Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder"

Transkript

1 1 Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Udgravningsfeltet ved Langmosegård. I baggrunden Tulsbjerge med mange fredede gravhøje. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 20 Bygherre: Per Høgh, Langmosegård ISBN

2 2 Indledning Langmosegård er navnet på en gammel gård beliggende 2km nordvest for Møldrup i Vester Tostrup sogn. Langmosegård er også et navn, der gang på gang optræder i indberetninger om arkæologiske fund. Det skyldes ikke mindst de historisk interesserede, tidligere ejere Søren Øris og hans søn Peter Øris. Deres indsats resulterede gennem mange år i oplysninger om arkæologiske fund og foranledigede flere arkæologiske udgravninger. Figur 1. Arkæologiske fund ved Langmosegård. Søren Øris første indsats vedrørte gravhøjen Langmosehøj, der ligger ca. 250m NNØ for Langmosegård. Her begyndte man i at køre jord fra højen ned i en nærliggende lavning. Der blev, som det ofte var tilfældet, påtruffet mange sten, men i stedet for straks at fjerne stenene blev de delvist afdækket. Der kunne derefter ses to velbevarede jættestuer samt et kreds af randsten ved foden af højen. Søren Øris besluttede derfor at få højen fredet. Samtidig blev det aftalt, at Nationalmuseet skulle udgrave de lokaliserede anlæg samt restaurere højen. I blev der derfor foretaget omfattende undersøgelser af Langmosehøj. I jættestuerne fandtes adskillige kranier og andre skeletdele, der viser, at der er foretaget mange begravelser i begge jættestuer. Fund af en del ravperler, en flintmejsel, en ildsten, to flintdolke, et dolkblad, enkelte lerkarskår samt en kobber- eller bronzering viser, at jættestuerne er blevet brugt til begravelser mange gange i yngre stenalder, både i det vi kalder tragtbægerkulturen, enkeltgravskulturen og dolktiden. Ved foden af højen blev ved samme lejlighed udgravet flere andre fortidsminder. De omfattede 4 jordfæstegrave med mange lerkar samt bronze- og jerngenstande fra ældre romersk jernalder. Men der blev også udgravet en ganske usædvanlig hesteskoformet stenlægning. Den blev tolket som spor efter hustomt fra samme tid som gravene. Dengang kendte man ikke meget til hvordan husene så ud i oldtiden og samtidig var der for-

3 3 modentlig ingen andre kendte anlæg af samme slags som den hesteskoformede stenlægning. Den kommer jeg tilbage til senere. Allerede i 1930 var der på ny bud efter arkæologerne. Denne gang var man stødt på sten og en karl var sat til at grave dem op. Inden Peter Øris fik ham stoppet nåede han at ødelægge betydelige dele af en grav med mange lerkar fra ældre romersk jernalder (sb 130). Fundet blev anmeldt til Viborg Stiftsmuseum, der undersøgte de sørgelige rester. Et par år efter forærede Peter Øris i øvrigt museet et helt lerkar fra denne grav (Figur 2). Figur 2. Lerkar fra grav fra æ. romersk jernalder foræret til museet af Peter Øris. Den typiske skål er ca. 9cm høj Derefter gik der godt 20 år før der i 1954 bliver fundet en tobladet træåre ved dræning i Langmosen. Det præcise fundsted kendes ikke og desværre ved vi heller ikke, hvor gammel åren er. I 1963 var der igen nyt fra Peter Øris på Langmosegård, der igen var stødt på en ødelagt, formodet grav. Der var nu kendskab til 7 eller 8 grave fra ældre romersk jernalder og det var derfor ikke overraskende, at der øst for Langmosegård i 1977 blev fundet to store bopladser fra samme tid. Man nøjedes dog med at foretage yderst begrænsede prøvegravninger i området, men der blev dog blandt andet fundet yderst velbevarede brolægninger samt mange lerkarskår fra tiden omkring år 0 og dermed også fra den tidligste del af ældre romersk jernalder. I 1991 foretager man en langt mere omfattende prøvegravning af marken med bopladserne, men det kunne desværre konstateres, at brolægningerne nu var pløjet meget i stykker. Til gengæld blev der fundet mange stolpehuller og dermed spor efter bl.a. adskillige langhuse i begge områder. Den nuværende ejer Per Øris Høgh pløjer stadig mange sten op på marken med bopladserne. Som det fremgår af det ovenstående skylder arkæologien familien Øris en stor tak for deres mangeårige interesse for fortidsminderne på Langmosegårds jorder. Uden deres indsats var mange yderst væsentlige fortidsminder forsvundet og vores viden om forhistorien ved Langmosegård havde været yderst begrænset.

