Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder"

Transkript

1 1 Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Udgravningsfeltet ved Langmosegård. I baggrunden Tulsbjerge med mange fredede gravhøje. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 20 Bygherre: Per Høgh, Langmosegård ISBN

2 2 Indledning Langmosegård er navnet på en gammel gård beliggende 2km nordvest for Møldrup i Vester Tostrup sogn. Langmosegård er også et navn, der gang på gang optræder i indberetninger om arkæologiske fund. Det skyldes ikke mindst de historisk interesserede, tidligere ejere Søren Øris og hans søn Peter Øris. Deres indsats resulterede gennem mange år i oplysninger om arkæologiske fund og foranledigede flere arkæologiske udgravninger. Figur 1. Arkæologiske fund ved Langmosegård. Søren Øris første indsats vedrørte gravhøjen Langmosehøj, der ligger ca. 250m NNØ for Langmosegård. Her begyndte man i at køre jord fra højen ned i en nærliggende lavning. Der blev, som det ofte var tilfældet, påtruffet mange sten, men i stedet for straks at fjerne stenene blev de delvist afdækket. Der kunne derefter ses to velbevarede jættestuer samt et kreds af randsten ved foden af højen. Søren Øris besluttede derfor at få højen fredet. Samtidig blev det aftalt, at Nationalmuseet skulle udgrave de lokaliserede anlæg samt restaurere højen. I blev der derfor foretaget omfattende undersøgelser af Langmosehøj. I jættestuerne fandtes adskillige kranier og andre skeletdele, der viser, at der er foretaget mange begravelser i begge jættestuer. Fund af en del ravperler, en flintmejsel, en ildsten, to flintdolke, et dolkblad, enkelte lerkarskår samt en kobber- eller bronzering viser, at jættestuerne er blevet brugt til begravelser mange gange i yngre stenalder, både i det vi kalder tragtbægerkulturen, enkeltgravskulturen og dolktiden. Ved foden af højen blev ved samme lejlighed udgravet flere andre fortidsminder. De omfattede 4 jordfæstegrave med mange lerkar samt bronze- og jerngenstande fra ældre romersk jernalder. Men der blev også udgravet en ganske usædvanlig hesteskoformet stenlægning. Den blev tolket som spor efter hustomt fra samme tid som gravene. Dengang kendte man ikke meget til hvordan husene så ud i oldtiden og samtidig var der for-

3 3 modentlig ingen andre kendte anlæg af samme slags som den hesteskoformede stenlægning. Den kommer jeg tilbage til senere. Allerede i 1930 var der på ny bud efter arkæologerne. Denne gang var man stødt på sten og en karl var sat til at grave dem op. Inden Peter Øris fik ham stoppet nåede han at ødelægge betydelige dele af en grav med mange lerkar fra ældre romersk jernalder (sb 130). Fundet blev anmeldt til Viborg Stiftsmuseum, der undersøgte de sørgelige rester. Et par år efter forærede Peter Øris i øvrigt museet et helt lerkar fra denne grav (Figur 2). Figur 2. Lerkar fra grav fra æ. romersk jernalder foræret til museet af Peter Øris. Den typiske skål er ca. 9cm høj Derefter gik der godt 20 år før der i 1954 bliver fundet en tobladet træåre ved dræning i Langmosen. Det præcise fundsted kendes ikke og desværre ved vi heller ikke, hvor gammel åren er. I 1963 var der igen nyt fra Peter Øris på Langmosegård, der igen var stødt på en ødelagt, formodet grav. Der var nu kendskab til 7 eller 8 grave fra ældre romersk jernalder og det var derfor ikke overraskende, at der øst for Langmosegård i 1977 blev fundet to store bopladser fra samme tid. Man nøjedes dog med at foretage yderst begrænsede prøvegravninger i området, men der blev dog blandt andet fundet yderst velbevarede brolægninger samt mange lerkarskår fra tiden omkring år 0 og dermed også fra den tidligste del af ældre romersk jernalder. I 1991 foretager man en langt mere omfattende prøvegravning af marken med bopladserne, men det kunne desværre konstateres, at brolægningerne nu var pløjet meget i stykker. Til gengæld blev der fundet mange stolpehuller og dermed spor efter bl.a. adskillige langhuse i begge områder. Den nuværende ejer Per Øris Høgh pløjer stadig mange sten op på marken med bopladserne. Som det fremgår af det ovenstående skylder arkæologien familien Øris en stor tak for deres mangeårige interesse for fortidsminderne på Langmosegårds jorder. Uden deres indsats var mange yderst væsentlige fortidsminder forsvundet og vores viden om forhistorien ved Langmosegård havde været yderst begrænset.

