VIRKSOMHEDSPLAN CENTER FOR HANDICAP INDSATS OG TVÆRGÅENDE FUNKTIONER

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN CENTER FOR HANDICAP INDSATS OG TVÆRGÅENDE FUNKTIONER

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Politiske visioner, mål og krav Beskrivelse af aftaleenheden Bosteder Aktivitetstilbud Senhjerneskadede Hjernecenter Randers Dagtilbud Center for Beskæftigelse og Rehabilitering Værdigrundlag for Center for handicapindsats og tværgående funktioner Aftalemål Aftalemål 1. Bostederne Syd og Hjemmevejlederteamet - Job og uddannelse Aftalemål 2. Lene Bredahls Gade Sundhed Aftalemål 3. Bostederne Harridslev, Kastanjebo og Marienborgvej - Afprøvning af velfærdsteknologi Aftalemål 4. Hjemmevejlederteamet Aktivt medborgerskab Aftalemål 5. Lene Bredahls Gade og Bostederne Syd Bevægelse og samskabelse Aftalemål 6. Bostederne Harridslev, Kastanjebo, Marienborgvej og Høvejen - Øget livskvalitet Aftalemål 7. CBR Randers - IPS-metoden (Individuel Placement and Support, IPS) Aftalemål 8. CBR Beskyttet beskæftigelse - partnerskabsaftaler Aftalemål 9. Hjernecenter Randers - Ressourceforløb målrettet voksne borgere med senhjerneskade Aftalemål 10. CBR Samskabelse, det aktive medborgerskab, frivillighed CBR Randers som katalysator for det aktive medborgerskab og samskabelse Aftalemål 11. DAC - Sundhed Projekt Sund livsstil på Dronningborg- og Marienborgvej aktivitetscenter Lokale projekter Boligplanen Hjerneskadeområdet IKT og velfærdsteknologi: Af stigmatisering CBR Randers...23

3 4.6 DAC/Marienborgvej aktivitetscenter Tværgående faglige og organisatoriske projekter Opfølgning og evaluering...24 Bilag 1 Aftalemål 1 Bostederne Randers Syd og Hjemmevejlederteamet - Job og uddannelse...0 Bilag 2. Aftalemål 2. Lene Bredahls Gade - Sundhed...2 Bilag 3. Aftalemål 3. Bostederne Harridslev, Kastanjebo og Marienborgvej - Afprøvning af velfærdsteknologi...3 Bilag 4. Aftalemål 4. Hjemmevejlederteamet - Aktivt medborgerskab...4 Bilag 5. Aftalemål 5. Lene Bredahls Gade og Bostederne Syd - Bevægelse og samskabelse...5 Bilag 6. Aftalemål 6. Bostederne Marienborgvej, Harridslev og Høvejen - Øge borgernes livskvalitet gennem samvær med besøgshund...6 Bilag 7. Aftalemål 7. CBR IPS-metoden...7 Bilag 8. Aftalemål 8. CBR Beskyttet beskæftigelse...10 Bilag 9. Aftalemål 9. Hjernecenter Randers - Ressourceforløb...12 Bilag 10. Aftalemål 10. CBR Samskabelse, det aktive medborgerskab og frivillighed...14 Bilag 11. Aftalemål 11. DAC Sundhed...15

4 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2015 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder for , og aftalen indgås mellem Center for handicapindsats og tværgående funktioner og Randers Byråd. 1.2 Politiske visioner, mål og krav I Politik for borgere med særlig behov fremgår det, at Randers Kommunes overordnede socialpolitiske målsætning er at sikre et socialt sikkerhedsnet, der er så fintmasket, at ingen falder igennem. Det betyder på kort sigt, at ingen med behov for hjælp efterlades nødlidende. På lang sigt er målet, at alle med særligt behov får støtte til at forbedre deres situation. Virksomhedsplanen og arbejdet på tilbuddene tager afsæt i - Fælles vision Socialområdet: Social inklusion og hjælp til selvhjælp Helhedsorienteret indsats mhp. at borgere med særlige behov kan udvikle sig og udnytte deres potentiale bedst muligt Afsæt i borgerenes ønsker og drømme Fokus på aktivt medborgerskab, job og uddannelse

5 2. Beskrivelse af aftaleenheden Center for handicapindsats og tværgående funktioner er opdelt i følgende søjler: Bo- og aktivitetstilbud Randers nord Bo- og aktivitetstilbud Randers syd Senhjerneskadede Dagtilbud Myndighed (myndighed er ikke omfattet af aftalemål) 2.1 Bosteder Center for handicapindsats og tværgående funktioner dækker botilbud (efter Lov om social service 107, 108, 110) og boliger (efter Lov om almene boliger, hvor støtten gives efter Lov om social service 85). Indsatsen vedrører pædagogisk støtte, pleje og omsorg til borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, psykisk sårbare og borgere med erhvervet hjerneskade. Indsatsen ydes til voksne med et mere varigt og omfattende behov. Botilbud til udviklingshæmmede og multihandicappede fordeler sig på: Bostedet Høvejen, Neptunvej, Bocenter Harridslev, Bostedet Marienborgvej, Kastanjebo, Garnisonsvej, Vedøvej 1 og 3, Rebslagervej 12 og 18, Præstevænget, Gården, Skelvangsvej, Niels Brocks Gade og Nordstjernen Borgere med erhvervet hjerneskade på Boligerne Lene Bredahls Gade Der er en stor kompleksitet i tilbuddene, hvorfor de forskellige tilbud er meget specialiserede i forhold til opgaveløsningen. Denne kompleksitet kræver en bred vifte af faglig viden, personlige kompetencer fra ledelse og medarbejdere. 2.2 Aktivitetstilbud DAC er et dagtilbud efter servicelovens 104, og brugere visiteres via sagsbehandler til at modtage tilbud om dette samværs- og aktivitetstilbud. Målgruppen for DAC er primært voksne med varig nedsat psykisk funktionsnedsættelse, men også øvrige personer, som har et handicap - eksempelvis personer som har pådraget sig en hjerneskade. Medarbejdergruppen består af socialpædagoger og omsorgsmedhjælpere. På DAC tages der udgangspunkt i aktiviteter inden for en lang række fagområder, og især lægges der vægt på det kreative/musiske område, sansestimulation, fysisk træning og stimulation, samt en lang række aktiviteter, hvor den aktuelle oplevelse er det centrale. DAC lægger stor vægt på at kunne yde et varieret tilbud med mange muligheder, som er helt afgørende for den enkelte brugers trivsel og videre udvikling. Derfor prioriteres forskellige former for undervisning og fysisk udfoldelse meget højt, bl.a. råder DAC over egen gymnastiksal.