4 4 På baggrund af bl.a. alle de ovennævnte fund blev museets interesse vakt, da vi i foråret 2007 fik kendskab til planer om at lave en plansilo lige syd for Langmosegårds nuværende bygninger. I marts måned havde usædvanlig megen nedbør givet mange landmænd store problemer, når de skulle hente foder fra deres ensilagekuler. Det var også tilfældet for Per Øris Høgh, der i 1990 erne overtog slægtsgården fra sin bedstefader. Regnen havde gjort marken så blød, at han havde haft meget stort besvær med at få hentet foderet og få det kørt den korte vej hen til stalden (Figur 3). Figur 3. Den opkørte mark ved Langmosegård efter regnen i marts På den svage højning under ensilagekulen ligger rester af en overpløjet gravhøj.

5 5 Bronzealderbopladsen ved Langmosegård På den udgravede del af bronzealderbopladsen ved Langmosegård er der udgravet spor efter 6 sikre treskibede langhuse (I, III, VI, VII, VIII og X) samt yderligere ét formodet langhus (IX) og et usikkert langhus (II). Endnu mindst ét langhus (XI) er fundet lige syd for det undersøgte område. Dertil kommer bl.a. ét specielt firestolpeanlæg, 8-9 tostolpeanlæg, 6 gruber og et lerkar, der formodes at have været nedsat uden for husene (Figur 4). Figur 4. Langmosegård. Oversigtsplan over den udgravede del af bopladsen. Husene Hvis vi først kigger på hustomterne er der nogle markante forskelle i husenes størrelse. Længst mod syd på den højest beliggende del af det undersøgte areal er udgravet det relativt store langhus VII med delvist bevaret vægforløb og det er derfor muligt at bestemme husets grundplan (Figur 5).

6 6 Huset har sandsynligvis været ca. 29m langt og 7,0-5,7m bredt og hvis tolkningen er korrekt så har hus VII været ca. 190m 2 stort og dermed det største hus på den udgravede del af bopladsen ved Langmosegård. Huset er tydeligt bredere i den vestlige del end i den østlige del. Sådanne trapezformede langhuse er ikke ualmindelige i bronzealderen. Man kan undre sig over, at der ikke er systematik i tagstolpesætningen i den centrale del af huset, hvor to tagstolper mangler makkere. Men selv om det er sjældent, så er heller ikke dette forhold ukendt, bl.a. ses tilsvarende i et langhus fra samme tid fundet ved Skinderup ( ) knap 4km vest for Langmosegård (Bertelsen m.fl. 1996:153). Vægstolperne har tilsyneladende stået med en afstand på omkring eller lidt over 2m og det tyder på, at huset har haft bulvægge, dvs. vægge bestående af vandret liggende planker over hinanden. Der blev desværre ikke fundet spor efter indgange, så vi ved ikke om huset har haft én indgang i hver langside, sådan som de fleste andre langhuse fra bronzealderen. Figur 5. Langmosegård. Plan af hus VII med de væsentligste anlæg markeret. Inde i huset blev i den vestlige og centrale del kun fundet enkelte anlægsspor: To gruber (K345 og K354) med sorte trækulholdige askelag i bunden har været brugt som ildgruber. og tæt ved nordvæggen en fladbundet grube (K346), hvis funktion indtil videre er usikker. I den østlige del af huset blev fundet langt flere spor efter aktiviteter. To større fladbundede gruber (K355 og K356) med lodrette sider springer umiddelbart i øjnene. Det er nærliggende at forestille sig, at der i disse gruber kan have stået store træbeholdere, der har været brugt til opbevaring. Når man kan få den tanke skyldes det også fundet af de nedre dele af to store lerkar (K350 og K351) i den østlige ende. Sådanne store kar, der kan være mere end 60cm høje, kaldes ofte for forrådskar og antages at have været brugt som beholdere til korn, vand eller andet til brug i husholdningen. Et par mindre gruber (K352 og K353) kunne tyde på, at der har stået flere sådanne kar i østdelen i løbet husets brugstid.