4 4 På baggrund af bl.a. alle de ovennævnte fund blev museets interesse vakt, da vi i foråret 2007 fik kendskab til planer om at lave en plansilo lige syd for Langmosegårds nuværende bygninger. I marts måned havde usædvanlig megen nedbør givet mange landmænd store problemer, når de skulle hente foder fra deres ensilagekuler. Det var også tilfældet for Per Øris Høgh, der i 1990 erne overtog slægtsgården fra sin bedstefader. Regnen havde gjort marken så blød, at han havde haft meget stort besvær med at få hentet foderet og få det kørt den korte vej hen til stalden (Figur 3). Figur 3. Den opkørte mark ved Langmosegård efter regnen i marts På den svage højning under ensilagekulen ligger rester af en overpløjet gravhøj.

5 5 Bronzealderbopladsen ved Langmosegård På den udgravede del af bronzealderbopladsen ved Langmosegård er der udgravet spor efter 6 sikre treskibede langhuse (I, III, VI, VII, VIII og X) samt yderligere ét formodet langhus (IX) og et usikkert langhus (II). Endnu mindst ét langhus (XI) er fundet lige syd for det undersøgte område. Dertil kommer bl.a. ét specielt firestolpeanlæg, 8-9 tostolpeanlæg, 6 gruber og et lerkar, der formodes at have været nedsat uden for husene (Figur 4). Figur 4. Langmosegård. Oversigtsplan over den udgravede del af bopladsen. Husene Hvis vi først kigger på hustomterne er der nogle markante forskelle i husenes størrelse. Længst mod syd på den højest beliggende del af det undersøgte areal er udgravet det relativt store langhus VII med delvist bevaret vægforløb og det er derfor muligt at bestemme husets grundplan (Figur 5).

6 6 Huset har sandsynligvis været ca. 29m langt og 7,0-5,7m bredt og hvis tolkningen er korrekt så har hus VII været ca. 190m 2 stort og dermed det største hus på den udgravede del af bopladsen ved Langmosegård. Huset er tydeligt bredere i den vestlige del end i den østlige del. Sådanne trapezformede langhuse er ikke ualmindelige i bronzealderen. Man kan undre sig over, at der ikke er systematik i tagstolpesætningen i den centrale del af huset, hvor to tagstolper mangler makkere. Men selv om det er sjældent, så er heller ikke dette forhold ukendt, bl.a. ses tilsvarende i et langhus fra samme tid fundet ved Skinderup ( ) knap 4km vest for Langmosegård (Bertelsen m.fl. 1996:153). Vægstolperne har tilsyneladende stået med en afstand på omkring eller lidt over 2m og det tyder på, at huset har haft bulvægge, dvs. vægge bestående af vandret liggende planker over hinanden. Der blev desværre ikke fundet spor efter indgange, så vi ved ikke om huset har haft én indgang i hver langside, sådan som de fleste andre langhuse fra bronzealderen. Figur 5. Langmosegård. Plan af hus VII med de væsentligste anlæg markeret. Inde i huset blev i den vestlige og centrale del kun fundet enkelte anlægsspor: To gruber (K345 og K354) med sorte trækulholdige askelag i bunden har været brugt som ildgruber. og tæt ved nordvæggen en fladbundet grube (K346), hvis funktion indtil videre er usikker. I den østlige del af huset blev fundet langt flere spor efter aktiviteter. To større fladbundede gruber (K355 og K356) med lodrette sider springer umiddelbart i øjnene. Det er nærliggende at forestille sig, at der i disse gruber kan have stået store træbeholdere, der har været brugt til opbevaring. Når man kan få den tanke skyldes det også fundet af de nedre dele af to store lerkar (K350 og K351) i den østlige ende. Sådanne store kar, der kan være mere end 60cm høje, kaldes ofte for forrådskar og antages at have været brugt som beholdere til korn, vand eller andet til brug i husholdningen. Et par mindre gruber (K352 og K353) kunne tyde på, at der har stået flere sådanne kar i østdelen i løbet husets brugstid.

