NOTAT: Øgede flygtningekvoter og konsekvenserne heraf. Forsørgelsesydelser (netto) Budgetgaranti

Transkript

1 Ntat Ntat til sagen: Øget flygtningekvte i 2015 NOTAT: Øgede flygtningekvter g knsekvenserne heraf Beskæftigelse g Sundhed har, sammen med Børn g Unge g Øknmistaben, sm en rienteringssag varslet såvel direktinen ( ) sm det plitiske niveau (Øknmiudvalget, Scialudvalget samt Undervisnings- g Børneudvalget) m de udfrdringer, vi pt. står i med den kraftigt øgede flygtningestrøm, der i øjeblikket kmmer til Danmark, herunder Skanderbrg. I den vennævnte varsling fra Beskæftigelse g Sundhed, Børn g Unge samt Øknmistaben, blev beregningerne fretaget på et frhldsvis usikkert grundlag g var derfr ikke så kvalificerede, sm de burde være. Desuden var der sket en sammenblanding af pster, sm ikke gav et retvisende billede af kmmunens samlede merudgifter på integratinsmrådet. Beskæftigelse g Sundhed har siden fretaget yderligere beregninger på udgiftssiden. Heri er indbygget ngle frudsætninger i frhld til bl.a. flygtningenes frventede ankmst hen ver året, frventningen til vlumen af familiesammenføringer, det frventede persnalebehv sammenhldt med ankmsttidspunkt fr flygtningene mv. Den prindelige varsling så ud sm følger: Finansiering Frsørgelsesydelser (nett) Budgetgaranti Midlertidig blig (nett) Grundtilskud Driftsudgifter integratinsprgram (nett) Budgetgaranti Mdtageklasser Udligningsrdning Dagtilbud g fritidspasning Udligningsrdning Diverse støttefunktiner børn g unge Udligningsrdning, evt. grundtilskud Persnale B&S (knt 6) Grundtilskud Persnale B&U (knt 6) Grundtilskud Merudgifter i alt Grund- g resultattilskud Merudgifter - fratrukket grundtilskud

2 De nye beregninger giver et nget andet g mere nuanceret billede fr Beskæftigelse g Sundheds vedkmmende. I nedenstående tabel fremgår resultaterne fr hhv. de prindelige beregninger g de aktuelle. Børn g Unges udgifter er ikke indehldt heri, idet disse underlægges en nærmere analyse, inden de fremlægges endeligt i frbindelse med budgetpfølgningen pr Krrigerede øknmiplysninger 2015/2016 på integratinsmrådet Beskæftigelse g Sundhed Tidligere Øknmi plysninger Krrigerede Øknmi plysninger Finansiering Frsørgelsesydelser (nett) Budgetgaranti Midlertidig blig (nett) Grund- g resultattilskud Driftsudgifter integratinsprgram (nett) Budgetgaranti Persnale B&S (knt 6) Grund- g resultattilskud Grund- g resultattilskud Grund- g resultattilskud Den grundlæggende frudsætning er, at mrådet hviler i sig selv, dvs. at kmmunens udgifter fuldt ud finansieres på baggrund af venstående. Nærværende ntat vil have fkus på de udfrdringer, der relaterer sig til den øgede 2014-flygtningekvte, g sm har knsekvenser, der rækker ind i 2015 g det tilhørende budget samt de kmmende udfrdringer, vi allerede nu kan se med en kraftigt frøget kvte fr 2015, sm følgelig har indvirkning på budgettet fr 2015, men sm gså rækker ind i Frudsætningerne bygger her på, at niveauet fr aktiviteter g resultater er det samme sm nu. I frbindelse med budgetpfølgningen , vil hele indsatsdelen blive gentænkt i frhld til effektivisering, ptimal ressurceudnyttelse, strdriftsfrdele mv. Det frdrer dg, at vi kender lidt mere til frudsætningerne på bl.a. finansieringssiden, hvrfr det ikke er en mulighed netp nu. Frmålet med ntatet er at præsentere direktinen fr de udfrdringer, der er affødt af de øgede kvter fr 2014 g 2015, bl.a. med henblik på at pnå et midlertidigt mandat til at pnrmere på persnalesiden til løsning af denne knkrete pgave. Parallelt hermed er vi i vid udstrækning udfrdret på bliger til 2

3 flygtninge - både midlertidige g permanente. Også dette er i høj grad et allerede eksisterende behv qua 2014-kvten, sm kun vil blive større med de flygtninge, vi mdtager på kvten fr Idet situatinen frdrer handling inden fr en ret krt tidshrisnt, er det ikke en mulighed at afvente budgetpfølgningen pr , hvilket begrunder denne indstilling til direktinen fra Beskæftigelse g Sundhed. Beskæftigelse g Sundheds priritering af integratinsmrådet har på ydelsessiden været mulig, dels frdi vi har reduceret verførsler til andre målgrupper, dels frdi flygtningene primært ankmmer i andet halvår af På indsatssiden har Beskæftigelse g Sundhed mpririteret på såvel aktiviteter sm på myndighed, hvilket har været muligt qua en aktiv indsats på Kmpetencecentret, ligesm der inden fr Beskæftigelse g Sundheds egne ressurcer er fundet finansiering til ansættelse af en teamleder til integratinsmrådet, med det frmål at skabe et større ledelsesmæssigt fkus g sikre det relevante tværfaglige/tværsektrielle samarbejde. Dette er dg ikke iværksat sm en permanent løsning, hvrfr der vil skulle findes finansiering til denne funktin, hvis prgnserne sm frventet hlder stik g en permanentgørelse af funktinen derfr bliver aktuel. Børn g Unge er lykkedes med at absrbere det øgede antal flygtningebørn, der er kmmet på basis af 2014-kvten, dels frdi Skanderbrg Kmmune ikke har plevet så mange familiesammenføringer sm ventet, dels ved en mpriritering af indsatser. De børn, der kmmer herudver i 2015 (på såvel kvten sm familiesammenføringer på både g 2015-kvten) har knsekvenser i frhld til øknmi g persnaleressurcer, hvrfr den aktuelle indstilling g ntatet hvedsageligt adresserer udfrdringerne, der relaterer sig til Beskæftigelse g Sundhed. Herefter følger sagen pr med budgetpfølgningen på arbejdsmarkedsmrådet, ligesm Børn g Unges ændrede budgetfrudsætninger præsenteres parallelt med den allerede aftalte budgetpfølgning på arbejdsmarkedsmrådet. Ntatets prblemstillinger præsenteres i henhld til følgende struktur: 1. Stigningen i antal flygtninge fra 2014 g frem 2. Øknmiske knsekvenser ved stigningen i antallet af flygtninge (herunder frskellen mellem det vedtagne budget fr 2015 g et krrigeret budget baseret på stigningen i 2014-kvten) 3. Overblik ver merudgifter til integratin af flygtninge samt finansiering 4. Beskrivelse af integratinsindsatsen i Skanderbrg 5. Bligudfrdringen 6. Knklusiner 1. Stigningen i antal flygtninge fra 2014 g frem Skanderbrg Kmmunes kvte fr 2014, der prindeligt er fastsat til 52 flygtninge, blev i marts 2014 frhøjet til 72 flygtninge. Det vedtagne budget fr 2015 er beregnet på grundlag af 77 flygtninge. Skanderbrg Kmmune mdtager flygtninge på 2014-kvten frem til udgangen af februar Det 3

