Strategi for Randers HF & VUC

Transkript

1 Strategi for Randers HF & VUC Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Peter Drucker

2 Indholdsoversigt 1. Indledning Strategiprocessen Skolens organisation Mission, vision og holdninger Mission Vision Værdier Pædagogisk udgangspunkt Vilkår og udfordringer Skolens udgangspunkt Sammenfatning af strategiarbejdet Udviklingsarbejdet i kursusåret 2010/ Uddannelsestilbud Kursister Personale Studiemiljø Strategiske mål Særlige indsatsområder Udvikling af studiemiljøet Videndeling og kompetenceudvikling Fastholdelse IT-udvikling Øvrig udvikling Arbejdsplan Bilag Udviklingsarbejdet 2011/12 Kompetenceudviklingsplan Kvalitetsudviklingsplan Fastholdelsesarbejdet IT-strategi 2

3 1. Indledning Den 1. januar 2007 blev Randers HF & VUC en selvejende institution under staten. Det øgede behovet for at tænke strategisk. Det var dog ikke en fremmed tankegang på skolen. Allerede i 1990 erne skete der i Århus Amt den tidligere driftsherre en ret høj grad af decentralisering, og med den fulgte et øget behov for og krav om, at institutionerne tænkte i mål og handleplaner. I Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen, som Randers HF & VUC hørte under i amtet, indførtes begrebet institutionsprofil, hvor vi for perioder af to år skulle opstille mål og handleplaner. Da selvejet var besluttet, og en overgangsbestyrelse nedsat, gik vi i 2006 i gang med at udforme strategien for de kommende år. Det skete i form af en status, et analysearbejde og endelig en beskrivelse af et fremtidsbillede: Randers HF & VUC mulighedernes hus. Fremtidsbillede år Fremtidsbilledet har været institutionens rettesnor i Det har været gjort til genstand for årlige drøftelser i bestyrelsen, der har medført mindre ajourføringer og justeringer, men hovedtrækkene har været uændrede. Da der allerede i foråret 2010 var fastlagt et ret omfattende udviklingsprogram rækkende frem til sommeren 2011, blev det aftalt med bestyrelsen, at kursusåret 2010/11 skulle bruges til at udarbejde strategien for perioden Strategiprocessen Dette strategipapir er resultatet af følgende proces: Ledergruppen udarbejdede aug.-sep en status over det gennemførte arbejde : Randers HF & VUC Mulighedernes hus. Status Denne status blev forelagt samarbejdsudvalget og bestyrelsen i oktober I samarbejde med konsulentfirmaet PlanB gennemførtes et todages eksternt seminar i slutningen af november 2010 med deltagelse af tolv medarbejdere, fire kursister og de fire ledere. Resultatet af mødet blev en beskrivelse af otte mulige, særlige indsatsområder: 1. Udvikling af vores studiemiljø i forhold til funktioner og services 2. Videndeling og kompetenceudvikling blandt medarbejderne 3. Fastholdelse af vores kursister på studierne 4. Udvikling og modernisering af vores organisation struktur og processer 5. Udvikling af vores studiemiljø de fysiske rammer 6. Udvikling af fælles pædagogisk analyseværktøj og referenceramme 7. Nye målgrupper for Randers HF & VUC tiltrækning og behov 8. Udvikling af it som værktøj og læringsredskab Konsulenten sammenfattede drøftelserne om de enkelte områder i kort form under overskrifterne: Hæmmere Fremmere Anbefalinger/idéer, og han angav sine egne 3

4 kommentarer og perspektivering. Sammenfatningen blev udsendt til personalet i konferencesystemet, givet til kursistrådet og ophængt på skolen med mulighed for at skrive kommentarer. Det affødte kun en enkelt kommentar. Da der på idéseminaret havde været enighed om at reducere antallet af særlige indsatsområder, valgte ledergruppen i begyndelsen af januar 2011 at arbejde videre med områderne 2, 3, 4, 7 og 8. I februar 2011 valgte vi i ledergruppen den form, vi ville give strategipapiret, og skrev individuelle udkast til forskellige afsnit. Vigtige dele blev drøftet på temamøder i ledergruppen i marts og færdiggjort til udkast, der blev drøftet på samarbejdsudvalgsmøde og bestyrelsesmøde i slutningen af marts. På baggrund af kommentarer fra samarbejdsudvalg og bestyrelse fortsatte ledergruppen arbejdet i april og begyndelsen af maj, hvilket resulterede i første udgave af det samlede strategipapir. Første udgave af strategipapiret blev behandlet på et heldagsseminar i bestyrelsen den 24. maj På baggrund af heldagsseminaret i bestyrelsen udarbejdede ledergruppen anden udgave af strategipapiret, der blev vedtaget på bestyrelsesmøde den 29. august Medarbejdergrupperne orienteres om strategien på møder i september

5 3. Skolens organisation Skolens organisation kan beskrives på traditionel vis med over-/underordningsforhold og linje- og stabsfunktioner som vist nedenfor. Skolens tværgående udvalgsstruktur er angivet nederst. Samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg (nu arbejdsmiljøudvalg) er nedsat efter gældende regler. Øvrige udvalg er nedsat på baggrund af regler aftalt i samarbejdsudvalget og rummer alle én ledelsesrepræsentant, medarbejderrepræsentanter på tværs af afdelingerne og mulighed for kursistrepræsentation. Udover de anførte udvalg har skolen i tilknytning til afdelingerne to pædagogiske udvalg, et profiludvalg, et planudvalg, et HF-undervisningsmiddeludvalg, et festudvalg samt nogle ad hocudvalg. Desuden har skolen et kursistråd. 5

6 4. Mission, vision og holdninger 4.1. Mission Randers HF & VUC er mulighedernes hus. Randers HF & VUC er en fleksibel institution inden for almen og studieforberedende undervisning. Skolen er i stand til at tilrettelægge samlede eller individuelle uddannelsesforløb for unge og voksne med udgangspunkt i den enkelte kursists forudsætninger og fremtidsmål. Kursisternes mål er videreuddannelse, forbedring af skolekundskaber, styrkelse af arbejdsmarkedskvalifikationer eller personlig udvikling. Vores ydelser dækker fra laveste til højeste faglige niveau inden for vores lovgivningsområder, og vores pædagogik favner mangfoldigheden. Målgruppen rækker lige fra den kursist, der hurtigt og målrettet skal have en gymnasial uddannelse på to år for at komme videre med en universitetsuddannelse til den voksne eller unge, som har brug for fag på grundlæggende niveau. Vi er bevidste om, at vi har en forpligtelse i forhold til uddannelsespolitiske mål om livslang læring og om, at 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 4.2 Vision Vi vil i byen være kendt som Mulighedernes hus. Kendt for vores store professionalisme og for vores evner til at lave individuelle undervisningsforløb med udgangspunkt i den enkeltes personlige behov. Vi skal lave målrettede uddannelsesforløb mod en hvilken som helst uddannelse og yde særlig støtte for de kursister, som har sådanne behov. Vi skal være det sted, som både giver en spændende og kvalificerende uddannelse til dem, der går den lige vej i deres uddannelsesforløb, og til dem, der har været ad omveje. Vi vil være en rummelig skole med en tydelig faglig, social og kulturel profil. 6