7 7 Selv om anlægssporene er koncentreret i den østlige halvdel kan den vestlige del godt have været brugt til selve beboelsen. Det kan have været her, der har ligget et ildsted som vi ikke fandt spor efter og det kan være her man har sovet. Østdelen har så været brugt til opbevaring og andre aktiviteter. Intet tyder på, at der har været stald i huset. Figur. 6. Langmosegård. Rest af et stort forrådskar stående på stedet, hvor det for knap år siden blev placeret. Bemærk, at karret har været over 50cm bredt ca. 10cm over bunden. Det sker meget ofte, at der ikke bliver gjort et eneste fund, når rester af bronzealderhuse bliver udgravet. Det var heldigvis ikke tilfældet her, hvor der udover resterne af de nedsatte forrådskar faktisk blev fundet lerkarskår i både to tagstolpehuller i den vestlige del af huset og i affaldslag i en af de store forrådsgruber i den østlige del af huset. Skårene i tagstolpehullerne lå placeret på en sådan måde, at de er kommet ned i hullerne, der fremkom, da man tog tagstolperne op og de er dermed fra den tid da huset blev revet ned. Det samme kan meget vel være tilfældet med den formodede forrådsgrube. Nogle af lerkarskårene er vigtige for dateringen af langhuset. Det gælder en karside til en større skål og et randskår til et andet kar (Figur 7), der blev fundet i et af tagstolpehullerne. Det gælder også nogle relativt fine, til dels ornamenterede lerkarskår der blev fundet sammen med skår til forrådskar i den store grube K355. Disse skår skal givetvis dateres til en yngre bronzealder per. IV-V og angiver dermed en omtrentlig datering af huset. Denne datering er noget overraskende, fordi så store huse kun sjældent forekommer i yngre bronzealder.

8 8 Figur 7. Langmosegård. Fund fra tagstolpehul K303 og grube K355 i hus VI. Der er dog også fundet betydeligt mindre huse på ca m 2 på bopladsen. Som eksempel på de små huse på lokaliteten kan nævnes husene III og VIII (Figur 8). Begge disse huse har kun haft tre sæt tagstolper, et træk der forekommer ret hyppigt på bopladser fra i hvert fald den ældre halvdel af yngre bronzealder. I hus III er der fundet spor efter vægkonstruktionen og det ses desuden, at huset tilsyneladende kun har haft én indgang i nordsiden og ikke som det er normalt to indgange overfor hinanden. I hus VIII er der hverken fundet spor efter vægforløb eller indgange. I ingen af husene er der fundet spor efter ildsteder eller ild-/kogegruber. Der blev heller ikke gjort fund ved udgravningen af husene. Figur 8. Langmosegård. Plan af hus III og VIII mv.

9 9 Et enkelt af de relativt små huse viser, at der kan have været omfattende aktiviteter også i de små langhuse. Hus VI (Figur 9) er på ca. 70m2 og har haft 4 sæt tagstolper. Der er kun fundet få spor efter vægge og efter én indgang i den østlige del af sydsiden. Til gengæld er der inde i huset fundet mange små gruber, hvoraf dog kun én havde sikre rester af et sort trækulholdigt lag i bunden og én anden grube var fyldt med ildsprængte sten. På trods af dette er der formodentlig tale om en samling af ild-/kogegruber sådan som det er fundet i mange andre hustomter fra bronzealderen. Det kan bemærkes, at gruberne måske har været placeret rundt om et fjernet ildsted, der kan have været placeret netop i krydset med de fire vestligste tagstolper, sådan som det nogle få gange er fundet, hvor bevaringsforholdene er bedre. I hus VI fandtes i øvrigt enkelte lerkarskår i et tagstolpehul og i en af gruberne. Skårene er formodentlig fra samme kar og kan dateres til yngre bronzealder. Figur 9. Langmosegård. Plan af hus VI mv. Slagtebænke, skindtørrere eller hængekøjer? Der er også fundet andre anlæg end hustomter på den udgravede del af bopladsen. Her skal især fremhæves nogle tilsyneladende usædvanlige anlæg. Der er således fundet spor efter mindst 9 tostolpeanlæg, der som betegnelsen siger kun har bestået af to stolper (Figur 10). De fleste af stolpehullerne til disse anlæg er aflange, nærmest ovale. Det betyder formodentlig, at der har stået tværstillede planker eller kløvede stolper i stolpehullerne. Der er dog også enkelte anlæg med cirkulære stolpehuller. Afstanden mellem stolperne ligger mellem 1,75-2,00m, dog er der et enkelt med relativt store, cirkulære stolpehuller, hvor afstanden er på 2,55m. I denne sammenhæng må også nævnes et enkelt anlæg, der bestod af 4 relativt dybe stolpehuller og som blev fundet i samme område som tre af tostolpeanlæggene (Figur 10). Det synes ikke urimeligt at antage, at der er tale om et anlæg med samme funktion som tostolpeanlæg-