7 7 Selv om anlægssporene er koncentreret i den østlige halvdel kan den vestlige del godt have været brugt til selve beboelsen. Det kan have været her, der har ligget et ildsted som vi ikke fandt spor efter og det kan være her man har sovet. Østdelen har så været brugt til opbevaring og andre aktiviteter. Intet tyder på, at der har været stald i huset. Figur. 6. Langmosegård. Rest af et stort forrådskar stående på stedet, hvor det for knap år siden blev placeret. Bemærk, at karret har været over 50cm bredt ca. 10cm over bunden. Det sker meget ofte, at der ikke bliver gjort et eneste fund, når rester af bronzealderhuse bliver udgravet. Det var heldigvis ikke tilfældet her, hvor der udover resterne af de nedsatte forrådskar faktisk blev fundet lerkarskår i både to tagstolpehuller i den vestlige del af huset og i affaldslag i en af de store forrådsgruber i den østlige del af huset. Skårene i tagstolpehullerne lå placeret på en sådan måde, at de er kommet ned i hullerne, der fremkom, da man tog tagstolperne op og de er dermed fra den tid da huset blev revet ned. Det samme kan meget vel være tilfældet med den formodede forrådsgrube. Nogle af lerkarskårene er vigtige for dateringen af langhuset. Det gælder en karside til en større skål og et randskår til et andet kar (Figur 7), der blev fundet i et af tagstolpehullerne. Det gælder også nogle relativt fine, til dels ornamenterede lerkarskår der blev fundet sammen med skår til forrådskar i den store grube K355. Disse skår skal givetvis dateres til en yngre bronzealder per. IV-V og angiver dermed en omtrentlig datering af huset. Denne datering er noget overraskende, fordi så store huse kun sjældent forekommer i yngre bronzealder.

8 8 Figur 7. Langmosegård. Fund fra tagstolpehul K303 og grube K355 i hus VI. Der er dog også fundet betydeligt mindre huse på ca m 2 på bopladsen. Som eksempel på de små huse på lokaliteten kan nævnes husene III og VIII (Figur 8). Begge disse huse har kun haft tre sæt tagstolper, et træk der forekommer ret hyppigt på bopladser fra i hvert fald den ældre halvdel af yngre bronzealder. I hus III er der fundet spor efter vægkonstruktionen og det ses desuden, at huset tilsyneladende kun har haft én indgang i nordsiden og ikke som det er normalt to indgange overfor hinanden. I hus VIII er der hverken fundet spor efter vægforløb eller indgange. I ingen af husene er der fundet spor efter ildsteder eller ild-/kogegruber. Der blev heller ikke gjort fund ved udgravningen af husene. Figur 8. Langmosegård. Plan af hus III og VIII mv.

9 9 Et enkelt af de relativt små huse viser, at der kan have været omfattende aktiviteter også i de små langhuse. Hus VI (Figur 9) er på ca. 70m2 og har haft 4 sæt tagstolper. Der er kun fundet få spor efter vægge og efter én indgang i den østlige del af sydsiden. Til gengæld er der inde i huset fundet mange små gruber, hvoraf dog kun én havde sikre rester af et sort trækulholdigt lag i bunden og én anden grube var fyldt med ildsprængte sten. På trods af dette er der formodentlig tale om en samling af ild-/kogegruber sådan som det er fundet i mange andre hustomter fra bronzealderen. Det kan bemærkes, at gruberne måske har været placeret rundt om et fjernet ildsted, der kan have været placeret netop i krydset med de fire vestligste tagstolper, sådan som det nogle få gange er fundet, hvor bevaringsforholdene er bedre. I hus VI fandtes i øvrigt enkelte lerkarskår i et tagstolpehul og i en af gruberne. Skårene er formodentlig fra samme kar og kan dateres til yngre bronzealder. Figur 9. Langmosegård. Plan af hus VI mv. Slagtebænke, skindtørrere eller hængekøjer? Der er også fundet andre anlæg end hustomter på den udgravede del af bopladsen. Her skal især fremhæves nogle tilsyneladende usædvanlige anlæg. Der er således fundet spor efter mindst 9 tostolpeanlæg, der som betegnelsen siger kun har bestået af to stolper (Figur 10). De fleste af stolpehullerne til disse anlæg er aflange, nærmest ovale. Det betyder formodentlig, at der har stået tværstillede planker eller kløvede stolper i stolpehullerne. Der er dog også enkelte anlæg med cirkulære stolpehuller. Afstanden mellem stolperne ligger mellem 1,75-2,00m, dog er der et enkelt med relativt store, cirkulære stolpehuller, hvor afstanden er på 2,55m. I denne sammenhæng må også nævnes et enkelt anlæg, der bestod af 4 relativt dybe stolpehuller og som blev fundet i samme område som tre af tostolpeanlæggene (Figur 10). Det synes ikke urimeligt at antage, at der er tale om et anlæg med samme funktion som tostolpeanlæg-