4 samlede antal mdtagelser af flygtninge i periden er 100 persner. Hertil kmmer familiesammenføringer, sm ikke tæller med i kvten. Kmmunerne må frvente at skulle mdtage g bligplacere flygtninge i Det er det landstal, Udlændingestyrelsen udmeldte i december I den kmmende tid vil der ske frdeling af landstallet på reginer g kmmuner. Sm hjælpeværktøj til dette har Udlændingestyrelsen fretaget ngle freløbige beregninger ud fra en såkaldt matematisk mdel. Der er enighed mellem KL g regeringen m, at fastsættelse af kvterne sker i én samlet prces. Kmmuner, der ønsker at mdtage flere flygtninge udver den freløbigt beregnede matematiske kmmunekvte, melder dette ind til KL senest d Herefter vil de freløbigt beregnede kmmunekvter fr de kmmuner, der ikke ønsker at mdtage flere flygtninge, blive genberegnet g meldt ud inden Ifølge de freløbigt beregnede kmmunekvter fr 2015, er Skanderbrgs andel af landstallet 201 persner. De øgede kvter rejser udfrdringer fr Skanderbrg Kmmune i frhld til at have den frnødne kapacitet til at mdtage, bligplacere g samtidig tilbyde en ambitiøs integratinsindsats. Vi ved, at den allerførste tid efter ankmsten er af allerstørste vigtighed fr en succesfuld integratin, herunder at der er styr på bligsituatinen, hvrfr vi nu i Skanderbrg Kmmune er nødt til at gøre status g frhlde s til, hvrdan vi bedst g samtidig efter en øknmisk frsvarlig mdel kan imødekmme de udfrdringer, der pstår i kraft af den øgede tilstrømning af flygtninge. Flygtningekvte pr. indbygger j mørkere blå, j flere flygtninge pr. indbygger. Ovenstående figur illustrerer frdelingen af flygtninge på 2015-kvten i alle kmmuner sammenhldt med kmmunernes indbyggertal. Sm det kan aflæses af krtet, ligger Skanderbrg Kmmune i den abslut tunge ende af skalaen i frhld til frventet antal flygtninge sammenhldt med kmmunens størrelse. Dertil kmmer, at vi kan mdtage p til 25 % flere på kvten end udmeldt g ydermere skal indregnes 4

5 familiesammenføringer. Med familiesammenføringer er frventningen, at antallet på kvten skal ganges med 3-3 ½. Det vil i så fald bringe Skanderbrg Kmmune p på frventet et sted mellem flygtninge på baggrund af den udmeldte kvte fr Kvteflygtninge frdelt på måned i 2014 Måned Antal Vksne Børn Børns fødselsår Marts April Maj Juni Juli August September Oktber Nvember December Januar februar Sum Der har i 2014 ikke været en systematisk registrering af hvilke flygtninge, der har ansøgt m familiesammenføring. Denne sagsgang er sikret fra januar 2015 g vil blive et vigtigt kmmunikatinsværktøj Børn & Unge g Beskæftigelse & Sundhed imellem. Registreringen leveres første gang sammen med budgetpfølgningen Antallet af familiesammenføringer samt ansøgninger herm er derfr pgjrt via manuel ptælling, g har en usikkerhedsmargen Ansøgninger Bevilget 24 ægtefæller g 50 børn 4 ægtefæller g 16 børn 5

