Rapport om Værdigrundlaget

Transkript

1 December 12 Rapport om Værdigrundlaget Boværdi vurderet ved hjælp af Projektet er støttet af: 1

2 Trykt:

3 Rapport om værdigrundlaget Boværdi vurderet ved hjælp af Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Energirenovering og bæredygtig bokvalitet ved hjælp af (BBBarometer)...6 METODEN ENERGI MILJØ INDEKLIMA OG LUFTKVALITET SUNDHED & HYGIEJNE ARKITEKTUR OG INDRETNING SOCIALE KVALITETER KOMFORT OG BEKVEMMELIGHED ÆLDRE OG HANDICAPEGNET BYBILLEDET...20 En case story

5 Indledning I denne rapport beskrives de boværdier, som man - med lidt planlægning - kan opnå som merværdi ved en energirenovering, Non Energy Benefits (NEB). Beskrivelserne har baggrund i de analyser, der ligger til grund for værktøjet BBBarometer. Med BBBarometer vil vi gerne udvide perspektivet i renoveringer fra det almene fokus på omkostninger, driftsudgifter og energiforbrug, til også at omfatte andre væsentlige dimensioner af en boligs kvalitet. Projektet er resultatet af et samarbejde mellem tre uddannelsesinstitutioner, Arkitektskolen Aarhus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet, der med hver sin indgangsvinkel beskæftiger sig med bæredygtighed og bokvalitet. De fleste boliger vurderes på faktuelle forhold såsom m 2, husleje, driftsudgifter etc. Det er også lovpligtigt, at en bolig skal energimærkes ved salg. Men andre forhold baseres på subjektive vurderinger og skøn. Det gælder fx beliggenheden, omgivelserne, udsigten, om der er altan, gårdhave etc. Det betyder, at det er vanskeligt at vurdere og værdisætte boliger på et grundlag, der gør dem sammenlignelige. Formålet med projektet har derfor været at udvikle et værktøj, der kan Analysere styrker og svagheder i en bygning i forbindelse med planlægningen af en energirenovering Dokumentere boværdiforbedringer fx til en dialog med beboere om energirenovering Anvendes til at sammenligne forskellige boliger Den boværdi, rapporten beskriver, er nogle af de forhold, man måske ikke er opmærksom på i projekteringen, men som betyder meget for resultatet. Det kan være rengøringsvenlighed, god luft, mere lys og nye møbleringsmuligheder. Muligheden for at opnå en bedre boværdi fremmer også motivationen for at energirenovere. Til sidst i publikationen præsenteres en case story fra Odensegade i Aarhus, som illustrerer, hvor der er høj boværdi, og hvor der er forbedringsmuligheder. Aarhus, januar

6 Energirenovering og bæredygtig bokvalitet ved hjælp af (BBBarometer) METODEN Der findes ikke mange beskrivelser og definitioner af boværdi. Men det har været vores mål, at de kriterier, der ligger til grund for BBBarometret, alle er dokumenteret - i lovgivning, vejledninger, miljømærker eller certificeringsordninger. Som udgangspunkt defineres begrebet bæredygtighed med udgangspunkt i Brundtland rapporten Vores fælles Fremtid, FN som økologisk, økonomisk og social bæredygtighed. Den metode, der er anvendt til at bestemme den bæredygtige bokvalitet eller boværdi, er analyse af rammer og krav i Bygningsreglement 2010 (BR10) og tilhørende vejledninger, samt studier af forskellige miljømærkningsordninger, cerfificeringsordninger m.v., som så er sorteret og struktureret indenfor følgende ni temaer: 1 Energi 2 Miljø 3 Indeklima og luftkvalitet 4 Sundhed og hygiejne 5 Arkitektur og indretning 6 Sociale kvaliteter 7 Komfort og bekvemmelighed 8 Ældre og handicapegnet 9 Bybilledet Efterfølgende er de forskellige kriterier vægtet i forhold til hinanden. Her har især vurderings- og vægtningskriterier fra det tyske WohnWertBarometer dannet grundlag. Men for at være sikker på, at det passer i en dansk kontekst, er der afholdt en peer review med deltagelse af fagkyndige fra de tre uddannelsesinstitutioner, der har været involveret i udviklingen af BæredygtigBoligværdiBarometret (BBB), de involverede kommuner samt repræsentant fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Resultatet består af 31 kriterier, fordelt på 9 temaer jf. ovenfor. Hver af de 31 kriterier er så igen underopdelt i en række spørgsmål, som indenfor de 31 kriterier og 9 temaer og på en skala fra 0-10 vurderer den bæredygtige boligkvalitet. Der er fastlagt en middelværdi, hvor BR10 s krav til renovering er taget som overordnet udgangspunkt. Værktøjet fortæller så, om ejendommens / boligens værdi indenfor de ni, ovennævnte temaer er over eller under middel. Hermed fremhæves, hvor boligen evt. har sine styrker og svagheder. Det fremgår af en automatisk genereret rapport. Som et vigtigt element i udviklingen af BBB er der gennemført en test på 6 ejendomme i tre byer i Danmark, Aarhus, Kalundborg og København. Se et eksempel i afsnittet om Case stories og ellers på hjemmesiden (se adressen til sidst i dette afsnit). I denne første udgave af BBBarometret vurderes ejendommen med udgangspunkt i en enkelt lejlighed. Med udgangspunkt i lejligheden og sammen med en person, der kender ejendommen godt, tager gennemgangen af en bygning typisk ca. 60 minutter, 30 minutter til at besigtige ejendommen og lejligheden og 30 minutter at svare på spørgsmålene i spørgeskemaet. 6