7 4.3 Værdier Skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være. Skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være. Skolen har et alsidigt fagligt og kulturelt miljø. Åbne studiemiljøer, velindrettede lokaler og bibliotek giver plads til, at kursisterne kan udfolde sig og få et godt udgangspunkt for videreuddannelse. Kursister og personale bidrager i fællesskab til en venlig og imødekommende stemning. Skolen er præget af faglighed, gensidig respekt og åbenhed. Faglighed Skolen er præget af professionalisme på alle niveauer. Undervisningen varetages af veluddannede lærere, som målretter niveau og metode i forhold til de forskellige kursister, der går på skolen. Undervejs tilegner kursisterne sig viden og evne til at samarbejde, strukturere, indlære nyt fagligt stof, argumentere og formidle. Samtidig lægger skolen vægt på udvikling af selvstændighed og af den selvrespekt, det giver at dygtiggøre sig. Undervisningen forbedrer i det hele taget kursisternes forudsætninger for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Skolen lægger vægt på, at kursisterne afslutter med eksamen. Det styrker kompetencen og giver adgang til videreuddannelse. Gensidig respekt På skolen færdes mange mennesker i forskellige aldre med forskellig baggrund og med forskellige uddannelsesformål. Der er plads til forskellighed med respekt for hinanden. Skolen lægger vægt på, at kursisterne og lærerne er både engagerede og aktivt deltagende i undervisningen. Alle møder velforberedte og til tiden. Åbenhed Skolens miljø er kendetegnet ved, at alle lytter til hinanden i en positiv og fordomsfri ånd. Alle skal kunne have tillid til at blive hørt og taget alvorligt. Der er åbenhed over for udvikling af idéer. Dette er med til at gøre Randers HF & VUC til en levende og engageret skole. 7

8 4.4 Pædagogisk udgangspunkt Hvem er vi, og hvad vil vi? Pædagogisk udgangspunkt Randers HF & VUC 2011 Randers HF & VUC er et VUC, der også rummer 2-årigt HF. Vi har kursister i alderen år eller mere, men flertallet er i aldersgruppen år. Næsten alle kursisterne på 2-årigt HF falder inden for denne aldersgruppe og har de fleste timer for sig selv. På VUC blandes alle aldersgrupper på holdene. En række tilbudsfag er fælles for VUC og 2-årigt HF. Dermed har vi mulighed for at tilbyde en bredere fagrække, og vi har gode erfaringer med disse blandede hold. Kursistgruppen på Randers HF & VUC er meget sammensat - både aldersmæssigt, socialt og med hensyn til mål med uddannelsen. På tværs af uddannelsesområderne er det karakteristisk, at skolen i høj grad tiltrækker kursister, der ikke nødvendigvis kommer fra et bogligt miljø. Vi har undervisning på mange forskellige niveauer fra FVU (Forberedende Voksenundervisning) til HF-fag på højeste niveau, og på alle niveauer sætter vi en ære i også at gøre en indsats for dem, der ikke er født med en bog i hånden. Vores undervisning skal være til gavn for kursisterne gennem hele livet. Det gælder i forhold til videreuddannelse, erhvervslivet, samfundslivet som helhed og livet i det hele taget. Alt, hvad vi laver, er også kompetencegivende. De fleste af vores fag afsluttes med prøve, der giver kompetence til at komme videre inden for uddannelsessystemet, hvis det er det, man vil. Det er en meget vigtig forudsætning for et godt udbytte af undervisningen, at kursisterne er motiverede. Vi vil udvikle kursisterne så meget som muligt. De kan have forskellige forudsætninger, evner for faget og mål med studiet. Derfor arbejder vi for succes på mange niveauer. Et 2-tal kan for den ene være en lige så stor sejr som et 10-tal for den anden, og vi er som skole stolte af dem begge. Sådan arbejder vi Vores uddannelser er boglige. Der skal læses, og i en del fag skal der også løses skriftlige opgaver. Kravene er forskellige på de forskellige uddannelsesniveauer og i de forskellige fag. Uanset niveau eller fag kræver vi en solid indsats af kursisterne. Skal man være dygtig, er man nødt til at øve sig, og i fagene er forberedelse en forudsætning for et tilfredsstillende udbytte. Vi betragter læring som et fælles ansvar for kursister og lærere, og i den gode læringssituation får både den enkelte kursist, holdet som helhed og læreren et godt udbytte. Der anvendes mange forskellige undervisningsformer. De fleste er koncentreret om klassen eller holdet. Undervisning af hele klassen på én gang suppleres med pararbejde, gruppearbejde, elevoplæg, skriftlige opgaver osv., og mange kursister vil også komme til at deltage i 8

9 projektarbejde. Nogle kursister vælger særlige forløb, der lægger øget vægt på individuelt arbejde, og alle har mulighed for at benytte vores studieværksted. På tværs af fagene arbejdes der med kursisternes læringskompetencer, så de bliver gode studerende og i det hele taget forbedrer deres muligheder for læring livet igennem. Udvikling Vi arbejder konstant med at udvikle skolen som helhed og undervisningen i særdeleshed. Vi lægger ikke én bestemt læringsteori til grund for vores undervisning, men vi arbejder løbende med faglig og pædagogisk udvikling. Vi laver ikke vores undervisning om fra den ene dag til den anden. Vi laver et løbende udviklingsarbejde, hvor vi fastholder det bedste i den kendte undervisningstradition og supplerer og forbedrer med nye undervisningsformer, der har vist sig effektive. Indflydelse Vi lægger vægt på at støtte vores kursister i at være ligeværdige borgere i et demokratisk samfund. Den største indflydelse på skolens arbejde har kursisterne i den daglige undervisning. Det er her, man er i dialog med sin lærer om valg af emner og arbejdsformer, og med jævne mellemrum evalueres arbejdet sammen med læreren, så man i fællesskab kan fastholde og udvikle det bedst mulige undervisningsmiljø. Skolen har også et kursistråd, og kursisterne har to af de ni pladser i skolens bestyrelse. Endelig har kursisterne tilbud om at blive repræsenteret i skolens øvrige udvalg. Særlige aktiviteter Med jævne mellemrum arrangeres fælles aktiviteter som foredrag, musik, teater, idræt mv. Alle 2-årige HF-kursister får tilbud om deltagelse i en studierejse. En gang imellem arrangeres der studierejse for enkeltfagskursister. I en del fag gennemføres ekskursioner. Hver måned arrangerer en af skolens klasser fredagscafé for alle på skolen, der har lyst til at deltage, og nogle gange i løbet af året arrangeres fest med musik og dans. Høje forventninger Vi har høje forventninger til vores kursister, og vi ved, at et godt udbytte kræver en solid indsats. Derfor møder vi vores kursister med en forventning om engagement og en energisk indsats. Der er mødepligt til undervisningen, og de skriftlige opgaver skal afleveres. Vi forventer også, at man som kursist indgår på en positiv måde i skolens store fællesskab. Vores mange forskellige kursister omgås hinanden på en særdeles positiv måde, og i fællesskab passer vi på de gode bygninger, vi har til vores rådighed. 9