6 Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstid er pt. min. 5 måneder fra ansøgning er indgivet. Herudver har Udlændingestyrelsen meldt ud, at niveauet fr ansøgning m familiesammenføring pt. er, at 95 % af de nyankmne flygtninge ansøger, mens 75 % af ansøgningerne imødekmmes. Fremadrettet vil Beskæftigelse & Sundhed følge flygtningenes ansøgning m g bevilling af familiesammenføring nøje, så det bliver muligt at udarbejde reelt verblik ver eventuelt familiesammenførte flygtninges ankmst til kmmunen hen ver året. Beskæftigelse g Sundhed har, på basis af Udlændingestyrelsens udmelding på den aktuelle sagsbehandlingstid samt det frventede antal bevillinger, udarbejdet beregninger på vægtningen hen ver året. På baggrund af venstående registrering af ansøgning m familiesammenføring fr 2014, betyder det, at der i 2015 frventeligt vil blive imødekmmet endnu 15 af de ansøgte familiesammenføringer, sm relaterer sig til 2014-kvten. Disse er i beregningen af merudgifter frdelt med 3 pr. måned fra januar til maj 2015 jf. vedlagte bilag (prgnse fr krrigeret udvikling fr 2015 MODEL B). 2. Merudgifter i budget 2015 sm følge af stigningen i 2014-kvten, 2015-kvten g frem Det vedtagne budget 2015 til persnale på integratinsmrådet er baseret på ca. 4 årsværk til hhv. mdtagelse, sagsbehandling g udbetaling g rådgivning m ydelser. Med udgangspunkt i det nuværende antal flygtninge viser en simpel fremskrivning, at der allerede fra marts 2015 bliver behv fr pnrmering på sagsbehandlersiden. Samlet er vurderingen, at der bør pnrmeres til ca. 7 årsværk i løbet af Det skal dg bemærkes, at der i denne fremskrivning ikke er taget højde fr eventuelle strdriftsfrdele g bedre ressurceudnyttelse. I budgetpfølgning vil mulighederne fr dette blive indarbejdet i frudsætningerne. Det vedtagne budget 2015 til integratinsydelse g -aktiviteter samt bligudgifter er baseret på den nuværende bestand af flygtninge samt en flygtningekvte vedr på 77 persner. Omregnet til helårspersner er det prindelige budget baseret på 170 helårspersner på integratinsydelse (den 3-årige integratinsydelse), jf. vedlagte bilag Prgnse fr udviklingen i I januar g februar 2015 er der ankmmet 17 flygtninge vedr kvten. Det giver en merudgift i frhld til det prindelige budget 2015 (jf. vedlagte bilag Prgnse fr krrigeret udvikling fr 2015 MODEL A). Den nye flygtningekvte fr 2015 på 201 persner vil øge merudgifterne yderligere. Hertil kmmer familiesammenførte vksne vedrørende både 2014 g Omregnet til helårspersner frventes der at være 253 helårspersner på integratinsydelse i 2015 altså en stigning i frhld til det prindelige budget på 83 helårspersner. Det medfører en merudgift i frhld til det prindelige budget 2015 (jf. vedlagte bilag Prgnse fr krrigeret udvikling fr 2015 MODEL B). Flygtningekvten fr 2016 frventes at blive lig med kvten i 2015, dvs. 201 persner. Hertil kmmer igen familiesammenførte vksne vedrørende både g 2016-kvten. Omregnet til helårspersner frventes der at være 476 flygtninge i 2016 altså en stigning i frhld til 2015 på 223 helårspersner. Det medfører en merudgift i frhld til det prindelige budget 2015 (jf. vedlagte bilag Prgnse fr krrigeret udvikling fr 2016). 6

7 3. Overblik ver finansiering af merudgifter til integratin Finansiering Sm udgangspunkt er kmmunernes udgifter til integratin af flygtninge fuldt finansieret af staten. Der kan dg i ekstrardinære situatiner, f.eks. ved et meget strt flygtningetal, være finansieringsmæssige udfrdringer, idet der kan være finansielle frskydninger på et til t år. Grundtilskud Både Fagsekretariatet Børn g Unge g Fagsekretariatet Beskæftigelse g Sundhed har pgaver i frbindelse med mdtagelse af flygtninge. Staten yder i de første tre år et grundtilskud på kr. (2014- priser) pr. måned fr hver udlænding, mfattet af integratinsprgrammet. Grundtilskuddet er ikke øremærket til bestemte udgifter, men skal bl.a. dække udgifter i frbindelse med mdtagelse af flygtningene. Herudver skal grundtilskuddet gså dække udgifter til bligplacering. Budgetgaranti g statsrefusin De udgifter, sm er mfattet af integratinslven, er hvedsageligt refusinsberettigede, g nettudgiften er mfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien sikrer, at såfremt der kmmer flere flygtninge, vil kmmunerne gså samlet set få mere i blktilskud, svarende til det faktiske udgiftsniveau på landsplan. Den enkelte kmmune kan dg ikke være sikker på, at indtægterne fra blktilskuddet dækker udgifterne, da blktilskuddet frdeles efter demgrafiske g sciøknmiske kriterier. Reguleringen via budgetgarantien sker med t års frsinkelse. Merudgifterne i 2015 vil derfr først blive finansieret via blktilskuddet i 2017, medmindre KL g regeringen bliver enige m at midtvejsregulere udgifterne. Udligning g tilskud Udgifterne til dagtilbud g skle bliver finansieret dels via den generelle udligningsrdning, hvr udlændinge indgår sm andre brgere g dels via den særlige udligning vedrørende udlændinge. Der vil være ngen frsinkelse på, hvrnår plysningerne vedrørende flygtningene bliver registreret g efterfølgende indgår i udligningen. Derfr vil der være et til t års frsinkelse på finansieringen via udligningsrdningen. Ekstrardinært investeringstilskud Endelig er der på finanslven afsat en særlig pulje på 250 mi. kr. til mdtagelse af flygtninge i kmmunerne i Regeringen g KL er netp blevet enige m, at 125 mi. kr. bliver udmøntet sm et særtilskud til kmmunerne. De resterende 125 mi. kr. vil blive udmøntet senere i frbindelse med regeringens integratinsudspil. Særtilskuddet på de 125 mi. kr. frdeles på baggrund af det antal flygtninge, sm den enkelte kmmune mdtager ud ver den frdeling af flygtninge på ca , sm allerede er frdelt på kmmuner. Skanderbrg Kmmune har freløbigt fået udmeldt en kvte på 201 flygtninge, men indtil den 1. marts kan kmmuner, sm ønsker at tage flere flygtninge end den beregnede kvte, melde dette ind til KL. På baggrund af de indmeldte tal vil KL g Udlændingestyrelsen beregne nye kvter fr de kmmuner, sm ikke har ønsket et frhøjet antal flygtninge. Kvterne vil blive udmeldt senest den 1. april Skanderbrg Kmmunes prindelige kmmunekvte lød på 77 flygtninge. Ifølge den freløbige beregnede kvte skal kmmunen mdtage 201 flygtninge altså en difference på 124 flygtninge. Kmmunerne 7

