Fugle i Danmark 1994 Årsrapport over observationer

Transkript

1 Fugle i Danmark 1994 Årsrapport over observationer Redigeret af KIM CHRISTENSEN, LARS GISSING HANSEN og ERLING SØBY (With a summary in English: The Danish Bird Report 1994) Meddelelse nr 22 fra Rapportgruppen Vintrene 1993/94 og 1994/95 var gennemgående milde. Der noteredes store antal af Lille Skallesluger, Bjerglærke og Hvidsisken. Til dels foråret, men især efteråret var præget af ustabilt, blæsende vejr, som gav et moderat træk af gæs og rovfugle, men mange kjover. I foråret var der dog også perioder med stabilt vejr, især i april og første halvdel af maj, som gav pæne træktal af Knortegås, Sort Glente, kærhøge, Fiskeørn og Lærkefalk. Sommeren, fra sidst i juni til først i august, var karakteriseret af stabilt, tørt vejr med høje gennemsnitstemperaturer. Der sås mange Skestorke, Vagtler, Hærfugle og Gulirisker, og der var adskillige ynglende tranepar. I efteråret noteredes mange Rødhovede Ænder, Tredækkere, Odinshøns, Hedelærker, Fuglekongesangere, Hvidbrynede Løvsangere og Rødstrubede Pibere. Årets invasionsfugle var Rustand (juli-september) og Nøddekrige (efterår), men året bød også på invasionsagtig forekomst af Rødtoppet Fuglekonge; for denne samt for Islom, Vandrefalk, Sorthovedet Måge og Storpiber blev det et rekordår. Indledning Nærværende årsrapport indeholder en oversigt over 131 fåtallige arters/racers forekomst i Danmark i 1994, herunder yngleforekomster og træktal for udvalgte arter. I forhold til årsrapporten 1993 er Søkonge og Hvidsisken igen medtaget, og Stor Skallesluger (ynglefund) behandles ligeledes efter et par års pause. Amerikansk Skarveand, som udgik af SU-listen i 1991, er behandlet for første gang, og som noget nyt er vinterforekomster af Munk inddraget. For enkelte arter omtales kun yngle- (Y) eller trækforekomster (T): Sorthalset Lappedykker (Y), Hvinand (Y), ni almindelige rovfuglearter (T), Sortspætte (Y), Grønspætte (Y) og Vandstær (Y). Yderligere vil der fremover være medtaget en rettelsesliste til tidligere årsrapporter. Vi modtager gerne oplysninger til denne. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 90 (1996): 49-88

2 50 Årsrapport 1994 Denne rapport er færdiggjort hurtigere end 1993-rapporten, hvilket i høj grad skyldes, at indsendelse fra lokalrapporter og fuglestationer denne gang er gået betydelig hurtigere. Forfatterne til de enkelte afsnit har været tilsvarende hurtige med bearbejdningen og tilbagesendelsen af materialet. Vi håber, at dette vil fortsætte fremover og resultere i en tidligere og mere aktuel rapport end hidtil. Forfattere og bearbejdere Rapportens forfattere og bearbejdere er: Jacob Sterup Andersen (lommer lappedykkere, falke, hønsefugle Trane), Kim Biledgaard (vadefugle), Kim Christensen (tabeller, grafer), René Christensen (duer spætter), Rolf Christensen (lærker drosler), Henning Ettrup (gæs ænder, glenter, korrektur), Lars Gissing Hansen (Amerikansk Skarveand, korrektur), Bo T. Johansen (Munk), Peter Lange (Rørdrum flamingoer, ørne, kjover), Andreas Petersen (sangere værlinger), Jan Smidt (kort), Erling Søby (havfugle, Hedehøg, Fiskeørn, måger alkefugle), Steen Søgaard (rovfugle (træk), vejrberetning). Materiale Dette års rapport er hovedsageligt baseret på tilsvarende kilder som foregående årsrapporter siden Grundlaget har fortrinsvis været DOFs lokalrapporter for For disse er anvendt følgende forkortelser i artsgennemgangen: Fugle og Dyr i Nordjylland (NJ), Ringkøbing Amt årsrapport (Sandeviften 2/95) (RK), Fugle i Århus Amt (ÅH), Fyn årsrapport (Havrevimpen 3/95) (F), Fugle på Sjælland (FUPS) (S), Fugle i Bornholms Amt (Gaddisijn 1/96) (B). Dataudskrifter med materiale til årsrapporterne er modtaget fra Vejle (VE), Sønderjylland (SJ), Lolland-Falster (LF) og Møn (M), mens mere begrænset materiale er indkommet fra Ribe (RB). Fuglestationsvirksomhed og rutinemæssige trækobservationer på en række lokaliteter har leveret yderligere oplysninger: Skagen (Skagen lokalgruppe) (NJ), Ulvedybet (Ulvedybsgruppen) (NJ), Vejlerne (DMU) (NJ), Tipperne (DMU) (RK), Langli/Skallingen (DMU) (RB), Vorsø (DMU) (VE), Gilleleje (Gilleleje lokalgruppe) (S), Hellebæk (Hellebæk lokalgruppe) (S), Ishøj (efterår, Københavnsafdelingens Fuglestation/DOF) (S), Kongelunden (Kongelundens Fuglestation (DOF)) (S), Rørvig (Rørvig Fuglestation) (S), Stevns (efterår, Stevns lokalgruppe) (S), Stigsnæs (efterår, Stigsnæs Fuglestation (DOF)) (S), Christiansø (DMU) (B). Desuden er et meget begrænset materiale indkommet fra Blåvand Fuglestation (DOF) (RB). Supplerende data er indkommet fra Rovfuglegruppen (DOF), Storkegruppen (DOF), DOFs optællinger i Fugleværnsfondens reservater, Projekt Fuglenes Danmark/DOF (NJ, RK, ÅH, VE, F og S (hovedstadsområdet)), DOFs Fugleregistreringsgruppe (Vinterfugletælling 1993/94 og Ynglefuglerapport 1994), DOFs Foderbrættælling 1993/94 og Havefugleundersøgelse 1994, Projekt Ørn (DOF), DMU optællinger i Vadehavet, samt enkelte af DOFs lokalblade. Regionsinddelingen anvendt i denne artikel. Geographical regions of Denmark used in this report. Tak til Peer Lindballe og Kaj Kampp for praktisk vejledning under udarbejdelsen af rapporten. Yderligere en tak til alle bidragsydere. Uden dem var denne rapport ikke blevet til. Vejret i 1994 Det milde vejr i december 1993 fortsatte ind i januar, som blev våd og havde gennemsnitstemperatur et par grader over normalen. Et par gange i løbet af måneden kom der dog let snefald, og en lavtrykspassage gav storm i den sydvestlige del af landet natten mellem den 27. og 28. Februar blev derimod koldere end gennemsnittet og præget af østlige vinde med let frost det meste af tiden. I slutningen af måneden faldt der en del sne, specielt i de nordlige egne. Starten af marts var kold, med snefald omkring den 2., men derefter blev vejret mildere. Måneden

