DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
|
|
- Karla Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag
2 INDLEDNING Selv om landbrugets tab af næringsstoffer er reduceret i de seneste årtier, skal det reduceres meget mere, før vi igen har et rigt og varieret plante- og dyreliv i vore vand- og naturområder. Og det kan højteknologi medvirke til. Mens industriens udledning af forurenende stoffer typisk er blevet reduceret med over 90% ved anvendelse af højteknologi, så er landbrugets forurening med kvælstof indtil nu kun reduceret med ca. 50%, og der sker fortsat en ophobning af fosfor i dyrkningsjorden på grund af kraftig overgødskning på mange af de marker, der tilføres husdyrgødning. Det skyldes bl.a., at landbruget endnu ikke for alvor har taget de højteknologier i anvendelse, der kan være med til at løse miljøproblemerne, og som for længst er taget i anvendelse i industrien, f.eks. luftrensnings- og separeringsteknikker. Landbruget står over for at skulle foretage store reduktioner af både tabet af næringsstofferne ammoniak, nitrat og fosfor og emissionen af klimagasserne metan, lattergas og kuldioxid. Det kan enten ske ved at reducere husdyrproduktionen kraftigt eller ved at anvende højteknologier. Da der i Danmark findes en stor ekspertise inden for produktion af både fødevarer og landbrugsteknologier, har vi tilmed gode forudsætninger for også at bidrage til løsningen af landbrugets miljøproblemer på globalt plan. På den baggrund bør en vigtig del af Danmarks strategi være at medvirke til at reducere miljøbelastningen fra husdyrproduktionen både her og på globalt plan gennem udvikling og anvendelse af højteknologi i landbruget. Det Økologiske Råd har i dette hæfte redegjort for de teknologier, der står til rådighed eller er under udvikling, og som vil kunne løse landbrugets miljøproblemer, hvis de bliver taget i anvendelse. Problemet er, at miljøkravene på den ene side er for svage til, at det er nødvendigt at tage teknologierne i anvendelse, og at teknologierne på den anden side ikke bliver videreudviklet, så længe der ikke er nogen afsætning for dem. Højteknologier, der for alvor vil kunne nedsætte landbrugets miljøbelastning: Gylleforsuring og/eller kemisk og biologisk luftrensning vil kunne nedsætte ammoniaktabet i kvæg-, svine- og fjerkræproduktionen kraftigt. I minkproduktionen, der foregår i åbne haller og har et ammoniaktab på 25-30%, er der ingen effektive teknologier i anvendelse i dag, og løsningen er at anvende lukkede minkhaller med luftrensning. Ved at anvende husdyrgødningen til energiproduktion i biogasanlæg, og GPS ved gødskningen kom- 2 DET ØKOLOGISKE RÅD
3 bineret med elektroniske kort over udbytter og miljøfølsomhed, vil nitratudvaskningen til vandmiljøet kunne minimeres. Ved at anvende gylleseparering kan overgødskningen med fosfor bringes til ophør, hvis den fosforrige fraktion bliver behandlet, så fosforoverskuddet fjernes, og den overskydende fosfor kan erstatte mineralsk fosfat på ejendomme, der ikke anvender husdyrgødning. Både anvendelse af husdyrgødningen til energiproduktion i biogasanlæg og gylleforsuring vil kunne reducere emissionen af klimagasser væsentligt. Endelig kan man reducere pesticidforbruget i det konventionelle jordbrug og gavne naturen i og omkring de dyrkede marker ved at anvende GPS kombineret med injektionssprøjter og plantegenkendelsesteknologier. Bekæmpelsen vil kunne målrettes mod de skadevoldende ukrudtsplanter, mens de øvrige går fri til gavn for naturen både i og omkring de dyrkede marker. Det gælder for teknologi til reduktion af såvel næringsstof- som pesticidbelastning, at der ikke er udsigt til, at denne indføres af sig selv, selv om den er teknisk anvendelig. Det kræver enten påbud eller økonomiske incitamenter. I dette hæfte fokuserer vi på brug af miljøteknologi. Der er andre vigtige virkemidler til reduktion af forureningen med næringsstoffer, drivhusgasser og pesticider, f.eks. ekstensivering, udtagning af bl.a. lavbundsjorde, reduceret antal husdyr samt for pesticidernes vedkommende øget omlægning til økologi og udlægning af sprøjtefri zoner. Men på disse områder henviser vi til andre publikationer fra Det Økologiske Råd. Hæftet bygger på arbejdsrapporterne Det højteknologiske landbrug reduktion af tabet af næringsstoffer og Det højteknologiske landbrug forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere, som kan findes på Detaljer kan findes i disse rapporter, ligesom der findes litteraturlister. Hæftet og rapporterne er produceret som led i projektet Teknologi og miljø i landbruget, som har til formål at vise hvordan ny teknologi kan afhjælpe miljøbelastningen med næringsstoffer og pesticider i samspil med andre virkemidler. Specielt i forhold til næringsstofbelastningen ligger projektet i forlængelse af Det Økologiske Råds langvarige og grundige arbejde med miljøgodkendelser af husdyrbrug, og det bidrager til at påvise, at vi allerede råder over metoder til at reducere miljøbelastningen, som det nu i vidt omfang er slået fast af Miljøklagenævnet. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 3
4 KVÆG Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet gylleforsuring hurtig fjernelse af gyllen fra stalden foderoptimering etablering af fast overdækning over gyllebeholdere. Det mindste ammoniaktab opnås ved gylleforsuring i sengestald med spaltegulv, hvor tabet reduceres til 4,2 kg N/dyreenhed (normtal 2010). Det næstmindste tab opnås ved at anvende et staldsystem med 4% ammoniaktab, f.eks. sengestald med præfabrikeret drænet gulv, hvor tabet er på 6,3 kg N/dyreenhed. Ammoniaktabet pr. kg produceret mælk kan desuden reduceres ved at sænke proteinindholdet i foderet, ved at forbedre foderudnyttelse og ved at øge mælkeydelsen pr ko. Når proteinindholdet i foderet sænkes, sker der et relativt kraftigt fald i urinens indhold af ammonium, mens indholdet af organisk bundet kvælstof er næsten uændret i fæces. miljøproblemer De største miljøproblemer ved kvægproduktion fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor, og udledning af klimagassen metan fra kvægets fordøjelsessystem og gødningslagre. Til kvæg anvendes staldsystemer med gylle (90-95%) og med dybstrøelse (5-10%). KVÆG Miljøstyrelsen vurderer, at ammoniaktabet kan reduceres med ca. 13% for malkekøer ved at reducere proteinindholdet i foderet. Ved etablering af fast overdækning over gyllebeholderen kan ammoniaktabet reduceres med ca. 1 kg N/DE. Hvordan minimeres nitratudvaskningen Kvæggylle har et større indhold af organisk bundet kvælstof end svinegylle og medfører derfor alt andet lige også en større nitratudvaskning. Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder og ved at anvende gyllen eller dens 4 DET ØKOLOGISKE RÅD
5 fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg Det er også muligt at anvende fiberfraktionen fra forsuret gylle i biogasanlæg, da størstedelen af syren befinder sig i den vandige fraktion. Forsuret ikke-separeret gylle kan anvendes i mindre omfang. Dybstrøelse giver en meget stor udvaskning af nitrat, idet kun 45% af kvælstoffet i dybstrøelsen bliver udnyttet af afgrøderne mod 70% i kvæggylle. Resten af kvælstoffet bliver enten ophobet i jorden eller udvasket til overfladevand eller grundvand. På kvægbrug er jordens humusindhold generelt meget højt på grund af både gylle og græsmarker. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor Der sker en stor overgødskning med op til 14 kg P/ha/år på kvægbrug med 2,3 dyreenheder/ha. Overgødskningen kan både reduceres ved at hæve fosforudnyttelsen fra 30% til 35-40% og ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes i et biogasanlæg til energiproduktion. På biogasanlægget separeres den afgassede gylle, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. Miljøstyrelsen forventer, at tilsætningen af mineralsk fosfat til foderet kan reduceres med til tons P/år svarende til 55-75% ved at fodre mere præcist og tættere på køernes individuelle fysiologiske behov. Hvordan reduceres metanemissionen? I Danmark medfører husdyrproduktionen en udledning af tons metan om året, og heraf stammer 70% fra kvægproduktionen. Metan dannes især i vommen hos drøvtyggere, og en malkeko producerer dagligt liter metan. Metanproduktionen i vommen kan reduceres ved at ændre fodersammensætningen, så de metandannende bakterier hæmmes. Metanproduktionen i kvæggyllen kan reduceres ved gylleforsuring og ved hyppig tømning af stalden for gylle, da metanproduktionen er større i stalden end i gyllebeholderen på grund af højere temperatur. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 5
