UDKAST TIL RESTAURATIONSPLAN FOR RANDERS KOMMUNE 2009

Transkript

1 UDKAST TIL RESTAURATIONSPLAN FOR RANDERS KOMMUNE 2009 Afsnit 1 4 Indledning 4 Afsnit 2 5 Myndighederne 5 Afsnit 3 7 Regelgrundlaget for de forskellige tilladelser samt sagsgangen N ringsbrev Alkoholbevilling Godkendelse af bestyrer Midlertidige bevillinger Lejlighedstilladelser Detailsalg 10 Afsnit 4 11 Forh ndstilsagn om alkoholbevilling Indledning Ansłgningen 11 Afsnit 5 12 Retningslinier for lokalisering af nye alkoholbevillinger Randers by Uden for Randers by Generelle bestemmelser 12 Afsnit 6 15 Ansłgning om alkoholbevilling, restaurationslovens bestemmelse i 12 om, hvad bevillingsmyndigheden is r skal l gge v gt p samt bevillingsn vnets praksis ved anvendelse af bestemmelsen Indledning Minimumskrav til ansłgerne Restaurationslovens bestemmelse i 12 om, hvad bevillingsmyndigheden is r skal l gge v gt p samt bevillingsn vnets praksis ved anvendelse af bestemmelsen Udvidelse ndring af driftsform ndring i ledelsen Fornyelser Alkoholbevilling til virksomheder, der drives i ejendomme ejet af staten eller kommunen Alkoholbevilling til virksomheder, der drives i skibe i fart Alkoholbevilling til virksomheder, der drives i tog, fly, busser mv. 19

2 Afsnit 7 21 Begr nsninger og betingelser i alkoholbevillinger Begr nsninger Betingelser Overholdelse af anden lovgivning. 22 Afsnit 8 23 Afslag, anke og domstolsprłvelse Afslag Anke og domstolsprłvelse. 23 Afsnit 9 24 bningstider Den almindelige bningstid Udvidet bningstid Randersugen Nyt rsaften vrige s rlige lejligheder (lejlighedstilladelser) Overskridelse af bningstiden Adgangskontrollerende personale (dłrm nd) Restaurationer, der drives i samdrift med butik 26 Afsnit Udeservering 27 Afsnit Udsk nkning af alkohol til unge Indledning Forbud mod udsk nkning af alkohol til unge under 18 r Begr nsninger og betingelser i en alkoholbevilling vedrłrende unge Politiets tilsyn m.m Lejlighedstilladelser/arrangementstilladelser. 29 Afsnit Stłj Indledning Regler Klage over stłj Bevillingsn vnets handlemuligheder Manglende overholdelse af krav vedrłrende stłj. 31 Afsnit Sanktioner Straf Frakendelse eller tilbagekaldelse af alkoholbevillingen Fratagelse af alkoholbevillingen pga. g ld til det offentlige Bortfald af alkoholbevilling Indskr nkninger i bningstiden Forbud mod musik og lignende Forbud mod ophold p restaurationer Forstyrrelse af den offentlige orden Forbud mod stłjende adf rd. 34 Afsnit

3 Spilleautomater Ikke-gevinstgivende spilleautomater Gevinstgivende spilleautomater Placering af spillehaller 35 Afsnit Relevante regler i łvrigt Tilladelse til optr den Personalets alder Nattes de Hygiejnekrav Brandv rnsforanstaltninger Byggelovskrav Rygeforbud. 38 Bilag 1: Kort med kommuneplanens bestemmelser om lokalisering af restaurationer i Randers by 39 Bilag 2: Randers Kommunes regulativ for brug af fodg ngerarealer mv. i Randers Bymidte 39 3

4 Afsnit 1 Indledning Byr det giver med denne restaurationsplan retningslinjer for reguleringen af kommunens restaurationserhverv. Restaurationsplanen skal medvirke til at fłre byr dets vision 2016 ud i livet, bl.a. ved at understłtte byr dets politikker og planer. Eksempelvis skal restaurationsplanen understłtte sundhedspolitikken og rusmiddelpolitikken. Der er i dag problemstillinger, som er helt generelle i samfundet, men som ogs har deres s rlige forbindelse med restaurationserhvervet. For det fłrste kan n vnes, at vi i Randers Kommune har som et af vores hovedm l p misbrugsomr det, at kommunen er kendt for at have et lavt alkoholforbrug blandt unge, og at et af m lene i sundhedspolitikken er, at reducere antallet af unge i 9. klasse, der drikker alkohol en gang om ugen. Derfor har restaurationsplanen et s rligt kapitel om udsk nkning af alkohol til unge, som skal medvirke til at begr nse de unges adgang til alkohol. Da der som en del af kulturen omkring sportsudłvelse er tradition for, at sportsklubberne har alkoholbevillinger, łnsker byr det ogs her, at motivere foreningerne til at udvise ansvar, s rligt i forhold til de błrn og unge, som benytter foreningsfaciliteterne. Byr det finder principielt, at der som udgangspunkt ikke błr serveres alkohol p steder, hvor błrn og unge f rdes Randers Kommunes sundhedspolitik har desuden reducering af rygning som et fokusomr de. Her vil bevillingsn vnet ved administrationen af alkoholbevillinger via den dialog, der er med restaurationserhvervet og eventuelt via henvendelse til den relevante kontrolmyndighed ogs fłlge op p, om rygelovgivningen overholdes p restaurationerne. Det er byr dets łnske, at et varieret udbud af restaurationsvirksomheder fremmes, s der skabes en passende balance mellem spiserestauranter, spillesteder, bodegaer, cafeer, diskoteker og natklubber m.v. og s ledes, at der ogs er restaurationstilbud i dag- og aftentimerne. Det er tillige et łnske, at sikre restaurationernes indpasning i det omkringliggende miljł til gl de for b de restauratłrer, g ster og naboer til restaurationsvirksomhederne. Endelig er det intentionen, at restaurationsplanen skal kunne fungere som en h ndbog for den borger, der gerne vil słge om alkoholbevilling m.v. 4