7 I udformningen af spørgeskemaet er der lagt vægt på, at det skal være meget enkelt at anvende, så alle kan bruge det. Troværdigheden kan altid testes ved at en anden, der med fordel kan være en fagkyndig person, går ind og udfylder et nyt spørgeskema om den pågældende ejendom. Tema 9 om Bybilledet kan ikke umiddelbart påvirkes ved en energirenovering, men - sammen med huslejen - er det et vigtigt parameter i forhold til boværdien. Bybilledet vurderes som en integreret del af værktøjet. Huslejen kan angives i Informationer om bygningen. Disse emner kan der arbejdes videre med i senere versioner af BBBarometret. Spørgeskemaet, uddybningen af de enkelte spørgsmål og deres dokumentation samt vejledningen findes på hjemmesiden: 7

8 Blowerdoor test (eget foto) 1 ENERGI En bygnings energimæssige standard udtrykkes i et energimærke. Energimærkningen af bygningen indebærer, at bygningen gennemgås af en energikonsulent, der dels vurderer bygningens energitilstand og på det grundlag indplacerer den på en skala fra A1, A2, B, C til G, hvor A1 udtrykker høj energieffektivitet og G lav effektivitet. Derudover indeholder energimærkningen en beskrivelse af mulighederne for at spare på energien. Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser i bygninger. Rammerne for at fastlægge en bygnings energimærke, finder man i Bygningsreglementet. Bygningens energimærke er en grundlæggende information, som også beskriver den energimæssige kvalitet. I BBBarometret vægter energimærket tungt. Men derudover er der nogle yderligere forhold omkring energi, som er med, fordi de ikke alene bidrager til yderligere energibesparelser, men også til at forbedre boligkvaliteten. Det drejer sig om: Tæt klimaskærm Kulde og træk fra utætte vinduer og døre, overgange imellem gulv og vægge, mellem vægge og tag påvirker komforten i lejligheden. Det kan testes ved en såkaldt Blowerdoor. Det er en god idé at få foretaget en sådan test, evt. suppleret med en termografering, der bl.a. kan afsløre komfortforringende kuldebroer. Sensorer på belysning af indgangspartier og trapper Det er vigtigt for boligkvaliteten, at ankomsten til boligen kan foregå i et oplyst miljø. Med andre ord skal der være lys på indgangspartiet og på trapperne. For at spare på energien, er det en god idé at forsyne belysningen med sensorer, så lyset kun er tændt, når der er behov for det. Solceller og varmepumper Solceller og varmepumper bidrager til den lokale varmeproduktion og til at nedbringe CO 2 emmisionen. I forhold til den økonomiske boligkvalitet betyder dét, at omkostningerne til ekstern energi nedbringes. Målere El- og varmemålere giver god information om energiforbruget i boligen - især hvis det er de såkaldte smarte målere, der visualiserer forbruget over computer eller på smartphone, hvilket kan bidrage positivt til at 8

9 påvirke adfærden. At forstå og være informeret om boligens funktioner, herunder forbruget af ressourcer, varme, el og vand, er en vigtig parameter for tilfredshed med boligen og dermed en kvalitet. Hårde hvidevarer Gode hårde hvidevarer en et plus i boligkvaliteten. Hårde hvidevarer er altid energimærkede og alle nyere hårde hvidevarer er energieffektive. Men derfor er det alligevel vigtigt at sikre, at der ved renovering sker en udskiftning til lavenergi køleskab o.a. hårde hvidevarer, hvis der er mulighed for det. I fremtiden bliver det også vigtigt at være opmærksom på, at de hårde hvidevarer skal kunne programmeres, så de kan bruge strømmen, når den er til stede, eller grøn strøm, når den er billig. Fælles solcelleanlæg. Søpassagen, København 9

10 Gode materialer, vandbesparelser og affaldshåndtering 2 MILJØ Gode, miljørigtige (miljømærkede) materialer bidrager til boligkvaliteten, da man kan sikre sig, at de ikke afgiver mindst mulig skadelige stoffer eller lugte, der kan påvirke indeklimaet. Desuden er der også i produktionen taget hensyn til miljøet. Produkter mærket med Svanen eller Blomsten skal opfylde skrappe miljøkrav, tage hensyn til sundhed og være af god kvalitet. Med til at forbedre det almene miljø hører også, at der er gjort foranstaltninger til nedbringelse af vandforbruget - ved vandbesparende armaturer og toiletter, og til at afhjælpe evt. problemer med afledning af regnvand. Endelig er det vigtigt, at der er fundet gode løsninger til affaldssortering både i lejlighederne og i ejendommen. Vigtigt for boligkvaliteten er også, at der er nærområdet er mulighed for at aflevere det affald, man ikke kan komme af med i ejendommen. 10