6 SLAGTESVIN De største miljøproblemer ved slagtesvineproduktion fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor lugtgener Til slagtesvin anvendes staldsystemer med gylle bortset fra økologisk produktion, der også anvender dybstrøelse. LAGTESVIN Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet gylleforsuring kemisk eller biologisk luftrensning gyllekøling stalde med delvist spaltegulv foderoptimering etablering af fast overdækning over gyllebeholder. Det mindste ammoniaktab opnås ved gylleforsuring, hvor tabet reduceres til 3,5-5,5 kg N/dyreenhed (normtal 2010) afhængigt af staldsystem. Det næstmindste tab opnås ved at rense en del af den totale ventilationsluft i en kemisk eller biologisk luftvasker. Ved rensning af 60% af luften i en kemisk luftvasker med en effekt på 95% kan ammoniaktabet reduceres til 7-9 kg N/DE afhængigt af staldsystem. Gyllekøling i svinestalde kan reducere ammoniaktabet med op til 30%, men da gyllekøling er meget energikrævende, bør det kun anvendes, hvis varmen fra gyllekølingsanlægget kan udnyttes og dermed erstatte fyringsolie eller naturgas. Ammoniaktabet kan reduceres ved at vælge et staldsystem med en stor andel fast gulv. Stalde med 25-49% fast gulv har et tab på 11% og stalde med 50-75% fast gulv har et tab på 8%, mens stalde uden fast gulv (drænet gulv + spalter) har et tab på 14%. Ammoniaktabet kan desuden reduceres ved at sænke proteinindholdet i foderet. Tabet kan reduceres med ca. 15% ved at reducere indholdet af råprotein fra 151 g/fe til 141,5 g/fe. Når proteinindholdet i foderet sænkes, sker der et
7 relativt stort fald i urinens indhold af ammonium, mens indholdet af organisk bundet kvælstof i fæces er næsten uændret. Ved etablering af fast overdækning over gyllebeholderen kan ammoniaktabet reduceres med ca. 1 kg N/DE. Hvordan minimeres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder og ved at anvende gyllen eller dens fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor? Slagtesvinegylle har et fosforindhold på 18,4 kg P/DE i normtal På sandjord medfører det en overgødskning med ca. 5 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE svinegylle/ha, mens der på lerjord ikke vil være nogen overgødskning. Overgødskningen kan enten fjernes ved at reducere fosforindholdet i foderet fra 4,3 g P/FE til 3,8 g P/FE eller ved at separere gyllen, så fiberfraktionen fjernes fra ejendommen og anvendes i et biogasanlæg til energiproduktion. På biogasanlægget skal den afgassede gylle separeres, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. Hvordan reduceres lugtgenerne? Lugtgenerne kan reduceres ved at anvende et staldsystem med delvist spaltegulv, der har en lugtemission på 300 lugtenheder/sekund/tons svin, mens et staldsystem med spalter og drænet gulv har en lugtemission på 450 lugtenheder/sekund/tons svin. Der kan også etableres et biofilter, hvor lugtstofferne nedbrydes. Det kan reducere lugtemissionen med ca. 30%. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 7
8 SØER Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet gylleforsuring kemisk eller biologisk luftrensning gyllekøling stalde med delvist spaltegulv foderoptimering etablering af fast overdækning over gyllebeholder. Det mindste ammoniaktab opnås ved gylleforsuring, hvor tabet reduceres til ca. 6 kg N/DE (normtal 2010). Det næstmindste tab opnås ved at rense en stor del af den totale ventilationsluft i en kemisk eller biologisk luftvasker. Ved rensning af 60% af luften i en kemisk luftvasker med en effekt på 95% kan ammoniaktabet reduceres til 7,5 kg N/DE. miljøproblemer De største miljøproblemer ved søer fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor lugtgener Til søer anvendes næsten kun staldsystemer med gylle, idet dybstrøelse kun anvendes i få stalde bl.a. i økologisk produktion. SØER 8 DET ØKOLOGISKE RÅD
9 Gyllekøling i sostalde kan reducere ammoniaktabet med op til 30%, og varmen vil kunne anvendes til at erstatte en anden varmekilde til smågrisene f.eks. elvarme. Ammoniaktabet kan reduceres ved at vælge et staldsystem med en stor andel fast gulv. Farestalde med fuldspaltegulv har et tab på 20%, mens farestalde med delvist fast gulv har et tab på 10%. Drægtighedsstalde til løsgående søer med delvist fast gulv har et tab på 12%. Ammoniaktabet kan desuden reduceres ved at sænke proteinindholdet i foderet eller antallet af foderenheder/so. Der er p.t. ingen teknologiblade for foderoptimering af søer. Når proteinindholdet i foderet sænkes, sker der et relativt kraftigt fald i urinens indhold af ammonium, mens indholdet af organisk bundet kvælstof i fæces er næsten uændret. Ved etablering af fast overdækning af gyllebeholderen kan ammoniaktabet reduceres med ca. 1 kg N/DE. Hvordan minimeres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder og ved at anvende gyllen eller dens fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor? Sogylle har et fosforindhold på 22,0 kg P/DE i normtal På sandjord medfører det en overgødskning med 9,7 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE svinegylle/ha, mens der på lerjord vil være en overgødskning på ca. 4 kg P/ha/år. Overgødskningen kan reduceres ved at nedsætte fosforindholdet i foderet eller ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes til energiproduktion i et biogasanlæg. På biogasanlægget skal den afgassede gylle separeres, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. Hvordan reduceres lugtgenerne? Lugtgenerne kan reduceres ved at anvende farestalde med delvist spaltegulv, der udsender 70 lugtenheder/sekund/so, mens et staldsystem med fuldspaltegulv udsender 100 lugtenheder/sekund/so. Der kan også etableres et biofilter, hvor lugtstofferne nedbrydes. Det kan reducere lugtemissionen med ca. 30% DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 9
10 De største miljøproblemer ved smågriseproduktion SMÅGRISE fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor lugtgener Til smågrise anvendes staldsystemer med gylle bortset fra økologisk produktion, der også anvender dybstrøelse. Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet kemisk eller biologisk luftrensning gyllekøling stalde med delvist spaltegulv foderoptimering og etablering af fast overdækning over gyllebeholder. Det mindste ammoniaktab opnås ved at anvende klimastald og rense ventilationsluften i en kemisk luftvasker med en kapacitet, der svarer til ventilationsbehovet for en hel sektion. Herved vil tabet blive reduceret til 3 kg N/DE svarende til 90% reduktion. Det næstmindste ammoniaktab opnås ved gylleforsuring med et tab på 4,6 kg N/DE.
11 Hvordan kan overgødskningen med fosfor reduceres? Smågrisegylle har et fosforindhold på 24 kg P/DE. På sandjord medfører det en overgødskning med 12,5 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE svinegylle/ha, mens der på lerjord vil være en overgødskning på ca. 6,5 kg P/ha/år. Overgødskningen kan både reduceres ved at nedsætte tilsætningen af foderfosfat og ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes til energiproduktion i et biogasanlæg. På biogasanlægget separeres den afgassede gylle, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. Hvordan reduceres lugtgenerne? Lugtgenerne kan reduceres ved at etablere et biofilter, hvor lugtstofferne nedbrydes. Et biofilter kan reducere lugtemissionen med ca. 30%. Gyllekøling i smågrisestalde kan reducere ammoniaktabet til 9 kg N/DE svarende til 30%, men da gyllekøling er meget energikrævende, bør det kun anvendes, hvis varmen kan udnyttes til at erstatte fyringsolie eller naturgas. Ved tilsætning af 1% benzoesyre til foderet kan ammoniaktabet reduceres med 10% svarende til 1 kg N/DE. Ved etablering af fast overdækning af gyllebeholderen kan ammoniaktabet reduceres med ca. 1 kg N/DE. Hvordan reduceres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder og ved at anvende gyllen eller dens fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 11
12 SLAGTEKYLLINGER Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet kemisk eller biologisk luftrensning foderoptimering direkte udbringning fra stald til mark af mere end 15% af dybstrøelsen. Det mindste ammoniaktab opnås ved kemisk luftrensning af 60% af ventilationsluften med en effekt på 90%, der reducerer tabet fra ca. 36 kg N/DE til ca. 20 kg N/DE (normtal 2010). Det næstmindste ammoniaktab opnås ved at rense 50% af ventilationsluften i en biologisk luftvasker med en effekt på 70%, der reducerer tabet til ca. 26 kg N/DE. Ved direkte udbringning af f.eks. 30% af dybstrøelsen i stedet for normen på 15% kan ammoniaktabet reduceres med 1,3 kg N/DE. De største miljøproblemer ved slagtekyllinger fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand lugtgener Hvordan minimeres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder, og ved at dybstrøelsen behandles i et biogasanlæg til energiproduktion. Til slagtekyllinger anvendes kun staldsystemer med dybstrøelse. Hvordan reduceres lugtgenerne Lugtgenerne kan reduceres ved at anvende biofilter, der kan reducere lugtemissionen med ca. 30%.
13 miljøproblemer De største miljøproblemer ved æglæggende høns fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning med fosfor Ægproduktionen foregår i en række forskellige produktionsformer, der giver navn til 4 forskellige æg-typer nemlig buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Til de 3 sidste bruges helt eller delvist dybstrøelse. ÆG LÆGGE direkte udbringning fra stald til mark af mere end 5% af dybstrøelsen. Det mindste ammoniaktab opnås ved anvendelse af gødningsbånd ved udmugning 3 gange ugentlig, hvor effekten ved buræg er en reduktion af tabet fra ca. 26 kg N til ca. 17 kg N/DE, mens den i de andre ægproduktionstyper reduceres fra ca. 30 kg N til ca. 23 kg N/DE. ÆGLÆGGENDE HØNS Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet gødningsbånd, der kan anvendes i alle ægproduktioner Hvordan minimeres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder, og ved at dybstrøelsen anvendes til energiproduktion i et biogasanlæg. Hvordan kan overgødskningen med fosfor reduceres? Ved udbringning af 1,4 DE hønsegødning/ha er der en overgødskning på op til 15 kg P/ha fra burhøns og på op til kg P/ha/år for de øvrige staldsystemer. Overgødskningen kan reduceres ved at udbringe mindre end 1,4 DE hønsegødning/ha. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 13
14 MINK Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet mindst 36,5 cm brede gyllerender for at mindske andelen af gylle, der ryger ved siden af renden daglig tømning af gyllerenderne tilførsel af ekstra halm foderoptimering etablering af fast overdækning over gyllebeholder. Det mindste ammoniaktab kan i dag opnås ved daglig tømning af gyllerender med en bredde på mindst 36,5 cm kombineret med tilførsel af 0,2 kg ekstra halm. Desuden nedsættes proteinindholdet i foderet miljøproblemer De største miljøproblemer ved minkproduktion fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af minkgylle udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor Til mink anvendes et staldsystem med gyllerender under burene og tilførsel af halm oven på burene. MINK 14 DET ØKOLOGISKE RÅD
15 fra 33% til 32% af OE (omsættelig energi) i uge 30-47, hvorved ammoniaktabet reduceres fra 67 kg N/dyreenhed (DE) til 54 kg N/DE (normtal 2010). Fast overdækning af gyllebeholder reducerer ammoniaktabet med ca. 1,2 kg N/DE. Miljøstyrelsen har i 2010 indgået aftale med Dansk Pelsdyravlerforening om, at proteinindholdet i foderet skal reduceres med 15% i forhold til 2009/2010 normen. Der er delmål for reduktionen på 5% i 2012, 10% i 2014 og 15% i Endvidere indebærer aftalen, at der i 2011 skal igangsættes forsøg med forsuring af minkgylle. Hvordan minimeres nitratudvaskningen Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder, ved at anvende gyllen eller dens fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg, og ved at udbringe mindre end 1,4 DE/ha/år. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor Minkgylle har et fosforindhold på 29,2 kg P/DE i normtal På sandjord medfører det en overgødskning med 19,8 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE minkgylle/ha, mens der på lerjord vil være en overgødskning på ca. 14 kg P/ha/år. Overgødskningen kan både reduceres ved at udbringe færre dyreenheder minkgylle/ha og ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes i et biogasanlæg til energiproduktion. På biogasanlægget skal den afgassede gylle separeres, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 15
16 MARKDRIFTEN Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet direkte nedfældning af husdyrgødningen udbringning af forsuret gylle Ved direkte nedfældning af gylle i sort jord reduceres ammoniaktabet til 2-3% af gyllens kvælstofindhold, og hvis gyllen er forsuret reduceres tabet til 1-2%. Ved udlægning af gylle med slæbeslanger i voksende afgrøder er ammoniaktabet på 12-18%, og det reduceres til 6-13% ved direkte nedfældning. Ved udlægning af forsuret gylle med slæbeslanger i voksende afgrøder reduceres ammoniaktabet til De største miljøproblemer ved markdriften ammoniakfordampning ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning med fosfor 4-6%. Da nedfældning af gylle i voksende afgrøder både medfører et større energiforbrug, større skader på afgrøden og en større emission af klimagassen lattergas, er udlægning af forsuret gylle med slæbeslanger den miljømæssigt set bedste løsning i voksende afgrøder. Hvordan minimeres nitratudvaskningen? efterafgrøder og sædskifte dosering af gødningen med GPS placeret gødskning MARKDRIFT Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder, der kan opfange nitrat, inden det udvaskes. Efterafgrøder medfører også, at jorden hverken pløjes eller harves efter høst, og det nedsætter omdannelsen af organisk bundet kvælstof til nitrat og dermed udvaskningen af nitrat. Ved at have et varieret sædskifte opnås en bedre udnyttelse af den til- 16 DET ØKOLOGISKE RÅD