5 Afsnit 2 Myndighederne N r en borger słger om alkoholbevilling til en restaurant, eller en restauratłr i łvrigt łnsker ndringer i sin restaurant, eksempelvis forl nget bningstid, ndring af driften eller udeservering, er der en lang r kke myndigheder, som involveres: Bevillingsn vnet (Randers Kommune, Miljł og Teknik, Sekretariatet, Laksetorvet 1, 8900 Randers C). Tr ffer afgłrelse i enkeltsager om alkoholbevillinger, bestyrergodkendelser og forl nget bningstid samt udf rdiger opl g til politik p omr det. Bevillingsn vnet er nedsat af byr det, og sidder i samme periode som byr det. I Randers Kommune er bevillingsn vnet sammensat s ledes: Politidirektłren eller dennes befuldm 4 medlemmer udpeget af byr det. gtigede. 1 medlem udpeges af byr det efter indstilling fra en forening, der repr senterer restauratłrerne i Randers kommune, og hvis det er praktisk umuligt, af de to store organisationer HORESTA og DRC i forening. 1 medlem udpeges af byr det efter indstilling fra 3F privat service/restauration. Byr det (Byr ds- og Direktionssekretariatet, Laksetorvet 1, 8900 Randers). Fastl gger den overordnede restaurationspolitik, og er ankeinstans for bevillingsn vnets afgłrelser. Politiet ( stjyllands Politi, Lokalpolitiet, Dragonvej 1, 8900 Randers C), Sagsforbereder alle ansłgninger om alkoholbevilling, bestyrergodkendelser og forl nget bningstid forud for ansłgningens fremsendelse til bevillingsn vnet, udfłrer kontroltilsyn med overholdelse af restaurationslovens bestemmelser og udsteder lejlighedstilladelser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Administrerer lovgivningen omkring restaurationerne. Administrerer N hvorfra n ringsbreve udstedes. ringsbasen, Miljłmyndigheden (Randers Kommune, Natur og Miljł, Laksetorvet 1, 8900 Randers C), Varetager administrationen af regler om bl.a. lugtgener og stłjgr nser. 5

6 Fłdevareregion rhus, (Słnderskovvej 5, 8520 Lystrup) Behandler ansłgningerne i relation til fłdevareh ndtering, krav til restaurationskłkkener, restaurationstoiletter m.v. SKAT /Spillemyndigheden ( Leverer łkonomiske oplysninger om ansłgeren i forbindelse med behandlingen af ansłgninger samt administrerer reglerne om spilleautomater. Arbejdstilsynet ( Er tilsynsmyndighed, bl.a. i forbindelse med overholdelsen af rygereglerne. Planmyndigheden (Randers Kommune, Stadsarkitektens Kontor, Laksetorvet 1, 8900 Randers C) Afgłr eksempelvis spłrgsm l om placering af nye restaurationer eller udvidelser af de eksisterende restaurationer. Bygningsmyndigheden (Randers Kommune, Laksetorvet 1, 8900 Randers C) Behandler ansłgninger om ndret indretning og bygningsm ssige ndringer til en restauration. Brandmyndigheden (Randers Kommune, Beredskab, Laksetorvet 1, 8900 Randers C) Kontrollerer om de brandsikkerhedsm ssige forskrifter overholdes. Vejmyndigheden (Randers Kommune, Vej og Trafik, Laksetorvet 1, 8900 Randers C) Behandler bl.a. ansłgninger om udeserveringstilladelser. Eventsekretariatet (Randers Kommune, Kultur og Borgerservice, Laksetorvet 1, 8900 Randers C) Słrger bl.a. for koordinering af de arrangementer, som afholdes p stervold 6

7 Afsnit 3 Regelgrundlaget for de forskellige tilladelser samt sagsgangen 3.1. N ringsbrev Reglerne om n ringsbrev findes i lov nr. 486 af 9. juni 2004 om n ringsbrev til visse fłdevarevirksomheder med senere ndringer. Enhver, der driver erhverv ved bl.a. salg af fłdevarer til nydelse p eller ved stedet, skal have n ringsbrev til forretningsstedet. Best r forretningsstedet af flere forretningsenheder, kan der erhverves n ringsbrev til hver forretningsenhed. Fra 1. juli 2009 er der kun Øn type n ringsbrev. Alle hidtidige n ringsbrevstyper, dvs. fłdevarebutik, -engros og restauration l gges sammen til Øt fłdevaren ringsbrev, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder. Hvis en virksomhed łnsker at f n ringsbrev efter den 1. juli 2009, skal den ikke som tidligere ansłge herom hos politiet, men kan i stedet selv registrere n ringsbrevet. Det sker ved optagelse i N ringsbasen via (hvis virksomheden har en digital signatur) eller ved indsendelse af en blanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Blanketten findes p N ringsbasen er et offentligt tilg ngeligt register, hvor b de forbrugere, n ringsbrevindehavere og myndigheder har adgang. Virksomheden m ikke p begyndes, fłr n godkendt af myndighederne. ringsbrevet er erhvervet, og fłr lokalerne er Personer har ret til n ringsbrev, n r de har best et n ringsprłven. Selskaber m.v. har ret til n n ringsprłven. ringsbrev, n r et medlem af ledelsen har best et Visse erhvervsuddannelser kan undtage fra kravet om n nr. 629 af fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. ringsprłve, se bekendtgłrelse 3.2. Alkoholbevilling Reglerne om alkoholbevilling m.v. findes i restaurationsloven (lovbekendtgłrelse nr. 786 af om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. med senere ndringer). 7

8 Hvis man łnsker at servere st rke drikke, dvs. drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover, er det et krav, at man ud over n ringsbrev ogs har en alkoholbevilling. B de selskaber og personer kan f alkoholbevilling. Personer skal dog v re fyldt 25 r eller hvis ansłgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 r. Se ogs i afsnit 6 om minimumskravene til ansłgere. En alkoholbevilling udstedes til en bestemt person/selskab til en virksomhed p en angivet adresse. Sker der nogen ndring af adressen eller i ejerforholdet, skal der słges ny alkoholbevilling. Fra 1. juli 2009, hvor Landsbevillingsn vnet er nedlagt, er det endvidere bevillingsmyndigheden i den kommune, hvor virksomheden har hjemsted, der skal afgłre ansłgninger om alkoholbevillinger til virksomheder, der drives i ejendomme, der ejes af staten eller kommunen, og i tog, fly, skibe, busser m.v. En alkoholbevilling g lder max. 8 r, men kan ogs begr nses tidsm ssigt. Ansłgning om alkoholbevilling skrives p en blanket, som kan rekvireres p eller ved henvendelse til stjyllands Politi, Dragonvej 1, Randers, hvortil den udfyldte ansłgning ogs skal sendes. Politiet kan give vejledning om udfyldning af skemaet og vedl ggelse af dokumentation. Politiet undersłger herefter, om betingelserne for at imłdekomme ansłgningen er opfyldt. Hvis der słges alkoholbevilling til et sted, hvor der ikke tidligere har v ret restaurationsvirksomhed, vil ansłgeren blive bedt om at henvende sig til Randers Kommunes planmyndighed (Stadsarkitektens Kontor) for at f tilladelse til at bne restaurationsvirksomhed p adressen. Der skal desuden słges om de fornłdne tilladelser og godkendelser hos bygningsmyndigheden, brandmyndigheden, miljłmyndigheden og levnedsmiddelkontrollen. Se om forh ndstilsagn i afsnit 4. Sagen fremsendes herefter til bevillingsn vnets sekretariat, der forbereder sagens behandling i bevillingsn vnet og udarbejder dagsorden for bevillingsn vnets młder. Bevillingsn vnets sekretariat kan efter omst ndighederne foretage nabohłringer eller słge andre oplysninger til sagen, hvis dette skłnnes at v re nłdvendigt for sagens afgłrelse. Bevillingsn vnets młder er ikke offentlige. Der holdes młde i bevillingsn vnet ca. hver anden m ned. De tilladelser, der er givet af bevillingsn vnet offentliggłres efter hvert młde p Randers Kommunes hjemmeside. Her gives der oplysning om ansłgerens navn, restaurationens navn og adresse samt hvilken tilladelse, der er blevet givet. 8

