust og lignende fjernes. Der eksisterer følgende metoder: a. Tør fristråleblæserensning b. Våd fristråleblæserensning (fristråleblæserensning med vandtilsats) c. Blæserensning med tilbagesug d. Slyngrensning e. Højtryksspuling med sandtilsats. I nedenstående skema angives hvilken renseeffekt de forskellige metoder har. Afrensningsmetoder Olie/ fedt Salte Snavs Glødes kal/ rust Grubetæ ringer Gammel maling Svejsep erlerler slagger og pladelu s Tør blæserensning - - (-) + (+) + - Våd Blæserensning Sandblæsning med tilbagesug (-) (+) - Slyngrensning (-) Højtryksspuling med sand (+) + - (+) - (+) - november 2006 Side 17 af 41

22 Afrensning Højtryksspuling med emulsionsrensemiddel (+) - (+) - november 2006 Side 18 af 41

23 Afrensning Standarder indenfor blæserensning Anvendelse af standarder bruges indenfor de fleste arbejdsområder også indenfor blæserensning. Der eksisterer standarder indenfor områderne: - overfladens udseende før blæserensning (rustgrader etc.) - overfladens udseende efter blæserensning (rensningsgrader, ruhed) Den vigtigste standard som omfatter såvel rustgrader som rensningsgrader er ISO Rustgrader ISO omtaler her fire rustgrader af varmvalset stål. Rustgrad: Beskrivelse: A B C D Ståloverflade helt dækket af fastsiddende glødeskal (valsehud) og stort set uden rust. Ståloverflade, der er begyndt at ruste, og fra hvilken afflagning af glødeskal er begyndt. Ståloverflade, hvor glødeskallen er rustet bort eller hvorfra glødeskallen kan skrabes af, dog uden eller kun ringe udstrækning af for øjet synlig grubetætinger. Ståloverflade, hvor glødeskallen er rustet bort og synlige grubetæringer er dannet i stort omfang. Beskrivelsen understøttes af billeder i standarden. ISO ISO indeholder 28 fotografier i naturlig størrelse 1:1 Rustgrader A B C D Manuel, mekanisk og B St 2 C St 2 D St 2 maskinel afrensning B St 3 C St 3 D St 3 Blæserensning B Sa 1 C Sa 1 D Sa 1 B Sa 2 C Sa 2 D Sa 2 A Sa 2½ B Sa 2½ C Sa 2½ D Sa 2½ A Sa 3 B Sa 3 C Sa 3 D Sa 3 Flammerensning A FL, B FL, C FL, D FL Husk fotografierne viser overfladerne blæst med kvartssand For blæserensningen gælder følgende: november 2006 Side 19 af 41

24 Afrensning Rustgrad Glødeskal Rust A B C - + (-) D Rust + grubetæringer og tykke rustlag For svejsesømme og shopprimede overflader eksisterer der ingen umiddelbart tilgængelige standarder. Til karakteriseringen af nedbrydning af malede overflader anvendes Svensk Standard SIS : Europæisk rustgradsskala for rusthindrende malinger, der beskriver nedbrydning i form af rustangreb, men ikke tager hensyn til opblæring, blegning, glan stab etc. Rustangrebene karakteriseres ved en skala Re 0 - Re 9 der i procent af overfladens areal svarer til følgende: Rustgradsskalaer SIS ISO 4628/5 Re 0 0% Ri 0 Re 1 0,05% Ri 1 Re 2 0,5% Ri 2 Re 3 1% Ri 3 Re 4 3% Re 5 8% Ri 4 Re 6 15/20% Re 7 40/50% Ri 5 Re 8 75/85% Re 9 95% Skalaen understøttes af billeder og anvendes ofte i forbindelse med garantiformuleringer. Generelt bør renovering af overfladebehandling foretages ved Re 2 - Re 3 (Ri 2 - Ri 3). Rensningsgrader Til beskrivelse af det resultat der skal opnås ved blæserensningen anvendes også ISO Alle større farve- og lakfabrikker anviser i deres datablade hvilken rensningsgrad der bør tilstræbes for at anvende deres malingsprodukter. ISO inddeler den færdige overflades udseende i 4 kategorier: november 2006 Side 20 af 41