6 DAC lægger stor vægt på at kunne have et åbent tilbud, hvor alle føler sig velkomne, og hvor alle har mulighed for at øve deres indflydelse bedst muligt. Kun på denne måde, kan DAC yde et tilpas varieret tilbud af en høj kvalitet, hvor det forsøges, at alle kan opnå samme rettigheder og muligheder, uanset handicappets omfang. 2.3 Senhjerneskadede Hjernecenter Randers Hjernecenter Randers er et rehabiliteringssted for voksne med senhjerneskade. På stedet er der forskellige faglige tilbud som neuroundervisning, logopædi, aktivitetstilbud, fysio- og ergoterapi, forløbskoordination og hjemmevejledning. Centret består af en café, forskellige kommunale rehabiliteringstilbud samt frivillige aktiviteter og aktiviteter i patientforeningsregi. Centeret er bygget op omkring fire huse: Neurohuset, hvor der udbydes neuroundervisning, som er et fagligt tilbud til senhjerneskadede borgere med henblik på at træne kognitive funktioner og mestring af livet med en hjerneskade Aktivhuset, der er et aktivitets- og samværstilbud for senhjerneskadede borgere mellem 18 og 65 år, der modtager førtidspension. Aktivhuset er åbent dagligt mellem 9.00 og Træningshuset, hvor der mulighed for selvtræning med stedets træningsmaskiner. Det kræver godkendelse af en fysioterapeut at få adgang til selvtræning i Træningshuset. Træningshuset står desuden til rådighed for kommunens fysio- og ergoterapeuter. I kælderplan findes der lokaler med billard, dart og lignende. Sprog- og talehuset, der varetages af stedets logopæder. Målgruppen er borgere med neurologisk betingede sprog- og talevanskeligheder, herunder borgere med senhjerneskade, sklerose og parkinsons. De faglige tilbud på Hjernecenter Randers er alle underlagt kommunens visitationsretningslinjer. Visitation til Neuroundervisning, Sprog- og talehuset, Aktivhuset og gruppebaseret specialvejledning foregår via Socialafdelingen. 2.4 Dagtilbud Center for Beskæftigelse og Rehabilitering Center for Beskæftigelse og Rehabilitering (CBR) er et beskæftigelses- og rehabiliteringstilbud. CBR-Randers udvikler og gennemfører jobrettede forløb for ledige med særlige behov. CBR skræddersyr jobindsatsen, så den både tilgodeser borgernes individuelle behov og retter sig mod konkrete jobåbninger på arbejdsmarkedet. CBR-Randers løser lovbundne opgaver på beskæftigelsesområdet samt udvikler og gennemfører forløb for særlige målgrupper og for virksomheder som indtægtsdækket virksomhed på

7 almindelige markedsvilkår. Centret har derigennem erfaring i at differentiere indsatsen efter de lediges og arbejdsmarkedets behov samt det aftalte mål med tilbuddene. 2.5 Værdigrundlag for Center for handicapindsats og tværgående funktioner Værdigrundlaget bygger på, at beboere/borgere inddrages, således at de får størst mulig indflydelse og medbestemmelse i forhold til eget liv: At alle kan udvikle sig At skabe bomiljøer der sikrer omsorg, og tryghed for den enkelte, og hvor de bedste muligheder for udvikling, ud fra egne forudsætninger og i samspil med andre, er til stede At der i de enkelte tilbud bliver taget udgangspunkt i den enkelte beboers/borgers ressourcer, og at hjælpen er tilrettelagt, så den tilgodeser den enkelte beboers/borgers ønsker og behov At der løbende sker en refleksion over den pædagogiske indsats 3. Aftalemål For perioden indeholder aftalen med Socialudvalget og med Randers Byråd aftalemål på flere niveauer. Virksomhedsplanen tager udgangspunkt i de overordnede politikker, mål, krav og visioner som ovenfor beskrevet. Ligeledes er regeringens 2020 mål, 6 by samarbejdet og de 7 centrale, faglige temaer på socialområdet tænkt ind i virksomhedsplanen. Center for handicap indsats og tværgående funktioner er på tilbudsniveau ansvarlig for mål inden for følgende temaer: Job og Uddannelse Sundhed Frivillighed Livskvalitet Velfærdsteknologi og IKT Aktivt medborgerskab De faglige begrundelser for de valgte temaer og indsatsområder vil blive beskrevet i de følgende afsnit. Til hvert indsatsområde vil der være vedhæftet en forandringsteori som bilag. Aftalemålene er som oven for beskrevet spredt ud på forskellige tilbud. Området vil derfor sørge for at den viden, de resultater og effektmål som bliver opnået gennem de forskellige indsatser videreformidles og deles mellem tilbuddene.

8 3.1 Aftalemål 1. Bostederne Syd og Hjemmevejlederteamet - Job og uddannelse Med baggrund i de nye kontanthjælp- og pensionsreformer vil der inden for de kommende år, indflytte flere unge på kontanthjælp, som skal afklares i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, på Høvejens tilbud til unge mellem 18 og 25 år. Herudover vil tilbuddet også inddrage de borger, der er mellem 18 til 35 år, der bor på tilbuddet, og i dag frekventerer enten et aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse. Hjemmevejlederteamet yder støtte til 45 borgere i målgruppen, heraf er 24 aleneboende. Center for handicapindsats og tværgående funktioner vil lave et afklaringsforløb for ovennævnte borgere uanset forsørgelsesgrundlag med henblik på at styrke deres muligheder for at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår, for dem det er muligt. Indsats Resultatmål Effektmål Interviewe den unge i forhold til beskæftigelses/uddannelses ønsker samt oplevelsen af at være inkluderet på nuværende arbejdsplads/skole Den unge opnår en styrket arbejdsidentitet Den unge er i arbejde eller under uddannelse indenfor 1. år efter starten på indsatsen Unge mennesker med udviklingshæmning mellem 18 til 35 år opnår tilknytning til det ordinære arbejdsmarked og/eller uddannelse på særlige vilkår. Afdækker og træne de færdigheder der skal til for at mestre et arbejde/uddannelse. Den unge er inkluderet på sin arbejdsplads/skole Kontakte relevante samarbejdspartnere (UU, jobcenter, CBR, CSV, frivillige foreninger) Medarbejder undersøger og vurdere i samarbejde med den unge og evt. pårørende den unges arbejds- /uddannelsesevne Klæde medarbejderne på til at have kontakt og få viden om arbejdsmarked og uddannelser