9 3.3. Godkendelse af bestyrer Det fłlger af restaurationslovens 14a, at den daglige drift p et serveringssted med alkoholbevilling skal ledes af bevillingshaveren selv eller af en bestyrer. Har virksomheden flere serveringssteder, m kun et af disse ledes af bevillingshaveren. Hvert af de łvrige serveringssteder skal ledes af en bestyrer. Hvis bevillingshaveren er et selskab, skal hvert af virksomhedens serveringssteder ledes af en bestyrer. Bevillingsn vnet kan dog tillade, at en person som indehaver eller bestyrer leder mere end Øt serveringssted. Bestyreren har samme strafferetlige ansvar for serveringsstedets drift som bevillingshaveren. Bestyrere skal efter restaurationslovens 15 godkendes af bevillingsn vnet. Bestyrere skal v re fyldt 25 r eller, hvis ansłgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 r. Bestyreren m endvidere ikke v re umyndig eller under v rgem l. Det er bevillingsn vnets praksis, at tidsbegr nse bestyrergodkendelserne, s de kun g lder s l nge bevillingshaveren har gyldig alkoholbevilling. Bestyreren skal godkendes p ny ved fornyelse af den p g ldende alkoholbevilling. Ansłgning om godkendelse skal indgives til politiet Midlertidige bevillinger Efter restaurationslovens 17, stk. 2 kan politiet give en midlertidig bevilling, n r ansłgning om bevilling er indgivet. Tilladelsen gives for et bestemt tidsrum, typisk 3 m neder, dog l ngst indtil bevillingsn vnets afgłrelse foreligger. Det er en foruds tning for meddelelse af midlertidig bevilling, at de foreliggende oplysninger głr det overvejende sandsynligt, at bevilling vil blive givet. Ved udstedelse af midlertidig bevilling har politiet ikke taget stilling til, om endelig bevilling kan opn s, hvilket afgłres af bevillingsmyndigheden. Afslag p en ansłgning om midlertidig bevilling kan ikke p klages til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen jf. restaurationslovens Lejlighedstilladelser Politiet kan i henhold til restaurationslovens 22 give alkoholbevilling til enkeltst ende 9

10 arrangementer (lejlighedstilladelser) Detailsalg Restaurationslovens 25 giver mulighed for detailsalg fra restaurationslokaler under foruds tning af, at reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v. overholdes. Restaurationer kan hermed drive detailhandel p lige fod med butikker. Detailsalg fra restaurationslokaler er underlagt lukketidsreglerne i lov om detailsalg. Virksomheden er s ledes underlagt lov om detailsalg, n r der sker detailsalg, og restaurationsloven, n r der sker servering. Ved samdrift m en restauration med alkoholbevilling udsk nke alkohol, men skal ophłre med enhver form for udsk nkning og servering ved lukketidens indtr den efter restaurationslovens regler. Derimod kan restaurationen godt ud af huset som detailsalg s lge łl og vin, n r blot reglerne i lov om detailsalg fra butikker overholdes. Tilsvarende m en butik s lge łl og vin m.v. i overensstemmelse med reglerne i lov om detailsalg fra butikker, ligesom der i butikken m ske servering, s l nge det sker i overensstemmelse med restaurationslovens regler. Men der m naturligvis ikke ske servering af nogen art hverken af mad eller drikkevarer uden for det tidsrum, i hvilket restaurationsdelen m holde bent. Restaurationer uden alkoholbevilling vil ogs have mulighed for at s lge dagligvarer og st rke drikke en detail efter reglerne om detailsalg fra butikker m.v. Restaurationernes detailsalg vil dermed v re omfattet af lov om detailsalg fra butikker m.v. samt lovens undtagelser med de begr nsninger, der fłlger af restaurationsloven. Det vil dog stadig v re forbudt i medfłr af restaurationslovens 24 at nyde de st rke drikke i serveringslokalerne eller stille lokaler til r dighed for nydelse af st rke drikke. 10

11 11

12 Afsnit 4 Forh ndstilsagn om alkoholbevilling 4.1. Indledning Hvis en borger łnsker at etablere en restaurant med alkoholbevilling p en adresse, hvorfra der ikke i forvejen drives restaurant med alkoholbevilling, har borgeren mulighed for at ansłge bevillingsn vnet om et forh ndstilsagn om alkoholbevilling til en restaurant p den p g ldende adresse. Dette skal forhindre, at kommende ansłgere af alkoholbevilling forg ves foretager investeringer i kłb eller ombygning af lokaler med henblik p restaurationsdrift. Et forh ndstilsagn er alene et tilsagn om, at der kan gives alkoholbevilling til en restauration p den p g ldende adresse. Bevillingsn vnet har ikke ved at give et forh ndstilsagn taget stilling til, om den p g ldende ansłger opfylder betingelserne for at kunne f en alkoholbevilling. Et forh ndstilsagn er begr nset til 6 m neder. Tilsagnet bortfalder, hvis der ikke inden udlłbet af de 6 m neder er indgivet ansłgning om alkoholbevilling til stedet eller ansłgning om forl ngelse af forh ndstilsagnet Ansłgningen Der er ikke noget skema til ansłgningen, idet den ikke vedrłrer ansłgerens personlige, faglige eller łkonomiske forhold, men alene det spłrgsm l, om der ud fra byplanm ssige, stłjm ssige og/eller politim ssige forhold kan etableres en restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling p den p g ldende adresse. Ansłgningen skal som minimum indeholde oplysning om g stearealets stłrrelse, indretning, driftsform og den łnskede bningstid. Der skal vedl gges en tegning over restaurationen, som viser placering af restaurationslokale, indretning heraf, placering af kłkken, toiletter, indgangsparti m.v. Tegningen behłver ikke at v re m lfast, n r blot det oplyste kvadratmeterareal er korrekt. Der skal vedl gges foto af ejendommens facade og af lokalerne. Ejeren af ejendommen, hvortil forh ndstilsagn om alkoholbevilling słges, skal have tiltr dt ansłgningen. Ansłgningen skal sendes til stjyllands Politi, Dragonvej 1, 8900 Randers. 12