25 Afrensning Sa 1 Sa 2 Sa 2½ Sa 3 En let blæserensning, nærmest sandsvirpning der normalt ikke vil foreskrives. Blæserensning udført således at rust og glødeskal fortsat tydeligt ses. Anses for bedre end den bedste stålbørstning. Blæserensning udført således at rust og glødeskal kun anes som svage skygger. Er den mest foreskrevne rensningsgrad og tilfredsstillende for de fleste malings- systemer under de fleste forhold. Blæserensning udført således at intet rust og glødeskal eller andre fremmedlegemer ses på overfladen. Anvendes bl.a. til zinksilikatmalinger, sprøjtemetallisering og tokomponent opløsningsmiddelfri epoxymaling. Det er vigtigt at standarden tolkes korrekt. En rensningsgrad er først opfyldt når hele konstruktionens overflade inkl. kanter og sømme opfylder såvel standardens beskrivende tekst som det viste billedes udseende. Standardens begrænsninger er, at den kun beskriver ståloverflader med rust og glødeskal. Malede og shopprimede overflader omfattes bl.a. ikke, ligesom blæsemidler der bibringer den rensede overflade et andet udseende heller ikke indgår. Det kan i disse tilfælde tilrådes, at der i samarbejde med bygherrens repræsentant og den involverede malingsleverandør, etableres et eller flere referencefelter med det ønskede udseende. Disse felter bør i så fald opbevares tørt og omhyggeligt under hele arbejdet. Overfladeruhed (μm) Ruhedens betydning for malingsfilmen er på den ene side at sikre en god fysisk forankring af malingsfilmen, samt stor kontaktflade mellem malingen og stålet. På den anden side bør ruheden ikke være for stor, da dette betyder, at en øget mængde maling er nødvendig for blot at dække de højeste toppe (den døde volumen). Først når disse er dækket, vil den korrosionshindrende lagtykkelse blive opbygget. Ruheden måles i µm og kan angives efter: DS 940.= Rugotest nr.3 ISO november 2006 Side 21 af 41

26 Afrensning R y R a Afvigelsens maksimalværdi Aritmetisk middelafvigelse vertikal afstand mellem top og bundlinie. ISO aritmetisk middelværdi af de absolutte værdier af profilkurvens afvigelse fra middellinien. Rugotest nr. 3 R a kan groft bedømmes til ca. 1/4-1/5 R y. Ruheden måles ofte med Rugotest, en rustfri stålplade med felter med afstøbninger af forskellige ruheder. Målingen foretages ved at man med en finger føler sig frem til den ruhed på metalpladen, der virker identisk med den undersøgte plades ruhed eller ved sammenligning af udseendet, eventuelt ved hjælp af en lup. Ruheden angives efter en af to skalaer: A-skalaen angiver ruheder opnået med runde korn (shot). B-skalaen tilsvarende opnået med skarpe korn (grit). ISO Blæsemidlet bestemmer om ruhedsprofilen bliver skarp (grit) eller rund (shot). Procedure: Anbring ISO (G) eller (S) på stålet og sammenlign ståloverfladen gennem hullet i centrum. Ruheden er den maksimale ruhed, R y og aflæses sådan: Fin segment μm Middel segment μm Grov segment μm Kornstørrelse Metalliske blæsemidler leveres normalt med en betegnelse der refererer enten til Britisk Standard BS 2451/63 eller amerikanske SAE shot og grit numre. Betegnelserne henfører til kornstørrelser og det er vigtigt at vide hvilken standard leverandøren leverer efter, hvad der fremgår af følgende uddrag af tabeller: BS 2451/63 SAE Rundt Kantet mm Ø Rundt Kantet mm Ø S 800 G 80 2,0-2,8 S 660 G 12 1,4-2,4 S 660 G 66 1,7-2,5 S 550 G 14 1,2-2,0 november 2006 Side 22 af 41

27 Afrensning S 550 G 55 1,4-2,0 S 460 G 16 1,0-1,8 S 470 G 47 1,2-1,7 S 390 0,84-1,41 S 390 G 39 1,0-1,4 S 330 0,71-1,19 S 340 G 34 0,85-1,2 S 280 0,59-1,0 S 240 G 24 0,60-1,0 S 230 0,50-0,84 S 170 G 17 0,43-0,85 S 170 0,35-0,71 S 120 G 12 0,30-0,70 S 110 0,18-0,50 S 070 G 07 0,20-0,40 G 18 0,7-1,4 G 25 0,4-1,2 G 40 0,3-1,0 Som det ses ligner betegnelserne hinanden, men går for de kantede blæsemidlers vedkommende modsat vej. For mineralske blæsemidlers kornstørrelse arbejders der herhjemme ikke med en fast standard, men et eksempel kan være: Type mm Ø 1 0,3-0,7 2 0,6-1,1 3 1,0-1,5 4 1,4-1,8 Sorteringerne fungerer i alt væsentlighed tilfredsstillende og det er ofte muligt at få specielle blandinger, hvis det er påkrævet. Dog kan det være et problem, at andre leverandører leverer andre kornstørrelser under samme nummerbetegnelse. Tidspunkt for afrensning Afrensningen bør ikke fortages før man er klar til at male eller metallisere. Går der for lang tid mellem afrensning og videreforarbejdning, vil renheds- og afrensningsgraden blive væsentligt forringet. De overmalingsintervaller der er i tabellen nedenfor er vejledende, de kan i praksis forrykkes væsentligt af lokale faktorer: Rensegrad/luftfugtighed RF % RF % RF <40 % Blæserensning Sa 3 Ca.1/4 time Ca. 4 timer 3 døgn Blæserensning Sa 2½ Senest samme dag Senest samme dag 7 døgn Blæserensning Sa 2 Senest samme dag Senest samme dag 7 døgn Slibning og stål børstning samt andre rensemetoder Senest samme dag Senest samme dag 3 døgn november 2006 Side 23 af 41