9 Aftalemålet er en del af 6 by-samarbejdets målgruppebestemte effektmål: Flere udviklingshæmmede skal i beskæftigelse. Målet er opdelt i to: Et mål om øget ordinær beskæftigelse og uddannelse og et mål om øget ekstern beskyttet beskæftigelse. Randers Kommune har et tæt samarbejde med Randers bo og Erhvervstræning, som er specialiseret i og har gode resultater med at få unge sent udviklede i job og uddannelse. Det betyder, at den primære indsats for at få flere udviklingshæmmede i ordinær beskæftigelse vil ligge på Randers Bo og Erhvervstræning, idet de rummer den bedst fungerende del af målgruppen. De unge, som indskrives på Kommunens botilbud, har større funktionsnedsættelser og vil derfor have vanskeligere ved at opnår direkte tilknytning til det ordinære arbejdsmarked eller til uddannelse. De unge kan på den baggrund opdeles i tre kategorier: De unge som kan indgå på Randers Bo- og Erhvervstræning, og som vil kunne opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked og uddannelsessystemer De unge som flytter ind på vores tilbud og som har potentiale til at tilknyttes det ordinære arbejdsmarked eller komme i uddannelse på særlige vilkår De unge som flytter ind på vores tilbud, som vil have brug for beskyttet beskæftigelse Det har været gældende praksis, indtil den ny kontanthjælps/pensionsreform trådte i kraft, at alle borgere, der flyttede ind på vores botilbud, har fået tilkendt en pension og arbejdsmæssigt blev tilknyttet et aktivitets- og samværstilbud eller kom i beskyttet beskæftigelse. De nye reformer har betydet en ændring af dette forhold. Vores indsats på tilbuddene vil fremover også komme til at omhandle en indsats omkring afklaring af job og uddannelse. Det er områdets vurdering, at det kun er en del af borgerne på vores tilbud, der vil kunne få et ordinært job eller uddannelse selv med støtte. Størstedelen af borgerene i vores tilbud er i målgruppen for beskyttet beskæftigelse og/eller skånejob mv. I forhold til at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt vurderes temaet omkring job og uddannelse som yderst relevant at inddrage i den fremtidige faglige indsats omkring de unge. Ligeledes vurderes det som relevant, at inddrage gruppen af borgere mellem 18 og 35 år som pt. frekventerer beskyttet beskæftigelse eller et aktivitets og samværstilbud. Der ønskes undersøgt, hvorvidt den enkelte modtager det rigtige tilbud, eller om der er andre muligheder i forhold til at kunne opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse på særlige vilkår. Der vil blive arbejdet ud fra en værdimæssig tilgang om at opnå en arbejdsidentitet og ud fra inklusionstanken. Det antages, at de unge har lyst til at forholde sig til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Der vil blive lavet interview med den unge i forhold til ønsker og drømme i forhold til arbejdsmarked eller uddannelse. Den unges færdigheder ift., hvad der skal til for at mestre et arbejde / uddannelse, vil blive afdækket og trænet. Endeligt vil der blive taget kontakt til relevante samarbejdspartnere (UU, -jobcenter, - CBR, - CSV, - frivillige foreninger). Medarbejderne

10 vil således undersøge og vurdere, i samarbejde med den unge og evt. pårørende, den unges arbejds- / uddannelsesevne. 3.2 Aftalemål 2. Lene Bredahls Gade Sundhed Sundhedsprofiler i Region Midt viser, at udsatte mennesker har markant overdødelighed på grund af livstilsrelaterede faktorer, og at de har samme ønsker om det sunde liv som befolkningen som helhed. Det giver især en opgave for botilbud til denne målgruppe, fordi den pædagogiske opgave handler om lige adgang/lige muligheder. Indsats Resultatmål Effektmål Nedsættelse af kostudvalg bestående af beboere og medarbejdere Afholdelse af temadag om sundhed og kost Uddannelse af køkkenpersonale Indgå aftale med sundhedscoach Beboerne er i stand til at træffe sunde valg ift. kost understøttet af den udbudte buffet herunder den planlagte madplan Målgruppen har mulighed for at vælge det sunde liv Forskellen i sundhedstilstanden mellem befolkningen som helhed og målgruppen mindskes I Lene Bredahls Gade vil der i aftaleperioden blive arbejdet med sundhed med afsæt i kost. Tilgangen til borgeren er anerkendende og med respekt omkring den enkelte borger. I dagligdagen bliver der arbejdet ud fra det du kan selv, skal du selv. Borgeren støttes i at udvikle nye eller fastholde allerede opnåede færdigheder. For størstedelen af borgeren i LBG gør det sig gældende, at de er bevægelseshandicappede. 22 ud af 24 borgere sidder i kørestol og kan ikke ved egen hjælp forflytte sig. Motion er derfor vanskeligt for denne beboergruppe, men der er på tilbuddet fokus på bevægelseshold, ridning, svømning og i den individuelle fysioterapi. Lene Bredahls Gade opfatter tilvalg/fravalg af sund mad som yderst vigtigt i forhold til arbejdet med sundhed. Alle hovedmåltider serveres for de fleste beboere på botilbuddet, hvorfor udarbejdelsen af en kostpolitik på baggrund af den nyeste viden om sundhed er relevant. Inden opstart af indsatsmålet vil der blive lavet en undersøgelse, der skal afdække beboeres konkrete vide på området. Ved afslutning vil beboernes viden blive testet og holdt op imod startundersøgelsen. Desuden vil der blive arbejdet hen imod, at borgeren kommer til almindeligt helbredstjek hos praktiserende læge.

11 Beboerne skal have den nyeste viden om sund kost. Dette vil bl.a. blive formidlet gennem foredragseftermiddage med oplæg fra Sundhedscenteret. På den måde får beboere et kvalificeret og oplyst grundlag, hvorudfra de kan træffe egne valg. 3.3 Aftalemål 3. Bostederne Harridslev, Kastanjebo og Marienborgvej - Afprøvning af velfærdsteknologi På Bostedet Neptunvej er der gennemført projekt vaske/skylletoilet. Erfaringen herfra viser, at brugen af velfærdsteknologi kan skabe øget sundhed og livskvalitet for borgeren. I forlængelse heraf er der kommet en elektronisk ble på markedet, som skal anvendes til udredning af borgere med bleforbrug. Indsats Resultatmål Effektmål Introduktion til afdelingsledere og bleansvarlige i område Syd Borgere får en hurtigere og mere præcis udredning Borgere opnår bedre velvære, sundhed og hygiejne og Nord samt aktivitetscentrene DAC og AC Borgere oplever færre bleskift Udarbejde tidsplan for projektet Udarbejde foranalyse af de borgere, som er udpeget Borgere oplever færre lækager Borgere har færre urinvejsinfektioner Undervise Bleansvarlig i brugen af Identifi Udvælgelse af borgere Indsatsmålet omhandler borgere, som er visiteret til at anvende inkontinensble, og som har tilknytning til område syd og nord samt Dronningborg Aktivitetscenter (DAC) og Aktivitetscenter Marienborgvej (AC). Tiltaget omfatter tre borgere fra hver af de tre botilbud. Målet med dette tiltag er at opnå hurtigere og mere præcise udredninger af borgerens vandladnings- og afføringsmønstre. Dette for at opnå bedre velvære og dermed dagligdag. En tværfaglig indsats er altafgørende for, at denne borgergruppe får en ordentlig og hurtig udredning ift. vandladnings og afføringsmønstre, og ift. hvilken ble der er den rigtige for den enkelte. Alle borgere bliver i dag udredt ved, at personalet ser efter, om borgeren har lækager på tøj eller i seng, eller om borgeren anvender en ble, som er for stor, så den generer borgeren i de daglige gøremål. En udredning kan tage flere uger, før personalet har fundet den rigtige blestørrelse. Efter udredningen vil bleskift i dag ske efter et skemalagt tidspunkt for hele dagen

