Bilag 4 Notat fra audit januar 2014

Transkript

1 Bilag 4 Notat fra audit januar 2014 April 2014 Evaluering af Hjerneskadeteamet

2 Notat Aarhus Kommune Auditgennemgang af hjerneskadeforløb Januar 2013 januar 2014 Opsamling på Audit Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Runa Bjørn Telefon: Telefon direkte:

3 Det behandlede forløb Den sag, der har været behandlet i audit d. 29. januar, omhandler en yngre familie bestående af Mette på 32 år og hendes datter Sarah på otte år. Herudover har de et nært forhold til Mettes kæreste Peter, som ikke bor sammen med familien. Mette har i dag den fulde forældremyndighed over Sarah, da Sarahs far ikke ønsker magter at påtage sig forældrerollen over for Sarah. Forholdet til Sarahs far har været voldeligt, og Sarah modtager i dag psykologhjælp som følge de oplevelser, hun har haft i sin tidlige barndom. Der er lavet en aflastningsordning for Sarah, hos en ven af familien. Der er således en børnesag på Sarah i. Mette fik i januar 2013 konstateret en stor, godartet tumor i hjernen og blev opereret i februar 2013, hvilket blev starten på et rehabiliteringsforløb, der omfatter både fysisk og kognitiv rehabilitering. Mettes sag kompliceres af, at hun i seneste neuropsykologiske test reagerede atypisk i forhold til hendes hjerneskade, og en neuropsykologisk udredning vurderer, at der også kan være tale om funktionelle lidelser ud over skader fra operationen. Inden operationen var Mette i gang med en uddannelse på revalideringsydelse. Denne uddannelse har hun pr. september 2013 genoptaget med lovning på studiestøtte i forhold til hjerneskaden. Støtten er endnu ikke fuldt implementeret. Auditten er gennemført med fuld åbenhed og samtykke fra familien, og både Mette og Peter har bidraget med et interview om deres oplevelse af forløbet. Interviewene indgik som en del af auditmaterialet. I notatet er sagen anonymiseret, så det kan danne baggrund for læring i en bredere kreds, end den deltagerkreds, der deltog i audit. De navne, der anvendes i notatet er således ikke borgernes rigtige navne. Alle sagsakter, der var udprintet for at indgå i auditten, blev efterfølgende indsamlet og makuleret. Deltagerne i auditten I auditten har deltaget repræsentanter for de professionelle inden for Aarhus Kommune, der har været involveret i Mettes rehabiliteringsforløb, sagsbehandler og familierådgivere fra Familiekontoret, som er involveret i Sarahs sag, samt koordinatorer i Hjerneskadeteamet, der ikke har været direkte involveret i sagen. Auditten blev ledet af Hjerneskadeteamets leder Birgitte Randrup Krog og evaluator Runa Bjørn fra Center for Socialfaglig udvikling stod for opsamlingen. Auditten indgår i den løbende evaluering af Hjerneskadeteamet. Side 2 af 14

4 Følgende har deltaget i auditten: Fra Sundhed og Omsorg Ergoterapeut Line Hindhede, Neurocentret Visitator Mette Aagaard, Specialiseret Visitation Fra Familier, Børn og Unge i Socialrådgiver Hanne Benjaminsen, Familiekontor Syd Familierådgiver Simone Kirk Røn, Familiekontor Syd Familierådgiver Anette Pedersen, Familiekontor Syd Fra Beskæftigelsesforvaltningen Revalideringssagsbehandler Inga Jochumsen, Jobcenter Aarhus/afd. Job og Vejledning Centerchef Ole Laursen, Hjerneskadecentret Fra Hjerneskadeteamet: Hjerneskadekoordinator, socialformidler Henny Thomsen (sagsinvolveret fra Hjerneskadeteamet) Hjerneskadekoordinator, ergoterapeut Rikke Agervig (kortvarigt sagsinvolveret) Hjerneskadekoordinator, psykolog Marie Fleischer Faglig konsulent, ergoterapeut Helle Nybo Mørn Projektleder Birgitte Randrup Krog Fra Center for Social Faglig Udvikling: Udviklingskonsulent Runa Bjørn (ekstern evaluator) Formål med auditten Formålet med auditten er at skabe læring på baggrund af en konkret borgersag. I auditten er fokuseret på følgende temaer: Koordinering Helhedsorienteret tilgang (fokus på det hele menneske) De nære relationer Et opsamlende tema (alt i alt) Auditmødet Forud for auditten fik deltagerne tilsendt relevante sagsakter, samt referat fra de interview, der blev gennemført med familien sammen med et vurderingsskema, som skulle anvendes i forberedelsen til Side 3 af 14