3 Årsrapport gav store mængder nedbør og var domineret af vestlige til tider hårde vinde. Vinteren vendte kortvarigt tilbage omkring den 20. med snefald. Derefter steg temperaturen igen, og i månedens sidste 5 dage var vinden svag fra skiftende retninger; alt i alt blev marts ca én grad varmere end gennemsnittet. April var lun og tør med middeltemperatur halvanden grad over og nedbør 25% under normalen. Vindene var svage, dels fra øst og dels fra skiftende retninger. Omkring den 22. kom et varmefremstød fra SØ, som efter et par dage bragte temperaturen op på C. Første halvdel af maj var temmelig varm og tør med megen sol og østenvind, mens sidste halvdel var ustadig, kølig og våd, med gradvist faldende temperaturer, men stadig med en del østlige vinde. Nedbør og sol var dog meget ulige fordelt over landet. De første tre uger af juni var vinden hovedsagelig i vest. Det var køligt, og især perioden op til sankthans blev meget blæsende. I månedens sidste uge begyndte et højtryk at dominere vejret og det blev sommer: varmt og tørt, med østlig vind. Et næsten tropisk tordenvejr hærgede den 29. det meste af landet. Trods månedens sommerlige afslutning blev juni som helhed en grad koldere end normalt og fik 20% mere nedbør. Juli var en rigtig højsommermåned og blev registreret som den varmeste kalendermåned nogensinde i Danmark, med en middeltemperatur på 19,4 C. Antallet af solskinstimer blev ligeledes det højest målte nogensinde i en måned, og i forbindelse hermed var også nedbørsmængden rekordlav. Vindene var generelt svage. Hedebølgen fortsatte frem til den 12. august, hvorefter det blev køligt og regnfuldt. Nedbøren faldt dog meget ujævnt over landet, fra mm i Nordøstsjælland og på Bornholm til 130 mm i Nordjyllands og Ribe Amter. De sidste dage i måneden blev vejret mere stabilt med sydlige vinde, men ustabilt vejr prægede så igen det meste af september, der blev meget solfattig og våd, så meget at måneden satte nedbørsrekord. Oktober blev forholdsvis kold, godt én grad koldere end normalen; et kuldefremstød omkring den gav enkelte lette snebyger på Sjælland, hvilket er usædvanlig tidligt. Resten af måneden blev domineret af ustadigt vejr. November var lun og temmelig tør, og også december var mild, men regnfuld (45% over gennemsnittet) og præget af vestlig vind. Middeltemperaturen lå 2,5 C over gennemsnittet. Artsgennemgang Islom Gavia immer 1994 blev et nyt rekordår med fund. Siden arten udgik af SU listen efter 1990, har årsgennemsnittet ligget på 32. Ikke mindre end 23 af årets fugle sås ved Skagen (NJ). Tre fund er fra januar og februar: 22/1 1 ad. trk. Nr. Vorupør (NJ), 1/2 1 rst. Struer Bugt (RK), og 14/2 1 ad. trk. Hammeren (B). Forårstrækket omfattede fugle: 1/4 1 ad. Thorsminde (RK), 10-16/4 i alt 2-3 Nordsjælland, samt 23/4-27/5 i alt 15 Skagen. Der blev gjort et enkelt sommerfund: 17/8 1 imm. Skagen. Efterårets 16 Islommer noteredes i perioden 12/10-18/11; 9 sås i Nordjylland (7 ved Skagen) og 5 i det sydlige Kattegat (ÅH, VE og S), mens de resterende to fund var 18/10 1 S Lyngvig (RK) og 12/11 1 ad. Harboør Tange (RK). Hvidnæbbet Lom Gavia adamsii Årets total blev på 19 fugle, lidt under det årlige gennemsnit på 23 for perioden Blot 5 fugle sås på forårstrækket: 25/4-11/5 4 Skagen (NJ) og 11/5 1 Klitmøller (NJ). Efterårstrækkets 14 fugle sås i perioden 21/9-25/11; de største fund var 26/10 2 Skagen og 19/11 2 2K SV Kikhavn (S). Nordisk Lappedykker Podiceps auritus Forekomsten var i 1994 lidt over middel, i alt 103 fugle, som var næsten ligeligt fordelt på de to halvår. Første halvårs største observationer var 22/1 7 Furesøen (S), 24/4 14 på havet ud for Tryggelev Nor (F) og 25/4 4 Fussing Sø (ÅH). Forårets sidste var 2/5 1 Christiansø (B). Geografisk fordeling af Islom (sort) og Hvidnæbbet Lom (hvidt). Geographical distribution of Great Northern Diver (black) and White-billed Diver (white).

4 52 Årsrapport 1994 Der gjordes ingen ynglefund i 1994, og det eneste sommerfund var 19-20/6 1 Alsønderup Enge (S). Det første efterårsfund var 15/8 1 Nors Sø (NJ). I løbet af september sås arten også i de øvrige dele af landet; de største observationer i andet halvår var 28/9 5 Keldsnor (F), 30/10 5 Nors Sø og 26/12 4 Stubbe Sø (ÅH). Sorthalset Lappedykker Podiceps nigricollis Mangelfuld indrapportering af yngleforekomster gør det vanskeligt at vurdere størrelsen af den danske ynglebestand i I artens kerneområder i Århus Amt var de højeste tal 7/5 206 ad. Mossø, 18/5 126 Julsø, 17/6 28 par (reder) Knudsø, 25/4 24 Brabrand Sø og 2/5 18 Frederiksdal Hede. Andre gode jyske ynglepladser var Vejlerne (NJ) med 5-6 par, Veserne (RK) med 11 par, Husby Sø (RK) med 5 par, samt Søbyområdet (RK) med 16 ad. d. 27/5 muligvis 8 par. På Sjælland ynglede omkring 20 par, heraf 6-8 par i Utterslev Mose, mens der 8/4 noteredes op til 25 fugle i Nielstrup Sø. Senere sås op til 5 juv. på samme lokalitet. For fjerde år i træk opholdt et albinistisk individ sig forår og sommer i Nielstrup Sø. Mallemuk Fulmarus glacialis Totalt er indberettet fugle fra 26 lokaliteter, men der er gengangere imellem. Over halvdelen af alle årets fugle skyldes én stor forekomst: 14/ trk. Sønderho, Fanø (RK). I årets første halvdel noteredes 3544 fugle, i anden halvdel (heraf /9-1/10). Der blev set Mallemukker i alle årets måneder undtagen februar. Ud over observationen fra Fanø 14/9 var de største forekomster 29/ trk. Roshage (NJ), 14/ trk. Vejlby Klit (RK), samt 31/ trk. og 26/ trk. Skagen (NJ). Fra 17/4 og frem til juli sås jævnligt 4-8 Mallemukker på Bulbjerg (NJ); fuglene sås kurtisere, men der er ikke rapporteret om yngel. Med undtagelse af 1993 har der hvert år siden 1987 oversomret 5-10 Mallemukker på lokaliteten (Olsen 1992, Lindballe et al. 1995), ligesom kurtisering tidligere er iagttaget. Sodfarvet Skråpe Puffinus griseus 1994 blev et dårligt år med kun 53 registrerede fugle på 19 lokaliteter. I årets første halvdel noteredes 6, i anden halvdel 47; 27-29/9 sås i alt 25. Fordelingen på amt og halvår var: (NJ) 1 forår, 26 efterår; (RK) 11 efterår; (RB) 4 efterår; (ÅH) 1 efterår; (VE) 1 forår; og (S) 4 forår, 5 efterår. Årets første fund var 2/1 1 rst. Trelde Næs (VE); sidste forårsfund var 29/6 1 Kettrup (NJ). Første efterårsfund var 27/8 1 Skagen (NJ), mens årets sidste fugl sås 27/11, 1 trk. Kysing Næs (ÅH). Alle observationer gjaldt 1 eller 2 fugle med følgende undtagelser: 16/9 3 trk. Sønderho, Fanø (RB), 27/9 5 Ørhage (NJ), 28/9 3 Ørhage og 3 Blokhus (NJ), samt 29/9 og 15/11 hhv. 4 og 3 trk. Lyngvig (RK). Regional fordeling af Nordisk Lappedykker. Regional distribution of Slavonian Grebe in 1st and 2nd half-years. Region 1. halvår 2. halvår NJ 2 15 RK 1 1 RB 0 1 ÅH 6 13 VE 2 5 SJ 1 0 F 16 9 S 15 7 LF 2 0 B 6 1 Regional fordeling af Mallemuk. Regional distribution of Fulmar in 1st and 2nd halfyears. Region 1. halvår 2. halvår NJ RK RB ÅH 6 0 S Månedsfordeling af Mallemuk. Monthly distribution of Fulmar.

5 Årsrapport Almindelig Skråpe Puffinus puffinus I 1994 blev der ialt set 51 fugle på 7 lokaliteter. I årets første halvdel noteredes 9, i anden halvdel 42; 13-14/8 sås i alt 35. Fordelingen på amt og halvår var: (NJ) 8 forår, 26 efterår; (RK) 14 efterår; (RB) 1 forår, 1 efterår; og (S) 1 efterår. Årets første fund var 16/5 1 Skagen (NJ); de sidste 1/10 1 trk. Roshage-Ørhage (NJ) og 1 trk. Lyngvig (RK). Alle observationer var af enlige fugle, med følgende undtagelser: 1/6 2 Skagen, 23/6, 13/8 og 14/8 hhv. 3, 8 og 14 trk. Roshage, samt 14/8 7 trk. Vejlby Klit (RK) og 6 trk. Lyngvig. Månedsfordeling af Sule. Monthly distribution of Gannet. Regional fordeling af Sule. Regional distribution of Gannet in spring (a) and autumn (b). Region a) Forår b) Efterår NJ RK RB ÅH 5 39 VE 0 4 SJ 3 0 F 0 8 S LF 0 0 M 0 0 B 0 0 Regional fordeling af Rørdrum. Regional distribution of Bittern: localities and booming birds. Region Lokaliteter Paukende fugle NJ RK RB 1 2 ÅH VE 1 0 SJ F 2 2 S LF M 3 0 B Total Lille Stormsvale Hydrobates pelagicus 1994 blev et dårligt år med kun 3 fund, alle fra Ringkøbing Amt: 15/8 1 Hvide Sande, 29/8 1 trk. Vejlby Klit og 1/11 1 trk. Lyngvig. Stor Stormsvale Oceanodroma leucorhoa Et samlet tal på kun 7 fugle fra 5 lokaliteter afspejler næppe artens reelle forekomst i Danmark i 1994, især fordi oplysningerne fra Blåvand (RB) er yderst mangelfulde. Observationerne var: 11/9 1 trk. Lyngvig (RK), 13/9 1 trk. Vejlby Klit (RK), 29/9 1 trk. Blåvand, 1/10 3 trk. Roshage (NJ) og 1/10 1 rst. Korshage (S). Sule Sula bassana Det totale antal indberettede observationer omfatter 8695 fugle fra 49 lokaliteter, men der er gengangere imellem. 473 fugle blev set i årets første halvdel, 8222 i årets anden halvdel fugle blev noteret vest for Storebælt, de resterende 278 øst for. Der blev observeret Suler i alle årets måneder undtagen februar. De højeste tal var 16/9 836 trk. Sønderho, Fanø (RB), 7/ trk. og 18/9 710 trk. Ørhage (NJ), samt 1/ trk. Roshage (NJ). Rørdrum Botaurus stellaris Årets total på ikke mindre end paukende fugle/par er det højeste antal siden Sammenlignes med 1993 (i alt 104 fugle), ser bestanden umiddelbart ud til at være vokset, men en stor del af stigningen skyldes, at der i 1994 blev foretaget en grundig optælling på Lolland-Falster (Nielsen 1994). Tilsvarende undersøgelser i andre dele af landet ville være af stor interesse. Hovedparten af bestanden findes stadig i Vejlerne (NJ), hvor paukende fugle blev noteret, nogenlunde det samme som de seneste to år. Fuglene fordelte sig med i Tømmerby Fjord, 1 i Arup Vejle og i Østlige Vejler. Øvrige lokaliteter med fem eller flere fugle var Værnengene

