At svømme i et hav af information
|
|
- Olaf Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At svømme i et hav af information Både som studerende og som forsker, men også generelt som borger, står man i dag konfronteret med en række grundlæggende udfordringer i forhold til, hvordan man agerer i vidensamfundet, eksempelvis i forhold til hvad man stiller op over for den konstante og konstant stigende mængde af informationer, man omgives af. Er ens første indskydelse, når man står over for et hav af informationer, at man må drikke det til sidste dråbe, eller er det muligt at lære at svømme? Svaret ligger ligefor: Man kan ikke drikke et hav, ergo må vi lære at svømme. Desværre kan vi videre konstatere, at det står dårligt til med svømmefærdighederne (Hylland Eriksen 2000). At opøve bedre svømmefærdigheder og kunne de nødvendige svømmetag altså i denne sammenhæng både på generelt og på konkret niveau at kunne tage pejling af situationen, prioritere mellem forskellige muligheder og navigere i en foranderlig verden er én af de aktuelle udfordringer, som samfundets forskellige vidensinstitutioner har som én af sine centrale opgaver at tage op som led i den grundlæggende indsats for at udvikle myndige, selvstændige og kompetente borgere. Vi ser i disse år en tendens til at mange af disse vidensbaserede og vidensproducerende institutioner er i gang med omstruktureringer af både organisatorisk og indholdsmæssig art, med det mål at blive bedre i stand til at møde behovene fra en foranderlig omverden. Det drejer sig dels om at være organisatorisk gearet til at skaffe de nødvendige ressourcer, dels om at give de konkrete brugere de indholdsmæssige muligheder, de har brug for. Det er afgørende at udvikle aktive samspil mellem forskellige videnområder på en sådan måde, at en ny fælles viden skabes, dvs. en viden som giver kvalitativ mening i de særskilte optikker. Det er ikke nogen nem opgave, og et sådant samspil etableres ikke over en nat. Denne antologi er udtryk for arbejdet med et sådant samspil. Antologiens forfattere repræsenterer således forskellige institutions og professionskulturelle systemer, der sammen udgør et netværk med det formål at skabe fastere rammer for håndtering af flerfaglig og interinstitutionel viden. Netværket blev etableret i foråret 2005 i forbindelse med påbegyndelsen af en række projekter under Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek (DEFF). Alle projekter havde fokus på emnet informationskompetence set i sammenhæng med læring og e læring. Alle projekter tog udgangspunkt i det synspunkt, at studerende i moderne læringsmiljøer i høj grad tilskyndes til at lære sig selvstændige arbejdsmetoder i tilegnelsen af det faglige stof. Flere og flere af samfundets unge og modne erhvervsaktive medborgere må videreuddanne sig, og uddannelsesinstitutioner vægter i stadig stigende grad undervisningsområdet og søger at udvikle understøttende funktioner Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)
2 og enheder, som fx learning labs, centre for undervisningsudvikling og akademiske skrivecentre. Håndtering af information udgør et væsentligt element i læreprocessen, hvorfor styrkelse af informationskompetence kan styrke læreprocessen også i det livslange perspektiv. Projektnetværkets fælles tese er netop at arbejde med biblioteket som en aktiv læringspartner ud fra denne tankegang. Endnu et fælles fokus for projektnetværket har været at projekterne skulle arbejde i det flerfaglige krydsfelt mellem bibliotek og uddannelse. Desuden, og ikke mindre interessant, indgik det i projektnetværket, at der skulle ske en videndeling mellem projekterne, og at fælles erfaring skulle dokumenteres. Dette er netop et af antologiens formål. Netværket bestod af projektdeltagere fra bibliotekerne Københavns Universitetsbibliotek, ASB bibliotek, Handelshøjskolen, Århus Universitet, Roskilde Universitetsbibliotek, Aalborg Universitetsbibliotek, Biblioteket ved Ergo og Fysioterapeutskolen i Holstebro, CVU vita, Syddansk Universitetsbibliotek og fra universiteterne Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet og Aalborg Universitet samt fra Sygeplejeskolen i Århus. Deltagerne fra de respektive institutioner var bibliotekarer, undervisere, forskere, udviklingskonsulenter m.m. Fælles for alle projekterne var fra starten af at pege på informationskompetence som en væsentlig faktor i uddannelsernes læringsmiljøer. Projekterne afsøgte, afprøvede og