10 10 gene bare i en kraftigere udformning. Men det kan selvfølgelig også være en anden type anlæg, der har tjent et helt andet formål. Disse anlæg ligger alle uden for de fundne hustomter (Figur 4) og de er således udtryk for en eller flere aktiviteter, der er foregået i det fri uden for husene. Det er selvfølgelig svært at tolke funktionen af disse anlæg, da det i hvert fald indtil videre udelukkende må basere sig på en forestilling om hvad de stolper, der har rakt op over overfladen i en ukendt højde, har været brugt til. Den første indskydelse var, at der var tale om stolper til en form for bænk evt. til en slagtebænk, som der kunne være god brug for i bronzealderen, hvor der må være slagtet mange kreaturer og andre husdyr. Men museets konservator, Margit Petersen, kom straks med en anden ide: Her havde man mellem oprejste stolper udspændt huder og skind. Og endelig kom der er tredje forslag fra entreprenøren, som mente at der selvfølgelig var tale om stolper til ophængning af hængekøjer. Det er klart, at mulighederne for tolkning hermed ikke er udtømte, men måske vi en gang i fremtiden er heldige at gøre fund, der kan bidrage til en mere sikker tolkning. Figur 10. Langmosegård. Tostolpeanlæg og et firestolpeanlæg. Det ene tostolpeanlæg mangler et stolpehul fordi der her blev gravet for dybt ved maskinafrømningen.

11 11 Gruber og andre anlæg uden for husene. Det er normalt, at der på bronzealderbopladser finder et antal gruber, dvs. større opfyldte huller med varierende form og indhold. Det var også tilfældet på bopladsen ved Langmosegård, hvor der uden for husene fandtes 6 gruber, der alle lå omkring hustomterne i den sydlige halvdel af det udgravede område (Figur 4). I sammenligning med andre bopladser er det påfaldende, at der kun er fundet 3-4 af de for bronzealderen så typiske jordovne, der generelt formodes at have været brugt til madlavning. De kan også kaldes ild-/kogegruber, fordi der i bunden er et sort trækulholdigt askelag, der viser, at der her har været ild, og at der over dette askelag er ildspængte sten som må være opvarmet i gruben. Figur 11. Langmosegård. Den spidsbundede grube K237, hvor der i de rødbrune formodede tørveaskelag fandtes stykker af mindst to digler til bronzestøbning. Nok så spændende er det, at flere af de fritliggende gruber er blevet mere eller mindre fyldt op med formodet tørveaske. Det gælder f.eks. den usædvanligt spidsbundede grube K237 (Figur 11), hvor der i disse askelag blev fundet lidt flintafslag, nogle lerkarskår især til større forrådskar og ikke mindst flere stykker til to digler (Figur 12). Digelstykkerne har en typisk rødlig og grønlig, nærmest glasagtig rand, der viser, at de har været udsat for meget høje temperaturer. Den ene digel ser ud til at være ganske typisk langoval og måske nærmest skeformet, mens den anden tilsyneladende noget større digel er blevet så deformeret af opvarmningen, at dens form ikke kan bestemmes. Begge digler har givetvis været brugt i forbindelse med bronzestøbning.

12 12 Figur 12. Langmosegård. Fragmenter af digler fundet i grube K237. Den bevarede del af diglen tv. er ca. 6cm lang. Også i grube K101 i den sydøstligste del blev fundet formodede tørveaskelag med bl.a. lerkarskår (Figur 13). Her var der dog generelt tale om til mindre lerkar og blandt disse betydelige dele til et ganske usædvanligt sikar. Hele karsiden er dækket af små huller og det er set før, men det usædvanlige er, at der i bunden af karret ikke er nogen bund, men kun er et stort hul. En del sikar har formodentlig været brugt i forbindelse med osteproduktion, men det synes ikke praktisk med et sikar af denne type. Måske skal man forestille sig det omviklet med klæde og brugt til filtrering i forbindelse med brygning af øl, eller hvad man nu skal kalde de alkoholiske drikke, de dengang lavede. Figur 13. Langmosegård. Lerkarskår fra grube K101. Sikarret er ca. 14cm højt.