12 baseret på personalet skema. Det kan betyde, at nogle borgere sidder med bleer som er meget våde, eller borgeren kommer på toilet efter borgeren har haft vandladning og afføring. Med den elektroniske ble kan der ske en udredning på bare 72 timer, hvor bleen kan registrere tidspunkter på vandladning og i hvilke mængder. Med en hurtig udredning kan borgernes vandladning- og afføringsmønstre kortlægges. Dette vil kunne betyde, at borgerne i nogle tilfælde, helt vil kunne undvære ble og anvende toilet. I de fleste tilfælde vil bleskifte kunne planlægges ud fra borgerens individuelle behov. Konsekvensen heraf er, at borgeren ikke sidder i længere tid med en våd ble. Dermed højnes borgerens velvære, hygiejne og sundhed. 3.4 Aftalemål 4. Hjemmevejlederteamet Aktivt medborgerskab Hjemmevejledning er i dag individuelt baseret, hver borger har en række ting, som vedkommende får støtte til (støttesamtaler, praktiske opgaver i lejligheden, indkøb, økonomi, post osv.). For at støtte de udviklingshæmmede, der bor alene i at få et mere aktivt og indholdsrigt liv igangsættes dette tiltag. Effektmålet om det aktive medborgerskab er valgt, fordi det iagttages, at problematikken om isolation ikke kun er et individuelt problem for funktionshæmmede borgere. Som gruppe betragtet befinder mange af dem sig i en slags lukket kredsløb med egne værksteder, klubber, bosteder og deres sociale integration i det omgivende samfund har klare begrænsninger. Dette forhold vil Center for handicapindsats og tværgående funktioner gerne ændre på. Indsats Resultatmål Effektmål Finde tovholder/koordinator Borgerne opnår indhold i Borgerne oplever et aktivt hverdagen medborgerskab i Udvikle koncept i samarbejde lokalsamfundet med borger der får hjælp fra Borgerne mødes til fælles Hjemmevejlederteamet, aktiviteter med minimal støtte pårørende, SAM, Klub 85, af pædagogisk personale lokale foreninger og konsulent fra LEV Borgerne deltager i aktiviteter i normalsamfundet Afholdelse af orienteringsmøder Valg til bestyrelse Valg til ambassadørkorps Planlægning af at projektet er et fast punkt på beboermøderen på bostederne Synliggørelse af projektet

13 Nærværende tiltag kan dreje sig om motion, sunde madvaner, samvær med andre, at få tiden til at gå med noget meningsfuldt, ferier og ture. Målet er at støtte den udviklingshæmmede i at kunne deltage i flere aktiviteter, der ligger inden- og uden for handicapområdet. Dette kunne gøres i et fællesskab med andre, og det ville være både sjovere og hyggeligere for den enkelte. Dét at mødes med andre om en fælles interesse, evt. fodbold eller håndbold, hvor det er interessen, der er bærende for samværet, vil kunne bygge bro og skabe forståelse mellem forskellige samfundsgrupper. Dertil kommer, at det vil bryde den isolation, som mange af vores udviklingshæmmede beboere falder ind i, når der ikke er pædagoger tilstede til at facilitere samværet. Det er svært for mange af borgerne både at tage initiativ til samvær, men også at holde det i gang uden støtte. Ved hjælp af ovennævnte tiltag vil vi kunne skabe en ramme af et fælles tredje, noget konkret at være sammen og tale om. Der er allerede ved at blive etableret projekt omkring dette. Det er meningen, at indsatsmålet med tiden skal være så inspireret af beboernes ideer som overhovedet muligt. Det er beboernes egne ressourcer, der skal i spil i forhold til hvilke ideer, aktiviteter, fælles interesseområder, som de ønsker, der skal sættes i værk og føres ud i livet. Der vil i forhold til indsatsmålet skulle gøres en stor indsats for at få etableret kontakt og samarbejde med civilsamfundsaktører, da dette er en forudsætning for at kunne understøtte, at der skabes social inklusion og aktiv medborgerskab. Det er områdets vurdering, at netop denne beboergruppe, for at kunne indgå i civilsamfundet, vil have brug for en eller anden form for faglig støtte/hjælp til at udvikle og vedligeholde kontakten og deltagelsen i samfundet. Inklusion skal i denne sammenhæng derfor også ses som hjælp og support fra tilbuddene af de frivillige, så de i højere grad kan magte opgaven. 3.5 Aftalemål 5. Lene Bredahls Gade og Bostederne Syd Bevægelse og samskabelse Borgere med funktionsnedsættelser anvender ikke i samme grad som normalbefolkningen civilsamfundets fritids, klub- og sportstilbud. Det er der flere årsager til. En af dem er manglende gensidigt kendskab mellem borgere og foreninger og klubber, herunder også viden om særlige behov og forudsætninger for borgere med særlige behovs deltagelse. På den baggrund vil Center for handicapindsats og tværgående funktioner indgå i et samarbejde med foreninger i Randers med det formål, at flere borgere med funktionsnedsættelse deltager i idræts- eller foreningstilbud. Indsats Resultatmål Effektmål Afklaring gennem individuelle Lene Bredahls Gade: Borgere med funktions-