8 mdtager ca kr. 1 ekstra pr. flygtning på årsbasis, hvilket fr Skanderbrg Kmmune svarer til ca. 1,9 mi. kr. i Ekstrardinært integratinstilskud Derudver får kmmunerne 200 mi. kr. yderligere i 2015 i frm af et ekstrardinært integratinstilskud. Tilskuddet vil blive frdelt på baggrund af en bjektiv frdelingsnøgle, baseret på kmmunernes andel af flygtninge g familiesammenførte. Skanderbrg Kmmune havde i 2014 ca. 150 flygtninge g familiesammenførte på helårsniveau g i 2015 mdtager kmmunen 201 flygtninge. Tilskuddet frventes at blive ca kr. 2 pr. flygtning. Det betyder, at Skanderbrg Kmmune vil få et ekstra tilskud på ca. 2,8 mi. kr. ( =351*8.000 kr.) Der mangler frtsat udmøntning af 125 mi. (af de samlede 250 mi.), men den helt verrdnede frudsætning er, at mrådet hviler i sig selv, dvs. at kmmunens udgifter fuldt ud finansieres på baggrund af venstående. I frbindelse med refusinsmlægningen skal hele beskæftigelsesmrådet gentænkes. I denne sammenhæng vil en endnu højere grad af investeringstankegang g fkus på effekter blive nødvendig. 4. Beskrivelse af integratinsindsatsen i Skanderbrg Opgaver i Beskæftigelse g Sundhed Mdtagelse Måneden inden ankmst: - Besked fra Udlændingestyrelsen m hvilke flygtninge Skanderbrg Kmmune mdtager ansvaret fr efterfølgende måned (eksempelvis besked m mdtagelse 27.2.) - Dialg med de respektive asylcentre m flygtningene g aftale m ankmst - Afklaring af bligplacering ved ankmst - Bestilling af etableringspakke g aftale med medarbejdere fra fællesdeptet ift. levering - Kntakt til de frivillige med henblik på fælles mdtagelse af flygtningene - Besked til flkeregister m indrejse - Afhentning af kntanter i bank da der ikke kan prettes knt, før cpr-nummer g NemID er prettet Dag 1 ankmst - Mdtagelse af flygtningen. Dette fregår typisk på banegården eller i lufthavnen - Transprt til blig - Underskrift på diverse dkumenter g udbetaling af kntantbeløb - Bevilling af mentr i den første måned (praksis siden nvember 2014) 1 Bilag til Brgmesterbrev fra KL Bilag til Brgmesterbrev fra KL

9 Uge 1 - Samtale med sagsbehandler i Jbcentret Udarbejde integratinskntrakt Henvise til aktiviteter (sprgskle, kursus i samfundsfrståelse, virksmhedsknsulent) Henvise til helbredsscreening - Samtale med sagsbehandler på Ydelseskntret - Intrduktinsmøde vedrørende øknmiske rettigheder sundhedskrt skattekrt etableringspakker betaling af husleje Nem knt Sm led i Skanderbrg Kmmunes integratins- g mdtagelsesplan hlder Ydelseskntret en samtale med alle nyankmne udlændinge, hvr de intrduceres til deres øknmiske rettigheder i frm af engangshjælp, kntanthjælp. Herunder bliver de vejledt i at søge m kntanthjælp samt hjælp i særlige tilfælde. De nyankmne udlændinge får gså hjælp til at udfylde ansøgningsskemaer, hvis de har behv fr det. Herudver bliver de rienteret m sundhedskrt, skattekrt, etableringspakker, betaling af husleje, Nem knt mv. Samtalen har en varighed af ca. 1 time g hertil kmmer frberedelse g pfølgning efter samtalen. Det samlede tidsfrbrug anslås til at være ca. 2 ½ time. Ydelseskntrets frberedelse g pfølgning består bl.a. i at prette de nyankmne udlændinge i fagsystemer, kntrllere prettelsen af Nem knt, jurnalføring, sende husleje/indskud til bligfrening, prettelse af skattekrt g printe disse til mentr/tlk/brger samt eventuel kntakt med Udbetaling Danmark m.fl. I selve samtalen deltager en tlk. De nyankmne udlændinge kmmer altid mkring et månedsskiftet g det er målet, at der er hldt samtaler med alle inden fr den første uges tid, da det er afgørende fr at de har et frsørgelsesgrundlag. Mdtagelsen af nyankmne udlændige er således en væsentlig pgave fr Ydelseskntret i starten af hver måned. De seneste par måneder har det været nødvendigt fr Ydelseskntret at sætte ekstra ressurcer ind, da det ikke har været muligt fr én persn af få afviklet alle samtaler rettidigt. Måned 1 I løbet af den første måned er målet, at den enkelte flygtning begynder på de frskellige aktiviteter i intrduktinsprgrammet: - Intrduktinskursus fr nyankmne flygtninge (se nærmere beskrivelse nedenfr) - Sprgskle - Aktivering/virksmhedspraktik (se nærmere beskrivelse nedenfr) 9