6 54 Årsrapport 1994 I 1994 blev der registreret det højeste antal Rørdrummer siden Foto: Mogens Friis. (RK) 6-7 par; Lakolk, Rømø (SJ) maks. 5 paukende; Maribo Søndersø (LF) 9-10 par; Røgbølle Sø (LF) 6 par; og Grænge-Flintinge Mose (LF) 7 par. I vintermånederne januar-februar og novemberdecember noteredes mindst 28 fugle, hvilket er mange; blandt dem var nogle meget tidligt paukende fugle: 6-8/2 Sdr. Lem Vig (NJ/RK) og 11/2 Vejlerne /4 noteredes 2 trk. Skagen (NJ). Silkehejre Egretta garzetta 1994 bød på landets første vinterfund: ca 10-20/12 1 Søledet ved Udbyhøj (ÅH). De seneste fund i Danmark hidtil er fra august (Lindballe et al. 1993, 1994, 1995; Olsen 1992). Årets øvrige fund, omfattende i alt 5-7 fugle, var: 1/5 og 10/5 1 Lakolk, Rømø (SJ), 1/6 1 Brændegård Sø (F), 20-24/6 1 Sdr. Lem Vig Geddal Enge (RK), 6-17/7 1 Bygholm Vejle (NJ), 16/7 1 Kammerslusen (RB), og 22/7 1 Østerild Fjord (NJ). Sølvhejre Casmerodius albus Årets total på 5-6 fugle var på niveau med 1993, men fuglene spredte sig mere over sæsonen. Den første blev set allerede 28/3, 1 trk. Ålebæk Strand (M). De øvrige fund var: 12-19/4 1 Værnengene (RK), 13 og 15/4 1 Vejlerne (NJ), 18/5 1 trk. Klægbanken (RK), 4-8/7 og 25-28/7 1 Kammerslusen (RB), 12-15/8 1 Brøns Sø (SJ), og 27-29/8 1 Reersø (S). Sort Stork Ciconia nigra Det lykkedes ikke i 1994 at finde Sort Stork sikkert ynglende i Danmark, trods stor opmærksomhed omkring arten fra bl.a. DMUs side. En række observationer indikerer dog, at der ynglede 1-2 par (Jørgen Jensen & Tau Rasmussen pers. medd.). Arten er i fremgang i hovedparten af sit udbredelsesområde og yngler nu i det meste af Tyskland, bl.a. er den fundet ynglende få kilometer fra Hamburg. Den meget skjulte levevis på ynglelokalite- Regional fordeling af Sort Stork (excl. ynglefugle). Regional distribution of Black Stork (breeding birds not included). NJ ÅH VE SJ S LF B

7 Årsrapport terne gør dog, at bestandsopgørelserne mange steder er usikre (Sørensen 1995). I 1994 gjordes 19 observationer af ialt 23 fugle (excl. eventuelle ynglefugle), hvilket gør 1994 til et gennemsnitsår for perioden (årligt gennemsnit 21,4 fugle). Fundene fordelte sig med 13 fugle i foråret (3/4-22/5), 2 i juni, og 8 i efteråret (6/8-20/9). Ingen af observationerne omfattede mere end to fugle. Hvid Stork Ciconia ciconia Igen i 1994 faldt antallet af danske storkepar, med ét par til nu kun 6 par samt en enlig fugl; de fik i gennemsnit 3,2 unger. To storkereder, som var beboet i 1993, blev ikke anvendt i 1994: Sig (RB) og Rens (SJ) (Skov 1995). Efter en række gode år i , hvor der var par, er bestanden konstant gået tilbage. I andre europæiske bestande er der i de samme år noteret en klar fremgang. I Spanien var der i par, i 1993 var tallet steget til par. I Tyskland steg tallet fra 3237 par i 1992 til 3938 par i Fremgangen i Tyskland var mest udtalt i det tidligere Østtyskland, men selv i Slesvig-Holsten har den været markant, fra 185 par i 1991 til 239 par i Den manglende fremgang i den danske storkebestand skyldes formodentlig i alt overvejende grad mangel på egnede biotoper (Skov 1995). Årets første Hvide Stork dukkede op allerede 19/1 på Vestlolland og blev 25/1 indfanget i stærkt afkræftet tilstand ved Hoby (LF). Fuglen, der var udruget i dyreparken Eekholt i Holsten, døde kort efter på en plejestation. Mange af disse halvtamme fugle trækker ikke sydpå om vinteren (Skov 1995). En stork observeret 28/2 ved Bovrup (SJ) kunne høre til samme kategori. De første formodentlig vilde storke dukkede op i marts: 7/3 3 Veerst (RB), 15/3 1 trk. Avedøre Holme (S), og 28/3 4 i flok over Nexø (B). Forårets Beboede storkereder. Ankomstdato (A), afrejsedato (B), og antal flyvefærdige unger (C). Breeding White Storks: arrival date (A), departure date (B), and number of fledged young (C). Lokalitet A) B) C) Vesløs (NJ) enlig 4/4 20/8 - Vegger (NJ) par 4/4 4/10 4 Fovslet (VE) par 31/3 25/8 4 Ribe (RB) par 5/4 1/9 3 Brøns (SJ) par 6/4? 2 Uge (SJ) par 3/4 19/8 3 Rudbøl (SJ) par 6/4 21/8 3 største storkeflok på 11 fugle noteredes flere steder på Bornholm 24/4. Der kan have været tale om fugle fra det svenske storkeprojekt, hvoraf en del flyver frit. Andre større flokke var: maj (uden dato) 7 rst. Haugus, Jelling (VE) og 6 "fremmede" storke over Rudbøl (SJ), 8/7 9 trk. Trelde (VE), og 10-12/8 6 rst. Rødby Fjord (LF) disse sås senere ved Ulslev på Falster. Årets sidste storke noteredes på Bornholm: 6/9 2 trk. Dueodde og 28/9 1 rst. Ølene. Igen kan der være tale om svenske fugle. Derudover sås en enlig stork i Vegger, Himmerland (NJ), fra oktober og frem til 17/11. Skestork Platalea leucorodia Med en total på mindst 8 fugle blev 1994 et af de bedre år. Tilmed var flere af fuglene stationære gennem længere tid. I Vejlerne (NJ) blev mindst to forskellige fugle (1 ad. og 1 2K) set 5/7-2/9, og i Vadehavet huserede mindst to farvemærkede ungfugle i området mellem Mandø (RB) og Langli (RB) i perioden 7/6-1/10. Derudover var der 4 observationer, som enten tidsmæssigt eller geografisk skilte sig ud: 24/4 1 trk. Langli, 6-7/5 2 Ulvedybet (NJ), 30/5-6/6 1 Nyord (M), og 24-27/9 1 Endelave (VE). Europæisk Flamingo Phoenicopterus ruber roseus Fra 1994 foreligger følgende observationer af racen, i alt 2-3 fugle: 17/1 og 2/7-21/8 1 Tipperne (RK), 3/2-30/5 1 Harboør Tange (RK), 2-3/4 1 ad. Læsvig, Vejlerne (NJ), og 28/7-12/12 1 set på 9 forskellige lokaliteter i Nordjylland, fra Agger Tange i vest over Mariager Fjord (NJ/ÅH) i syd til Bovet, Læsø i øst. Regional fordeling af Hvid Stork. Regional distribution of White Stork in spring (a), summer (b), and autumn (c). Region a) Forår b) Sommer c) Efterår NJ RK RB ÅH VE SJ F S LF M B Total

8 56 Årsrapport 1994 Der blev ikke gjort sikre ynglefund af Sort Stork i Foto: Robert Trojaborg. Ynglebestanden af Hvid Stork er stadigvæk på retur. Foto: Lone Eg Nissen.