13 Afsnit 5 Retningslinier for lokalisering af nye alkoholbevillinger 5.1. Randers by Som bilag 1 til denne plan er optrykt et kort med kommuneplanens bestemmelser om lokalisering af restaurationer i Randers by. Restaurationer med alkoholbevilling m som hovedregel kun placeres i bykernens strłggader, i enkelte kvarterer rundt om bykernen og i Paderup (orange markering). Dog kan disse efter en konkret vurdering placeres andre steder, hvor de naturligt kan indpasses, som fx i bydelscentrene. Kortets grłnne markering viser omr der i Randers by, hvor restaurationer kan placeres efter n rmere vurdering. Byr dets vision 2016 indeholder bl.a. fłlgende: Thorgrunden er det nordlige bycentrum med bolighłjhus(e), offentlige og private servicetilbud bundet sammen af parkomr de. Thorgrunden og havnen bindes sammen af stervold et landskendt byarkitektonisk vue integreret i Randers bycentrum med sp ndende facader, markedsplads, kunst, cafømiljłer etc. Bevillingsn vnets praksis vedrłrende omr det stervold og Thors Bakke tager udgangspunkt i visionen, og vil understłtte etableringen af cafømiljłerne, som skal eksistere sammen med bl.a. boligerne. Som en konsekvens heraf, vil det helt klare udgangspunkt v re, at der ikke gives tilladelse til udvidet bningstid til restaurationer med alkoholbevilling i disse omr der Uden for Randers by Uden for Randers by vil ansłgning om nyetablering altid skulle vurderes meget konkret ud fra den łnskede beliggenhed, restaurationens koncept og en vurdering af indvirkningen p det omliggende miljł. (Se ogs afsnit 4 om forh ndstilsagn) Generelle bestemmelser Retningslinjerne skal sikre et f lles grundlag for planmyndighedens, bygningsmyndighedens, miljłmyndighedens, bevillingsn vnets og politiets administration af lovgivningen p omr det. Retningslinjerne g lder med fłlgende undtagelser og 13

14 begr nsninger: Deciderede spiserestauranter og mindre virksomheder uden alkoholbevilling (pizzeriaer og grillbarer) anses generelt for at kunne indpasses nemmere i omgivelserne end rene udsk nkningssteder, og kan derfor bedre placeres uden for centeromr derne. Płlsevogne: Der gives ikke alkoholbevilling til płlsevogne. Bl.a. er kravene til toiletforhold i restaurationer med alkoholbevilling ikke opfyldt, ligesom det oftest er vanskeligt, at afgr nse serveringsarealet. Hoteller, kroer med overnatning og pensionater: Ingen specielle begr nsninger. Kulturelle institutioner (teatre, biografer, museer o. lign.) Det foruds ttes, at udsk nkning sker enten i en foyer eller i et lokale, hvortil der ikke er direkte adgang fra gaden: Ingen specielle begr nsninger. Selskabslokaler (egentlige selskabsforretninger samt s rskilte lokaler i tilknytning til restaurationer, hvis disse benyttes af et lukket selskab, forudsat at der ikke er adgang til lokaler for offentligheden): Ingen specielle begr nsninger. Butikscentre, handelscentre o.l. med betydelig afstand til omkringliggende beboelse: Ingen specielle begr nsninger. Sportshaller samt klubhuse i tilknytning til idr tsfaciliteter: Principielt finder byr det, at der som udgangspunkt ikke błr serveres alkohol der, hvor błrn og unge f rdes. Der l gges derfor v gt p, at idr tsforeningerne/klubhusene/sportshallerne ved udarbejdelse af alkoholpolitikker eller samv rsregler udviser ansvarlighed i forhold til de błrn og unge, der bruger foreningslokalerne, hallerne m.v. Alkoholbevilling til cafeterier, haller og sportsklubber vil desuden n sten altid v re begr nsede til servering af łl i sk. kl. 1 og bordvin for den personkreds, der enten som medlem eller g st ved foreningens aktiviteter eller arrangementer, samt ved st vner for adgangsberettiget publikum benytter de p g ldende faciliteter. Bevillingsn vnet vil udvise tilbageholdenhed med at give alkoholbevillinger til nyetablerede restaurationsvirksomheder p steder, der słges af błrn og unge, og der vil blive stillet krav om alkoholpolitik og koncept for serveringen forud for meddelelse af bevillingen. Restaurationer med betydelig afstand til omkringliggende beboelse: Ingen specielle begr nsninger. 14

15 Restaurationer, der ligger t t p beboelsesejendomme: Der kan kun gives alkoholbevilling til restauranter i beboelsesejendomme og ejendomme, der ligger t t p beboelsesejendomme, hvis der er truffet foranstaltninger i og omkring restaurationen, s de omkringboende ikke uds for v sentlige gener vedrłrende stłj, lugt samt trafik- og parkeringsforhold. ttes Hvis der słges alkoholbevilling til et sted, hvor der ikke tidligere har v ret restaurationsvirksomhed, vil ansłgeren blive bedt om at henvende sig til Randers Kommunes planmyndighed (Stadsarkitektens Kontor) for at f tilladelse til at bne restaurationsvirksomhed p adressen. Der skal desuden słges om de fornłdne tilladelser og godkendelser hos bygningsmyndigheden, brandmyndigheden, miljłmyndigheden og levnedsmiddelkontrollen. Det er byr dets opfattelse, at der skal arbejdes hen imod en bedre sammenh ng mellem de forskellige former for restaurationer s ledes, at der forefindes et varieret udbud af restaurationsformer, herunder spiserestauranter, caføer og dansesteder. Form let er, at det af publikum opleves, at der ogs fłrst p aftenen er attraktive restaurationstilbud og at is r de unge derfor vil g tidligere i byen og tidligere hjem. Ved ansłgning om alkoholbevillinger ved nyetablering, ejerskifte og udvidelse af restaurationsvirksomhed vil der blive stillet krav om, at der i ansłgningen redegłres n rmere for s vel indretningsm ssige som driftsm ssige forhold. Det vil blive taget i betragtning, om restaurationen kan tilfłre miljłet nye kvaliteter, som fx et nyt koncept, et anderledes sortiment eller en form for underholdning. Afsnit 6 15