10 10 gene bare i en kraftigere udformning. Men det kan selvfølgelig også være en anden type anlæg, der har tjent et helt andet formål. Disse anlæg ligger alle uden for de fundne hustomter (Figur 4) og de er således udtryk for en eller flere aktiviteter, der er foregået i det fri uden for husene. Det er selvfølgelig svært at tolke funktionen af disse anlæg, da det i hvert fald indtil videre udelukkende må basere sig på en forestilling om hvad de stolper, der har rakt op over overfladen i en ukendt højde, har været brugt til. Den første indskydelse var, at der var tale om stolper til en form for bænk evt. til en slagtebænk, som der kunne være god brug for i bronzealderen, hvor der må være slagtet mange kreaturer og andre husdyr. Men museets konservator, Margit Petersen, kom straks med en anden ide: Her havde man mellem oprejste stolper udspændt huder og skind. Og endelig kom der er tredje forslag fra entreprenøren, som mente at der selvfølgelig var tale om stolper til ophængning af hængekøjer. Det er klart, at mulighederne for tolkning hermed ikke er udtømte, men måske vi en gang i fremtiden er heldige at gøre fund, der kan bidrage til en mere sikker tolkning. Figur 10. Langmosegård. Tostolpeanlæg og et firestolpeanlæg. Det ene tostolpeanlæg mangler et stolpehul fordi der her blev gravet for dybt ved maskinafrømningen.

11 11 Gruber og andre anlæg uden for husene. Det er normalt, at der på bronzealderbopladser finder et antal gruber, dvs. større opfyldte huller med varierende form og indhold. Det var også tilfældet på bopladsen ved Langmosegård, hvor der uden for husene fandtes 6 gruber, der alle lå omkring hustomterne i den sydlige halvdel af det udgravede område (Figur 4). I sammenligning med andre bopladser er det påfaldende, at der kun er fundet 3-4 af de for bronzealderen så typiske jordovne, der generelt formodes at have været brugt til madlavning. De kan også kaldes ild-/kogegruber, fordi der i bunden er et sort trækulholdigt askelag, der viser, at der her har været ild, og at der over dette askelag er ildspængte sten som må være opvarmet i gruben. Figur 11. Langmosegård. Den spidsbundede grube K237, hvor der i de rødbrune formodede tørveaskelag fandtes stykker af mindst to digler til bronzestøbning. Nok så spændende er det, at flere af de fritliggende gruber er blevet mere eller mindre fyldt op med formodet tørveaske. Det gælder f.eks. den usædvanligt spidsbundede grube K237 (Figur 11), hvor der i disse askelag blev fundet lidt flintafslag, nogle lerkarskår især til større forrådskar og ikke mindst flere stykker til to digler (Figur 12). Digelstykkerne har en typisk rødlig og grønlig, nærmest glasagtig rand, der viser, at de har været udsat for meget høje temperaturer. Den ene digel ser ud til at være ganske typisk langoval og måske nærmest skeformet, mens den anden tilsyneladende noget større digel er blevet så deformeret af opvarmningen, at dens form ikke kan bestemmes. Begge digler har givetvis været brugt i forbindelse med bronzestøbning.

12 12 Figur 12. Langmosegård. Fragmenter af digler fundet i grube K237. Den bevarede del af diglen tv. er ca. 6cm lang. Også i grube K101 i den sydøstligste del blev fundet formodede tørveaskelag med bl.a. lerkarskår (Figur 13). Her var der dog generelt tale om til mindre lerkar og blandt disse betydelige dele til et ganske usædvanligt sikar. Hele karsiden er dækket af små huller og det er set før, men det usædvanlige er, at der i bunden af karret ikke er nogen bund, men kun er et stort hul. En del sikar har formodentlig været brugt i forbindelse med osteproduktion, men det synes ikke praktisk med et sikar af denne type. Måske skal man forestille sig det omviklet med klæde og brugt til filtrering i forbindelse med brygning af øl, eller hvad man nu skal kalde de alkoholiske drikke, de dengang lavede. Figur 13. Langmosegård. Lerkarskår fra grube K101. Sikarret er ca. 14cm højt.

13 13 Sammenfattende tolkning af fundene fra Langmosegård Bronzealderbopladsen ved Langmosegård hører på flere punkter til de mere usædvanlige blandt de efterhånden talrige bopladser fra bronzealderen som Viborg Stiftsmuseum har udgravet. Det skyldes for det første det for yngre bronzealder usædvanligt store langhus VII. 1 De omfattende aktivitetsspor med store forrådsgruber og nedsatte forrådskar i den østlige del af huset hører også til sjældenhederne. Det skyldes for det andet fundet af digler til bronzestøbning, og det skyldes for det tredje de usædvanlige tostolpeanlæg og det usædvanlige firestolpeanlæg. Hvorvidt disse anlæg nu også er så usædvanlige, eller de bare har gemt sig blandt andre anlægsspor på andre bopladser bør dog undersøges ved at gennemgå resultaterne fra en række tidligere udgravninger. Der er endnu et forhold, som påkalder sig opmærksomhed og som ikke er omtalt tidligere. Det er muligheden for, at der i det udgravede område er huse, der er samtidige (Figur 14). Figur 14. Langmosegård. Forslag til samtidige langhuse. Jeg vil her foreslå, at det store hus VII er samtidigt med det betydeligt mindre hus VI og desuden at det relativt store langhus X er samtidigt med det mindre hus VIII. Disse to sæt af huse ligger ens i forhold til hinanden, afstandene og orienteringerne af husene er næsten ens, og desuden er begge de mindre huse forskudt lidt mod vest i forhold til midten af de store langhuse. Det er i den sammenhæng ærgerligt, at der kun er fundet spor efter indgang i hus VI, så det ikke kan afgøres om indgangene i de mindre huse har ligget lige ud for indgangene i de store huse. Det er dog værd at bemærke, at den fundne indgang i hus VI er i sydsiden og dermed hen mod hus VII. Et enkel konstruktiv detalje kan måske også styrke tesen om samti- 1 Et endnu større langhus på ca. 300m 2 er fundet ved Hemmed Kirke på Djursland (Boas 1989). Dette langhus er fra den tidligste del af yngre bronzealder. Jeg tror ud fra den fundne keramik, at hus VII fra Langmosegård er lidt yngre end huset fra Djursland.