13 13 Sammenfattende tolkning af fundene fra Langmosegård Bronzealderbopladsen ved Langmosegård hører på flere punkter til de mere usædvanlige blandt de efterhånden talrige bopladser fra bronzealderen som Viborg Stiftsmuseum har udgravet. Det skyldes for det første det for yngre bronzealder usædvanligt store langhus VII. 1 De omfattende aktivitetsspor med store forrådsgruber og nedsatte forrådskar i den østlige del af huset hører også til sjældenhederne. Det skyldes for det andet fundet af digler til bronzestøbning, og det skyldes for det tredje de usædvanlige tostolpeanlæg og det usædvanlige firestolpeanlæg. Hvorvidt disse anlæg nu også er så usædvanlige, eller de bare har gemt sig blandt andre anlægsspor på andre bopladser bør dog undersøges ved at gennemgå resultaterne fra en række tidligere udgravninger. Der er endnu et forhold, som påkalder sig opmærksomhed og som ikke er omtalt tidligere. Det er muligheden for, at der i det udgravede område er huse, der er samtidige (Figur 14). Figur 14. Langmosegård. Forslag til samtidige langhuse. Jeg vil her foreslå, at det store hus VII er samtidigt med det betydeligt mindre hus VI og desuden at det relativt store langhus X er samtidigt med det mindre hus VIII. Disse to sæt af huse ligger ens i forhold til hinanden, afstandene og orienteringerne af husene er næsten ens, og desuden er begge de mindre huse forskudt lidt mod vest i forhold til midten af de store langhuse. Det er i den sammenhæng ærgerligt, at der kun er fundet spor efter indgang i hus VI, så det ikke kan afgøres om indgangene i de mindre huse har ligget lige ud for indgangene i de store huse. Det er dog værd at bemærke, at den fundne indgang i hus VI er i sydsiden og dermed hen mod hus VII. Et enkel konstruktiv detalje kan måske også styrke tesen om samti- 1 Et endnu større langhus på ca. 300m 2 er fundet ved Hemmed Kirke på Djursland (Boas 1989). Dette langhus er fra den tidligste del af yngre bronzealder. Jeg tror ud fra den fundne keramik, at hus VII fra Langmosegård er lidt yngre end huset fra Djursland.

14 dighed mellem disse to sæt af huse. I de to huse VII og VI er der fundet enkelte, ensartede vægstolpehuller til husene, mens der overhovedet ikke er fundet spor efter vægstolpehuller til husene X og VIII. Det kan i øvrigt også bemærkes, at mens der er mange spor efter aktiviter i husene VII og VI er det ikke tilfældet med husene X og VIII, hvor der kun er fundet en enkelt ildgrube i vestenden af hus X. Jeg foreslår med andre ord, at husene VII og VI har ligget der på samme tid og at det samme er tilfældet med husene X og VIII. I forlængelse af dette er det i øvrigt fristende at forestille sig, at der også har ligget et større hus på bopladsen samtidigt med det lille hus III og eventuelt også et større langhus samtidigt med det noget usikre hus IX. Da hus III har haft indgang i nordsiden måtte et muligt, samtidigt hus forventes at have ligget nord for hus III, men her ligger der i dag en stald, så den teori kan vi desværre ikke få be- eller afkræftet. Hvis det nu skulle være rigtigt, at husene VII og VI er samtidige opstår det næste tolkningsproblem: Er det tale om én gård med ét stort og ét lille langhus eller er der tale om to selvstændige gårde, hvor de forskellige størrelser på langhusene i så fald kunne udtrykke forskellig status? Her får vi ikke hjælp af hegn, sådan som det ofte er tilfældet ved gårde fra jernalderen. Hegn er yderst sjældne på bronzealderens bopladser, og uden hegn til at indramme gårdene bliver tolkningen selvfølgelig mere usikker. Jeg hælder nu mest til, at der er tale om én gård med to langhuse, men det skyldes ikke så meget fundene fra Langmosegård, som det forhold, at der også andre steder synes at være bopladser med to samtidige langhuse, og at det hver gang ser ud til, at det ene er større end det andet (Mikkelsen 2007). Hvis der skulle være tale om et lille og et større langhus til samme gård dukker det næste spørgsmål op: Har det lille langhus været en økonomibygning eller har det været brugt til beboelse og andre aktiviteter sådan som det antages at være tilfældet med de større langhuse? Jeg hælder her mest til at de små huse også har været brugt til beboelse. Det synes i hvert fald både at være tilfældet med det lille hus VI, der med de mange formodede ild-kogegruber i vestdelen fuldstændigt ligner forholdene i mange andre større langhuse. Det gælder i øvrigt også det mindre, mulige hus IX. 14