16 Ansłgning om alkoholbevilling, restaurationslovens bestemmelse i 12 om, hvad bevillingsmyndigheden is r skal l gge v gt p samt bevillingsn vnets praksis ved anvendelse af bestemmelsen Indledning Alkoholbevilling kan gives b de til personer og selskaber/foreninger. Som n vnt i afsnit 3 skal ansłgning om alkoholbevilling indleveres til stjyllands Politi, Randers afdeling. Politiet kan give vejledning om udfyldning af ansłgningsskemaet og vedl ggelse af dokumentation. Ansłgningsskemaer kan rekvireres p eller hos stjylllands Politi Minimumskrav til ansłgerne Restaurationsloven fasts tter nogle konkrete minimumskrav til personer og selskaber for at de kan f meddelt alkoholbevilling. De vigtigste krav til personer er efter 13 fłlgende: Ansłgeren skal have n ringsbrev til det p g ldende forretningssted. Ansłgeren skal v re fyldt 25 r eller, hvis ansłgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 r. Ansłgeren m ikke have anmeldt betalingsstandsning eller v re under konkurs Ansłgeren m ikke v re umyndig eller under v rgem l efter v rgem lslovens 5 eller under samv rgem l efter v rgem lslovens 7. Ansłgeren m ikke have forfalden g ld til det offentlige p kr. eller derover. I restaurationslovens 14 er der tilsvarende krav til selskaber for at kunne f alkoholbevilling: Selskabet skal have n ringsbrev til p g ldende forretningssted. Selskabet m ikke have forfalden g ld til det offentlige p kr. eller derover Direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal, med undtagelsen af kravet om n ringsbrev og kravet om ikke at have anmeldt betalingsstandsning eller v re under konkurs, opfylde de betingelser, der g lder for personer, se ovenfor I interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt ansvarlige deltagere have alkoholbevilling, jf. restaurationslovens 13, stk

17 For b de personer og selskaber er der regler i 16, som słger at forhindre, at bl.a. leverandłrer af st rke drikke kan f indflydelse p driften af restauranter med alkoholbevilling. Ligeledes kan alkoholbevilling n gtes, hvis ansłgeren er dłmt for strafbart forhold, der begrunder en n rliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens 78, stk.2. Selv om ovenn vnte krav er opfyldt, er det ikke givet, at der kan opn s alkoholbevilling, idet restaurationsloven p l gger bevillingsn vnet, at iagttage samfundsm ssige, druelighedsm ssige, ordensm ssige og dermed sammenh ngende hensyn ved afgłrelsen af, om alkoholbevilling kan gives Restaurationslovens bestemmelse i 12 om, hvad bevillingsmyndigheden is r skal l gge v gt p samt bevillingsn vnets praksis ved anvendelse af bestemmelsen. Ved meddelelse af alkoholbevillinger skal der efter restaurationslovens 12 iagttages samfundsm ssige, druelighedsm ssige, ordensm ssige og dermed sammenh ngende hensyn. Der kan herved navnlig l gges v gt p : 1. Om der af bevillingsansłgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der kan łve bestemmende indflydelse p virksomhedens drift, er udvist en s dan adf rd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet p forsvarlig m de, Praksis vedrłrende vandelsforhold: Hvis ansłgeren inden for en kortere rr kke er dłmt for eksempelvis salg af narkotika eller hash, tyveri eller h leri, eller af politiet er kendt for ikke at v re druelig, vil ansłgningen sandsynligvis blive afsl et. (Afgłrende er, om den udviste adf rd kan medfłre, at virksomheden ikke vil blive drevet p forsvarlig m de) 2. Bevillingsansłgerens forretningsm ssige kvalifikationer, herunder om det m antages, at ansłgeren vil v re egnet til at drive restaurationsvirksomhed p betryggende m de, Praksis vedrłrende forretningsm ssige kvalifikationer: Bevillingsn vnet kr ver dokumentation for forretningsm ssige kvalifikationer, fx i form af dokumentation for tidligere ans ttelser. Endvidere stilles der krav om, at ansłgeren eller en eventuel bestyrer kan kommunikere med offentlige myndigheder og g sterne, dvs. kan forst dansk p skrift og tale og selv głre sig forst elig p dansk. 3. Bevillingsansłgerens łkonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det m anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansłgerens egen regning og risiko, 17

18 Praksis vedrłrende łkonomiske forhold: Bevillingsn vnet skal efter restaurationslovens 13 og 14 afsl en ansłgning om alkoholbevilling, hvis ansłgeren har en forfalden g ld til det offentlige p kr. eller derover. Bevillingsn vnet vil normalt kr ve, at finansieringen af kłbet eller forpagtningen af en restauration skal levne tilstr kkelige midler til driften af restaurationen, den/de fłrste m neder, herunder at der er midler til lłn til ansat personale de fłrste 3 m neder. L nte midler til kłb eller forpagtning af en restauration skal normalt dokumenteres gennem et l nedokument og udskrift af bankkonti, hvoraf det fremg r, at midlerne er indsat af udl neren. Det forelagte driftsbudget skal normalt rumme plads til lłnninger til ansat personale svarende til mindst 10 % af oms tningen, medmindre bningstiden er s kort, at Øn person kan klare arbejdet. I forbindelse med samdrift af restauration og butik, er virksomhedens samlede łkonomi afgłrende. 4. Stłrrelse, indretning og karakter i łvrigt af serveringsstedet, Praksis: Som det fremg r af restaurationsplanens afsnit 6 har restaurationens karakter sammenholdt med den łnskede placering og łnske om bningstider betydning for, om alkoholbevilling kan gives. 5. Serveringsstedets beliggenhed, hvorved der kan anl gges byplanm ssige betragtninger, s ledes at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder med servering af st rke drikke i egentlige boligkvarterer eller n r skoler eller andre institutioner, der słges af unge, Praksis: Bevillingsn vnet vil udvise tilbageholdenhed med at give alkoholbevillinger til nyetablerede restaurationsvirksomheder p steder, der słges af błrn og unge, og der vil blive stillet krav om alkoholpolitik og koncept for serveringen forud for meddelelse af bevillingen. Se endvidere restaurationsplanens afsnit Om der, som fłlge af den for st rk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling, kan befrygtes uforsvarlig restaurationsdrift eller andre drueligheds- eller ordensm ssige problemer Praksis: Bestemmelsen i restaurationsloven om, at der ved placering af en ny alkoholbevilling skal tages hensyn til, om der derved bliver en for st rk lokal koncentration, indeb rer, at selv om der i n rv rende plan st r n vnt, at der i visse omr der kan gives yderligere alkoholbevilling, kan koncentrationen blive s t t, at yderligere alkoholbevillinger vil blive n gtet under henvisning til netop 12, stk. 6 om at endnu en bevilling vil medfłre en for st rk lokal koncentration. 18

19 7. Om der foreligger andre konkrete druelighedsm ssige og dermed sammenh ngende sociale og politim ssige forhold, der głr det bet nkeligt, at alkoholbevilling gives. Praksis: Der er her tale om en meget konkret vurdering Udvidelse ndring af driftsform ndring i ledelsen. Hvis en bevillingshaver łnsker udvidelse af restaurationen eller ndring af dennes driftsform fra eksempelvis spiserestaurant til cafø eller fra cafø til danserestaurant, skal tilladelse hertil indhentes hos bevillingsn vnet. Betingelse herom vil blive indsat i alle alkoholbevillinger. Bevillingsn vnets godkendelse af en udvidelse af en restauration tr der ikke i stedet for bygningsmyndighedens eller andre myndigheders behandling af udvidelsen. Bevillingsn vnets godkendelse vedrłrer alene spłrgsm let, om der m udsk nkes st rke drikke i de udvidede lokaler. Restaurationslovens 14 stk. 3 bestemmer, at hvis der i selskaber m.v. indtr der nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, eller hvis en aktion r eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse opn r besiddelse af 30 % eller mere af selskabskapitalen, skal bevillingsmyndigheden modtage meddelelse herom senest 4 uger efter ndringen til prłvelse af, om bevillingen er bortfaldet efter lovens 18. Meddelelsen skal sendes til politiet Fornyelser Det er bevillingshaverens ansvar at indsende ansłgning om fornyelse af bevillingen i god tid fłr dens udlłb. Bevillingsn vnets behandling af ansłgninger om fornyelse sker p samme m de som behandlingen af ansłgninger om alkoholbevilling i forbindelse med fx ejerskifte, men de krav, der stilles til bevillingshaveren for s vidt ang r de łkonomiske forhold, kan v re lidt lempeligere, hvis restaurationslovens łvrige krav er opfyldt Alkoholbevilling til virksomheder, der drives i ejendomme ejet af staten eller kommunen 19

20 Indtil 1. juli 2009 var det Landsbevillingsn vnet, der skulle behandle disse ansłgninger. Det var landsbevillingsn vnets praksis, at der blev givet alkoholbevilling p samme baggrund og i samme omfang, som gjorde sig g ldende for andre tilsvarende virksomheder i det omr de, hvor virksomheden skulle drives fra. Ifłlge notat af 23. juni 2009 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal bevillingsn vnet fremover behandle ansłgninger fra disse virksomheder p samme m de, som for de andre virksomheder i omr det, der ansłger om alkoholbevilling Alkoholbevilling til virksomheder, der drives i skibe i fart Indtil 1. juli 2009 var det Landsbevillingsn vnet, der skulle behandle disse ansłgninger. Ifłlge notat af 23. juni 2009 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ansłgning om alkoholbevilling i disse tilf lde fremover behandles af bevillingsmyndigheden, hvor virksomheden har hjemsted. Da virksomheden ikke nłdvendigvis udłves indenfor den kommune, hvor virksomheden har hjemsted, skal bevillingsmyndigheden i hjemkommunen inddrage lokale hensyn, som głr sig g ldende indenfor det omr de, hvor virksomheden skal udłves. Videre fremg r fłlgende af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat: S fremt en virksomhed drives i flere skibe i fart, vil der s ledes skulle słges til alle disse Øt og samme sted hos bevillingsmyndigheden, hvor virksomheden har hjemsted. I forhold til bestyrergodkendelser vil det samme głre sig g ldende efter lov ndringen. Virksomhederne vil fłlgende skulle słge om bestyrergodkendelse hos bevillingsmyndigheden, hvor de har hjemsted. Denne vil som bevillingen g lde for den p g ldende rute, der sejles p, og omfatte de skibe, der p sejler ruten. Hvis den p g ldende skal v re bestyrer p flere ruter, vil denne alts skulle godkendes til dem alle, men da dette sker af samme bevillingsmyndighed, m s danne ansłgninger forventes at skulle behandles samlet. Bevillingsmyndigheden kan fasts tte i hvilket omfang, der skal v re en bestyrer til stede p skibet Alkoholbevilling til virksomheder, der drives i tog, fly, busser mv. Indtil 1. juli 2009 var det Landsbevillingsn vnet, der skulle behandle disse ansłgninger. Fremover er det bevillingsmyndigheden, hvor virksomheden har hjemsted, som skal udstede bevillingen. Fłlgende fremg r af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat af 23. juni 2009: Det fremg r af praksis fra Landsbevillingsn vnet, at bevillingen til virksomheder, der 20

21 drives i tog, fly, busser mv. ogs er givet til disse virksomheder som s dan. Bevillingerne er dog typisk givet s ledes, at den omfatter alle virksomhedens befordringsmidler. Der er dog begr nset praksis p disse omr der, hvorfor det m foruds ttes, at de foreliggende bevillinger er givet p et s rdeles konkret grundlag. Det er s ledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at den begr nsede praksis ikke błr tages til indt gt for, at disse typer af virksomheder alene gives Øn bevilling, men at der derimod tages inspiration i den noget mere omfattende praksis, som eksisterer for s vidt ang r skibe, da der er flere lighedstegn herimellem. 21

22 Afsnit 7 Begr nsninger og betingelser i alkoholbevillinger I restaurationslovens 10, stk. 2 er der hjemmel til, at bevillingsn vnet kan begr nse (herunder tidsm ssigt) og betinge en alkoholbevilling. Bevillingsn vnet głr i vidt omfang brug af dette for at sikre, at de hensyn, der skal l gges v gt p, bl.a. i medfłr af restaurationslovens 12 varetages, og nogle gange som et alternativ til at n gte en bevilling Begr nsninger Begr nsningerne kan eksempelvis omfatte: Den tidsm ssige varighed af en bevilling: De łkonomiske forhold kan fłre til en tidsbegr nsning p 2 r, evt. 1 r. Manglende forretningsm ssige kvalifikationer (som ikke medfłrer afslag) kan medfłre en tidsm ssig begr nsning p 1 eller 2 r Hvilke drikkevarer m serveres Alkoholbevilling til cafeterier, haller og sportsklubber vil n sten altid v re begr nsede til servering af łl og vin Hvorn r m der serveres Der kan i en bevilling fasts ttes bestemte tidspunkter for udnyttelsen af bevillingen, fx p steder, som słges af błrn og unge Hvem m der serveres for: Alkoholbevilling til de fleste foreninger og sportsklubber begr nser den kreds, der m serveres for, eksempelvis: Begr nset til servering for den personkreds, der enten som medlem eller g st ved foreningens aktiviteter eller arrangementer, samt ved st vner for adgangsberettiget publikum benytter de p g ldende faciliteter Betingelser ndring af driftsform eller udvidelse. I alle alkoholbevillinger, som gives i Randers Kommune vil blive anfłrt, at restaurationen ikke m ndre driftsform eller udvides uden bevillingsn vnets 22

23 godkendelse bningstid. Betingelserne kan vedrłre bningstiden. Hvis der meddeles udvidet bningstid til kl kan alkoholbevillingen fx v re betinget af, at der i den udvidede bningstid anvendes adgangskontrollerende personale eller at restauranten er lukket mellem kl og 09.00, n r den udvidede bningstid benyttes. Ovenn vnte eksempler p begr nsninger og betingelser er ikke udtłmmende. Der henvises ogs til afsnit 11 vedrłrende udsk nkning af alkohol til unge Overholdelse af anden lovgivning. En alkoholbevilling kan ikke betinges af overholdelse af anden lovgivning, men der kan i bevillingerne głres opm rksom p, at eksempelvis miljłlovgivningens regler om stłj samt rygelovgivningen skal overholdes, da der i modsat fald kan anvendes sanktioner efter speciallovgivningen. 23

24 Afsnit 8 Afslag, anke og domstolsprłvelse 8.1. Afslag Hvis en ansłger ikke opfylder restaurationslovens krav for at kunne opn en alkoholbevilling m.m., eller hvis bevillingsn vnet eksempelvis vurderer, at en eller flere af bestemmelserne i restaurationslovens 12 fłrer til, at der ikke skal gives bevilling, vil der blive givet et afslag. Afslaget vil blive sendt til ansłgeren, der samtidig f r begrundelse for afslaget samt klagevejledning Anke og domstolsprłvelse. Bevillingsn vnets helt eller delvise afslag p en ansłgning kan efter restaurationslovens 10, stk. 4 p klages til Randers Byr d inden 4 uger efter, at afgłrelsen er meddelt ansłgeren. Ogs betingelser og begr nsninger i en bevilling kan ankes til byr det inden for ankefristen p 4 uger. Anke har ikke ops ttende virkning. Det betyder, at afgłrelsen skal efterleves, uanset om den ankes. N r byr det modtager klagen vil den blive forelagt politiet til udtalelse forud for behandlingen i byr det. Byr dets afgłrelse af anken vil blive meddelt ansłgeren skriftligt. Hvis byr det tiltr der bevillingsn vnets afgłrelse, vil det af brevet til ansłgeren fremg, at der ikke kan ankes videre til en hłjere administrativ myndighed. Hvis ansłgeren łnsker at g videre med sagen, m denne anl gge sag mod kommunen ved de almindelige domstole. Retten til at f prłvet en administrativ afgłrelse ved de almindelige domstole fłlger af grundlovens

25 Afsnit 9 bningstider 9.1 Den almindelige bningstid I medfłr af restaurationslovens 28, stk. 1 skal restaurationer, hvortil der er offentlig adgang v re lukket i tiden fra kl til kl Alle restaurationer i Randers Kommune, der ikke har udvidet bningstid, kan s ledes uden tilladelse holde bent fra kl til kl Restaurationer i samdrift med butik er underlagt restaurationslovens regler. Butiksdelen er underlagt lov om butikstid. 9.2 Udvidet bningstid Bevillingsn vnet kan med politiets samtykke give en restauration tilladelse til udvidet bningstid, hvis det ikke er bet nkeligt ud fra miljłm ssige forhold. Udvidet bningstid meddeles i Randers by, fortrinsvis i det i bilag 1 med orange markerede omr de (bykernens strłggader), og kun, hvis restaurationen er beliggende s ledes, at g sters kommen og g en ikke vil genere omkringboende. Udvidet bningstid til kl til restaurationer med alkoholbevilling meddeles fortrinsvis i storegadeomr det (Słndergade, Storegade og Middelgade). I resten af bykernens strłggader er det udgangspunktet, at restaurationer med alkoholbevilling ikke kan f udvidet bningstid, og derfor skal lukke kl. 24. Dette g lder fx p Kirketorvet, p stervold, p Thors Bakke og i stergade. Efter konkrete vurderinger kan hovedreglen fraviges, hvis der ikke umiddelbart er naboer, som kan blive generet af g sters kommen og g en. Der kan ligeledes efter konkrete vurderinger gives udvidet bningstid til eksempelvis kl , hvis det skłnnes, at dette er foreneligt med det omliggende miljł. Der kan generelt i Randers Kommune efter en konkret vurdering gives nattilladelse til kl til madsteder (pizzeriaer, grillbarer og lignende), som ikke har alkoholbevilling, 25

26 s fremt det ikke er bet nkeligt ud fra miljłm ssige forhold. N r der meddeles udvidet bningstid til kl i forbindelse med en alkoholbevilling, kan der efter en konkret vurdering knyttes vilk r til alkoholbevillingen om lukning mellem kl og I boligomr der udenfor bykernen kan der normalt ikke meddeles udvidet bningstid. I omr der uden for Randers by vil det altid v re en meget konkret vurdering af is r restaurationens beliggenhed og koncept, som er afgłrende for om der kan meddeles udvidet bningstid. For eksisterende virksomheder, der ikke skifter ejer, vil der ikke kunne stilles sk rpede krav i medfłr af restaurationsplanens generelle bestemmelser om udvidet bningstid og alkoholbevillingens vilk r om morgenlukning. Det er udgangspunktet, at eksisterende restaurationer vil kunne f fornyet en tilladelse til udvidet bningstid, men byr det kan beslutte, med saglige begrundelser, at inddrage- eller indskr nke tilladelser til udvidet bningstid i forbindelse med fornyelser. Der vil ved fornyelse af alkoholbevilling tillige kunne stilles ndrede vilk r. 9.3 Randersugen I Randersugen har alle restaurationer i Randers Kommune politiets tilladelse til at holde bent til kl uden at skulle ansłge herom. Hvis restaurationerne har tilladelse til udeservering, kan denne i Randersugen foretages p fłlgende tidspunkter: Torsdage, fredage og lłrdage indtil kl vrige dage indtil kl Musiktilladelser til telte og udeserveringsarealer i Randersugen gives af politiet s ledes: Torsdage, fredage og lłrdage indtil kl vrige dage indtil kl Telte m i Randersugen efter politiets tilladelse s ledes foretage servering som fłlger: Torsdage, fredage og lłrdage indtil kl vrige dage indtil kl

27 9.4 Nyt rsaften Nyt rsnat har alle restaurationer politiets tilladelse til at holde bent til kl uden at skulle ansłge herom. 9.5 vrige s rlige lejligheder (lejlighedstilladelser) Hvis en restauration łnsker at f forl nget sin bningstid i forbindelse med et s rligt lokalpr get arrangement, skal der indgives individuel ansłgning til politiet herom. Politiet vil i hvert tilf lde vurdere, om betingelserne for at meddele forl nget bningstid til det s rlige arrangement er opfyldt. 9.6 Overskridelse af bningstiden S fremt den tilladte bningstid overskrides, kan politiet begr nse bningstiden i op til 30 dage, jf. restaurationslovens 28, stk Adgangskontrollerende personale (dłrm nd) Tilladelse til udvidet bningstid indeb rer, at alkoholbevillingen kan betinges af anvendelse af adgangskontrollerende personale fra den udvidede bningstids start kl eller i nogle tilf lde tidligere. Alt adgangskontrollerende personale skal v re enten autoriserede dłrm nd eller personale fra autoriserede vagtselskaber godkendt af politiet Restaurationer, der drives i samdrift med butik Restaurationer, der drives i samdrift med en butik er underlagt restaurationsloovens bestemmelser vedrłrende lukketider (normal bningstid fra kl til kl ) hvis dette ikke reguleres af andre planm ssige forhold. Butiksdelen er underlagt reglerne i lov om butikstid. Uanset butikkens bningstid, skal servering ophłre senest et kvarter efter restaurationens lukketid. 27