14 dighed mellem disse to sæt af huse. I de to huse VII og VI er der fundet enkelte, ensartede vægstolpehuller til husene, mens der overhovedet ikke er fundet spor efter vægstolpehuller til husene X og VIII. Det kan i øvrigt også bemærkes, at mens der er mange spor efter aktiviter i husene VII og VI er det ikke tilfældet med husene X og VIII, hvor der kun er fundet en enkelt ildgrube i vestenden af hus X. Jeg foreslår med andre ord, at husene VII og VI har ligget der på samme tid og at det samme er tilfældet med husene X og VIII. I forlængelse af dette er det i øvrigt fristende at forestille sig, at der også har ligget et større hus på bopladsen samtidigt med det lille hus III og eventuelt også et større langhus samtidigt med det noget usikre hus IX. Da hus III har haft indgang i nordsiden måtte et muligt, samtidigt hus forventes at have ligget nord for hus III, men her ligger der i dag en stald, så den teori kan vi desværre ikke få be- eller afkræftet. Hvis det nu skulle være rigtigt, at husene VII og VI er samtidige opstår det næste tolkningsproblem: Er det tale om én gård med ét stort og ét lille langhus eller er der tale om to selvstændige gårde, hvor de forskellige størrelser på langhusene i så fald kunne udtrykke forskellig status? Her får vi ikke hjælp af hegn, sådan som det ofte er tilfældet ved gårde fra jernalderen. Hegn er yderst sjældne på bronzealderens bopladser, og uden hegn til at indramme gårdene bliver tolkningen selvfølgelig mere usikker. Jeg hælder nu mest til, at der er tale om én gård med to langhuse, men det skyldes ikke så meget fundene fra Langmosegård, som det forhold, at der også andre steder synes at være bopladser med to samtidige langhuse, og at det hver gang ser ud til, at det ene er større end det andet (Mikkelsen 2007). Hvis der skulle være tale om et lille og et større langhus til samme gård dukker det næste spørgsmål op: Har det lille langhus været en økonomibygning eller har det været brugt til beboelse og andre aktiviteter sådan som det antages at være tilfældet med de større langhuse? Jeg hælder her mest til at de små huse også har været brugt til beboelse. Det synes i hvert fald både at være tilfældet med det lille hus VI, der med de mange formodede ild-kogegruber i vestdelen fuldstændigt ligner forholdene i mange andre større langhuse. Det gælder i øvrigt også det mindre, mulige hus IX. 14

15 15 Bronzealderbopladsen ved Langmosegård i lokal sammenhæng Bopladser fra bronzealderen hører i dag til blandt de fortidsminder vi hyppigst finder i Viborg Stiftsmuseums arkæologiske ansvarsområde. Det har dog indtil nu ikke afspejlet sig i fundene fra Vester Tostrup sogn (Figur 15). Kun et enkelt sted lidt vest for landsbyen Vester Tostrup er fundet to gruber med bopladsaffald i form af lerkarskår ( ). Disse gruber er dog fra den sidste del af bronzealderen og dermed noget yngre end bopladsen ved Langmosegård. Figur 15. Vester Tostrup. Bopladser (grønne firkanter) og gravfund i høje (grønne cirkler) og på flad mark (grønne kors) samt kultanlæg (grøn stjerne) fra y. bronzealder i lokalområdet omkring Langmosegård. De røde cirkler markerer placeringen af udaterede gravhøje. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at vi endnu den dag i dag ikke har kendskab til et eneste sikkert gravfund fra ældre bronzealder i sognet. Det må dog antages, at en ikke ubetydelig del af de ca. 100 kendte gravhøje i sognet er rejst i ældre bronzealder. Når det kommer til yngre bronzealder, så har vi dog kendskab til flere mere eller mindre sikre gravfund. Således er der i Tulsbjerge lidt nord for Ny Langmosegård udgravet dele af en tilsyneladende større fladmarksgravplads ( ) fra yngre bronzealder. Der er her fundet mere end 10 gravurner, men da der i området er set flere oppløjede skår på markens overflade