10 Kursisterne kan også have høje forventninger til os. De kan forvente at møde veluddannede, velforberedte og engagerede lærere, der vil gøre deres bedste for at gøre skolegangen vellykket. Selvom holdene kan være store, vil lærerne gøre sig umage for at nå hver enkelt kursist, der altid skal opleve sig taget alvorligt som en selvstændig person og aldrig kun som et nummer i rækken. Vi lover ikke, at undervisningstimer aldrig aflyses, men vi søger at sikre, at det ikke sker for ofte, og vi gør os umage for at sikre, at man sjældent eller aldrig skal møde op forgæves. Vi sætter faglighed højt, uden at vi af den grund glemmer, at undervisning også er en social proces. På holdene sidder kursister, der ofte har meget forskellig baggrund. Det lærer alle meget af. Vi værdsætter den mangfoldighed, der er på skolen, og vi søger aktivt at udnytte den. Vi optager kun kursister, som vi tror kan gennemføre. Undervejs i forløbet vil vi gå meget langt for at sikre, at det også sker. Vi vil støtte både fagligt og menneskeligt, og udover hos lærerne er der støtte og hjælp at hente hos lederne, på kontoret, i studievejledningen, hos læsevejlederne, i studieværksstedet og hos tutorer og mentorer. Alt sammen er det hjælp til selvhjælp. Skal man gennemføre, skal man selv yde sit nødvendige bidrag herunder møde forberedt, deltage aktivt i timerne og aflevere sine skriftlige opgaver. Man skal selv ville gennemføre, ellers går det ikke. 5. Vilkår og udfordringer Givne vilkår: Randers HF & VUC er selvejende under staten siden 1. januar Selvejet er fra 1. januar 2010 udvidet til, at skolen har købt sin grund og sine bygninger af staten. Skolen har godkendelse til at drive AVU-, FVU- og ordblindeundervisning, samt HFundervisning både som 2-årigt forløb og enkeltfag. Skolen har Randers og Favrskov Kommuner som dækningsområde. Skolens drift finansieres primært ved statslige taxametre. Skolen har primo 2011 opbygget en formue på 8,4 mio. kr. og har en god likviditet. Antallet af årskursister er vokset markant siden De bygningsmæssige rammer er gode og godt udnyttede. Personalet har en bred alderssammensætning. Fra centralt politisk hold er Randers HF & VUC underlagt følgende politiske beslutninger eller tendenser: Regeringens økonomiske genopretningspolitik. Skolen skal i perioden frem til 2014 effektivisere med mindst 6-7%, og der sker fra 2011 en forøgelse af deltagerbetalingen. Der arbejdes på at styrke folkeskolen. Ungdomsuddannelserne har som mål at omfatte 95% af en årgang. 10

11 Mindskelse af fravær og forøget gennemførelse for kursisterne er højt politisk prioriteret, mens idéen om, at VUC kan bidrage til personlig udvikling uden et umiddelbart videreuddannelses- eller jobformål, er nedtonet. Der er et politisk ønske om, at en større del af lærernes arbejdstid foregår sammen med kursister. Den politiske trend går i retning af større institutioner på campus. Alternativt ønskes indgåelse af administrative fællesskaber. FVU har stor politisk bevågenhed. VEU-centrene ventes at spille en central rolle i erhvervsskolers og VUC ers samarbejde med erhvervslivet. Erhvervsskolerne har fået mulighed for at lave 10. klasse. Erhvervsskolerne kan tilbyde EUX en uddannelse, der kombinerer faglig uddannelse med fag på HF-niveau. 6. Skolens udgangspunkt 2011 En sammenligning mellem fremtidsbilledet fra 2006 og status fra 2010 viser, at det i høj grad lykkedes at realisere fremtidsbilledet. Det skyldes til dels, at det var muligt at tegne nogle realistiske udviklingslinjer for samfundsudviklingen, men det skyldes også, at skolen har arbejdet målrettet for at realisere fremtidsbilledet. 6.1 Sammenfatning af strategiarbejdet Missionen for skolen er uændret i perioden. Visionen for skolen blev revideret i 2009, men ikke substantielt ændret. Værdierne for skolen er uændrede i perioden. Pædagogisk udgangspunkt for skolen har ikke været drøftet i perioden. Økonomisk er der sikret en god drift med en tilfredsstillende konsolidering, samtidig med at der er sket en effektivisering på mindst 7% i forbindelse med aftrapning af en overgangsordning. Bygningskøbet er sikret sket på vilkår, der styrker skolens økonomi. Kvalitetssikring er der arbejdet med i henhold til skolens kvalitetsplan, og der er årligt evalueret nøgleområder, men kvalitetsarbejdet kan styrkes. Organisationen har i det væsentlige været uforandret indtil foråret 2010, hvor ledergruppen blev indskrænket og sekretariat og inspektorer fik foretaget en væsentlig omlægning af arbejdsopgaver. Skolen gjorde i perioden et ihærdigt arbejde for at indgå i administrativt fællesskab vedrørende økonomi- og personaleadministration og bygningsdrift, men det lykkedes ikke. Personalepolitik er udarbejdet og suppleret af en række underliggende politikker. Personaleudviklingen har været præget af fortsat glidende generationsskifte, som dog har taget fart siden 2009, hvor væksten i kursistantallet har øget medarbejderantallet betragteligt. Det er lykkedes løbende at rekruttere det nødvendige antal dygtige medarbejdere, og skolen har et godt kvalificeret og udviklingsorienteret personale. It-struktur/-systemer har haft særligt udgangspunkt i deltagelse i it-supportcenteret, og der er gennem perioden sket en væsentlig forbedring af funktionaliteten. Skolen er internt 11