udviklede konkrete metoder og værktøjer til at øge informationskompetencen hos de studerende med henblik på generelt at forbedre læreprocessen, studievanerne og den faglige kvalitet, samt med henblik på kvalitativt at kunne påvirke muligheden for livslang læring. Alle deltagerne gik ind i arbejdet med hver deres forståelse af og erfaringer med emnet, og som qua deltagelse i projekterne blev udfordret. Ikke alene skulle emnet informationskompetence vinde genklang på uddannelserne indbyrdes skulle bibliotekerne også åbne for egne opfattelser og egen praksis med emnet informationskompetence. En institutions og professionskulturel viden kan forstås som en implicit viden, som er erfaret gennem mange år, og som dagligt anvendes og afprøves. Som tiden går, kan det blive en viden, der tages for givet og viden og meninger transformeres til vaner og holdninger, der ofte består på trods af ny viden, der pragmatisk set skulle give anledning til udvikling i kultur og adfærd. I teorien om organisationskulturen taler Edgar Schein f.eks. om de såkaldte grundlæggende antagelser, som ikke forefindes i eksplicit form, men snarere er en slags ubevidste antagelser (Schein 1986). Som nybegynder i et bibliotek, i forsknings eller i undervisningssammenhænge prøver vi os frem i starten uden helt endnu at kunne gennemskue de gældende principper i den konkrete organisationskultur. Med tiden har vores handlinger givet nogle svar fra omverdenen, herunder vores nye organisation, institution og arbejdsområde, som gør os i stand til at lære kulturens koder. Vi lærer, hvad der forstås som succes og fiasko, hvad der forstås som godt og dårligt eller rigtigt og forkert. Vi tolker, hvordan omgivelserne reagerer på vores handlinger, vi lærer at tilskrive de nævnte vær Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)
3 dier til handlingsmønstret, og så småt får vi efterhånden omskrevet vores oplevelser og handlinger til det, vi kan kalde en kontekstuel viden, dvs. en viden, der knytter sig til den institution og organisation, vi til dagligt arbejder for. På denne måde havde også deltagerne i netværket indlært en kontekstuel viden i relation til deres respektive institutioner. I forbindelse hermed havde man også lært den organisationskulturelle forståelse af begreber som f.eks. information og informationskompetence. Selvom projektet principielt og ideelt tog fælles afsæt i en definition af informationskompetence fra American Library Association, så var der i praksis forskel på opfattelser og operationalisering af begrebet i de forskellige institutioner. Samlet repræsenterede deltagerne derfor ved netværkets start en mangfoldighed af forståelser af begrebet informationskompetence. De forskellige forståelser havde ikke kun baggrund i de institutionelle selvbeskrivelser men også i deltagernes forskellige uddannelser, tidligere arbejdsopgaver og tilhørende kulturer, m.m. Indledningsvist skal der her kort ses på to idealtypiske forståelser af begreberne information og informationskompetence for herved at antyde hvor stort et spektrum af forståelser, netværket repræsenterede. I den konkrete institutionskulturelle verden er der således mange forskellige versioner af de to idealtyper. Idealtypisk set kan information for det første forstås som et dokument, dvs. en skriftlig nedfældet besked, der kan opbevares som en fysisk eller elektronisk baseret entitet. Et centralt aspekt ved denne type forståelse af information er, at der hermed er tale om noget, der kan registreres og dermed genfindes ved hjælp af et etableret søgesystem. Information er således i dette tilfælde noget, der eksisterer som direkte iagttageligt udenfor individet det er information som udtryk. Denne forståelse af information kan ses i sammenhæng med produktionen af den skriftlige videnskabelige viden, der på det nærmeste er eksploderet fra 2. verdenskrig til idag. Parallelt hermed er der arbejdet meget med at systematisere denne produktion ved hjælp af forskellige informationssystemer. Information kan for det andet forstås som dét et individ i forbindelse med sin menings og videnskabelse vælger at kategorisere som information. I dette tilfælde synes andre ikke nødvendigvis, at der er tale om information. Det er individets arbejde med at skabe sig mening og viden, som danner udgangspunktet for den personlige information. Det er en del af individets måde at klassificere sin omverden på. I dette tilfælde tilhører information med andre ord individets læreproces. Det er umuligt for en udenforstående at udskille, hvad der præcis er og ikke er information i forhold til det enkelte individs læring. Dette indebærer selvfølgelig, at en omverden i form af f.eks. bibliotek og uddannelse, der ønsker at støtte individets informations og læreproces, ikke kan opstille gode råd om information alene, men i stedet må forholde sig mere bredt til læring som helhed. Denne forståelse af information kan ses i sammenhæng med den store interesse for læring, som har været på biblioteks og uddannelsesinstitutioner siden 1990 erne. Knud Illeris beskriver Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)