16 16 kan der være tale om en usædvanligt stor gravplads. De kendte fund fra denne plads rummer udover gravurner og brændte ben også flere små bronzeringe og bennåle. Fladmarksgrave fra yngre bronzealder er ikke ukendte, men de findes normalt i begrænset antal ved foden af gravhøje eller enkeltliggende på flad mark. Større gravpladser fra yngre bronzealder er yderst sjældne og man kunne på den baggrund tro, at også gravpladsen i Tulsbjerge har ligget ved foden af en gravhøj, men det er der nu ikke noget der tyder på. Det er i øvrigt muligt, at yderligere én eller to urner (Figur 16) kan være fra Tulsbjerge ( ), da de skal være fundet ved Troelstrup. Den ene af disse urner (Figur 16 tv) er formodentlig fra en tidlig del af y. bronzealder og dermed sandsynligvis samtidig med eller lidt ældre end bopladsen fra Langmosegård. De øvrige sikre eller mulige urnegrave fra yngre bronzealder ( , -55, -82, -105) foreligger der kun få oplysninger omkring og det er derfor ikke muligt at knytte dem til bopladsen ved Langmosegård. Disse gravfund viser dog formodentlig den omtrentlige placering af andre bopladser fra yngre bronzealder. Figur 16. Gravurner fra yngre bronzealder fra Troelstrup i Vester Tostrup sogn. Urnerne er ca. 25cm høje. De hvide cirkler markerer kornaftryk. Endelig er der et enkelt fund, der for længe siden burde have tiltrukket sig opmærksomhed og som nu er yderst relevant. Det drejer sig om en hesteskoformet stenlægning ved foden af Langmosehøj (sb. 32) lige nord for Langmosegård. Den blev som nævnt i indledningen afdækket og (delvist) undersøgt i 1927/1928 og dengang tolket som spor efter en hustomt fra æ. romersk jernalder fordi der oven på stenene blev fundet af skår fra denne tid. Jeg er overbevist om, at dateringen af selve anlægget er forkert og at der er tale om en form for kultanlæg fra yngre bronzealder. 2 Forskellige former for rituelle anlæg fra yngre bronzealder, der er placeret ved foden af gravhøje, er de senere år fundet adskillige steder. Anlægget fra Langmosehøj 2 Et næsten tilsvarende, upubliceret anlæg er fundet ved Store Torup ( ) i Ulbjerg sogn ca. 10km vest for Langmosegård.

17 17 kan meget vel være samtidig med bopladsen ved Langmosegård og det er derfor en mulighed, at det er et anlæg etableret i forbindelse med gravlæggelsen af en af beboerne fra bopladsen. Det er derfor selvfølgelig ristende at forestille sig, at det rituelle anlæg ved Langmoshøj er etableret i forbindelse med gravlæggelsen af en stormand, der boede i det usædvanligt store langhus VII på Langmosegård. Men indtil nu er der ikke noget, der tyder på, at de rituelle anlæg er etableret i forbindelse med de mest velstillede i bronzealdersamfundet. Desuden kan vi ikke vide, om der ligger en anden bronzealderboplads lige nord for Langmosen og dermed tættere på Langmosehøj end den nu udgravede boplads. Faktisk er det måske mere nærliggende at forestille sig, at beboerne fra bopladsen ved Langmosegård har begravet deres døde i de to gravhøje, der er registreret lige øst og nordøst for bopladsen. Som sædvanlig er der på baggrund af udgravningens resultater rejst en lang række nye spørgsmål. Nogle af de spørgsmål får vi forhåbentligt svar på engang i fremtiden, i hvert fald vil yderligere udgravninger syd og øst for det nu undersøgte område givetvis frembringe endnu flere spor efter fortidsminder. Måske dukker der nyt op når Per Høgh pløjer markerne de kommende år. I hvert fald skal han have tak for det gode samarbejde i forbindelse med de her omtalte udgravninger.