14 samtaler af den enkeltes ønsker og behov for deltagelse i fritidsaktiviteter Etablering af et samarbejde med Randers fritidstilbud om etableringen af fritidstilbud til målgruppen Kontakt til relevante fritidstilbud Planlægning af konkrete fritidstilbud Afprøvning af forskellige typer af fritidstilbud 20 borgere har deltaget i sportsaktiviteter 20 % af borgerne har fastholdt deltagelse i sportsaktiviteter i perioden Bostederne Syd: 65 borgere har deltaget i foreningsaktiviteter 60 % af borgerne har fastholdt deltagelse i sportsaktiviteter. Heraf kan 80 % af borgerne deltage selvstændigt på særlige vilkår nedsættelse dyrker mere motion og opnår øget sundhed Borgerne opnår øget livskvalitet gennem inklusion Målgruppen er borgere med senhjerneskadede på Lene Bredahls Gade samt udviklingshæmmede borgere på bostederne Neptunvej og Høvejen. Bostedet Høvejen har i 2014 i forbindelse med Randers Kommunes Randers Cykelbys cykelprojekt i Sydbyen i 2014 kørt et projekt for unge udviklingshæmmede, hvor fokus var på motion og sundhed. Erfaringerne herfra viser, at de unge gennem motivation og et aktivt fokus gerne vil motionere, og herigennem opnår vægttab, øget sundhed og selvhjulpenhed og dermed øget livskvalitet. Socialområdet afholdt i efteråret 2014 en innovations camp, hvor formålet var at udforske mulighederne for samskabelse mellem socialområdet og Randers Kommunes idrætsforeninger. Erfaringerne fra Camp en er, at der er stor interesse fra foreningernes side til at lave idræts- og fritidsaktiviteter for borgere med funktionsnedsættelse. På den baggrund vil Center for handicapindsats og tværgående funktioner igangsætte et initiativ, der har til formål, at flere borgere med funktionsnedsættelse deltager i idrætsaktiviteter og foreningslivet. Målet forudsætter et tæt samarbejde med Randers foreningsliv både i forhold til at inkludere borgere med funktionsnedsættelser i eksisterende tilbud og for at kunne skabe alternative idrætstilbud til samme målgruppe. Målet har således også et samskabelsesperspektiv, idet det er et delmål at skabe større inklusion for borgerne gennem nye samarbejdsformer med civilsamfundet De tre botilbud vil i aftaleperioden afdække beboernes behov for deltagelse i idræts- og foreningsaktiviteter og vil på den baggrund indgå i dialog med de relevante idrætsforeninger. Lene

15 Bredahls Gade vil have særligt fokus på bevægelsesaktiviteter. Og det er forventningen, at ca. 20 borgere på Lene Bredahls Gade er i målgruppen, og målet er at introducere dem til idrætsaktiviteter, samt at mindst 20 % fastholder deltagelse i aktiviteten. På Høvejen og Neptunvej vil fokus være bredere på klub- og foreningsaktiviteter mere generelt. Tiltaget retter sig mod 65 borgere mellem 18 og 64 år. Forventningen er, at 60 % vil deltage i en aktivitet og være medlem i en klub eller forening. Heraf er det forventningen, at 80 % af dem vil på særlige vilkår kunne deltage selvstændigt. Dette kunne eksempelvis gælde, aktiviteter der foregår på bostedet. 3.6 Aftalemål 6. Bostederne Harridslev, Kastanjebo, Marienborgvej og Høvejen - Øget livskvalitet For at øge borgernes livskvalitet og styrke deres sociale kompetencer og empati ønsker tilbuddene at igangsætte et projekt omkring besøgshunde. Målgruppen er 5 borgere med udviklingshæmning fra hver af de fire botilbud. Det drejer sig om nogle af de allersværest udviklingshæmmede borgere. Målet er, at borgerne opnår kontakt med besøgshunde og deres ejere på særlige vilkår, og at borgerne føler, at deres hverdag har et indhold og dermed øget livskvalitet. Indsats Resultatmål Effektmål Interviewe borgere med Borgernes fysiske aktivitet Borgerne opnår en øget henblik på, at de kan give øges livskvalitet defineret ved udtryk for, på hvilken måde de jævnlige forekommende ønsker at være sammen med lyspunkter i dagligdagen en hund og dens ejer Medarbejdere og borgere vælger i fællesskab en besøgshund Hunden stimulerer borgerne til at komme op af sofaen og ud at gå/fysisk aktivitet Der tales med borgerne om besøget, og at der er noget at glæde sig til imellem besøgene Borgerne bliver mere rolige og deres empati styrkes som følge af samvær med dyr Der er fem borgere fra hvert botilbud, der skal deltage i ordningen, og forventningen er, at to borgere efter det første år vil fortsætte kontakten til besøgshunden og kan håndtere det på egen hånd.

16 3.7 Aftalemål 7. CBR Randers - IPS-metoden (Individuel Placement and Support, IPS) Målgruppen for nedenstående indsats er overvejende psykisk sårbare omfattet af Psykiatriplanen: Psykisk sårbare aktivitetsparate unge under 30 år og voksne over 30 år Psykisk sårbare førtidspensionister uden beskæftigelsestilbud eller job Tal fra bl.a. Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der på landsplan er sket en stigning i antallet af unge, som falder fra en uddannelse og går på kontanthjælp, bl.a. pga. de unges manglende forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. En anden undersøgelse peger på, at unge langtidsmodtagere af kontanthjælp i et længere tidsperspektiv ser ud til at have større risiko for at forblive udenfor arbejdsstyrken end unge, der ikke har været på kontanthjælp i længere perioder. Praksiserfaringer viser, at en stor del af de unge har psykiske barrierer. Der er således behov for en indsats, der dels klargør de unge til uddannelse og dels baner vejen ud af kontanthjælp. Parallelt med ovenstående udfordring er det opgaven at få psykisk sårbare førtidspensionister uden job samt aktivitetsparate over 30 i job. CBR vil i aftaleperioden udfolde IPS-metoden (Individual Placement and Support). Der er tale om en internationalt anerkendt metode, der netop sigter mod en tidlig, koordineret og ressourceorienteret uddannelses- eller virksomhedsrettet indsats. IPS er en udløber af Supported Employment, som var en af de første tilgange til erhvervsmæssig rehabilitering med det bærende princip om place-train, altså placering på en arbejdsplads først, derefter træning, i stedet for train-place, som er den mere traditionelle trin-tilgang, hvor borgeren først trænes udenfor arbejdspladser som led i forberedelse til arbejde. Indsats Resultatmål Effektmål CBR vil i perioden afprøve og Psykisk sårbare aktivitetsparate Begrænse antallet af implementere IPS-metoden over og under 30 år, førtidspensionister (Individual Placement and samt førtidspensionister uden Support, IPS) i forhold til beskæftigelsestilbud: målgruppen og til det etablerede Flere unge i uddannelse tilbud Jobrettet rehabilitering 90 % i virksomhedspraktik 75 % i job, støttet job, beskyttet beskæftigelse, uddannelse eller i fortsat beskæftigelsesindsats v. jobcentret efter forløbets afslutning 50 % fastholdt i job eller uddannelse efter ½ år efter