28 Afsnit 10 Udeservering P gadearealer ved restaurationer m.v., hvor pladsforholdene tillader det, kan tillades opsat borde, b nke, stole og parasoller i forbindelse med servering. Ansłgning herom skal sendes til Randers Kommune, Miljł og Teknik, Vejafdelingen, der efter samr d med politiet kan meddele tilladelse i hvert enkelt tilf lde. Ansłgningen skal skrives p et skema, der f s ved henvendelse til Vejafdelingen. De n rmere regler for udeservering findes i Randers Kommunes regulativ for brug af fodg ngerarealer m.v. i Randers bymidte. Regulativet er vedh ftet restaurationsplanen som bilag 2. 28

29 29

30 Afsnit 11 Udsk nkning af alkohol til unge Indledning Som det er n vnt i indledningen til denne restaurationsplan finder byr det principielt, at der som udgangspunkt ikke błr serveres alkohol p steder, hvor błrn og unge f rdes. Der l gges derfor v gt p, at idr tsforeningerne/klubhusene/sportshallerne ved udarbejdelse af alkoholpolitikker eller samv rsregler udviser ansvarlighed i forhold til de błrn og unge, der bruger foreningslokalerne, hallerne m.v. Bevillingsn vnet vil udvise tilbageholdenhed med at give alkoholbevillinger til nyetablerede restaurationsvirksomheder p steder, der słges af błrn og unge, og der vil blive stillet krav om alkoholpolitik og koncept for serveringen forud for meddelelse af bevillingen. Restaurationsloven indeholder endvidere regler, der begr begr nse udsk nkning af alkohol til unge mennesker. nser eller głr det muligt, at Forbud mod udsk nkning af alkohol til unge under 18 r. Ifłlge restaurationslovens 29 er det forbudt, at udsk nke alkohol til unge under 18 r og bevillingshaver har pligt til at słrge for, at der er mulighed for at f serveret andre (alkoholfrie) drikke. Forbudet mod udsk nkning af st rke drikke til personer under 18 r g lder ogs lukkede selskaber (fester) i lokaler, der normalt benyttes til diskotek eller lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling. Den enkelte bevillingshaver har s ledes efter restaurationsloven et selvst ndigt ansvar for, at der ikke sker udsk nkning af alkohol til unge under 18 r. Samtidig m bevillingshaveren medvirke til, at misbrug af alkohol blandt helt unge begr nses Begr nsninger og betingelser i en alkoholbevilling vedrłrende unge. Bevillingsn vnet har mulighed for at begr nse mindre riges og unges ophold i restauranter med alkoholbevilling for at modvirke, at der opst r sociale, druelighedsm ssige eller ordensm ssige problemer. 30

31 En alkoholbevilling vil f.eks. kunne betinges af: at unge under 18 r ikke opholder sig i restaurantionen i den udvidede bningstid mellem kl og 05.00, at unge under 18 r ikke opholder sig i restauranten om fredagen og dagen fłr en helligdag i tidsrummet fra kl 12 til kl. 18 og at der ikke foretages aggressiv markedsfłring i form af fx dobbelt up, triple up og happy hour-tilbud og lignende eller s rlige slagtilbud p alkoholiske drikke p bestemte tidspunkter af dagen eller om aftenen. Alkoholbevilling til cafeterier i sportshaller og klubber (fx. sportsklubber), hvor unge f rdes, vil normalt v re begr nset til udsk nkning af łl og vin. Det bem rkes, at en bevilling begr nset til udsk nkning af łl og vin ikke giver ret til udsk nkning af f rdigblandede sodavand med alkohol Politiets tilsyn m.m. For at understrege vigtigheden af, at regler og betingelser, der begr nser adgangen til at udsk nke alkohol for unge nłje overholdes med det form l, at sikre et trygt g -i-byen miljł for de unge, vil bevillingsn vnet i samarbejde med politiet nłje overv ge omr det. Politiet vil ved passende tilsyn med restauranterne og młder med restauratłrerne sikre sig, at disse lever op til deres forpligtelser Lejlighedstilladelser/arrangementstilladelser. I erkendelse af, at der ogs kan opst problemer med udsk nkning af alkohol for unge, n r de f rdes i festmiljłer, kan der af politiet fasts ttes s rlige vilk r i de til lejlighedstilladelserne knyttede arrangementstilladelser(jf. bekg. Nr. 502 af 17/ om offentlige forlystelser). Ved halfester/ungdomsfester/klubfester samt andre offentlige fester, kan tilladelserne betinges af, at unge under 18 r kun m v re i lokalerne til kl Ved stłrre private fester uden for private hjem, f.eks. skolefester, foreningsfester samt forsamlingshusfester alene for indbudte, vil tilladelserne eksempelvis kunne betinges af, at unge under 18 r kun m v re i lokalerne til kl

32 Afsnit 12 Stłj Indledning. Alt efter hvilken driftsform et serveringssted har; spiserestaurant, bar, bodega, cafø, danserestaurant eller diskotek, er der forskellige former for stłj i g stelokalet, de tilstłdende lokaler og udenfor. Af hensyn til de omkringboende er det nłdvendigt, at der er en vis regulering af stłjforholdene. Det kan v re en regulering, der foreg r ved forskellige former for stłjisolering. Det kan ogs v re en regulering, der indeb rer restriktioner for nyetablering af restauranter med alkoholbevilling i boligomr der Regler. Restauranter og udeserveringer er som alle andre virksomheder omfattet af Miljłstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern Stłj fra virksomheder og Miljłstyrelsens orientering nr. 9/1997 Lavfrekvensstłj i eksternt miljł. I disse vejledninger er angivet nogle stłjgr nser, som ikke m overskrides. Stłjgr nserne er angivet for forskellige tidsrum i lłbet af dagen og er lavere om natten end midt p dagen. Det fłlger af, at stłjgr nserne er angivet under hensyn til hvad man mener, at naboer błr kunne t le af stłj Klage over stłj. Hvis man som nabo eller n rboende fłler sig generet af stłj fra en restaurant eller en udeservering kan man, for s vidt ang r den stłj, der kommer inde fra restauranten eller fra udeserveringsomr det, klage til Randers Kommunes miljłafdeling. Miljłafdelingen vil behandle klagen og har mulighed for at foretage en orienterende stłjm ling i eller ved klagerens bolig, idet det er den stłj, som kan m les i eller ved klagerens bolig, som er afgłrende for, om restaurationen eller udeserveringen overskrider stłjgr nserne. S fremt der er tale om en klar overskridelse af den vejledende stłjgr nse, har miljłmyndigheden mulighed for at p byde en begr nsning af stłjen Hvis man vil klage over stłj fra gaden uden for en restauration, f.eks. r ben og skrigen fra g ster, skal klage indgives til stjyllands Politi, Randers Afdeling, Dragonvej 1,