18 18 Relevant litteratur: Bertelsen m.fl. 1996: Bronzealderens bopladser i Viborg Amt. Skive Museum 1996 Boas, N.A. 1989: Bronze Age Houses at Hemmed Church, East Jutland. Journal of Danish Archaeology vol. 8, Jensen, J. 2002: Danmarks Oldtid Bronzealder f. Kr. Mikkelsen, M. 2007: Viborg Vestermark. Bopladser fra bronzealderen. Viborg Stiftsmuseum. Bygherrerapport nr. 21. (Under udarbejdelse) Diverse oplysninger: Viborg Stiftsmuseums j. nr.: VSM Lokalitet : Langmosegård Sogn, herred og amt: Vester Tostrup sogn, Rinds herred, Viborg amt Dansk Kulturhistorisk Centralregister: Kulturarvsstyrelsens j. nr.: Bygherre: Per Høgh, Troelstrupvej 9, 9632 Møldrup Areal: Deltagere i udgravningen: Ca. 0,4ha. Amatørarkæolog Inger Juul Pedersen Stud. mag. Karen Poulsen Stud. mag. Thomas Nielsen, Arkæolog Kamilla F. Therkildsen Arkæolog Martin Mikkelsen Om bygherrerapporter Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, der er helt eller delvist finansieret af en privat eller offentlig bygherre, skal der udarbejdes en særskilt rapport til bygherren. Bygherrerapporten skal være almindeligt tilgængelig, præsentere udgravningens resultater og sætte dem i sammenhæng med det omgivende landskabs kulturhistorie. Se Kulturarvsstyrelsens Retningslinjer for udformning af rapport til bygherre/anlægsmyndighed. Viborg Stiftsmuseum udgiver museets bygherrerapporter i en fortløbende serie, der kan ses på museets hjemmeside. Dokumentationsmaterialet Beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Viborg Stiftsmuseum, Hjultorvet 4, 8800 Viborg. Økonomi De arkæologiske undersøgelser er betalt af bygherren, Kulturarvsstyrelsen og Viborg Stiftsmuseum

19 Gengivet med tilladelse fra tidsskriftet SKALK 19

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder

Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder 1 Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 5 Bygherrer: Lise-Lotte og John Nielsen 2 Indledning. I og lige omkring Aalestrup er registreret

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd

Læs mere

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling

Læs mere

Låstrupbakken - Bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder

Låstrupbakken - Bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder 1 Låstrupbakken - Bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder Bente Grundvad, Sidsel Wåhlin, Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 57 Bygherre:

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Formyre SØ - hustomt og grave fra sen ældre bronzealder - fladmarksgravpladser fra tidlig jernalder

Formyre SØ - hustomt og grave fra sen ældre bronzealder - fladmarksgravpladser fra tidlig jernalder 1 Formyre SØ - hustomt og grave fra sen ældre bronzealder - fladmarksgravpladser fra tidlig jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 18 Bygherre: Forskningscenter Foulum

Læs mere

Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder

Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder 1 Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 43 Bygherre: Pipers Teglværker A/S, Hammershøj

Læs mere

Stenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder

Stenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder Stenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder Claus Frederik Sørensen og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 29 Bygherre: Viborg

Læs mere

Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder

Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder 1 Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Kulturhistorisk rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 58 Bygherre: Christian Nors ISBN 978-87-92778-09-3 2 Indledning Vælger vi i

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid

Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid Elin Vanting & Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 28 Bygherre: Hector APS ISBN 978-87-87272-77-3

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Ridder Munks Vej En gravplads m.m. fra stenalder, bronzealder og jernalder

Ridder Munks Vej En gravplads m.m. fra stenalder, bronzealder og jernalder Ridder Munks Vej En gravplads m.m. fra stenalder, bronzealder og jernalder Sanne Boddum Martin Mikkelsen Gravurne K200 i forgrunden og bag denne muldafrømning. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid

Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid 1 Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid Mette Klingenberg og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 45 Bygherre: Lars Rosgaard ISBN 978-87-87272-92-6

Læs mere

VSM Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt mange KUAS j.nr.:

VSM Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt mange KUAS j.nr.: VSM 09700 Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130801-mange KUAS j.nr.: 1 Sonderende prøvegravning forud for strukturplan syd for Viborg Søndersø Udført af Mag Art. Kamilla Fiedler

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Bygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen

Bygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen Bygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen Mikkel Kieldsen & Sidsel Wåhlin Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 62 Bygherre: Bjarne Nielsen ISBN

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Sanne Boddum og Martin Mikkelsen. Kulturhistorisk rapport. Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 48. Bygherre: B&C Grusgrav ApS

Sanne Boddum og Martin Mikkelsen. Kulturhistorisk rapport. Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 48. Bygherre: B&C Grusgrav ApS 1 Ørndrup Vest - aktivitetsspor fra yngre stenalder - bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre jernalder - grøftanlæg fra yngre jernalder eller historisk tid Sanne Boddum og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Vendsyssel Historiske Museum

Vendsyssel Historiske Museum Hirtshals-Hjørring Varmeledning Forundersøgelse af et ledningstracé fra Hirtshals til Hjørring. Tre lokaliteter med forhistoriske bebyggelser blev registreret: VHM 00212 Hushøj IX et langhus fra ældre