12 blevet forsynet med trådløst net, og der har været økonomi til løbende at forny hardwaren i passende omfang. Den eksterne information er styrket gennem en særlig ressourceindsats siden 2008, der har moderniseret den grafiske linje og skolens hjemmeside, og nye medier er taget i brug. Den interne kommunikation er øget og i større grad blevet elektronisk gennem udnyttelse af orienteringsskærme, FirstClass og LudusWeb. LudusWeb er blevet det primære elektroniske kommunikationsmiddel i forhold til kursisterne. Støttefaciliteter i form af studievejledning og studieværksted har i det væsentlige været uforandrede i perioden. Ydelser og målgrupper AVU: Kursistgruppen består fortsat både af uddannelsesorienterede, joborienterede og rent interesseorienterede kursister. Især de unge kursister, men også de ældre kursisters andel har været voksende. Der har løbende været arbejdet med implementering af AVU-reformen fra FVU: Kursistgruppen har løbende bestået af kursister, der af egen drift har opsøgt skolens tilbud, og af kursister, der har deltaget i kurser på virksomheder. Området har ikke realiseret sit forventede potentiale. OBU: Rekrutteringen har været bred, og noget af aktiviteten er foregået på skolen og noget på virksomheder. Aktiviteten udgør kun en lille del af skolens aktivitet, men resultaterne for deltagerne er store, og de er meget tilfredse. Aktiviteten er i vækst. HFE: Der har løbende været tilbud både til enkeltfagskursister og fagpakkekursister, og begge områder er vokset. Særligt gruppen af uddannelsesorienterede kursister er vokset, bl.a. gennem behovet for faglig supplering. Der er gang i en mindre udviklingsaktivitet af fagflex i nogle fag. Gruppen af unge kursister har været voksende. Samlet er afdelingen vokset med 59% siden HF2: Som på HF-enkeltfag har der gennem hele perioden været arbejdet efter HFreformen fra Kursistgruppens sammensætning er i det væsentlige uændret, idet omkring halvdelen er kommet direkte fra folkeskolen. Der har gennem årene været en ubalance mellem piger og drenge, så drengene kun har udgjort 25% (dog 40% blandt de nye 1. HF ere i 2010). Aktiviteten er vokset med 37% siden De fysiske faciliteter i form af bygninger og inventar har løbende været godt vedligeholdt, til dels forbedret. Siden efteråret 2010 har skolen øget sin lokalekapacitet med godt 300 m², da Center for Beskæftigelse og Revalidering fraflyttede sit lejemål, og der er foretaget en stor renovering af facaderne mod atriumgården i De fleste undervisningslokaler er på ca. 52 m² til de max. 30 kursister, der siden 2007 har skullet findes plads til på holdene. Samarbejdet har udviklet sig som ventet. Samarbejdet med institutionerne fra det tidligere Århus Amt er reduceret, og samarbejdet lokalt og regionalt er vokset. Samarbejdet med erhvervsskolerne er vokset. Samarbejdet mellem store HF-udbydere på landsplan er ligeledes vokset, og vi er blevet mere afhængige af samarbejdet på landsplan 12

13 mellem gymnasieskoler og mellem VUC er, således som det udfoldes gennem Rektorforeningen og VUC-lederforeningen og deres sekretariater. Selvstændighed men ikke for enhver pris har været et strategisk mål, som har kunnet fastholdes, mens skolen har været aktiv for at søge forpligtende samarbejder. 6.2 Udviklingsarbejdet i kursusåret 2010/11 FAG-projektet (pædagogisk skoleprojekt) Supervision (HF) Tværfaglig undervisning i naturfag (HF) Skriftlighed (HF) Mat. B AVU-reform Elektroniske tavler Hold fast -projekt (samarbejdsprojekt i Randers Kommune) Mere deltaljeret beskrivelse i Bilag Uddannelsestilbud Skolens uddannelsestilbud er i høj grad rettet mod videreuddannelse, og kursisten har typisk et fuldtidsskema og er på SU. På AVU er der vækst i fagpakker rettet mod HF og andre ungdomsuddannelser samt fagpakker for tosprogede på flere niveauer. Det er med AVU-reformen muligt at afslutte med en Almen Forberedelseseksamen, hvilket dog endnu kun er sket i begrænset omfang på vores skole. På HFE og HF2 vedrører størstedelen af aktiviteten kursister, der afslutter med en hel HFeksamen over 2 år, 2½ år eller 3 år. Fagpakker over 1 eller 1½ år udgør en anden betydelig del af aktiviteten. På aftenfladen er der forholdsvis stor aktivitet blandt kursister, der supplerer med HFfag, ofte i en speciel tilrettelæggelsesform som studiecirkler og fagflex. Alle nævnte HF-aktiviteter er rettet mod videregående uddannelse, mest mellemlang videregående uddannelse, men også i mindre omfang kort videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. I mere begrænset omfang frekventeres AVU-fag og HF-fag af enkeltfagskursister med ét eller meget få fag. Det er for det meste interessekursister og i et lille omfang kursister i job, som skal bruge faget arbejdsmæssigt. Med seneste begrænsning via genopretningspakken vil antallet af interessekursister falde, især til HF-fagene italiensk, spansk og fransk og til AVU-fagene it og engelsk. OBU og FVU løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave, om end den fylder en begrænset andel af skolens årskursister. 13

14 6.4 Kursister Det afspejles i aldersfordelingen, at mange kursister har videreuddannelse som mål. Der er en klar overvægt af unge under 25 på HF og AVU Aldersfordeling af holdkursister 2010/ OBU FVU AVU HF Der er ikke mange kursister på AVU og HF i alderen år. De ændrede betalingsregler, hvor personer med en videregående uddannelse skal betale den fulde pris for undervisning på VUC, vil sandsynligvis gøre disse tal mindre. For gruppen over 55 år er der især på AVU en lidt større gruppe. Men nye regler om højere deltagerbetaling for pensionister gør, at vi i forventer et fald også i denne gruppe. For FVU og OBU er aldersfordelingen mere jævn. Inden for disse to områder foregår en del af vores aktivitet i samarbejde med virksomheder. 14

15 Blandt kursister på HF og AVU er ca. 2/3 kvinder. På FVU og OBU er fordelingen anderledes. Det hænger sammen med, at de virksomheder, vi har kontakt med, er typiske mandearbejdspladser. Kønsfordeling af CPR-kursister 2010/11 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% OBU FVU AVU HF kvinder mænd Samlet set har der været en stigning i antallet af årskursister de seneste år. Specielt HF-afdelingerne er vokset. 350 Årskursister fordelt på afdelinger HF-2; HF-E; AVU; 134 FVU; 7 OBU; 3 15

16 6.5 Personale Randers HF & VUC har i foråret 2011 følgende personalesammensætning: Ledere 4 AVU-lærere 19 HF-lærere 64 Sekretærer/økonomimedarbejdere 13 Bibliotekar og it-supporter 2 Rengøringsassistenter 7 Pedeller 3 Nogle medarbejdere er ansat på deltid. Personalet udgør samlet ca. 85 årsværk. Lederne og lærerne er enten universitets- eller seminarieuddannede. Sekretærerne har alle en faglig uddannelse, nogle suppleret med kort eller mellemlang videregående uddannelse. Skolen ønsker principielt at have en bred aldersfordeling blandt personalet. Siden 1995 har der været et glidende generationsskifte, men vækst i aktiviteten i har medført et væsentligt antal nyansatte, der har bidraget til at gøre aldersfordelingen bredere. Personalet er fordelt på 62% kvinder og 38% mænd. Hvis der alene ses på det pædagogiske personale, er fordelingen 55% kvinder og 45% mænd. Skolen har således ved indgangen til strategiperioden et veluddannet personale, der alders- og kønsmæssigt har en fornuftig sammensætning. Hertil kommer, at personalet er godt motiveret til skolens mission, vision og værdier. 6.6 Studiemiljø Vi har en del støttefunktioner i forhold til kursisterne. På begge HF-afdelinger er der tutorordning, der primært har fokus på kursisternes faglige udvikling og udviklingen af deres studiekompetencer, og der er afsat studietimer, som blandt andet bruges til udviklingen af klassens/holdets studiemiljø, der primært er bemandet med lærere, hvor kursister kan få støtte til fag, hvor de har særlige vanskeligheder, eller hvor de fx er kommet bagud på grund af sygdom. På AVU arbejder teamkoordinator/team delvist med samme funktioner. Der er et delvist lærerbemandet studieværksted. Fremadrettet arbejder vi med at få tilknyttet dygtige kursister, der kan støtte øvrige kursister. Vi har drøftet, om vi eventuelt kan forny dele af indretningen af studieværkstedet, så det får en tydeligere appel til de unge kursister. I skoleåret 2011/12 vil der være et lektiebånd på fire af ugens dage lagt uden for normal undervisning, hvor kursister, der mangler at lave afleveringer, henvises til. Vejledningerne arbejder på alle tre afdelinger med støtte til kursister med særlige vanskeligheder, der kan være hindrende for kursistens skolegang. Vi har derudover på HF en mentorfunktion, hvor vi kan tildele ekstratimer til støtte til konkrete kursister. I skoleåret 2011/2012 fortsætter fraværsinspektorarbejdet. Derudover har vi resten af 2011 ansat en af vores vejledere, som har 16

17 særlige forudsætninger for at udføre psykologarbejde i forhold til kursister med ganske særlige akutte vanskeligheder. Vi prøver således som et forsøg at lave en intern psykologordning, så alle tre afdelinger er dækket. Derudover har vi en læsevejledning, hvor kursister med særlige læse- /stavevanskeligheder kan få hjælp. Vi har 3-4 fester for kursisterne, der i skoleåret 2010/2011har haft en meget fin opbakning fra kursister fra alle tre afdelinger, dog er det stadig HF2-kursister, der deltager mest. Det fysiske studiemiljø er rimeligt velfungerende. Der er god plads rundt omkring på skolen, men klasselokalerne er generelt ikke dimensionerede til 30 kursister. Skolen er velforsynet med itudstyr. Vi har en stribe udfordringer, der fortsat skal arbejdes med for at skabe et endnu bedre studiemiljø. Her kan nævnes fravær, manglende forberedelse og manglende afleveringer af skriftlige opgaver. Der arbejdes intenst med at finde nye og bedre løsninger. En del af erfaringerne med FAG kan bruges i dette fortsatte arbejde. Undervisningsformen på Randers HF & VUC er bare bedre end noget andet sted, jeg har gået. Og hvad er mit mål? Jeg skal ha huen. Mikkel, 2-årig HF 17

18 7. Strategiske mål Inden for følgende syv områder er der formuleret pejlemærker for, hvor vi ønsker at være i Uddannelseskultur Skolen har en uddannelseskultur, der understøtter den enkelte kursists afklaring af sine mål, kompetenceudvikling, lyst til læring og mulighed for at nå sine mål. Skolen har også en dannelseskultur, idet uddannelsen sker i et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor kursisterne har indflydelse i hverdagen og tager deres del af ansvaret. Arbejdspladskultur Skolen skaber gode rammer for et meningsfuldt arbejdsliv i balance med privatlivet. Den er kendetegnet ved dygtige og engagerede medarbejdere, der samarbejder om at nå fælles mål og udvikle skolens ydelser. Udviklingsorientering Skolen tilskynder til og understøtter faglig og pædagogisk udvikling, og planlægningen foregår i et bredt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Rammer Skolen er kendt for at have gode og tidsvarende rammer, der understøtter det pædagogiske og sociale studiemiljø og de ansattes arbejdsmiljø. Derfor er skolens organisation og infrastruktur under løbende udvikling. Tilrettelæggelsesformer Skolen evaluerer og udvikler løbende tilrettelæggelsesformer, der passer til kursisternes behov. Gennemførelse Skolen arbejder for, at kursisterne gennemfører deres uddannelse. De støttes fagligt, pædagogisk og socialt, og der er fokus på, at kursisterne udvikler deres potentiale uanset 18

19 niveau. Arbejdet støttes af en velfungerende fraværspolitik, der sikrer, at kursistfravær ikke er et tema i hverdagen. Økonomi og selvstændighed Skolen er som udgangspunkt selvstændig i 2015, men der sker en løbende vurdering af, om den med de givne ressourcer fortsat sikrer kerneydelsen bedst som selvstændig institution. Skolen har en velfungerende økonomistyring, der sikrer en robust økonomi i balance. Det betyder, at der løbende hensættes midler til nødvendige investeringer og vedligeholdelse, men at der derudover normalt ikke genereres overskud. 19

20 8. Særlige indsatsområder Der er udvalgt fire områder til en særlig indsats i perioden : 1 Udvikling af studiemiljøet 2 Videndeling og kompetenceudvikling Randers HF & VUC s særlige indsatsområder It-udvikling 3 Fastholdelse De fire områder gennemgås i det følgende. Hver afsnit indledes med en side, der gennemgår: Status Udfordringer Muligheder Tidsplan På den følgende side i hvert afsnit vises en oversigt over indsatsen omfattende: Indsatsområde Mål Delmål Handleplaner 20

21 8.1 Udvikling af studiemiljøet Status Udfordringer Muligheder Vi har et åbent studieværksted, hvor der er lærerbemanding i 16 lektioner. Derudover er der en bibliotekar på halv tid og kursisthjælp i tre lektioner. Alle HF-klasser/-fagpakker har faste studietimer, hvor der primært undervises af klassens teamlærere. Det prioriteres, at der hvert år afsættes midler til udvikling af undervisningen. Sidste skoleår og dette skoleår har det primært været FAG-projektet, der har fyldt. I det kommende skoleår vil arbejdet med skriftlighed også komme til at fylde meget. Vi har et velfungerende festudvalg og har en velfungerende og veldefineret festkultur. Der afholdes omkring seks fredagscafeer om året. Der afholdes studierejser for alle 2. HF-klasserne, og derudover afholdes der jævnligt faglige ekskursioner. Vi har en mentorordning, der støtter særligt udsatte kursister, en læsevejledning og mulighed for at tilbyde støtte til ordblinde, herunder testning og ordblindeundervisning. Vi har en rimeligt velfungerende bygning. Vi har problematikker omkring fravær og manglende forberedelse. Vi har en del kursister, der er uddannelsesfremmede, og en del kursister for hvem sociale/psykiske problemer vanskeliggør deres skolegang. Kravene til de faglige kompetencer fylder mere end kravene til de studieforberedende kompetencer. Vi har en del kursister med læsevanskeligheder/ordblindhed og skrivevanskeligheder. Koordinering mellem klassens/fagpakkens lærere fungerer ikke optimalt fx mht. skriftlige opgaver og samme sprog. Vi har en voksende problematik med kursister, der skriver af fra nettet. Vi har endnu ikke fået etableret en god introduktion af HFE-fagpakker. Øget lærertilstedeværelse og øget kursisttilstedeværelse specielt i forhold til det skriftlige arbejde. Arbejdet med lektielette klasser. Implementering af positive resultater fra FAG-projektet og Hold fast -projektet. Øget satsning på læsevejledning, herunder krav om kørekort til IT-rygsæk. Øget udnyttelse af ordblindeundervisningen i huset for egne kursister. Fortsat arbejde med skriftlighed, herunder koordinering af de skriftlige opgaver. Tidsplan Arbejdet i skrivegruppen fortsætter i skoleåret 2011/12 med særligt fokus på implementering i faggrupperne og koordinering. Der foreligger en ny plan omkring fastholdelsesstrategi ved udgangen af skoleåret 2010/11. Denne afprøves i 2011/12 og evalueres i slutningen af skoleåret. Der afprøves en ny struktur både med studietimer og lektiebånd (lærerbemandede timer i studeværkstedet efter skoletid) i skoleåret 2011/12. Dette evalueres og justeres evt. til skoleåret 2012/13. Der er øget fokus på faggruppernes arbejde i 2011/12. Der overvejes en delvis nyindretning af studieværksted og kantine. 21

22 Indsatsområde Mål Delmål Handleplaner Udvikling af studiemiljøet - Det faglige og pædagogiske studiemiljø - Det sociale studiemiljø Øget og kvalitativt bedre gennemførelse gennem udvikling af lærernes pædagogiske og faglige ressourcer Øget og kvalitativt bedre gennemførelse gennem arbejde med skolens sociale studiemiljø FAG-projektet udnyttes og udvikles Team udarbejder god ramme for kursisternes arbejde Fælles strategi for faglig evaluering af kursisterne Det pædagogiske personale inddrages årligt i planlægningen af næste års pædagogiske udviklingsarbejde Alle HF-faggrupper arbejder med skriftlighed, der skal være fuldt implementeret 2014 Studieværksted fungerer som en del af fastholdelsesarbejdet Tilbuddet om studierejser søges udvidet Der arbejdes med at skabe en god social ramme i klasser/på hold Fællesarrangementer fylder festsalen 6-8 gange årligt Fortsatte aktioner 2011/12 Hvert team vælger i 2011/12 et pædagogisk emne, som det arbejder særligt med Klasseledelse gives særligt fokus - Drøftes i PU efterår Udviklingsplan lægges nov Årsplanen gennemgås for kursisterne ved kursusstart overordnet og i det enkelte fag Plan for skriftlige afleveringer udarbejdes i samarbejde med kursistrepræsentanter I efteråret 2011 finder PU frem til retningslinier for den faglige evaluering AVU og HF koordinerer bedst muligt I foråret 2012 implementeres om nødvendigt skema i Ludus Web I aug.-sep. laver ledelsen opsamling på foregående kursusårs pædagogiske udviklingsarbejde og kompetenceudviklingsplaner I sep.-okt. indsamles ideer til pædagogisk udvikling og kompetenceudvikling blandt personalet via PU, team, faggrupper, afdelingsmøder mv. I nov. laver ledelsen planer for det kommende skoleår, der høres i PU inden beslutning i dec. Alle HF-faggrupper afholder et møde i 2011/12 om emnet skriftlighed. Skrivegruppen fungerer som konsulenter for faggrupperne. I foråret 2012 afholdes en pædagogisk dag om skriftlighed. Kursisterne skal løbende henvises til studieværkstedet ved manglende aflevering. Fastholdelsesgruppen finder frem til en procedure for henvisning og opfølgning senest august 2011 Studierejser fastholdes på HF2 placering og retningslinier evalueres efterår 2012 Mulighed for studierejser på HFE og AVU undersøges 2011/12 og ved tilvalg udarbejdes model og retningslinjer efterår 2012 Mulighederne for udvekslingsrejser afsøges Introdagene udvikles fortsat. Planlægningen revideres hvert forår Hold fast -projektets erfaringer udnyttes Arrangementsudvalget fortsætter sit gode arbejde Forårskoncert, dramaopførelse og udstillinger/fremvisninger fra billedkunst, design og mediefag gennemføres 22

23 - Det fysiske studiemiljø Øget og kvalitativt bedre gennemførelse ved at de fysiske rammer er tidsvarende, funktionelle og indbydende Skolen er kendt for sin positive festkultur for hele skolen Kursisterne skal have gode funktionelle rammer for studieaktiviteten Arbejdet i festudvalget, hvor alle afdelinger repræsenteres, prioriteres højt, og der arbejdes for en inkluderende festkultur Der gennemføres årligt 3-4 store fester Månedlige fredagscaféer gennemføres efter eksisterende koncept. Mulighederne for at udvide klasselokalerne undersøges i foråret Bestyrelsen tager stilling til mulighederne i efteråret 2012 Indretningen af studieværkstedet revurderes i foråret 2012 Der foretages hvert andet år kursisttilfredshedsundersøgelser - næste gang 2012 Vicerektor holder kontakt med kursistrådet vedr. fysiske forhold Interiørudvalget laver 2012 langtidsplan for valg af møbler, gardiner, udsmykning og farver til studieundervisningslokaler, studieområder og rekreative arealer. Inspiration hentes udefra Kantinen skal være velindrettet til både studiemæssige og rekreative formål Kantinens indretning revurderes i samarbejde med arkitekt efterår 2011 Naturfagslokalerne skal være funktionelle og tidsvarende Skolen skal være præget af miljøbevidsthed I 2011/2012 vurderes behovet for antal naturfagslokaler og for modernisering af disse. Hvis der er en statspulje i 2012, iværksættes arbejde til sommer 2012 Der indhentes tilbud på alternative energikilder som jordvarme og solenergi i Der laves konsekvensberegninger for investering og energiudgifter ved investering i alternativ energi. Der gives mulighed for, at en eller flere klasser kan arbejde med ovenstående Jeg vil bare ikke arbejde som ufaglært om ti år. Randers HF & VUC åbner mange døre. Alexander, kursist på AVU Jeg håber på at komme på HF senere og derefter på universitetet, hvor jeg vil læse psykologi. Said, kursist på AVU 23

24 8.2 Videndeling og kompetenceudvikling Status Der er udarbejdet en kompetenceudviklingsplan. Der findes ikke en oversigt over medarbejdernes kompetencer. Der sker begrænset videnudveksling imellem AVU og HF. Den ledelsesmæssige- og administrative organisation er revideret i Den faste udvalgsstruktur er i det væsentlige uændret siden Rengøringens og pedellernes arbejde er revideret med virkning fra Der er en oplevelse af, at vi har for mange møder og udvalg, og at mødekulturen kan styrkes. Udfordringer Der opleves manglende overblik over de ansattes kompetencer. Kompetenceplanen skal afspejle skolens indsatsområder og medarbejdernes behov. Ikke alle faggrupper holder møder jævnligt. Vi kan i højere grad udnytte og dele den kolossale viden og erfaring, der er i huset. FirstClass-strukturen understøtter ikke videndeling i tilstrækkeligt omfang. Der sker begrænset videndeling inden for og især på tværs af faggrupper. Der skal ikke være for mange udvalg, de skal ikke være for store og ikke mødes oftere end nødvendigt. Udvalgene skal virke medinddragende og opleves som legitime. De tids- og lokalemæssige rammer for team- og udvalgsarbejde skal være i orden. Udvalgsarbejdet skal foregå professionelt. Muligheder ved videndeling og kompetenceudvikling Overblik over personalets kompetencer. Langsigtet planlægning af kompetenceudviklingsønsker og -behov. Forbedring af fysiske rammer for videndeling. Ændring af kulturen mod mere fælles forberedelse (nf-gruppen kan danne eksempel). Skriftlighed kan være medvirkende til mere samspil på tværs af fagene. Den faste udvalgsstruktur slankes mest muligt og revitaliseres. Anvendelsen af ad hoc-udvalg med tydelige kommissorier øges. Arbejdet i team, grupper og udvalg professionaliseres og gives faste rammer. Der kan ske en styrket videndeling mellem udvalg og øvrigt personale. Tidsplan Kompetenceudviklingsplan fastlægges hvert år i nov/dec. I efteråret 2011 registreres medarbejdernes itkompetencer, og it-udvalget udarbejder fremtidige krav til it-kompetencer og it-efteruddannelsesplaner, hvilket er færdigbehandlet i juni Strukturen i FirstClass ændres i løbet af efteråret 2011, så den bedst muligt understøtter videndeling. Faggruppearbejdet styrkes, og de fysiske rammer til understøttelse af videndeling etableres i løbet af 2011/12. Medarbejdernes formelle kompetencer registreres i løbet af foråret Samarbejdsudvalget arbejder med videndelingskultur i løbet af foråret

25 Indsatsområde Mål Delmål Handleplaner Videndeling og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal løbende tilgodese medarbejdernes behov og skolens behov Den generelle kompetenceudviklingsplan justeres hvert år Principper og overordnede fokusområder i overensstemmelse med de strategiske indsatsområder beskrives. Planen justeres hvert år i nov./dec. på baggrund af valgte indsatsområder og i overensstemmelse med udviklingsplan. Videndeling i og på tværs af faggrupper (inden for alle grupper af ansatte) Kompetenceudviklingsplan for alle medarbejdergrupper fastlægges hvert år På IT-området skal der ske en registrering af medarbejdernes kompetencer og efterfølgende etableres nødvendig efteruddannelse Der laves konkrete handlingsplaner med det mål at opnå en videndelingskultur Der skal ske en styrkelse af faggruppearbejdet Styrkelse af videndeling i team Supervision er en naturlig del af skolens hverdag Videndelingfacilitering (tid, fysiske rammer, it) - jf. ansøgning til GL Plan drøftes årligt i nov. på baggrund af MUS, den generelle kompetence-udviklingsplan og opsamlede ideer i øvrigt. Planen fastlægges i december Se udviklingsområde 4 PU samler erfaringer med videndeling i efterår 2011 PU og afdelingen drøfter modeller for en bedre videndelingskultur i forår 2012 Der skal laves en beskrivelse af minimumsindhold for årets faggruppemøder, såsom eksamensevaluering, behandling af nyt fra UVM og fagkonsulent.. August 2011 Der skal hvert år i august laves en mødeplan for faggruppen, herunder eventuelle forberedelsesdage Der laves en model i FC, som faggrupperne kan bruge til deling af skriftligt arbejde MUS erstattes ind imellem af lederbesøg i faggrupperne Uddannelsesstillinger i faget foranlediger drøftelse i faggruppen af pædagogik og fagdidaktik Jf. handleplanen s. 26 Hvert år forud for time-/fagfordeling kan man ønske tid til supervision for det kommende skoleår Ledelsen sørger for at tilbyde supervision/sparring til nyansatte uden pædagogikum Indretningsarkittekt inddrages i indretning af kontorer og lærerarbejdspladser, som kan støtte en videndeling Strukturen i FirstClass revideres, så den bedst muligt understøtter videndeling Generelt fokus på at understøtte uformel videndeling 25

26 Team, arbejdsgrupper og udvalg skal fungere inddragende og effektivt Mødekulturen skal udvikles Ingen unødvendige eller ineffektive grupper Ressourcer afstemmes efter opgaver og økonomi Nødvendig/tilstrækkelig kommunikation op/ned Klare kommissorier Færrest muligt stående udvalg Bred repræsentation og legitimitet Årlig skriftlig evaluering fra alle udvalg herunder af ressourceforbrug SU drøfter årligt udvalgsstruktur og arbejde Ressourceforbruget indgår i årlig evaluering Ledermøder og afd.møder har fast punkt om udvalgsarbejdet Dagsordner og materialer er tilgængelige for alle på nettet Kommissorium/opgavebeskrivelse foreligger altid ved dannelse af team, gruppe eller udvalg Eksisterende struktur revitaliseres og evalueres 2011/12 Struktur for faste udvalg revideres 2012 Sikring af kandidater og interesse ved årlige valg til stående udvalg Velforberedte møder 1. Kursus for mødeledere 2011 Inddragende og effektive 2. Leder deltager normalt ved start møder af gruppe, så opgave og rammer Opfølgning på møder er tydelige 3. Formand/mødeleder sikrer opfølgning og information om beslutninger 4. Evaluering ved afslutning af større udvalgsarbejder dog min. en gang årligt (jf. ovenfor) 26

27 8.3 Fastholdelse Status Gennem de seneste år har der på skolen været fokus på fastholdelse/gennemførelse, og det er lykkes at få bragt frafaldet ned på alle afdelinger. Da vi mener fravær fører til frafald, har fokus i stor udstrækning været rettet mod arbejdet med kursistfravær. o Der er fra sommeren 2010 ansat en fraværsinspektor på HF. o Turtorfunktionen er blevet differentieret i forhold til forskellige kursisttyper. o Studie- og ordensregler, herunder regler og procedurer i forbindelse med fravær, er løbende blevet justeret. Arbejdsgangene mellem de mange aktører i fraværsarbejdet kan struktureres bedre. På trods af indsatsen i fraværsarbejdet er der ikke er sket en bedring af kursisternes fremmøde. Der er på begge afdelinger løbende arbejdet med at give kursisterne en god introduktion ved kursusstart (introdag, Fussingøtur, Hold fast -projekt). Gennem FAG-projektet er der også arbejdet med andre faktorer, der skulle give kursisterne et bedre udbytte af undervisning og hermed bedre mulighed for at gennemføre - bl.a. forberedelse, it, klasseledelse, læringssamarbejde, differentiering, studietimer og notatteknik. I foråret 2011 er der nedsat arbejdsgrupper på begge afdelinger, der skal revidere fraværsprocedurer og det øvrige fastholdelsesarbejde. Udfordringer Der mangler kendskab til årsagerne til fravær. Der mangler statistik for kursistfraværet. Der er mange aktører i fastholdelsesarbejdet, der opleves en uklar rollefordeling, og kommunikationsvejene er ikke velbeskrevne. Vi skal sikre, at kursister, der optages trods forskellige vanskeligheder (fx ordblindhed, sociale vanskeligheder), får den nødvendige støtte. Muligheder ved bedre fastholdelse En bedre gennemførelse er naturligvis en fordel for kursisterne. Sker der samtidig en forbedring af fremmødet, vil det give bedre udbytte for kursisterne og større arbejdsglæde for både kursister og personale. Tidsplan Arbejdet med fastholdelse er allerede sat i gang, således at vi fra starten af kursusåret 2011/12 er klar med en revideret procedure for fraværsopfølgning. Øvrige tiltag forventes også igangsat i løbet af 2011/12. Efterfølgende år vil der skulle evalueres og justeres. Dele af de øvrige indsatsområder, specielt arbejdet med studiemiljøet, forventes også at bidrage til målsætningen om bedre fastholdelse. 27

28 Indsatsområde Mål Delmål Handleplaner Fastholdelse Optagne har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre En god start for kursisterne Støtte og afklaring under studiet og minimering af fravær Vi stiller tydelige krav Optagelse/afvisning afgøres af faglige og personlige forudsætninger for at gennemføre Grundig information inden start Grundig information ved kursusstart God faglig start God social start Støtte igangsættes straks/snarest Usikre kurister afklares Faglig/social støtte sikres Studierammerne er gode Studiekompetencer indlæres Det tydeligøres, hvad det vil sige at være aktiv i undervisningen Intern afklaring af faglige og personlige krav Krav tydeliggøres for afgivende skoler Krav tydeliggøres ved informationsarrangementer og i skriftligt materiale til ansøgere De faglige forudsætninger skal være tilstrækkelige og dokumenteres skriftligt eller ved optagelsesprøve Motivationen skal være i orden og sandsynliggøres ved samtale med vejleder/leder Helbredsmæssige, sociale eller indlæringsmæssige vanskeligheder afdækkes ved vejledningssamtale og afhjælpningsmuligheder vurderes På orienteringsaftenen skal vores krav/forventninger til kursisterne gøres tydelige. Det samme skal ske på kontaktskolemødet Udd.cheferne er rundt på klasser/fagpakker i starten af skoleåret. Fraværsinspektor tager en rundtur senere på de klasser/fagpakker, hvor der er behov Faglærerne overvejer, hvordan faget skal startes i forhold til de konkrete kursister Der arrangeres mulighed for, at hver klasse/fagpakke hurtigt får etableret en social begivenhed. Rammerne skal aftales i ledergruppen efter indstilling fra introudvalg. For de kursister, hvor vi allerede ved indmeldelse har fået viden, starter støtten ved kursusstart. Team/tutor skal være opmærksom på eventuelt uopdagede behov og give vejledningerne besked. Læsetræning og ordblindeindsats iværksættes. Se ovenfor Se ovenfor. Der afsættes ressourcer, som vejleder/tutor/faglærer kan søge God planlægning af skoleåret, god planlægning af skriftligt arbejde de enkelte team har hovedansvaret for det skriftlige arbejde Dette sker primært i studietimerne, men skal følges tæt op af faglærerne. Ad hoc-gruppen om studiekompetence udarbejder ny plan for studietimerne Afdelingernes pædagogiske udvalg drøfter i 2011/12 begrebet studieaktiv med henblik på en tydeliggørelse af begrebet 28

29 Positiv studieafslutning Dokumentation af resultater Studiereglerne er tydelige Fravær har konsekvenser Manglende opgaveaflevering har konsekvenser Manglende forberedelse har konsekvenser Kursusforløb afsluttes normalt med prøve (eller anden evaluering) Der sikres en god overgang fra fagpakker til professionsuddannelserne Overgang til videreuddannelse støttes af Studievalg Øst Frafald under studiet skal være velbegrundet Årsager til frafald undersøges Løbende fraværsstatistik Løbende gennemførelsesstatistik Årlig eksamensstatistik Årlig statistik over overgang til uddannelse /erhverv De nye studie- og ordensregler skal gennemgås tydeligt på en af de første planlægningsdage i 2011, således at alle lærere er opmærksomme på, hvilke regler og rammer, de skal arbejde indenfor Jf. ovenfor. Opfølgning på fravær skal være hurtig, og konsekvenser skal meddeles lærer via LudusWeb Jf. ovenfor. Det skal undersøges, om LudusWeb kan blive et mere smidigt redskab for administrationen i forbindelse med de skriftlige afleveringer. Der etableres et fast skriveværksted med lærerbemanding, hvor de kursister, der ikke har afleveret, har mødepligt Jf. ovenfor. Gentagen manglende forberedelse får samme konsekvenser som fravær Alle kursister skal kraftigt opfordres til at gå til eksamen, dette sker hos den enkelte faglærer Det gode samarbejde med pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne fortsættes, herunder studiedage. Der indsættes evt. en aldersgrænse ved optag til fagpakker. Dette drøftes af HFEvejledningen Vi kan påpege over for Studievalg Østjylland, at vores kursister oplever, at der ikke er tid nok til deres vejledning. Dette kan evt. drøftes videre i fx uddannelsessamarbejdet Alle, der stopper, skal inden udmelding have grundig vejledningssamtale Samarbejde med UU intensiveres Frafaldsundersøgelse gennemføres i kursusåret 2011/12. Der laves på baggrund af undersøgelsens resultater årligt statisk over frafald fordelt på årsager Månedlig fraværsstatistik med sammenligning til året før. Der arbejdes på at udvikle en sådan model, både her på skolen og på landsplan Månedlig gennemførelsesstatistik Årlig oversigt over frafaldets udvikling over seneste fem år Dette kan trækkes via UVM Se ovenfor 29