4 netop i sin bog Læring, hvordan begrebet læring blev sat på dagsordenen i 1990 erne (Illeris 1998). Som følge af disse to meget forskellige idealtypiske forståelser af information kan et begreb som informationskompetence karakteriseres ved to tilgange. I forlængelse af den første definition kan der være tale om en kompetence med henblik på at kunne søge og genfinde information i et udvalgt søgesystem samt derudover evaluere søgeresultatet i forhold til f.eks. en opstillet søgestrategi. I forbindelse med den anden definition af information kan informationskompetence også forstås som en kompetence, hvor individet er mere bevidst om sin måde at arbejde med mening og videnskabelse på. Individet reflekterer over, hvordan han eller hun almindeligvis får mening ud af de hændelser, som iagttages, og hvad det er, der fungerer som information i fortolkningsprocessen. Intentionen er, at individet ved at reflektere over sin læreproces først og fremmest bliver bedre til at omlære og lære nyt. Som sagt er det beskrevne to idealtypiske forståelser af information og informationskompetence. I begrebet informationskompetence indgår også ordet kompetence. Også dette begreb kan deles op i to forståelser. Kompetence bliver i nogle sammenhænge forstået som en række kvalifikationer, som individet trænes i. Her vil der eventuelt være tale om måling af i hvor høj grad individet ved hjælp af træningen lever op til de opstillede krav. I andre sammenhænge bliver kompetence forstået som et overordnet niveau i forhold til kvalifikationer. Kompetence bliver derfor her forstået som evnen til at kunne relatere en viden til den kontekst, den udspringer af, samt herefter kunne overføre en viden fra en bestemt kontekst til en anden. Det forudsætter den enkeltes refleksion og taler til en konstruktivistisk opfattelse af læring og tilegnelse af viden. Forståelsen af informationskompetence vil på denne måde også afhænge af hvilken definition af kompetence, der tages udgangspunkt i. Hver af de nævnte typer af definitioner forekommer som sagt i utallige varianter indenfor de forskellige konkrete institutions og professionskulturelle systemer. Begrebernes mangfoldighed afslører sig hurtigt, når man åbner op for de organisationskulturelle forskelligheder. Udgangspunktet for netværket om informationskompetence var altså en sådan mangfoldighed. I bibliotekskredse har det således i mange år været i fokus, hvordan man kan støtte studerende i deres udvikling af informationskompetence. Fokus på informationskompetence har i bibliotekskredse været med til at forandre opfattelsen af, hvad et bibliotek er, og har derfor påvirket udviklingen af biblioteker i retning væk fra blot at være leverandør af information til mere aktivt at støtte læreprocesser og arbejde integreret sammen med uddannelsesinstitutioner. I uddannelseskredse har fokus på informationskompetence der Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)
5 imod ikke været nær så udbredt, men bestræbelsen på at støtte de studerende i deres udvikling af viden er fælles for de to områder. Her i publikationen sættes fokus på udsigterne til at forbedre de muligheder, man som borger eller studerende har for at opnå viden. Publikationens artikler bygger som tidligere nævnt på erfaringer fra en række projekter, hvor flere uddannelses og forskningsbiblioteker har arbejdet sammen med uddannelsesinstitutioner under overskriften Bibliotekerne som aktiv læringspartner. Projekterne fik i perioden tilsagn om støtte fra Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek (DEFF), og dets programkomite for e læring. I de enkelte projekters afsluttende rapporter er forløbet af og resultaterne fra disse projekter beskrevet nærmere (Aggerbeck, M. & Harbo, K. 2006; Birch Andreasen, L.; Jørgensen, L. & Lerche Nielsen, J. 2006; Fischer, T. et. al. 2006), og i denne antologis artikler bygges videre på de diskussioner, som rejser sig i forlængelse af resultaterne fra de mange projekter. I artiklen UBtesten en strategi for mødet med brugerne fremlægger Inge Berete Moltke og Tina Pipa fra Det Kongelige Bibliotek Københavns Universitetsbibliotek, overvejelserne bag e læringsproduktet UBtesten, som er en online test beregnet for universitetsstuderende og undervisere om deres biblioteksfærdigheder og informationskompetence inden for en række konkrete fagområder. Projektets omdrejningspunkt er en forståelse af informationskompetencebegrebet som akademisk informationshåndtering. I artiklen Det integrerede universitetsbibliotek redegør Maj Rosenstand, Aalborg Universitetsbibliotek og Claus Rosenstand, Aalborg Universitet for, hvordan Aalborg Universitetsbibliotek ganske omfattende har ændret sin opbygning og sine arbejdsgange med det mål at universitetsbiblioteket forstås og bruges som en integreret del af universitetet. Det handler om, at de beslutninger, der tages på universitetsbiblioteket, medreflekterer det samlede universitet, og ikke kun omfatter et snævert biblioteksfagligt rationale. Med afsæt i et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Universitetsbibliotek og Masteruddannelsen i Ikt og Læring skriver Jette Pedersen, Tove Fischer, Hanne Kristiansen, Gudrun Hansen, Thomas Vibjerg Hansen & Mia Bech i artiklen Helhedsorienteret vejledning i de studerendes læreproces om, hvordan uddannelsesbiblioteker kan spille sammen med de uddannelsesmiljøer, de er tilknyttede, ud fra en helhedsorienteret forståelse af de studerendes behov i forhold til projektarbejdets faser, den akademiske skriveproces og informationssøgeprocessen. Projektet er operativt konstruktivistisk og konkret forankret i den amerikanske biblioteksprofessor Carol Kuhltaus kortlægning af den studerendes arbejde. Projektets omdrejningspunkt er et fokus på at understøtte de studerendes læreprocesser. Mai Aggerbeck fra CVU vita diskuterer i artiklen En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer, hvilke nye krav der rejser sig for bibliotekerne i tilsvarende inte Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)
6 grationsprocesser, og hvilke strategier institutionerne kan anlægge i forhold til disse krav. Der tages udgangspunkt i en kortlægning af flere institutionernes forskellige tiltag omkring informationskompetence. Forfatteren argumenterer for, at en kvalificering af den lokale informationskompetence må tage udgangspunkt i de lokale praksisfællesskaber. I artiklen Udvikling af informationskompetence i projektorienterede læreprocesser forholder Lars Birch Andreasen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, Lars Jørgensen, Roskilde Universitetsbibliotek og Jørgen Lerche Nielsen, Roskilde Universitets Center, sig til dilemmaet mellem arbejdsformen i det problemorienterede projektarbejde og den traditionelle tilrettelæggelse af biblioteks og informationssøgningskurser. I artiklen diskuteres begreberne om problemorienteret projektarbejde og informationskompetence i forhold til forståelsen af læring, og der foreslås en tilrettelæggelse af informationssøgekurser, så de konkret støtter de studerendes projektarbejde og giver dem bedre forudsætninger for en selvstændig studiepraksis. Den øgede orientering af flere og flere uddannelser til at foregå projektorganiseret bliver perspektiveret i de to følgende artikler. I Nyt fokus på informationsbegrebet i virtuel problemorienteret projektpædagogik forholder Marianne Riis, Aalborg Universitet, sig til hvilken rolle forståelsen af information spiller i forhold til det læringsteoretiske grundlag for projektarbejde, og hvilken betydning det havde for et konkret forsøg med at etablere en virtuel bibliotekar i et masteruddannelsesforløb. I artiklen Studiekompetence et tværfagligt anliggende diskuterer Margrethe Skovgaard Larsen, Bente Rindsig, Maria Viftrup Schneider, Marianne Vadgaard Christensen, Karin Lodberg og Carsten Nielsen, JCVU Sygeplejerskeuddannelsen Århus, hvordan bibliotekarer og undervisere på netop Sygeplejerskeuddannelsen i Århus har arbejdet helt tæt sammen, så udviklingen af de studerendes informations og studiekompetence ikke foregår i særlige bibliotekskurser, men er blevet en integreret del af den faglige undervisning. Udviklingen af denne model er foregået i tæt samarbejde mellem faglærer, bibliotekarer og