Læs mere

Aalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder

Aalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder Aalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 70 Bygherre: Aalestrup Kommune ISBN 978-87-92778-21-5 1 Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Birgittelyst Syd - boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid

Birgittelyst Syd - boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid Birgittelyst Syd - boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid Jakob Westermann og Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Duehøj Syd - boplads og begravelser fra bronzealderen

Duehøj Syd - boplads og begravelser fra bronzealderen 1 Duehøj Syd - boplads og begravelser fra bronzealderen Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2011 Kulturhistorisk rapport nr. 54 Bygherre: Gert Vester, Batum ISBN 978-87-92778-02-4 2 Indledning. Gert Vester

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Bebyggelsen i yngre bronzealders lokale kulturlandskab

Bebyggelsen i yngre bronzealders lokale kulturlandskab Bebyggelsen i yngre bronzealders lokale kulturlandskab Seminarrapport fra seminariet Bebyggelsen i yngre bronzealders lokale kulturlandskab afholdt i Holstebro, 10. marts 2011 Redigeret af With English

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 916A RØRGÅRDSVEJ

BYGHERRERAPPORT SMS 916A RØRGÅRDSVEJ Skive Museum, Arkæologisk Afdeling BYGHERRERAPPORT RØRGÅRDSVEJ RØRGÅRDSVEJ, SMOLLERUP SOGN, FJENDS HERRED, VIBORG AMT. STEDNR. 13.01.13. KURT GLINTBORG OVERGAARD * SKIVE MUSEUM AUD 2005 Rørgårdsvej 13.01.13

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Højlund Spangsdal I - landsby fra yngre jernalder

Højlund Spangsdal I - landsby fra yngre jernalder Højlund Spangsdal I - landsby fra yngre jernalder Sanne Boddum & Sidsel Wåhlin Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 33 Bygherre: Poulsen Projekt & Invest ApS ISBN 978-87-87272-70-4 2 Indledning

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport

SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport Stilling Sogn, Hjelmslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Sted. Nr.16.02.09. Sb.nr. 24 I forbindelse med Skanderborg Kommunes udstykning af et erhvervsområde

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Lynderup SV - et aktivitetsområde fra sen yngre stenalder og bronzealder

Lynderup SV - et aktivitetsområde fra sen yngre stenalder og bronzealder 1 Lynderup SV - et aktivitetsområde fra sen yngre stenalder og bronzealder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 4 Bygherre: Møldrup Kommune ISBN 978-87-87272-82-7

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Rødding SV - bebyggelse fra bronzealder og ældre førromersk jernalder

Rødding SV - bebyggelse fra bronzealder og ældre førromersk jernalder 1 Rødding SV - bebyggelse fra bronzealder og ældre førromersk jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 24 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-74-2 2 Indledning. I forbindelse

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Sundstrup Øst - en boplads fra yngre stenalder

Sundstrup Øst - en boplads fra yngre stenalder 1 Sundstrup Øst - en boplads fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 11 Bygherre: Erik Rohde 2 Indledning. Bopladser fra yngre stenalder er en fundgruppe som museet

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Hørup - bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder

Hørup - bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder Hørup - bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder Mikkel Kieldsen & Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 42 Bygherre: Kjellerup Kommune ISBN 978-87-87272-87-2 2 Indledning

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse af bopladser fra yngre stenalder og ældre jernalder i perioden fra d. 26/5 til d. 29/7 2008. Kulturhistorisk redegørelse.

Arkæologisk undersøgelse af bopladser fra yngre stenalder og ældre jernalder i perioden fra d. 26/5 til d. 29/7 2008. Kulturhistorisk redegørelse. Sydvestsjællands Museum Storegade 17 4180 Sorø Tlf.nr. +45 57 83 40 63 Mail: kontor@vestmuseum.dk Arkæologisk undersøgelse af bopladser fra yngre stenalder og ældre jernalder i perioden fra d. 26/5 til

Læs mere

Ørum Industrivej - boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder

Ørum Industrivej - boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Ørum Industrivej - boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Elin Vanting Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 37 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-79-7 2 Indledning Indenfor

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED 1 BALLERUM V Undersøgelse af en hustomt fra ældre jernalder, ca. 1-200 f.kr., ved Ballerum Thisted Museum jour. nr. 3983. MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT 2 BALLERUM V... Baggrunden for

Læs mere

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.:

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.: 1 VSM 09260 Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130702-19, -16 KUAS j.nr.: 2003-2122-1606 Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Sidsel Wåhlin for

Læs mere

Løvel Syd. - bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og ældre germansk jernalder. Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 13

Løvel Syd. - bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og ældre germansk jernalder. Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 13 Løvel Syd - bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og ældre germansk jernalder Malene R. Beck & Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 13 Bygherre: Tjele Kommune 2 Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens

Læs mere