17 CBR vil i perioden afprøve og implementere IPS-metoden (Individual Placement and Support, IPS) i forhold til målgruppen og til konkrete tilbud I den forbindelse er CBR er i færd med, sammen med det videnskabende netværk JobNettet at søge centrale midler til at udvikle og afprøve metoden i en uddannelseskontekst Projekt IPSE (Individual Placement and Support for Education, IPSE). I fald at ansøgningen afslås, vil CBR søge alternative puljefinansiering eller afprøve metoden I mindre skala forløbets afslutning Psykisk sårbare aktivitetsparate under 30 år: Mindst 60 % af de unge, der har gennemført et IPSE-forløb, vurderes uddannelsesparate ved afslutningen af forløbet Mindst 60 % af de unge har øget deres uddannelsesperspektiv Flere kommer i uddannelse Aktuelt samarbejder CBR og Jobcenter Randers allerede om metoden inden for rammerne af Projekt Jobspot et ét-årigt projekt finansieret af Innovationspuljen i Randers Kommune. I de kommende år vil metoden blive udfoldet inden for to områder: Jobrettet Rehabilitering for borgere på førtidspension uden beskæftigelsestilbud/unge psykisk sårbare under 30, som ikke som udgangspunkt formår at indgå i en uddannelse Der forventes at være et årligt flow på borgere Uddannelsesindsats for unge aktivitetsparate Der forventes at være 40 unge i tilbuddet. I forhold til sidstnævnte er der indledt samarbejde med Tradium og SOSU-skolen, samt jobcentret om ansøgning af centrale midler til unge-indsatsen. Der afventes svar fra hhv. Socialstyrelsen og Trygfonden. Skulle ansøgningerne ikke imødekommes, drøftes en gennemførelse af ungeindsatsen med jobcentret. 3.8 Aftalemål 8. CBR Beskyttet beskæftigelse - partnerskabsaftaler CBR har 130 borgere i beskyttet beskæftigelse. Målgruppen spænder over udviklingshæmmede, socialt udsatte, borgere med psykiske sårbarheder, misbrug og fysiske funktionsnedsættelser.

18 Indholdet af den beskyttede beskæftigelse er tilpasset den enkelte borgers forudsætninger fysisk, psykisk og socialt, og arbejdskravene tilpasses borgerens arbejdsevne. Ud af de indskrevne borgere er 21 % indskrevet helt eller delvist i eksterne jobs. For at leve op til 6by-målet om beskæftigelse, vil CBR intensivere indsatsen for at få flere helt eller delvist i eksterne jobs. Indsats Resultatmål Effektmål Tilbud om en plan for praktik Flere borgere i løntilskud eller på en virksomhed gives ved indskrivnings-samtalen ekstern beskyttet Tilbud om praktik gives ved opfølgning min. én gang årligt Der gives individuel vejledning til borgerne om støtte i praktik og eksternt job, pension/løn etc., samt etableres en jobcafé, hvor der kan arbejdes med information om vilkår på arbejdsmarkedet og hvor der arbejdes med borgerens motivation for job på en virksomhed Borgeren tilbydes hel eller delvis tilknytning til en virksomhed Der formidles eksterne jobs via jobopslag på CBRs værksteder Der gives støtte via tæt opfølgning og mentorskab i virksomhederne Borgernes muligheder for beskæftigelse på en almindelig virksomhed er styrket med indsatsen 25 % af de indskrevne borgere har helt eller delvis ekstern beskyttet beskæftigelse beskæftigelse via eksterne partnerskaber betyder større inklusion af borgere med funktionsnedsættelser Indsatsen vil bestå af en målrettet individuel indsats, hvor borgeren tilbydes og motiveres til en plan om ekstern beskæftigelse. Herudover vil der blive arbejdet for at styrke informationen om konkrete eksterne jobs for borgerne. En del borgere har tidligere haft eller forsøgt at få et job, hvilket for mange ikke er lykkedes. Det er derfor afgørende, at etableringen af et partnerskab altid tager udgangspunkt i borgerens evne til at indgå i konkrete jobfunktioner, samt rummer mulighed for udvikling. Ligeledes vil der i

19 forbindelse med etablering af partnerskabsaftaler altid være tæt opfølgning fra CBR og mulighed for tilbagevenden til CBR som fast base, hvis arbejdsforholdet må ophøre. 3.9 Aftalemål 9. Hjernecenter Randers - Ressourceforløb målrettet voksne borgere med senhjerneskade Med udgangspunkt i ny lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, skal borgere med erhvervet hjerneskade, hjernerystelse eller anden neurologisk betinget lidelse, som alle andre, så vidt muligt have udviklet deres arbejdsevne. Det er borgere, der ofte har nedsatte kognitive funktioner, såsom nedsat hukommelse, nedsat overblik og koncentrationsevne, kommunikationsvanskeligheder, nedsat formåen til at indgå i sociale sammenhænge og nedsat indsigt i egne ressourcer og udfordringer. Dette er symptomer, der i høj grad præger den enkeltes muligheder for at tage del i arbejdsmarkedet. Socialstyrelsens fastslår, at særligt lov om specialundervisning for voksne spiller en vigtig rolle i et rehabiliteringsforløb, idet det gennem specialundervisning, i en vis udstrækning, er muligt at kompensere for hjerneskadens følger med hensyn til kommunikationsvanskeligheder, koncentrations- og hukommelsesproblemer, social adfærd samt syns- og orienteringsproblemer. Der er indgået aftale mellem jobcentret og Hjernecenter Randers om, at der i januar 2015 etableres et samarbejde, der har til hensigt at færdigudvikle og kvalificere et jobrettet ressourceforløb ved hjernecentret. Herigennem sikres det, at ressourceforløb ved hjernecentret tager udgangspunkt i stedets neurofaglige spidskompetence og samtidig lever op til jobcentrets krav og ønsker. Som led i samarbejdet estimeres henholdsvis det forventede antal borgere i målgruppen, samt hvor stor en andel af målgruppen, der forventes at nå resultatmålet Ved at videreudvikle samarbejdet mellem Hjernecenter Randers og CBR vil det være muligt, at iværksætte praktikker og arbejdsafprøvninger i form af støttede og individuelt planlagte forløb i en lang række forskellige arbejdsfunktioner uden for hjernecenteret. Således vil borgeren kunne indgå i en parallelindsats mellem undervisning og deltagelse i arbejdsmarkedet - i nøje relation til borgerens neurorehabiliteringsplan. Det er langt fra alle borgere med en erhvervet hjerneskade, hjernerystelse eller anden neurologisk lidelse, der efterfølgende vil kunne blive en del af arbejdsmarkedet. Men i det øjeblik at arbejdsmarkedet, som det her er tilfældet, sættes ind i en bredere kontekst indeholdende vidtgående skånehensyn, mentorordninger, begrænset timeantal, støttet ansættelse, ansættelse i kommunale beskæftigelsesformer, evt. i en socialøkonomisk virksomhed, vil der være tale om en markant bredere målgruppe, der vil kunne indgå i en funktion på arbejdsmarkedet. Indsats Resultatmål Effektmål

20 Ressourceforløb på Hjernecenter Randers Borgere deltager i individuelt tilrettelagte undervisningsforløb enten individuelt eller på hold med henblik på at afklare og udvikle borgernes arbejdsevne Der tilbydes undervisning af pårørende Undervisningen varetages af neuroundervisere og/eller logopæder Borgere der indgår i ressourceforløb på Hjernecenter Randers opnår en arbejdsevne, der muliggør at de kan komme i arbejde eller bliver uddannelsesparate Flere borgere med erhvervet hjerneskade, hjernerystelse eller anden neurologisk betinget lidelse kommer i uddannelse eller i arbejde Borgere med erhvervet hjerneskade, hjernerystelse eller anden neurologisk betinget lidelse opnår størst mulig mestring i eget liv 3.10 Aftalemål 10. CBR Samskabelse, det aktive medborgerskab, frivillighed Et udvidet og gensidigt forpligtende samarbejde med civilsamfundet skal sikre, at borgere med nedsatte varige psykiske og fysiske funktionsevner tager mere aktiv del i samfundslivet, hvilket for nogle vil kunne medføre en endnu højere grad af inkludering og for andre mere udefrakommende inspiration, alt afhængig af sværhedsgraden af den enkelte borgers funktionsnedsættelse. Dagtilbuddet har gennem de seneste år arbejdet målrettet med inklusion, samskabelse og frivillighed. Indsatsen har primært været rettet mod at tiltrække frivillige til dagområdets tilbud med udgangspunkt i områdets egen frivillighedspolitik. Erfaringerne herfra er bl.a., at det er en stor udfordring at tiltrække frivillige til området. Fremadrettet vil det specialiserede dagområde anlægge en endnu bredere vinkel på samskabelse, frivillighed og aktivt medborgerskab ved at lægge mere vægt på aktiviteter uden for de kommunale tilbud CBR Randers som katalysator for det aktive medborgerskab og samskabelse Praksiserfaringer viser, at borgere med funktionsnedsættelser ofte har vanskeligt ved at tage initiativ til eller organisere deres deltagelse i fritidsaktiviteter, om end det ikke er lysten, der mangler. Der er således behov for støtte til at etablere og fastholde en relation til klub- og foreningstilbud. CBR vil i indsatsen have særligt fokus på de borgere, der bor i egen bolig og som

21 har disse udfordringer. Der vil herudover være et overlap i målgruppen ift. de borgere, der bor i Randers Kommunes små bofællesskaber. Der vil blive taget udgangspunkt i de visiterede borgeres forudsætninger, interesser og ønsker bl.a. via brugerråd og fokusgrupper for dernæst at invitere div. aktører ind på CBR. Indsatsen skal koordineres med centerets tiltag om aktivt medborgerskab. En del af tiltaget er at undersøge og afprøve nye kombinationer af fritids- og arbejdsliv. Et eksempel herpå kunne være at lade dele af den ugentlige arbejdstid vige til fordel for en given fritidsaktivitet. Indsats Resultatmål Effektmål CBR som katalysator for det aktive medborgerskab: Samarbejde med frivillige organisationer, foreninger mv. med udgangspunkt i de beskyttede medarbejderes behov for fritidsaktivitet og deltagelse i civilsamfundet udover arbejdstilbuddet Borgerne deltager i en række lyst- og interessebetonede aktiviteter ude i civilsamfundet samt knytter sociale kontakter, der til dels virker uafhængigt af det kommunale tilbud 75 % af de borgere der ønsker et fritidstilbud har opnået dette via et samarbejde med frivillige organisationer. 50 % af disse har fastholdt fritidstilbuddet over ½ år Borgerne får udvidede muligheder for selvstændig initiativtagen uden for det kommunale tilbuds åbningstider, og frigøres på sigt helt eller delvist fra det kommunale tilbud 3.11 Aftalemål 11. DAC - Sundhed En helbredstruende overvægt - ofte af sygdomsfremmende og livsforkortende karakter - ses desværre alt for ofte som et udtalt fænomen for de psykisk og fysisk handicappede borgere. Årsagerne er som oftest meget komplekse, alt fra en række særlige fysiologiske forhold (i relation til udviklingshæmning), over til dilemmaerne inden for livsstil, herunder på den ene side borgerens ret til at bestemme over eget liv, samt på den anden side, de professionelles pligt til at yde den nødvendige omsorg, herunder også indgriben i forbindelse med et forkert madindtag samt ved overspisning. Gennem mange år har div. initiativer, som fx en såkaldt kostpilotuddannelse, diæter, særlige sundheds- og idrætslinjer mv., til dels dæmmet op for problemet. Dog har vi fortsat borgere i vore tilbud, hvis livskvalitet og helbred er truet pga. overvægt, enten aktuelt eller på sigt Projekt Sund livsstil på Dronningborg- og Marienborgvej aktivitetscenter Dronningborg og Marienborgvej aktivitetscenter vil bygge videre på erfaringerne fra ovennævnte initiativer. Herudover har psykiatriområdet netop af afsluttet et projekt sundere liv i socialpsykiatrien, erfaringer herfra vil i høj grad kunne genanvendes på andre målgrupper.

22 I dialog og i et tæt samarbejde med respektive borgere og deres bosteder vil der blive udført en screening, som har til formål, at kortlægge omfanget af borgere med en svær og/ eller debuterende helbredstruende overvægt. Ud fra dette defineres målgruppen, hvor der vil blive arbejdet målrettet med sundhed. Målet er bl.a. gennem en visualisering og konkretisering af de sunde valg, at øge borgernes bevidsthed om sunde madvaner og øge borgerens motivation for fysisk aktivitet. Der vil blive udformet en sundhedskontrakt med en sammenhængende plan for hver borger, som alle professionelle skal værne om, ligesom der i samarbejde med borgeren vælges en tovholder for planen, som minimum vil indeholde: - En kostplan - En aftale om hjælp til at overholde kostplanen samt hjælp til at kontrollere indtag, der ligger uden for kostplanen - Aftale om motion - Intervaller for måling af BMI Som en del af projektet vil der blive inddraget relevante videnspersoner inden for sundhedsområdet og Randers Sundhedscenter. Indsats Resultatmål Effektmål Kost: Vi måler alle borgernes BMI 25 % af borgerne har viden om Forebygge livsstilssygdomme den sund kost Vi introducerer alternativer til slik, finder sunde snacks hvis sulten melder sig Konkretisering af sukker i dagligvarer Øge bevidstheden om hvilke madvarer er sunde, og hvilke er usunde Introduktion af Det grønne nøglehulsmærke. Se på varedeklarationen om der er tilsat sukker i maden. Hvor meget mad skal vi have for at være mæt. Debat omkring spisevanerne fx spiser vi fordi vi er kede af det? Motion: 25 % af borgerne melder sig til motionsaktiviteter 15 % af borgerne fastholder motionsaktiviteterne i minimum 3 måneder 10 % af borgerne øger deres månedlige gåafstand