10 Intrduktinskursus fr nyankmne flygtninge I juni 2013 prettedes Intrduktinskursus fr nye flygtninge. Hertil visiteres alle nyankmne flygtninge g familiesammenførte til flygtninge. Intrduktinskurset indehlder 31 temaer af 2 ½ times varighed. Temaerne er eksempelvis: Det danske demkrati (natinalt g lkalt), arbejdsmarkedskultur, virksmhedsbesøg, uddannelse, sundhed, kultur g fritid, besøg på rådhuset g brgerservice, lv g rden/plitiets rlle i det danske samfund, Børn g Unge g meget andet. Undervisningen fregår med tlk. Kurset varetages af en knsulent ved Beskæftigelse g Sundhed, men der indhentes klleger fra hele kmmunen sm gæstelærere på kurset. Eksempelvis er det ngle af kmmunens servicemedarbejdere, der underviser i blig, den lkale betjent underviser i plitiets rlle, en sundhedsplejerske underviser i sundhedsvæsenet sv. Udver undervisningen indehlder kurset gså en praktisk del bestående af 5 timers praktik m ugen. Kurset (såvel undervisning sm praktik) er fysisk placeret på en virksmhed, Avenue A/S, hvr kursisterne lærer m frhldene på en dansk arbejdsplads. Jbcentret varetager den teretiske del, mens Kmpetencecentret varetager den praktiske del, der indehlder startpraktik på virksmheden. Kursisterne mdtager 5 timers undervisning i danske frhld m ugen g deltager i praktik på virksmheden i 5 timer m ugen. Der er tilknyttet jbknsulenter, der følger brgerne tæt. Derudver er der tilknyttet en uddannelsesvejleder, der rådgiver mkring uddannelsessystemet. Udver intrduktinskurset mdtager brgerne undervisning på sprgsklen i Hørning 4 gange m ugen. Kurset er prettet fr at give brgerne viden g erfaring, sm de har brug fr, fr at kunne klare sig i Skanderbrg Kmmune g i det danske samfund sm helhed. Endvidere giver det brgerne et sted at få svar på deres mange spørgsmål. En freløbig spørgeskemaundersøgelse viser, at kurset bidrager til, at brgerne føler sig mere trygge g føler sig bedre i stand til at klare sig selv i hverdagen. Kurset vurderes således at være et vigtigt fundament, sm bør udvides, så det i frtsat er muligt at tilbyde alle nye flygtninge. Den virksmhedsrettede indsats Indsatsen fr brgere på integratinsydelse har i 2014 primært været en indsats med henvisning til virksmhedsknsulent, sm er en indsats, der fregår på Kmpetencecentret. Det primære mål med den virksmhedsrettede aktivering på Kmpetencecentret er altid rdinært jb eller uddannelse, sekundært kan frmålet gså være afklaring g ptræning af faglige, persnlige, sprglige g/eller sciale kmpetencer. Ngle brgere har ud ver den virksmhedsrettede indsats brug fr krdinerede parallelle indsatser eller kmbinatinsfrløb, hvr frmålet altid er at fasthlde fkus på rdinært jb eller uddannelse. De parallelle indsatser kan være træning, værkstedsaktiviteter g caching. Kmpetencecentrets indsats er et supplement til intrduktinskurset g har til frmål at etablere en hverdag, der minder mest mulig m en beskæftigets hverdag. I et tæt samarbejde med en virksmhed 10

11 iværksættes en virksmhedsrettet aktivitet, hvr basale færdigheder trænes i frhld til at kunne varetage rdinært arbejde eller uddannelse, på trds af mangelfulde danskkmpetencer. Virksmhedsknsulenterne har typisk følgende redskaber til deres rådighed fr at pnå det udpegede beskæftigelsesmål: Virksmhedscenter, virksmhedspraktik g løntilskud (både ffentligt g privat). Når den virksmhedsrettede aktivering etableres fr flygtninge, er der frskellige faser sm virksmhedsknsulenten skal igennem med både virksmhed g brger. Frmålet er at sikre det gde match mellem brger g virksmhed. I dialgen med brgeren inden pstart er det vigtigt at afdække, hvilke mål brgeren selv ser i indsatsen. I dialgen med brgeren, under den virksmhedsrettede aktivering, er det vigtigt løbende at følge p på de aftalte beskæftigelsesmål. I dialgen med brgeren efter en endt virksmhedsrettet aktivering er fkus på det næste skridt, hvr det er vigtigt at have fkus på de pnåde resultater g det evt. fremadrettede udviklingsmål. Virksmhedsknsulenterne har i deres dialg med virksmhederne fkus på en gensidig frventningsafstemning inden et frløb, pfølgning på intrduktin g løsningen af knkrete arbejdspgaver under frløbet, g efter frløbet et fkus på, hvad der skal til fr at brgeren kan pnå rdinært jb i virksmheden eller inden fr samme branche. Frløbet er illustreret ved nedenstående figur. 11

12 Grundet stigningen i nyankmne flygtninge på kvte fr 2014, er bemandingen på Kmpetencecentret blevet pnrmeret med et årsværk fr at kunne give den samme indsats, sm der har ligget til grund fr budgetfrudsætningerne fr 2014-kvten. De første 3 år Flygtninge er mfattet af integratinslven de første 3 år, de br i Danmark. Selvm de i periden måtte blive selvfrsørgende, skal kmmunen stadig følge p på, m de følger/når målet i deres integratinskntrakt. Flygtningen har krav på samtaler minimum hver 3. måned. Sagsbehandlerens løbende pgave er at følge p på, at der i den beskæftigelsesrettede indsats frtsat er prgressin md uddannelse g arbejde samt at understøtte en sammenhængende indsats, via krdinering med øvrige indsatser. Sagsbehandling i frhld til frsørgelsesydelser samt hjælp i særlige tilfælde bevilling g udbetaling af kntanthjælp bevilling g udbetaling af hjælp i særlige tilfælde enkeltudgifter (INL 35), medicin g psyklg sygebehandling mv. (INL 36) hjælp til børn (INL 37-38) flytning (INL 39). tandbehandling ( 82a) Åben rådgivning Ydelseskntret Udlændinge mfattet af integratinslven tilbydes øknmisk råd g vejledning 2 timer/uge Åben rådgivning Jbcenter Udlændinge mfattet integratinslven tilbydes råd g vejledning 2 timer/uge Sagsbehandling i frhld til frsørgelsesydelser samt hjælp i særlige tilfælde Nyankmne udlændinge er ifølge integratinslven (INL) berettiget til kntanthjælp jf. lv m aktiv scialplitik. Herudver kan de søge m hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter (INL 35), sygebehandling mv. (INL 36), hjælp til børn (INL 37-38) g til flytning (INL 39). Ydelseskntrets pgaver knytter sig bevilling g udbetaling af kntanthjælp g hjælp i særlige tilfælde. Hjælpen i særlige tilfælde er typisk en engangshjælp, mens kntanthjælp er en løbende frsørgelsesydelse, der indebærer kntinuerlig sagsbehandling i hele den peride den enkelte brger mdtager hjælpen. Endvidere skal det bemærkes, at en meget str del af de nyankmne udlændinge søger m hjælp til tandbehandling i medfør af 82a i lv m aktiv scialplitik, idet de mdtager kntanthjælp. Åben rådgivning Ydelseskntret Fra 1. januar 2015 tilbyder Ydelseskntret åben rådgivning 2 timer hver trsdag eftermiddag til udlændinge mfattet af integratinslven. Baggrunden er, at Jbcentret allerede tilbyder åben rådgivning 12