9 Årsrapport Caraibisk Flamingo Phoenicopterus ruber ruber To fugle af denne race sås fra 22/11 og året ud på Tipperne (RK). Christensen (1992) nævner kun tre tidligere fund. Fra og med 1995 vil racen ikke længere blive behandlet i årsrapporten. Chileflamingo Phoenicopterus chilensis Fra 1994 foreligger der en række observationer af 1-2 fugle fra flere lokaliteter mellem Agger Tange (NJ) og Værnengene (RK). Observationerne er gjort i perioderne 16/1-12/4 og 12/11-14/12. Chileflamingo vil fra og med 1995 ikke længere blive behandlet i årsrapporten. Lille Flamingo Phoenicopterus minor Der er et enkelt fund af denne afrikanske art fra 1994: 11/7 1 indtrk./rst. Ølsemagle Revle (S). Fundet er det femte i Danmark og det andet på Sjælland. Tundrasædgås Anser fabalis rossicus Der blev kun gjort få fund af denne race i 1994, fordelt på en halv snes lokaliteter, som på nær to lå i det vestlige eller nordlige Jylland. Der blev således ingen gentagelse af Nordjyllands fine 1993-tal. Alle observationer var i første halvår, flest i dagene 16-17/2, hvor 3-4 fugle sås i Indfjorden (RK), samt 4/2, 3 Ballum Enge (SJ). De eneste fund uden for Jylland var 20/1 5 Saltbækvig (S) og 24/1 1 Gunderslevholm (S). Årets sidste fugle blev set 4/5, 2 Veststadil Fjord (RK). Snegås Anser caerulescens Der foreligger kun observationer fra Jylland. I foråret sås 6-17/3 2-6 og 7-21/5 1 i Vejlerne (NJ), samt 9/1-4/5 1-2 på fem forskellige lokaliteter i Ringkøbing Amt. Ingen af observationerne blev gjort samtidig på forskellige lokaliteter, så det kan have været de samme få individer, som blev set i alle tilfælde. Fra Sønderjylland er der følgende fund: 1/1 1 ad. og 1 juv. og 30/1 2 Magisterkog, 4-6/2 1 Ballum Enge, og 26/3 4 Ballum Sluse. Efterårets første fugle blev noteret 18/9, da en enkelt fugl opholdt sig på Tipperne (RK). De 6 adulte fugle fra Oslofjorden (Lindballe et al. 1995) sås i følgeskab med 2 ungfugle ved Rosvang, Vejlerne og ved Nors Sø (NJ) i perioden 18/9-11/10. Efterårets øvrige fund omfatter to fugle ved Filsø (RB) samt yderligere én på Tipperne. Bramgås Branta leucopsis Det er efterhånden blevet en regel, at der meldes om Bramgæs i vinterperioden, omend det i 1994 kun skete i mindre omfang; eksempelvis 26/ Tipperne (RK) og 31/12 80 Saltbækvig (S). Trækket må betegnes som under det normale, både forår og efterår. Forekomst og fordeling af gennemtrækkende Bramgæs afhænger meget af vejrforholdene, hvilket de senere års iagttagelser tydeligt vidner om. Således var efterårstrækket usædvanlig stort i 1993, især i Jylland, mens hovedparten af fuglene i 1994 trak syd om Danmark. Forårstrækket begyndte allerede i månedsskiftet marts-april, således 28/3 60 Ø Hyllekrog (LF) og 3/4 hhv. 228 Vindeholme (LF), 17 Ø Hammeren (B) og 77 N Hov Nordstrand (F). Flere steder sås større koncentrationer af fugle før det egentlige træk satte ind. Flest blev set på Tipperne (RK), hvor 1506 Bramgæs 8/4 var lokal rekord. Det store træk faldt i dagene 18-22/4 med i alt ca trækkende Bramgæs. Flest sås 19/4, især i den sydøstlige del af landet: 9063 Hammeren (B), 3463 Christiansø (B) (rekord for øen), og 4465 NNØ Østmøn var de største tal. En mindre trækbølge fulgte i begyndelsen af maj, hvor der 6/5 blev set 2530 Kongelunden (S), 900 Ø Rørvig (S), og 400 Ø Katholm (SJ). I resten af landet var trækket af væsentligt mindre omfang. De største træktal fra Jylland og Fyn blev 20/4 300 NØ Martofte (F) og 9/5 440 Uggelhuse (ÅH). Forårstrækket ebbede ud ultimo maj: 21/5 80 NØ Frederiksværk (S), 23/5 190 N Hjelm (ÅH), samt så sent som 8/6 7 ØNØ Kongelunden. Efterårets første fugle blev set 16/9, 45 SV Abild (SJ). Hovedtrækket kom i dagene 16-19/10,

10 58 Årsrapport 1994 hvor Bramgæs blev set over hele landet. Heraf passerede de Gedser (LF), hvilket er 500 flere, end der gennem hele efteråret blev set på Sjælland. Flest blev set 16/10, 7070 Gedser, og 18/10, Dovns Klint (F). Arten er ved at konsolidere sin ynglebestand, idet der meldes om 7 reder på Saltholm (S) og 1-2 par på Bornholm. Mørkbuget Knortegås Branta bernicla bernicla Sidste års høje tal blev i nogen grad gentaget hvad angår forårstrækket (især over Sjælland), mens en stor del af efterårstrækket forløb syd om Danmark. På Sjælland oplevedes et rekordstort forårstræk med mindst fugle. Trækket strakte sig over hele maj med kulmination i dagene 20-29/5, hvor der ved Klarskov blev talt fugle. Største enkeltdag var 24/5, hvor i alt sås over Sjælland. Uden for Sjælland var der kun få dage med mere end 1000 fugle. Flest var der 23/5, hvor der i Ribe, Sønderjyllands og Vejle amter blev set hhv. 2111, 1230 og 1820 trækkende Knortegæs, mens ca 6000 samme dag trak over Sydfyn; dagen efter sås 2480 Thurø (F). De sidste trækkende fugle sås 28/5, 70 Ø Sønderskov (SJ) og 2070 Ø Fyn. Siden sås blot nogle få sene/oversomrende fugle forskellige steder i landet. De første efterårsfugle ankom i begyndelsen af september: 9/9 1 S Søndervang (S) og 10/9 4 N Fornæs (ÅH). Men der var kun få observationer af nævneværdig størrelse før kulminationen 16-18/10, hvor i alt ca trækkende blev noteret, heriblandt Dovns Klint (F) og 2436 Gedser. Trækket sluttede i begyndelsen af november, hvor en enkelt større flok på ca 1000 blev set trække V 3/11 ved Glænø (S); de sidste noteredes 4/11, 66 SV Magleby (F). Rustand Tadorna ferruginea Normalt anses Rustænder i Danmark for forvildede tamfugle. Fundene i 1994 udgør en undtagelse, idet man sidst på sommeren kunne opleve århundredets invasion. Det formodes, at der i perioden opholdt sig mindst 100 fugle i landet. Fra 10/3 (2 Vejlerne (NJ)) og frem til udgangen af juni var mønsteret normalt med spredte iagttagelser af 1-2 fugle, dog noteredes et ynglepar (rede med æg og senere (14/8) 1 juv.) i Himmerland (NJ) - formentlig (afkom efter) udsatte fugle. Invasionen begyndte i Jylland, hvor et stigende antal fugle sås fra begyndelsen af juli: 1/7 5 Værnengene (RK) og samme dag 2 (og i perioden frem til 9/8 op til 5) Tofte Sø (NJ). Formodentlig var det fuglene fra Værnengene, som i perioden 3/7-11/7 rastede på Langli (RB). Den 2/7 trak 8 forbi Troldholmene (NJ) for dagen efter at passere Blåvand (RB). Gennem august og september gjordes en lang række observationer af 1-2 fugle, spredt over det meste af Jylland og Fyn. I Østdanmark blev som en forløber 6 fugle set passere Møns Fyr for sydgående 26/6. Et stigende antal sås i løbet af august, hvor antallet kulminerede 22-23/8 og 28/8 med hhv. 3 rst. Ulvshale (M) og 6 rst. Bøtø Nor (LF). På Sjælland sås fugle i perioden 14/7-17/ fugle opholdt sig på Bornholm 27/3-25/7. Årets sidste fund var 10/11 1 Vejlerne samt 12/11 3 Mariager Fjord (ÅH), muligvis førnævnte ynglepar med afkom. Rødhovedet And Netta rufina Normalt er der spontane fund årligt (Olsen 1992), så årets ca 20 fugle er i den høje ende. Der er ingen indberetninger om ynglefund. Arten ses hyppigst i det sydøstlige Danmark, men årets iagttagelser spredte sig over hele landet. Fund er noteret fra 31/3 (1 Vejlen, Tåsinge (F)) og året ud, flest i perioden oktober-december. Flest blev set 26/9, hvor 6 fugle opholdt sig på Alsønderup Enge (S). Årets øvrige iagttagelser omfatter op til 3 fugle pr observation, heraf flere formodede fangenskabsfugle (bl.a. 2 sommerfund: 1 Mandø (SJ) og 1 Haderslev Dam (SJ)). Geografisk fordeling og sæsonfordeling af Rødhovedet And. Geographical and seasonal distribution of Red-crested Pochard.

11 Årsrapport Kongeederfugl Somateria spectabilis I 1994 registreredes ca 11 fugle, hvilket er normalt; ca 7 sås i første halvår og ca 4 i efteråret, på i alt 8 lokaliteter i Østjylland og på Fyn og Sjælland. Der blev set både 2K, 3K og adulte fugle, alle hanner. Årets første var en 2K, som på årets første dag trak forbi Rørvig (S), mens en ad. sås 24/1 ved Hundested (S), og sandsynligvis samme fugl dagen efter ved Vejby Strand (S). Forårets sidste fund var 16/4 1 Hundested Havn (S). Efterårsfundene lå mellem 13/10, 1 rst. Dovns Klint (F), og 30/12, 1 Hundested Havn. Her var der to dage tidligere set 2 fugle, hvilket var årets eneste observation af mere end ét individ. Stellersand Polysticta stelleri Året gav 5 vinter- og 2 forårsiagttagelser, hvilket er normalt. Der blev kun set fugle ved Nordsjælland og Bornholm. De første trak forbi Rørvig (S) 5/1 (1 og 1 NV), 21/1 (1 V) samt 26/1 (1 Ø). Øvrige fund i første halvår var 18/2 1 Sorthat (B), 20/3 1 Reghammer (B), samt så sent som 15/4 1 Galløkken (B). Andet halvårs eneste fund var 30/12 2 trk. Hundested Havn (S). Hvinand Bucephala clangula Som i tidligere år blev der set en del oversomrende fugle forskellige steder i landet. Bortset fra 1 med 2 ællinger ved Guldborgsund Bredning (LF) var alle ynglefund i Nordsjælland. I 1994 taltes her ikke mindre end par i forbindelse med det igangværende redekasseprojekt. Lille Skallesluger Mergus albellus Igen i 1994 er der meldt om mange Små Skalleslugere, specielt i forårsmånederne. Optællinger viser, at der løbende sker stor udskiftning blandt fuglene. På grund af denne omfordeling er det vanskeligt at danne sig et præcist billede af vinterbestandens størrelse. Men et bud på forårsbestanden, baseret på maksimale flokstørrelser og flokkenes fordeling, er ca 1000 fugle. Flertallet blev som sædvanligt set i det østlige Danmark i forårsmånederne. Årets største observationer blev 24/2 227 og 2/3 220 Kalveboderne/Sjællandsbroen (S). Af øvrige store flokke kan nævnes 6/3 36 og 50 Brøndby Strand (S), 15/1 64 Maribosøerne (LF) og 20/2 60 Grønsund (LF). Tallene fra det vestlige Danmark er langt mindre. De største fund var 5/1 29 Magisterkog (SJ), 15/1 25 Nørrestrand (VE), 25/1 27 Vejlerne (NJ), og 24/2 30 Fåborg Fjord (F). Forårets sidste sås 22/4 2 Nørremose, Arresø (S), 23/4 1 og 5 Salten Langsø (ÅH), samt 26/4 1 Tipperne (RK). Der er kun meldt om ét sommerfund, 31/7 1 Nexø Sydstrand (B). De første fugle vendte tilbage 18/10 (1 Toftesø (NJ)) og 19/10 (1 Hovvig (S)), men først i medio november blev der set fugle på

12 60 Årsrapport 1994 artens hovedlokaliteter. Efterårets største tal noteredes 3/12, 70 Sjælsø (S), og 27/12, 80 Kalveboderne (S). Maksimumtallene uden for Sjælland var 30 20/12 Røgballe Sø (LF) og 37 28/12 Nørrestrand (VE). Stor Skallesluger Mergus merganser Der blev kun noteret få ynglefund i 1994, men fremtiden for arten som dansk ynglefugl er alligevel rimeligt lys, så længe der opsættes redekasser. Det ser også ud til, at arten igen er begyndt at benytte naturlige redesteder. Efter en vis fremgang sidst i 1980erne, skete en tilbagegang i begyndelsen af 1990erne, men denne udvikling er tilsyneladende vendt i forbindelse med renovering af gamle redekasser og opsætning af nye. Fra en landsbestand på højst 30 par i 1993 var der i 1994 mindst 45 par (Jensen & Nygaard 1995). Størst succes havde arten på Sydøstsjælland, Møn og Østfalster, hvor hhv. 24, 6 og 4 par ynglede i opsatte kasser, flest i Vemmetofte (S) med 15 par. Dertil kommer yderligere 3 par på Sjælland og 2 par på Møn, der udrugede deres unger i naturlige redehuller. Artens andet kerneområde er det østlige Sønderjylland, men herfra er der kun oplysninger om 6 par i Uden for yngleområderne blev der kun gjort få sommerfund. Amerikansk Skarveand Oxyura jamaicensis Første fund af denne nordamerikanske art blev gjort så sent som i 1985, og frem til og med 1990 har SU godkendt 7 fund. Ingen af dem regnes for spontane, men anses for gæster fra den udsatte vilde bestand på De Britiske Øer (Olsen 1992, Frich & Nordbjærg 1992). Efter 1990 og frem til 1994 er der gjort to fund: 2/ Brændegårdssøen (F) og medio juni Nakskov Inderfjord (LF). Fra 1994 er der tre fund: 20/5 1 Knudshoved Odde (F), 26-31/8 1 Nørrestrand, Horsens (VE), og 26/11 11 ad. Alsønderup Enge (S). På grund af det store antal har sidstnævnte fund været forelagt SU, som har godkendt observationen. Ud fra litteraturen synes fundet at være den største enkeltforekomst i Europa uden for De Britiske Øer. Siden arten indførtes for et halvt århundrede siden, er bestanden på De Britiske Øer gået voldsomt frem. Den seneste tælling, i vinteren 1993/ 1994, gav 2952 fugle, og det var første gang i fire år, at antallet var under 3000 (Pollitt & Cranswick 1995). Til sammenligning var der 6 ynglepar i 1965 (Madge & Burn 1988) og 1800 individer i vinteren 1983/84 (Lack 1986). På nær ét drejer alle danske fund sig om hanner; de er fra perioden 2/5-26/11, med følgende månedsfordeling: maj 2, juni 3, juli 1, august 3 (ét frem til 2/10), september 2 og november 1. Rovfugletrækket 1994 Forår Marts blev domineret af vestlige, til tider hårde vinde. Dette bevirkede et jævnt og noget tyndt træk af svæveflyvere, specielt Musvåger, med sæsontotaler under gennemsnittet. En periode med svage skiftende vinde i slutningen af marts gav dog et par enkelte trækdage med dagstotaler på op mod 1000 Musvåger. De svage og/eller østlige vinde i april gav sæsontotaler over gennemsnittet for mange arter, især kærhøge, Fiskeørn og falke. Et varmefremstød 22-24/4 satte for alvor gang i trækket, bl.a. ved Skagen (NJ) og Korshage (S). Vejrtypen med tørre østlige vinde fortsatte ind i maj, men uden større varmefremstød fra sydøst, så sæsontotalen for Aftenfalk blev moderat. Det ustadige vejr med mange kølige og regnfulde dage i sidste halvdel af maj medførte et relativt ringe træk af rovfugle, dog med en enkelt spektakulær dag 19/5, hvor et meget stort hvepsevågetræk gik over Sjælland. På Korshage sås over 3200 fugle og ved Hellebæk ca Også i dagene før og efter sås mange Hvepsevåger, hvilket betød forårsrekord af denne art på Sjælland. Efterår Efter en ustabil periode klarede vejret op i de sidste dage af august, og vinden gik i syd. Det sendte hovedparten af de gamle Hvepsevåger af sted mod syd. Flere andre afrikatrækkere som Rørhøg og Fiskeørn sås også i store tal i denne periode. September var regnfuld og noget ustabil, men kortere perioder med klart vejr midt på måneden og omkring den 24. gav nogle gode trækdage for Musvåge. Oktober startede med kraftige vinde, der dog hurtigt lagde sig, hvilket betød et par gode trækdage for svæveflyvere. Et kuldefremstød 16-17/10 gav igen et stort rovfugletræk, bl.a. sås flere Havog Kongeørne og mange trækkende Duehøge; 17/10 blev rekordtrækdag for Duehøg på Sjælland. Resten af måneden var vejret ustadigt, mens de første dage af november havde østlige vinde; det var efterårets sidste rigtige rovfugletrækdage, med koncentrationer af Spurvehøg, Duehøg, Musvåge og Fjeldvåge. Desuden sås enkelte Havørne. De følgende ugers fugtige og overskyede vejr satte en effektiv stopper for rovfugletrækket.

13 Årsrapport Musvåge. Foto: Erik Thomsen. Oversigt over forårstrækket og efterårstrækket af rovfugle for udvalgte lokaliteter. Spring (A) and autumn (B) migration of raptors at selected watchpoints. (A) Forår Skagen Gjer- Moes- Totten Rørvig Spods- Gille- Helle- Konge- Hammeren rild gaard bjerg leje bæk lunden Hvepsevåge Sort Glente Rød Glente Havørn Rørhøg Blå Kærhøg Hedehøg Duehøg Spurvehøg Musvåge Fjeldvåge Kongeørn Fiskeørn Tårnfalk Aftenfalk Dværgfalk Lærkefalk Vandrefalk (B) Efterår Gedser Hylle- Stigs- Stevns Ishøj Helle- Konge- Rørvig Sydlan- Dueodde krog næs bæk lunden geland Hvepsevåge Sort Glente Rød Glente Havørn Rørhøg Blå Kærhøg Hedehøg Duehøg Spurvehøg Musvåge Fjeldvåge Kongeørn Fiskeørn Tårnfalk Aftenfalk Dværgfalk Lærkefalk Vandrefalk

14 62 Årsrapport 1994 Sort Glente Milvus migrans Med en fordeling på fugle i første og 24 fugle i andet halvår blev 1994 et af de bedste år i nyere tid. Foråret overgås kun af 1989 (75); det hidtil bedste efterår var 1982 (22). Nogle usædvanligt tidlige Sorte Glenter kom med det milde østenvindsvejr i månedsskiftet marts-april. Den første sås allerede 28/3, 1 S ved Langesø (F); de næste var 2/4 1 Saltuna (B) og 1 SV Elmelunde (M), samt 3/4 1 Aborrebjerg (M). Derefter satte en kølig periode næsten trækket i stå indtil sidst på måneden; eneste træk i perioden 5/4-19/4 var i alt 5 fugle over Sjælland. De første trækdage i Jylland var 21/4, 1 trk. Skagen (NJ), og 24/4, 1 trk. Gjerrild (ÅH). Observationernes fordeling indtil udgangen af maj var: Jylland (ingen fra Vejle og Sønderjylland), Sjælland 16, Lolland/Falster og Møn samt Fyn 4. De bedste trækperioder var 23/4-1/5 med ca 16 fugle og 6/5-9/5 med 8. De bedste enkeltdage var 28/4 og 6/5 hver med 4 fugle, hvoraf Skagen 6/5 tegnede sig for 3 2K. Forårets sidste to Sorte Glenter sås 29/5 på Bøtø Nor (LF). Sommerens observationer omfattede en enkelt sommergæst 4/7 Århus (ÅH), to sene forårsfugle (8/6 1 Revenlowparken (LF) og 9/6 1 Stensbæk Plantage (RB)), samt syv forløbere for efterårstrækket 24-31/7 Sydlangeland (F), flest 27/7 med 3 trk. Efterårstrækket strakte sig over 4 måneder og fordelte sig med juli 7, august 5, september 9 og oktober 3. Kun to fugle blev observeret i Jylland, 7/8 1 Sletterhage (ÅH) og 20/8 1 ad. Nørrestrand (VE). Nævnes skal også 23/8 1 Bornholm. Årets sidste fund var 12/10 1 Sydlangeland (F) og 23/10 1 Stigsnæs (S). Rød Glente Milvus milvus Selv om der fra flere træksteder er meldt om et stort træk af Røde Glenter i 1994, blev trækket generelt set normalt. De store trækdage på Stevns (S) og Sydlangeland (F), som kendes fra de senere år, udeblev, men alligevel dominerede Østdanmark som sædvanligt billedet både forår og efterår. Enkelte fugle sås strejfe om i januar (8) og februar (2) forskellige steder i landet, bl.a. som et resultat af DOFs Projekt Ørn. Selve trækket indledtes tidligt i marts: 4/3 2 Kvistgård (S) og 5/3 ialt 8 på 5 sjællandske lokaliteter, 4 trk. Ålebæk Strand (M), og 2 trk. Bornholm. Med en forårstotal på 79 (og en årstotal på 114) oplevede Bornholm et hidtil uset træk. Hovedtrækket forløb jævnt i perioden medio marts medio maj, dog med en svag kulmination de sidste dage af marts; 25-31/3 blev der landet over set ca 100 fugle, flest 28/3, 7 Hellebæk (S). Enkelte trækkende glenter blev dog noteret sommeren igennem. Årets ynglebestand kan opgøres til 3-4 par på Bornholm, 1 par på Lolland, 2 par på Sjælland (heraf en fugl forgiftet), mindst 8 par i Vejle amt, 7-8 par Århus Amt (heraf en død, formodentlig forgiftet), 2 par i Nordjylland samt et ukendt antal ynglepar i Sønderjylland; ialt mindst par. Bomholt (1995) opregner 1994-bestanden til par, hvoraf 13 par fik udfløjne unger. Efterårstrækket indledtes med enkelte forløbere først i august (flest 7/8, 3 Sletterhage (ÅH)), men ellers blev træk først noteret medio september. Den første større dag blev 14/9 med 35 ved Stevns (S), 7 Ishøj Strand (S) og 3 Hellebæk (S), og en markant trækbølge kom i perioden 20/9-25/9, hvor der over Sjælland sås ialt 174 trækkende glenter, flest 24/9 (73 Stevns). Samme dag trak 14 ved Vindeholme (LF), mens 25 dagen efter passerede Dovns Klint (F), 24 Hyllekrog (LF) og 21 Gedser (LF); her rastede desuden 19 fugle. I oktober var de bedste perioder 2/10 med 90 over Østsjælland samt 8/10-12/10 med ca 90 Sjælland og 45 Sydlangeland. De største enkeltobservationer var 2/10 63 og 9/10 57 Stevns, 2/10 13 Vestamager (S) samt 8/10 og 10/10 12 Sydlangeland (F). Efterårstrækket afsluttedes 3/11 med 24 Stevns. Derefter sås kun få resten af året, heraf 5-6 i december. Der blev i efteråret kun gjort få og spredte iagttagelser i Jylland. Havørn Haliaeetus albicilla Måske som et resultat af Projekt Ørn var antallet af overvintrende Havørne i 1993/94 mindst 22-24, mod ca 15 i vinteren 1992/93; i hvert fald blev en hel del af ørnene set på 8 af de 15 pladser, hvor der blev udlagt foder (Génsbøl 1994). Uden for de faste ørnelokaliteter gjordes en række enkeltiagttagelser, som tydede på, at endnu flere Havørne overvintrede i landet; f.eks. 6/2 3 rst. på en mark ved Høvedet Plantage nær Ryde (RK). Fra forårstrækket er meldt om i alt fugle, heraf 10 fra Skagen (NJ), hvor den sidste trak så sent som 21/6. Et territoriehævdende par er set sommeren igennem på en hemmeligholdt lokalitet; derudover er indrapporteret en enlig, stationær fugl fra Jylland. Den fugl, som tilbragte det meste af 1993 i Vejlerne (NJ) (Lindballe et al. 1995), blev primo maj fundet død i området. Dødsårsagen kunne ikke afgøres. Det kan imidlertid afvises, at den skulle være identisk med en undsluppet fugl fra "Ørne-

15 Årsrapport Der blev set godt 1800 Fiskeørne i Foto: Erik Thomsen. Der blev kun registreret 86 Aftenfalke i Foto: Lone Eg Nissen gav de hidtil tidligste iagttagelser af Lærkefalk på Sjælland. Foto: Erik Thomsen.

16 64 Årsrapport 1994 reservatet" i Nordjylland, idet den dukkede op i Vejlerne før den undslupne stak af. De første fugle på efterårstræk sås 28/8, 1 St. Hestehave (S), og 30/8, 1 rst. Nyord (M) og 1 trk. Holeby (LF). Hovedtrækket fandt sted fra oktober til primo november. I alt registreredes fugle i efteråret, stationære fugle undtaget. Næsten halvdelen (16-18) sås på Sjælland, med Stevns (i alt 7, heraf 3/11 4) som bedste lokalitet. De stationære fugle i andet halvår var: Vejlerne 3 (første 19/10), Nors Sø (NJ) 3 (første 20/10), Tipperne (RK) 1 (fra 21/10), Skallingen/Langli (RB) 1 (fra 25/10), Arreskov Sø (F) 1, Alsønderup- Esrum Sø (S) 2 (fra 13/10), Tystrup-Bavelse 3-4 (fra 3/11), Vestsjælland (Glænø-Holsteinsborg- Tissø) mindst 4, Maribosøerne (LF) 1 (fra 20/10), samt Bornholm 1. Regional fordeling af trækkende Havørn. Regional distribution of migrating White-tailed Eagles in spring (a) and autumn (b). Region a) Forår b) Efterår NJ 11 2 RK 2 1 RB 0 1 ÅH 3 0 VE 1 1 SJ F 2 5 S LF M 4 3 B Total Geografisk fordeling af stationære Havørne i vinteren 1993/94 (maksimumtal). Geographical distribution of stationary White-tailed Eagles in the winther 1993/94 (maximum counts). Hedehøg Circus pygargus I alt 292 Hedehøge blev set uden for kendte ynglelokaliteter i 1994, 229 vest for Storebælt og 63 øst for. Årets tre første fund var tidlige: 27/3 1 Svaneke (B), 9/4 1 Harboør Tange (RK) og 17/4 1 Fussing Vandmølle (ÅH). Årets tre sidste var tilsvarende sene: 10/10 1 trk. Vestskoven (S), 12/10 1 trk. Ishøj Strand (S) og 18/10 1 trk. Sydlangeland (F). Største fund uden for ynglepladserne var: 21/5 7 trk. Skagen (NJ), 1/8 7 Skallingen (RB), 9/5 6 rst. Skagen, og 27/6 6 ad. Kammerslusen (RB). I alt 41 sås ved Skagen i perioden 24/4-29/5. De danske Hedehøge yngler i stigende grad i kornmarker, der nu udgør den vigtigste ynglehabitat. Ugunstige forhold på tidligere kendte regelmæssige ynglepladser kan være én årsag. Etablering af nye ynglelokaliteter er fortrinsvis sket i Ballummarsken (SJ) og Tøndermarsken (SJ) (Rasmussen 1995). En totaltælling i 1994 gav par, heraf par i den sønderjyske vadehavsregion. Fordelingen var som følger: (SJ) par, heraf mindst 11 med unger og 7 uden (4 par fik hver 3-4 unger, antallet for de øvrige er uoplyst); (RB) 5 par, heraf 3 med unger (1 par fik 3 unger, de øvrige uoplyst); (NJ) 1 par uden ynglesucces. Cirka halvdelen af rederne var anbragt i dyrkede marker, bl.a. 6-7 par i én stor mark ved Ballum (L. M. Rasmussen in litt.). Et bornholmsk yngleforsøg er bemærkelsesværdigt: 17/5-3/6 1 ad. og 25/5 1 ad., Ølene. Hannen indledte parringsforsøg, men hunnen forsvandt og sås ikke senere i området. Kongeørn Aquila chrysaetos Modsat Havørnen kunne der ikke hos Kongeørnen konstateres en øget forekomst i Der foreligger oplysninger om 4-5 stationære fugle på Sjælland og Bornholm i vinteren 1993/94; herudover var der kun enkelte isolerede fund. Forårstrækket omfattede i alt 8-10 fugle i perioden 18/3-14/5, heraf 2 Skagen (NJ) og 2-3 Gjerrild Nordstrand (ÅH). Der var blot en enkelt sommerobservation, 27/7 1 over Roskilde (S). Men med fire par i Skåne i 1994 (Bengtsson 1995) er det nok kun et spørgsmål om tid før vi ser det første yngleforsøg i Danmark. Efterårets fugle (9-10 Sjælland) blev set mellem primo oktober og 15/11. Dertil kommer tre fund sidst på året: 27/11 1 Tystrup-Bavelse (S), 19/12 1 Nors Sø (NJ) og 24/12 1 Tissø (S). Endvidere blev der 22/10 ved Svaneke (B) fundet en ilanddrevet Kongeørn, som var ringmærket som

17 Årsrapport redeunge i Estland 18/6 1994, ca 675 km fra Svaneke (Keld Pedersen pers. medd.). Fiskeørn Pandion haliaetus Totalen for 1994 omfatter godt 1800 fugle, men der er gengangere imellem. I årets første halvdel sås 577 vest for Storebælt og øst for; i andet halvår 557 vest for Storebælt og 428 øst for. Årets første var 22/3 1 rst. Nørrestrand (VE), 23/3 1 trk. Christiansø (B) samt 25/3 1 Nyord (M) og 4 trk. Hammeren (B). Årets sidste var 27/10 1 rst. Grænge Mose (LF), 31/10 1 Vestvolden, Hvidovre (S), 2/11 1 Husum (S) og 1/10-5/11 1 1K rst. Ishøj Strand (S). De største observationer var: 31/8 48 trk. Stevns (S), 17/9 26 trk. Gedser (LF) og 22 trk. Sydlangeland (F), samt 24/4 ialt 36, 25/4 24 og 21/5 28 trk. Skagen (NJ); 27/3-24/6 sås i alt 274 trk. Skagen. Der er indrapporteret ét sikkert ynglefund fra Nordjylland og 1-2 ynglepar fra Århus amt. Regional fordeling af Kongeørn. Regional distribution of Golden Eagle in 1st and 2nd half-years. Region 1. halvår 2. halvår NJ ÅH SJ 1 1 F 0 1 S LF 1 0 B Total Regional fordeling af Fiskeørn. Regional distribution of Osprey in spring (a), summer (b), and autumn (c). Region a) Forår b) Sommer c) Efterår NJ RK RB ÅH VE SJ F S LF M B Aftenfalk Falco vespertinus Årets total på 86 fugle, heraf 59 på forårstræk, lå væsentligt under det normale. De første Aftenfalke sås 25/4, 1 Gjerrild Nordstrand (ÅH) og 2 Gilleleje (S). Forårstrækket forløb uden nogen egentlig kulmination, med ikke over 4 fugle på en dag. Flest sås ved Skagen (NJ), i alt 13. De sidste var 2/6 1 Pølebro, Arresø (S) og 6/6 1 Gurre Sø (S). Hedebølgen i juli gav 5 fugle: 3/7 1 Langli (RB) og 1 Klise Nor (F), 13/7 1 Bulbjerg (NJ), 27/7 1 Gulstav (F) og 29/7 1 Vejlerne (NJ). På efterårstrækket noteredes 22 Aftenfalke. Stigsnæs (S) med 8 og Stevns (S) med 3 blev de bedste lokaliteter, mens ikke en eneste sås i Jylland. Den første trak 3/9 ved Hyllekrog (LF), og trækket kulminerede 23-25/9 (i alt 10). Årets sidste (og det eneste oktoberfund) fouragerede ved Besser Made, Samsø (ÅH) 7/10. Lærkefalk Falco subbuteo 1994 blev et pænt år for Lærkefalk, idet både forår (398) og efterår (203) var over middel. Rovfuglegruppen (DOF) angiver i alt 5 mulige ynglepar (Jørgen Terp Laursen pers. medd.). De første to fugle trak allerede 1/4 ved Rørvig (S) hhv. 4/4 ved Nivå (S), hvilket er de hidtil tidligste sjællandske iagttagelser. De næste kom 12/4, 1 Gjerrild Nordstrand (ÅH), og 15/4, 1 Hammeren (B), men trækket begyndte først for alvor 23/4 og fortsatte frem til medio juni. Flest sås ved Skagen (NJ) med 123, heraf 4/5 13 og 13/5 13, mens Rørvig nåede op på 71 med 8/5 9 og 12/5 9 som de største dage. Efterårets første Lærkefalk sås 27/7 på Sydlangeland (F). Trækket kulminerede i september, med 17/9 11 Gedser (LF) samt 20/9 2 trk. og 5 rst. Kongelunden (S) som de største observationer. Årets sidste fugl trak forbi Galløkken (B) 17/10. Vandrefalk Falco peregrinus 1994 blev et nyt rekordår for arten. Efter frasortering af gengangere registreredes fugle, heraf ca 239 trækkende. I første halvår sås på de bedste lokaliteter i alt 8 Langli (RB), 6 Vejlerne (NJ), 3 Tipperne (RK) og 3 Holmegårds Mose (S). Forårstrækket strakte sig fra 8/3 (1 Hundested (S)) frem til 27/5 (1 Totten, Anholt (ÅH)); ialt no- Regional fordeling af Hedehøg (excl. ynglefugle). Regional distribution of Montagu's Harrier (breeding birds not included). NJ RK RB ÅH VE SJ F S LF M B