23 Introducere sjov motion. Hvordan kan man motionere og have det sjovt samtidigt 4. Lokale projekter Center for handicapindsats og tværgående funktioner spænder vidt med en stor vifte af faglige og kulturelle forskelligheder. Der er mange borgere, der skal have deres forskellige behov dækket på den bedste måde. Dette kan ikke gøres ud fra en manual, men kræver specialviden og faglighed om de forskellige beboergrupper. Derfor vil der på området hele tiden blive udviklet, afsluttet, evalueret og reflekteret over forskellige småprojekter, tiltag og indsatser. I det følgende bliver der derfor kun opridset de væsentlige lokale projekter: 4.1 Boligplanen Socialområdet gennemfører i løbet af en ambitiøs boligplan. Planen skal imødekomme behovet for nye pladser samt ombygninger og vedligeholdelse af eksisterende boliger, så de i højere grad svarer til ændrede behov ved målgruppen. Planen involverer stort hovedparten af botilbuddene på socialområdet. Det drejer sig konkret om: Bostedet Høvejen, Marienborgvej og Harridslev. Herudover skal der bygges nye boliger til senhjerneskadede, psykiatri og dobbeltdiagnostiserede. Center for handicapindsats og tværgående funktioner vil i den periode have fokus på at sikre, at de borgere der bliver berørt af boligplanen, oplever så få gener som muligt ifbm. genhusning og genindflytning. 4.2 Hjerneskadeområdet Hjerneskadeområdet er i disse år under stærk udvikling. Randers Kommune har i 2014 overtaget det regionale botilbud Lene Bredals Gade. Kommunen arbejder løbende på at skabe større sammenhænge i indsatsen over for borgere med senhjerneskade. I 2014 er der blevet gennemført pilotforsøg Én borger, én plan, hvor indsatserne på tværs af sundheds, arbejdsmarkeds- og socialområdet samles i én fælles rehabiliteringsplan. Dette har ført til et forbedret og tættere samarbejde mellem de tre afdelinger. Herudover har Randers Kommune et tæt samarbejde med regionen om koordinering af hjerneskadeindsatsen på tværs af de to sektorer. Som en del af boligplanen er det vedtaget, at der skal etableres ti nye boliger til senhjerneskadede. Samtidig vil der i 2015 blive igangsat et arbejde der skal skabe større sammenhæng mellem hjernecenter Randers og Lene Bredahls Gade, herunder en faglig styrkelse af aktivitetstilbuddene på området. Der tages derfor i aftaleperioden initiativ til tilrettelæggelse af en ny sammenhængende indsats for senhjerneskadede på tværs af tilbuddene.

24 4.3 IKT og velfærdsteknologi: Center for handicapindsats og tværgående funktioner ønsker fortsat at have fokus på IKT og velfærdsteknologi. Lene Bredahls Gade et botilbud for 24 borgere med erhvervet hjerneskade, som Randers kommune overtog fra Region Midtjylland pr , vil der blive arbejdet med en udredning af IKT behovene. Der bliver arbejdet pt. på at afprøve, om der er beboere, der kan benytte sig af en spiserobot. Ligeledes vil der blive afprøvet forskellige andre teknologier til at støtte/hjælpe borgere i evt. at opnå større selvstændighed. Der vil også på Lene Bredahls Gade blive et projekt omkring udvikling af udearealerne. Målene i projektet er: At arbejde med æstetik. Beboerne ønsker sig en duftende og farverig have, der inviterer til udeliv og fællesskab. Hvor de kan dufte til blomster, plukke buketter ind, nyde farvefloret etc. At arbejde med fællesskab og inklusion. Dels skal de udendørs rum vi skal have skabt invitere til små fællesskaber udenfor, og vi vil invitere vores naboer til at være en del af projektet, hvor vi i fællesarealet skal have bålsted, petanquebane, frugttræer, bærbuske, gynger etc. Vi ønsker desuden et samarbejde med SAM om, at de placerer og servicerer bistader i vores have. Desuden vil vi gerne samarbejde med fugleentusiaster om, at vi stiller voliere til rådighed, og at de med et mindre budget til driften herfra kommer i vores have og passer fuglene. At arbejde med gangtræning, balancetræning etc. ved udendørs faciliteter. Vi forestiller os højbede i forskellige højder, men blandt andet højbede med en højde, der er egnet til gangstøtte. Desuden vil hængekøje, gynge etc. kunne bruges i træning af balancen. Særlig belægning der kan stimulere balance. I område Syd vil der fortsat være fokus på infoskærme i forhold til at kunne give beboerne de bedste betingelser/muligheder for information. Område Nord På Bocenter Harridslev i Kerne afdelingen op-startes et lille projekt omkring touch skærme i hver lejlighed. I Kerne afdelingen bor de borgere med det største behov for hjælp og støtte. Det er borgere som er kommunikations svage og flere helt uden verbalt sprog. Effekten af dette lille projekt vil være: 1. Borgeren vil opleve en ensartet tilgang omkring deres specielle behov. 2. Medarbejdere vil hurtigt kunne finde oplysninger frem, som vil hjælpe dem i at kunne udføre arbejdet rigtig i forhold til borgerene og til deres eget arbejdsmiljø.

25 4.4 Af stigmatisering Området vil i løbet af aftaleperioden afsøge potentialerne for at kunne indtage en fortalerrolle for målgrupperne. Området har tidligere i forskellige sammenhænge støttet enkelte borgere i at holde oplæg for skoler, seminarer mv. om deres handicap, funktionsnedsættelse og livshistorie. Erfaringen herfra er, at det giver borgeren en øget selvtillid og selvværd, samtidig med at skoler og seminarer finder det relevant at få en personlig vinkel på den faglige viden. 4.5 CBR Randers Forældrekurser under projekt Helhedsindsats for udsatte familier. Forældrekurserne starter efter aftale januar Kompetenceudvikling i Public Professional for Socialafdelingen, i alt ca. 140 medarbejdere Projekt Doktorparken et toårigt projekt m.h.p. inklusion af borgere med nedsat funktionsevne i job, supplement af eksisterende vedligehold, samt udvikling af parkens tilbud samarbejde med CSV og Gaia. Samarbejde med CSV om praktikforløb for unge på STU Projekt Jobspot 100 pladser på introforløb for psykisk sårbare i samarbejde med Jobcenter Randers 4.6 DAC/Marienborgvej aktivitetscenter Omorganisering af DAC fra gruppe- til funktionsopdeling. DAC kommer fremover til at bestå af 3 baser: - 1. sal med de bedst fungerende borgere - Stueetagen med de fysisk dårligst fungerende* - Specialgruppen i forstanderboligen *Stueetagen bliver til ét samlet aktivitetsplan, hvor forskellige aktiviteter bliver udbudt. Borgerne skal i højere grad have mulighed for selv at vælge, hvad de gerne vil deltage i. Medarbejderne følger borgerne, hvortil indsatsen til enhver tid er mest koncentreret. Udlagt beskæftigelse fra dagområdet til Boområdet, med etablering af satellitter på udvalgte Bodtilbud 5. Tværgående faglige og organisatoriske projekter Området deltager i rotationsprojekt omkring Neuropædagogik. Uddannelse af medarbejdere Recovery screeninger, sundhedsprojekt, helbredstjek, Public-professionel, Hjemløsestrategien, Psykiatriplan, FKO, WUM, RUK.