13 g vi erfarer, at der er en stigende efterspørgsel på denne ydelse samtidig med at udlændingene fte har brug fr råd g vejledning m øknmiske g ydelsesmæssige frhld, sm Jbcentret ikke kan besvare. Samarbejdet med frivillige I frhld til mdtagelsen af flygtninge har vi i Skanderbrg en gruppe af frivillige, der yder en str indsats. Samarbejdet med denne gruppe pririteres gennem kvartalsvise netværksmøder g frmuleringen af et kdeks fr det gde samarbejde i snitfladen mellem frivillig g ansat ved kmmunen. En ambitiøs integratinsindsats Skanderbrg Kmmune har stre ambitiner på integratinsmrådet, hvilket fremgår af såvel integratinsplitikken, integratinsplanen g mdtageplanen. Fr at sikre en sammenhængende g målrettet indsats i den nye tilværelse, er en krdineret kmmunal indsats nødvendig. Vi trr på, at en investering heri vil sikre bedre frløb g bedre resultater fr såvel børn sm vksne. Fr at kunne leve p til målsætningerne m en krdineret indsats vurderes det, at hver sagsbehandler i Jbcenter Skanderbrg maksimalt kan være ansvarlig fr 50 flygtninge 3. Sagsbehandleren i Integratinsteamet har følgende ansvarsmråder: Krdineringsansvarlig fr integratinsplanen på tværs af Skanderbrg Kmmune (krdinerende sagsbehandler) At sikre et fælles mål på tværs af indsatser At krdinere med aktører i frløbet, eksempelvis sprgskle, mentr, virksmhedsknsulent, frivillig, Fagsekretariatet Børn g Unge, sundhedsvæsen, m.fl. At arbejde med nyankmne flygtninge indebærer gså: At der typisk afhldes flere samtaler i begyndelsen af integratinsperiden Disse sager fregår alle med tlk, g tager derfr sm udgangspunkt ½ gang længere tid Der bruges meget tid på at arbejde med kulturelle frklaringer/læringer samt bligrelaterede udfrdringer Der arbejdes gså med såkaldt almindelig råd g vejledning i gruppen. Nødvendig priritering af indsatser Sagsbehandlerne Medarbejderne i Integratinsteamet har særligt ultim 2014 løbet meget stærkt. Det har derfr været svært at leve p til ambitiner m at levere en krdineret indsats. Der har i Jbcentret været frsøgt aflastning vha. administrativ hjælp til elementer af sagsbehandlingen. Det har dg gså været nødvendigt at priritere i serviceniveauet fr kntanthjælpssager i Jbcentret samtidig med, at ambitinsniveauet i mdtageplan g bligstrategi har været tilsidesat. 3 Under frudsætning af ansættelse af mentr, der aflaster sagsbehandlerne 13

14 Mentr 4 Der har fra verførte midler siden nvember 2014 været bevilget mentr til nyankmne flygtninge i den første måned. Dette har været en str hjælp fr de nye flygtninge g gså en str aflastning i den enkelte sagsbehandlers daglige arbejde (på såvel Ydelseskntr sm i Jbcentret). Eksempelvis har der kunnet gives beskeder, uden at det har været nødvendigt at indkalde til samtale. Mdtagelsesmøde Fra nvember har der ligeledes været afhldt mdtagelsesmøder fr de nye flygtninge. Frmålet er dels at spare tid i samtalerne, da infrmatin der før blev givet individuelt nu frmidles kllektivt. Desuden er det hensigtsmæssigt, at flygtningene plever, at de alle får den samme infrmatin, g at der er mange vilkår den enkelte sagsbehandler ikke har indflydelse på. Integratinsteam Pr. januar 2015 er der etableret et integratinsteam, der er en selvstændig enhed i Jbcenter Skanderbrg. Med enheden tilføres ekstra ledelsesmæssige ressurcer til integratinsmrådet, freløbigt tidsbegrænset til Frmålet med prettelse af Integratinsteamet er, at: - give mulighed fr tæt ledelsesmæssigt fkus på mrådet g det stigende antal flygtninge - understøtte den frtsatte udvikling af mrådet, med fkus på at pnå øget beskæftigelsesgrad fr målgruppen - understøtte implementering af nuværende g kmmende udviklingsaktiviteter, herunder implementering af den krdinerende sagsbehandler understøtte samarbejdet med de frivillige frtsat sikring af at intrduktinsfrløbet indehlder de rette elementer strategisk g praktisk tilrettelæggelse af en 3-årig integratinsprces - sikre et stærkt fkus på samarbejde g sammenhæng i integratinen, på tværs af Skanderbrg Kmmune Dette finansieres bl.a. ved hjælp af besparelser på knsulentfunktin i freløbigt ét år. Herefter skal der tages stilling til den frtsatte finansiering. 5. Bligudfrdringen Situatinen pt. I Skanderbrg Kmmune er der pt. ca. 60 flygtninge, der phlder sig i en midlertidig blig. Det vil sige, at de afventer tilbud m en permanent blig. Vi mangler frtsat både permanente g midlertidige bliger, hvilket betyder, at der i nvember 2014 blev lavet en aftale m midlertidig bligplacering på Skanderbrg Vandrerhjem g fra januar 2015 på Aarhus Hstel. 4 Se bilag med beskrivelse af mentrs pgaver 14