11 God luftkvalitet er et vigtigt element i god bokvalitet 3 INDEKLIMA OG LUFTKVALITET Indeklima og luftkvalitet har fokus på faren for egentlige sygdomme og funktionsforstyrrelser for beboerne, samt reduktion af deres komfort og velvære. BR10s generelle regler fastslår, at bygninger skal opføres, så der er et tilfredsstillende indeklima i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid. De sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære, og den bygningsmæssige del af indeklimaet omfatter termiske forhold, luftkvaliteten, det akustiske indeklima samt lysforholdene. Indeklima I forhold til det termiske indeklima er det vigtigt, at lejligheden ikke bliver for varm eller for kold. Temperaturerne i opholdsrum skal kunne reguleres, og der må ikke være træk fra vinduer og døre. Desuden kan der fx installeres solafskærmning, hvis der er direkte sol. Luftkvalitet Luftkvaliteten påvirkes både udefra - fx fra luftforurenende trafik, industri, forurenende energiproduktion (olie, kul, gas osv.), og indefra. Den udefra kommende påvirkning kan ikke altid reguleres. Men påvirkningen inde i boligen kan påvirkes ved hjælp af ventilation. Er der Radon, asbest eller PBC i bygningen, er det vigtigt, at stofferne enten fjernes eller forsegles. Støj Det akustiske miljø påvirkes bl.a. af ekstern støj fra trafik, industri osv., intern støj fra tekniske installationer og trinlyd fra naboer. Intern støj kan med fordel afhjælpes i forbindelse med en energirenovering, hvor man skal skifte vinduer, renovere installationer og/eller har mulighed for at forbedre etageadskillelserne. 11

12 Lys Udskiftning af vinduer giver mulighed for at tilføre lejligheden et større vinduesareal, samtidig med at vinduernes uværdi forbedres. Lys har stor betydning for velbefindende og dermed boligkvaliteten. Subjektive forhold som beboernes egen opfattelse af det indeklimaet, fx lugte, er ikke medtaget, fordi der ikke findes objektive faktorer at vurdere efter. Psykosociale forhold er heller ikke inkluderet i denne vurdering, men indgår til dels under 6 Sociale kvaliteter (forhold omkring tryghed i boligen). Principdiagram for ventilationsanlæg med varmegenindvinding 12

13 Rengøringsvenlighed, gode materialer og ventilation er vigtig for sundheden 4 SUNDHED & HYGIEJNE De hygiejniske forhold i lejligheden har stor betydning for beboernes sundhed og velbefindende og kvaliteten af boligen. Sundhed og hygiejne omhandler forhold som persontæthed, faciliteter til personlig hygiejne, rengøringsvenlighed, madlavningshygiejne, og risikoen for forekomst af fugt og mug i boligen. Persontæthed Der er lagt vægt på, at lejligheden er tilstrækkelig stor til det antal personer, der bebor den. Ved en energirenovering er der evt. mulighed for at lægge lejligheder sammen, så boligarealet udvides. Hygiejne God hygiejne handler primært om, at der er bade- og toiletfaciliteter, der svarer til antallet af beboere. Desuden skal lejligheden være nem at rengøre. Her har det fx betydning, hvilke overflader, man vælger til køkkenet. Fugt og mug Fugt og mug kan lettest bekæmpes ved god ventilation og ved det rette valg af materialer. Desuden er det af stor betydning, at der kan tørres tøj et andet sted end i lejligheden. Ellers skal der være en tørretumbler. Rengøring Rengøringsvenlighed er vigtigt fx for tekniske installationer som ventilationskanaler. De kan sprede støv og afstedkomme allergi, hvis de ikke rengøres regelmæssigt. 13

14 Bygningens fremtræden - helhed og detaljer - er vigtig for oplevelsen af boligen. Ejendommen Søpassagen, København og kvist i Norsgade, Aarhus 5 ARKITEKTUR OG INDRETNING Bygningens fremtræden og arkitektur og lejlighedens funktionalitet er vigtige elementer i den bæredygtige boligkvalitet. Arkitektur og kunst Arkitektonisk er det vigtigt, om ejendommen er fredet eller bevaringsværdig. Men også andre bygninger kan have bevaringsmæssig værdi - hele bygningen eller detaljer. Det er vanskeligt at vurdere arkitektonisk værdi, men i vurderingen er inddraget, om der har været en arkitekt med i renoveringsprocessen - fordi en arkitekt formodes at have et helhedssyn og at kunne varetage arkitektoniske hensyn. Er ejendommen fredet eller bevaringsværdig skal man være opmærksom på, at der er en række begrænsninger i mulighederne for renovering - fx i forhold til udvendig isolering, altaner, udskiftning af vinduer. I forhold til området er variation en eksplicit arkitektoniske kvalitet. Det er derfor medtaget, at der skal være en stor variation af bygninger i området - minimum % af bygningerne skal være forskellige. Det er fx ensbetydende med at ghettoer af ensartede bygninger opført samtidig ikke vurderes som varierede bygningsværker. Kunst Kunst er med til at give ejendommen en identitet og kan fremme beboernes tilknytning til stedet. Desuden kan det også opleves som en ekstra kvalitet, der er tilført ejendommen, både for beboerne og for dem, der passerer forbi. 14

15 Indgangsparti og trappeopgang - Odensegade, Aarhus Boligtyper Der skal være mulighed for fleksibilitet i såvel lejlighedsstørrelser og indretning, så boligerne nemt kan tilpasses ændringer i beboernes behov. Tag Indretning af tagetagen giver en mulighed for at oprette ekstra boligkvadratmeter, tilvejebringe nyttige friarealer eller begrønning til nedbringelse af CO 2 og til at optage vand/forsinke oversvømmelse ved store regnmængder. Indretning Af hensyn til funktionaliteten er det vigtigt, at der er forskellige møbleringsmuligheder i rummene i lejligheden. Især er det vigtigt, at der er mulighed for at møblere efter lysforholdene, så man kan spare på det elektriske lys. Hvis der er skydedøre i lejligheden, øger det fleksibiliteten. Et køkken-alrum giver mere plads til aktiviteter i hjemmet. Desuden er det vigtigt, at der er gode opbevaringsmuligheder i form af skabe m.v. 15

16 Tryghed er en del af boligkvaliteten 6 SOCIALE KVALITETER Det er vigtigt at inddrage de sociale kvaliteter i fastlæggelsen af boligkvaliteten, fordi det har væsentlig betydning for, hvordan man oplever sin bolig. Privatliv og tryghed For at en lejlighed har en god boligkvalitet, skal man kunne være i fred og fri for indblik. Desuden er det vigtigt, at der er tryghed omkring ankomsten til boligen, at der er lys nok både på forsiden og bagsiden af bygningen, og at der er tilstrækkeligt aflåst til at man føler sig tryg. Der er også positivt, hvis der er mulighed for at identificere dem, der ankommer til bygningen og boligen. Skiltning I ankomsten både til bygningen og lejligheden er det vigtigt, at der er tilstrækkelig vejvisning og skiltning. Det er også et element i at føle sig tryg. Indflydelse Et andet vigtigt element i de sociale kvaliteter er en god relation til omgivelserne. Det opnås bl.a. gennem beboerdemokratiet. I den sammenhæng er det også vigtigt, at der er fysiske faciliteter til at mødes, fx i form af fællesrum. Medier - TV og Internet I dag er det også en vigtig bokvalitet og en forudsætning for at tage del i samfundet, at man har adgang til TV og Internet. 16

17 Fællesvaskeri med store, energi- og vandbesparende maskiner 7 KOMFORT OG BEKVEMMELIGHED I vurderingen af lejlighedernes komfort og bekvemmelighed sættes fokus på omfanget af hårde hvidevarer, udendørs opholdsarealer og parkeringsmulighederne. Desuden er drift og vedligeholdelse inddraget. Hårde hvidevarer Det er ikke tilstrækkeligt, at der er fællesvaskeri i ejendommen - der skal være vaskemaskine i lejligheden. Tilsvarende gælder tørremuligheder, hvor det er prioriteret, at der er tørretumbler i lejligheden. Efter drøftelse med Københavns, Kalundborg og Aarhus kommuner er det dog anerkendt som en god boligkvalitet, at det er fællesvaskeri og tørremulighed i kælderen. Maskinernes energiforbrug kan evt. også være lavere, når der er tale om industrivaskemaskiner. Udendørs friarealer Et vigtigt element i komforten og bekvemmeligheden er, at der er altan, terrasse eller en lille have i umiddelbar tilknytning til lejligheden. I de udendørs friarealer skal der være både sol og skygge, plads til ophold og leg, naturoplevelser/diversitet og mindre end 50 % forseglet overflade (også for at afhjælpe problemer med bortledning af regnvand). Parkering Parkeringsmulighederne gælder ikke kun bilerne, men også cykler og barnevogne. Der skal være plads til alle. Desuden er det en ekstra kvalitet og fremtidssikring, hvis der er opladestandere til el-biler i eller i nærheden af ejendommen. P-pladser med el-ladestandere 17

18 Drift og vedligeholdelse For at ejendommens komfort og bekvemmelighed skal være vedvarende, er det vigtigt, at der er en ansvarlig person tilknyttet - fx en vicevært eller anden serviceperson. Desuden skal beboerne selv være velinformerede via en manual eller lignende, der orienterer om rengøring, udluftning, håndtering af tekniske installationer og udstyr m.v. Endelig er det vigtigt, at der er en vedligeholdelsesplan for ejendommen. Urban gardening 18

19 Ældre- og handicapvenlig renovering i Lystrup, Aarhus 8 ÆLDRE OG HANDICAPEGNET Ældre- og handicapvenlig adgang og indretning er en betingelse for, at lejlighederne kan bebos i alle aldre. Og det er ikke kun handicappede, der har gavn af, at der er tænkt på tilgængeligheden. En kvalitetsmæssig bæredygtig bygning og bolig skal derfor - i videst mulig omfang - tage hensyn til tilgængeligheden for handicappede. Ny køkken, renovering i Lystrup, Aarhus 19

20 Beliggenheden i forhold til indkøb, transport, grønne områder og institutioner er vigtig for bokvaliteten - Odensegade, Aarhus 9 BYBILLEDET For at opnå en bæredygtig boligkvalitet er beliggenheden af stor betydning. Er der langt til indkøb, institutioner, offentlig transport m.v. risikerer man, at lejlighederne bliver uattraktive, at flyttehyppigheden stiger med deraf følgende slid på ejendommen. Beliggenhed og adgang til kollektiv transport er derfor vægtet positivt i Barometret. 20

21 En case story Odensegade Aarhus 21

22 Rapporten er udarbejdet af: Jens Rodevad, Seier + Sølvsten Arkitekt, AAA Odensegade 8000 Aarhus C Mads Fricke Ingeniør, IHA Elsebeth Terkelsen Arkitekt MAA elsebeth.terkelsen@aarch.dk

23 23

24 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 2. Generel information Side 4 3. Barometerpræsentation Side 5 4. Nøgletal Side 6 5. Besvarelser Side 14 24

25 1. Indledning BBBarometer, er et værktøj til vurdering af boligkvalitet. På baggrund af spørgsmålene i spørgeskemaet beskriver BBBarometer ejendommens styrker og svagheder. BBBarometer er resultatet af et samarbejde mellem tre uddannelsesinstitutioner, Arkitektskolen Aarhus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet. Denne rapport er automatisk genereret på baggrund af det udfyldte spørgeskema. Rapporten opsummerer først ejendommens data. Herefter følger barometret, der tegner et billede af ejendommens styrker og svagheder. Disse er defineret med baggrund i en række certificeringssystemer, Bygningsreglementet, vejledninger m.v. Se evt. mere om baggrunden på hjemmesiden: Konkret fremgår det af nøgletallene i rapporten, hvor boligkvaliteten er høj i forhold til et gennemsnit, hvor den er middel og hvor den er lav. Af den efterfølgende konklusion fremgår, hvor kvaliteten er god, og hvor der er muligheder for forbedringer. Til slut i rapporten gengives spørgeskemaet med alle svarerne. Anbefalingerne i barometret kan anvendes til at vurdere forbedringsmulighederne og iddrage dem i planlægningen af en evt. renovering. Kvaliteten af rapporten og Barometret er afhængig af, hvordan spørgeskemaet er udfyldt. Troværdigheden kan altid testes ved at en anden, der med fordel kan være en fagkyndig person, går ind og udfylder et nyt spørgeskema om den pågældende ejendom. 25

26 2. Generel information Lejlighedsoplysninger Boligejer: Adresse: Andelsboligforening Odensegade 23 4.sal th Aarhus C Lejlighedens boligareal: 86 m 2 Antal værelser: 4 Husleje ex. varme, el og vand - Ejendomsoplysninger Opførelsesår: 1907 Samlet boligareal: 751 m 2 Antal lejligheder i ejendommen: 8 Antal etager: 4 Renoveringstiltag i nyere tid Renoveringsår: Renoveringen omfattede følgende tiltag: Ejendommen er renoveret med fokus på energibesparelser og komfortforbedringer. Der er etableret nye badeværelser og køkkener, altaner og ventilationsanlæg. I forbindelse med etablering af køkken og bad er der også sket ændringer i lejlighedsplanen. 26

27 3. Barometerpræsentation Resultatet af BBB- vurderingen er nedenfor præsenteret i form af et "barometer". Af "barometeret" fremgår de opnåede point på en skala fra 1-10 for hver af de 9 kategorier. En mere detaljeret beskrivelse af de opnåede point fremgår af afsnit 4. Nøgletal. 8 ÆLDRE- OG HANDICAPVENLIG ADGANG 9 BYBILLEDET 1 ENERGI MILJØ 3 INDEKLIMA OG LUFTKVALITET 7 KOMFORT OG BEKVEMMELIGHED 4 SUNDHED OG HYGIEJNE 6 SOCIALE KVALITETER 5 ARKITEKTUR & RUMLIG FLEKSIBILITET 27

28 4. Nøgletal Nøgletallene giver et overblik over de opnåede point inden for hver kategori. 0 5 svarer til "LAV" (dvs. dårligere end middelvurdering) > 5 8 svarer til "MIDDEL" (dvs. middelvurdering) > 8 10 svarer til "HØJ" (dvs. bedre end middelvurdering) 1 ENERGI 1.1 Energiforbrug 4,0 LAV 1.2 Vedvarende energi 0,0 LAV 1.3 Hårde hvidevarer 7,5 MIDDEL 1.4 Brugeradfærd 10,0 HØJ 5,0 MIDDEL 2 MILJØ 2.1 Materialer 1,0 LAV 2.2 Vand 4,5 LAV 2.3 Affald 10,0 HØJ 4,8 LAV 3 INDEKLIMA OG LUFTKVALITET 3.1 Termisk indeklima 8,5 HØJ 3.2 Ekstern luftkvalitet 6,7 MIDDEL 3.3 Intern luftkvalitet 3,0 LAV 3.4 Ventilation 8,0 MIDDEL 3.5 Akustisk miljø 5,0 LAV 3.6 Dagslys og udsyn 10,0 HØJ 7,0 MIDDEL 4 SUNDHED OG HYGIEJNE 4.1 Personbelastning 10,0 HØJ 4.2 Hygiejne 5,5 MIDDEL 4.3 Fugt og mug 10,0 HØJ 4.4 Rengøring 10,0 HØJ 8,9 HØJ 5 ARKITEKTUR OG RUMLIG FLEKSIBILITET 5.1 Akitektur og kunst 6,0 MIDDEL 5.2 Boligtyper 10,0 HØJ 5.3 Tag 10,0 HØJ 5.4 Indretning 10,0 HØJ 6 SOCIALE KVALITETER 6.1 Fællesrum 3,3 LAV 6.2 Indflydelse 10,0 HØJ 8,8 HØJ 8,7 HØJ 6.3 Information og 10,0 HØJ 28

29 kommunikation 6.4 Privatliv og tryghed 10,0 HØJ 6.5 Skiltning 10,0 HØJ 7 KOMFORT OG BEKVEMMELIGHED 7.1 Hårde hvidevarer 7,0 MIDDEL 7.2 Udendørs friarealer 8,0 MIDDEL 7.3 Parkering 3,3 LAV 7.4 Drift og vedligeholdelse 6,00 MIDDEL 8 ÆLDRE- OG HANDICAPVENLIG ADGANG 8.1 Parkeringsforhold 0,0 LAV 8.2 Adgang 0,0 LAV 8.3 Indretning 3,3 LAV 9 BYBILLEDET 9.1 Beliggenhed og transport 10,0 HØJ 6,3 MIDDEL 1,3 LAV 10,0 HØJ 29

30 5. Boværdier og forbedringsmuligheder Af nedenstående lister fremgår det i overskrifter, indenfor for hvilke temaer lejligheden udmærker sig og hvor der er plads til forbedringer. På de følgende sider uddybes boværdi og forbedringsmuligheder. Høj boværdi indenfor Forbedringsmuligheder indenfor 1.4 Brugeradfærd 1.1 Energiforbrug 2.3 Affald 1.2 Vedvarende energi 3.1 Termisk indeklima 2.1 Materialer 3.6 Dagslys og udsyn 2.2 Vand 4.1 Personbelastning 3.3 Intern luftkvalitet 4.3 Fugt og mug 3.5 Akustisk miljø 4.4 Rengøring 6.1 Fællesrum 5.2 Boligtyper 7.3 Parkering 5.3 Tag 8.1 Parkeringsforhold 5.4 Indretning 8.2 Adgang 6.2 Indflydelse 8.3 Indretning 6.3 Information og kommunikation 6.4 Privatliv og tryghed 6.5 Skiltning 9.1 Beliggenhed og transport 30

31 5. Besvarelser Besvarelserne af de enkelte spørgsmål fremgår af nedenstående. 1 Hvilket energimærke har ejendommen? VIDES IKKE 2 Hvor stort er luftskiftet gennem utætheder i bygningens klimaskærm? VIDES IKKE Er ejendommen forsynet med fjernvarme? JA 4 Er der behovstyret belysning i opgang og kælder i ejendommen? JA 5 Er der bevægelsessensorer på udendørs adgangsbelysning på ejendommen? JA 1 ENERGI Er der varmeproducerende vedvarende energi- anlæg på ejendommen? NEJ 7 Er der el- producerende vedvarende energi- anlæg på ejendommen? NEJ 8 Hvilken energimærkning har lejlighedens køle- eller kølefryseskab? A Hvilken energimærkning har lejlighedens fryser? A+ 10 Hvilken energimærkning har ovnen i lejlighedens komfur? A 11 Hvilken energimærkning har lejlighedens opvaskemaskine? IKKE RELEVANT 12 Er der individuel elmåler tilknyttet lejligheden? JA Er der individuel varmemåler tilknyttet lejligheden? JA 14 Er der i lejligheden en brugermanual, der informerer om energirigtig drift af lejligheden og dens installationer? JA 2 MILJØ Er der udelukkende anvendt svanemærket maling og lak i lejligheden? NEJ 16 Er der udelukkende anvendt svanemærket fugemasse, spartel og lim i lejligheden? 17 Er samtlige vinduer og yderdøre i lejligheden svanemærkede? NEJ 18 Er samtlige indvendige døre i lejligheden svanemærkede? NEJ NEJ 19 Er samtlige gulve i lejligheden svane- eller blomstmærkede? NEJ 31

32 20 Er der udelukkende anvendt svanemærkede byggeplader i lejligheden? NEJ 21 Er der udelukkende anvendt FSC- mærket træ i lejligheden? NEJ Er bygningens tag og/eller vægge begrønnede? NEJ 23 Er der forseglet PCB i bygningen? NEJ 2 MILJØ Er der individuel vandmåler tilknyttet lejligheden? NEJ 25 Hvor stort er flowet pr. brusearmatur i lejligheden? 26 Hvor stort er flowet pr. køkkenvaskarmatur i lejligheden? 27 Hvor stort er flowet pr. håndvaskarmatur i lejligheden? > 9,0-12,0 l/min > 9,0-12,0 l/min > 6,0-9,0 l/min 28 Har lejlighedens toiletter dobbeltskyl? JA 29 Anvendes der opsamlet regnvand til wc- skyl og/eller vaskemaskiner på ejendommen? 30 Opsamles der regnvand på ejendommen til havevanding o.l.? NEJ NEJ 31 Er der affaldscontainer til glas tilknyttet ejendommen? JA 3 INDEKLIMA OG LUFTKVALITET Er der affaldscontainer til papir tilknyttet ejendommen? JA Er der affaldscontainer eller affaldsordning til bortskaffelse af farligt affald tilknyttet ejendommen? Er der mulighed for deponering af affald til storskrald tilknyttet ejendommen? Er der udvendig solafskærmning, solafskærmende glas eller film på vinduer mod SV, S og SØ? 36 Er der individuel automatisk temperaturregulering i alle beboelsesrum? JA 37 Kan lejlighedens vinduer give anledning til trækgener? JA 38 Er der varmekilder under alle de vinduer, som kan give anledning til trækgener? 39 Er der luftforurenende trafik inden for 100 m? JA 40 Er der luftforurenende industri eller landbrug inden for 100 m? NEJ JA JA JA JA 32

33 41 Er der varmekilder baseret på forbrænding af biomasse eller fossilt brændstof i ejendommen? NEJ 42 Anvendes by- eller flaskegas til komfur og eventuelt bageovn? NEJ Er der registreret luftkvalitetsproblemer i lejligheden? NEJ Er der udelukkende anvendt indeklimamærkede malinger, lak og fugematerialer? Er ejendommen sikret mod indtrængning af luftforureninger inklusiv Radon fra undergrunden? VIDES IKKE NEJ 46 Er der udelukkende anvendt godkendte spånplader? VIDES IKKE Er der forseglet asbest i ejendommen, som kan forårsage luftforurening? VIDES IKKE 48 Er der forseglet PCB i ejendommen, som kan forårsage luftforurening? VIDES IKKE 49 Er der mekanisk udsugning i lejlighedens køkken? JA 3 INDEKLIMA OG LUFTKVALITET Er der mekanisk udsugning på lejlighedens toiletter? JA 51 Er der mekanisk ventilation i hele lejligheden? JA 52 Kan ventilationen varieres efter belastning? NEJ 53 Er der friskluftsventiler større end 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal? JA 54 Er der eksterne støjende kilder inden for 100 m? JA 55 Er der stillet støjdæmpende krav til ramme og rude? NEJ 56 Er der registreret støjproblemer fra tekniske installationer i lejligheden? NEJ 57 Er der registreret støjproblemer mellem lejlighederne? NEJ 58 Svarer rudearealet i hvert beboelsesrum til mindst 15 procent af gulvarealet? JA Svarer rudearealet i køkken/alrum til mindst 15 procent af gulvarealet? JA 60 Er der dagslys i bade- og toiletrum? JA 33

34 Er lejlighedens boligareal mindst 35 m m2 pr. person? JA 62 Hvad er den mindste loftshøjde i lejligheden? 2,8 m h 4 SUNDHED OG HYGIEJNE Har lejligheden mindst et baderum pr. 50 m2? JA 64 Har lejligheden mindst et toilet pr. 50 m2? JA 65 Er der vandafvisende overflader alle relevante steder i køkkenet? NEJ 66 Kan køkkenet aflukkes fra resten af lejligheden? NEJ 67 Er der grovkøkken eller bryggers i lejligheden? NEJ 68 Er der adgang til vaskemaskine i ejendommen? JA Er der registreret fugt- eller mugproblemer i lejligheden? NEJ 70 Er der registreret fugt- eller mugproblemer i kælderen? NEJ 4 SUNDHED OG HYGIEJNE Er der mekanisk udsugning i bad og andre vådrum i lejligheden? JA 72 Er der vandafvisende overflader på vægge og gulv i alle vådrum? JA 73 Er det muligt at tørre tøj uden at befugte lejligheden/ejendommen? JA 74 Er der i hele lejligheden valgt gulvtyper, som ikke kræver faste tæpper? JA 75 Er der mulighed for rengøring af ventilationssystemets indblæsningskanaler i hele ejendommen? 76 Er der systematisk kontrol af renhed af indblæsningskanaler? JA JA 5 ARKITEKTUR OG RUMLIG FLEKSIBILITET Er ejendommen fredet eller kategoriseret bevaringsværdig? NEJ Er bygningen en del af et større antal bygninger uden arkitektonisk variation? Er der en arkitekt tilknyttet ejendommens vedligeholdelse og ved eventuelle ombygningsopgaver? 80 Er der kunst på bygningen eller i friarealerne? NEJ 81 Er der flere forskellige lejlighedsstørrelser? JA NEJ JA 34