5 auditten. I vurderingsskemaet blev deltagerne bedt om at angive deres svar på en skala fra i høj til slet ikke, samt begrunde deres svar. Auditten blev gennemført med strukturerede runder, hvor deltagerne i den første runde blev bedt om at fortælle, hvordan de havde besvaret det enkelte spørgsmål. I anden runde blev deltagerne bedt om at uddybe og begrunde deres besvarelse. I tredje runde fik deltagerne mulighed for at ændre deres scoring af spørgsmålet på baggrund af den fælles drøftelse. Spørgsmålene blev grupperet i undertemaer, og inden for hvert tema blev der efterfølgende foretaget en fælles opsamling på de læringspunkter, der kunne udledes af auditten. I resten af notatet præsenteres audittens spørgsmål, drøftelser og opsummeringer. Tema 1: Koordination 1. Vurderer du, at Mettes forløb er udtryk for et velkoordineret og sammenhængene forløb? Deltagerne placerer sig primært i i nogen i hverken, mens en enkelt svarer i høj. Der er ingen deltagere, der ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. 2. Vurderer du, at de rette fagpersoner/fagområder og forvaltninger er involveret i rehabiliteringen til rette tid og i rette rolle? Deltagerne placerer sig i i nogen i hverken. Der er ingen deltagere, der ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. I drøftelsen har spørgsmål 1 og 2 været behandlet under et. Side 4 af 14

6 Der er enighed om, at det er en sag, hvor der bliver koordineret fra starten. Der er meget hurtigt kontakt til Hjerneskadeteamet, og det er opfattelsen, at de rette fagpersoner bliver involveret fra begyndelsen, blandt andet gennem et tidligt netværksmøde. Så længe Mettes problemer primært vurderes at være knyttet til hjerneskaden, sættes der ind med den relevante hjælp i forhold til den problemforståelse, men da en neuropsykologisk test relativt sent i forløbet viser et atypisk billede, og at der måske er tale om funktionelle lidelser oven i hjerneskaden, bliver håndteringen mere tøvende, og der opstår usikkerhed om, hvad der er den rette rehabiliteringsindsats, og hvem der skal give den. Hjerneskadeteamet vedbliver at koordinere sagen, da der ikke er andre, der griber den. Fra Neurocentret peges der på, at det ville have gavnet sagen, hvis de fra starten havde haft et klarere billede af, hvilken hjælp Familiekontoret kunne tilbyde, og at deres hjælp navnet til trods er fokuseret på hjælpen til barnet, og ikke har mulighed for at yde en bredere støtte til hele familien. Der peges fra familiekontoret på, at det i lignende sager ville være ønskeligt, hvis der allerede ved udskrivningen fra hospitalet, og gerne fra hospitalets side, blev taget kontakt til Familiekontoret, hvis man kan se, at der er børn i en familie, hvor forældrene i en periode vurderes at have behov for hjælp i forhold til at varetage forældrerollen. Der er dog også enighed om, at dette er lettest at se i bagklogskab. I nogle familier kan der være et meget stærkt netværk, som kompenserer for forældrenes fravær, og man skal passe på ikke at overkompensere sygeliggøre/klientgøre familier, der selv har ressourcerne. I Sarahs tilfælde kom hjælpen fra Familiekontoret hurtigt på banen, fordi Hjerneskadeteamet i samarbejde med Mette skrev et meget præcist bekymringsbrev, der var let at handle på. Opsummering Fremadrettet vil det være en fordel med et endnu tættere samarbejde med hospitalet, i de tilfælde, hvor borgeren udskrives til eget hjem, så det sikres, at den nødvendige hjælp etableres fra starten. Fra Jobcentret peges der på, at det vil være en fordel, hvis de havde større kendskab til Hjerneskadeteamet og mulighederne for neurofaglig rehabilitering, da de ofte meget tidligt bliver involveret i sagerne, for at sikre et forsørgelsesgrundlag. Fra neurofaglig side peges der på, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis den neuropsykologiske test havde ligget tidligere i forløbet, så man tidligere kunne have fået afdækket det samlede problemkompleks, og at der også kan være tale om funktionelle lidelser. Der peges på, at kommunen selv kunne have valgt at betale for en neuropsykologisk udredning, frem for at vente på det regionale tilbud. Side 5 af 14

7 Deltagerne opfordrer hinanden til i højere gensidigt at søge uformel sparring hos hinanden, og at være nysgerrigt spørgende til, hvilken hjælp der gives, på hvilket grundlag og ud fra hvilken tilgang. Tema 2: Helhedsorienteret tilgang fokus på det hele menneske 3. Hvem vurderer du, er de primære aktører i Mettes sag? Deltagerne er blevet bedt om at afkrydse, hvem de vurderer, er de primære aktører i sagen. Som det fremgår nedenfor, er det tydeligt, at deltagerne især vurderer, at Hjerneskadeteamet er en primær aktør, efterfulgt af Mettes nære relationer som Sarah, Mettes mor, kæresten og vennen, der har Sarah i aflastning. Herudover peger seks deltagere på Neurocentret og tre peger på den privatpraktiserende neuropsykolog, som Mette er i behandling hos som en primær aktør, mens to nævner Familiekontoret. En enkelte deltager nævner neurokirurgisk afdeling, og en anden nævner jobcenteret. Der synes ikke at være noget mønster i svarene alt efter, hvor deltagerne er organisatorisk placeret. En deltager uddyber efterfølgende sin afkrydsning af hjerneskadeteamet som primær aktør med, at sådan behøvede det ikke at være. Hvis medarbejderen fra Jobcentret, der sidder med Mettes revalideringssag, var mere aktivt koordinerende, kunne Hjerneskadeteamet spille en mere tilbagetrukket og rådgivende rolle. Figur 1: De primære aktører i sagen Side 6 af 14

8 4. Fremstår Hjerneskadeteamets rolle i sagen som klar og veldefineret? Deltagerne placerer sig i primært i høj i i nogen og en enkelt i hverken. Der er en tendens til at Hjerneskadeteamets egne medarbejdere primært placerer sig i i nogen. En enkelt deltager ønsker at flytte sit kryds fra i høj til i nogen efter drøftelsen. Der er enighed om, at der ser ud til at opstå nogle misforståelser om, hvem der er aktører i sagen, bl.a. fordi navnene på nogle af aktørerne forveksles med hinanden. Hjerneskadeteamet bliver flere gange forvekslet med Hjerneskadecentret, og Neurocentret bliver på Familiekontoret forvekslet med Hammel Neurocenter. Disse forviklinger er forvirrende for borgerne, men de kan også få reel betydning i sagen, hvis der bliver skrevet forkert. Dette kan ske, hvis eksempelvis en visitator regner med, at der bliver givet en indsats fra Hjerneskadecentret, mens det måske i virkeligheden er Hjerneskadeteamet, der er inde i sagen. Forviklingerne kan give anledning til, at der træffes beslutninger på et forkert grundlag med konsekvenser for borgerne. Herudover er der enighed om, at Hjerneskadeteamets rolle står nogenlunde klar for deltagerne, men også at rollen ændrer sig efterhånden som der kommer klarhed over Mettes problemkompleks. I starten var der primært tale om at yde råd og vejledning og at sikre, at de rette fagfolk var inddraget i rehabiliteringen. Senere er koordinatorrollen i højere udvidet til også at blive Mettes stifinder rundt i systemet, da det ikke længere er helt klart, hvem der skal varetage rehabiliteringsindsatsen efter, at Hjerneskadecentret har trukket sit tilbud tilbage, og det fleksible tilbud dermed ikke længere er en del af rehabiliteringsplanen. Opsummering Det bliver foreslået, at der i komplekse sager fra starten tegnes et kort over de primære aktører i samarbejde med borgeren (hvilket også blev gjort i denne sag), så det er klart for både borger og samarbejdspartnere hvem, der er hvem, og hvad de enkelte fagpersoner/organisationer bidrager med i rehabiliteringsforløbet. Det anbefales ligeledes i tråd med anbefalingerne under temaet koordinering, at man som fagperson mere aktivt spørger til de andres rolle og ansvar, hvis man på nogen måde er i tvivl, frem for at støtte sig til sine egne - måske forkerte antagelser. Side 7 af 14

9 5. Efter gennemlæsningen af materialet, har du da et klart billede af, hvilke mål Mette selv gerne vil nå? Deltagerne placerer sig i i høj i i nogen Ingen af deltagerne ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. 6. Har du et klart billede af, hvem Mette er som person? (Hvad hun interesserer sig for, hvilke ressourcer hun har, hvem i hendes netværk, der betyder noget for hende, hvilke håb og drømme hun har?) Deltagerne placerer sig i de tre midterste kategorier. Tre af deltagerne ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen alle tre til en kategori der peger på et mindre klart billede af, hvem Mette er som person. I drøftelsen har spørgsmål 5 og 6 været behandlet under et. Der er enighed om, at materialet giver et billede af Mette som en fighter, der kæmper hårdt for at få tilværelsen til at hænge sammen for sig og sin datter, og at hun heri er ihærdig for at få den hjælp, hun vurderer, er nødvendig. Der er større variation blandt deltagerne om, hvad der egentligt er Mettes egne ønsker. Om hun virkeligt gerne vil gennemføre sin uddannelse, fordi hun i fremtiden gerne vil arbejde med faget, hun primært tænker kortsigtet og søger et sikkert forsørgelsesgrundlag i form af revalideringsydelsen. Der opstår også usikkerhed på, hvad der er Mettes funktionsniveau, da det synes at svinge meget i beskrivelserne. Dette leder til en refleksion over, at disse svingninger blandt andet er noget af det, der gør det svært at finde frem til den relevante hjælp uden at komme til at overkompensere hende i de perioder, hvor hun har mere energi. Opsummering Flere af deltagerne reflekterer over, at vi kan blive bedre til at bruge hinandens dokumentation og trække på de oplysninger, der allerede findes i vores systemer, da de til sammen giver et ret nuanceret billede af en borgers situation, frem for at indhente oplysninger på ny. F har Neurocentret Side 8 af 14

10 indgående viden om hendes fysiske funktionsniveau, da hun her har været i intensiv genoptræning hos terapeuter herfra, mens egen læge måske ikke har så indgående et kendskab til hendes situation. Omvendt peges der på, at det kunne have været relevant for sagen at indhente oplysninger hos Mettes privatpraktiserende psykolog, da de kunne kaste lys over Mettes samlede problemkompleks. En af deltagerne reflekterer i denne forbindelse over, at det er vigtigt, at man som medarbejder ikke bare dokumenterer til sig selv sit eget system, men er opmærksom på og skriver, så notaterne kan være oplysende også for andre. Tema 3: De nære relationer (Datteren, moderen, de to søskende, kæresten, vennen) 7. Kunne det have været relevant for familiens samlede forløb at sætte ind med mere støtte til de nære relationer? - I give fald: Hvem kunne have gjort det? Deltagerne placerer sig i de tre midterste kategorier. To af deltagerne vurderer ikke, at de kan besvare spørgsmålet. Ingen af deltagerne ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. I starten så det ud til at familien selv både ville og kunne tage hånd om Mette det var den løsning, familien selv pegede på blandt andet ud fra et ønske om ikke at få mange professionelle i hjemmet. Det var først senere, at det kom frem, at relationen mellem Mette og moderen ikke var særligt god, og at hun faktisk ikke fik den hjælp og støtte fra moderen, der var antaget fra systemet. Her pegede familien så på, at Peter kunne overtage opgaven som personlig hjælper. Ifølge familien fungerer det fint, men flere af deltagerne reflekterer over, at sådanne løsninger kan skabe ubalancer i et forhold, når en mor kæreste skal varetage en plejeopgave. Den aktuelle sag har ved flere lejligheder været præget af, at der hurtigt har skullet findes løsninger på opståede problemer, og at Mette ofte selv har haft en klar plan for, hvordan hun gerne ville hjælpes, og ihærdigt har fulgt den. Deltagerne overvejer om det ville have været en støtte for Mettes mor at få mere faktuel viden om Mettes hjerneskade og de følgevirkninger, der kan være. Moderen synes ikke at have en særlig god forståelse for, hvad det er Mette slås med. På den anden side, kan moderens utålmodighed også Side 9 af 14

11 bunde i, at hun har et mere indgående kendskab til Mettes problemer før hun blev syg, og snarere tolker hendes nuværende situation på baggrund af disse erfaringer. Opsummering Der er bred enighed om, at det er en god ide at give pårørende og øvrige involverede fra netværket faktuel information om hjerneskaden, og at det ofte er en god ide at inddrage pårørende i rehabiliteringen også i forhold til praktiske opgaver. Der peges også på, at der fremadrettet kan være en ide at forberede familien bedre, når der er tale om store planlagte operationer som Mettes, så man undgår, at hun skal bruge meget energi på at få hjælpen på plads og fra starten sikre, at der bliver taget hånd om datteren. Igen anbefaler deltagerne hinanden at søge den uformelle sparring, hvis man i en sag er bekymret for om den rette hjælp er sat i værk, undrer sig over, hvorfor hjælpen gives som den gør. Der kan være gode grunde til det, som er dokumenteret i andre dele af systemet. 8. Vurderer du, at det i Mettes forløb er en god ide at have moderen og senere kæresten købt ind til at varetage den praktiske hjælp? Deltagerne placerer sig i de fire laveste kategorier med flest i hverken. Ingen af deltagerne ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. Familien har ret til at vælge en privat løsning, så spørgsmålet handler primært om det var den fagligt bedste løsning, at opgaverne blev løst af moderen og senere kæresten. I starten så det ud til at være den fagligt bedste ordning, men det viste sig senere ikke at være den helt ideelle løsning. (Se drøftelsen ovenfor). En overvejelse fra deltagerne går også på, at en rehabiliterende hjælp, som den Mette fik tilbudt, altid skal arbejde på at gøre sig selv overflødig, og det er uklart om private aktører fra netværket som moderen og kæresten vil arbejde ud fra det udgangspunkt. Deltagerne reflekterer ligeledes over, at det kan være svært at finde den rette grænse for, hvilke opgaver det er naturligt at netværket selv løser uden betaling, og hvad man kan forvente at få betaling for. Side 10 af 14

12 Opsummering Det er svært at give nogle håndfaste anbefalinger i forhold til dette punkt. Dog er der enighed om, at man skal være opmærksom på de forskydninger, der kan ske i en familie, når nogen får betaling for at hjælpe andre. 9. Vurderer du, at datteren har fået den nødvendige hjælp i forløbet? Deltagerne placerer sig i de tre midterste kategorier. Fire af deltagerne vurderer ikke, at de kan besvare spørgsmålet. Ingen af deltagerne ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. 10. Vurderer du, at datteren har været inddraget på en relevant måde? Deltagerne placerer sig i hverken i kun i. Seks af deltagerne vurderer ikke, at de kan besvare spørgsmålet. I auditmaterialet indgår ikke sagsakter, der alene vedrører Sarahs sag. Det har derfor været svært for deltagerne uden for Familiekontoret at vurdere, hvordan Sarah har været inddraget. Ingen af deltagerne ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. I drøftelsen har spørgsmål 9 og 10 været behandlet under et. Der er enighed om, at Sarah kom i klemme i den første fase efter, at Mette var flyttet hjem til sig selv efter i de første uger at have boet hos moderen. Mette havde brug for aflastning, blandt andet fordi Sarah var tvunget til at være i hjemmet på grund af lærernes lock out. Mette måtte tvinge samvær mellem Sarah og Sarahs far igennem, selvom det ikke blev vurderet til at være en ideel løsning for datteren. Der er dog også enighed om, at det ville have været svært at handle hurtigere, da det så ud som om mormoderen stadig var involveret. Først da Hjerneskadeteamet i samarbejde med Mette skriver et detaljeret bekymringsbrev, kan der sættes ind med mere støtte til Sarah. Side 11 af 14

13 Opsummering Der er enighed om, at det er vigtigt at handle hurtigt i sager, hvor man kan se, at børn kan blive omsorgssvigtede på grund af forældrenes sygdom. Der er dog også enighed om, at det kan være rigtig svært på et tidligt tidspunkt i et sygdomsforløb at pege de tilfælde ud, hvor der er behov for professionel hjælp, da netværket ofte selv rummer ressourcer, der kan kompensere for forældrene. Det er lettest at se i bagklogskab. Der er ros til Hjerneskadeteamet for at have skrevet et meget detaljeret bekymringsbrev med mange konkrete beskrivelse, som det var let for Familiekontoret at handle på. Det er afgørende for, at der kan sættes hurtigt ind med den rette hjælp. Tema 4: Alt i alt 11. Vurderer du, at Mette modtager tilbud, der er relevante og dækkende i forhold til hendes behov? Deltagerne placerer sig i i høj i nogen med hovedparten i i nogen. En af deltagerne vurderer ikke, at hun kan besvare spørgsmålet. Ingen af deltagerne ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. 12. Kunne man, ud fra din vurdering af sagen, på et tidligere tidspunkt have sat ind med mere relevant hjælp til Mette og hendes familie? Deltagerne placerer sig i de tre midterste kategorier med en tendens til at deltagerne fra Hjerneskadeteamet svarer i nogen mens deltagerne fra Familiekontoret svarer hverken kun i. En af deltagerne vurderer ikke, at hun kan besvare spørgsmålet. Ingen af deltagerne ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. Side 12 af 14

14 I drøftelsen har spørgsmål 11 og 12 været behandlet under et. Der er enighed om, at Mette har fået meget og hurtig hjælp, og at den i det store og hele ser ud til at være relevant. Flere af deltagerne peger dog på, at man med fordel tidligere kunne have indhentet en neuropsykologisk vurdering, så der tidligere var blevet sat fokus på de mulige funktionelle lidelser. I det lys kunne det nok også tidligere have været relevant at lægge mere vægt på den psykologiske behandling, så der tidligere var blevet arbejdet med reaktionsmønster og problemforståelsen hos Mette. I forhold til studiet vurderer deltagerne også, at Mette kunne have fået en hurtigere og mere målrettet hjælp. Opsummering Det er tydeligt at systemerne har svært ved at håndtere grænsetilfælde som Mettes, hvor der både er tale om en hjerneskade og andre problemstillinger. Det er vanskeligt at vurdere fagligt hvilke(n) form for rehabiliteringsindsats, der er mest hensigtsmæssig, og i den konkrete sag holder Hjerneskadeteamet fast i den koordinerende rolle ind til andre kan tage over. Der bliver på auditten overvejet om det kan være Voksenhandicap, der kan tage over med koordinering af indsatsen f gennem myndighedsafdelingen i Voksenhandicap og eventuelt bostøtte. 13. Ud fra det, du har læst og i øvrigt kender til sagen, hvordan kan man fremadrettet sammensætte et relevant rehabiliteringsforløb for Mette og borgere i lignende situationer - Andre tilbud? - Justeringer inden for de nuværende rammer? - Anden tilgang neuropsykologisk, psykodynamisk, systemisk etc.? Besvarelsen af dette spørgsmål er alene sket kvalitativt. Der er enighed om, at koordinering i sådanne sagsforløb er rigtig vigtig, og at der er vigtigt, at man går på tværs af de forskellige systemer og bruger hinandens viden og erfaringer. Der peges på, at det ville have været hensigtsmæssigt med et meget tidligt netværksmøde, hvor der blev set på hele forløbet i sin helhed også med fokus på Mettes problemer forud for sygdommen. Side 13 af 14

15 Der peges på, at det er vigtigt at foretage en grundig udredning, så man ikke tidligt låser sig fast på sin egen problemforståelse, men er åben overfor at inddrage andre forståelser, forklaringer og tilgange. Et godt tilbud til Mette kunne være forløb hos en erfaren neuropsykolog, der også kan have fokus på de funktionelle problemstillinger. Fra Jobcentret peges der på, at det fremadrettet vil være mulighed for at bringe en lignende sag for et rehabiliteringsteam, der skal lægge en tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringsplan. Det vurderes dog, at Mette fortsat har så stort et revalideringspotentiale, at fleksjob førtidspension endnu ikke er under overvejelse, og at man derfor med den nuværende praksis i Beskæftigelsesforvaltningen ikke vil forelægge sagen for et rehabiliteringsteam, før disse revalideringsmulighederne er afprøvet 14. Ud fra det samlede forløb er der så fremadrettet - Noget du kunne ønske at ændre på i forhold til din egen rolle i sagen? - Noget du kunne ønske at ændre på i forhold til andres rolle i sagen? Der bliver peget på en række små og store forhold, der kunne have været tacklet mere hensigtsmæssigt: Der kunne tidligere have været sat fokus på, at Mette reagerede atypisk i tests, og at der måske er andre problemstillinger end blot hjerneskaden, der gør sig gældende Kommunen kunne selv have betalt for en neuropsykologisk udredning tidligt i forløbet Der kunne have været en tidligere opmærksomhed på at inddrage andre dele af systemet i en mere tværsektoriel indsats ved tidligt at have samlet alle professionelle omkring familien i et netværksmøde Rehabilitering skal ses i et helhedsperspektiv, og man skal derfor ikke have for snævert et perspektiv på bevillinger og kun se dem i forhold til ens eget område eksempelvis er den praktiske hjælp også til gavn for Mettes studium og for Sarah, da den aflaster hende og frigør energi til at kunne koncentrere sig om studiet. Side 14 af 14