15 15 Bronzealderbopladsen ved Langmosegård i lokal sammenhæng Bopladser fra bronzealderen hører i dag til blandt de fortidsminder vi hyppigst finder i Viborg Stiftsmuseums arkæologiske ansvarsområde. Det har dog indtil nu ikke afspejlet sig i fundene fra Vester Tostrup sogn (Figur 15). Kun et enkelt sted lidt vest for landsbyen Vester Tostrup er fundet to gruber med bopladsaffald i form af lerkarskår ( ). Disse gruber er dog fra den sidste del af bronzealderen og dermed noget yngre end bopladsen ved Langmosegård. Figur 15. Vester Tostrup. Bopladser (grønne firkanter) og gravfund i høje (grønne cirkler) og på flad mark (grønne kors) samt kultanlæg (grøn stjerne) fra y. bronzealder i lokalområdet omkring Langmosegård. De røde cirkler markerer placeringen af udaterede gravhøje. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at vi endnu den dag i dag ikke har kendskab til et eneste sikkert gravfund fra ældre bronzealder i sognet. Det må dog antages, at en ikke ubetydelig del af de ca. 100 kendte gravhøje i sognet er rejst i ældre bronzealder. Når det kommer til yngre bronzealder, så har vi dog kendskab til flere mere eller mindre sikre gravfund. Således er der i Tulsbjerge lidt nord for Ny Langmosegård udgravet dele af en tilsyneladende større fladmarksgravplads ( ) fra yngre bronzealder. Der er her fundet mere end 10 gravurner, men da der i området er set flere oppløjede skår på markens overflade

16 16 kan der være tale om en usædvanligt stor gravplads. De kendte fund fra denne plads rummer udover gravurner og brændte ben også flere små bronzeringe og bennåle. Fladmarksgrave fra yngre bronzealder er ikke ukendte, men de findes normalt i begrænset antal ved foden af gravhøje eller enkeltliggende på flad mark. Større gravpladser fra yngre bronzealder er yderst sjældne og man kunne på den baggrund tro, at også gravpladsen i Tulsbjerge har ligget ved foden af en gravhøj, men det er der nu ikke noget der tyder på. Det er i øvrigt muligt, at yderligere én eller to urner (Figur 16) kan være fra Tulsbjerge ( ), da de skal være fundet ved Troelstrup. Den ene af disse urner (Figur 16 tv) er formodentlig fra en tidlig del af y. bronzealder og dermed sandsynligvis samtidig med eller lidt ældre end bopladsen fra Langmosegård. De øvrige sikre eller mulige urnegrave fra yngre bronzealder ( , -55, -82, -105) foreligger der kun få oplysninger omkring og det er derfor ikke muligt at knytte dem til bopladsen ved Langmosegård. Disse gravfund viser dog formodentlig den omtrentlige placering af andre bopladser fra yngre bronzealder. Figur 16. Gravurner fra yngre bronzealder fra Troelstrup i Vester Tostrup sogn. Urnerne er ca. 25cm høje. De hvide cirkler markerer kornaftryk. Endelig er der et enkelt fund, der for længe siden burde have tiltrukket sig opmærksomhed og som nu er yderst relevant. Det drejer sig om en hesteskoformet stenlægning ved foden af Langmosehøj (sb. 32) lige nord for Langmosegård. Den blev som nævnt i indledningen afdækket og (delvist) undersøgt i 1927/1928 og dengang tolket som spor efter en hustomt fra æ. romersk jernalder fordi der oven på stenene blev fundet af skår fra denne tid. Jeg er overbevist om, at dateringen af selve anlægget er forkert og at der er tale om en form for kultanlæg fra yngre bronzealder. 2 Forskellige former for rituelle anlæg fra yngre bronzealder, der er placeret ved foden af gravhøje, er de senere år fundet adskillige steder. Anlægget fra Langmosehøj 2 Et næsten tilsvarende, upubliceret anlæg er fundet ved Store Torup ( ) i Ulbjerg sogn ca. 10km vest for Langmosegård.

17 17 kan meget vel være samtidig med bopladsen ved Langmosegård og det er derfor en mulighed, at det er et anlæg etableret i forbindelse med gravlæggelsen af en af beboerne fra bopladsen. Det er derfor selvfølgelig ristende at forestille sig, at det rituelle anlæg ved Langmoshøj er etableret i forbindelse med gravlæggelsen af en stormand, der boede i det usædvanligt store langhus VII på Langmosegård. Men indtil nu er der ikke noget, der tyder på, at de rituelle anlæg er etableret i forbindelse med de mest velstillede i bronzealdersamfundet. Desuden kan vi ikke vide, om der ligger en anden bronzealderboplads lige nord for Langmosen og dermed tættere på Langmosehøj end den nu udgravede boplads. Faktisk er det måske mere nærliggende at forestille sig, at beboerne fra bopladsen ved Langmosegård har begravet deres døde i de to gravhøje, der er registreret lige øst og nordøst for bopladsen. Som sædvanlig er der på baggrund af udgravningens resultater rejst en lang række nye spørgsmål. Nogle af de spørgsmål får vi forhåbentligt svar på engang i fremtiden, i hvert fald vil yderligere udgravninger syd og øst for det nu undersøgte område givetvis frembringe endnu flere spor efter fortidsminder. Måske dukker der nyt op når Per Høgh pløjer markerne de kommende år. I hvert fald skal han have tak for det gode samarbejde i forbindelse med de her omtalte udgravninger.