studievejledere. Mette Høgh Stæhr og Louise Victoria Johansen fra Antropologerne giver et bidrag fra en anden del af uddannelsessystemet, nemlig folkeskolen, i artiklen Den kompetente søgning læringsveje og vejlederroller på kombibiblioteket, hvor de på baggrund af et feltstudium på et kombineret skoleog folkebibliotek diskuterer hvordan søgekompetencer udvikles i samspil mellem elever, lærere og bibliotekarer i en proces, hvor forskellige søgemediers legitimitet udfordres og nye vejlederroller udvikles. Det er antologiens intention at være med til at kvalificere en situation, hvor der kommer mange forskellige optikker på informationskompetence, og skabe den læreproces, hvor der reflekteres over de indsamlede erfaringer med henblik på at iagttage virkeligheden i andre optikker. Med an Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)
7 tologien videreføres således arbejdet med at realisere det netværk, der skal skabe fastere rammer for den flerfaglige og interinstitutionelle viden om informationskompetence. Litteratur Aggerbeck, M. & Harbo, K. (2006). Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse om formidling af informationskompetence. Deff, (Bibliotekerne som aktiv læringspartner nye roller for forskningsbibliotekerne) Lokaliseret den 17. december på 27B1 4C70 BF1C BECC800EE188} Birch Andreasen, L.; Jørgensen, L. & Lerche Nielsen, J. (2006). Udvikling af informationskompetence i problemorienteret arbejde med brug af digitale værktøjer. København: DEFF. Lokaliseret den 19. december på F670 4E9D 9B4F 5B89E } Fischer, T. et. al. (2006). Integrering af biblioteket i læringsmiljøerne i udviklingen af de studerendes informationskompetence. Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek. Lokaliseret 7. december 2006 på A5A2 41CD 9902 E8D81CEE00B4} Hylland Eriksen, T. (2000). Informationssamfund: Langsomheden som mærkesag. Politiken s. 1. Illeris, K. (1998). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag. Schein, E. H. (1986). Organisationskultur og ledelse. Valmuen. Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.)
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereINFORMATION LITERACY...1
Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY
Læs mereFra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management
en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs meredansk som andetsprog
Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereEt velovervejet projekt
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38
Læs mereUdviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed. 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny
Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Der er brug for at tænke i kompetencer
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereFagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereTeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer
NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mere3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for
Læs mereFrafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.
1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mereInformationskompetencer og web 2.0 på folkeskolens afgangstrin
Informationskompetencer og web 2.0 på folkeskolens afgangstrin Det erhvervsrelaterede projekt Projektrapport til Danmarks Biblioteksskole Januar 2009 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING...
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereInnovation og udvikling
Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereDEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?
Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereObservationer af personer
new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereengelsk Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Ulla Bryanne Benthe Fogh Jensen Jette Laursen Vinnie Lerche Christensen Martin Miller Evaluering og test i engelsk Indhold Forord 5 Evaluering i engelsk 7 Af Ulla Bryanne
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereFRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED
FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED - Det betyder helt klart noget, at jeg er blevet bedre til at søge information og finde god litteratur. Hvis jeg ikke henviser til kilder og kan dokumentere, hvor jeg har min
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereUanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mere