35 82 Er der flere forskellige lejlighedstyper? JA Er taget inddraget i bolig og/eller opholdsarealet? JA 84 Kan boligen møbleres i forhold til verdenshjørnerne? JA 85 Er der mulighed for at placere lyskrævende aktiviteter ud for vinduespartier S, SØ, SV? JA Er der mulighed for at møblere på flere måder i alle beboelsesrum? JA 87 Er der køkken- alrum? JA 88 Er ruminddelingen fleksibel? JA 89 Er der tilstrækkelige opbevaringsmuligheder i lejligheden? JA 6 SOCIALE KVALITETER Er der et fællesrum tilknyttet ejendommen? NEJ 91 Er der fællesindretninger i friarealerne? JA 92 Er der gæsterum til overnattende gæster i ejendommen? NEJ 93 Er der beboerdemokrati i ejendommen? JA 94 Er der tilslutningsmulighed til kabel TV? JA 95 Er der tilslutningsmulighed til internet (bredbåndsforbindelse)? JA 6 SOCIALE KVALITETER 6 SOCIALE KVALITETER 96 Er der indbliksgener i lejlighedens beboelsesrum? NEJ 97 Har lejligheden egen altan, terasse eller have? JA 98 Er der aflåst indgangsområde? JA 99 Er det muligt at identificere besøgende fra lejligheden? JA 100 Er det muligt at observere adgangsområdet til lejligheden? JA 101 Er der belysning af alle udendørs indgange, trapper og andre adgangsveje på ejendommen? JA 35

36 102 Er der belysning af alle interne trapper og adgangsveje i ejendommen? JA 103 Er der skiltning og vejvisning? JA 104 Er skiltning og vejvisning forsynet med belysning eller oplyst ved gadelys? JA 105 Er der vaskemaskine i lejligheden? JA 106 Er der tørretumbler i lejligheden? NEJ 107 Er der køleskab i lejligheden? JA 7 KOMFORT OG BEKVEMMELIGHED 7 KOMFORT OG BEKVEMMELIGHED 108 Er der fryser i lejligheden? JA 109 Er der komfur i lejligheden? JA 110 Er der opvaskemaskine i lejligheden? NEJ 111 Er der et fælles friareal til ejendommen? JA 112 Hvor mange procent af friarealet er forseglet? UNDER 50% 113 Er der naturoplevelser i friarealerne? JA 114 Er der opholdskvalitet i friarealerne? JA 115 Er der plads til boldspil i friarealerne? NEJ 116 Er der afsat parkeringspladser på eller tilknyttet ejendommen? NEJ 117 Er der et aflåst og afdækket område til opbevaring af cykler, barnevogne mv. i nærheden af indgangen? JA Er der opladestandere til elbiler indenfor 200 m? NEJ ÆLDRE- OG HANDIC APVENLI G 8.1 ADGANG 119 Findes der en vedligeholdelsesplan for ejendommen? NEJ 120 Er der en ansvarlig vicevært og/eller serviceperson til rutinemæssig drift og vedligeholdelse af ejendommen? 121 Er der p- plads til handicapkøretøjer tilknyttet ejendommen? NEJ 122 Er der p- plads til handicapkøretøjer egnet til rullestol? NEJ JA 36

37 123 Er der plads til parkering og mulighed for opladning af minicrosser? NEJ 124 Er der elevator? NEJ Har alle gangarealer, trapper og reposer ude og inde en fri bredde på min. 1,5 m? NEJ 126 Er der niveaufriadgang til lejligheden? NEJ 127 Er der en fri diameter på min. 1,5 m i mindst ét bad- og toiletrum? NEJ Er alle lejlighedens døråbninger min. M10? NEJ 129 Er der niveauforskelle i lejligheden? NEJ 130 Er der en legeplads indenfor 0-5 minutter? JA 9 BYBILLEDET Er der indkøbsmulighed indenfor indenfor 0-10 minutter? JA 132 Er der en rekreative arealer indenfor 0-15 minutter? JA 133 Er der en børneinstitution indenfor 0-10 minutter? JA 134 Er en ungdomsinstitution indenfor 0-15 minutter? JA 135 Er der kollektiv transport indenfor 0-10 minutter? JA 37