SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.

Transkript

1 SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af I projektansøgningen lagde vi op til to hovedtemaer, nemlig afprøvning af nyeste skurvresistente æblesorter under danske forhold, samt demonstration af disse overfor forbrugere og frugtavlere. Sidstnævnte tema blev til et selvstændigt demonstrationsprojekt, som er afrapporteret, medens denne slutrapport omhandler afprøvningen og erfaringerne fra de første tre år med de nye sorter. Plantagens opbygning. Med baggrund i de informationer vi på det det tidspunkt havde til rådighed, udvalgtes en række sorter som vi mente ville være de bedst egnede under danske forhold. Disse blev på anbefaling fra Styregruppen for Græsrodsforskning suppleret med plantning af enkelte gammelkendte sorter der har \/ist sig at have en god naturlig modstandskraft mod skurv, og de sorter det drejer sig om, var Holsteiner Cox, Belle de Boskoop, samt Pigeon. Ligeledes blev det på styregruppens opfordring bestemt at der som' smittebarriere' mod det eksisterende æbleareal på ejendommen, blev plantet nogle rækker med andre frugtarter og der blev her plantet nogle rækker pærer. Plantningen blev etableret som en moderne spindeltræsplantage, de fleste af træerne på grundstammen M9, men også en del træer på grundstammerne M26, MM106, M7,samt Jork 9, for at kunne iagttage relationen mellem sort og vækstkraft i disse nye sorter. Alle træer blev plantet med støttepæl og opbundet til samme, samt forsynet med harebeskyttelse. Benyttede planteafstande for træerne veksler lidt fra sort til sort, men fælles er en rækkeafstand på 3,75 meter, og en træafstand i rækken fra 1,25-1,75 meter, og det vil sige en planteintensitet på mellem 1800 og 2200 træer pr. ha, svarende til normal praksis i danske frugtplantager. Stort set alle plantede træer var 1-års træer, og det har derfor ikke været muligt at foretage deciderede udbyttemålinger, da udbytterne har været for små til egentlige sammenligninger. Vi har gjort en række observationer omkring hvornår træerne forventes at komme i bæring, og også skønnet på intensitet af bæring udfra de begrænsede frugtmængder der har været på træerne i projektperioden. Man vælger ofte at afpille småfrugterne på 1 og 2-års træer for at sikre en hurtigere vækst i træerne, men vi har undladt dette, da vi gerne ville have de æbler der var, netop til brug ved sortsvurderingen m.v., samt at kunne tilbyde kunder smagsprøver, så vi hurtigt fik en vurdering af sorterne fra uvildige personer. Imellem rækkerne etableredes baner af kløvergræs, og ukrudtsbekæmpelse i de første år er sket ved udlægning af et halmlag i rækkerne omkring stammerne. Beskæring og formning af træerne er sket i begrænset omfang, men i det omfang det er sket har det været med henblik på at forme træerne som 'slank spindel', da det må skønnes at slanke, åbne træer vil tørre op hurtigere efter nedbør, og derfor være bedre rustet mod skurvangreb end tætte, brede træer.

2 Når der fortsat er opmærksomhed på dyrkningsmæssige tiltag der virker reducerende på skurvangreb, er det fordi, at selvom de fleste af de plantede sorter har status som skurvresistente, er vi allerede nu klar over at skurvresistens er et relativt begreb, idet der løbende i naturen udvikles nye skurvsmitteracer. Med baggrund heri finder vi det fornuftigt at fastholde opmærksomheden på de dyrkningsmæssige tiltag der virker smittebegrænsende. Valg af sorter Forud for etableringen søgtes informationer i udenlandske rapporter om erfaringer med de nyeste sorter, ligesom forskningscenter Arslev, samt Frugt og Grøntrådgivningen blev kontaktet.. På baggrund af de informationer der var tilgængelige, valgtes en prioriteret liste af sorter, som vi gerne ville afprøve i praksis. Det viste sig imidlertid at flere af de allernyeste endnu ikke var tilgængelige på markedet, men det lykkedes trods alt at få de fleste af de ønskede sorter med. Vi lagde i sortsvalget vægt på at det var sorter der klimatisk, feks. i forhold til varmesum og sæsonlængde også ville have en chance i Danmark. Endvidere var kravet at udseende og smagskvalitet også skulle være i orden, idet man ellers ville 'skyde sig selv i foden' når sorterne senere skulle markedsføres. Valget faldt på følgende sorter: Topaz, Retina, Ecolette, Redfree, Prima, og Piros suppleret med de kendte sorter som nævnt tidligere, nemlig Holsteiner Cox, Belle de Boskoop og Pigeon. Topaz, Retina og Ecolette var akkurat kommet på salgslisterne, medens Redfree og Prima har lidt flere år på bagen, men dog kun er prøvet i meget begrænset omfang i Danmark. Piros er ikke kategoriseret som skurvresistent, men som modstandsdygtig, og da den er et tidligt sommeræble, som der ikke findes andre af i det 'resistente' sortiment fandt vi det interessant at tage den med i afprøvningen i begrænset omfang. Observationer/afprøvning Når der i denne overskrift er valgt ordet observation, er det fordi at den projektperiode vi er bundet af i projektet, jo ikke dækker en hel cyklus m.h.t. æbleplantningen, og det er derfor de første observationer vi kan iagttage omkring de nye sorters egenskaber, der tænkes på når vi også bruger denne overskrift. Vi har valgt at kigge på en række egenskaber der er interessante for avlere der overvejer at plante skurvresistente æblesorter, og vi har ligeledes gjort en del ud af at få vurderinger af sorterne fra forbrugere som vi har inviteret på rundtur med prøvesmagning i plantagen. Som nævnt tidligere blev plantningen udført overvejende med 1-års-træer i foråret 99 og vores observationer dækker derfor årene 2000 og Det har i den mellemliggende periode vist sig at i andre del af landet og på Forskningscenter Årslev er resistensen blevet brudt på nogle af sorterne. Dette har ikke været tilfældet hos os, og alle nye sorter har i perioden været skurvfri. At resistensen bliver brudt skyldes i nogen grad udviklingen af nye skurvracer, men forsøg på Forskningcenter Årslev med forskellige dækkulturer under 'skurvresistente' sorter tyder på, at når først resistensen er brudt er der andre dyrkningsmæssige faktorer, f.eks.

3 kvælstoftolgængeligheden, der spiller en afgørende rolle for infektionsniveauet. Vurdering af egenskaber. Egenskaber som smag og udseende er naturligvis baseret på en vis subjektivitet, men med baggrund i vor erfaring med andre æblesorter samt de mange reaktioner/vurderinger vi har fået ved vore prøvesmagninger vil vi gerne give vores foreløbige vurderinger af disse nye sorter. Andre egenskaber som størrelse, tidlighed, forgreningsvillighed, grenvinkler, vækstkraft m.v. er i højere grad målbare størrelser, og derfor i højere grad konstateringer det drejer sig om. Salgsegenskaber er naturligvis væsentlige for en ny sort, hvorimod jeg ikke tilægger lagringsegenskaber samme betydning. Det hænger sammen med at man i økologisk dyrkning ikke har muligheden for at behandle frugten mod lagersvampe, og derfor gør klogest i at forbruge frugten i dens naturlige sæson, evt. forlænget med almindelig køling, men ikke langtidsopvaring på CA-Iager. Topaz: Et middelstort æble, lidt fladtrykt i faconen. Gulgrøn bundfarve, med orangestribet farvedækning. Frugten er fast, saftig og har en meget frisk syrlig smag. Topaz modner midt i oktober, og holder sig tilsyneladende godt på alm. køl, og nemt hen til jul. Vore kunder har ved prøvesmagning givet den absolut topkarakter, og det i sammenligning med gode sorter som Cox' s Orange, Holsteiner Cox, og Aroma. Den er plukkelet og robust under håndteringen. Forgreningsvilligheden har hos os ikke været stor, især på den nederste del af stammen mangler der gode sidegrene, men de der er kommet har en god grenvinkel. Blomstrede i rigt mål fra første år, og ser umiddelbart ud til at være stabil bærer. Er efter min mening et rigtig godt bud på en fremtidig sort for økologiske avlere i Danmark. Retina: Et middelstort til stort æble, atlangt/konisk i formen, med en meget flot mørkerød dækfarve, der dækker % af æblets overflade. Smagen er aromatisk, sødlig og fin, men virker ved sen plukning en smule parfumeret. Frugtkødet er gulligt. Den modner midt i september, og kan sælges frem til slutningen af oktober. På køl har den ikke samme holdbarhed som Topaz, og bliver hurtig løs i kødet. I midtsæsonen og til direkte konsum er det et godt æble, især til forbrugere der ikke bryder sig om stort syreindhold. Udseendet er en af sortens stærkeste egenskaber. Hænger ikke specielt godt fast på træerne når plukning nærmer sig. Har hos os ikke været tidlig i bæring. Pæn forgrening fra starten.i. Ecolette: Et meget fast og meget syrligt æble, med frugtstørrelse under middel. Har fra starten båret rigt, med følgende tilbøjelighed til at give små æbler. Kan opbevares lang tid på almindelig køl. Pænt udseende, en smule ru/nobret i huden Ecolette modner midt i oktober. omtrent samtidig med Topaz. Syreindholdet er meget højt, og æblet bør have lov at blive træ-modent ved direkte salg til forbrugere. Træet har til bøjelighed til en tvedeling af stammen, og det er vigtigt at man fra start får denne vækst rettet ind. Bør udtyndes, da frugterne ellers bliver for små. Prima: Æblet er stort med en attraktiv rød dækfarve og gul bundfarve. Det modner i midterste/sidste del

4 af september, og hænger godt fast på træet. Smagen uden karakter, og lever ikke op til de andre sorter vi har plantet. Ved vore prøvesmagninger har Prima ikke fået samme opmærksomhed som især Topaz og Ecolette, det hænger nok sammen med sukker/syreforholdet som giver de sidstnævnte en bedre og mere kraftig smagsoplevelse. Redfree: Redfree er moden i den førstedel af sæsonen. Man må ikke lade sig snyde ved plukningen af den store fastholdningsevene som sorten har, idet sorten ved for sen plukning hurtigt bliver kedelig. Sorten er af lidt ældre dato end de andre vi har med, og lever efter vor vurdering ikke op til de nyeste sorter, dog har den et fortrin m.ht modningstidspunktet, idet der i økologisk dyrkning ikke er mange andre sorter på banen, lige i begyndelsen af september. Sorten er mørkerød, og hvis man er til æbler i den lidt mindre syrlige del af skalaen er Redtree et godt valg. I den begrænsede periode hvor vi har gjort observationer m.h.t. vækst i træet, er det vor fornemmelse er den er noget ranglet i væksten, lidt i stil med sorten Filippa. Piros: Netop p.g.a. et meget begrænset udbud af mulige, dyrkningsværdige sorter, der modner i den første del af sæsonen, valgte vi at teste en sort, der godt nok ikke er skurvresistent, men på tidspunktet for udvælgelse af sorter, blev karakteriseret som værende meget modstandsdygtig mod skurv. Sorten er Piros, og må siges at være et sommeræble. Derfor har sorten også en ganske kort brugsperiode, ca 3 uger, og den modner i midten af august. Vore første prøvesmagninger gav indtryk af el sommeræble, der er noget løst i kødet, ganske pænt med en næsten lysende rød kind, og god frugtstørrelse. Sorten har hos os været yderst svag i væksten de første 2 år, og stort set uden forgrening, således at de æbler der er sat, har siddet på sporer på stamnlen. Derfor kan man formode at en lidt kraftigere grundstamme end M9 må være tilrådelig Vi må med denne sort afvente et par sæsoner mere inden vi tør give nogle anbefalinger, idet vor mulighed for at vurdere vækst og frugtkvalitet har været for begrænset. Studieture i forløbet. Som anført i projektet ville vi gerne supplere vore foreløbige iagttagelser om sorter, med de indtryk af sorterne som udenlandske forsøgsstationer/avlere samtidig har gjort. Derfor blev der gennemført to studieture i forløbet, nemlig en til Sverige i september 99 og en til Tjekkiet i september I Sverige besøgtes en avler ved Stockholm, der udover at være økologisk æbleavler, også har arbejdet meget med hjemtagning og produktion af nye sorter fra både Øst- og Vesteuropa. Derfor var det en yderst vidende og interessant avler at tale med for os, og vi så på denne tur en lang række af de nyere skurvresistente sorter med frugt på, oven i købet dyrket under klimatiske betingelser der sikrer at disse sorter også ville kunne dyrkes med held i Danmark. Der er vedlagt en række fotos fra turen, men jeg vil her afstå fra en detaljeret beskrivelse af de ting vi så, da rapporten i givet fald vil blive meget omfattende (Der var over 100 sorter plantet i Gøran Erlandssans plantage, og med forskellige dyrkningsteknikker inde i billedet er det en meget omfattende sag). Derimod vil jeg videregive det indtryk vi fik af de sorter som er med i vores afprøvning, med en bekræftelse af at vi har fat 1 nogle af de rigtige sorter. I September 2001 tog jeg initiativ til en studietur til Tjekkiet, og sammen med Maren Korsgård, Demonstrationsprojektet for Økologisk Frugt og Bærproduktion. Forsker Birka Falk Kuhn,

5 Danmarks Jordbrugsforskning Arslev, og Konsulent Svend Ramborg, Frugt og Grømrådgivningen, tog vi på en tre-dages tur til Tjekkiet, hvor vi havde en række meget interessante besøg hos forsøgsstationer og avlere. Program for turen er vedlagt samt den rapport som efterfølgende blev udarbejdet af Maren Korsgård og Birka Falk Kuhn. Afslutning Som det fremgår ovenstående har vi fulgt de intentioner vi havde med projektet. Vi har fået øget vor viden om hvordan de nye sorter reagerer under danske forhold, og kan på basis af dette give de første beskrivelser af deres egenskaber, og et første lille vink til andre avlere om hvilke af sorterne der er værd at satse på. I kraft af al projektet var kædet sammen med et demonstrationsprojekt, har vi fået en masse tilkendegivelser fra kunder i vor gårdbutik, der har fået lov al prøvesmage sorterne, eller set dem på rundvisninger i plantagen. Derfor har vi allerede nu et godt indtryk af kundernes præferencer Vi har imidlertid også i projektperioden erfaret, at nogle af sorterne som er plantet i begrænset antal på Forskningscenter Arslev, har fået skurv, fordi nye skurv-racer løbende udvikles, og at resistensen derfor er brudt i nogle af sorterne. Det betyder at der fortsat skal være fokus på dyrkningstiltag der mindsker infektionsrisikoen med skurv, og at vi i højere grad skal betragte 'resistens' som et relativt begreb. Samtidig peger dette også i retning af, at man skal være varsom med at plante meget store arealer af samme sort Som en positiv afslutning på rapporten, er det dejligt at have erfaret at flere af de nye sorter både smagsmæssigt og udseendemæssigt godt kan konkurrere med gammelkendte sorter som Cox Orange og Ingrid Marie, og at det i hvert fald ikke er disse parametre der skal afholde andre avlere fra at plante disse sorter. Det gælder efter vor opfattelse sorterne Topaz, Ecolette og Retina, Dersom andre avlere eller forbrugere skulle være interesserede i yderligere oplysninger om projektet, stiller vi os meget gerne til rådighed. Det vil også være muligt fremover at se sorterne i vor plantage, dersom man måtte have ønske derom. Venlig hilsen Jesper Thorup.