18 66 Årsrapport 1994 Regional fordeling af Vandrefalk. Regional distribution of Peregrine in 1st and 2nd halfyears. Region 1. halvår 2. halvår NJ RK RB ÅH 15 6 VE 4 7 SJ F 2 21 S LF 0 5 M B Geografisk fordeling af trækkende Aftenfalk om foråret (25/4-6/6). Geographical distribution of migrating Red-footed Falcons in spring (25 Apr - 6 Jun). Geografisk fordeling af trækkende Lærkefalk forår (hvidt) og efterår (sort) (excl. lokaliteter med færre end fem fugle). Geographical distribution of migrating Hobbies in spring (white) and autumn (black) (localities with less than five birds not included). teredes 137 trækkende fugle. Flest sås ved Skagen (NJ), hvor 47 trækkende var ny sæsonrekord, og også Rørvig (S) og Hellebæk (S) noterede forårsrekorder. De bedste dage ved Skagen var 8/5 6 og 13/5 5, mens de største træktal fra det øvrige Danmark var 27/3 3 Fanø (RB), 21/4 3 Gilleleje (S) samt 24/4 3 Rørvig og 3 Gilleleje. Der blev gjort adskillige sommerfund i juni og juli, i alt 8 fugle, alle enlige individer set en enkelt dag. Heraf var mindst 2 tidlige trækgæster, idet det var ungfugle: 28/7 1 Vejlerne og 30/7 1 Mulbjerge (NJ). I efteråret noteredes 102 trækkende Vandrefalke, størsteparten (i alt 69) på Sjælland, som dermed fik sit tredje rekordefterår i træk. Ingen steder sås mere end 2 trækkende pr dag. Flest rastende fugle i andet halvår var der i Vejlerne (19), på Tipperne (16) og Langli (8-10), og i Margrethekog (SJ) (4). Urfugl Tetrao tetrix Vind Hede (RK) havde i forårsmånederne op til 3 og 1 på dansepladsen. Uden nærmere datoangivelse er der endvidere meldt om 1 ved Blåbjerg Plantage i områdets udkant, samt 1 fundet død i en vejside. På Kongenshus Hede (NJ) var den eneste forårsobservation 1 12/4. Der var dog flere fugle i området, idet den lokale skovrider har kunnet berette om 6 individer set i løbet af sommeren, samt 2 og 3 set i forbindelse med jagt den 24/10. Endelig er der en gådefuld iagttagelse af 1 6/10 i Skagen Klitplantage (NJ). At en fugl fra den efterhånden meget lille danske bestand skulle have forvildet sig helt herop forekommer usandsynligt. Om der i stedet er tale om en strejfgæst fra Norge eller Sverige, eller om fuglen er sat ud af en lokal Urfugle-entusiast, kan der kun gisnes om. Vagtel Coturnix coturnix Med fugle blev 1994 et godt vagtelår og helt på højde med de to foregående år. Størsteparten af fuglene registreredes i Jylland, flest i Nord-, Nordvest- og Sønderjylland, men der blev gjort fund i alle regioner. Årets første fugl sås 10/5, 1 Brund (NJ). Området ved Sørig Enge/Gårdbo Sø var den bedste lokalitet; her hørtes i maj-juni 5-10 forskellige fugle. Øvrige observationer af mere end én fugl var: 24/5 og 6/6 2 Sønder Lem Vig (RK), 4/6 2 Stavad Enge (NJ) samt 12-13/6 og 6/9 2 (årets sidste) Stagsted Skov (NJ). Et ynglefund blev gjort ved Kalø (ÅH), hvor et

19 Årsrapport Fordeling af Urfugl Tabellen angiver det maksimale antal hanner set pr lokalitet. Distribution of Black Grouse, The figures are maximum counts of males. Lokalitet Kongenshus Hede (NJ) Vind Hede (RK) Randbøl Hede (VE) Total Regional fordeling af Vagtel. Regional distribution of Quail. NJ RK RB ÅH VE SJ F S LF M B Regional fordeling af trækkende Traner. Regional distribution of migrating Cranes in spring (a) and autumn (b). Region a) Forår b) Efterår NJ RK 5 0 ÅH 35 3 VE 2 0 F 25 4 S LF 5 1 M B vagtelæg 8/7 blev fundet i en rede af Sanglærke (Prang et al. 1995). Plettet Rørvagtel Porzana porzana En total på blot 26 fugle i 1994 er det laveste antal siden 1977 (18-22). I de Østlige Vejler (NJ) registreredes 14 territorier i perioden 22/4-12/7, mens der i Bøtø Nor (LF) ynglede 1 par; 1 juv. sås her 23/7. Derudover blev der blot hørt 7 fugle, flere af dem stationære: 16-20/4 1 Malling Mose (ÅH), 17/4-23/5 1 Arnakke Bugt, Saltbækvig (S), 18-24/4 1 Knudsmosen, Herning (RK), 10-20/5 1 Slagsmose, Fensmark (S), 1/6 1 Østerådalen, Ålborg (NJ), og 28/6 2 Nivå Lergrave (S). Årets eneste efterårsfund er fra 28/8 og 11/9, begge dage 1 ad. Ishøj Strand (S). Engsnarre Crex crex 1994 blev med kun 6 fugle det næstdårligste år for arten i årsrapportens historie. Kun i 1989 var der færre (4). Der var 5 jyske og et sjællandsk fund: 10/5 1 Villestrup Å ved Barsbøl (NJ), 23/5 1 Børkop (VE) og 1 Frøslev Mose (SJ), 1/6 1 Stavad Enge (NJ), 4/7 1 Studsgård, Herning (RK), og 6-8/7 1 Avnø (S). Trane Grus grus Efter et par år med høje træktotaler kom antallet i 1994 ned på et mere normalt niveau. Til gengæld blev det et godt år for ynglebestanden, som fik det hidtil største antal unger i dette århundrede. I januar sås en enkelt fugl, 29/1 1 2K Næsgård, Stubbekøbing (LF). Forårstrækkets første Traner sås allerede 25/2, 4 SØ Sømarken (B), 28/2, 2 Utterslev Mose (S), og 5/3, 2 Christiansø (B). Der noteredes i alt 1807 trækkende fugle i forårsmånederne, størsteparten i Nordøstsjælland og på Møn og Bornholm. Bedste dag var 28/3 med bl.a. 218 Hellebæk (S) og 73 Møn. Forårets sidste fugle sås 30/5, 5 Christiansø. Årets ynglebestand var på 6-9 par, hvilket kan sammenlignes med maksimalt 3-4 par årligt i perioden (Sørensen 1995). I Nordjylland ynglede 5-6 par, som tilsammen fik 6 flyvefærdige unger. På Bornholm ynglede 1-2 par, hvoraf det ene fik én unge på vingerne. Endvidere er der indrapporteret et muligt ynglepar fra Sønderjylland. Ud over ynglefuglene blev der set adskillige oversomrende fugle i Nordjylland og på Falster, Møn og Bornholm. De største flokke var 23/7 8 Bøtø Nor (LF) og 24/7 16 Arnakke (B). Efterårstrækket var af normal karakter. Totalen blev på 3458 fugle, hvoraf langt størsteparten sås på Bornholm; bedste dage var 2/10 med bl.a. 243 Gudhjem og 5/10 med 760 Christiansø og 300 Neksø. Uden for Bornholm var det største træktal blot 29, Ishøj Strand (S) 26/9. Igen i 1994 opholdt nogle Traner sig i Vejlerne

20 68 Årsrapport 1994 (NJ) gennem efteråret, og højst usædvanligt forsøgte flokken at overvintre. De første 2 fugle sås 7/8, og 15/10 nåede flokken sit maksimum på 10. Fra 25/11 var der 9 tilbage, og på sidste iagttagelsesdato 30/12 var antallet reduceret til 7. Ud over flokken i Vejlerne sås årets sidste fugl 9/11, 1 trk. Nødebo (S). Hvidbrystet Præstekrave Charadrius alexandrinus Uden for artens kerneområde i Vadehavet (hvorfra der ingen optællinger foreligger) blev arten truffet ynglende på følgende lokaliteter: Skallingen (RB) 1 par, Blåvand (RB) 1 par, Bøvling Klit (RK) 1-2 par. Desuden var der i perioden 27/5-26/8 1 og 1 på Agger Tange (NJ), som måske var et ynglepar, men sikkert bevis mangler. Herudover var der iagttagelser på følgende lokaliteter: Jerup Strand (NJ): 1 4/6; Tipperne (RK): /6, 2 15/7; Ulvedybet (NJ): 1 15/7; Ølsemagle Revle (S): 1 21/7, 1 31/7, 1 8/9; Olsbæk Strand (S): 1 15/8; Næsby Strand (LF): 2 19/8. Pomeransfugl Charadrius morinellus Forårstræk blev registreret mellem 2/5 og 20/5. Som i 1993 var de vigtigste lokaliteter Skjern Enge (RK) med maks /5 og Filsø (RB) med maks /5. Følgende iagttagelser er gjort på lokaliteter, hvor arten også blev registreret i 1993 (alle i Nordjylland): 12/5 1 Ræhr, Hanstholm, 15-16/5 2 Thorup Fjordholme, samt 15/5 7 SV Skagen. Envidere var der 3/5 1 Agger Tange (NJ) og 17/5 1 Bygholm Vejle (NJ). Efterårstrækket omfattede som sædvanligt kun ganske få fugle: 4-10/8 og 21/8 1 ad. Jerup Strand (NJ), 9/9 1 Sletterstrand (NJ), 14/9 1 trk. Langli (RB), 18/9 1 NØ Ølsemagle Revle (S), 26/9 1 Saltbækvig (S), samt en meget sen: 16/10 1 Søndervig (RK). Temmincksryle Calidris temminckii I foråret blev registreret en total på 323 fugle mod 310 i Hovedparten sås på Sjælland (45%) og i Nordjylland (34%). De første på forårstræk var 2/5 2 Holme Sø (S). Forårets største ansamlinger var 13/5 25 Østerild Fjord (NJ), 17/5 35 Solbjerg Engsø (S), 18/5 13 Romalt Enge (ÅH), 23/5 26 Ø Skagen (NJ) og 30/5 14 Arup Vejle (NJ). Det sidste forårsfund var 10/6 1 Solbjerg Engsø. Efterårstrækket skuffede med blot 271 fugle mod 364 i 1993, og helt usædvanligt blev der ikke truffet flokke over 10 fugle på nogen lokalitet. Især var antallet meget lavt i Nordjylland, blot 27. Hovedparten sås ligesom i 1993 på Sjælland (50%). Sidste observation var 18/9 2 Præstø Fed (S). For andet år i træk blev der set meget få Kærløbere i Danmark i Foto: Robert Trojaborg.