17 førte kvælstofgødning og dermed en mindre nitratudvaskning. mindre grad er tilgængelig for fremspirende ukrudtsplanter. Ved dosering af gødningen med GPS undgås, at der dobbeltgødskes på dele af marken bl.a. i kiler. Ved anvendelse af markkort, der angiver tidligere års høstudbytter, kan gødskningen differentieres fra mark til mark og på den enkelte mark, så den udbringes i den dosering, der samlet set giver det største udbytte og dermed mindst nitratudvaskning. På bedrifter med miljøfølsomme arealer vil det være muligt at fordele gødningen mellem de miljøfølsomme arealer og de robuste arealer på en måde, der både giver mest miljø for pengene og mindst udbyttetab for landmanden. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor? Overgødskning med fosfor kan undgås ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes til energiproduktion i et biogasanlæg. På biogasanlægget skal den afgassede gylle separeres, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning, så den afgassede gylle ikke fører til overgødskning på de arealer, hvor den udbringes. Man kan anvende placeret gødskning, hvor gødningen placeres i en streng under rækkeafgrøder, så de hurtigere kan optage gødningen, og så gødningen i DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 17
18 PESTICIDANVENDELSEN Landbrugets behandlingshyppighed med pesticider ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Der er behov for en ny strategi, der kan sikre en effektiv og målrettet bekæmpelse af de skadevoldere, der medfører betydelige udbyttetab i veldrevne landbrug. Samtidig skal man beskytte de mange plante- og dyrearter, der ikke medfører betydelige udbyttetab, eller som endog kan medvirke til at øge høstudbyttet. Uanset om bekæmpelsen på længere sigt skal ske mekanisk, kemisk, termisk eller biologisk, er der i dag store muligheder for at reducere brugen af pesticider og skaderne på naturen og miljøet. Hvordan minimeres pesticidanvendelsen? De vigtigste virkemidler til at reducere pesticidanvendelsen forebyggelse mod skadevoldere anvendelse af GPS-udstyr og injektionssprøjter anvendelse af registerings- og plantegenkendelsesteknologi højere skadestærskler for anvendelse af insektmidler i korn Forebyggelse af skadevoldere er afgørende for, at bekæmpelsen kan reduceres, så der igen kan blive et rigere plante- og dyreliv af de arter, der ikke medfører betydelige udbyttetab. Forebyggelse af skadevoldere omfatter bl.a.: et varieret sædskifte, så de skadevoldere, der er knyttet til et bestemt sædskifte, ikke får gode mulighed for at opformere sig valg af de afgrødesorter, som er mest konkurrencedygtige eller resistente over for skadevolderne miljøproblemer De største miljøproblemer ved pesticidanvendelsen forarmelse af plante- og dyrelivet i og omkring de dyrkede marker udvaskning af pesticider til grundvand og overfladevand De sidste 10 år er pesticidanvendelsen steget, bl.a. i takt med et relativt fald i prisen på pesticider, se figur. PESTICIDER 18 DET ØKOLOGISKE RÅD
19 placeret og delt gødskning, så skadevolderne får mindst mulig gavn af gødningen GPS-udstyr på traktoren kan reducere pesticidforbruget med ca. 10% ved at forhindre dobbeltbehandling med pesticider i kiler og vendinger. Systemet består i, at sprøjtebommen er opdelt i sektioner, og at GPS en stopper sprøjtningen i disse sektioner, når sprøjtebommen kommer i et område, der allerede er sprøjtet. fra afgrøden, så bekæmpelsen kan målrettes mod det skadevoldende ukrudt og skåne det ukrudt, der ikke skader eller endog gavner afgrøden. På længere sigt vil teknologien kunne forbedres, så der kan foretages en selektiv bekæmpelse af det skadevoldende ukrudt. Bekæmpelsen målrettes mod den enkelte ukrudtsplante, og der kommer ikke sprøjtemiddel på den meget store del af markens samlede areal, hvor der ikke er skadevoldende ukrudtsarter. Injektionssprøjter gør det muligt for sprøjteføreren via en computer løbende at ændre, hvilket eller hvilke sprøjtemidler, der skal anvendes, alt efter hvilke og hvor mange skadevoldere, der er i marken. De medfører også, at der ikke er nogen rest af fortyndet sprøjtemiddel tilbage i tanken efter sprøjtningen. Med registreringsteknologi er det muligt at registrere, hvor der er ukrudt og hvor meget, så der kun sprøjtes på disse steder og i den rette dosis med det rette pesticid. Med genkendelsesteknologi er det muligt at skelne ukrudtsarterne fra hinanden og Genkendelsesteknologien kan også anvendes til at forbedre den mekaniske ukrudtsbekæmpelse i såvel konventionelt som økologisk jordbrug. Størstedelen af insektmidlerne anvendes til bekæmpelse af bladlus i korn, og det medfører en betydelig forarmelse af både de ikke-skadevoldende insekter og af det fugle- og dyreliv, der lever af insekterne. Da udbyttetabet ved at undlade at sprøjte med insektmidlerne generelt er ringe, bør skadetærsklerne hæves, så der kun sprøjtes ved meget voldsomme bladluseangreb. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 19
20 DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Der er store muligheder for at nedbringe landbrugets miljøbelastning. Her kan brug af højteknologi indgå i samspil med andre virkemidler som udtagning af sårbare jorde, flere efterafgrøder, bedre sædskifte og mere økologi. Dette hæfte opsummerer to arbejdsrapporter, som kan findes på Det fokuserer på højteknologi, som dels kan reducere tabet af næringsstofferne kvælstof og fosfor og dels brugen af pesticider. F.eks. kan man kraftigt nedsætte fordampningen af ammoniak ved at anvende gylleforsuring i svine- og kvægstalde, og i bl.a. slagtekyllingestalde kan man bruge luftvaskere. Ved at bygge biogasanlæg og foretage gylleseparering kan man reducere tabet af både næringsstoffer og klimagasserne metan og lattergas. Også brugen af pesticider som er steget kraftigt siden år 2000 kan reduceres markant ved brug af miljøteknologi, f.eks. injektionssprøjter, GPS-styring og teknologi til ukrudtsregistrering. ISBN: Tekst: Hans Nielsen Layout: Designkonsortiet, v. Hanne Koch 1. udgave: Januar 2011 Dette hæfte findes både i trykt og i elektronisk udgave. Hæftet er gratis og kan bestilles og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet bygger på 2 arbejdsrapporter Det højteknologiske landbrug reduktion af tabet af næringsstoffer og Det højteknologiske landbrug forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere, som kun findes i elektronisk udgave. Disse kan også downloades fra hjemmesiden. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftets indhold er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Projektet er udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug, Poul Due Jensens Fond, Europanævnet (Nævnet for fremme af Debat og Oplysning om Europa), samt fra Dansk Energi Nets Energisparepulje. Udgivet af: Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf info@ecocouncil.dk Web:
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereDET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm del Bilag 211 Offentligt DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30 marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes Det Økologiske Råd udsender
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6338 Version 2 Dato 08-04-2009 Navn I/S Ny Odgaard v. Niels og Karl Georg Lyngs Adresse Torpvej 6, 7790 Thyholm Telefon 97878067
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereGældende pr. 1. august 2012
Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof
Læs mereGældende pr. 1. august 2013
Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt
Miljø og Planlægningsudvalget 200 MPU alm del Bilag 493 Offentligt Uddybning Miljøteknologierne og deres miljøeffekter er sammenfattet i Det højteknologiske landbrug anbefalinger til miljøteknologi Hele
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 11 Godkendelse Ansøgningsnummer 58647 Version 1 Dato 12-11-2013 00:00:00 Navn Henrik Terkelsen Adresse Bøllemosevej 21 Telefon 62262910 Mobil 20896407 E-Mail terkelsen.dairy@gmail.com
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00 Navn Per Andersen Adresse Bjergbyvej 5 Telefon 59264375 Mobil 21265861 E Mail uhrslunde@adr.dk
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereAnmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereDen 11. februar 2014. Tillæg til miljøtilladelse af minkproduktion på Ringemarken 36, 5450 Otterup. Ændring af vilkår omkring miljøteknologi
Tillæg til miljøtilladelse af minkproduktion på Ringemarken 36, 5450 Otterup Ændring af vilkår omkring miljøteknologi CVR. Nr. 29525757 Den 11. februar 2014 RÅDHUSPLADSEN 2 5450 OTTERUP TELEFON 6482 8282
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereResultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj
Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereEvaluering af det generelle ammoniakkrav
Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionelt hold af søer med pattegrise til fravænning (gyllebaserede staldsystemer)
Læs mereBAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj
BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs merej.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg
Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereØkonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler
24. januar 2013 Københavns Universitet og Århus Universitet Brian H. Jacobsen, IFRO, KU Poul Nordemann, DCE, AU Finn Winther, DCA, AU Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering
Erhverv, Maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering Indledning I forbindelse med fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for malkekvægbrug
Læs mereFlydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter
Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 24. januar 2016. Revideret den 31. maj 2016. - i - Forord
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereDet højteknologiske landbrug
Det højteknologiske landbrug - reduktion af tabet af næringsstoffer Hans Nielsen En arbejdsrapport i forbindelse med projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? Det Økologiske Råd, december
Læs mereAnlæggets beliggenhed
Ansøgning om tillæg til eks. 11 godkendelse. Ansøger: AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej 15 7330 Brande Anlægget: Adresse: Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ejendomsnummer: 7560000864 Matrikelnummer:
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs meredet økologiske råd Fokus på ØKOLOGISK JORDBRUG
det økologiske råd Fokus på ØKOLOGISK JORDBRUG Indhold 1. Indledning 3 2. Hvad er økologisk jordbrug? 5 3. Det Økologiske Råds anbefalinger 9 4. Økologisk jordbrug i dag og i fremtiden 11 5. Natur- og
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereMÅNEGRIS Teknologibeskrivelser samlet
MÅNEGRIS Teknologibeskrivelser samlet Af Peter Kai, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Birkmose, Mathias Andersen, Kurt Hjort Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech RAPPORT 20. september 2013 INDHOLD 1.
Læs mereFredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.
Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT Anlæg I forbindelse med ansøgningen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. 12 er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 67261 Version 5 Dato 26-02-2015 00:00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 67261 Version 5 Dato 26-02-2015 00:00:00 Navn Søren Andersen Adresse Spøttrup Mark 2 Telefon 97548840 Mobil 61704433 E-Mail svineproduktion@pc.dk
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereTilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.
TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. Kort beskrivelse Martin og Arne From, Udvidelse fra 45,5 til 75 DE mink.beregninger til 10-ansøgning.
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 11 Godkendelse Ansøgningsnummer 3065 Version 1 Dato 06-08-2008 Navn Martin og Arne From Adresse Ringemarken 36, 5450 Otterup Telefon 11111111 Mobil 21608266 E-Mail
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereKLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereRÅDGIVNING TIL GARTNERIERHVERVET. Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler
Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelsen betyder, at Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler kun må ske på det areal, der skal sprøjtes
Læs mereNR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING
FAGINSTRUKS NR. 01 Krav 1.7, 1.8, 1.9, 1.10, 1.11, 1.12, 1.13, 1.14, 1.15, 1.31, 1.32 Kontrolordning 5050_15 (Centralstøvsuger) Version juli, 2015 STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING INDHOLD Faginstruks nr.
Læs mereMILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET
MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, PETER KRYGER JENSEN, BO MELANDER, ANTHON THOMSEN, HANNE DAMGAARD POULSEN, PETER LUND OG LILLIE
Læs mereFarm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs mereER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk
Læs mere12 Miljøgodkendelse af kvægproduktion
12 Miljøgodkendelse af kvægproduktion i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20/12/2006. Godkendelse af kvægproduktion på virksomheden Skovbrynet 1, 8544 Mørke Virksomhedens
Læs mere