28 Afrensning Udstyr tør fristråleblæserensning Udstyr ved fristråleblæserensning består af: 1. Kompressor med efterkøler 2. Potte, evt. silo 3. Sandventil 4. Dyse 5. Slanger, koblinger 6. Ventiler 7. Udskillere, vand og olie 8. Fjernstyring med dødmandsautomatik. 1. Kompressor Kompressoren er energikilden til fristråleblæsningen, og den mulige effektivitet afhænger derfor i første omgang af dennes kapacitet. Kompressorens effektivitet angives som det antal m 3 luft den kan yde pr. minut ved drifttrykket. De fleste kompressor typer er indstillet til at afgive et drifttryk på 7-8 bar. Luftforbruget afhænger af den anvendte dysestørrelse samt antallet af dyser. Kompressoren bør ud over denne luftmængde, have ca. 20 % overskud udover forbrug til friskluft, maske og andet tilbehør. Herved undgås, at den konstant arbejder i spidsbelastning, ligesom et forøget luftforbrug på grund af dyseslid imødegås. De mest velegnede kompressorer er skruekompressorer, til udendørs arbejde transportable dieseldrevne, til arbejde i kabiner stationære diesel - eller eldrevne. Det er under alle omstændigheder af stor betydning for kompressorens driftsikkerhed at leverandørens forskrifter for opstilling, vedligehold og drift overholdes. Det er ved anskaffelse vigtigt at kompressoren er forsynet med et tilstrækkeligt stort luftudtag min. 1¼", helst 1½" - 2". Udtag på ¾", er kun anvendelige til små dyser, 6 mm eller mindre eller til håndværktøj. Under drift er kompressorens egen tryktank sjældent tilstrækkeligt til at sikre afkøling og vandudskillelse fra den komprimerede luft. Der bør derfor indskydes en luftkøler og en vandudskiller eller lignende nær sandpotten. Fugt i en sandventil er en meget hyppig årsag til driftstop. november 2006 Side 24 af 41

29 Afrensning 2. Sandpotte Sandpotten skal være godkendt til at driftstryk på min. 10 bar. Rumindholdet bør være stort nok til min. kontinuerligt blæsning, dvs liter. Potten skal være let at fylde, helst fra toppen. Herved er der samtidig mulighed for anbringelse af silo over potten, således at denne automatisk fyldes når arbejdet afbrydes. Anvendelse af silo muliggør endvidere levering af blæsemiddel i tankvogn (reduceret transportomkostningerne) og letter den interne transport af blæsemiddel. Sandpotten skal ligeledes være forsynet med et sold der sorterer større fremmedlegemer i det leverede blæsemiddel fra. november 2006 Side 25 af 41

30 Afrensning Under drift skal påfyldningsåbningen i potten kunne lukkes af en ventil (pop-up ventil), således at potten står under tryk. Pop-up ventilen skal kunne aktiveres ved fjernbetjeningen. Det skal være enkelt at rengøre potten indvendig. Rørdiameteren i indgangs, luft og afgangsledningen bør være minimum 1¼" (svarer til max. 12 mm dyse). Ved arbejde med transportabelt udstyr bør potten være forsynet med hjul. 3. Sandventil Sandventilen er reguleringsventilen for dosering af sand i trykluften. Det er vigtigt at opnå den rigtige blæsemiddel/luftblanding. Blandingen er korrekt når blæsemidlet kan svæve i slangen. Når sandventilen skal indstilles, startes blæsningen med ren luft. Herefter åbnes langsomt for blæsemidlet indtil den mest effektive blanding er nået. Ventilen er korrekt indstillet ved mindst mulig blæsemiddelforbrug uden nedsættelse af arbejdshastigheden. For såvel kvartssand som stålsand er mængden ca. 2 kg/m 3 luft. Når ventilen er korrekt indstillet, behøver man normalt ikke at genindstille den så længe der blæses med samme blæsemiddel og dysestørrelse. Ventilen er udsat for stor slidpåvirkning. Der anvendes derfor specielt konstruerede ventiler af forskellig type. Sandventilen bør være udformet således, at man i tilfælde af driftsstop kan rense den uden at skulle tømme sandpotten. 4. Dyser Dysen har til formål at accelerere blæsemidlet op til den hastighed, der er nødvendig for rensningen. Den kan opfattes som en forsnævring af slangens indre tværsnit. Lufthastigheden og dermed blæsemidlets hastighed vokser derfor kraftigt når den passeres. Ved dysediameter forstås altid mindste indre diameter. Der findes forskellige typer. De to mest almindeligt forekommende er: - ligeløbsdyse - venturidyse. november 2006 Side 26 af 41