Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt)

Transkript

1 Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt) Sagsfremstilling: Rektoratsrapporten redegør for væsentlige beslutninger og begivenheder, der har fundet sted siden sidste bestyrelsesmøde. Den skriftlige redegørelse for nedenstående punkter kan suppleres med en mundtlig uddybning. 1. Optag pr. 15. august Institutionsakkreditering Udkast til Strategi sendt i høring Incitamenter og redskaber til opnåelse af studietidsforbedringer Status for Climate KIC MADE forskningsprogram Økonomisk omfang af midler til teknisk forskning Status for aftale med LORC (Lukket punkt) Status for fusion med Dansk Skaldyrcenter (Lukket punkt) Etablering af maritimt center Status for Dianova A/S (Lukket punkt) DTU Innovatorium (Lukket punkt) Udvikling i studiemiljøet Forslag til finanslov Opfølgning på Årsrapport IT-sikkerhed Letbaneaftalen, herunder optionen om linjeførelse på DTU Scion DTU A/S (Lukket punkt)... 9

2 1. Optag pr. 15. august 2013 Optagelsestallene pr. 15. august 2013 fordelt på de enkelte bacheloruddannelsesretninger fremgår af nedenstående tabel. Lyngby campus Optagne Optagne Ændring Adgangskvotient 15/ /7-12 i % I alt bachelorstuderende Civilingeniøruddannelsen Bioteknologi ,8 5,4 Byggeteknologi ,8 7,3 Bygningsdesign ,9 7,3 Design og innovation ,3 9,3 Elektroteknologi ,7 7,9 Fysik og nanoteknologi ,2 9,0 Geofysik og nanoteknologi ,2 - Kemi og teknologi ,2 IT og kommunikationsteknologi ,5 7,3 Matematik og teknologi ,8 8,5 Medicin og teknologi ,1 9,3 Miljøteknologi ,5 5,7 Produktion og konstruktion ,6 9,2 Softwareteknologi ,3 8,0 Teknisk biomedicin ,7 5,5 Diplomingeniøruddannelsen Arktisk teknologi ,9 Bygningsdesign ,1 8,1 Bygning ,5 5,5 Elektro ,1 Fødevareanalyse IT ,5 5,5 Kemi- og bioteknologi ,7 Maskin ,4 6,4 Teknologi og økonomi (kemi) ,1 Teknologi og økonomi (IT) ,7 4,7 Trafik og transport Pr. 30/ havde Lyngby campus en samlet stigning i antallet af optagne bachelorstuderende med 8 %, fordelt med en stigning på 7 % på civilingeniøruddannelsen og en stigning på 11 % på diplomingeniøruddannelsen. Der var pr. 30/ fyldt op på 12 af 15 bachelorretninger. Udviklingen i søgningen til diplomingeniøruddannelsen har betydet, at der i 2013 er indført adgangsbegrænsning på 7 ud af de 11 retninger. 2

3 Ballerup campus Optagne Optagne Ændring Adgangskvotient 30/ /7-12 i % Diplomingeniøruddannelsen Danske Bæredygtig energiteknik Bygning Eksport Elektro IT ,7 - Maskin Proces og innovation Produktion Stærkstrøm Sundhedsteknologi ,9 - Engelske Electronics and Comp IT and Comm Mech. Eng ,7 - Production Eng Samlet set har Ballerup campus et identisk optag pr 30/ som året før. Det daværende IHK s optag er således fastholdt efter fusionen. Det er et fald på 2 % i optaget på de danske uddannelser og en stigning på 9 % de engelsksprogede uddannelser. (I 2012 var der ikke adgangsbegrænsning på det daværende IHK s uddannelser.) DTU gennemfører efteroptag på bacheloruddannelser og diplomingeniøruddannelser med ledige studiepladser indtil studiestart. Internationale M.Sc.-studerende Med henblik på at effektivisere processen i.f.m. optag af internationale M.Sc.-studerende, har DTU fra 2011 indført et application fee på 100 for ikke-eu-ansøgere. Ansøgere, der optages på DTU, får afgiften refunderet i forbindelse med betaling af tuition fee. Det forventes, at det endelige antal optagne internationale M.Sc.-studerende i 2013 vil ligge på samme niveau som optaget i Internationale M.Sc.- studerende Antal ansøgere Antal optagne (tilbudt optagelse) heraf EU heraf ikke-eu Antal ankomne * heraf EU * heraf ikke-eu * * Kan ikke opgøres endeligt endnu * DTU s endelige og officielle sommeroptagelsestal for såvel danske som internationale studerende opgøres pr. 1. oktober