15 I kmmunen har vi vedtaget en række kriterier fr den permanente bligplacering af flygtninge. Kriterierne tager hensyn til en række frhld af integratinsfremmende karakter, eksempelvis adgangen til ffentlig transprt samt daginstitutiner g skler med persnale, der er uddannet til at arbejde med børn med dansk sm andetsprg. Hidtil har man bligplaceret flygtninge i Hørning, Skanderbrg Midt, Ry g Galten, da disse byer i højeste grad lever p til kriterierne. Det har siden medi 2014 ikke været muligt at leve p til intentinerne i mdtageplanen g eksempelvis er både Stilling, Låsby g Gl. Rye nu gså inddraget. I praksis betyder det pt., at flygtninge plever flytninger mellem midlertidige bliger phlder sig længe i en midlertidig blig ikke kan tilbydes permanent, rimelig blig når familien ankmmer bligplaceres på steder, hvr hensynet til ffentlig transprt g skle mv. er tilsidesat Udfrdringer Vi har hårdt brug fr både permanente g midlertidige bliger. Der bruges pt. mange ressurcer på at løse pgaverne bedst muligt. Da vi samtidig er under tidspres g ikke kan frudsige behvet, er vi af g til nødt til at flytte brgerne mellem midlertidige bliger. De midlertidige løsninger på både Skanderbrg Vandrerhjem g Aarhus Hstel har været gde, men har givet s ekstra arbejde, når der i perider har været fuld bking g flygtninge skal flyttes til nye midlertidige løsninger. I arbejdet med at finde midlertidige bliger, har følgende muligheder været undersøgt: Vandrerhjemmene i Ry g Skanderbrg: Begge vandrerhjem er kntaktet, men det er kun vandrerhjemmet i Skanderbrg, der har ønsket at samarbejde m pgaven. Vandrerhjemmet i Skanderbrg har kunnet matche prisen i relatin til venstående øknmi, så der ikke er ekstra udgifter fr Skanderbrg Kmmune. Vandrerhjemmet har de nødvendige faciliteter, men dg den udfrdring at der er perider, hvr vandrerhjemmet er bket til kursusaktiviteter, så kun et mindre antal værelser kan anvendes til flygtninge. Ligeledes har vandrerhjemmet kun interesse i at udleje værelser g hytter i lavsæsnen. Sølund: Landsbyen Sølunds htelgang er i vid udstrækning i brug i frbindelse med længerevarende efteruddannelsesfrløb g knferencer. Generelt set er værelserne ikke egnet til længerevarende indkvartering, da der ikke er køkkenfaciliteter på htelgangen de ligger sm en integreret del af den øvrige bygnings kursus- g undervisningsfaciliteter (mange mennesker ud g ind i løbet af en dag) de ligger sm en integreret del af den øvrige bygnings kntrfaciliteter til ViSS.dk s knsulenter. 15

16 Sølunds htelgang hjælper med indkvartering af flygtninge i frbindelse med 2 weekender, hvr Hstel er fuldt bket. I frhld til evt. øvrige lkaliteter har Landsbyen Sølund ingen tmme lkaliteter stående, sm kan anvendes til bebelse. Vi har en række tmme kælderrum samt aktivitetsrum, der peridevis er tmme, men ingen af disse er i tilknytning til rdentlige tilet-/badefrhld endsige køkkenfaciliteter. Hteller i Skanderbrg: På baggrund af den øknmi, der er til rådighed til betaling fr flygtninge i midlertidige bliger, har det ud fra en knkret vurdering af nrmprisen på htelværelser på Skanderbrg Park g Skanderbrghus ikke hidtil været vurderet realistisk at etablere midlertidige flygtningebliger på htellerne. At benytte htellerne vurderes at medføre en væsentlig mermkstning fr Skanderbrg Kmmune. Derudver vil der være en udfrdring med køkkenfaciliteter g madlavning fr målgruppen. Der har ultim januar 2015 været kntakt til Skanderbrghus g Hørning Kr, der ikke ser sig i stand til at tilbyde værelser pga. kapacitetsmangel. Campingpladser: Har i vintersæsn ikke været egnet pga. vinterlukning g manglende pvarmningsmuligheder. Da sæsnen fr campingpladserne begynder prim april 2015, frventes det ikke at kunne afhjælpe situatinen væsentligt. Samarbejde m privat udlejning: Der har været ønske m at pstarte et samarbejde med private, der ønsker at udleje til flygtninge. Der har siden nvember 2014 været i alt seks henvendelser fra private, der har tilbudt sig sm udlejer. Henvendelserne kmmer bl.a. fra ejere af huse, sm pt. står tmme g sm ikke kan sælges. Derudver er der kmmet henvendelser fra brgere, der ønsker at leje et eller t værelser ud i huse, sm i frvejen bebs af ejeren, g endelig har der været henvendelse fra ejere af tmme lejlighedslejemål. Fr halvdelen gælder det, at udlejer kun vil tilbyde sig, såfremt der bliver tale m et direkte samarbejde med kmmunen, g hvr kmmunen vil skulle stå anført sm lejere på lejekntrakterne. Samarbejdet med civilsamfundet samt måden, vi håndterer henvendelserne på, afstedkmmer en lang række spørgsmål, g der er brug fr en generel afklaring af kmmunens ansvar i dette samarbejde g ikke mindst en udmelding på, hvad den generelle hldning er til et sådant samarbejde. Hvem g hvrdan udfrmes lejekntrakter? Hvrdan frhldes der til frbrugsudregning? Hvem hæfter fr udgifter på mislighldelse af lejemål - herunder ødelæggelse af hel eller delvist møblerede lejemål, hårde hvidevarer mv.? Hvrdan håndteres evt. knflikter mellem ejere g lejere? 16