18 18 Relevant litteratur: Bertelsen m.fl. 1996: Bronzealderens bopladser i Viborg Amt. Skive Museum 1996 Boas, N.A. 1989: Bronze Age Houses at Hemmed Church, East Jutland. Journal of Danish Archaeology vol. 8, Jensen, J. 2002: Danmarks Oldtid Bronzealder f. Kr. Mikkelsen, M. 2007: Viborg Vestermark. Bopladser fra bronzealderen. Viborg Stiftsmuseum. Bygherrerapport nr. 21. (Under udarbejdelse) Diverse oplysninger: Viborg Stiftsmuseums j. nr.: VSM Lokalitet : Langmosegård Sogn, herred og amt: Vester Tostrup sogn, Rinds herred, Viborg amt Dansk Kulturhistorisk Centralregister: Kulturarvsstyrelsens j. nr.: Bygherre: Per Høgh, Troelstrupvej 9, 9632 Møldrup Areal: Deltagere i udgravningen: Ca. 0,4ha. Amatørarkæolog Inger Juul Pedersen Stud. mag. Karen Poulsen Stud. mag. Thomas Nielsen, Arkæolog Kamilla F. Therkildsen Arkæolog Martin Mikkelsen Om bygherrerapporter Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, der er helt eller delvist finansieret af en privat eller offentlig bygherre, skal der udarbejdes en særskilt rapport til bygherren. Bygherrerapporten skal være almindeligt tilgængelig, præsentere udgravningens resultater og sætte dem i sammenhæng med det omgivende landskabs kulturhistorie. Se Kulturarvsstyrelsens Retningslinjer for udformning af rapport til bygherre/anlægsmyndighed. Viborg Stiftsmuseum udgiver museets bygherrerapporter i en fortløbende serie, der kan ses på museets hjemmeside. Dokumentationsmaterialet Beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Viborg Stiftsmuseum, Hjultorvet 4, 8800 Viborg. Økonomi De arkæologiske undersøgelser er betalt af bygherren, Kulturarvsstyrelsen og Viborg Stiftsmuseum

19 Gengivet med tilladelse fra tidsskriftet SKALK 19

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 81 Bygherre: Jens og Jacob Adler Jensen ISBN 978-87-92778-40-6 2 Indledning

Læs mere

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 KUAS j.nr.: Ingen - da der er tale om museets egenfinansierede forundersøgelse. 1 Rapport for prøvegravning af overpløjet

Læs mere

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Casper Sørensen Billede taget fra udgravningen. Viser K1, hvor landmålerstokkene er sat i de tagbærende stolpehuller. Landmålerstokkene til højre viser indgangen.

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Hestdalvej - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark

Hestdalvej - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark 1 Hestdalvej - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 50 Bygherre: Viborg Kommune

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2002

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2002 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2002 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Udsigten Blistrup 01.01.02 Blistrup Bebyggelse Middelalder, nyere tid sb. 104. Udgravning

Læs mere

SBM1003 Skovsgårde del 1

SBM1003 Skovsgårde del 1 SBM1003 Skovsgårde del 1 Kulturhistorisk rapport Hørning (Sønder) sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.05. Sb.nr. 41. Kulturhistorisk rapport for den systematiske udgravning af

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Vedr. systematisk undersøgelse af HBV 1464 Nørregård VIII og IX i Holsted Sogn, Malt Herred, tidl. Ribe Amt, nu Region Syddanmark. (Sted- og lok.nr. 190304-105. KUAS J.nr. 2011-7.24.02/HBV-0017)

Læs mere

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Korfundamentsgrøften, A53, af den middelalderlige kirke i Arløse Næstved Museum NÆM 2007:156 Arløse Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, tidl.