4 2. Institutionsakkreditering DTU har i brev af 19. august 2013 over for Danmarks Akkrediteringsinstitution tilkendegivet ønske om at komme på planen for første runde institutionsakkreditering med ansøgningsfrist i januar Dette stiller skærpede krav til universitetets kvalitetssystem, som med udgangspunkt i kriterierne i den nye akkrediteringsbekendtgørelse vil blive gjort til genstand for et kritisk review og heraf følgende videreudvikling i efteråret DTU får senest den 1. oktober 2013 besked om, hvorvidt universitetet kommer med i 1. runde institutionsakkreditering. 3. Udkast til Strategi sendt i høring. På baggrund af drøftelsen på sidste bestyrelsesmøde er udkast til Strategi justeret på en række punkter og efterfølgende sendt i høring i Akademisk Råd, Hovedsamarbejdsudvalget, Direktørkredsen og til medlemmerne af Repræsentantskabet. Herudover er udkastet lagt på universitetets intranet m.h.p. at give medarbejdere og studerende mulighed for at kommentere det. 4. Incitamenter og redskaber til opnåelse af studietidsforbedringer På et møde i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 21. august 2013 blev der redegjort for, hvordan den politiske aftale om at universiteternes manglende opfyldelse af studietidsforbedringerne på 4,3 måneder (for alle universiteter til sammen) skal have økonomisk effekt for universiteterne tænkes realiseret: - En studietidsreduktion på 4,3 måneder svarer til en forbedring af nationaløkonomien på 930 mio. kr. - Hvis universiteterne (samlet) når målet på 4,3 måneder i studietidsforbedringer, udbetales de 930 mio. kr. som færdiggørelsesbonus. - Hvis universiteterne ikke opnår studietidsforbedringen på 4,3 måneder, vil det udløse mindre bevilling. Hvis det enkelte universitet opfylder sit studietidskrav, udbetales alle færdiggørelsesbonus som hidtil. - Hvert universitet har fået et måltal for krav til studietidsforbedringer. Kravet afhænger af niveauet for studietid i Kravet til DTU s studietidsforbedring er fastsat til 2,4 måneder. Ordningen indfases fra 2015 startende med 0,6 måneder i 2015 voksende til 2,4 måneder i I det omfang DTU opnår denne gennemsnitlige studietidsforbedring, udbetales færdiggørelsesbonus som hidtil. Folketinget har med de nye ændringer i universitetsloven givet universiteterne nogle styringsmæssige redskaber til at øge studiefremdriften: - Fremme af aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til kurser svarende til 60 ECTS om året (eller 30 ECTS hvert halve studieår). - Automatisk tilmelding til eksamen og 2. eksamensforsøg i tilmeldte kurser samt afskaffelse af mulighed for at framelde sig de enkelte eksamener og reeksamener, medmindre der foreligger usædvanlige forhold. Det er universiteterne selv, der definerer usædvanlige forhold. 4

5 - Obligatorisk stillingtagen til, om der ved studieskift eller genoptagelse af uddannelsesforløb kan gives merit for tidligere beståede uddannelseselementer. Studerende får således pligt til at få indmeriteret allerede beståede uddannelseselementer, hvor dette er muligt. - Afskaffelse af (betalt) supplering mellem bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse og kandidatuddannelse, således at det bliver muligt at blive optaget på en kandidatuddannelse uden et krav om faglig supplering. Undtagelsesvist kan universiteterne stille krav om, at der suppleres med enkelte vigtige fag, når den studerende er optaget på kandidatuddannelsen. 5. Status for Climate KIC DTU blev i foråret 2013 af Climate-KIC inviteret til sammensætte et konsortium og et bud med henblik på at søge om optagelse som Co-Location Centre (CLC) under denne. Climate-KIC en er et initiativ under European Institute for Innovation and Technology finansieret med midler fra EU s rammeprogram. Ansøgningen om optagelse blev færdiggjort i foråret med et konsortium bestående af følgende partnere: Københavns Universitet, Københavns Kommune, Cowi, Grundfos, Novozymes, Realdania, Rockwool og Velux. Konsortiet er det eneste, der er i spil i forhold til at etablering af et nyt CLC under Climate-KIC en. Ansøgningen er blevet anbefalet af KIC ens bestyrelse, og der afventes nu en beslutning i KIC ens generalforsamling den 4. september. Et nyt CLC skal være operationelt pr. 1. januar 2014 og skal efter planen udvides til at omfatte subnodes i andre dele af Norden, i første omgang omkring Chalmers i Sverige. CLC ens fysiske placering vil være på DTU med et sekretariat, som skal være koordinerende for aktiviteter indenfor innovation, uddannelse og entrepreneurship med Climate-KIC s +150 partnere. 6. MADE forskningsprogram DTU deltager i SPIR-ansøgning Manufactoring Academy of Denmark (MADE) med 2. runde ansøgningsfrist den 2. oktober Ansøgningen beskriver MADE etableret som en selvstændig juridisk enhed i form af en forening. MADE har et samlet budget på ca. 150 mio. kr., hvoraf ca. 1/3 tilfalder DTU. Ansøgningen har ingen konkurrence og forventes derfor bevilget. 7. Økonomisk omfang af midler til teknisk forskning Finansieringen og prioriteringen af landes midler til forskning og udvikling, herunder til teknisk videnskab, varierer betydeligt. I Uddannelsesministeriets publikation Forskningsbarometer 2012 opgøres andelen af de offentlige FoU-udgifter fordelt på videnskabelige områder i en international sammenligning. Inden for området teknisk videnskab ses den største spredning i andelen af forskningsog udviklingsudgifter, idet forskellen mellem topscoren Korea og bundskraberen Australien er hele 44,1 %-point. Danmark er et af de lande, der bruger den mindste andel af de samlede FoU midler på teknisk videnskab og ligger dermed nr. 27 med 14,4 %. Nedenstående tabel 1 viser den relative andel samt de absolutte tal omregnet til kr. for de 30 lande inkluderet i Forskningsbarometer

6 I absolutte tal ligger Japan på en suveræn førsteplads blandt de 30 lande, efterfulgt af Tyskland og Korea. Danmark rykker frem på en 18. plads. Land % af FoU til teknisk forskning År Omregnet til mio. kr. Korea 57, Rusland 43, Island 42, Taiwan 42, Singapore 41, Rumænien 37, Japan 35, Belgien 31, Slovakiet 30, Polen 29, Portugal 26, Slovenien 26, Finland 26, Spanien 24, Tyskland 22, Argentina 22, Tyrkiet Tjekkiet 21, Nederlandene 21, Luxembourg 21, Sydafrika 19, Chile 19, Irland 18, Østrig 15, Norge 15, Italien 14, Danmark 14, Estland 13, Ungarn 13, Australien 13, Status for aftale med LORC (Lukket punkt) 9. Status for fusion med Dansk Skaldyrcenter (Lukket punkt) 10. Etablering af maritimt center Det Blå Danmarks (Shipping og offshore erhvervet) udfordringer er komplekse og globale, og danske virksomheder er i hård international konkurrence. For at kunne klare sig i denne konkurrence og vende udfordringerne til muligheder efterspørger erhvervet, at der udvikles, udvælges og implementeres de rette teknologiske, system- og ledelsesmæssi- 6

7 ge løsninger. Det kræver en høj grad af innovation og tværfaglighed samt adgang til højt kvalificeret teknisk arbejdskraft. Vækstteam for Det Blå Danmark anbefalede i efteråret 2012 etablering af et maritimt forskningscenter i Danmark. På baggrund af en række faglige miljøers maritime kerneaktiviteter, er der nu etableret en maritim centerenhed på DTU. Den maritime centerenheds primære opgave vil være at koordinere forsknings- og uddannelsesaktiviteterne imellem universitetets institutter, og at være et maritimt tovejs-kontaktpunkt til omverdenen, der kan forenkle den maritime sektors samt myndighedernes adgang til universitetets maritime kompetencer. På forskningssiden vil det maritime center styrke tværfagligheden og sikre erhvervsrettet forskning. Universitetet har omfattende forskning inden for en lang række områder relevante for det maritime erhverv. Disse omfatter bl.a.: - Design og operation af maritime konstruktioner - Energi- og miljømæssig optimering af dieselmotorer - Nye brændstoffer til maritimt brug - Kølemidler og alternative processer for reefer-containere - Maritim logistik, ruteoptimering samt optimering af forbrug af ressourcer - Sikkerhed, navigation og maritim kommunikation - Strategisk simulering og risikovurdering - Innovation i netværk i den maritime sektor Universitetet har således i dag stor bredde inden for det maritime område med tidssvarende, forskningsbaserede uddannelsestilbud, og centerdannelsen vil i høj grad styrke koordineringen, tværfagligheden og den røde tråd i disse uddannelsestilbud. Centret vil stå for vedligeholdelse af de nuværende maritime uddannelsesaktiviteter og skabe og udvikle attraktive uddannelsestilbud. Den daglige ledelse har truffet aftale med Copenhagen Business School om at koordinere aktiviteterne med deres forsknings- og uddannelsescenter CBS Maritime, der ligeledes er etableret i 2013, således at de to centre fremstår som en komplementær og koordineret samarbejdspart med erhvervet. 11. Status for Dianova A/S (Lukket punkt) 12. DTU Innovatorium (Lukket punkt) 13. Udvikling i studiemiljøet Universitetet arbejder løbende med forbedring af studiemiljøet, herunder i Studiemiljøudvalget med repræsentanter for undervisere og PF. Studiemiljøudvalget drøfter og rådgiver vedrørende studiemiljøtiltag. Der er gennemført en studiemiljøundersøgelse som viser en endog meget stor tilfredshed med studiemiljøet. Med udgangspunkt i undersøgelsen er der udarbejdet en handlingsplan. Af gennemførte større projekter kan nævnes: 7

8 - Renoveringen af bibliotekssalen i 101, som nu udgør et attraktivt læringsmiljø - også uden for normal arbejdstid. - Bygning 324 hvor stueetagens blanding af formelle undervisningsrum og uformelle læringsmiljøer virker som en magnet på de studerende. - Bygning 127 til undervisning i bl.a. bygningsdesign. - De moderniserede auditorier i bygning Opgradering af undervisningslokaler og belysning i Ballerup. - Etablering af FAB lab til 3D pint. - Etablering af Innovatorium til studenterdrevne innovationsaktiviteter i bygning 205. Af igangsatte større projekter kan nævnes: - Auditorierenoveringen videreføres over hele Lyngby og Ballerup campusser finansieret af Investerings- og Moderniseringsplanens puljer til auditorier og opgradering af Ballerup campus. I foråret 2013 er vedtaget en samlet plan for anvendelse af auditoriepuljen frem til påbegyndes ombygning af auditorierne i bygning Som led i Investerings- og Moderniseringsplanens Powerlab fase 2 projekt etableres et laboratorieintegreret læringsmiljø af højeste internationale standard. IT er i centrum i studiemiljøarbejdet. Særligt kan nævnes at bygning 324 er udstyret med det mest avancerede og ambitiøse AV system på campus. I undervisningsrummene findes der 2 HD-projektorer, VGA og HDMI tilslutning, en digital tegne-/skriveplade, en digital overhead projektor samt udstyr til selvbetjent videooptagelse og streaming til internettet. Man kan desuden stille spørgsmål til undervisningen via SMS, en App eller et lokalt website. Installationen er åben for løbende tilpasninger og eksperimenter med nye e- læringsteknologier. Der vedlægges billeder af udvalgte dele af de nye læringsmiljøer. 14. Forslag til finanslov 2014 På finanslovsforslaget for 2014 er tilskuddet til DTU på mio. kr. (excl. adgangskursus), hvilket er 97 mio. kr. højere end i 2013, jf. tabellen nedenfor. FL13 FFL14 FFL14 excl. IHK BO-1 15 Tilskud i mio. kr., 2014-priser Uddannelsestilskud excl. adgangskursus BO-2 16 Ændring Ændring excl. IHK Basistilskud til forskning mv Midler fra andre ministerier I alt Der er en stigning i uddannelsestilskuddet på 109 mio. kr., som skyldes, at der er i 2014 er sket en taxameteromlægning af uddannelsestilskud fra den tidligere Ingeniørhøjskole i København (IHK), således af tilskuddet fra 2014 indgår på universitetets paragraf i finansloven. Denne taxameteromlægning gennemføres udgiftsneutralt, og der er derfor fratrukket 8 mio. kr. fra basistilskuddet til øvrige formål i Hvis der korrigeres for taxameterindtægterne vedr. IHK falder det samlede tilskud for DTU med i alt 20 mio. kr. 8

9 Finanslovsforslaget for 2014 indeholder endvidere uudmøntede midler. Det er især Forskningsreserven på 859 mio. kr. i 2014 og Højteknologifonden på 387 mio. kr. i 2014, som er relevante for DTU. Forskningsreserven er foreløbig fordelt med 678 mio. kr. til tværgående forskningsinitiativer og 181 mio. kr. til erhvervsrettet forskning og innovation. I forbindelse med finanslovsforslaget for 2014 er den nye studietidsmodel præsenteret. Modellen er ikke indarbejdet på FFL2014, da ordningen først træder i kraft i (se omtalen under punkt 4). 15. Opfølgning på Årsrapport 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har afsendt deres årlige opfølgningsbrev i forhold til DTU s Årsrapport 2012, hvori styrelsen har efterspurgt redegørelser for konkrete aktiviteter i forhold til tre udvalgte målepunkter i DTU s udviklingskontrakt (målepunkt 2, målepunkt 3 og målepunkt 15) samt uddybende bemærkninger for revisionen samt IT-sikkerheden. Universitetet har den 22. august 2013 indsendt det efterspurgte materiale, og der forventes ikke yderligere opfølgning på Årsrapport IT-sikkerhed Universitetet har i indeværende og næste år hovedfokus på implementering af overgangen fra DS484-standarden til ISO27000, og som led heri vil DTU indføre en udbygget klassifikation af universitets data (efter sikkerhedsniveauer), og etablere den nødvendige infrastrukturunderstøttelse heraf. 17. Letbaneaftalen, herunder optionen om linjeførelse på DTU I forlængelse af samarbejdsaftale af 29. juni 2011 mellem staten og de 11 Ringbykommuner og Regions Hovedstanden om etablering af en letbane fra Ishøj til Lundtofte, fremlagde parterne i marts måned Udredning om Letbane på Ring 3, og der er nu indgået en politisk principaftale om Letbanens etablering. Som tidligere omtalt er kun strækningen fra Lyngby til Lundtofte uafklaret, idet der er medtaget DTU s alternativ til hovedlinjeføringen langs Helsingørmotorvejen, nemlig en linjeføring gennem campus. 18. Scion DTU A/S (Lukket punkt) Bilag: - Billeder af udvalgte dele af de nye læringsmiljøer 9