17 Kan et værelse i et i frvejen bebet hus tilbydes sm en permanent løsning? hvrdan med bligstøtte? Er der særlige frsikringsmæssige frhld, der skal indtænkes? 6. Knklusiner Den pjusterede 2014-kvte g situatinen her g nu Sm knsekvens af den pjusterede 2014-kvte samt familiesammenføringer er der i Beskæftigelse g Sundhed et her g nu-behv fr pnrmering på persnalesiden. Beskæftigelse g Sundhed beder derfr direktinen m et midlertidigt mandat til øjeblikkeligt at handle på dette behv. Der er helt knkret behv fr: 1/2 årsværk til pgaveløsningen på Ydelseskntret kr. 2 årsværk til indsatsen i Jbcentret: 1 årsværk til sagsbehandling kr. 1 årsværk til mdtagelse kr. Merudgiften til persnaleressurcer i 2015 på baggrund af den øgede flygtningekvte fr 2014 udgør således samlet 1 mi. kr. på årsbasis, når der regnes med en gennemsnitlig årsløn fr en medarbejder på kr. (2,5* ) kvten g situatinen fremadrettet I tillæg hertil vil der sm knsekvens af 2015-kvten frventeligt blive behv fr yderligere pnrmering i takt med, at de mange anmeldte flygtninge ankmmer til Skanderbrg Kmmune. Til at skabe et verblik ver behvet i Beskæftigelse g Sundhed er der udarbejdet en udviklingstrappe til illustratin af flygtningenes frventede ankmst hen ver året (baseret på erfaringer fra 2014) g de frventede familiesammenføringer (ligeledes baseret på erfaringer fra 2014). Dette giver såvel et verblik ver merudgifterne på driften i 2015 g frem, sm det giver s et verblik ver behvet fr ekstra persnaleressurcer i 2015 g frem (jf. vedlagte bilag Prgnse fr krrigeret udvikling fr 2015 MODEL B, Prgnse fr krrigeret udvikling fr 2016 samt Beregning af persnalebehv til integratinsarbejdet i 2015 g frem). Den freløbige beregning er en matematisk mdel, hvri dg er indtænkt strdriftsfrdele g effektivisering i en vis udstrækning. I frbindelse med budgetpfølgningen , hvr Beskæftigelse g Sundhed, sammen med Børn g Unge, vil præsentere et realistisk bud på behvet fr pnrmering på persnalesiden sm knsekvens af flygtningenes g de familiesammenførte flygtninges ankmst hen ver året i 2015 g frem. Heri vil indtænkes yderligere effektiviseringsmuligheder samt mulighed fr strdrift g ikke mindst investeringstankegang på mrådet i frventning m reduktin af varighed på ydelse fr målgruppen (jf. bl.a. refusinsmlægningen pr ). Bligudfrdringen 17

18 Med afsæt i bligudfrdringen, sm er en ressurcekrævende g ikke mindst uhensigtsmæssig pgave fr et fagsekretariat at skulle løfte, ønskes snarest muligt etableret en fælles bligenhed med ansvar fr Kmmunens bliger g ptimal udnyttelse heraf Etablering af aftaler m midlertidige bliger (f.eks. vandrerhjem g hstel) Kntakt g samarbejde med private Lejekntrakter Rengøring g klargøringspgaver i bliger Beskæftigelse g Sundhed vil med en sådan enhed selv være ansvarlig fr Beskrivelse af behv fr bliger hver måned Besvarelse af spørgsmål i frhld til bligstøtte Arbejdet med etableringen af en sådan enhed, bl.a. via udmøntningen af DIA vedr. bliger til flygtninge, er nyligt iværksat, g Beskæftigelse g Sundhed vil blt pfrdre til, at direktinen bakker p m dette arbejde g bidrager til sikring af fremdrift, så Beskæftigelse g Sundhed kan have skarpt fkus på det, der er fagsekretariatets kernepgave. 18

19 Bilag: Bevilling af mentr fr nye flygtninge i Skanderbrg Kmmune. Frmål: At flygtningen intrduceres bedst muligt til Danmark g pnår frståelse fr nedenstående mråder, hvilket er afgørende fr at kunne fungere i et nyt samfund. Mål: Når frløbet afsluttes, er flygtningen mere selvhjulpen g har bedre frudsætninger fr at fungere i en ny dagligdag. Opgaveløsning: Det er mentrens pgave at sikre, at nedenstående pgaver løses med brgeren. Det er afgørende at pgaverne ikke løses fr brgeren, men med brgeren. Opgaverne krdineres med evt. frivillig kntaktpersn, så det sikres, at mentr g frivillig supplerer hinanden. Ramme: Sm udgangspunkt bevilges 8 timer til nedenstående pr. flygtning/familie. Ved behv fr anden pgaveløsning, kntakter mentr sagsbehandleren herm. Skanderbrg Kmmune er interesseret i, at samarbejdet så vidt muligt fregår med de samme mentrer, da disse således pnår kendskab til Skanderbrg Kmmune g kan løse pgaverne bedre, til gavn fr både flygtning, mentr g Jbcenter Skanderbrg. Tidsramme Område Vejledende pgaver 2 timer Vejledning g støtte i blig/hjemmet Opvarmning af hjemmet Rengøring af hjem g brugen af rengøringsmidler Udluftning af bligen Vaske- g tørrefaciliteter Affaldssystemet (Srtering g brtskaffelse af affald) Orientering m effekten af tørring af tøj i lejligheden (fugtskader m.m.) Husrden (generelt m dansk husrden) Råd g vejledning ift. etablering/etableringspakker er ikke en del af pgaven 1 time Tilmelde Tilmelde til bligfreninger samt rientering m bligsøgning bligfreninger i DK Orientering g tilmelding til bligprtalen.dk 1 time Transprt Orientering i køreplaner Hvr køber man klippekrt g bestiller månedskrt Hvr er nærmeste transprtmuligheder 1 time Egen læge Hjælp til bestilling af tid til egen læge Orientering m tandlægesystemet & hjælp til bestilling til tandlæger Orientering g vejledning m medicinafhentning fra egen læge (evt. intrmøde hs apteket) Råd g vejledning ift. Lægevagten g skadestuen (112 nr) 19

20 1 time Psthuset + IT Orientering m psthuset Evt. vejledning m flyttepapirer på psthuset ifm. flytning E-bks (Oprettelse / Ansøgning m fritagelse) Orientering m internet abnnementer i DK Orientering m mbilabnnementer i DK (6 mdr. binding) Orientering m DR-licens 2 timer Administratin & Hjælp til rganisering g planlægning ift. møder med det Vejledning ffentlige Henvisning til den krrekte myndighed ifm. knkrete papirer/sager OBS. Ingen tid afsat til familiesammenføringssager 20