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Rapport om den arkæologiske udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, Torslunde, Ishøj Kommune, TAK 1355 Kroppedal, Museum for Astronomi

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Skurvognsuniversitet. Centrale databaser og lokale løsninger. Hverdagens erfaringsdeling. Arkæologi for hvem? af Bo Berggren, arkæolog

Skurvognsuniversitet. Centrale databaser og lokale løsninger. Hverdagens erfaringsdeling. Arkæologi for hvem? af Bo Berggren, arkæolog af Bo Berggren, arkæolog Skurvognsuniversitet Centrale databaser og lokale løsninger Der er langt fra Kulturstyrelsens fine ambitioner om langsigtet planlægning, landsdækkende databaser og mere effektive

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Salpetermosen 10 Statusrapport over udgravningerne forud for anlæggelsen af supersygehus i Hillerød. November 2013 NFHA3070 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/NFH-0004 Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Folkemuseet

Læs mere

Fra Kalundborg til Sorø

Fra Kalundborg til Sorø Formand: Niels G. Sørensen, Vedde Byvej 11, 4295 Stenlille, e-mail: nielsvedde@mail.tele.dk, tlf. 57 80 47 82 / 24 80 88 77 Nyhedsbrev, august 2008 I år har museumsforeningen skænket et museumsskilt, som

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2004

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2004 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2004 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Folkevogn, Egespurs Allé 01.03.01 Frederiksborg Slots Dyrkning - og landsbyspor Oldtid,

Læs mere

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Anne Palmgren Juul Dir: 79755696 Mob: e-mail: anne.palmgren.juul @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-106-14

Læs mere

Program til arbejdsmøde om

Program til arbejdsmøde om Program til arbejdsmøde om 14 C -Datering af det treskibede langhus - oprindelse og udvikling Sted: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Tidspunkt: Mandag d. 23. marts 2009,

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2003

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2003 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2003 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Maglehøjvej 01.01.02 Blistrup Gruber Oldtid Ved arkæologisk overvågning af NESAs kabellægningsarbejde

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005.

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. 75 Taget med tang isolerede tilfælde fra arkæologernes arbejdsmark Om brug af Zostera Af Jens Nielsen Mennesket har

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 1984

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 1984 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 1984 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Annisse 01.01.01 Annisse Kirke, grave Middelalder Partiel udgravning i kirkens tårnrum,

Læs mere

Museum Sydøstdanmark. Årsrapport 2013

Museum Sydøstdanmark. Årsrapport 2013 Museum Sydøstdanmark Årsrapport 2013 1 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord...4 2.0 Museum Sydøstdanmark...5 3.0 Organisationsplan...6 4.0 Arkæologi...8 4.1 Organisering...8 4.2 Ansvarsområder og forvaltning...10

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

"Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag?

Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? Interview med Rigsantikvaren ved Birgitte Borby Hansen, Maria González og Claus Børre Petersen. "Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? En sommerklædt og imødekommende Steen Hvass hilser på os,

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

Fortiden i landskabet

Fortiden i landskabet Fortiden i landskabet Nogle af istidens markante landskaber i Naturparken kan måske give en forståelse for vore forfædres brug og opfattelse af landskabet trods sådanne forestillingers hypotetiske karakter.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted.

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted. Kaj Schnack Roskildevej 454 4100 Ringsted Sendt pr. mail til: kaischnack@gmail.com Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted,

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Formidlingscenter i Ulbjerg

Formidlingscenter i Ulbjerg Formidlingscenter i Ulbjerg Natur, geologi og kulturmiljøer Projektbeskrivelse 22. dec. 2004 Ulbjerg Klint 1 Indledning Med etableringen af et formidlingscenter ønsker borgerne og foreningerne i Ulbjergområdet

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

'.O --...j (X) BORNHOLMSKE SAMLINGER

'.O --...j (X) BORNHOLMSKE SAMLINGER '.O --...j (X) II BORNHOLMSKE SAMLINGER 12 BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND II. RÆKKE - 12. BIND RØNNE 1978 HAKON HOLM OFFSET ISBN 87-87042-11-8 I kommission

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

KBM 4012 Nørre Campus

KBM 4012 Nørre Campus KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 KBM 4012 Nørre Campus Universitetsparken, Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 5735 og 2579), Aldersro sogn, Sokkelund Herred, Københavns

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Historien bag Hulbjerg

Historien bag Hulbjerg Historien bag Hulbjerg Om bondestenalderen og Hulbjerg jættestue på Langeland Historiefaget. Skrevet direkte til eleverne. v/ Pia Sigmund Her kigger vi ind i historien, Hårfagers stemme. Hvis I allerede

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Matr. Nr. 9a, Galten By, Galten Sogn, Framlev Herred, Århus Amt. Stednummer: 15.01.10, KUAS journalnr.: for 2003-2111-1820. Beretning for den arkæologiske

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg

Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg Dato: 13. januar 2015 Sorøvej 89, 4100 Ringsted. Landzonetilladelse til etablering af indendørs autoophug Den 10. september 2013

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere